København d. 13-09-08

 

Styrelsen for

Bibliotekogmedier

[email protected]

att. Janni Nielsen

 

 

 

Høringssvar vedr. Mediesekretariatets oplæg af 10. juni 2008 til den fremtidige struktur for ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1.

 

Mediesekretariatet har, ved notat af 10. juni 2008 har, udfra de rammer som det mediepolitiske forlig har lagt, fremlagt 2 modeller som forslag til den fremtidige digitale struktur for ikke-kommercielt lokal-tv. Ved et møde om oplægget d. 09.09. blev disse modeller uddybet og forklaret.

 

Først skal det siges at dette ”møde om oplægget” d. 09.09.08 var en ualmindelig god ide. Det meget store fremmøde og den livlige debat bekræftede dette og bekræfter at ikke-kommercielt lokal-tv stadig ledes af ildsjæle.

 

Generelle bemærkninger.

DKPK har haft notatet og vore notater fra mødet om oplægget rundt om vor bestyrelse og ude i den del af vort bagland som modellerne berører og kan indledende understrege:

Vi mener det er godt at opdele ikke-kommercielt lokal-TV mediet i lokal lokal-TV og idébaseret TV. Det er klart i starten vil alle forudsætte, at de tilhører begge kategorier for ikke at gå glip af noget, men vi tror stationerne vil finde deres plads hen ad vejen. Derfor tror vi det er vigtigt, at ansøgerne selv skal bekræfte, hvilken gruppe de tilhører og at idebaseret tv kan søge såvel lokalt som landsdækkende.

 

For at illustrere det kan vi retorisk spørge om den lokale fodboldsklub er lokal, hvis den træner flere steder i byen, oplandet, regionen, er den stadig lokal?

Hvad med den lokale kirke er den idebaseret, men hvad så hvis det er provstiet, stiftet eller noget helt tredje der søger skal det så gælde som landsdækkende idebasseret?

 

Vi er enige om at stationerne vil finde deres identitet ad åre.

 

Dernæst stilles der i høringsbrevet nogle konkrete spørgsmål som vi prøver at forholde os til:

 

            ”1. Ser man noget geografisk alternativ til, at lokal-tv sendes i syv områder, der     svarer til TV 2-regionerne (Bornholm samsender med hovedstaden)?”

DKPK ser ingen alternativer, men ser det som en klar fordel af landet opdeles i      regioner på linie med TV2 regionerne inkl. de landsdækkende kanaler der kan blive plads til. Vi mener at der skal lovgives samtidig om ”hele pakken, såvel lokalt som landsdækkende” ellers vil det blive til skade for alle parter. Det er klart at Bornholm og Hovedstaden har meget lidt interessefællesskab, men alligevel tror vi det vil være til gavn for begge parter at de sendes i samme region. Der opstår dog et           problem med plads på kanalen idet det er meget færre timer til rigtig mange stationer (140 ugentlige timer  i modsætning til i dag hvor vi har 168 ugentlige        timer). Dernæst skal der fremover væreplads til stationer fra Nordsjælland og Bornholm som måske ser det som mere interessant at sende i hele regionen. I dag findes 38 ikke-kommercielle i Hovedstaden, 5 i Nordsjælland og 2 i Roskilde. Hvor får vi plads til dem?

 

2. Forslaget skelner i begge modeller mellem (geografisk) lokal-tv og

(landsdækkende) idébetonet tv med den konsekvens, at visse sendetimer skal

være fælles i hele landet. Er det hensigtsmæssigt? Hvordan skal sendetiden deles?

DKPK har stor forståelse for denne opdeling, men ser det ikke som et enten / eller, tværtimod som et både / og.     

Sendetimers fordeling: TV2 regionen sendes på samme tid hver dag, tegnsprog sendes på samme tid hver dag – i tværgående bælter. På samme måde kan man forestille sig at etniske stationer sender på samme tid hver dag, kirkelige stationer sender i lodrette bælter i weekenderne, andre religioners stationer sender på deres ugentlige helligdage osv. Derved vil alle få et bedre og mere spændende tv billede og alle vil kunne genfinde deres station. Det er klart at nattimerne vil blive vanskelige at afsætte, men måske økonomisk differentiering kunne komme ind der.

På Kanal København har vi forsøgt at opdele sendetiden i sådanne bælter.

 

3. Foretrækkes Model 1 (Tillempning af den kendte ordning) eller Model 2

(Paraplymodellen), eller ser man helt andre muligheder? Valget mellem modellerne må meget gerne begrundes ved tilslutning til eller kritik af de fordele og ulemper, oplægget anfører.

Notatet lægger op til 2 modeler som begge har fordele og bagdele som notatet anfører. Men efter igen at have modellerne til høring ved de af vore medlemmer som modellerne berører, siger DKPK:

 

DKPK vil helst anbefale en tredje model, men hvis der skal vælges mellem de 2 modeller anbefaler DKPK model 1.

Baggrunden for dette er enkel.

Model er 1 er kendt af alle med dens fordele og bagdele.

Dvs. man kan styrke fordelene og kender bagdelene så disse kan hindres og lettere ”afsløres”.

Model 1 har eksisteret godt 10 år og med korrektioner hen ad vejen vist sin levedygtighed.

 

Vedr ulemper skriver Mediesekretariatet:

           

De registrerede TV-foretagender er bundet lang tid frem af deres ansøgninger, både om sendetid, programindhold og tilskud

Stationerne har hidtil forstået at skrive ansøgninger med så brede ord at dette i dag ikke er en ulempe.

 

Fordeling af ”tilladelser” og aftalerne i sendesamvirket for flere år kan blokere for fornyelser

Igen må vi nævne at årene har vist, og specielt i Københavnsområdet, at dette ikke er korrekt. Der er åben for fornyelse, men således at fornyelsen ikke kommer ind og ødelægger gode stationers udsendelser. Næsten alle tilladelseshavere i dag er åben for at mennesker kommer ind fra gaden med deres gode ideer og kan lave udsendelser.

 

En ”tilladelseshaver” med blandet egenproduktion og indkøb bryder prioriteringen eller må have delte sendetider.

Den problem stilling kan vi ikke se.

 

Ikke bedre muligheder for public access, hvis dette ønskes.

Der er i dag ”public access” til flere stationer, men således at de kan hjælpes af de etablerede stationer.

 

Stadig en vis risiko for tilskudstænkning (komplicerede vægte på timerne)

Der kunne tænkes en anden og bedre økonomisk model.

 

Udsigt til geografisk skæv fordeling af tilskud, men samme udgift pr. time til Digi-TV

Det vil netop afhjælpes ved tilskud til timer og derved udsendelser og ikke blot   ”bloktilskud”.

 

Øgede kontrolopgaver i Mediesekretariatet (tilskud).

Vi mener ikke kontrolopgaven bliver større, igen henviser vi til en tredje økonomisk model.

 

 

Model 2 kan vi ikke anbefale af følgende grunde:

1. Det vil, overordnet set, være at vende tilbage til medieaftalen fra før 2002 med lokale råd der bestemte over alle andre. Populært kaldt ”Borgmesterradioen”. Det var netop den negative effekt vi ville undgå med det nye medieforlig fra 2002 lad os ikke gå tilbage til en fuser.
2. Model 2 anbefales ikke af vores søsterorganisation i Norge der ønsker vores model, model 1.
3. Model 2 vil også have fordele og bagdele, men specielt bagdele er endnu ikke kendt og skal først erfares og derefter skal der lovgives om det – altså en klar svækkelse af hele lokal medie området.

a. En af bagdelene kan vi se som det ekstra kontrol link der kommer ind via koncessionshaveren der skal stå til ansvar for de enkelte stationerne. Dette vil resultere i kontrol af stationen fra koncessionshaverens side. Koncessionshaveren skal dernæst aflægge rapport til Medieskeretariatet osv.

b. En anden bagdel er de ekstra omkostninger hele dette ekstra kontrolarbejde  medfører. De penge der bruges der, kan kun tages fra stationernes tilskud.

 

Vi tillader os igen kun at behandle mediesekretariatets nævnte ulemper:

 

Den enkelte ”station” mister retten til egen tilladelse og tilskud.

Ja og derved ildsjælene idet de mister deres egenart, identitet osv.

 

Evt. samarbejdsproblemer lokalt eller lokalt/nationalt

Ja specielt om fordeling af sendetiden. Ved koncessionsmodellen vil samtalen forstumme og dialogen ophøre, fordi alle er bange for koncessionshaveren (borgmesterradioen). I dag i København skal vi finde løsninger ved sendetidsfordelingen og har derfor lagt ned retningslinier som alle arbejder udfra.

 

Ansvarsplaceringen i forhold til Radio og fjernsynsloven kan evt. vise sig vanskelig at håndtere i praksis.

Den problemstilling er reel og blev behandlet under model 1.

 

DKPK har vanskeligt ved at undgå mistanke om at model 2 mest er for at sikre DIGI TVs økonomi og Mediesekretariatet mindre kontrolarbejde. Men DKPK mener at DIGI TV, som er et selskab oprettet af DR & TV2, ikke skal overleve på ikke-kommercielt lokal-tvs penge.

 

 

Man kunne forestille sig en helt tredje model. Nemlig Model 2 i svagt befolkede områder og model 1 på en ”prøvekanal, kanal 35” i Københavns området.

Dette ville give alle tid til at afprøve modellerne og i Københavnsområdet vil der      være nok stationer der søger så sendetiden bliver udfyldt. I København findes allerede en ledig kanal, kanal 35, der kunne benyttes til en københavnerordning som vi også har den i dag.

 

4. Er der særlige bemærkninger vedr. tilskudsordningens fremtid? Er det rimeligt at afskaffe tilskuddet til kabel-tv? Er det en god eller dårlig idé med en       årlig præmiering af særlige programmer? I model 2 kan det overvejes, om tilskud skal være ens for alle, eller skævdeles til fordel for den landsdækkende tilladelseshaver.

Ligedeling eller skævdeling?

Vi mener det er en god ide at afskaffe tilskud til kanbel TV. Ønsker de tilskud kan de ansøge om terristisk tilladelse.

Vi mener det er en dårlig ide med præmie til ”særlige programmer” hvad er ”særlige programmer”.

Vi mener generelt at Mediesekretariatets forslag til en ny økonomisk model med opdeling og pointgivning af udsendelser vil være meget tung at administrere.

Vi tillader os derfor at skelne til DRTV og TV2Regionerne, der begge finansieres delvis af licensmidler, på samme måde som lokal tv.

DR & TV2regionerne har såvel nyhedsudsendelser som magasinprogrammer, har programmer fra andre regioner, har købte programmer fra Europa, købte programmer fra USA og genudsendelser samt genbrug af historiske og genudsendelse af næsten historiske udsendelser. Til såvel DRTV som TV2Regionerne må der findes en model man giver tilskuddet efter. Man kunne forestille sig at man benyttede samme model til lokal- og idébaseret TV, men blot gav en procentdel af tilskud pr. time som DRTV eller TV2 regionerne modtager.

Derved undgår man også at skulle give ekstra tilskud til Gatekeeper (DIGI TV) o.l. Det DKPK først og fremmest ønsker hermed er en forenkling af hele tilskudsordningen og modellen. Den nuværende model med kassetænkning, gør mennesker kreative på de forkerte områder og kræver en masse kontrol og dermed administration og frustration samt mistænkeliggørelse såvel mellem stationerne indbyrdes som i mediesekretariatet og mellem sekretariatet og stationerne.

 

5. Emner, der ikke er behandlet i oplægget.

 

1. Økonomi.

I såvel notatet, men særligt ved høringen blev der talt meget om DIGI TVs økonomi. Dette er et meget ømtåleligt punkt.

I dag modtager de ikke-kommercielle lokale eletroniske medier kr. 50 mill. Når øvrige udgifter er taget ud, ekstradrift af mediesekretariatet er der ca. 48 mill. tilbage som skal deles mellem radio og TV: Det vil, ved 50 % deling, gives 24 mill. til lokal tv. Det er meget få penge til ikke-kommercielt lokal-tv.

Før DIGI TV skal have sine 162 kr. pr. time + moms skal tv signalet sendes fra tv stationen til et lokalt knudepunkt som dernæst skal kobles til DIGI TVs signal. Dette vil, alt andet lige, give en udgift til lokal TV på min. kr. 400 kr. pr. time + moms. Til at producere TV findes der derfor ikke penge i tilskud. Det ville være lettere at administrere og vise det økonomiske billede mere korrekt hvis ingen TV station fik tilskud, men pengene gik direkte til DR & TV2 via DIGI TV og dernæst KODA/Gramex. Vi tillader os at minde om at fra 1984 til 1998 fik ingen stationer tilskud.

 

2. Teknik.

Der blev ikke talt meget om teknik ved mødet d. 09.09.08, men der findes 2 muligheder for digitalt tv. MPEG2 (nuværende løsning) og MPEG4 (kommende løsning (efter 2012)). Det er klart at den store forskel mellem de 2 løsninger ligger i den båndbredde som kræves for at transmitere signalet. MPEG2 kræver dobelt så stor plads som MPEG4 og er altså dobbelt så dyr.

DKPK mener vi bør skifte til MPEG4 allerede fra 1.11.2009. Dette vil øge mulighed for at alle der ønsker det kan få mulighed for at sende. Det vil halvere transmissionsudgifterne.

 

      3. Tilskuddets størrelse.

Vi skal ikke her trætte mennesker med en historisk gennemgang af de brudte løfter som lokaltv har oplevet gennem sin korte historie. Blot nævne at tilskuddet ved medieforliget i 1996 blev fastsat til 50 mill., finansieret via tilskud fra de kommercielle. Denne løsning kom aldrig i gang idet de kommercielle ikke indbetalte den lovede afgift. Det lærer os dog at man dengang i 1996 mente at tilskud i denne størrelsesorden var nødvendig.

DKPK mener derfor man bør se på hele tilskudsordningens størrelse og måske give tilskud til lokal radio og lokal tv som en procentsats af tilskuddet til DR og TV2regionerne. Politikerne kunne vælge og bør vælge at se lokal tv, såvel idebaseret som lokalt, som en del af fødekæden til hele mediebranchen i Danmark.

Lokal Tv er en vigtig del af hele den politiske proces som foregåri Danmark og har som sådan behov/krav på tilskud af ordentlig størrelse.

Lokal Tv er en del af hele mediebilledet i Danmark og har derfor, på linie med dagbladene, behov for økonomisk hjælp.

Lokal TV er en del af hele oplysningsprossen i Danmark og har derfor, på linie med aftenskoler m.m., krav på tilskud for at opfylde oplysningspligten.

Lokal TV giver public access og har en indirekte public service forpligtelse. Begge dele forudsætter tilskud for at kunne opfyldes.

 

 

Når alt dette er sagt glæder vore stationer sig til at komme i gang med det som vi anser som hovedopgaven. Lave godt lokaltforankret idebaseret TV.

 

 

 

 

 

                                                                     

 

 

 

Mvh/

Bjarne Larsen                                                                                              Mogens Videbæk  formand                                                                                                        sekretariatschef

                                                                                                                              22912574