NOTAT

 

Til Folketingets Europaudvalg

 

Notatet fremsendes i kopi til Folketingets Uddannelsesudvalg

 

Grundnotat om EU-Kommissionens meddelelse om ”Flersprogethed: Et aktiv for Europa og en fælles forpligtigelse” KOM (2008) 566

 

 

1.       Resumé

Kommissionen fremlagde 19. september 2008 en meddelelse om flerprogethed. Formålet er, at øge bevidstheden om de værdier og muligheder, som den sproglige mangfoldighed i EU bringer med sig, og tilskynde til at hindringerne for den interkulturelle dialog fjernes. Fokus er på flersproglig betydning for social integration, beskæftigelses- og forretningsmuligheder. Kommissionen fremlægger i meddelelsen en politik for flersprogethed, som rækker ud over det rent uddannelsesmæssige og anskuer sprogproblematikken i sammenhæng med EU's dagsorden for social samhørighed og velstand, de to centrale mål i Lissabon strategien.

 

2.      Baggrund

Kommissionen har siden 2002 arbejdet sammen med medlemsstaterne for at virkeliggøre Barcelonamålet, der tager sigte på at sætte borgerne i stand til at kommunikere på to sprog ud over deres modersmål. Det er primært sket ved at udvikle en indikator for sprogkundskaber,

ved at formulere strategiske anbefalinger og ved at inkludere fremmedsprogsfærdigheder blandt de vigtigste kompetencemål for livslang læring.

 

Kommissionen bekræftede i sin meddelelse fra 2005 om en ny rammestrategi for flersprogethed værdien af sproglig mangfoldighed og afdækkede behovet for en bredere politik til fremme af flersprogethed.

Denne analyse blev bekræftet af en omfattende høring i 2007-08, der

omfattede en onlinehøring, der gav over 2 400 svar, og indlæg fra to rådgivende grupper om flersprogethedens bidrag til den interkulturelle dialog og sprogenes rolle i erhvervslivet.

 

Meddelelsen tilsigter ifølge Kommissionen et kvalitativt skift og fremlægger en politik, der rækker ud over det rent uddannelsesmæssige og anskuer sprogproblematikken i sammenhæng med EU's dagsorden for social samhørighed og velstand, de to centrale mål i Lissabon strategien.

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4.      Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5.      FormÃ¥l og indhold

Meddelelsen koncentrerer sig ifølge Kommissionen om personer, herunder deres evne til at kommunikere på flere sprog, deres muligheder for at få adgang til kulturelle oplevelser og tage aktivt del i samfundslivet. Overordnet fokus er på bedre muligheder for social integration og bedre beskæftigelses- og forretningsmuligheder.

 

Hovedformålet er, at øge bevidstheden om de værdier og muligheder, som den sproglige mangfoldighed i EU bringer med sig, og tilskynde til at hindringerne for den interkulturelle dialog fjernes.

 

Flersprogethed for interkulturel dialog og social samhørrighed

Kommissionen understreger, at hvert af de mange nationale og regionale sprog og de mange mindretals- og indvandrersprog, der tales i Europa, tilføjer en facet til vores fælles kulturbaggrund. Kommissionen mener, at vi skal bruge flersprogethed til at fremme dialog og gensidig respekt. Kommissionen understreger, at flersprogede mennesker er et værdifuldt aktiv, fordi de fungerer som bindemiddel mellem de forskellige kulturer.

 

Kommissionen vil gøre strategisk brug af de relevante EU-programmer og –initiativer for at fremme flersprogetheden og:

 

Medlemsstaterne opfordres til:

 

Flersprogethed og velstand

Kommissionen mener, at sprogkundskaber kan blive en konkurrencefordel for virksomhederne i EU. De understreger, at flersprogede virksomheder beviser, hvordan sproglig mangfoldighed og investeringer i sproglige og tværkulturelle kompetencer kan være med til at skabe fremgang til fordel for alle.

 

Kommissionen har foretaget en undersøgelse af betydningen for EU's økonomi af manglende sprogkundskaber i virksomhederne. Denne undersøgelse anslår, at 11 % af de eksporterende små og mellemstore virksomheder i EU mister kontrakter på grund af sprogbarriererne.

 

Kommissionen fastslår, at sproglige og tværkulturelle kompetencer øger chancerne for at få et bedre job. De mener, at det især er kendskabet til flere fremmedsprog, der giver en konkurrencemæssig fordel, og virksomhederne søger i stigende omfang personale med forskellige sprogfærdigheder, så de kan drive virksomhed både i og uden for EU.

 

Kommissionen vil:

 

Medlemsstaterne opfordres til:

 

Livslang læring

Kommissionen mener, at tilbuddet om sprogundervisning er for begrænset til almen uddannelse. Ifølge Kommissionen er der nu behov for at sætte fokus på livslang opdatering af voksnes kompetencer. Samtidig bør der tilbydes undervisning i et større udvalg af sprog, så alle får mulighed for at vælge de sprog, de interesserer sig mest for.

 

Kommissionen vil:

 

Medlemsstaterne opfordres til:

 

Medier, ny teknologi og oversættelse

Kommissionen mener, at alle skal have mulighed for at kommunikere effektivt i det udvidede EU. Dette berører ikke kun dem, der allerede er flersprogede, men også dem, der er ensprogede eller knap så gode til sprog.

 

Kommissionen vil:

 

Medlemsstaterne opfordres til:

 

Flersprogetshedens eksterne dimension

Hovedmålet med den eksterne dimension er ifølge Kommissionen at udnytte de muligheder, der ligger i, at der tales EU-sprog i tredjelande, og at fremme undervisning og læring i EU-sprog i lande

uden for EU og af ikke-EU-sprog i EU. Metoden er udveksling af viden og god praksis samt oprettelse af fælles interessentgrupper.

 

Kommissionen vil:

 

Medlemsstaterne opfordres til:

 

Gennemførelse af meddelelsen

Kommissionen agter at føre en struktureret dialog på følgende

fem områder:

 

(1) Den vil gennem den åbne koordineringsmetode og som led i programmet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 samarbejde med medlemsstaterne i den hensigt at styrke flersprogethed i den nye strategiske samarbejdsramme efter 2010. Den vil derfor udvide arbejdsgruppen vedrørende sprogs mandat til at omfatte alle aspekter af

flersprogethed.

 

(2) Den vil oprette en platform for drøftelser og udveksling af god praksis med medier, kulturorganisationer og andre interesserede civilsamfundsorganisationer for at fremme flersprogetheden i den interkulturelle dialog.

 

(3) Med udgangspunkt i Erhvervsforummet vil den oprette en permanent ramme for samarbejde med de relevante interessenter.

 

(4) Den vil indsamle og udbrede god praksis og gøre en systematisk indsats for at fremme synergier mellem de tre ovennævnte fora. Den vil regelmæssigt gøre status over, hvor langt man er nået, f.eks. ved at arrangere en EU-sprogkonference hvert andet år.

 

(5) Den vil inddrage flersprogethed i relevante EU-politikker og træffe ovennævnte foranstaltninger.

 

Konklusion

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og de andre EU-institutioner til at give deres tilslutning til den tværgående politiske ramme for flersprogethed, der fremlægges i denne meddelelse, og til at gennemføre den på det mest passende niveau.

 

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne foretage en samlet revision i 2012.

 

6.       Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

 

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret.

 

8.      Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for EU’s budget.

 

9.      Høring

Undervisningsministeriet har igangsat en høring af danske interessenter med frist den 17. november 2008.

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen.

 

Det er regeringens holdning, at det er hensigtsmæssigt med en høring af danske interessenter. Derfor er meddelelsen sendt i en høring med henblik på at få input til regeringens videre arbejde. Regeringen finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente udfaldet af denne høring.

 

11.    Generelle forventninger til andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke holdninger fra andre lande.

 

12.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.