MILJØMINISTERIET                                                                    8. oktober 2008
Sekretariat for EU og International Politik
Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 20. oktober 2008 - Miljødelen
1. |
GMO’er Politisk drøftelse
|
Side 2 |
PUNKT 1 - GMO’er
Politisk drøftelse.
Nyt notat
1. Status
Det franske formandskab har annonceret en politisk drøftelse af GMO’er på Rådsmødet (miljø) i oktober samt vedtagelse af rådskonklusioner på Rådsmøde (miljø) til december.
2. Formål og indhold
Der er endnu ikke modtaget et dokument fra det franske formandskab.
Â
Det franske formandskab forventes at lægge op til en drøftelse af tre spørgsmål.
Â
· Vurdering af hele den miljømæssige påvirkning – særlig på langt sigt – af GMP’er generelt, og mere specifikt effekterne af GMP’er, der producere insektdræbende toksiner eller er resistente overfor herbicider.
· At der tages højde for de specifikke karakteristika i forskellige geografiske områder, inklusive landbrugs- og økosystemer, hvor GMP’er kunne blive dyrket.
· At inddrage de nyeste de nyeste videnskabelige fremskridt
Finder ministrene, at disse elementer er tilstrækkelige til at beskytte følsomme og eller beskyttede områder?
3. Europaparlamentets udtalelser
Europaparlamentet har ikke været inddraget i arbejdet.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Konsekvenser for Danmark
Noten har i sig selv ingen konsekvenser for Danmark.
6. Høring
Noten har ikke været sendt i høring.
7. Forhandlingssituation
Det er endnu uvist hvordan medlemslandene vil forholde sig til spørgsmålene.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er åben overfor en drøftelse af de tre spørgsmål på Rådsmødet (miljø) den 20. oktober.
Regeringen er positiv overfor en harmonisering og præcisering af kriterier og metoder til risikovurdering, herunder inddragelse af medlemsstaterne og inddragelse af langtidseffekter og sideeffekter i de miljømæssige risikovurderinger.
Regeringen er også positiv overfor inddragelse af socioøkonomiske kriterier i vurderingen af GMO ansøgninger.
Endelig er Regeringen også positiv overfor en drøftelse af hvordan beskyttelse af særligt følsomme områder samt hensyn til særlige landbrugssystemer kan indgå i godkendelsen.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.