som har nydt retlig beskyttelse. I flere årtier har der imidlertid i UNESCO kunnetspores en stigende bekymring for en manglende tilsvarende beskyttelse af den immate-rielle kulturarv. Dette er i særlig grad et problem for udviklingslandene, som i mangetilfælde savner ressourcer og ekspertise til at udforske og formidle den lokale immateri-elle kulturarv. Hertil kommer, at man i mange udviklingslande føler at opmærksomhe-den omkring folkelige traditioner og skikke i den nationale identitetsdannelse står ellerhar stået i skyggen af kulturmønstre, som har deres oprindelse i de tidligere europæiskekolonimagter.Konsekvenserne af en dansk ratifikation
Danmarks ratifikation vil udgøre et positivt signal til stater, som ikke har en lige så højgrad af opmærksomhed på sin immaterielle kulturarv. Mens forskning, bevaring ogformidling af kulturarven er højt prioriterede opgaver i de vestlige samfund, er situati-onen ofte anderledes i mange ikke-vestlige stater. Dette afspejles også i listen overstater, som har ratificeret konventionen. Kulturarven i nogle af disse stater består iudbredt grad af kulturbårne praktikker, fremstillinger, udtryksformer, kundskaber,færdigheder samt tilhørende instrumenter, genstande og kulturelle ”rum” eller miljøer.En ratifikation vil også kunne bidrage til at styrke en erkendelse af, at de materielle ogimmaterielle sider af kulturarven ofte er gensidigt afhængige af hinanden. Her skal deri særlig grad peges på den indbyrdes sammenhæng og afhængighed mellem materiel ogimmateriel kulturarv, der kendetegner den tilgang, som oprindelige folk og nationaleminoriteter har til kulturarvsspørgsmål.Kræver ikke dansk lovgivning
En ratifikation af konventionen kræver ikke ændringer af dansk lov. Konventionenberører forhold, som allerede varetages på et højt kvalitativt niveau af vore eksisteren-de kulturbevaringsinstitutioner, museer, arkiver og biblioteker, som har til formål atindsamle, bevare, udforske og formidle vor kulturarv. Som led i deres virke belyserdisse institutioner også de immaterielle sider af kulturarven. Blandt dem er der grundtil at fremhæve Dansk Folkemindesamling, nu en integreret del af Det Kongelige Bibli-otek; som i særlig grad beskæftiger sig med den immaterielle kulturarv. Denne institu-tion kan således levere et højt kvalificeret bidrag til en dansk opfyldelse af de i konven-tionen indeholdte målsætninger. Et lige så vigtigt bidrag udgør den etnologiske, etno-grafiske og antropologiske forskning, som finder sted på de danske universiteter.Økonomi
Ratifikationen vil udløse en stigning på 1 % i Danmarks bidrag til UNESCO svarendetil 173.000 kr. pr. år, som afholdes inden for Kulturministeriets eksisterende bevillings-ramme.Høring
Kulturministeriet gennemførte i foråret 2009 en høring af relevante myndigheder oginstitutioner over ønsket om en dansk ratifikation af konventionen. Der fremkom i denforbindelse ikke bemærkninger til ønsket, som taler imod en ratifikation.
