Fra: Hanne & Allan Egaa
[mailto:[email protected]]
Sendt: 31. august 2008 13:19
Til: '[email protected]'
Emne: Udlånspolitikken ved de danske biblioteker
Kære Brian Mikkelsen!
Jeg skriver til dig fordi du den øverste indenfor kulturen i Danmark, og dermed også øverst ansvarlig for bibliotekerne.
Jeg kom for ca. 3 år siden ud for en arbejdsulykke, der har betydet at jeg mere elle mindre har været uarbejdsdygtig siden. Derfor har det været nødvendigt af finde noget at beskæftige sig med når mit knæ ikke tillod at jeg gik en tur eller foretog mig andet fysisk.
Derfor genoptog en gammel interesse, at læse historie! Jeg interessere mig primært for den periode af europæisk historie der ligger mellem 800 e.kr og frem til omkring 1550 e.kr. altså bl.a. tiden omkring korstogene. Da mine økonomiske muligheder ikke tillader mig at købe alle de bøger der er interessante i den sammenhæng har jeg gjort brug af de kommunale biblioteker her i Århus – de har alle været meget hjælpsomme med at fremskaffe materiale. Det samme gælder når man bruger landssiden på nettet – Bibliotek dk.
Derfor var min forbløffelse meget stor da jeg forsøgte at bestille tre bøger på det Kongelige Bibliotek, jeg fik afslag med den begrundelse at jeg ikke var forsker! Så måtte jeg prøve på anden vis. Jeg beklagede min nød til den lokale bibliotekar der godt kunne se problemet, og tilbød at bestille de tre bøger – der alle befinder sig på Det Kongelige Bibliotek – til mig. Hun mailede ca. 1 time senere med den oplysning, at da jeg ikke var forsker kunne jeg ikke låne de pågældende bøger! Men bibliotekaren på Risskov Bibliotek var ikke sådan at slå ud! Hun fortalte mig at hun nu havde bestilt de tre bøger via Statsbiblioteket i Århus – det er også et forskningsbibliotek – og her ville man forsøge at fremskaffe de tre bøger!
Det er nu lykkedes af få de tre famøse bøger fremskaffet fra udenlandske biblioteker, to af dem kommer fra British Library og den sidste – ja! Hold fast !!! - Georgetown University Washington D.C. Altså bøger jeg kunne have lånt i Danmark på et dansk bibliotek!
Derfor har jeg nogle spørgsmål til dig som minister:
For det første: Er bibliotekerne i Danmark – alle biblioteker – ikke til for borgerne, jeg mener at de er offentlige og bliver finansieret via skattemidler?
For det andet: Hvem skal betale for forsendelsen af de tre bøger jeg ved hjælp af en meget venlig og dygtig bibliotekar i Århus alligevel fik mulighed for at læse ? Det havde nok været billigere hvis vi her i hovedlandet også kunne gøre brug af de bøger der tilfældigvis i befinder i København!
Jeg håber at du kan afse tid til at svare mig!’
Med Venlig Hilsen
Allan Egaa
Grydhøjvej 27
DK-8200 Ã…rhus N
Mail: [email protected]
Phone: +45 2843 0785