KUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 299: Pjecen: "Kunsten at fremme kunsten i kommunerne", fra Kunstrådet

kunsten atfremme kunsteni kommunerneUanset hvor man bor i Danmark, skalder være mulighed for at møde kunstpå et højt, professionelt niveau.Læs her, hvordan kommunerne kanbruge kunsten til at udfordre, glædeog engagere, og bliv inspireret til nyeidéer og projekter.

kunsten atfremme kunsteni kommunerneDet er Kunstrådets ambition, at uanset hvor du bor i Danmark, skal borgerne have mulighed forat møde kunst på et højt professionelt niveau. For at sikre denne ambition vil Kunstrådet sammenmed kommunerne arbejde for at løfte det kunstneriske niveau. Det stiller krav til begge parter.I april 2009 afholdte Kunstrådet en konference med kommunerne om de fælles udfordringerog muligheder, der ligger i at styrke samarbejdet. Kunstrådet er i færd med at følge op påkonferencen, og vi vil over de næste sider vise eksempler på de muligheder, der alleredefindes for kommunerne, og som kan være med til at styrke og udvikle kunsten lokalt gennemsamarbejde med Kunstrådet.Vi håber, det vil inspirere til nye idéer og projekter.Med venlig hilsenmads Øvlisen,formand for kunstrådet

Formand for Kunstrådet Mads Øvlisen serbåde potentiale og udfordringer, når Kunstrå-det og kommunerne sammen skal styrke kun-sten lokalt i Danmark. Han ser Kunstrådetsrolle som inspirator og fødselshjælper påprojekter, men understreger også, at kom-munerne bærer ansvaret for den egentligeudførelse af ambitionerne. Samtidig efter-lyser han, at Folketinget fremtidssikrer tosuccesfulde støtteordninger.

nerisk og kulturel profil er et aktiv, som giverkommunen identitet og er tiltrækkende forborgere og virksomheder. Kunst og kulturkan være ligeså vigtigt, som de andre tilbuden kommune har. Kunst er ikke en luksus, menen uundværlig fornyer af den lokale samfunds-debat, som udfordrer og giver borgerne nogetat være stolte af”.staten skal sikre detkunstneriske vækstlag

videre – og meget gerne med yderligere midler,så den positive udvikling fortsætter. BGK’erneer helt centrale samarbejdspartnere for dekommuner, der vil sætte samtidskunsten hø-jere på dagsorden. Både i forhold til de ungetalenter og det lokale publikum”, slår MadsØvlisen fast.kunsten får dig til at seanderledes på verden

Kunstrådet og kommunerne har på hver deresmåde centrale roller, når ambitionen er, atalle danskere skal have mulighed for at mødekunst på et højt nationalt og gerne internatio-nalt niveau. Det mener Kunstrådets formand,Mads Øvlisen.”Det er Kunstrådets opgave at være den stats-lige institution, som spiller en aktiv rolle i atinspirere kommunerne til at fremme udvik-lingen af kunsten lokalt. Vi skal pege på ogoplyse om de muligheder, kommunerne har iKunstrådets støtteordninger. Men det er ikkealene Kunstrådet, som sidder med ansvaret”,vurderer Mads Øvlisen og fortsætter:”Det er vigtigt, at den enkelte kommune haret ægte politisk engagement i kunsten. Manskal i kommunerne erkende, at en høj kunst-

et af Kunstrådets indsatsområder, som ogsåer med til at give kommunerne en skarp kul-turel profil, er børns møde med kunsten.Her er Huskunstnerordningen og forsøge-ne med kulturskoler og BilledkunstneriskeGrundkurser(BGK) de to centrale ordninger.Da begge ordninger for nyligt blev eksterntevalueret, var konklusionerne tydelige: til-fredsheden med ordningerne var meget høj,og der ligger et meget stort potentiale i beggeordninger. Imidlertid har Folketinget ikke afsatflere penge til ordningerne, som udløber i2009. efter 2009 er der simpelthen ikke flerepenge til ordningerne.”staten skal styrke indsatsen i forhold til bådeBGK’erne og Huskunstnerordningen. Det ervores holdning, at de politiske partier hurtigstmuligt skal sikre, at begge ordninger kan køre

På spørgsmålet om hvordan samarbejdet mel-lem kommunerne og Kunstrådet kan stimulereet større og bredere folkeligt engagement ikunsten og kulturen, siger Mads Øvlisen:”Det handler om at sætte kunsten højere pådagsordenen. Hvis det folkelige engagementikke er der, fylder kunsten heller ikke i sam-fundsdebatten, og så mister kunsten og kunst-livet jo sin mening”, siger Mads Øvlisen ogpeger på de frugter, som borgerne gerne skalkunne høste af samarbejdet.”Jeg håber, at det bliver sådan, at, uanset hvordu bor i landet, kan du ikke gå en enkelt daguden at blive rusket i af kunsten. Vi skal heletiden udfordres og konfronteres af kunsten,fordi kunsten – bare i et øjeblik – kan få digtil at se anderledes på verden og berige dig”,slutter Mads Øvlisen.03 / 11

”Det skal være eksklusivt, så det ikke bare ernoget, de unge melder sig til og fra. Det erderfor ikke kun de faglige kompetencer, vivurderer de unge på – det er i høj grad ogsåderes modenhed og deres evne til at reflektereover deres egen praksis. Det er nødvendigt,hvis vi skal være en del af vækstlaget for Dan-marks kommende kunstnere”.Kunstformidler thorbjørn Bechmann er klari mælet, når det handler om ambitionerne forarKen BGK (Billedkunstneriske GrundKur-sus), som er en talentskole, der skal udviklede unges talenter indenfor billedkunst, grafiskdesign, arkitektur eller fotografi.”Indtil sommeren 2008 kørte BGK som et pi-lotprojekt, men nu vil vi have en permanentordning. Derfor er vi i samarbejde med andreBGK’ere i gang med at lave en studieordningfor uddannelsen. Det giver faste rammer, somogså er bindende juridisk set. studieordningener derfor et must, hvis vi skal gøre os forhåb-ninger om at komme på finansloven”, menerthorbjørn Bechmann.

arKen BKG har på kort tid fået etableret enrække samarbejder med forskellige institutioneri lokalområdet i og omkring Ishøj. Blandt andetarbejder man sammen med den lokale billed-skole, hvor man løbende bytter undervisere. Påsamme måde har man en løbende dialog medkommunen og musikskolen om lån af lokaler.”et meget konkret samarbejde er, at vi sammenmed professionelle kunstnere skal udsmykkedet nye Ishøj Gymnasium. Vi smelter på mangeområder sammen med lokalområdet, og det erogså det, vi vil”.muligheder forspildes hvisBGk-ordningen lukkes

”Der er jo talrige undersøgelser, som eksempel-vis PIsa og the Ildsjæl in the classroom, dertydeligt viser, at der er en stor læringsmæssiggevinst ved at tænke den kreative faglighedind i de mere formelle fag i skolerne. LukkerBGK’erne, mister vi et vækstlag og en massemuligheder for fremtidige kunstneriske suc-ceser. sammenhængen mellem kunst og in-novation er jo instrumentaliserbar i mangeandre sammenhænge – uanset om du vælgerat blive tandlæge, gartner eller opfinder,” sigerthorbjørn Bechmann.

faktaarken BGk udvikles i samarbejde med is-høj Gymnasium, tv ishØJ, ishøj musikskolesamt med støtte fra bl.a. kunstrådet.BGk på arken er et tre- eller fireårigt un-dervisningsforløb. Det kan suppleres meden fireårig gymnasial uddannelse på ishøjGymnasium eller andre gymnasier.

thorbjørn Bechmann er dog bekymret forBGK-ordningens fremtid, hvis ikke Folketin-get afsætter midler til ordningen på de næsteårs finanslove. Indtil videre har arKen BGKmodtaget i alt 830.000 kr. i støtte fra Kunstrådeti 2008 og 2009.”Vi vil gerne stadig sende talenterne tilGoldsmith College i London eller på Kunst-akademiet, som vi faktisk allerede har gjort.Det vil være en klar forringelse af det generelleuddannelsesniveau, hvis politikerne lukker forBGK’erne”, understreger han og fortsætter:

kunstrådet har i 2008 og 2009 støttet arkenBGk med i alt 830.000 kr. kunstrådet læg-ger vægt på, at der anvendes lærerkræftermed kunstneriske kompetencer – f.eks. bil-ledkunstnere og musikere.

Helsingør Kommune har igennem flere årudfordret kommunens skolebørn gennemmødet med kunstnere og deres arbejde ibyens skoler og institutioner. Resultatet erbørn, som har fået vakt deres kreative nys-gerrighed og ved selvsyn kan se, hvordankunstnere arbejder og tænker.

mer var væk. Det var med til at vække børneneskreative nysgerrighed, og det vendte også opog ned på børnenes normale roller.”Jeg ved, at det gav mange af de børn, somhavde det svært i andre sammenhænge, ensuccesoplevelse. nu var klassens larmendedreng, eller pigen, der normalt har det sværtmed regneopgaverne, lige pludselig den bedstei klassen til at danse eller male. Det var en godoplevelse”, siger Ida Wettendorff.kunsten i fokus i Helsingør

ville vi ikke kunne lave så store projekter, ogvi ville slet ikke kunne nå ud til så mange børnog unge. Der er derfor rigtig meget at miste,hvis ordningen skulle forsvinde”, siger IdaWettendorff.

Professionelle musikere, dansere og billed-kunstnere var bl.a. opskriften på, hvordanHelsingør Kommune i 2007 gennem projektet”Dus med Kunsten” fik skolebørn fra 1. til 6.klasse til at synge, danse og male sig gennem40 workshops på byens folkeskoler. Projektetvar en succes.”Vores overordnede mål var, at både lærere ogelever skulle møde en kunstner i øjenhøjdeog udsættes for en kunstnerisk proces på egenkrop. Det var vores mål og håb, at det kunnesætte nogle spor hos eleverne, så de i deresnæste møde med kunsten, havde nogle nyeforudsætninger. samtidig ville vi også flytte de-res forestillinger om, hvad en kunstner laver”,forklarer børnekulturkonsulent i HelsingørKommune Ida Wettendorff.vender op og ned på børns roller

faktahelsingør kommune modtog i 2007 støtte tilprojektet Dus med kunsten med kunstner-besøg indenfor billedkunst, dans og musik.kunstnerbesøgene foregik som klasse-work-shops for en klasse ad gangen. Dus medkunsten henvendte sig til 1.-6. klassetrin.kunstrådet støttede Dus med kunsten med175.000 kr. helsingør kommune har i toomgange modtaget yderligere godt 200.000kr. til modelkommuneprojektet kunst påskemaet i perioden 2007-2009. et projektder foregår i samarbejde med Børnekultu-rens netværk.i skoleåret 2009/10 igangsættes et nyt pi-

Ida Wettendorff er ikke i tvivl om, hvorforder er så højt et niveau i Helsingør, hvad angårbørn og kunst. Det hænger sammen med, atkunst og kultur generelt er et område, somder er stort politisk velvilje over for. samtidigfortæller hun, at de midler kommunen har fåetbevilliget fra Kunstrådets Huskunsterordningsiden projektet ”Dus med Kunsten” i 2007,har haft stor betydning for projekternes am-bitionsniveau og kvalitet.”Mindre projekter kan vi ofte finansiere in-ternt, men ved de lidt større projekter, har vihar brug for finansiel støtte, som den vi har fåetgennem Huskunstnerordningen. ellers kunnevi ikke have gennemført projektet i den skala,vi gjorde. Hvis Huskunstordningen forsvandt,

lotprojekt, som sætter fokus på kreativeprocesser i forbindelse med den obligato-riske projektopgave på 8. og 9. klassetrin.kunstrådet støtter tre skoler, der sammenhar ansøgt om støttemidler til kunstner-inddragelse.

På femte sæson arbejder ti fynske musiksko-ler sammen om at sikre talentudviklingeninden for den klassiske musik. Samarbejdethedder Fyns Klassiske Talentskole. Gennemmasterclasses og andre tilbud, får de fynskemusiktalenter mulighed og rum til at udviklederes talent gennem udfordringer, de ellersikke ville have mødt.

fynske amatørorkestre, Det Fynske Musik-konservatorium og odense symfoniorkester.Det betyder, at når fx børn og unge i assensbegynder at tænke musik i seriøse baner, så erder mulighed for at stimulere og videreudviklederes talent og interesse.”Musikskolerne er det første led, hvor vi kanarbejde med de motiverede børn. Derefterhar Fyns Klassiske talentskole en vigtig rolle,fordi de børn, som har evner og lyst, af deresmusiklærer kan blive indstillet til at aflægge enoptagelsesprøve. Det er så at sige det næste trini udviklingen af deres talent. Dermed gør vi detmuligt for vor tids Carl nielsen’er at kommeet sted hen, som er tilpasset deres niveau”,forklarer Mette nordtorp Pedersen.arbejder med synliggørelse

Den klassiske musiks fødekæde er stærk påFyn. Cirka 60 fynske børn og unge mellem 9og 16 år samles syv gange om året for at prøvekræfter med andre talenter til masterclasses ogøve sammen med blandt andet odense symfoni-orkester og Fyns Ungdoms symfoniorkester.”Fyn er et eksempel på et af de mest velfunge-rende musiksamarbejder i landet. Gennem etsamarbejde mellem de 10 fynske musikskoler,har vi formået at bygge nogle tilbud op tilunge musikere, som de ellers ikke ville havemulighed for at få – for eksempel undervisningi ensemblespil og soloundervisning”, sigerMette nordtorp Pedersen, der er souschef påassens Musikskole.Giver talenterne muligheden

faktafyns klassiske talentskole er et samarbejdemellem fynske musikskoler, fynske amatør-orkestre, Det fynske musikkonservatoriumog odense symfoniorkester. formålet er atstyrke fynske musiktalenter mellem 9-16 årpå de klassiske orkesterinstrumenter.talentskolerne fungerer med seks årligelørdagssamlinger med masterclass og work-shop samt et forløb på tre dage, hvor eleverneøver sammen med odense symfoniorkesterog spiller med til den afsluttende koncert.kunstrådet støttede i 2008 fyns klassisketalentskole med 400.000 kr.

Det daværende Fyns amt prioriterede kunstenog kulturen meget højt, fortæller Mette nord-torp Pedersen, men nu skal man i højere grad udog overbevise region syd og kommunerne om,at samarbejdet mellem musikskolerne og talent-skolen er værd at holde gang i, for brugerbetalinger ikke en mulighed, understreger hun.”Jeg synes, det er utroligt vigtigt at vise, at vivil kulturen og at vi vil det i fællesskab. Derforarbejder vi meget med at synliggøre os overfor

Ti dage i marts 2009 var ramme om en nylitteraturfestival i Århus. Første år har væreten stor udfordring, men publikum er kommethjem med gode oplevelser, og arrangørernehar fået blod på tanden, så festivalen kom-mer igen i 2010.

”Vi ved, at kommunen vil gå ind i et tætteresamarbejde med os. På det tidspunkt har vi ogsåerfaringer med os fra i år, så vi kan tillade os atvære endnu mere ambitiøse. Det gælder også an-søgningen til Kunstrådet. næste år har vi andreog højere ambitioner”, siger stig Petersen.særlig indsats for børn

Projektleder stig Petersen er tilfreds. I betragt-ning af, at det er første gang, litteraturfestivalenVild med ord bliver afholdt, er han glad for,at ca. 3.000 besøgende gæstede de scener,biblioteker og caféer, der summede af poesi,oplæsning og diskussioner imellem de 90 gæ-stende poeter, forfattere og med publikum.”Folk er kommet hjem med gode oplevelser.De har lært forfatteren at kende på en andenmåde, end de ellers ville have gjort. De harmødt nye og ukendte forfattere, fået dem indunder huden, og ikke mindst har de oplevet, atlitteratur er andet og mere end bestsellere, ogat der er en stor diversitet i litteraturbilledet”,fortæller stig Petersen.århus kommune med fra 2010

Vild med ord havde også en dag rettet særligtmod børn. arrangørerne havde gjort dagen tilBørnenes Bogdag, hvor skoler, børnebibliote-kers læseklubber og sFo’er var inviteret til atfylde lokalerne med børn, som diskuteredemed børnebogsforfattere, selv læste op ellerskrev med på en fælles novelle. omkring 1.000børn deltog, vurderer stig Petersen.”Vi ved, at alle tog rigtig godt imod festivalensbørnedel. I 2010 ved vi, at Århus KommunesBiblioteker gerne vil være med til at udvikleog samarbejde om den del af festivalen, så detglæder vi os til”, siger stig Petersen.

faktavild med ord løb første gang af stableni marts 2009. i 2009 varede festivalen 10dage, men i 2010 regner arrangørerne medat korte festivalen ned til fire dage for atgøre den mere intensiv og dynamisk.kunstrådet støttede vild med ord med80.000 kr.kunstrådet har afsat en pulje på én mio. kr.til litteraturfestivaler. Deadline for ansøg-ninger er 1. april og 1. oktober.læs mere om litteraturfestivalmidlerne her:kortlink.dk/6ngb

Århus Kommune har støttet Vild med ord øko-nomisk med 190.000 kr., men ellers ikke væretinvolveret Det bliver der lavet om på til næsteår, hvor kommunen i højere grad går i samspilmed arrangørgruppen bag Vild med ord.

Forfatteren Sally Altschuler er en af de kunst-nere, som har været med i Huskunstnerord-ningen. Det giver gode oplevelser og er medtil at gøre kunstnerne til levende menneskerog ikke bare ikoner, mener han.

ej heller tro, at det er det, som er meningen,men de skal gøres bevidste om de ressourcer,de har. samtidig er ordningen med til at kon-kretisere, hvad kunst og en kunstner er foren størrelse:”Vi viser også børnene, at kunstnere ikke baregår rundt og bliver inspireret af sig selv, menat arbejdet tværtimod er 10 pct. inspiration og90 pct. transpiration.”Han mener også, at det ikke kun er eleverne,der oplever noget nyt og inspirerende. Lærernefår i høj grad også nogle nye input, som de kanbruge. Det siger de i hvert fald.åbner nye døre

Det er lærerigt for alle partner. Især hvis noglekunstnere skulle have en forestilling om, atrigtige kunstnere befinder sig i en sfære, somkun er reserveret til dem,” fortæller sally alts-chuler og understreger:”Huskunstnerordningen er sådan en investe-ring, hvis afkast er langsigtet, og jeg er sikkerpå, at det er stort. Vis mig nogen, som harbrugt den og efterfølgende siger, at det varspild af tid. Det bliver vist svært at finde. Manburde egentlig gøre det til en obligatorisk delaf læseplanerne. På den anden side er en delaf ordningens styrke netop, at den ikke erinstitutionaliseret. Men lad os få noget mereaf den.”

I foråret 2009 var forfatteren sally altschuleren uge på M.C. Holms skole i nykøbing Mors,hvor han, som en af flere kunstnere fra mangekunstarter, lavede workshops og skriveværk-sted for eleverne i 6. klasserne. Han fortæller,at eleverne i starten troede, at de skulle skrivefristil en hel uge. Men i løbet af ugen skulle detvise sig, at inspirationen tog fat i eleverne:”Det var altså ret imponerende at se drengefra 6. klasse begynde at skrive om et så sværtemne som homoseksualitet. De læste oveni købet højt for deres forældre og de andreelever på skolen. Jeg kan huske, at lærerne sadmed åben mund og polypper, og så ud somom de helt var i tvivl om, om det var dereselever, der havde skrevet det. Det var en fedoplevelse”, siger sally altschuler.Giver børnene redskaber

sally altschuler er ikke i tvivl om, at Hus-kunstnerordningen er med til at åbne dørentil en verden for eleverne, som deres lærereikke kan.”Vi kan vise eleverne indgange til en mådeat tænke og arbejde på, som de ikke er vanttil, fordi det, at man kommer som kunster,jo giver en vis tyngde. På den anden side erHuskunstnerordningen med til at pille kunst-nerne og deres selvforståelse ned fra en pie-destal. Mødet med børnene gør kunstnernetil levende mennesker og ikke bare ikoner.08 / 11

Den er høj og jeg mener, at kunsten har en heltafgørende betydning for kulturpolitikken. Kul-turpolitikerne spiller en central rolle når vi talerby-udvikling og udvikling af byrum. Det viserden proces, vi i Århus er fuld gang med forudfor ansøgningen om at blive europæisk kultur-hovedstad 2017 med al tydelighed. Her kommerkunsten og ikke mindst udviklingen af kunstentil at blive et af de helt centrale områder.Bliver kontinuitet og fast driftsstøttefor let til en sovepude og er der poli-tisk mod til forandring?

Det er jo en løbende diskussion, om tingenesander til. Men jeg tror, at med den rette op-mærksomhed og det rette politiske mod, er detmuligt at skabe både fornyelse og forandring,inden for de rammer vi har. Men naturligvis erdet nødvendigt, at de eksisterende projekterløbende bliver kigget efter i sømmene for atse, om de stadig har deres berettigelse.Hvad vil din holdning være, hviskunstrådets Huskunstnerordningenten bortfaldt eller blev reduceret isit omfang?

I virkeligheden har kunsten en meget høj status– politikerne synes, det er vigtig med kultur-politik. Vigtigt at der er nogle kunstneriskeog kulturelle kendetegn for ens kommune. Joder er en på-papiret-interesse. Der er altid storinteresse for kunst og kultur, når vi diskutererdet på rådhuset. Men når der skal penge påbordet, glemmer man de store visioner, og såprioriterer man kun en lille klat penge. Jeg får titspørgsmålet, hvorfor vi bruger så mange pengepå kultur – var det ikke bedre at give dem til depsykisk syge eller andre værdigt trængende. Jomåske, men en by uden alt det, der gør os glade,det bliver godt nok en kedelig by, som ingengider bo i. så vi har brug for kulturenBliver kontinuitet og fast driftsstøttefor let til en sovepude og er der poli-tisk mod til forandring?

Den er status quo vil jeg sige, forstået på denmåde, at kultur er et politisk område, som viutroligt gerne vil bruge som løftestang i forholdtil at skabe en attraktiv kommune for borgereog virksomheder. Virkeligheden er dog, at detskal vejes op mod velfærdsydelserne, vi somkommune også skal levere. I prioriteringenmellem de to områder har kunst og kulturfortsat svære vilkår.Bliver kontinuitet og fast driftsstøttefor let til en sovepude og er der poli-tisk mod til forandring?

støtten skal være åremålsbestemt, når vi giverfaste bevillinger. Jeg kan se hvor lettet folk bliver,når de fx får tre år til at få et projekt i gang. også ved de, at de efter den periode enten selv skaltage over, eller selv skal lukke projektet ned.Mens livstidsbevillinger gør, at vi ikke får nyeting. Vi skal give bevillinger som er 3-4-årige.Hvad vil din holdning være, hviskunstrådets Huskunstnerordningenten bortfaldt eller blev reduceret isit omfang?

Det er et svært dilemma. Hvis kommunerneselv nedlægger ordninger og projekter, ry-ger midlerne fra de centrale puljer retur, ogderfor er der sjældent mod til at få udfordretde ”faste” institutioner. så der er en konfliktmellem at tænke nyt og kontinuiteten med deeksisterende projekter. omvendt så skal vi, somkommuner, også turde noget mere.Hvad vil din holdning være, hviskunstrådets Huskunstnerordningenten bortfaldt eller blev reduceret isit omfang?

Det vil være meget uheldigt, hvis ordningenbortfalder. Det er en ordning, hvor børn ogunge har muligheden for at komme helt tæt påkunstnerne. Det giver dem et reelt indblik i denproducerende kunst, som er helt afgørende forbørn og unges kunst og kulturforståelse.

Jeg har hørt rigtig mange tale meget pænt omden. så jeg vil sige det på den måde, at hvisdet viser sig, at det ikke er den ordning, derer interesse for, håber jeg i hvert fald, mansætter noget andet i stedet, så man ikke baregenerelt skærer området ned.

Det vil være noget af en bet for en kommunesom Vejle. Vi har et væld af dybt professionellekunstnere, som yder en forrygende indsatstil blandt andet vores børne- og ungefestival”spotlight”. Her har netop Huskunstnerordnin-gen været med til at professionalisere tiltagenepå vores skoler og i institutionerne. Det vilvære meget mærkbart og temmelig surt forde gode initiativer.

Kommunerne har en lang række muligheder for at søge støtte gennem Kunstrådets forskel-lige ordninger og puljer. Her præsenteres nogle af de ordninger og støttemuligheder somer relevante for kommunerne. På Kunstrådets hjemmeside får du det fulde overblik ogdetaljerne på alle støttemuligheder og puljer, kommunerne kan søge om.

ordningen giver mulighed for tilskud tilkunstnerbesøg af både kortere og længerevarighed. Besøg som kan fremme børnog unges møde med kunst og den kunst-neriske proces på en anderledes måde,end det sker i den normale undervisning.sidste ansøgningsfrist:1. september 2009

Der gives tilskud til talentudvikling påmusikskolerne. Det er især projekterne afforsøgsmæssig karakter, der prioriteres, ogder lægges vægt på, at der er tale om ud-vikling af særlige talenter.ansøgningsfrist:

ordningen fremmer børns møde med levendemusik. Der er mulighed for projektstøtte, turné/mobilitetsstøtte, formidling, organisering oggennemførelse af skolekoncerter. organisationer,der producerer og /eller udbyder skolekoncerterkan søge.ansøgningsfrist:17. august 2009ensembler, orkestre, bandsog kors virksomhed

Gør det muligt at lave modelforsøg med kul-turskoler, billedkunstneriske grundkurser oggrundkurser. Modelforsøgene kan sigte på nyesamarbejdsformer og samspil mellem kultur-skoler og billedkunstneriske grundkurser påden ene side og fx musikskoler, folkeskoler ellerandre kunstinstitutioner på den anden side.

Kunstrådets Musikudvalg giver tilskud til pro-fessionelle orkestres, bands, kors og ensemblersvirksomhed. særligt for de regionale basis-ensembler sker det i samarbejde med kommu-nerne.ansøgningsfrist:17. august 2009forfattercentrum

Kunsthaller og udstillingssteder, der primærtviser samtidskunst, bliver drevet af en pro-fessionel kunstfaglig leder og modtager lo-kal driftsstøtte fra kommunen, kan søge omtilskud til drift eller driftslignende tilskud.ansøgningsfrist:30. juni 2009

Denne pulje yder støtte til enkeltståendeoplæsningsarrangementer med deltagelseaf maksimalt tre forfattere. Der ydes støttetil dækning af forfatterhonoraret – 5.000 kr.ved én forfatter og 4.000 kr. pr. forfatter vedflere end én forfatter.ansøgningsfrister:

DIVa-programmet (Danish International Visi-ting artists exchange Programme) gør det mu-ligt for kunst- og kulturinstitutioner, kommunerog andre professionelle aktører på området,som, værter at invitere udenlandske kunstnereog kunstnergrupper til at opholde sig og ar-bejde i Danmark i en længere periode.ansøgningsfrist:01. september 2009

Kunstrådets Musikudvalg har udpeget 18 re-gionale spillesteder for perioden 2009-2012 tilat modtage driftsstøtte efter indgåede aftalermellem udvalget, kommunerne og spilleste-derne om opgaver og indsatser.

Kunstrådets Litteraturudvalg har afsat særligemidler til støtte af gennemførelse af littera-turfestivaler af internationalt tilsnit overalt iDanmark. Der kan søges midler til idéudviklingaf festivaler og til selve gennemførelsen afkonkrete litteraturfestival-projekter.ansøgningsfrist:15. januar 2009

Udstillingssteder, museer, kunsthaller m.fl. kansøge om tilskud fra Kunstrådets Billedkunst-udvalg til omkostninger i forbindelse med denpraktiske afvikling af væsentlige udstillingereller formidlingsprojekter, fx transport af vær-ker, leje af lokaler, eller publikationer m.v.ansøgningsfrister:14. august og 14. oktober

Kunstrådets scenekunstudvalg har afsat 5 mio.kr. til aktualitetspuljen. Her kan bl.a. kom-muner søge til samtidsaktuelle projekter medkortere planlægningshorisont end de projekter,udvalget yder tilskud til ved hoveduddelingen.Puljen yder støtte til projekter, der samtids-aktuelle og nyskabende, som går på tværs afscenekunstneriske genrer og som har fokuspå publikumsudvikling og mangfoldighed.ansøgningsfrister:15. september, 16. novem-

Denne pulje yder støtte til forfatteres rejserog til arrangementer, udstillinger, udgivelser,seminarer og rejser m.v., der specifikt formidlerdansk litteratur. Der kan også gives arbejds-og rejselegater til danske tegneserieskabere,illustratorer og til udøvere af mundtlig for-tælling som fx poetry slam.ansøgningsfrist:

ordningen skal fremme både volumen ogkvaliteten af koncertaktiviteten på spille-steder over hele landet gennem målrettetstøtte til honorering af de optrædende mu-sikere. støtten gives under forudsætning aftilsvarende kommunalt tilskud, og der læggesvægt på, at musikprofilen er af høj kvalitet.ansøgningsfrist:03. november 2009

Kunstrådet yder tilskud til international tea-terudveksling i sæson 2009/10. tilskuddenegår typisk til opholds- og rejseudgifter til bådeudenlandske gæstespil i Danmark og danskegæstespil i udlandet. De udvalgte gæstespilfra udlandet skal bl.a. udgøre et alternativtil den danske scene. De danske gæstespil iudlandet skal præsentere og udbrede kendska-bet til dansk scenekunst.ansøgningsfrister:

kunstrådets

stØttemuliGHeder