Politisk beslutning om uddannelseslandskabet i Danmark er nødvendig

De videregående uddannelsesinstitutioner har bl.a. til opgave at udvikle nye uddannel-ser. Og i løbet af det sidste års tid har det snart to år gamle Akkrediteringsråd skullettage stilling til en lang række af forslag til nye uddannelser og udbudsansøgninger.Flere af forslagene til nye uddannelser synes at være meget smalle i forhold til det be-skæftigelsesfelt, de er målrettet.Hvilke typer af uddannelser, der skal udbydes, og hvor, er dog ikke et spørgsmål, derblot kan overlades til uddannelsesinstitutionerne og Akkrediteringsrådet. Rådet er så-gar blevet kritiseret for opgavevaretagelsen, da det sidste år behandlede en ansøgningfra Århus Universitet om en ny læreruddannelse. Vi kan meget vel komme til at se lig-nende eksempler, hvis ikke der træffes en politisk beslutning om, hvordan det samledeuddannelseslandskab i Danmark skal se ud, så uddannelsesinstitutionerne og rådet harnogle pejlemærker for deres arbejde.Flere spørgsmål presser sig på. Blandt andet hvilke typer af uddannelser, der skal ud-bydes, og hvor bredt et beskæftigelsesfelt, de skal dække. Vi mener ikke, at dissespørgsmål er godt nok dækket ind af det relevanskriterium, der skal opfyldes, for atopnå en positiv akkreditering. Dertil kommer, at der er en række uddannelser og ud-bud, der ikkekanlukkes, selv hvis de får afslag på akkreditering. Det gælder bl.a. me-dicinuddannelserne, sygeplejerskeuddannelserne og flere andre, som samfundet ikkekan være foruden.Endvidere er der et stort geografisk spørgsmål, når det gælder udbuddet af uddannelseri Danmark. Vi kan hurtigt komme i en situation, hvor der i nogle dele af landet udby-des for mange for ensartede uddannelser med det samme beskæftigelsessigte, mens deri andre dele af landet er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Eksempelvis udbydes deri øjeblikket fire meget ensartede informationsteknologiuddannelser i Københavnsom-rådet. Og som følge af etableringen af professionshøjskoler og erhvervsakademierkoncentreres udbuddene af de professionsrettede uddannelser på færre adresser. Sidst-nævnte har givet anledning til en del diskussion om udbuddet af læreruddannelsen.Lige så vel kan det diskuteres, hvor i landet socialrådgiveruddannelsen skal udbydes.University College Sjælland ønsker at udbyde uddannelsen i Roskilde, hvor den kom-mer i konkurrence med Professionshøjskolen Metropol om praktikpladserne i den øst-lige del af Sjælland og med University College Lillebælt i den vestlige del, mens ingenaf de tre professionshøjskoler dækker området omkring Holbæk og det nordvestligeSjælland.

Udvikling og kvalitetssikring af uddannelser er en opgave for uddannelsesinstitutio-nerne og Akkrediteringsrådet, men beslutningen om, hvordan det samlede uddan-nelseslandskab i Danmark skal se ud, er politisk, og dermed jeres ansvar. Og det ernødvendigt, at den beslutning træffes snarest, så uddannelsesinstitutionerne og Akkre-diteringsrådet har nogle pejlemærker for deres videre arbejde.Endeligt er det værd at overveje, om vi i lighed med en række øvrige lande, herunderEngland, bør overgå fra uddannelsesakkrediteringer til institutionsakkrediteringer. In-stitutionsakkrediteringer kan tilrettelægges på en sådan måde, at det i højere grad sik-res, at det bliver en politisk beslutning, hvilke uddannelser, der skal udbydes hvor, og ihvilket regi.Eventuelle henvendelser på baggrund af dette brev kan rettes til Mads Samsing, der erkoordinator for Studenterbevægelsens udvalg for akkreditering, på[email protected].