KUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 230: Talepapir for KUU alm. del - samrådsspm. J (Direktiv om beskyttelsestiden for ophavsret), fra kulturministeren

Lad mig først takke for denne mulighed for over for Kulturudvalget at redegøre forregeringens holdning til Europa Kommissionens direktivforslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtederettigheder.For en god ordens skyld vil jeg først gøre opmærksom på, at sagen har været behandlet iFolketingets Europaudvalg den 27. februar, hvor regeringen fik tilslutning til mandateti sagen, som blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren. Mandatet blev vedtaget afsamtlige partier – med undtagelse af Enhedslisten. Der var opbakning til det forslag tilmandat, som regeringen forelagde Europaudvalget, herunder til den kritiske linje iforhold til direktivforslaget. Enhedslistens begrundelse for ikke at tilslutte sig mandatetvar, at der slet ikke bør eksistere ophavsrettigheder, og at selv den nuværende beskyt-telsestid på 50 år er for lang.Jeg vil i det følgende først orientere om baggrunden for direktivforslaget. Herefter viljeg redegøre for regeringens holdning hertil. Afslutningsvist vil jeg gennemgå dennuværende forhandlingssituation samt det videre forløb i sagen.BaggrundHovedformålet med direktivforslaget er at forlænge beskyttelsestiden for udøvendekunstnere og fonogramproducenter – altså pladeselskaber – fra de nuværende 50 år til95 år. Derudover er der også foreslået visse ledsagende foranstaltninger såsom oprettel-se af en fond for studiemusikere og såkaldte "use it or lose it"-klausuler i kontrakter.Disse klausuler gør det muligt for den udøvende kunstner at opsige sin kontrakt, hvisproducenten ikke længere udnytter en optagelse, som ville have været offentlig ejen-dom, hvis ikke beskyttelsestiden var blevet udvidet, dvs. efter udløbet af den oprindeli-ge beskyttelsestid på 50 år.

Kommissionen har fremført, at baggrunden for direktivforslaget er, at udøvende kunst-neres sociale situation skal forbedres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længereend den nuværende ophavsretlige beskyttelsestid på 50 år. Samtidig vil beskyttelsen afstadigt flere optagelser, der blev indspillet og udgivet i perioden fra 1957 til 1967, løbeud.I forhold til det oprindelige direktivforslag er flere medlemsstater kommet med æn-dringsforslag. Ændringerne er primært foreslået af hensyn til de udøvende kunstnere,samt for at tydeliggøre teksten. Herudover har det tjekkiske formandskab løbendeudarbejdet kompromisforslag. De væsentligste fornyelser i kompromisforslagene er, atbeskyttelsestiden forlænges til 70 år i stedet for de oprindeligt foreslåede 95 år, samt atder lægges op til at lave en effektvurdering af, om også skuespillere og filmproducenterpå sigt bør have en tilsvarende forlængelse af beskyttelsestiden.Europa-Parlamentets Retsudvalg afgav betænkning om forslaget i februar. Betænknin-gen er positiv overfor forslaget om at forlænge beskyttelsestiden. Vurderingen er, atParlamentet fortsat er positiv. Plenarafstemningen i Europa-Parlamentet er berammettil den 23. april 2009, dvs. i morgen.Da der er tale om en Indre Markedssag, behandles forslaget i EU-regi under Konkur-renceevnerådsmøder. Det er derfor økonomi- og erhvervsministeren, der har indhentetforhandlingsmandatet i Folketingets Europaudvalg.Kulturudvalget har tidligere modtaget materiale om direktivforslaget til orientering –senest den 26. februar i år.Regeringens holdningRegeringen finder det vigtigt, at de udøvende kunstnere og producenter har stærkerettigheder, som de har gode muligheder for at håndhæve. Regeringen finder grundlæg-gende, at den beskyttelse de udøvende kunstnere og producenter har i dag er hensigts-mæssig. Regeringen finder derfor ikke, at der er behov for at ændre de gældende regler.Der kan sættes spørgsmålstegn ved baggrunden for de foreslåede ændringer. De analy-ser, som blandt andet Kommissionen har fået lavet om det hensigtsmæssige i en for-længet beskyttelsestid på musikområdet, peger i forskellige retninger.Herudover forekommer den foreslåede forlængelse af beskyttelsestiden lang i forhold tildet angivne formål. Danmark og de øvrige nordiske lande har traditionelt modsat sig enforlængelse af beskyttelsestiden og har i stedet lagt vægt på, at de rettigheder, derfindes, er rimelige. Derved er rettighederne stærke og bliver i højere grad respekteret.Regeringen er bekymret for, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil betyde, at detbliver dyrere for fx radiostationer eller forbrugere at opnå tilladelse til at anvendeophavsretligt beskyttede musikværker. Der kan være en risiko for, at det særligt vilgøre sig gældende, når musikbrugerne vil anvende såkaldte forældreløse værker, hvor

det kan være svært at finde frem til arvinger, når den udøvende kunstner er afgået veddøden.Regeringen er ikke overbevist om, at de ulemper en forlænget beskyttelsestid vil føre tilfor musikbrugerne vil give en tilsvarende forbedret situation for de udøvende kunstne-re.Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om ophavsretten skal være det primære redskab tilat sikre et socialt formål, som anført af Kommissionen. Ophavsretten bør næppe anven-des som redskab til at kompensere for et faldende cd-salg.På den baggrund ser den danske regering som sagt ikke et behov for regulering, somforeslået af Kommissionen.Det mandat, som regeringen bad om – og som alle partier bortset fra Enhedslisten varenige i – var, at regeringen naturligvis deltager konstruktivt i drøftelserne af direktiv-forslaget, og at man i sidste ende vil kunne støtte et forslag, som vil kunne samle etkvalificeret flertal, idet regeringen dog vil lægge stor vægt på, at beskyttelsestiden ikkeforlænges ud over 70 år.Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget omfatter udøvende kunstnere og produ-center inden for både lyd og audiovisuelle optagelser (det vil sige musikere og skuespil-lere), og at der for de øvrige dele af forslaget opnås et så afbalanceret, gennemsigtigt,enkelt og hensigtsmæssigt direktiv som muligt. Det gælder herunder de nærmere reglerom oprettelse af en fond for studiemusikere, den såkaldte ”use it or lose it klausul” samtspørgsmålet om klare overgangsregler.Regeringen arbejder altså ud fra, at direktivet ikke bliver vedtaget. Hvis det dog skullevise sig, at der – uden Danmarks stemme – er et kvalificeret flertal for en forlængelse afbeskyttelsestiden, vil Danmark ikke stemme imod.Forhandlingssituationen og det videre forløbEnkelte lande går ind for forslaget i sin fulde udstrækning. Flere lande er imod forsla-get. En række lande har givet udtryk for, at de vil kunne gå med til et kompromisfor-slag om en kortere forlængelse af beskyttelsestiden, således at den bliver 70 år i stedetfor de oprindeligt foreslåede 95 år.Formandskabet har afprøvet mulighederne for at opnå tilslutning til et sådant kom-promisforslag med henblik på at nå frem til en såkaldt 1. behandlingsaftale. Det vil sigeen aftale om at vedtage direktivforslaget allerede her i første fase. Der har imidlertidikke indtil nu været den fornødne tilslutning til dette i Rådet, hvor forslaget fortsatbehandles på arbejdsgruppeniveau. Det er vanskeligt at sige noget om det videre forløbfor forslaget.

21. april 2009

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Kontaktperson:

Samråd i Kulturudvalget om beskyttelsestidsdirektivet