KUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 359: Henvendelse af 17/9-09 fra Foreningen af Danske Videnskabsredaktører v/formand Jørgen Burchardt om nedlæggelse af tidsskrifter

Befolkningens adgang til dansk kvalitetslitteratur truet100 videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter nedlagtNotat.Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, Jørgen Burchardt 23/9 2009Erhvervslivets og befolkningens mulighed for seriøs information er de seneste år blevet kraftigt forringet.Mange tidsskrifter er ophørt, og de tilbageblevne har fået deres muligheder kraftigt forringet. Den negativeudvikling ser ud til at fortsætte, så der om få år kun vil være enkelte kvalitetspublikationer tilbage.I 2007 var der de foregående år nedlagt omkring 100 videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter.1En status juni 2009 viser, at der yderligere er nedlagt 56. Der er ganske vist oprettet nye, men mønsteret erklart: kvalitetstidsskrifter nedlægges, og kun lettere nyhedsblade overlever.Man skulle tro, at det offentliges politik er at stoppe al seriøs dansk udgivelse; det er ikke hensigten, menman er godt på vej. Der er flere årsager til udviklingen. Her præsenteres aktuelle og kommende trusler:

Trussel 1: Portostøttens bortfaldI 2004 bortfaldt Portostøtten (eksisteret siden 1723), som havde sikret, at information kunne spredes tilhele befolkningen. En demokratisk og fornuftig ordning. Hvis et tidsskrift opfyldte betingelserne, blev derautomatisk givet tilskud. Støtten var vigtigt, for porto er op til 20 % af udgifterne.Der blev hurtigt indført en ny kompensation, men kun til almenkulturelle tidsskrifter. De videnskabeligetidsskrifter blev lige præcis ikke omfattet; Forskningsministeriet tog intet initiativ.Selvom enkelte tidsskrifter har lusket sig ind i ordningen, har den manglende støtte alvorlige konsekvenser.Danske tidsskrifter i et lille sprogområde udgives kun i små oplag, hvilket giver en meget svag økonomi. Alletidsskrifter blev ramt, og trods reduktion i antallet af artikler, udgivelsesfrekvens m.v., fik mange enubalance i regnskaberne. De sidste konsekvenser af støttens bortfald har vi ikke set endnu.Post Danmark satte samtidig sine takster kraftigt i vejret. Derfor dækker kompensationen nu kun en mindredel af portoen. Nye distributører som Bring/City Mail har lagt minimumsantallet af eksemplarer så højt, atde ikke ønsker at omdele et gennemsnitligt tidsskrift med 1.000 abonnenter.Man kunne sige, at tidsskrifterne kunne gå over til digital distribution og dermed spare porto. Det erimidlertid ikke en løsning, da salget af det bogtrykte finansierer hovedparten af det redaktionelle arbejde.2

Trussel 2: Den ”bibliometriske forskningsindikator”Størstedelen af de seriøse artikler i de populærvidenskabelige tidsskrifter er skrevet af forskere, somulønnet bidrager med at sprede deres viden. Det er også forskere, som overvejende redigerer dissetidsskrifter. Drivkraften er forskernes faglige begejstring og stolthed samt glæde ved at bringe deres emnevidere til befolkningen. De er glade for, at deres forskning gør nytte.Forskernes frihed til at vælgepubliceringskanal er imidlertid ved at blive stoppet. Videnskabsministerietønsker, at de kun skriver til de bedste internationale tidsskrifter, og derfor vil bevillinger blive udregnetefter den ”bibliometriske forskningsindikator” - i 2012 vil det være 25 % af midlerne til universiteterne.Det får alvorlige konsekvenser for samfundets mulighed for at få viden. En vigtig fødekæde vil tørre ind, nårforskerne tvinges til at vælge det indtægtsgivende. Det vil gå ud over SKALK, Samvirke, Naturens Verden,Aktuel Naturvidenskab, Social Politik og mange hundrede andre populærvidenskabelige tidsskrifter.12

Trussel 3: Staten fjerner indtægtsgrundlagHidtil har udgivelse af faglitteratur bygget på frivillighed og frihed, og hvor staten evt. har suppleretindtægterne fra abonnenterne.Denne blandingsøkonomi er imidlertid erstattet af statslige indgreb i markedskræfterne, som har stærkemindelser om den tidligere ikke særlig succesfulde sovjetiske centrale planlægning og styring.F.eks. arbejder staten på at tvinge danske forskere og tidsskrifter til at lægge deres artikler gratis på nettet– uden at give kompensation for mistede indtægter. Styrelsen for Bibliotek og Medier bruger en rapport3for disse radikale indgreb og lover milliardgevinst for samfundet. Dens australske forfatter påstår, atabonnenter ikke vil opsige abonnement selvom artikler ligger gratis på nettet. Denne påstand er dog ikkealene i modstrid med international forskning, men også med danske videnskabsredaktørers erfaringer.Hvem har ret? En australsk teoretiker eller redaktøren af Danmarks førende tidsskrift, Historisk Tidsskriftlektor Jan Pedersen ved Københavns Universitet? Han har valgt at undgå krav om at forære tidsskriftetsartikler væk, hvorved tidsskriftet hvert år vil miste et tilskud på 50.000 kr. fra statens forskningsråd.Tilsvarende har redaktørerne på Den jyske Historiker, Tidsskriftet Historie, Nyt fra Historien, Fortid og Nutidog Folk og Kultur overvejet/besluttet at NEDLÆGGE deres tidsskrifter, fordi de ikke mere kan drivevidenskabelig udgivelse.Det bliver til en massiv nedlæggelse af tidsskrifter, hvis nævnte tvang realiseres. 85 % er helt eller delvistfinansieret af abonnement. Hvis abonnenter siger op, bliver der færre midler til det redaktionelle arbejde.Dvs. 85 % af de danske tidsskrifter får en dårligere kvalitet og færre artikler. For mange undermineresøkonomien så meget, at en udgivelse ikke er mulig. Mange årtiers erfaringer og netværksdannelse omkringredaktionerne vil forsvinde. Herved vil landet MISTE nytte af udført forskning; måske 800 mio. kr. om året.4

Trussel 4: Udviklingsmidler overladt til amatørerAnders Geertsen, redaktør på Danmarks daværende største akademiske forlag, Munksgaard, startede i1996 Open Access tidsskriftet ”First Monday”. Det var et af verdens første, og det eksisterer stadig i bedstevelgående, nu udgivet fra USA.For 10 år siden hørte Danmark til de absolut førende lande med hensyn til digital udgivelse. Der bleveksperimenteret på livet løs, og adskillige seriøse publikationer kom på nettet. Det første dansksprogedeegentlige videnskabelige tidsskrift, Tidsskrift for Arbejdsliv, kom på i 2001, i dag landets ældste af slagsen.Desværre varede landets førerstilling ikke ved. I dag er der ingen udgivelser på niveau med de førendelandes. Danmark er på vej ned i tredje division.Det skyldes, at danske udgivere næsten ikke har fået udviklingsmidler. Pengene er gået til projekter ledet afbibliotekarer. Hvor bibliotekarer tidligere var hjælpere, er forskerne nu sekundære aktører i projekterne.Politikerne har faktisk udvist vilje til at støtte udviklingen af nye digitale muligheder. Der er efterhåndengivet 400 mio. kr. til DEFF, en de facto underafdeling af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Mange af dissemillioner er imidlertid brugt til projekter, som for længst er gået i glemmebogen.Hvis danske forskere og videnskabsredaktører havde fået del i disse midler, kunne det danske samfund påen helt anden måde modtage seriøs faglitteratur. Redaktørerne har forstand på både videnskab ogformidling. Det er dumt af samfundet ikke at udnytte den højeste viden og forfatternes gratis indsats.3