Samrådsspørgsmål O

”Agter ministeren at anvende de EU-regler, der giver den danske stat mulighed for atsikre, at store kulturbegivenheder vises på landsdækkende tv, og vil ministeren herun-der sikre, at visningen af fodboldlandskampen mellem Danmark og Sverige den 6. juni2009 bliver tilgængelig for alle danskere.”

Svar

Tak for samrådsspørgsmålet.Jeg kan personligt godt forstå, at der hos rigtig mange mennesker er et ønske om at allebør have adgang til at kunne se en så central fodboldkamp på TV som landskampenmod den svenske fodbold-arvefjende. Jeg ville da også gerne selv kampen i tv – men detkan jeg faktisk ikke derhjemme. Jeg hilser det velkomment, at vi får lejlighed til atdrøfte dette temmelig komplekse spørgsmål her i dag.Lad mig indledningsvist minde om, hvad det egentlig er for en problemstilling, vi talerom her. Der er tale om, at der er nogen, der ejer rettigheder til en fodboldkamp, enanden sportsbegivenhed eller en helt tredje event af national interesse. Rettigheder,som ingen kan tage fra dem og som de sælger på et frit marked til højestbydende. Og nuopstår så spørgsmålet, om staten skal gå ind i et sådant marked og regulere hvemejerne må sælge deres rettigheder til og måske også til hvilken pris. Det kan næstenkun give problemer. Og det viser erfaringerne at det også gør!De EU-regler, som spørgeren henviser til, findes i direktivet om ”tv uden grænser”. Deer videreført i det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester.Direktivet fastslår, at et medlemsland kan vælge at opstille en liste over vigtige begi-venheder, som skal tilbydes til tv-stationer, der kan ses af næsten hele befolkningen,uden at de skal betale ekstra for det. Det vil sige, at tv-stationer, som ikke kan ses af enbetydelig del af befolkningen ikke har ret til at sende begivenhederne med eneret –medmindre at DR og TV 2 forinden har fået dem tilbudt og sagt nej til købe dem. Hertilkommer, at de TV stationer, der skal have kampene tilbudt, skal sende gratis-TV. Dettesåkaldte gratis-krav kan dog efter EU-reglerne fortolkes ret fleksibelt og betyder ikkenødvendigvis helt uden betaling.Det er frivilligt, om et medlemsland ønsker at opstille en liste. Udgangspunktet for ensådan dansk liste vil i Danmark naturligvis være DR og TV 2. Men efter november i år,hvor også BOXER sender en række kanaler ud med landsdækning, vil der muligvis ogsåvære andre kommercielle kanaler, der kunne komme på tale, således at de også skaltilbydes de kampe, der står på listen.

Hvis man vælger at opstille sådan en liste, skal der vedtages en række regler om proce-durerne for udnyttelsen af rettighederne. Bl.a. skal der være tale om begivenheder –nationale eller internationale - der normalt følges af mange seere, og det skal værebegivenheder, som er organiseret af en organisation eller en person, der har ret til atsælge de rettigheder, der knytter sig til begivenhederne. Eller sagt med andre ord:Reglerne handler om begivenheder, som nogen har købt enerettigheder til at vise. Langtde fleste begivenheder af den art er sportsbegivenheder.Der er 7 lande i Europa, der har valgt at indføre sådanne lister. Der er således også enlang række lande, der ikke har. For eksempel Sverige, hvor den kommende landskampmellem Danmark og Sverige den 6. juni skal spilles.Laver man en sådan ordning, skal den godkendes af Kommissionen.I Danmark indførte man en liste her i landet i 1998. Ifølge den bekendtgørelse, derfastlagde reglerne, skulle DR og TV 2 have tilbud om at købe rettigheder til begivenhe-derne på listen.Man skal være opmærksom på, at den daværende ordning ikke gav nogen som helstgaranti for, at begivenhederne, der stod på listen, faktisk blev vist i DR eller TV 2. Forhvis de to tv-stationer ikke ønskede at købe rettighederne, havde ministeren af hensyntil tv-virksomhedernes selvstændighed ikke mulighed for at tvinge dem. Sådan var detdengang i Danmark. Og sådan er det i øvrigt mit indtryk at reglerne i dag også fungererude i Europa. Europa Kommissionens sagsbehandler på sagen har i hvert fald ikkekendskab til lande, der direkte pålægger TV-stationer at købe visningsrettighederne tilde omfattede sportsbegivenheder – og konkrete forespørgsler hos de østrigske og finskemyndigheder har bekræftet dette forhold.De danske erfaringer fra perioden med en liste var i øvrigt præget af, at listen i praksisviste sig ganske vanskelig at administrere, ligesom den i flere tilfælde ikke virkede efterhensigten. Nogle kampe blev simpelt hen ikke vist på landsdækkende TV, selvom destod på listen.Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i 2001, at listen skulle afskaffes med virkningfra 2002. Der var flere årsager hertil. For det første var reglerne som nævnt ganskesvære at få til at fungere. For det andet stemte de dårligt overens med den fair konkur-rence på markedet. Og for det tredje var det også af hensyn til idrætsorganisationernesmulighed for at tage markedspris for deres rettigheder.-------Lad os prøve at forestille os helt konkret hvad situationen ville blive i praksis, hvis vivalgte at genindføre en EU-liste, som den vi havde tidligere, med f.eks. landsholdskam-pe i fodbold. I givet fald skal DR og TV 2 have tilbudt kampene til en markedspris. I dagvurderer DR og TV 2 ofte at de faktisk ikke har råd til at købe sådanne kampe. Det er jofor eksempel netop tilfældet i forhold til den aktuelle landskamp mod Sverige som både

DR og TV 2 jo rent faktisk har fået tilbudt! Hvilket jo var det eneste, som listen efterden gamle ordning kunne sikre.Kort sagt: en liste er ingen garanti for visning af kampene uden en pligt for DR og/ellerTV 2 til at købe disse. Hvis reglerne skal have effekt er vi derfor nødt til også at tvingeDR til rent faktisk at udnytte retten til købe kampene. I den situation bliver det vanske-ligt at undgå, at en sådan købepligt ikke i sig selv bidrager til at presse priserne påkampene op. En sådan købepligt vil derfor næppe kunne ske uden enten licensstignin-ger eller mærkbare nedskæringer i andre programudbud.På baggrund af den seneste tids debat i forbindelse med den kommende fodboldkampmellem Danmark og Sverige har jeg aftalt med Dansk Folkeparti, at vi nu foretager ennøje gennemgang og analyse af reglerne. I den forbindelse vil jeg ikke kun se på sports-begivenheder – men helt generelt se på om vi har et mere bredt behov for regler vedrø-rende vigtige begivenheder af national interesse.Jeg har derfor besluttet at invitere de berørte tv-stationer og idrætsorganisationerne tilet møde om EU-reglerne, så vi kan høre om deres erfaringer på området – både fradengang vi havde reglerne og i den - lange - periode, hvor de har været afskaffet. Hvadhar fungeret godt og hvad har fungeret skidt ?Endvidere vil vi i Kulturministeriet udarbejde et grundigt notat om EU-reglerne – bådederes muligheder og deres begrænsninger.På baggrund af dette notat og erfaringerne fra drøftelserne med interessenterne vil jegså lægge op til en drøftelse af sagen i medieordførerkredsen.Man skal være opmærksom på, at der er vægtige modstående hensyn i sagen – såsomhensynet til seerne, hensynet til public service TV-stationernes økonomi og hensynet tilidrætsorganisationernes indtjeningsmuligheder.I forhold til seerne erindrer jeg om, at en genindførelse af listen ikke giver nogen garan-ti for at kampene rent faktisk bliver vist på de landsdækkende kanaler.

Lad mig til sidst understrege en vigtig pointe ift den verserende debat om den kommen-de landskamp mod Sverige: Det er helt urealistisk at sikre, at kampen den 6. juni blivervist i DR eller TV 2. For det første vil en genindførelse af ordningen skulle godkendes afEU-Kommissionen. Herudover er der jo som bekendt tale om en kamp, som allerede ersolgt og hvor jeg derfor har meget svært ved at se, hvordan man kan gå ind og reguleremed tilbagevirkende kraft. Det ville jo nærmest være ekspropriation.Som jeg har forsøgt at gøre det klart i dag, er der ingen nemme løsninger i denne sag.Og slet ingen hurtige løsninger.Men nu vil jeg så invitere til dialog. Først med de involverede parter og herefter medpartierne bag medieforliget.

18. maj 2009

Samrådsspørgsmål O

Svar