|
|
|
|
|
|
|
Den 3. december 2008 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål K
Agter ministeren at forbyde hårfarve baseret på stoffet PPD for børn under 18 år, og vil ministeren tage initiativ til et generelt advarselsmærke, hvor man gør opmærksom på, at et givent hårfarveprodukt indeholder eller kan indeholde uønskede stoffer?
Spørgsmål L
Hvad har ministeren gjort, efter at EU's videnskabelige komite i februar klargjorde, at PTD er farligt og derfor også søskende‑stoffet PPD?
Spørgsmål M
Hvorledes vil ministeren stille sig til indførelsen af en vejledende, national positivliste i forhold til mærkning som et supplement til Listen over Uønskede Stoffer(LUS)?
Svar
Jeg har valgt at besvare spørgsmål K og L samlet og derefter spørgsmål M.
Lad mig først slå fast, at kosmetik og allergi er et vigtigt indsatsområde for regeringen. Allergiproblemerne ved kosmetiske produkter har længe været højt prioriteret i den danske politik på området. I EU arbejder vi ud fra en samlet strategi – kaldet hårfarvestrategien, som forhåbentlig vil føre til, at kun de hårfarver, som er dokumenteret sikre, vil være tilladt i fremtiden. Vi har desværre bare ikke den fornødne viden om sikre alternativer. Der sker løbende en masse på området, og EU har allerede gennemført forbud mod en lang række hårfarver. Hårfarvestrategien i EU fokuserer fortrinsvis på blærecancer risikoen, men fra dansk side arbejder vi hårdt på, at der også tages hensyn til allergi.
Mange forbrugere i Danmark - og i resten af EU - har et ønske om at farve deres hår. Det vil næppe være realistisk at tage denne mulighed væk fra hverken de unge eller de voksne forbrugere. Og det kan blive konsekvensen, hvis vi forbyder PPD i hårfarver. PPD er et mørkt farvestof, som i dag anvendes i en lang række hårfarver. PPD er ekstremt allergifremkaldende, men samtidig er PPD også det mest anvendte farvestof. For at dække hele farvespektret anvendes der også andre farvestoffer, i forskellige kombinationer sammen med PPD. Disse farvestoffer er også allergifremkaldende. Det er ikke i dag muligt at fremstille permanente hårfarver uden brug af PPD og nogle af de andre farvestoffer. Så igen – et forbud mod PPD vil nærmest være et forbud mod at farve hår, og det betragter jeg ikke som realistisk.
Jeg er meget bevidst om, at der er en risiko forbundet med både brugen af PPD og PTD. Jeg har efter offentliggørelsen af Den Videnskabelige Komites vurdering af PTD opfordret Kommissionen til at tage højde for dette i en ny regulering. Og jeg er glad for at konstatere, at der sker noget nu. Kommissionen har netop sendt et udkast om regulering af PPD og PTD i hårfarver i høring. Ifølge forslaget vil den maksimalt tilladte koncentration af PPD bliver sat ned fra 6 % til 2 %, ligesom den for PTD nedsættes fra 10 % til 4 %. Dette ser jeg som et vigtigt skridt på vejen. Den optimale situation vil naturligvis være at forbyde stofferne, som PPD jo allerede er i hennatatoveringer. Men som det er i dag må vi desværre se i øjnene, at det ikke er muligt at fremstille permanente hårfarver uden allergirisiko.
Jeg har også i høringsfasen oplyst til Kommissionen, at Danmark anser reguleringen af PTD og PPD som en midlertidig løsning.
Miljøstyrelsen har i flere år advaret om risikoen ved at farve hår, og der er i dag allerede krav om, at hårfarver skal være mærket med advarsler om risikoen for allergi. Og samtidig skal indholdsdeklarationen angive alle de stoffer, der er i produktet, så man kan undgå de stoffer, man ved, man er allergisk overfor.
For tiden arbejdes der i EU på et forslag omkring advarselsmærkning, som yderligere skærper de mærkninger, der er på hårfarver. Dette sker efter dansk pres. Forslaget indebærer bl.a., at hårfarverne skal mærkes med et advarselssymbol, tekst om risiko og hvordan man kan imødegå denne samt en anbefaling om ikke at bruge hårfarven til personer under 16 år. Forslaget er endnu til forhandling, og fra dansk side arbejder vi hårdt på at få den nødvendige advarselsmærkning, så den bliver så tydelig for forbrugerne som muligt.
Jeg er meget opmærksom på den eksponering, som netop teenagere udsættes for. Miljøministeriet har derfor i slutningen af oktober lanceret en kampagne, som henvender sig direkte til teenagere og opfordrer dem til at skrue ned for forbruget. Fokus er på risiciene ved brug af hårfarve, parfume og hennatatoveringer, som jeg råder dem til at bruge med omtanke, da disse produkter kan indeholde eksempelvis allergifremkaldende stoffer. Desuden forsøger vi at få de unge til at forstå, at advarslerne på pakkerne skal tages alvorligt – de informerer om en reel risiko.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at det altid er producenternes ansvar, at deres produkter ikke er til skade for hverken de unge eller de voksne forbrugeres sundhed. Reglerne siger tydeligt, at kosmetiske produkter ikke må markedsføres, hvis de kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Men netop i forhold til allergi er det så individuelt, hvad vi reagerer på, at det nærmest er umuligt at lave helt sikre produkter. Så fordi det ikke er realistisk at forbyde alle de stoffer, der kan udgøre en risiko, har vi nu gennem flere år valgt at oplyse om det via kampagner, pjecer, på vores hjemmeside og i medierne.
Spørgsmål M
Jeg forstår spørgsmål M sådan, at der spørges til, om vi i Danmark kan lave en positivliste over hårfarvestoffer, som ikke udgør en risiko. Dette ville naturligvis være rigtig rart at have, men jeg er nødt til at erkende, at når det ikke er muligt via EU systemet at fremskaffe den nødvendige viden om farvestoffer, som både er egnede og sikre, så er det heller ikke realistisk, at vi kan gøre det fra dansk side. Der mangler ganske enkelt alternativer.
Men som jeg sagde før, er en liste over tilladte farvestoffer til hårfarver en af de ting, vi arbejder for at få på sigt i EU.