Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 108, alm. del stillet af Ud-

valget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Spørgsmål 108

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/12-08 fra NOAH vedrø-rende opstramning af GMO-godkendelsessystemet, jf. FLF alm. del bilag79.

Svar

I brevet fra NOAH henvises indledningsvist til, at der på Rådets(miljø) mødeden 4. - 5. december 2008 skulle være truffet beslutning om en opstramningaf risikovurderingen i forbindelse med godkendelsen af GMO-afgrøder.NOAH anfører videre, at der i den forbindelse skulle være givet støtte tilindførelse af krav om langtidsforsøg til vurdering af kommende GMO-afgrøder.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der på rådsmødet(miljø) den 4. - 5. de-cember 2008 blev vedtaget rådskonklusioner, hvor der med tilfredshed hen-vises til Kommissionens mandat til EFSA om videre udvikling og opdateringaf EFSA’s vejledende retningslinjer. Af Kommissionens mandat til EFSAfremgår, at EFSA bl.a. skal udvælge passende teknikker med henblik på atvurdere mulige langtidseffekter af GMO-planter omfattende eksperimentelleog teoretiske metodologier.I forbindelse med NOAH’s omtale af behovet for vurdering af langtidseffek-ter henviser NOAH til en række forsøg med fodring af mus med genetiskmodificerede majskerner udført på Institut für Ernährung, Veterinärmedizi-nische Universität Wien.Jeg har bedt Miljøstyrelsen om en udtalelse om de nævnte forsøg. Miljøsty-relsen har efter samråd med Fødevareinstituttet udtalt følgende, som jegkan henholde mig til:”Forsøget er tilrettelagt med henblik på at sammenligne forskellige for-søgsmetoder til fertilitetsundersøgelser.Undersøgelsen består af tre forsøg med mus fodret med gensplejsede majssammenlignet med mus fodret med traditionel majs. Til forsøgene med af-kom er der som udgangspunkt anvendt 24 par mus til hver gruppe.I det første forsøg fodres 10 mus gennem hele deres liv med 33% gensplej-set majs iblandet foderet (Life Term Study forsøget (LST)). Musene obduce-res efter naturligt dødsfald og organerne undersøges og vejes ligesomlivslængde sammenlignes. Mus fodret med GM-majs lever i gennemsnit en

anelse længere end musene i kontrolgruppen, men forskellen er ikke signi-fikant.I det andet forsøg fodres musene gennem 4 generationer med 33% gen-splejset majs (Multi-Generation Study forsøget (MGS)). Her sammenligneskuldstørrelse, vægt, trivsel og dødelighed.I ingen af disse forsøg ses forskelle som kan indikere negative effekter afden gensplejsede majs.I det tredje forsøg undersøges mus, der gentagne gange pares og får op tilfire kuld (Reproductive Assesment Continous Breeding forsøget (RACB)).Der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af væv og organer i RABC-forsøget.I dette forsøg sammenlignes det samlede antal unger i hvert kuld og antalletaf kuld i hver gruppe af dyr.Umiddelbart er der en signifikant forskel på GM gruppen og kontrol-gruppenmed hensyn til mængden af afkom; specielt i det tredje og fjerne kuld.Det er dog umuligt at drage endelige konklusioner fra forsøgene.For det første er resultaterne af de tre forsøg ikke konsistente mht. fertilitet.De to første forsøg viser ingen signifikante forskelle mellem de GM-fodrededyr og kontrolgruppen.Resultatet i det tredje forsøg, der viser en effekt i 3. og 4. generation, un-derstøttes således ikke af resultaterne i de to andre forsøg.For det andet mangler der informationer og rådata for alle forsøgene til af-klaring af, om det er de samme dyr, der ikke giver afkom. Hvis der såledestilfældigvis er enkelte musepar i GM-gruppen med nedsat fertilitet af andrenaturlige grunde vil dette få indflydelse på det samlede antal afkom ellerkuld.Endelig er der konstateret flere fejl i beregningen af data.Det må konkluderes, at der umiddelbart er fundet enkelte signifikante for-skelle mellem GM gruppen og kontrolgruppen, men at der ud fra informatio-nerne i rapporten ikke kan drages endelige slutninger om den gensplejsedemajs indvirkning på musenes reproduktionssystem. Før en endelig konklu-sion kan drages er det nødvendigt at få flere informationer – eventuelt gen-nem yderligere forsøg.Den anvendte musestamme (udavlet) kan betyde en større genetisk variati-on. Forsøget bør derfor gentages med en musestamme med mere genetiskensartet sammensætning (indavlet).Dette stemmer overens med en af forfatternes udtalelse om, at der er visseinkonsistente resultater og at forsøgene bør valideres med en gentagelse.

Samlet giver resultaterne således ikke grundlag for hverken at af- eller be-kræfte at majsen skulle have skadelige effekter på reproduktion.Der er således intet i rapporten som fagligt tilsiger at ændre ved de tidligerevurderinger, nemlig at de to gensplejsede majs hver for sig og i krydsningsundhedsmæssigt kan betragtes som andre traditionelle majs.Miljøstyrelsen vil vurdere resultaterne nærmere, hvis der fremkommer yder-ligere informationer omkring forsøgenes udførelse og de fremkomne resul-tat.”