|
|
J.nr. BLS-401-00359 |
|
|
|
Den 26. november 2008 |
|
|
|
|
Spørgsmål O
Svar
Jeg er meget glad for at få denne lejlighed til, sammen med Fødevareministeren, at fortælle udvalget om de faglige miljøkonsekvensvurderinger, der er gennemført i forbindelse med muslingefiskeri i de to habitat områder Lovns Bredning og Løgstør Bredning i Limfjorden, og som der i efteråret har været en del omtale af.
Der skal ikke herske tvivl om, at det er et overordnet fælles ansvar, at sikre, at de menneskelige aktiviteter i de internationale habitatområder ikke skader områdernes integritet eller påvirker områdernes udpegningsgrundlag.
Som det også fremgår af Fødevareministerens svar ligger ansvaret i forhold til muslingefiskeri i Natura 2000 områder hos Fødevareministeren. Dette blev gjort ganske klart med den lovændring af Fiskeriloven, der fandt sted den 1. juli 2008.
Der er ligeså klart, at Miljøministeriet har ansvaret for Miljømålsloven og dermed også det overordnede ansvar for implementeringen af Habitatdirektivet.
Jeg er enig med Fødevareministeren i, at konsekvensvurderingerne i forbindelse med muslingefiskeri i habitatområder skal være funderet på et videnskabeligt grundlag, og jeg lægger til grund, at DTU-Aqua i forbindelse med konsekvensvurderingerne for Lovns Bredning og Løgstør Bredning har anvendt den nyeste viden.