Christiansborg |
Kære Karin Nødgaard
Tak for dit brev af 24. oktober 2008 om Dansk Skolemuseum.
Dansk Skolemuseum er en selvejende institution stiftet i 1995 af Danmarks Lærerforening og Lærerstandens Brandforsikring. Museet er ikke statsanerkendt, og modtager derfor heller ikke statsligt driftstilskud efter museumsloven.
Det er stifterne af museet, der har besluttet at trække deres tilskud med virkning fra 1. januar 2009. Denne beslutning blev af stifterne meldt ud allerede i januar 2008.
På den baggrund blev der gennemført et grundigt udredningsarbejde - med deltagelse af bl.a. Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet - med det formål at undersøge mulighederne for, at skolemuseet - eller dele af museets samling – eventuelt kunne indgå under Nationalmuseet.
Udredningen pegede på væsentlige museumsfaglige problemer, herunder ikke mindst vanskeligheder ved at fastslå samlingens kulturhistoriske væsentlighed. Kulturministeriet kunne derfor ikke anbefale en indlemmelse af samlingen i Nationalmuseet.
På baggrund af det manglende finansieringsmæssige grundlag fra Danmarks Lærerforening og Lærerstandens Brandforsikring anbefalede Undervisningsministeriet i april 2008 bestyrelsen for museet, at Dansk Skolemuseum i sin nuværende form nedlægges.
Hvis bestyrelsen for Dansk Skolemuseum finder behov for en længere â€time-out†for museet, finder jeg det naturligt, at det sÃ¥ ogsÃ¥ er museets stiftere og hovedbidragsydere, der finansierer denne.
|
|