|
|
J.nr. |
|
|
|
Til udvalgets orientering sendes hermed en status for bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer.
Bekendtgørelsen har været i ekstern høring i perioden 31. oktober - 18. november 2008, og der er i høringsperioden indkommet høringssvar fra en del interessenter. På baggrund af høringssvarene viser det sig, at interessenternes forudsætninger og krav for at indgå aftale producenter og kommuner imellem ikke umiddelbart kan opfyldes.
Det er nødvendigt, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2009, idet de direkte bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven vedrørende producentansvaret træder i kraft denne dato, og der er derfor behov for mere detaljerede regler i bekendtgørelsen om, hvorledes tilbagetagningsforpligtelsen mv. skal håndteres.
Jeg har derfor valgt på nuværende tidspunkt at udarbejde bekendtgørelsen uden en bestemmelse om fordeling af afgiften til kommunerne. Der er i den anledning ikke tale om en endelig afgørelse om, hvorvidt der skal ske fordeling via DUT, som er lovens tilbagefaldsregel, hvis der ikke fastsættes andre regler.
Yderligere vil jeg bemærke, at det ikke er tvingende nødvendigt på nuværende tidspunkt at have fastsat regler om fordelingen, idet udbetaling af afgiften til kommunerne tidligst skal ske i juni 2009.
    Troels Lund Poulsen       |
/ |
     Kristoffer Slottved |