Ad spørgsmål G 1.del, H og I

Spørgsmål G:Vil ministrene redegøre for, hvilke forhold der gør, at Danmark endnu ikke, 2 år efter atdaværende kulturminister Brian Mikkelsen lovede det, har ratificeretUNIDROIT-konventionen, og herunder redegøre for, hvilke fundamentaleretsprincipper det berører, hvilke principielle lovændringer der kræves og hvilkekonsekvenser det antages at kunne få?Spørgsmål H:Vil ministrene redegøre for den arbejdsproces, der har været med at ratificerekonventionen siden den 9. marts 2007, herunder hvilke møder der været afholdtmellem ministerierne, og hvor mange embedsmænd der har været involveret?Spørgsmål I:Vil ministrene redegøre for, hvilken tidsplan man arbejder med, hvad angårratifikationen af konventionen?

Svar:

Jeg vil med udvalgets tilslutning gerne sammen med justitsministeren besvarespørgsmålene under et.Regeringen tager nu skridt til, at der udarbejdes et lovudkast om dansk tiltrædelse afUNIDROIT-konventionen. Udkastet skal efterfølgende sendes i høring. Lovforslag omratifikation forventes fremsat i Folketinget i næste samling.Det fremgår allerede af de svar, som i går blev oversendt til udvalget som besvarelse afspørgsmål 111-113.Jeg skal imidlertid gerne medgive, at det har taget lang tid at nå dertil. Som det vilfremgå af mit og af justitsministerens indlæg, så skyldes det imidlertid, atkonventionen omhandler forhold, der er komplicerede og som berører fundamentaledanske retsprincipper.

Som udgangspunkt vil jeg kort omtale, hvad UNIDROIT-konventionen egentligomhandler.Udgangspunktet er, at Danmark i 2003 tiltrådte UNESCO’s 70-konvention ommidlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse afkulturgenstande.70-konventionen blev først og fremmest udformet på baggrund af mangeudviklingslandes tab af kulturgenstande gennem tyveri og udførsel. Også andre landeer i stigende grad ramt af den kriminalitet, der har med fjernelse af kulturgenstande atgøre.UNIDROIT-konventionen fra 1995 supplerer UNESCO’s konvention fra 1970, somDanmark tiltrådte i 2003. Den regulerer tilbageleveringen af stjålne eller ulovligteksporterede kulturgenstande, som befinder sig i privat eje. Det tager 70-konventionenikke hånd om.UNESCO anbefaler UNIDROIT-konventionen som supplement til UNESCO’s 70-konvention, da sidstnævnte netop har vist sig at være utilstrækkelig i forhold tiltilbagelevering af kulturgenstande, som befinder sig i privat eje.Aktuelt har 29 stater, heriblandt Norge og Finland samt en række EU-lande,gennemført UNIDROIT-konventionen. UNIDROIT-konventionen har fællestræk medEU-reguleringen på området, som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1104 af 22.december 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område m.v.Det er Kulturministeriets vurdering, at det af kulturpolitiske grunde er af væsentligbetydning for Danmark at gennemføre UNIDROIT-konventionen. Der vil således væreen betydelig signalværdi ved, at Danmark tilslutter sig den seneste internationaleregelfastsættelse på området og på denne måde støtter den generelle bekæmpelse afkriminalitet, som involverer handel mv. med kulturgenstande.Kulturministeriet har derfor anmodet Justitsministeriet om at vurdere, hvilkeændringer af dansk ret der – på Justitsministeriets område – vil være nødvendige for,at Danmark kan tiltræde UNIDROIT-konventionen.I de senere år har enkeltsager givet anledning til en øget offentlig opmærksomhed påkulturgenstande, der enten er stjålet i eller udført ulovligt fra et andet land. Det gælderikke mindst når sådanne genstande bliver fundet i Danmark, og oprindelseslandetønsker at få dem leveret tilbage.Der kan også opstå sager, hvor danske kulturgenstande er udført i strid med dansklovgivning og vi ønsker dem tilbageleveret.Som jeg allerede har oplyst til Kulturudvalget, forudsætter en ratifikation, at dekomplicerede retlige forhold, som berører fundamentale retsprincipper, afklarestilfredsstillende. Og her vil jeg overlade ordet til min kollega justitsministeren.

Som det vil være fremgået af justitsministerens redegørelse, har processen til nu væretat klarlægge grænsefladerne til dansk ret og at vurdere, om konventionen kangennemføres inden for rammerne af dansk lov.Det har regeringen nu konkluderet godt kan lade sig gøre.Det glæder mig meget, da der som nævnt er flere rent kulturpolitiske argumenter, somtaler for en ratifikation, ja - mig bekendt ingen, der taler imod. Derfor har vi også isamarbejde med Justitsministeriet søgt at fremme sagen så godt det har været praktiskmuligt.Der har på embedsmandsplan været afholdt en række møder mellem de to ministeriermed det formål at afdække omfanget af berøringsflader med de fundamentaleretsprincipper, justitsministeren netop har redegjort for. Og for at finde muligeløsningsmodeller, der sikrer en korrekt gennemførsel af konventionen.I Kulturministeriet har opgaverne og kontakten til Justitsministeriet været varetagetaf ministeriets Kulturbevaringsenhed. Arbejdet i Justitsministeriet har omhandletbåde grundlovsspørgsmål og spørgsmål af procesretlig og formueretlig karakter. Ogsåmere lovtekniske spørgsmål har været behandlet. Justitsministeriet har taget sig afopgaven med at afdække, hvilke overvejelser konventionen giver anledning til i forholdtil de retsprincipper justitsministeren tidligere nævnte.Regeringen tager nu skridt til, at der udarbejdes et lovudkast med den nødvendigefølgelovgivning, og at udkastet efterfølgende sendes i høring. Lovforslag om ratifikationforventes fremsat i Folketinget i næste samling.

SVAR PÅ SAMRÅDSSPØRGSMÅL

Ad spørgsmål G 1.del, H og I

Svar:

(Her taler justitsministeren)

Svar: