Fra: Tina Gummer Christensen DFI [mailto:[email protected]] PÃ¥ vegne af Henrik Bo Nielsen DFI
Sendt: 6. oktober 2008 13:10
Til: Karin Nødgaard
Emne: Invitation til Kulturudvalget

Folketinget

Att.: Kulturudvalgsformand Karin Nødgaard

 

 

Kære Karin,

 

 

Jeg ved vores bestyrelsesformand, Morten Hesseldahl, tidligere har drøftet muligheden med dig, og nu, hvor folketingets åbning står for døren, vil jeg hermed gerne bekræfte invitationen på skrift.

 

Såfremt det måtte passe ind i jeres mødeplaner i Kulturudvalget vil Filminstituttet meget gerne være vært for et udvalgsmøde i løbet af efteråret og vinteren. Vi forestiller os, at I naturligvis har behov for at holde jeres ordinære møde for lukkede døre, men at det ud over dette møde kan kombineres med en drøftelse om film og filmpolitik. Vi vil meget gerne fortælle jer om den ”spørg & lyt” proces vi har sat i gang, - hvorigennem vi i løbet af det kommende år søger at aktivere brede kredse i filmbranchen (150-250 personer) således, at vi op til næste filmaftale har et langt bredere og mere velkendt grundlag at diskutere ud fra. Tillige hermed vil vi selvfølgelig kunne tage de emner op I måtte ønske ligesom vi gerne giver jer status på den aktuelle situation i branchen.

 

Jeg forestiller mig, at deltagerkredsen fra DFIs side vil være direktion og bestyrelsesformand, og hvis I har tid vil vi selvfølgelig meget gerne være værter ved et lille traktement, således at der også er mulighed for lidt tværgående filmsnak.

 

Jeg håber det vil kunne passes ind i jeres mødeplaner, og beder dig blot kontakte mig, når du er klar med en dato og et tidspunkt, så vil vi gøre hvad vi kan for at passe det ind.

 

Venlig hilsen

 

Henrik Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

Tina G. Christensen
Direktionssekretær / PA for Henrik Bo Nielsen, Adm. direktør
Executive Assistant / PA to Henrik Bo Nielsen, CEO

Det Danske Filminstitut/ Danish Film Institute

Gothersgade 55, DK -1123 Copenhagen K
Direkte tlf./Direct telephone:    +45 33743510
Direkte fax/ Direct facsimile:    +45 33938553