Kulturudvalget 2008-09
KUU Alm.del Bilag 306
Offentligt
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/27
DIREKTIVEREUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/65/EFaf 11. december 2007om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrativebestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(EØS-relevant tekst)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONHAR—
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55,
hvordan strukturforandringer, spredning af informations-og kommunikationsteknologi (»ikt«) og teknologiskeudviklinger påvirker forretningsmodellerne, ikke mindstfinansieringen af kommerciel tv-spredning, og at sikreoptimale konkurrencevilkår og retssikkerhed for europæ-iske virksomheder og tjenester på områderne informati-onsteknologi og medier samt respekt for kulturel ogsproglig mangfoldighed.
under henvisning til forslag fra Kommissionen,(2)
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiskeog Sociale Udvalg (1), og
Medlemsstaternes love og administrative forskrifter omfjernsynsvirksomhed samordnes allerede nu af direktiv89/552/EØF, hvorimod reglerne for aktiviteter som on-demand audiovisuelle medietjenester afviger fra hinandenpå måder, hvoraf nogle måske vil hindre den frie bevæge-lighed for sådanne tjenester i Det Europæiske Fællesskabog forvride konkurrencen i det indre marked.
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),(3)
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
Audiovisuelle medietjenester er i lige så høj grad kultu-relle tjenester som økonomiske tjenester. Deres stadigstørre samfundsmæssige, demokratiske—især tilsikring af informationsfrihed, meningsmangfoldighed ogmediepluralisme—uddannelsesmæssige og kulturellebetydning gør en specifik regulering af disse tjenesterberettiget.
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Rådets direktiv 89/552/EØF (4) samordnes visse loveog administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrø-rende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed. Den nyeteknologi til transmission af audiovisuelle medietjenesterbevirker imidlertid, at der nu er behov for at tilpasseregelsættet, så det bliver muligt at tage hensyn til,
(4)
Efter traktatens artikel 151, stk. 4, skal Fællesskabet tagehensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold tilandre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik påat respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.
(1) EUT C 318 af 23.12.2006, s. 202.(2) EUT C 51 af 6.3.2007, s. 7.(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.12.2006 (endnu ikke offentlig-gjort i EUT), Rådets fælles holdning af 15.10.2007 (endnu ikkeoffentliggjort i EUT), Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2007.4) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse(love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørendeudøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298 af17.10.1989, s. 23). Senest ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).
(5)
I sine beslutninger af 1. december 2005 (5) og 4. april2006 (6) om Doha-runden og om WTO’s ministerkonfe-rencer påpegede Europa-Parlamentet, at grundlæggendeoffentlige tjenester som audiovisuelle tjenester undtages
(5) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126.(6) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.
L 332/28
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
fra liberaliseringen inden for rammerne af GATS-forhand-lingerne. I sin holdning af 27. april 2006 (1) støttedeEuropa-Parlamentet UNESCO’s konvention om beskyt-telse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfol-dighed, hvori det hedder, at »kulturelle aktiviteter, varerog tjenesteydelser, som er bærere af identiteter, værdierog betydning, har to sider, en økonomisk og en kulturel,og derfor ikke må behandles som værende udelukkendeaf kommerciel værdi«. Rådets afgørelse 2006/515/EF af18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyt-telse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfol-dighed (2) godkendte UNESCO-konventionen på Fælles-skabets vegne. Konventionen trådte i kraft den 18.marts 2007. Dette direktiv respekterer konventionensprincipper.
retten til information, mediepluralisme, beskyttelse afmindreårige og forbrugerbeskyttelse og øge offentlighe-dens bevidsthed og mediekendskab nu og i fremtiden.
(9)
Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne formedlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 25.januar 1999 om public service-radio- og -tv-virk-somhed (3) bekræftede, at public service-radio- og -tv-foretagender ved varetagelsen af deres opgaver fortsatskal udnytte de teknologiske fremskridt. Sameksistensmellem private og offentlige udbydere af audiovisuellemedietjenester er et særligt kendetegn ved det europæiskeaudiovisuelle mediemarked.
(6)
Både de traditionelle audiovisuelle medietjenester—somfjernsyn—og de nye on-demand audiovisuelle medie-tjenester rummer et stort potentiale for jobskabelse iFællesskabet, særlig inden for små og mellemstore virk-somheder, og stimulerer den økonomiske vækst og inve-steringerne. I betragtning af vigtigheden af fælles spille-regler og et reelt europæisk marked for audiovisuellemedietjenester bør grundprincipperne for det indremarked, f.eks. fri konkurrence og ligebehandling, over-holdes med henblik på at sikre gennemsigtighed ogforudsigelighed på markederne for audiovisuelle medie-tjenester og gøre det let at komme ind på markedet.
(10)
(7)
Europæiske virksomheder, der udbyder audiovisuellemedietjenester, oplever manglende retssikkerhed ogulige konkurrenceforhold på grund af de juridiskerammevilkår, der gælder for de nye on-demand audiovi-suelle medietjenester. For at undgå konkurrenceforvrid-ning, for at forbedre retssikkerheden, for at bidrage tilgennemførelsen af det indre marked og for at lette etab-leringen af et fælles område for information er det derfornødvendigt mindst at indføre et sæt fælles grundreglerfor alle audiovisuelle medietjenester, såvel fjernsynsudsen-delser (dvs. lineære audiovisuelle medietjenester) som on-demand tjenester (dvs. ikke-lineære audiovisuelle medie-tjenester). Grundprincipperne i direktiv 89/552/EØF—oprindelseslandsprincippet og fælles minimumstandarder—har vist sig at holde og bør derfor bibeholdes.
Kommissionen har iværksat initiativet »i 2010—Eteuropæisk informationssamfund« for at fremme vækstog beskæftigelse i informationssamfundet og medie-branchen. Dette er en helhedsstrategi, hvis formål er attilskynde til produktion af europæisk indhold, udviklingaf en digital økonomi og udbredelse af ikt i en situationmed konvergens mellem informationssamfundets tjene-ster og medietjenester, netværk og apparater, ved atmodernisere alle EU’s politiske virkemidler og tage demi brug: lovregulering, forskning og partnerskaber mederhvervslivet. Kommissionen har sat sig for at tilveje-bringe sammenhængende rammevilkår på det indremarked for informationssamfundstjenester og medietjene-ster ved at modernisere lovgrundlaget for audiovisuelletjenester, og første punkt i dette program er et kommis-sionsforslag i 2005 om at ændre »Fjernsyn udengrænser«-direktivet til et direktiv om »audiovisuellemedietjenester«. Målet med i 2010-initiativet vil i prin-cippet opfyldes ved at lade virksomhederne vokse og kunindføre den regulering, der er nødvendig, samt ved atlade små nystartede virksomheder, der vil være fremti-dens job- og værdiskabere, blomstre, udvikles og skabebeskæftigelse på et frit marked.
(11)
Den 4. september 2003 (4), 22. april 2004 (5) og 6.september 2005 (6) vedtog Europa-Parlamentet beslut-ninger, hvori direktiv 89/552/EØF krævedes tilpasset tilstrukturelle ændringer og den teknologiske udvikling,uden at der røres ved de tilgrundliggende principper,som stadig er gyldige. De støttede desuden hovedprin-cippet om grundregler for alle audiovisuelle medietjene-ster og supplerende regler for fjernsynsudsendelser.
(8)
Kommissionen udsendte den 15. december 2003 enmeddelelse om den fremtidige europæiske lovgivningspo-litik på det audiovisuelle område, hvori den lagde vægtpå, at man på det område må værne om visse samfunds-mæssige interesser som f.eks. kulturel mangfoldighed,
(1) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 104.(2) EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15.
(3) EFT C 30 af 5.2.1999, s. 1.(4) Europa-Parlamentets beslutning om Fjernsyn uden grænser (EUT C76 E af 25.3.2004, s. 453).(5) Europa-Parlamentets beslutning om risikoen for krænkelse af ytrings-og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæg-gende rettigheder) i EU og navnlig i Italien (EUT C 104 E af30.4.2004, s. 1026).(6) Europa-Parlamentets beslutning om anvendelsen af artikel 4 og 5 idirektiv 89/552/EØF (»Fjernsyn uden grænser«), som ændret veddirektiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 (EUT C 193 E af17.8.2006, s. 117).
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/29
(12)
Dette direktiv styrker overholdelsen af de grundlæggenderettigheder og ligger helt på linje med principperne i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettig-heder (1), særlig artikel 11. Således bør direktivet påingen måde hindre medlemsstaterne i at anvende deresforfatningsregler om presse- og ytringsfrihed.
(17)
Det er kendetegnende for on-demand audiovisuelle tjene-ster, at de er »tv-lignende«, dvs. at de konkurrerer omsamme seere som fjernsynsudsendelser, og at deres artog måden, hvorpå man får adgang til dem, med rime-lighed vil få brugeren til at forvente, at tjenesterne erreguleret ved dette direktiv. I lyset af dette og for athindre skævheder med hensyn til fri bevægelighed ogkonkurrence bør begrebet »program« derfor fortolkesdynamisk under hensyn til udviklingen inden for tv-spredning.
(13)
Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forplig-telser i henhold til Rådets og Europa-Parlamentetsdirektiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informations-procedure med hensyn til tekniske standarder ogforskrifter samt forskrifter for informationssamfundetstjenester (2). Udkast til nationale foranstaltninger for on-demand audiovisuelle medietjenester, der er strengereeller mere detaljerede end dem, der er nødvendige forblot at gennemføre dette direktiv, bør derfor følge deproceduremæssige forpligtelser, der er indeholdt i artikel8 i direktiv 98/34/EF.
(18)
(14)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektro-niske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirek-tivet) (3) berører ifølge dets artikel 1, stk. 3, ikke foran-staltninger, der er truffet på fællesskabs- eller nationaltplan for at forfølge mål af almen interesse, navnlig for såvidt angår regulering af indhold og politikken på detaudiovisuelle område.
Med henblik på dette direktiv bør definitionen af enaudiovisuel medietjeneste dække massemedier, hvis funk-tion er at informere, underholde og oplyse offentlig-heden. Den bør omfatte audiovisuel kommerciel kommu-nikation, men bør udelukke enhver form for privatkorrespondance, som f.eks. e-mails, der udsendes til etbegrænset antal modtagere. Definitionen bør udelukkealle tjenester, hvor distributionen af audiovisueltindhold ikke er hovedformålet, dvs. hvis eventuelle audio-visuelle indhold blot er en biomstændighed ved tjenesten.Eksempler på dette kunne være websteder, der kun inde-holder audiovisuelle elementer, der fungerer som støtte,f.eks. animerede grafiske elementer, korte reklamespotseller information om et produkt eller en ikke-audiovisueltjeneste. Tilfældighedsspil med en indsats, som repræsen-terer en pengeværdi, herunder lotterier, væddemål ogandre former for spiltjenester, samt online-spil og søge-maskiner, men ikke tv-udsendelser om spil og tilfældig-hedsspil, bør derfor også udelukkes fra direktivets anven-delsesområde.
(15)
Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke indebære, atmedlemsstaterne skal indføre—eller tilskyndes til atindføre—nye systemer med tilladelser eller administra-tive godkendelser for audiovisuelle medietjenester.
(19)
Med henblik på dette direktiv bør definitionen af medie-tjenesteudbyder udelukke fysiske eller juridiske personer,der blot sender programmer, hvis redaktionelle ansvarpåhviler tredjemænd.
(16)
Med henblik på dette direktiv bør definitionen af enaudiovisuel medietjeneste kun dække audiovisuellemedietjenester, hvad enten de er fjernsynsudsendelsereller on-demandbaserede, der er massemedier, dvs. somer bestemt for og vil kunne have en klar indvirkning påen betydelig del af offentligheden. Definitionen bør kunomfatte tjenester, der falder inden for traktatens defini-tion af tjenesteydelser, og bør således omfatte enhverform for økonomisk virksomhed, herunder udøvet afpublic service-foretagender, men ikke virksomhed, derovervejende er af ikke-økonomisk art, og som ikkekonkurrerer med tv-spredning, som f.eks. privatewebsteder og tjenester, der består i at udbyde eller distri-buere audiovisuelt indhold, skabt af private brugere tildeling eller udveksling inden for interessegrupper.
(20)
Til fjernsynsudsendelser hører i øjeblikket navnlig analogtog digitalt tv, livestreaming, webcasting og near video-on-demand, mens video-on-demand for eksempel her eren on-demand audiovisuel tjeneste. For fjernsynsudsen-delser eller fjernsynsprogrammer, der også tilbydes somon-demand audiovisuelle tjenester af den samme medie-tjenesteudbyder, bør direktivets krav generelt betragtessom opfyldt ved de krav, der gælder for fjernsynsudsen-delser, dvs. lineær udsendelse. Når forskellige former fortjenester tilbydes parallelt, selv om der er tale om klartseparate tjenester, bør dette direktiv imidlertid findeanvendelse på hver af de berørte tjenester.
(1) EUT C 364 af 18.12.2000, s. 1.(2) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved Rådets direktiv2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).(3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33. Ændret ved forordning (EF) nr.717/2007 (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 32).
(21)
Direktivets anvendelsesområde bør ikke dække elektro-niske udgaver af aviser og blade.
L 332/30
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
(22)
I dette direktiv bør udtrykket »audiovisuel« henvise tillevende billeder med eller uden lyd, herunder såledesstumfilm, men ikke lydtransmission eller radiotjenester.Hovedformålet med en audiovisuel medietjeneste er atudbyde programmer, men definitionen af en sådantjeneste bør også dække tekstbaseret indhold, derledsager programmer, såsom undertekstningstjenester ogelektroniske programoversigter. Selvstændige tekstbase-rede tjenester bør ikke omfattes af dette direktiv, somikke bør berøre medlemsstaternes frihed til at lovgiveom sådanne tjenester på nationalt plan i overensstem-melse med traktaten.
Den Europæiske Union bør kun én medlemsstat havejurisdiktion over en audiovisuel medietjenesteudbyder,og informationspluralismen bør være et grundlæggendeprincip inden for Den Europæiske Union.
(29)
Den teknologiske udvikling, især inden for digitale satel-litprogrammer, betyder, at der bør anlægges subsidiærekriterier for at sikre, at reguleringen bliver hensigts-mæssig og gennemføres effektivt, og for at give aktørernefaktisk magt over indholdet af audiovisuelle tjenester.
(23)
Begrebet »redaktionelt ansvar« er afgørende for definiti-onen af medietjenesteudbyderens rolle og dermed fordefinitionen af audiovisuelle medietjenester. Medlemssta-terne kan specificere yderligere aspekter af definitionen»redaktionelt ansvar«, navnlig begrebet »effektiv kontrol«,når de vedtager gennemførelsesforanstaltninger til dettedirektiv. Dette direktiv bør ikke berøre de fritagelser foransvar, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retligeaspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elek-tronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elek-tronisk handel«) (1).
(30)
Da dette direktiv vedrører tjenester, der udbydes tilalmenheden i Den Europæiske Union, bør det kungælde for audiovisuelle medietjenester, som kanmodtages direkte eller indirekte af offentligheden i eneller flere medlemsstater med almindeligt forbrugerudstyr.Definitionen af, hvad der er almindeligt forbrugerudstyr,bør overlades til de kompetente nationale myndigheder.
(31)
(24)
I forbindelse med fjernsynsudsendelser bør begrebet»samtidig modtagelse« også dække omtrent samtidigmodtagelse forårsaget af variationer i det korte tidsrum,der af tekniske årsager i forbindelse med transmissions-processen forløber mellem transmission og modtagelse afudsendelsen.(32)
Den frie etableringsret er fastslået som en grundlæggenderet i traktatens artikel 43-48. Det betyder, at udbydere afmedietjenester som hovedregel bør have ret til frit atvælge, i hvilken medlemsstat de vil etablere sig.Domstolen har desuden understreget, at traktaten ikkeindeholder noget »forbud mod, at en virksomhed gørbrug af retten til fri udveksling af tjenesteydelser itilfælde, hvor den ikke udbyder tjenesteydelser i denmedlemsstat, hvor den er etableret« (2).
(25)
Alle de egenskaber ved en audiovisuel medietjeneste, somer angivet i definitionen og forklaret i betragtning 16-23,bør være til stede samtidigt.
(26)
Ud over tv-reklame og teleshopping bør et brederebegreb »audiovisuel kommerciel kommunikation« defi-neres i dette direktiv, som imidlertid ikke bør omfattepublic service-meddelelser og vederlagsfrie indslag tilfordel for velgørenhed.
(27)
Oprindelseslandsprincippet bør fortsat være kernen idette direktiv, da det er uomgængeligt for etableringenaf et indre marked. Princippet bør derfor gælde alleaudiovisuelle medietjenester, således at medietjenesteud-byderne får den retssikkerhed at arbejde under, der ernødvendig som grundlag for nye forretningsmodeller,og udbygning af sådanne tjenester. Det er også en forud-sætning for den frie udveksling af informationer ogaudiovisuelle programmer på det indre marked.
Medlemsstaterne bør kunne anlægge mere detaljeredeeller strengere regler over for medietjenesteudbydereunder deres jurisdiktion på de områder, der samordnesi dette direktiv, men bør samtidig sikre, at disse regler er ioverensstemmelse med de generelle principper i fælles-skabsretten. For at tage højde for situationer, hvor et tv-spredningsforetagende, der henhører under én medlems-stats jurisdiktion, leverer en fjernsynsudsendelse, som helteller fortrinsvis er rettet mod en anden medlemsstatsområde, er et krav om, at medlemsstaterne samarbejdermed hinanden, og i tilfælde af omgåelse en kodificeringaf Domstolens retspraksis (3) og i tilknytning hertil indfø-relse af en mere effektiv procedure en passende løsning,der tager hensyn til medlemsstaternes interesser uden atskabe tvivl om, hvorvidt oprindelseslandsprincippetanvendes korrekt. Begrebet »bestemmelser vedrørendeoffentlighedens interesse« er udviklet af Domstolen idens retspraksis vedrørende traktatens artikel 43 og 49og omfatter bl.a. bestemmelser om forbrugerbeskyttelse,beskyttelse af mindreårige og kulturpolitik. Denmedlemsstat, der anmoder om samarbejde, bør sikre, atde særlige nationale bestemmelser er objektivt nødven-dige, at de anvendes på en ikke-diskriminerende måde ogat de ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nådisse resultater.
(28)
For at fremme en stærk, konkurrencedygtig og integrereteuropæisk audiovisuel industri og øge mediepluralismen i
(1) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(2) Sag C-56/96 VT4, præmis 22, og sag C-212/97, Centros modErhvervs- og Selskabsstyrelsen; se også sag C-11/95, Kommissionenmod Kongeriget Belgien, og sag C-14/96, Paul Denuit.(3) Sag C-212/97, Centros mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; sag C-33/74, Van Binsbergen mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging, sagC-23/93, TV 10 SA mod Commissariaat voor de Media, præmis 21.
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/31
(33)
Når en medlemsstat i hvert enkelt tilfælde vurderer, omen udsendelse fra en medietjenesteudbyder, der er etab-leret i en anden medlemsstat, helt eller fortrinsvis errettet mod dens område, kan den henholde sig til indi-katorer som tv-reklame- og/eller abonnementsindtæg-ternes oprindelse, tjenestens hovedsprog eller forekom-sten af programmer eller kommerciel kommunikation,som specifikt er rettet mod befolkningen i den medlems-stat, hvor de modtages.
til gennemførelse af visse af dette direktivs bestemmelser,men bør dog ikke erstatte de nationale lovgivendemyndigheders forpligtelser.
(34)
I henhold til dette direktiv og uanset oprindelseslands-princippet kan medlemsstaterne fortsat træffe foranstalt-ninger, som begrænser den frie tv-spredningsvirksomhed,men kun på de betingelser og efter den procedure, direk-tivet fastlægger. Ifølge fast praksis ved Domstolen skalenhver begrænsning i den frie udveksling af tjeneste-ydelser, som enhver anden afvigelse fra et grundlæggendetraktatprincip, fortolkes restriktivt (1).
Samregulering skaber i sin minimale form et »juridiskbånd« mellem selvregulering og de nationale lovgivendemyndigheder i overensstemmelse med de retlige traditi-oner i medlemsstaterne. Samregulering bør tillade statsligindgriben, såfremt målene hermed ikke opfyldes. Uden atdet berører medlemsstaternes formelle forpligtelser medhensyn til gennemførelse, tilskynder dette direktiv tilanvendelse af samregulering og selvregulering. Dettebør hverken forpligte medlemsstaterne til at indføreordninger for sam- og/eller selvregulering, eller afbrydeeller true eksistensen af nuværende sam- eller selvregule-ringsordninger, der allerede er indført i medlemsstaterne,og som fungerer effektivt.
(35)
Det bør kun være muligt at begrænse det frie udbud afon-demand audiovisuelle medietjenester i overensstem-melse med betingelser og procedurer, som gentagerdem, der allerede er fastlagt i artikel 3, stk. 4, 5 og 6,i direktiv 2000/31/EF.
(37)
(36)
I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet om bedreregulering for vækst og beskæftigelse i Den EuropæiskeUnion understregede Kommissionen nødvendigheden afat foretage en omhyggelig analyse af, hvilken regulerings-metode der er mest hensigtsmæssig, navnlig for at fastslåom lovgivning er at foretrække i en bestemt sektor for etbestemt problem, eller om man bør overveje alternativemetoder, f.eks. samregulering eller selvregulering. Endvi-dere har erfaringer vist, at både sam- og selvregulering,der gennemføres efter medlemsstaternes forskellige rets-traditioner, kan spille en væsentlig rolle for realiseringenaf en højere grad af forbrugerbeskyttelse. De foranstalt-ninger, der træffes for at gennemføre målsætninger afalmen interesse inden for sektoren for nye audiovisuellemedietjenester, er mere effektive, hvis de bliver truffetmed aktiv støtte fra tjenesteudbyderne selv.
»Mediekendskab« henviser til den viden, de færdighederog den forståelse, der er nødvendig for at sætte forbru-gerne i stand til at bruge medierne effektivt og sikkert.Personer med mediekendskab er i stand til at træffe kvali-ficerede valg, forstå arten af indhold og tjenester og dragefordel af hele det spektrum af muligheder, som de nyekommunikationsteknologier giver. De kan bedre beskyttesig selv og deres familier mod skadeligt eller krænkendemateriale. Derfor bør mediekendskabet forbedres i allesektorer af samfundet, og de fremskridt, der gøres, børfølges nøje.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20.december 2006 om beskyttelse af mindreårige og denmenneskelige værdighed og om berigtigelsesretten iforbindelse med den europæiske industris konkurrence-evne inden for audiovisuelle tjenester og online-informa-tionstjenester (2) indeholder allerede en række muligeforanstaltninger til fremme af mediekendskab såsomløbende uddannelse af lærere og undervisere, specifikundervisning i internettet for børn fra en tidlig alderomfattende lektioner med adgang for forældrene ellertilrettelæggelse af nationale oplysningskampagner forborgerne under anvendelse af alle kommunikationsmidlerfor at oplyse om, hvordan internettet anvendes ansvarligt.
Selvregulering er således en slags frivilligt initiativ, somgør det muligt for de økonomiske operatører, arbejds-markedets parter, ngo’er eller foreninger selv at vedtagefælles retningslinjer. Medlemsstaterne bør i overensstem-melse med deres forskellige retlige traditioner anerkendeden rolle, som effektiv selvregulering kan spille somsupplement til den gældende lovgivningsmekanisme ogde gældende retlige og/eller administrative mekanismer,samt dens positive bidrag til opfyldelsen af målene i dettedirektiv. Selvregulering kan være en supplerende metode(1) Sag C-355/98, Kommissionen mod Belgien [2000], Sml. I-1221,præmis 28, sag C-348/96, Calfa [1999], Sml. I-0011, præmis 23.
(38)
Retten til tv-transmission af begivenheder, der er af storinteresse for offentligheden kan købes med eneret af tv-spredningsforetagender. Det er imidlertid vigtigt atfremme pluralismen gennem mangfoldighed inden forproduktion og programsætning af nyheder overalt i EUog at respektere de principper, der er nedfældet i artikel11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder.
(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.
L 332/32
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
(39)
For at værne om den grundlæggende frihed til atmodtage oplysninger og sikre, at seernes interesser iDen Europæiske Union nyder den fornødne beskyttelsei fuldt omfang, bør indehavere af eneretten til tv-trans-mission af begivenheder, der er af stor interesse foroffentligheden, give andre tv-spredningsforetagender rettil at benytte korte uddrag i generelle nyhedsprogrammerpå loyale, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår underbehørig hensyntagen til enerettighederne. Vilkårene børmeddeles i god tid før hver begivenhed, der er af storinteresse for offentligheden, således at andre har tid til atgøre brug af deres ret. Et tv-spredningsforetagende børhave mulighed for at udøve denne ret gennem etmellemled, der specifikt optræder på vegne af dette idet konkrete tilfælde. Sådanne korte uddrag kan benyttestil EU-dækkende udsendelser via enhver kanal, herunderrene sportskanaler, og bør som hovedregel ikke værelængere end 90 sekunder.
dette direktiv. Sådanne midler omfatter bl.a., at dergives adgang til det sted, hvor disse begivenheder findersted, før der indrømmes adgang til signalet. Tv-spred-ningsforetagender bør dog ikke hindres i at indgå meredetaljerede aftaler.
(41)
Det bør sikres, at medietjenesteudbydernes praksis medat udbyde deres live-tv-udsendelser af nyhedsprogrammersom on-demand tjenester, efter de har været sendt idirekte tv, stadig er mulig, uden at det er nødvendigtat skræddersy det enkelte program ved at udelade korteuddrag. Muligheden bør begrænses til levering af detidentiske tv-program på on-demand basis fra sammemedietjenesteudbyder, så det ikke kan anvendes til atskabe nye on-demandbaserede forretningsmodeller pågrundlag af korte uddrag.
Retten til adgang til korte uddrag bør kun finde anven-delse på et grænseoverskridende grundlag, når det ernødvendigt. Et tv-spredningsforetagende skal derforførst søge adgang fra et tv-spredningsforetagende etab-leret i samme medlemsstat, der har eneretten til de begi-venheder, der er af stor interesse for offentligheden.
(42)
On-demand audiovisuelle tjenester adskiller sig fra fjern-synsudsendelser, hvad angår brugernes valgmulighedermed hensyn til indhold og tidspunkt, og hvad angårderes samfundsmæssige virkninger (2). Derfor er det rime-ligt at fastsætte mindre strenge regler for on-demandaudiovisuelle tjenester, som kun bør overholde grundreg-lerne i dette direktiv.
Begrebet generelle nyhedsprogrammer bør ikke omfattekompilering af korte uddrag i underholdningspro-grammer.
(43)
Oprindelseslandsprincippet bør finde anvendelse på såveladgangen til som transmissionen af korte uddrag. I engrænseoverskridende kontekst betyder det, at de forskel-lige lovgivninger bør anvendes sekventielt: Først, for såvidt angår adgangen til korte uddrag, bør lovgivningen iden medlemsstat, hvor det tv-spredningsforetagende, derleverer det første signal (dvs. som giver adgang), er etab-leret, gælde. Det er sædvanligvis den medlemsstat, hvorden pågældende begivenhed finder sted. Hvis enmedlemsstat har indført en ækvivalent ordning foradgang til den pågældende begivenhed, bør lovgivningeni denne medlemsstat finde anvendelse i alle tilfælde.Dernæst, for så vidt angår transmissionen af de korteuddrag, bør lovgivningen i den medlemsstat, hvor dettv-spredningsforetagende, der anvender (dvs. sender) dekorte uddrag er etableret, gælde.
Da de audiovisuelle medietjenester har nogle ganskesærlige egenskaber, ikke mindst evnen til at påvirkemeningsdannelsen, er det afgørende, at brugerne præcisved, hvem der er ansvarlig for disse tjenesters indhold.Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne sørger for, atbrugerne når som helst har let og direkte adgang tiloplysninger om medietjenesteudbyderen. Hver medlems-stat må fastsætte de nærmere praktiske bestemmelser om,hvordan dette mål kan nås uden overtrædelse af andrerelevante bestemmelser i fællesskabsretten.
(44)
Tilstedeværelsen af skadeligt indhold i de audiovisuellemedietjenester er en kilde til vedvarende bekymring hoslovgiverne, medieindustrien og forældre. Der vil ogsåkomme nye udfordringer, især i forbindelse med nyeplatforme og produkter. Derfor er det nødvendigt atindføre regler, der beskytter mindreåriges fysiske,mentale og moralske udvikling såvel som den menneske-lige værdighed i alle audiovisuelle medietjenester,herunder audiovisuel kommerciel kommunikation.
(40)
Kravene i nærværende direktiv, for så vidt angår adgangtil begivenheder af stor interesse for offentligheden medhenblik på korte nyhedsindslag, bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret ogbeslægtede rettigheder i informationssamfundet (1) og derelevante internationale konventioner om ophavsret ogbeslægtede rettigheder. Medlemsstaterne bør fremmeadgangen til begivenheder af stor interesse for offentlig-heden ved at indrømme adgang til tv-spredningsforeta-gendets signal, som omhandlet i dette direktiv. De kandog vælge andre ækvivalente midler som omhandlet i
(45)
Indgreb, hvis formål er at beskytte den fysiske, psykiskeog moralske udvikling hos mindreårige og den menne-skelige værdighed, bør nøje afvejes mod ytringsfriheden,som fastslået i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder. Formålet med sådanne foran-staltninger, som f.eks. anvendelse af personlige identifika-tionsnumre (PIN-koder), filtreringssystemer eller mærk-ning bør således være at sikre en tilstrækkelig grad afbeskyttelse af den fysiske, psykiske og moralske udviklinghos mindreårige og den menneskelige værdighed, særligmed hensyn til on-demand audiovisuelle medietjenester.
(1) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
(2) Sag C-89/04, Mediakabel.
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/33
I henstillingen om beskyttelse af mindreårige og denmenneskelige værdighed og om berigtigelsesretten erbetydningen af filtreringssystemer og mærkning alleredeanerkendt og den omfattede en række mulige foranstalt-ninger til gavn for mindreårige som f.eks. systematiskstille et effektivt, opdaterbart og let anvendeligt filtre-ringssystem til rådighed for brugerne, når de tegner etabonnement hos en internetudbyder, eller udstyreadgangen til tjenester særligt beregnet på børn med auto-matiske filtreringssystemer.
af programmer leveret til det samme tv-spredningsforeta-gende og ejerskab af sekundære rettigheder.
(50)
Ved gennemførelsen af artikel 4 i direktiv 89/552/EØF,bør medlemsstaterne tilskynde til, at coproducerede euro-pæiske programmer eller europæiske programmer afudenlandsk oprindelse får en tilstrækkelig andel af tv-spredningsforetagendernes programflader.
(51)(46)
Udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhørerunder medlemsstaternes jurisdiktion, bør under alleomstændigheder underlægges forbuddet mod udbredelseaf børnepornografi i overensstemmelse med bestemmel-serne i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22.december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi (1).
Det er vigtigt, at det sikres, at spillefilm sendes inden forperioder, der aftales mellem rettighedshaverne og udby-derne af medietjenester.
(52)
(47)
Ingen af de bestemmelser om beskyttelse af den fysiske,psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og denmenneskelige værdighed, som indføres ved dette direktiv,kræver nødvendigvis, at de foranstaltninger, der træffes tilbeskyttelse af disse interesser, bør gennemføres somoffentlige organers forudgående kontrol med de audiovi-suelle medietjenester.
Med adgangen til on-demand audiovisuelle medietjenesterøges forbrugernes valgmuligheder. Detaljerede regler foraudiovisuel kommerciel kommunikation for on-demandaudiovisuelle medietjenester forekommer derfor hverkenberettigede eller meningsfulde fra en teknisk synsvinkel.Dog bør al audiovisuel kommerciel kommunikation ikkealene overholde identifikationsreglerne, men også etgrundlæggende sæt kvalitetsregler, således at klart formu-lerede, almindelige retsprincipper kan blive opfyldt.
(53)
(48)
On-demand audiovisuelle medietjenester rummer i sigmuligheden for delvis at erstatte fjernsynsudsendelser.Derfor bør de, når det er muligt, fremme produktionenog distributionen af europæiske programmer og dermedaktivt bidrage til, at den kulturelle mangfoldighedfremmes. En sådan støtte til europæiske programmerkunne f.eks. have form af finansielle bidrag fra sådannetjenester til produktion af europæiske programmer ogerhvervelse af rettigheder hertil, en minimumsandel afeuropæiske programmer i »video on-demand«-katalogereller en attraktiv præsentation af europæiske programmeri elektroniske programoversigter. Det er vigtigt regelmæs-sigt på ny at gennemgå anvendelsen af bestemmelserneom audiovisuelle medietjenesters fremme af europæiskeprogrammer. I de i dette direktiv nævnte rapporter børmedlemsstaterne også gøre rede dels for sådanne tjene-sters økonomiske bidrag til produktion af europæiskeprogrammer og til erhvervelse af rettigheder til sådanneprogrammer, dels for de europæiske programmers andel ide audiovisuelle medietjenesters udbud og for det faktiskeforbrug af de europæiske programmer, sådanne tjenestertilbyder.
Retten til berigtigelse er et egnet retsmiddel for tv-spred-ning og kan også anvendes i online-miljøet. Henstillingenom beskyttelse af mindreårige og den menneskeligeværdighed og om berigtigelsesretten indeholder allerederetningslinjer for gennemførelse af foranstaltninger i nati-onal lovgivning og praksis til sikring af berigtigelsesretteneller tilsvarende foranstaltninger over for online-medier.
(54)
Kommissionen var i sin fortolkningsmeddelelse om visseaspekter ved bestemmelserne i direktivet om »Fjernsynuden grænser« (2) i forbindelse med tv-reklamer inde på,at nye reklameteknikker og innovationer inden formarkedsføring har skabt nye effektive audiovisuellekommercielle kommunikationsmuligheder via traditio-nelle fjernsynsvirksomheder, som dermed kan få bedremuligheder for at konkurrere på lige fod med innovati-oner, der bygger på selvvalg.
(55)
(49)
Når medlemsstaterne definerer »producenter, som eruafhængige af tv-spredningsforetagender«, jf. artikel 5 idirektiv 89/552/EØF, bør de tage passende hensyn tilkriterier som ejerskab af produktionsselskabet, antallet
Udviklingen inden for handel og teknologi betyder, atbrugerne får flere valgmuligheder og større ansvar, nårde bruger de audiovisuelle medietjenester. For at blive vedmed at stå i et rimeligt forhold til målene af almeninteresse, bør reguleringen rumme en vis fleksibilitetmed hensyn til fjernsynsudsendelser. Adskillelsesprin-cippet bør begrænses til at gælde tv-reklamer og tele-shopping, produktplacering bør tillades under visseomstændigheder, medmindre en medlemsstat beslutterandet, og visse kvantitative restriktioner bør ophæves.Skjult produktplacering bør dog være forbudt. Adskillel-sesprincippet bør ikke hindre brug af nye reklametek-nikker.
(1) EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.
(2) EFT C 102 af 28.4.2004, s. 2.
L 332/34
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
(56)
Foruden dette direktivs bestemmelser om reklamepraksisgælder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedersurimelige handelspraksis over for forbrugerne på detindre marked (1) for urimelig handelspraksis som f.eks.vildledende og aggressiv handelspraksis i audiovisuellemedietjenester. Eftersom Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsore-ring til fordel for disse (2), som forbyder reklame forcigaretter og andre tobaksvarer i trykte medier, informa-tionssamfundstjenester og radioudsendelser, desuden ikkeberører direktiv 89/552/EØF bør forholdet mellemdirektiv 2003/33/EF og direktiv 89/552/EØF på grundaf de audiovisuelle medietjenesters særlige karakterforblive uændret, når nærværende direktiv er trådt ikraft. Artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 omoprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinskelægemidler (3), som forbyder offentlig reklame for visselægemidler, gælder, som fastsat i den artikels stk. 5, medforbehold af artikel 14 i direktiv 89/552/EØF. Forholdetmellem direktiv 2001/83/EF og direktiv 89/552/EØF børforblive uændret, når nærværende direktiv er trådt i kraft.Endvidere bør dette direktiv ikke berøre Europa-Parla-mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanpris-ninger af fødevarer (4).
den også gælder i den bedste sendetid. Dagskvoten børderfor ophæves, mens timekvoten bør bevares for tv-reklame og teleshoppingindslag. I betragtning af forbru-gernes øgede valgmuligheder synes heller ikke grænsernefor, hvor længe der må sendes på teleshopping- og rekla-mekanaler, længere at være berettigede. Derimod bør20 %-grænsen for tv-reklame- og teleshoppingindslagpr. klokketime fastholdes. Ved tv-reklameindslag børforstås tv-reklamer i henhold til artikel 1, litra i), idirektiv 89/552/EØF som ændret ved nærværendedirektiv af en varighed på højst 12 minutter.
(60)
Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er enpraksis, der forbydes af dette direktiv, fordi den påvirkerforbrugerne negativt. Forbuddet mod skjult audiovisuelkommerciel kommunikation bør ikke omfatte legitimproduktplacering i overensstemmelse med dette direktiv,såfremt seeren på passende vis informeres om, at derforegår produktplacering. Dette kan ske ved at oplyse,at der finder produktplacering sted i et bestemtprogram, f.eks. ved hjælp af et neutralt logo.
(61)(57)
I betragtning af seernes øgede muligheder for at undgåreklamer ved brug af nye teknologier såsom personligevideobåndoptagere og det større udvalg af kanaler er detikke længere berettiget at detailregulere indsættelsen afreklameindslag for at beskytte seerne. Mens dette direktivikke bør øge den tilladte reklamemængde pr. time, børdet give tv-spredningsforetagenderne fleksibilitet medhensyn til at vælge, hvor de indsættes, blot dette ikkevirker urimeligt forstyrrende på helheden i det enkelteprogram.
(58)
Dette direktiv har til formål at beskytte det særligt karak-teristiske ved europæisk fjernsyn, hvor reklamerfortrinsvis placeres mellem programmerne, og detbegrænser derfor muligheden for afbrydelser i spillefilmog tv-film samt afbrydelser i visse programkategorier, derstadig kræver særlig beskyttelse.
Produktplacering er en realitet i spillefilm og tv-programmer, men medlemsstaterne har forskelligeregler om denne praksis. For at sikre lige konkurrence-vilkår og dermed styrke den europæiske mediebrancheskonkurrenceevne må der vedtages regler for produktpla-cering. Dette direktivs definition af produktplacering børdække enhver form for audiovisuel kommerciel kommu-nikation, hvorved der i en udsendelse, mod betaling ellertilsvarende modydelse, vises eller henvises til en vare, entjenesteydelse eller et varemærke for en vare eller tjene-steydelse. Gratis levering af varer eller tjenesteydelser,f.eks. produktionsrekvisitter eller præmier, bør kunbetragtes som produktplacering, hvis de involveredevarer eller tjenesteydelser er af betydelig værdi. Forproduktplacering bør gælde de samme kvalitative reglerog begrænsninger som for audiovisuel kommercielkommunikation. Det afgørende kriterium for sondringenmellem sponsorering og produktplacering er, at vedproduktplacering indgår omtalen af et produkt i etprograms handling, derfor indeholder definitionen iartikel 1, litra m), i direktiv 89/552/EØF som ændretved nærværende direktiv ordene »som led i«. Ensponsor kan derimod nævnes i løbet af et program,men indgår ikke i handlingen.
(59)
Den tidligere begrænsning af, hvor megen tv-reklame dermå sendes om dagen, har i det store og hele vist sig atvære teoretisk. Begrænsningen pr. time er vigtigere, da
(62)
(1) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.(2) EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16.(3) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. Senest ændret ved forordning (EF)nr. 1901/2006 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).(4) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9. Berigtigelse i EUT L 12 af18.1.2007, s. 3.
Produktplacering bør i princippet være forbudt. Undta-gelser er dog relevante for visse typer programmer pågrundlag af en positivliste. Medlemsstaterne bør kunnefravælge disse undtagelser helt eller delvis, f.eks. vedkun at tillade produktplacering i programmer, der ikkeer produceret udelukkende i den pågældende medlems-stat.
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/35
(63)
Endvidere er sponsorering og produktplacering forbudt,såfremt det påvirker indholdet af programmerne på ensådan måde, at det berører medietjenesteudbyderensansvar og uafhængighed. Dette er tilfældet med temapla-cering.
(68)
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutio-nelle aftale om bedre lovgivning (1) tilskyndes medlems-staterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, atudarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der såvidt muligt viser overensstemmelsen mellem dettedirektiv og gennemførelsesforanstaltningerne—
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:(64)
Retten for handicappede og ældre til at deltage og bliveintegreret i samfundslivet og det kulturelle liv i Fælles-skabet er uløseligt forbundet med tilgængelige audiovisu-elle medietjenester. Midlerne for at opnå tilgængelighedbør omfatte, men ikke begrænses til, tegnsprog, under-tekster, lydbeskrivelse og let forståelig menustyring.
Artikel 1I direktiv 89/552/EØF foretages følgende ændringer:1) Titlen affattes således:»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.oktober 1989 om samordning af visse love og administra-tive bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-visuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietje-nester)«.
(65)
Medlemsstaterne er i henhold til de pligter, der er tillagtdem ved traktaten, ansvarlige for den faktiske gennem-førelse af dette direktiv. De kan frit vælge de egnedeinstrumenter ud fra deres retstraditioner og etableredestrukturer, navnlig den form, som deres kompetenteuafhængige tilsynsorganer skal have, således at de kanudføre deres arbejde med gennemførelse af dette direktivupartisk og gennemsigtigt. Mere specifikt bør de instru-menter, som medlemsstaterne har valgt, bidrage til atfremme mediepluralismen.
2) Artikel 1 affattes således:»Artikel 1I dette direktiv forstås ved:
(66)
Et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetentetilsynsorganer og Kommissionen er en forudsætning, forat dette direktiv kan anvendes korrekt. Tilsvarende er ettæt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellemmedlemsstaternes tilsynsorganer af stor vigtighed medhensyn til den indvirkning, som tv-spredningsforetag-ender, der er etableret i én medlemsstat, kan have påen anden medlemsstat. Hvis der i national lovgivninger fastsat tilladelsesprocedurer, og mere end én medlems-stat er berørt, er det ønskeligt, at der finder kontaktersted mellem de respektive organer, før sådanne tilladelserudstedes. Dette samarbejde bør dække alle de områder,der samordnes ved direktiv 89/552/EØF som ændret vednærværende direktiv og navnlig artikel 2, 2a og 3 deri.
a)
»audiovisuel medietjeneste«:—en tjeneste som defineret i traktatens artikel 49 og50, som en medietjenesteudbyder har det redaktio-nelle ansvar for, og hvis hovedformål er at udbydeinformerende, underholdende eller oplysendeprogrammer til offentligheden via elektroniskekommunikationsnet som defineret i artikel 2, litraa), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuellemedietjenester er enten fjernsynsudsendelser somdefineret i litra e) eller on-demand audiovisuellemedietjenester som defineret i litra g)og/eller—audiovisuel kommerciel kommunikation
(67)
Målene for dette direktiv, nemlig at skabe et områdeuden indre grænser for audiovisuelle medietjenester ogsamtidig sikre en høj grad af beskyttelse af almenehensyn, især beskyttelse af mindreårige og den menne-skelige værdighed, samt fremme af handicappedes rettig-heder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlems-staterne og kan derfor på grund af direktivets omfang ogvirkninger bedre opfyldes på fællesskabsplan. Fælles-skabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstem-melse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5.I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der ernødvendigt for at nå disse mål.
b)
»program«: et sæt levende billeder med eller uden lyd,der udgør en individuel del inden for en programfladeeller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder,og hvis form og indhold kan sammenlignes med formog indhold af tv-spredning. Programmer kan eksem-pelvis være film af spillefilmslængde, sportsbegiven-heder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børne-programmer og tv-drama
(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
L 332/36
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
c)
»redaktionelt ansvar«: udøvelse af effektiv kontrol overbåde udvælgelsen af programmer og deres tilrettelæg-gelse, enten i en kronologisk programflade, såfremt derer tale om fjernsynsudsendelser, eller i et katalog,såfremt der er tale om on-demand audiovisuelle medie-tjenester. Redaktionelt ansvar indebærer ikke nødven-digvis et juridisk ansvar i henhold til national lovgiv-ning med hensyn til indholdet eller de udbudte tjene-ster
j)
»skjult audiovisuel kommerciel kommunikation«:præsentation i ord eller billeder af varer eller tjeneste-ydelser, en vareproducents eller tjenesteyders navn,varemærke eller virksomhed i programmer, nårpræsentationen fra medietjenesteudbyderens side erment som reklame og vil kunne vildlede offentlighedenmed hensyn til sin art. En sådan præsentation ansesnavnlig for at være tilsigtet, når den foretages modbetaling eller anden modydelse
d)
»medietjenesteudbyder«: den fysiske eller juridiskeperson, der har det redaktionelle ansvar for valget afaudiovisuelt indhold i den audiovisuelle medietjenesteog bestemmer, hvordan det tilrettelægges
k)
»sponsorering«: ethvert bidrag fra et offentligt ellerprivat foretagende eller en fysisk person, der ikkeudbyder audiovisuelle medietjenester eller producereraudiovisuelle programmer, til finansieringen af audio-visuelle medietjenester eller programmer, med henblikpå at promovere foretagendets navn, varemærke,image, virksomhed eller produkter
e)
»tv-spredning« eller »fjernsynsudsendelser« (dvs. enlineær audiovisuel medietjeneste): en audiovisuelmedietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbydermed henblik på samtidig modtagelse af programmerpå basis af en programflade
l)
»teleshopping«: udsendelse af direkte tilbud til offent-ligheden med henblik på levering mod betaling af varereller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettighederog forpligtelser
f)
»tv-spredningsforetagende«: en medietjenesteudbyder affjernsynsudsendelser
m) »produktplacering«: enhver form for audiovisuelkommerciel kommunikation, der viser eller omtaleren vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som ledi et program mod betaling eller anden modydelse
g)
»on-demand audiovisuel medietjeneste« (dvs. en ikke-lineær audiovisuel medietjeneste): en audiovisuelmedietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbydermed henblik på modtagelse af programmer på etbrugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugersanmodning på grundlag af et programkatalog udvalgtaf medietjenesteudbyderen
n)
i) »europæiske programmer«:
—programmer med oprindelse i medlemsstaterne
h)
»audiovisuel kommerciel kommunikation«: billedermed eller uden lyd, som har til formål direkte ellerindirekte at fremme afsætningen af varer eller tjeneste-ydelser eller promovere et image for en fysisk ellerjuridisk person, der udøver økonomisk virksomhed.Sådanne billeder følger med eller er indeholdt i etprogram mod betaling eller anden modydelse ellermed selvpromoverende formål. Audiovisuel kommer-ciel kommunikation omfatter bl.a. tv-reklamer, spon-sorering, teleshopping og produktplacering
—programmer med oprindelse i europæiske tred-jelande, som er parter i den af Europarådetvedtagne europæiske konvention om grænse-overskridende fjernsyn, for så vidt de opfylderbetingelserne i nr. ii)
—programmer, der er co-produceret som led iaftaler vedrørende den audiovisuelle sektormellem Fællesskabet og tredjelande, og somopfylder de betingelser, der er fastsat i deenkelte aftaler.
i)
»tv-reklame«: enhver meddelelse uanset form, somudsendes enten mod betaling eller anden modydelseeller med selvpromoverende formål af et offentligteller privat foretagende eller en juridisk person iforbindelse med handel, industri, håndværk eller libe-rale erhverv for at promovere levering mod betaling afvarer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom,rettigheder og forpligtelser
—anvendelsen af bestemmelserne i andet ogtredje led er betinget af, at programmer medoprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes fordiskriminerende foranstaltninger i de pågæl-dende tredjelande
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/37
ii) De programmer, der er nævnt i første og andet ledi nr. i), er programmer, der hovedsagelig er produ-ceret under medvirken af ophavsmænd og medar-bejdere bosiddende i en eller flere af de stater, derer nævnt i første og andet led i nr. i), forudsat at enaf følgende tre betingelser er opfyldt:
3.Ved anvendelsen af dette direktiv anses en medietje-nesteudbyder for at være etableret i en medlemsstat ifølgende tilfælde:
—De er fremstillet af en eller flere producenter,der er etableret i en eller flere af disse stater.
a) Medietjenesteudbyderen har sit hovedkontor i denpågældende medlemsstat, og de redaktionelle beslut-ninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes idenne medlemsstat.
—Produktionen af programmerne overvåges ogkontrolleres effektivt af en eller flere produ-center, der er etableret i en eller flere af dissestater.
—Co-producenterne i disse stater står for stør-stedelen af de samlede omkostninger ved co-produktionen, og denne kontrolleres ikke afen eller flere producenter, der er etableretuden for disse stater.
iii) Programmer, der ikke er europæiske programmersom defineret i nr. i), men som er produceret somled i bilaterale co-produktionsaftaler mellemmedlemsstater og tredjelande, betragtes som euro-pæiske programmer, såfremt størstedelen af desamlede produktionsomkostninger afholdes af co-producenter fra Fællesskabet, og produktionen ikkekontrolleres af en eller flere producenter, der eretableret uden for medlemsstaternes område.«
b) Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i énmedlemsstat, men de redaktionelle beslutninger om denaudiovisuelle medietjeneste træffes i en anden medlems-stat, anses medietjenesteudbyderen for at være etablereti den medlemsstat, hvor en betydelig del af de medar-bejdere, der er beskæftiget med den audiovisuellemedietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydeligdel af de medarbejdere, der er beskæftiget med denaudiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder ibegge medlemsstater, anses medietjenesteudbyderen forat være etableret i den medlemsstat, hvor hovedkon-toret er beliggende. Hvis en betydelig del af de medar-bejdere, der er beskæftiget med den audiovisuellemedietjenestevirksomhed, ikke arbejder i nogen af depågældende medlemsstater, anses medietjenesteudby-deren for at være etableret i den medlemsstat, hvorden først påbegyndte sin virksomhed i overensstem-melse med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsatat den har en stabil og reel forbindelse til dennemedlemsstats økonomi.
3) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 21.Hver medlemsstat sikrer, at alle audiovisuelle medie-tjenester, der udsendes af medietjenesteudbydere under densjurisdiktion, overholder de retsregler, der gælder for audio-visuelle medietjenester bestemt for offentligheden i dennemedlemsstat.
c) Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i enmedlemsstat, men beslutninger om den audiovisuellemedietjeneste træffes i et tredjeland, eller omvendt,anses medietjenesteudbyderen for at være etableret iden pågældende medlemsstat, forudsat at en betydeligdel af de medarbejdere, der er beskæftiget med denaudiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder idenne medlemsstat.
4.Medietjenesteudbydere, som ikke er omfattet af stk. 3,anses for at høre under en medlemsstats jurisdiktion ifølgende tilfælde:
2.I dette direktiv forstås ved medietjenesteudbydereunder en medlemsstats jurisdiktion tjenesteudbydere, der er:a) De benytter en satellit-uplink fra den pågældendemedlemsstat.a) etableret i den pågældende medlemsstat i henhold tilstk. 3, ellerb) De benytter ikke en satellit-uplink fra den pågældendemedlemsstat, men benytter dog satellitkapacitet, dertilhører denne medlemsstat.
b) omfattet af stk. 4.
L 332/38
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
5.Hvis det ikke ud fra stk. 3 og 4 kan afgøres, hvilkenmedlemsstat der har jurisdiktion, er den kompetentemedlemsstat den stat, hvori medietjenesteudbyderen eretableret i henhold til artikel 43-48 i traktaten.
følgning af lovovertrædelser, herunderbeskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsenaf enhver tilskyndelse til had på grund afrace, køn, religion eller nationalitet, og kræn-kelser af enkeltpersoners værdighed
6.Dette direktiv finder ikke anvendelse på audiovisuellemedietjenester, der udelukkende er bestemt til modtagelse itredjelande, og som ikke modtages direkte eller indirekte afoffentligheden i en eller flere medlemsstater ved hjælp afstandardforbrugerudstyr.«
—sundhedsbeskyttelse
4) I artikel 2a foretages følgende ændringer:
—den offentlige sikkerhed, herunder nationalsikkerhed og forsvar
a) Stk. 1 affattes således:
—beskyttelse af forbrugere, herunder investorer
»1.Medlemsstaterne sikrer modtagefrihed og må ikkehindre retransmissioner på deres område af audiovisu-elle medietjenester fra andre medlemsstater af grunde,der falder inden for områder, der samordnes ved dettedirektiv.«
ii) træffes over for en on-demand audiovisuelmedietjeneste, der krænker de i nr. i) omhand-lede mål, eller som udgør en alvorlig og tungt-vejende risiko for en krænkelse af disse mål
b) I stk. 2 affattes indledningen og litra a) således:
iii) stå i et rimeligt forhold til disse mål
»2.For så vidt angår tv-spredning kan medlemssta-terne midlertidigt fravige stk. 1, hvis følgende betin-gelser er opfyldt:
a) En fjernsynsudsendelse fra en anden medlemsstatudgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelseaf artikel 22, stk. 1 eller 2, og/eller artikel 3b.«
b) medlemsstaten skal, uden at det berører retssager,herunder forudgående retsmøder og handlinger,der udføres i forbindelse med efterforskning afkriminalsager, inden den træffer de pågældendeforanstaltninger:
c) Følgende stykker tilføjes:
—have opfordret den medlemsstat, under hvisjurisdiktion tjenesteudbyderen hører, til attræffe foranstaltninger, og denne medlemsstathar ikke truffet disse foranstaltninger, eller dehar ikke været tilstrækkelige
»4.For så vidt angår on-demand audiovisuelle medie-tjenester kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger tilfravigelse af stk. 1 for en bestemt tjeneste, hvis følgendebetingelser er opfyldt:
a) foranstaltningerne skal:
—have meddelt Kommissionen og den medlems-stat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderenhører, at den har til hensigt at træffe sådanneforanstaltninger;
i) være nødvendige af en af følgende grunde:
—ufravigelige retsgrundsætninger, især fore-byggelse, efterforskning, afsløring og retsfor-
5.Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravigebetingelserne i stk. 4, litra b). Foranstaltningerne skal iså fald snarest muligt meddeles Kommissionen og denmedlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderenhører, med angivelse af grundene til, at medlemsstatenfinder, at der er tale om et hastende tilfælde.
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/39
6.Kommissionen skal, uden at dette berørermedlemsstatens mulighed for at anvende de pågældendeforanstaltninger, jf. stk. 4 og 5, hurtigst muligt under-søge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstem-melse med fællesskabsretten; kommer Kommissionen tilden konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overens-stemmelse med fællesskabsretten, skal den anmode denpågældende medlemsstat om ikke at træffe de påtænkteforanstaltninger eller om straks at bringe allerede trufneforanstaltninger til ophør.«
kan den træffe passende foranstaltninger over for detpågældende tv-spredningsforetagende.
Sådanne foranstaltninger skal være objektivt nødvendige,skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde og måikke være mere vidtgående end nødvendigt for at nå disseresultater.
5) Artikel 3 affattes således:
4.En medlemsstat må kun træffe foranstaltninger imedfør af stk. 3, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
»Artikel 31.Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydereunder deres jurisdiktion overholder mere detaljerede ellerstrengere bestemmelser på de områder, der er omfattet afdette direktiv, hvis sådanne bestemmelser er forenelige medfællesskabsretten.
a) Den har underrettet Kommissionen og den medlems-stat, hvor tv-spredningsforetagendet er etableret, om,at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger,idet den angiver, hvilke grunde den baserer sin vurde-ring på.
2.
I tilfælde, hvor en medlemsstat,
a) har udøvet sin ret til i henhold til stk. 1 at vedtage meredetaljerede eller strengere bestemmelser vedrørendeoffentlighedens interesse og
b) Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltnin-gerne er forenelige med fællesskabsretten, og navnligom, at den vurdering, der er foretaget af den medlems-stat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hvilerpå et korrekt grundlag.
b) vurderer, at et tv-spredningsforetagende under en andenmedlemsstats jurisdiktion udbyder en fjernsynsudsen-delse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod densområde,
5.Kommissionen træffer afgørelse senest 3 månederefter at have modtaget underretningen, jf. stk. 4, litra a).Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at foranstaltnin-gerne er uforenelige med fællesskabsretten, afstår denpågældende medlemsstat fra at træffe de foreslåede foran-staltninger.
kan den kontakte den medlemsstat, der har jurisdiktion,med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillendeløsning på eventuelle problemer. Ved modtagelsen af enbegrundet anmodning fra den pågældende medlemsstatskal den medlemsstat, der har jurisdiktion, anmode tv-spredningsforetagendet om at overholde de relevantebestemmelser vedrørende offentlighedens interesse. Denmedlemsstat, der har jurisdiktion, skal underretteførstnævnte medlemsstat om resultatet af denne anmod-ning inden 2 måneder. Hver af de to medlemsstater kananmode det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold tilartikel 23a, om at behandle sagen.
6.Medlemsstaterne sikrer ved passende midler og indenfor rammerne af deres lovgivning, at medietjenesteudby-derne under deres jurisdiktion reelt overholder dettedirektiv.
3.
Hvis den pågældende medlemsstat vurderer:
7.Medlemsstaterne fremmer ordninger for sam- og/ellerselvregulering på nationalt plan på de områder, dersamordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystemtillader sådan regulering. Disse ordninger tilrettelægges, såde nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i depågældende medlemsstater og rummer midler til effektivhåndhævelse.
a) at det resultat, der er opnået ved anvendelse af stk. 2,ikke er tilfredsstillende, og
b) at tv-spredningsforetagendet har etableret sig i denmedlemsstat, der har jurisdiktion, for på de områder,der samordnes ved dette direktiv, at omgå de strengereregler, der ville være gældende, hvis foretagendet varetableret i den pågældende medlemsstat,
8.Direktiv 2000/31/EF gælder, medmindre andet erfastsat i nærværende direktiv. I tilfælde af modstridmellem en bestemmelse i direktiv 2000/31/EF og enbestemmelse i nærværende direktiv, har bestemmelserne inærværende direktiv forrang, medmindre andet er fastsatheri.«
6) Artikel 3a udgår.
L 332/40
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
7) Følgende kapitel indsættes:»KAPITEL IIABESTEMMELSER GÆLDENDE FOR ALLE AUDIOVISUELLEMEDIETJENESTER
b) Der må ikke bruges subliminale teknikker i audiovisuelkommerciel kommunikation.
c) Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke:
Artikel 3aMedlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medie-tjenester under deres jurisdiktion giver modtagerne af entjeneste let, umiddelbar og vedvarende adgang til somminimum følgende oplysninger:i) skade respekten for den menneskelige værdighed
a) medietjenesteudbyderens navn
ii) indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling pågrund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationa-litet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering
b) den fysiske adresse, hvor medietjenesteudbyderen eretableret
iii) tilskynde til adfærd, der kan være til skade for sund-heden eller for sikkerheden
c) oplysninger, som gør det muligt at kontakte medietje-nesteudbyderen hurtigt, direkte og effektivt, herunderudbyderens e-postadresse eller websted
iv) tilskynde til adfærd, der kan være til stor skade formiljøbeskyttelsen.
d) i givet fald, det kompetente tilsynsorgan eller regule-rende myndighed.
d) Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikationvedrørende cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt.
Artikel 3bMedlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisu-elle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres juris-diktion ikke på nogen måde tilskynder til had på grund afrace, køn, religion eller nationalitet.
e) Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremmesalget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettetspecifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde tilumådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.
Artikel 3cMedlemsstaterne tilskynder medietjenesteudbydere, somhører under deres jurisdiktion, til at sikre, at deres tjenestergradvis bliver tilgængelige for syns- og hørehæmmede.
f) Audiovisuel kommerciel kommunikation for lægemidlerog medicinske behandlinger, der er receptpligtige i denmedlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudby-deren hører, er forbudt.
Artikel 3dMedlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere underderes jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for deperioder, der er aftalt med rettighedshaverne.
g) Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skademindreårige på fysisk eller moralsk vis; den må derforikke direkte tilskynde mindreårige til at købe eller leje etprodukt eller en tjenesteydelse ved at udnytte deresmanglende erfaring eller deres godtroenhed, direkteopfordre dem til at overtale deres forældre eller andretil at købe de varer eller tjenesteydelser, der reklameresfor, udnytte mindreåriges særlige tillid til forældre,lærere eller andre eller uden grund vise mindreårige ifarlige situationer.
Artikel 3e1.Medlemsstaterne sikrer, at audiovisuel kommercielkommunikation fra medietjenesteudbydere under deresjurisdiktion, overholder følgende krav:2.Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder deaudiovisuelle medietjenesteudbydere til at udvikle adfærds-kodekser vedrørende underlødig audiovisuel kommercielkommunikation, der følger med eller er indeholdt i børne-programmer, om fødevarer og drikkevarer indeholdendenæringsmidler og stoffer med ernæringsmæssig eller fysio-logisk virkning, navnlig sådanne som f.eks. fedt, transfedt-syrer, salt/natrium og sukker, som det anbefales ikke atindtage for store mængder af i den samlede kost.
a) Audiovisuel kommerciel kommunikation skal klartkunne identificeres som sådan; skjult audiovisuelkommerciel kommunikation er forbudt.
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/41
Artikel 3f1.Audiovisuelle medietjenester eller programmer, der ersponsoreret, skal opfylde følgende krav:
—i spillefilm, film og serier produceret til audiovisuellemedietjenester, sportsprogrammer og lette underhold-ningsprogrammer, eller
a) Deres indhold og, såfremt der er tale om tv-spredning,deres programlægning må under ingen omstændighederpåvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyde-rens ansvar og redaktionelle uafhængighed.
—hvor der ikke erlægges betaling, men kun finder gratislevering af visse varer eller tjenesteydelser sted, f.eks.produktionsrekvisitter og præmier, med henblik påderes medtagelse i et program.
Undtagelsen i første led finder ikke anvendelse på børne-programmer.b) De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varereller tjenesteydelser og må især ikke indeholde særligereklameomtale af sådanne varer eller tjenesteydelser.Programmer, der indeholder produktplacering, skal mindstopfylde alle følgende krav:c) Seerne skal informeres tydeligt om, at der findes ensponsoraftale; sponsorerede programmer skal klartkunne identificeres som sponsorerede, ved at sponso-rens navn, logo og/eller andet symbol, f.eks. en angi-velse af vedkommendes produkt(er) eller tjeneste-ydelse(r) eller et kendemærke for dem, angives på enfor programmerne passende måde ved programmernesbegyndelse og/eller slutning eller undervejs i dem.
a) Deres indhold og, såfremt der er tale om fjernsynsud-sendelser, deres programlægning må under ingenomstændigheder påvirkes på en måde, der berørermedietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelleuafhængighed.
2.Audiovisuelle medietjenester eller programmer måikke sponsoreres af foretagender, hvis hovedvirksomheder fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer.
b) De tilskynder ikke direkte til køb eller leje af varer ellertjenesteydelser og indeholder navnlig ikke særlige rekla-meomtaler af sådanne varer eller tjenesteydelser.
c) De giver ikke de pågældende produkter en unødigtfremtrædende rolle.3.Når audiovisuelle medietjenester eller programmersponsoreres af foretagender, hvis virksomhed omfatterfremstilling eller salg af lægemidler og medicinsk behand-ling, må denne sponsorering promovere foretagendets navneller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinskebehandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, underhvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører.
d) Seerne informeres tydeligt om, at der foregår produkt-placering; indeholder et program produktplacering,markeres det på passende vis ved programmets begyn-delse og slutning, samt når et program fortsættes efteren reklamepause, for at undgå enhver vildledning afseeren.
4.Nyheds- og aktualitetsprogrammer må ikke sponso-reres. Medlemsstaterne kan vælge at forbyde, at der vises etsponsorlogo under børneprogrammer, dokumentarpro-grammer og religiøse programmer.
Undtagelsesvis kan medlemsstaterne vælge at fravigekravene i litra d), forudsat at det pågældende programhverken er produceret eller bestilt af medietjenesteudby-deren selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietje-nesteudbyderen.
Artikel 3g1.Produktplacering er forbudt.
3.Under alle omstændigheder må programmer ikkeindeholde produktplacering af:
2.Uanset stk. 1 er produktplacering tilladt, medmindreen medlemsstat træffer anden afgørelse,
—tobaksvarer eller cigaretter eller produktplacering fraforetagender, hvis hovedvirksomhed er fremstillingeller salg af cigaretter og andre tobaksvarer, eller
L 332/42
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
—bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, derer receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdik-tion medietjenesteudbyderen hører.
9) Følgende kapitel indsættes:»KAPITEL IICBESTEMMELSER OM ENERETTIGHEDER OGNYHEDSINDSLAG I FJERNSYNSUDSENDELSERKORTE
Artikel 3j4.Stk. 1, 2 og 3 gælder kun for programmer, der erproduceret efter 19. december 2009.«1.Enhver medlemsstat kan træffe foranstaltninger ioverensstemmelse med fællesskabsretten for at sikre, at ettv-spredningsforetagende under dens jurisdiktion ikkeudnytter sin eneret til at udsende begivenheder, der afden pågældende medlemsstat anses for at være af væsentligsamfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en bety-delig del af befolkningen i den pågældende medlemsstatforhindres i at kunne følge sådanne begivenheder viadirekte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.Træffer en medlemsstat sådanne foranstaltninger, udar-bejder den en liste over begivenheder—nationale ellerikke-nationale—som den anser for at være af væsentligsamfundsmæssig interesse. Dette skal ske på en klar oggennemskuelig måde og i tilstrækkelig god tid. Den pågæl-dende medlemsstat beslutter i den forbindelse ligeledes, omdisse begivenheder helt eller delvis skal kunne transmitteresdirekte, eller—hvor det i offentlighedens interesse afobjektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt—helt eller delvis skal transmitteres tidsforskudt.
8) Følgende kapitel indsættes:
»KAPITEL IIBBESTEMMELSER, DER UDELUKKENDE GÆLDER FOR ON-DEMAND AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER
Artikel 3hMedlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for atsikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medie-tjenesteudbydere under deres jurisdiktion, som i alvorliggrad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralskeudvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, atmindreårige normalt ikke hører eller ser sådanne on-demand audiovisuelle medietjenester.
Artikel 3i1.Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuellemedietjenester fra medietjenesteudbydere under deres juris-diktion, når det er muligt, ved passende midler fremmerproduktion af og adgang til europæiske programmer. Ensådan fremme kan bl.a. vedrøre det finansielle bidrag,som sådanne tjenester yder til produktion af europæiskeprogrammer og erhvervelse af rettigheder hertil, eller denandel og/eller fremtrædende plads, som europæiskeprogrammer indtager i kataloget over de programmer,som on-demand audiovisuelle medietjenesten tilbyder.
2.Medlemsstaterne underretter straks Kommissionenom alle foranstaltninger, som træffes i medfør af stk. 1.Kommissionen kontrollerer inden for en periode på 3måneder fra underretningen, at sådanne foranstaltningerer forenelige med fællesskabsretten, og meddeler dem tilde øvrige medlemsstater. Den anmoder om en udtalelsefra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 23a. Denoffentliggør straks de trufne foranstaltninger iDen Europæ-iske Unions Tidendeog offentliggør mindst en gang om åretden konsoliderede liste over de foranstaltninger, der ertruffet af medlemsstaterne.
2.Medlemsstaterne underretter Kommissionen omgennemførelsen af stk. 1 senest den 19. december 2011og derefter hvert fjerde år.
3.Medlemsstaterne sikrer ved passende midler inden forrammerne af deres lovgivning, at tv-spredningsforetagenderunder deres jurisdiktion ikke udnytter en eneret, som disseforetagender har erhvervet efter datoen for offentliggørelsenaf dette direktiv, på en sådan måde, at en betydelig del afbefolkningen i en anden medlemsstat berøves mulighedenfor at kunne følge begivenheder, der af den andenmedlemsstat er erklæret for at være af væsentlig samfunds-mæssig interesse i henhold til stk. 1 og 2, via hel ellerdelvis direkte transmission eller—hvor det i offentlighe-dens interesse af objektive grunde er nødvendigt ellerhensigtsmæssigt—hel eller delvis tidsforskudt transmissionpå gratis fjernsyn, således som fastlagt af denne andenmedlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 3k3.På grundlag af medlemsstaternes oplysninger og enuafhængig undersøgelse aflægger Kommissionen rapporttil Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af stk. 1og redegør herunder for den markedsmæssige og teknolo-giske udvikling og målsætningen om kulturel mangfol-dighed.«1.Medlemsstaterne sikrer, at ethvert tv-spredningsforeta-gende, der er etableret i Fællesskabet, med henblik på kortenyhedsindslag på redelige og rimelige vilkår og udenforskelsbehandling har adgang til begivenheder af stor inte-resse for offentligheden, som transmitteres med eneret af ettv-spredningsforetagende under deres jurisdiktion.
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/43
2.Hvis et andet tv-spredningsforetagende, der er etab-leret i den samme medlemsstat som det tv-spredningsfore-tagende, der søger adgang, har opnået enerettighederne tilbegivenheden af stor interesse for offentligheden, skal dersøges om adgang hertil hos dette tv-spredningsforetagende.
2.Isolerede reklame- og teleshoppingindslag må kunforekomme undtagelsesvis, bortset fra transmissioner afsportsbegivenheder.«
14) Artikel 11 affattes således:3.Medlemsstaterne sikrer, at en sådan adgang er garan-teret, ved at give tv-spredningsforetagenderne lov til frit atvælge korte uddrag fra det transmitterende tv-sprednings-foretagendes signal, idet de som minimum angiver dereskilde, medmindre dette af praktiske grunde er umuligt.
»Artikel 111.Medlemsstaterne sikrer, at indsættelse af reklame- ellerteleshoppingindslag i programmer ikke går ud overprogrammernes integritet, idet der tages hensyn til naturligeophold i programmerne og til deres varighed og art, og aten sådan indsættelse heller ikke går ud over rettighedsha-vernes rettigheder.
4.Som alternativ til stk. 3 kan en medlemsstat etablereen ækvivalent ordning, der sikrer adgang på redelige ogrimelige vilkår og uden forskelsbehandling ved andremidler.
5.Korte uddrag må kun anvendes til generelle nyheds-indslag og må kun anvendes i on-demand audiovisuellemedietjenester, hvis det samme program tilbydes tids-forskudt af den samme medietjenesteudbyder.
2.Transmissionen af film produceret til fjernsynet(bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer),spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame-og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagteperiode på mindst 30 minutter. Transmissionen af børne-programmer må afbrydes af tv-reklame- og/eller teleshop-pingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst30 minutter, forudsat at programmet er af en planlagtvarighed på over 30 minutter. Der må ikke indsættesreklame- eller teleshoppingindslag i gudstjenester.«
6.Uanset stk. 1-5 sikrer medlemsstaterne i overensstem-melse med deres retssystemer og retspraksis, at der fast-lægges nærmere regler og betingelser for tilvejebringelseaf sådanne korte uddrag, især vedrørende eventuelle godt-gørelsesordninger, den maksimale længde af uddragenesamt tidsbegrænsninger for deres udsendelse. Når deropereres med godtgørelse, må denne ikke overstige deekstraudgifter, der påløber direkte i forbindelse med tilve-jebringelse af adgang.«
15) Artikel 12 og 13 udgår.
16) Artikel 14, stk. 1, udgår.
17) Artikel 16 og 17 udgår.
10) I artikel 4, stk. 1, udgår »som defineret i artikel 6«.
18) Artikel 18 affattes således:
11) Artikel 6 og 7 udgår.
»Artikel 181.Tv-reklame- eller teleshoppingindslag må ikke fyldemere end 20 % af en given klokketime.
12) Titlen på kapitel IV affattes således:»TV-REKLAME OG TELESHOPPING«.
13) Artikel 10 affattes således:
2.Annonceringer, som tv-spredningsforetagendet fore-tager i forbindelse med egne programmer og produktermed direkte tilknytning til disse programmer, samtsponsorannonceringer og produktplaceringer er ikkeomfattet af stk. 1.«
»Artikel 101.Tv-reklamer og teleshopping skal klart kunne identi-ficeres som sådanne og klart kunne skelnes fra det redak-tionelle indhold. Uden at dette berører anvendelsen af nyereklameteknikker, skal tv-reklamer og teleshopping holdesklart adskilte fra det øvrige program med optiske og/ellerakustiske og/eller rumlige midler.
19) Artikel 18a affattes således:
»Artikel 18aTeleshoppingblokke skal utvetydigt angives som sådannemed optiske og akustiske midler og skal have en uafbrudtvarighed på mindst 15 minutter.«
L 332/44
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.12.2007
20) Artikel 19 affattes således:
ninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktivsbestemmelser, navnlig artikel 2, 2a og 3, især gennem denskompetente uafhængige tilsynsorganer.«
»Artikel 19Dette direktiv finder med de nødvendige tilpasningeranvendelse på fjernsynskanaler, der udelukkende senderreklamer og teleshopping, og på fjernsynskanaler, derudelukkende sender selvpromoverende programmer.Kapitel III og artikel 11 og 18 gælder dog ikke forsådanne kanaler.«28) Artikel 25 og 25a udgår.
29) Artikel 26 affattes således:
21) Artikel 19a udgår.
»Artikel 26Senest den 19. december 2011 og derefter hvert tredje årforelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet ogDet Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg enrapport om gennemførelsen af dette direktiv, og forelæggerom nødvendigt yderligere forslag for at tilpasse det tiludviklingen inden for audiovisuelle medietjenester, navnligpå baggrund af den seneste teknologiske udvikling, sekto-rens konkurrenceevne og mediekendskabsniveauet i allemedlemsstater.
22) Artikel 20 affattes således:
»Artikel 20For fjernsynsudsendelser, der udelukkende er bestemt til detnationale område, og som hverken direkte eller indirektekan modtages af offentligheden i en eller flere andremedlemsstater, kan medlemsstaterne under behørig hensyn-tagen til fællesskabsretten fastsætte andre betingelser enddem, der gælder efter artikel 11, stk. 2, og artikel 18, jf.dog artikel 3.«
23) Titlen på kapitel V affattes således:»BESKYTTELSE AF MINDREÅRIGE IFJERNSYNSUDSENDELSER«.
Rapporten skal også vurdere spørgsmålet om tv-reklame iforbindelse med eller indeholdt i børneprogrammer, og isærse på, om de kvantitative og kvalitative bestemmelser idette direktiv har givet det ønskede beskyttelsesniveau.«
Artikel 2I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndig-heder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbruger-beskyttelse (1) foretages følgende ændring:
24) Artikel 22a og 22b udgår.
25) Titlen på kapitel VI affattes således:»BERIGTIGELSESRET I FJERNSYNSUDSENDELSER«.
—I bilaget »Direktiver og forordninger, der er omfattet afdenne forordnings artikel 3, litra a)«, affattes punkt 4således:
26) Artikel 23a, stk. 2, litra e), affattes således:»4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af3. oktober 1989 om samordning af visse love og admi-nistrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørendeudøvelse af tv-spredningsvirksomhed (*): artikel 3h til3i og artikel 10 til 20. Senest ændret ved Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2007/65/EF (**).___________(*) EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.(**) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.«
»e) at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlems-staterne og Kommissionen om situationen og udvik-lingen i lovgivningen om audiovisuelle medietjenesterunder hensyntagen til Fællesskabets politik på detaudiovisuelle område, og om enhver relevant udviklingpå det tekniske område«.
27) Følgende kapitel indsættes:
»KAPITEL VIBSAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNES TILSYNSOR-GANER
Artikel 31.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administra-tive bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senestden 19. december 2009. De underretter straks Kommissionenherom.(1) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. Ændret ved direktiv 2005/29/EF.
Artikel 23 bMedlemsstaterne træffer passende foranstaltninger medhenblik på at give hinanden og Kommissionen de oplys-
18.12.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 332/45
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde enhenvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsenledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvis-ningen fastsættes af medlemsstaterne.2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til devigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på detområde, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 4Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen iDenEuropæiske Unions Tidende.
Artikel 5Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2007.
På Europa-Parlamentets vegneH.-G. PÖTTERING
På Rådets vegneM. LOBO ANTUNES
Formand
Formand
