KUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 338: Henvendelse af 8/9-09 fra Statens Kunstråd om at Statens Kunstråds Musikudvalg vil præsentere initiativer med henblik på at rejse midler til 4 områder

1. Styrkelse af de rytmiske spillestederResuméDer er markante muligheder for vækst inden for den rytmiske musik. Ved at støtte de rytmiske spille-steders arbejde med kvalitet og udvikling kan dansk rytmisk musik tilføres en dynamik, som vil styrkedansk musikliv og positionere den rytmiske musik som en endnu stærkere dynamisk og identitetsska-bende faktor i dansk og internationalt kulturliv. Statens Kunstråds Musikudvalg foreslår,−at de rytmiske spillesteder fra 2010 styrkes med 8 mio. kr. årligt, fordelt med 4 mio. kr. til honorar-støtte og 4 mio. kr. til videreførelse af projektstøtteordningen, der udløber med udgangen af 2009.−at de rytmiske spillesteder fra 2013 styrkes yderligere med et beløb i størrelsesordenen 25 mio. kr.,fordelt på regionale spillesteder, honorarstøtte, projektpulje samt etablering af en nationalscene forrytmisk musik.Baggrund og visionDen rytmiske musik er i stigende grad blevet en vigtig kunstnerisk, kulturel og social faktor i Danmark.De elektroniske medier, festivaler og udendørskoncerter har styrket deres formidlingsevne, og denrytmiske musik præsenteres mere mangfoldigt og professionelt end tidligere. Danske kunstnere efter-spørges nationalt og internationalt og fremtræder med kunstnerisk gennemslagskraft inden for enmangfoldighed af genrer og stilarter.Et landsdækkende net af rytmiske spillesteder udgør rygraden i udviklingen og formidlingen af denrytmiske musik. Spillestedernes opgave er at styrke og udvikle den rytmiske musik regionalt, nationaltog internationalt, og de fungerer som dynamiske og musikalske kraftcentre, vækstcentre og spilleste-der, som året rundt præsenterer, formidler og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet.Fem mål, som vil fremme et styrket, dynamisk og kvalitetsorienteret rytmisk musikliv i helelandet•styrket præsentation af regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet•styrket indsats for udvikling og præsentation af nye talenter, nye udtryksformer og musikgenrermed et lille lokalt publikumsunderlag

•øget indsats for udvikling og nytænkning, herunder udvikling af nye koncertformer, nye koncertste-der og nye oplevelser•styrket samarbejde mellem spillesteder, koncertarrangører, institutioner og erhvervsliv om musik-formidling og udvikling af nye publikumsgrupper•øget professionalisering og styrkelse af alle væsentlige ledelses-, produktions- og formidlingsfunk-tioner inden for den rytmiske musikStyrkelse af den rytmiske musik kan ske i to faserDen rytmiske musik bør efter udvalgets opfattelse styrkes i to faser; fase 1 med virkning fra 2010 ogfase 2 med virkning fra 2013, hvor den kommende fireårige udpegningsperiode for regionale spilleste-der, 2013-2016, træder i kraft. Det samlede løft fra 2013 vil ifølge forslaget udgøre i alt 33 mio. kr. år-ligt, hvoraf de 8 mio. kr. gives med virkning fra 2010.Fase 1:Honorarstøtteordningen har de seneste år været udsat for et stigende pres. Flere og flere kommunerover hele landet er blevet interesserede i at give honorarstøtte til rytmiske spillesteder, som dermed erblevet kvalificerede til at opnå honorarstøtte fra staten. Samtidig med at antallet af honorarstøttedespillesteder er steget, har et stigende antal af de honorarstøttede spillesteder fået et markant størretilskudsbehov, heriblandt de 10 spillesteder, der i 2008 – til trods for et højt kvalitetsniveau – ikke blevimødekommet i deres ansøgning om at være regionale spillesteder i udpegningsperioden 2009-2012.Der er på denne baggrund fra 2010 behov for yderligere 4 mio. kr. til styrkelse af de honorarstøttederytmiske spillesteder.Projektstøtten til rytmiske spillesteder, der er en del af finanslovsforliget Musikpolitiske Initiativer, ud-løber med udgangen af 2009. Ordningen har været vellykket og har på en effektiv og nemt admini-strerbar måde bidraget til at styrke udviklingen og formidlingen af den rytmiske musik over hele landet.Der er umiddelbart behov for, at ordningen videreføres på det hidtidige niveau med 4 mio. kr. årligt fra2010.Effekten af øget støtte til de honorarstøttede spillesteder og videreførelsen af projektstøtten til de ryt-miske spillesteder forventes at være:•opretholdelse af et tilfredsstillende antal koncertpræsentationer af regional, national og internatio-nal rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet på honorarstøttede rytmiske spillesteder over hele lan-det•opretholde den hidtidige indsats for udvikling og præsentation af nye talenter, nye udtryksformer ogmusikgenrer med et lille lokalt publikumsunderlag•opretholde den hidtidige indsats for udvikling og nytænkning, herunder udvikling af nye koncertfor-mer, nye koncertsteder og nye oplevelserFase 2:Fase 2, som Statens Kunstråds Musikudvalg forestiller sig iværksat fra og med 2013, bør omfatte delsen yderligere styrkelse af eksisterende indsatsområder, dels en nyskabelse, nemlig etablering af ennationalscene for rytmisk musik. Derudover er der behov for en kritisk gennemgang og justering afMusiklovens elementer om rytmisk musik, således at loven bedre tager højde for de forskydninger derer sket i musiklivet siden spillestedslovens vedtagelse. Følgende elementer bør styrkes:

Driftsstøtten(regionale spillesteder omdøbes til driftsstøttede spillesteder) oghonorarstøttentil derytmiske spillesteder foreslås videreført i sin nuværende form, hvor den statslige støtte er betinget afdelvis kommunal finansiering af musikdriften. I forhold til 2009 foreslås den årlige bevilling øget med14 mio. kr. ekstra til de driftsstøttede spillesteder og 6 mio. kr. ekstra til de honorarstøttede spilleste-der.Effekten af en øget drifts- og honorarstøtte forventes at være:•udvidelse af antallet af driftsstøttede spillesteder fra 17 til omkring 21, fordelt over hele landet.•en markant styrkelse af alle fem ovennævnte målsætninger på de eksisterende driftsstøttede oghonorarstøttede rytmiske spillesteder.•mulighed for etablering af en differentieret tilskudspraksis inden for honorarstøtten, som bedre ta-ger højde for spillestedernes forskellighed, hvorved bl.a. spillesteder på vej ind i eller ud af drifts-støtteordningen kan tildeles et højere tilskud.Projektpuljen til den rytmiskemusik foreslås permanentgjort og styrket med 2 mio. kr. i forhold til støt-ten på 4 mio. kr. i 2009.Effekten af en øget projektpulje forventes at være en styrkelse af alle fem ovennævnte målsætningerpå de rytmiske spillesteder.Nationalscene for rytmisk musik:Statens Kunstråds Musikudvalg foreslår, at der etableres en natio-nalscene for rytmisk musik, beliggende i København. Institutionen skal have til opgave at styrke ogudvikle alle rytmiske genrer. Nationalscenen skal udvikle nye og bedre produktions- markedsføringsog formidlingsmetoder samt varetage mere generelle opgaver i relation til udvikling og styrkelse af denrytmiske musik i Danmark og dansk rytmisk musik i udlandet. Nationalscenen skal være en åben ogudadvendt institution, der realiserer sine mål gennem samarbejde, således at alle genrer og spilleste-der over hele landet styrkes af den kommende nationalscene, eksempelvis i form af ledelsessupport,administration, markedsføring, projektledelse etc. De tilknyttede spillesteder skal fortsat varetage egenprogramlægning, produktion mv. Forventet statsligt tilskudsbehov vil være 10 mio. kr. årligt.Effekten af en nationalscene for rytmisk musik forventes at være en styrket national og internationalgennemslagskraft for dansk rytmisk musik samt en markant styrkelse af alle fem ovennævnte mål-sætninger på spillesteder i hele landet.Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikStatens Kunstråds Musikudvalg har iværksat en undersøgelse af pengestrømme og ressourcer idansk musikliv. Undersøgelsen forventes færdiggjort medio 2010, hvilket kan give anledning til at an-skue de mere langsigtede tilskudsjusteringer i et nyt perspektiv.ØkonomiForslaget til styrkelse af den rytmiske musik indebærer en årlig merbevilling i årene 2010, 2011 og2012 på8 mio. kr.Fra 2013 indebærer forslaget en yderligere merbevilling på30 mio. kr.I sammeperiode udløber eksisterende puljer fra Kulturministeriets musikhandlingsplaner for i alt 6 mio. kr. Detbetyder, at de foreslåede merbevillinger på i alt38 mio. kr.i 2013 vil slå igennem som et løft til derytmiske spillesteder på 32 mio. kr. i forhold til tilskudsniveauet i 2009. En samlet oversigt over deøkonomiske konsekvenser af fase 1 og fase 2 ses i nedenstående tabel.

Forenkling af støtten til den rytmiske musikSom det er i dag, ydes støtten til de rytmiske spillesteder dels via finansloven, hvor der gives 7,5 mio.kr. som honorarstøtte og 24,2 mio. kr. som driftsstøtte. Derudover gives der via tips- og lottomidleryderligere 2,0 mio. kr. til de driftsstøttede spillesteder, 6,5 mio. kr. til de honorarstøttede spillestederog 4,0 mio. kr. til projekter, der styrker den rytmiske musik.Statens Kunstråds Musikudvalg foreslår, at støtteordningerne til de rytmiske spillesteder fremoversamles på finansloven. En sådan forenkling vil øge klarheden omkring de givne bevillinger samt for-enkle administrationen af kunststøtten.Afsluttende bemærkningerDet er vores håb, at vi med dette todelte forslag dels kan bidrage til, at de rytmiske spillesteder tilføreset akut og hårdt tiltrængt løft på 8 mio. kr. fra 2010, dels at kulturministeren og Folketingets Kulturud-valg – sammen med Statens Kunstråds Musikudvalg – de kommende par år kan arbejde i retning af attilføre den rytmiske musik et passende økonomisk løft, der vil styrke dansk musikliv og positionere denrytmiske musik som en endnu stærkere dynamisk og identitetsskabende faktor i dansk og internatio-nalt kulturliv.

2. Musikalske grundkurserResumé:Fra 2010 mister de musikalske grundkurser MGK med bortfaldet af midlerne fra Musikpolitiske Initiati-ver 7,5% af deres samlede bevilling. Samtidig anbefales i en rapport en række forbedringer og udvik-lingsmuligheder for kurserne. Situationen er uholdbar og vil få alvorlige konsekvenser for den musikal-ske talentudvikling i Danmark. Statens Kunstråds Musikudvalg opfordrer derfor til, at der som mini-mum kompenseres for de bortfaldende midler med et tilsvarende løft på 3 mio. kr. af finanslovens be-villing til MGK.Finansieringen af MGKMusikalsk Grundkursus (MGK), som der findes 17 af fordelt på musikskoler rundt i landet, er ifølge enrapport udarbejdet på opdrag af Kunstrådets Musikudvalg i 2008 en uhyre væsentlig faktor i rekrutte-ringen af studerende til de danske musikkonservatorier og andre musikuddannelser. Desuden spillerkurserne en stor rolle i det lokale musikliv i og omkring de kommuner, hvor de findes.MGK var tidligere finansieret af både stat, amter og kommuner med en tredjedel fra hver. Det statsligetilskuds fremskrivning har dog haltet bagefter, hvilket har betydet at det har været en udfordring at op-retholde antallet af studiepladser. Dette er der blevet kompenseret for dels ved øgede kommunale ogamtslige midler, dels gennem en ekstra statslig bevilling i 2005-2008 (effektueret i 2006-2009) underMusikpolitiske Initiativer ydet til styrkelse af udviklingen af musikalske talenter.Siden 1. januar 2007 er MGK-kurserne udelukkende finansieret af statslige midler. Fra 2010 bortfalderbevillingen på 3 mio. fra Musikpolitiske Initiativer. Tidligere har der været mulighed for at kommuner ogamter kunne udfylde opståede økonomiske huller, men med statens overtagelse af den samlede øko-nomi, eksisterer denne mulighed ikke længere. Dette betyder fra 2010 markant færre studiepladserpå de enkelte kurser, som med en gennemsnitlig størrelse på 30 pladser er meget følsomme overforreduktioner i antallet af studerende. Dette vil true de faglige miljøer på kurserne, ligesom det forvente-ligt vil betyde færre kvalificerede ansøgere til konservatorierne.

Anbefalinger fra rapporten:Geografisk udbredelseHvad MGKs geografiske dækningsområde angår anbefaler rapporten en strukturændring, så MGKrækker ud i et større geografisk område, således at de yngste, fortrinsvis klassiske musikere, og ta-lentfulde unge udenfor de hidtidige MGK-byer kan få mulighed for at søge optagelse. Musikudvalgetarbejder på en ændring, der kan knytte kurserne tættere til en hel regions musikskoler og dermedsikre sammenhængen mellem musikskolernes talentlinier, MGK og i sidste ende konservatorierne ogdet lokale musikliv.For at få en bedre udnyttelse af kursusforløbet tilpasses kursets varighed den enkelte elev og blivermellem 1 og 5 år afhængig af alder, anden skolegang m.v. Dette vil sikre, at en større del af talent-massen kan få mulighed for at søge kurset.MGK og samspillet med gymnasieuddannelsernePå Sankt Annæ Gymnasium i København har der i en årrække kunne tilbydes en 4-årig kombineretMGK- og gymnasieuddannelse, hvor op til halvdelen af en gymnasieklasse samtidig er MGK-studerende. Med gymnasiereformens tværfaglige krav, er denne model lagt store hindringer i vejen.Løsningen er, at der oprettes hele MGK-klasser på gymnasiet, hvilket samtidig vil udvide antallet af

MGK-pladser i København med 72 over en femårig periode. Sankt Annæ Gymnasium har en overor-dentlig stor og velkvalificeret ansøgerskare, langt flere, end der i dag kan tilbydes optagelse, og gene-relt er antallet af kvalificerede ansøgere i Københavnsområdet meget større end det, der for nuvæ-rende kan imødekommes, hvilket medfører et stort spild af talent. En opgradering af Sankt AnnæGymnasium til hele MGK-klasser vil på en gang rette op på dette forhold og samtidig betyde, at enkombination af MGK og gymnasium kan fungere i den nye gymnasiestruktur, hvilket er en væsentligforudsætning for at kunne rekruttere den yngre talentmasse til MGK.Muligheden for at gå på en MGK-uddannelse kombineret med gymnasium, bør naturligvis ikke væreforbeholdt studerende i hovedstadsområdet. Udvalget ønsker derfor også, at der oprettes et kombine-ret gymnasium-MGK kursus vest for Storebælt. Dette vil være en logisk opfølgning på et initiativ frakulturministerens tidligere musikhandlingsplan Liv i Musikken, hvorfra Holstebro har modtaget midlertil et 3-årigt forsøg med en Skt. Annæ model på folkeskoleniveau.

Opfordring fra Statens Kunstråds Musikudvalg:En udvidelse af Sankt Annæ-modellen, oprettelse af en tilsvarende vest for Storebælt samt en størregeografisk dækning af MGK har høj prioritet hos Kunstrådets musikudvalg, og vi opfordrer ministerentil at finde midler til dette arbejde til gavn for de mange talenter, der i øjeblikket ikke får chancen for atbruge talentet til en musikuddannelse til trods for, at dansk musikliv har hårdt brug for dygtige musike-re og musikpædagoger.Forholdet mellem kvalificerede ansøgere og antallet af studiepladser har længe været skævt, og mini-steren opfordres til at hæve den økonomiske ramme til MGK-kurserne, så fagligheden kan bevaresog talentmassen udnyttes.Som minimum skal bortfaldet af midlerne fra Musikpolitiske Initiativer på 3 mio. årligt kompenseresmed et tilsvarende løft af finanslovsbevillingen til MGK-kurserne.

3. Udgivelsespulje for alle musikgenrer og alle lydformaterStatens Kunstråds Musikudvalg appellerer til at der oprettes en udgivelsespulje til støtte af indspilning,udgivelse, distribution og markedsføring af dansk musik indenfor alle musikgenrer. Dansk musiksprudler i disse år med en lovende talentmasse, der har stort eksportpotentiale. Samtidig udvikles ogafprøves på udgivelsesområdet i disse år en række forskellige salgs- og formidlingsmodeller. Her harDanmark chancen for at fungere som laboratorium, og skaffe dansk musik et afgørende forspring. Enudgivelsespulje på 8 mio. kr. årligt vil optimalt kunne understøtte det internationale potentiale, somudgivelsesområdet aktuelt har i Danmark.En genrebred udgivelsespuljeDansk musikliv sprudler i disse år indenfor alle musikalske genrer med en lovende talentmasse, derhar stort eksportpotentiale. Men musiklivet er også under kraftig forandring og er midt i en omstillings-proces hvor teknologien skaber nye forbrugsmønstre og vigende salg af indspillet musik, hvilket kræ-ver nye forretningsmodeller fra alle aktører i musikbranchen. Helt fra den enkelte musiker og kompo-nist op til de største pladeselskaber.Derfor er der brug for en opkvalificering på udgivelsesområdet blandt alle aktører i musiklivet. Det væ-re sig udøvende kunstnere, komponister, managements samt plade- og distributionsselskaber. Detbør ske ved oprettelse af en genrebred udgivelsespulje, som er rettet mod musikudgivelser på det hø-jeste kunstneriske niveau.Med udgangspunkt i erfaringerne fra den tidligere støtteordning for pladeproduktion, som var en del atmusikhandlingsplanen Liv i Musikken 2006-8, er Statens Kunstråds Musikudvalg nået frem til følgen-de:••Der er et stort behov for at understøtte og opkvalificere dansk musikliv på udgivelsesområdetblandt alle områdets aktører.Eksportpotentialet indenfor dansk musik findes i alle genrer, ikke kun indenfor pop- og rockudgivelser på store pladeselskaber. Derfor skal en ny pulje dække alle musikalske genrer ogaktører indenfor udgivelsesområdet.•Bredt set er musiklivet internationalt i et vadested med store forandringer indenfor deforskellige distributions- markedsførings- og udgivelsesplatforme. Med en målrettet indsats harDanmark en unik mulighed for at blive førende i udviklingen af nye forretningskoncepter påområdet.•De store pladeselskabers rolle er svækket og som musikbranchen ser ud nu, er udgivelsen afkvalitetsmusik spredt ud over mange flere aktører end tidligere. Med en opkvalificering af alledisse aktører kan dansk musik opnå et forspring i en international sammenhæng. Den danskebranche er særdeles omstillingsparat, og dens beskedne størrelse gør at en relativt beskedenindsats kan understøtte en hurtig og kurssættende udvikling.••Musikudvalget forestiller sig en pulje på 8 millioner kroner om året. Den skal omfatteudgivelser i alle musikalske genrer og i alle lydformater.Den vil blive uddelt 2 gange årligt med beløb svarende til 20 uddelinger på 50.000 kr., 30uddelinger 100.000 kr., og 20 uddelinger 200.000 kr. Udgivelser i alle musikalske genrer og ialle lydformater

4. Internationalt musikarbejdeResuméStatens Kunstråds Musikudvalg har i dialog med hele det danske musikliv gennemført et omfattendearbejde med at udvikle vision og strategier for det internationale arbejde på musikområdet. Først ogfremmest har dette arbejde afdækket et behov for en samlet organisering af musikeksporten for allemusikkens genrer. Såvel musikudvalget som musikbranchen er indstillet på at investere i en sådanorganisering. Med en ekstraordinær statslig bevilling til supplement af udvalgets og branchens sats-ning, vil en sådan organisering allerede fra 2010 kunne opnå den ønskede effekt i form af vækst i deninternationale udbredelse af dansk musik og vækst i musikområdets eksportindtægter.Statens Kunstråds Musikudvalg vurderer at den statslige ekstrabevilling bør være på 3,5 mio. kr. omåret i tre år.Vision for det internationale musikarbejdeDansk musik opererer i en internationaliseret musikverden, hvor aktørerne bliver mere og mere udfor-dret af globaliseringens muligheder og konsekvenser. Med konferencen ’Dansk musik i verden – påvej’ i november 2008 igangsatte Statens Kunstråds Musikudvalg en proces med det mål at finde fremtil fælles omdrejningspunkter i det internationale musikarbejde, så det samlede danske musikliv kanprofessionalisere det internationale arbejde og få gavn af den opsamlede viden, erfaring og netværk.Konferencen og de efterfølgende møder har formuleret denne vision for det internationale arbejde:’Dansk musik skal ud i verden for at fremme udviklingen af musikken i Danmark og internationalt’.Strategiske indsatser i Statens Kunstråds Musikudvalgs handlingsplanMusikudvalget vil følge op på visionen på følgende områder:Import – eksportGlobaliseringOriginalitet og kvalitetFødekædePrioritering – mere til færreVolumen – flere pengeDynamik i udveksling og formidlingMusic Export Denmark for alle genrerEfter konferencen har den danske musikbranche udarbejdet planer for en øget samling og organise-ring af den danske musikeksport i form af en organisering af musikeksporten for alle musikgenrer. Idag findes et Music Export Denmark for rock-pop, men Musikudvalget ser potentiale i og behov for atudbrede indsatsen til alle musikgenrer. Musikudvalget vil i første omgang selv investere midler til etab-lering af en organisering og dernæst arbejde for at få andre parter til at investere i denne organisering,fx musikkens genreorganisationer, pladebranchen og DR.Musikudvalget er overbevist om, at yderligere statslige midler investeret her vil være en effektiv mådeat fremme kulturudvekslingen på musikområdet.Økonomi: