Kulturudvalget 2008-09
KUU Alm.del Bilag 226
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
21. april 2009ATH400342009-792-0848
Udkast til tale til åbent samråd i Folketingets Kultur-udvalg den 22. april 2009 kl. 9.00 vedrørendeUnidroit-konventionen om tilbagelevering af stjålneeller ulovligt eksporterede kulturgenstande
[Spørgsmål GVil ministrene redegøre for, hvilke forhold der gør, at Danmarkendnu ikke, 2 år efter at daværende kulturminister Brian Mik-kelsen lovede det, har ratificeret UNIDROIT-konventionen, ogherunder redegøre for, hvilke fundamentale retsprincipper detberører, hvilke principielle lovændringer der kræves og hvilkekonsekvenser det antages at kunne få?]
Justitsministeren:
Tak til kulturministeren og til Kulturudvalgets formand ogmedlemmer.
Som kulturministeren allerede har været inde på, er detkorrekt, at der har været brugt en del tid på denne sag, mendet er altså heller ikke nogen helt enkel sag.
For det første er UNIDROIT-konventionen i det hele tagetganske vanskelig at forstå. Den er naturligvis ikke skrevetmed det danske retssystem for øje, men bygger på mangelandes forskelligartede retsopfattelse og traditioner. Sådanforholder det sig selvfølgelig ofte med internationale in-strumenter, men her er der samtidig tale om en konventi-on, der berører ganske mange komplicerede retsområder.
For at fastlægge, hvad konventionen nærmere forpligter ostil, har vi endvidere ved flere lejligheder fundet behov forat drøfte forskellige spørgsmål med de andre nordiskelande, der har tilsluttet sig konventionen. Det har væretmeget nyttigt, men den slags tager selvfølgelig også tid.
Og hvad er det så for spørgsmål, der har været overvejet?
2
Jo, det er bl.a. spørgsmål af formueretlig karakter. Oghermed mener jeg spørgsmål om regulering af det civilret-lige forhold mellem parterne i en konkret sag. Konventio-nen er altså ikke af strafferetlig karakter. Den indeholderderfor ikke – som nogen fejlagtigt har hævdet – regler om,at deltagerlandene skal kriminalisere bestemte handlingereller former for adfærd. Den går derimod direkte ind ogregulerer, hvornår en privat borger eller virksomhed, f.eks.et museum, skal udlevere en kulturgenstand, for at den kanføres tilbage til et andet land.
Vi har naturligvis også i gældende dansk ret regler om, atman i visse tilfælde kan blive afkrævet en fysisk genstand,som man er i besiddelse af. Konventionen fastsætter imid-lertid et ubetinget tilbageleveringsprincip for stjålne kul-turgenstande.
På baggrund af retsprincipper, der er udviklet ved de dan-ske domstole gennem meget lang tid, kan den, der har mi-
3
stet en genstand ved tyveri, som udgangspunkt kræve dentilbage – også fra den, der har købt genstanden i god tro.
Det danske såkaldte vindikationsprincip – eller tilbagele-veringsprincip – er dog efter retspraksis ikke ubetinget.Ekstinktion – dvs. at den godtroende erhverver vinder rettil genstanden –kanfinde sted under særlige omstændig-heder.
Herudover er der to lovbestemte undtagelser til vindika-tionsprincippet i konkursloven og dødsboskifteloven. Dis-se bestemmelser beskytter i visse tilfælde en køber, der igod tro har købt genstanden af et offentligt behandlet bo.Den retmæssige ejer af en stjålet genstand kan i disse til-fælde ikke gøre krav gældende mod køberen af genstan-den.
En sådan ordning tillader konventionen imidlertid ikke.Kulturgenstande omfattet af konventionen skal altid kunnekræves tilbage.4
Gældende dansk ret er derfor ikke i overensstemmelsemed konventionens krav. Dansk ratifikation vil derfor gøredet nødvendigt at udvide adgangen til at kræve tilbagele-vering. Dermed bliver der tale om at gribe ind i en ord-ning, der gennem rigtig mange år er blevet udviklet veddomstolene.
Konventionen kræver herudover eksempelvis også, atulovligt udgravede kulturgenstande skal betragtes som”stjålne”, når det følger af lovgivningen i udgravningslan-det. Det vil med andre ord være udgravningslandets lov-givning, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, omder i et sådant tilfælde er tale om tyveri – også når sagenverserer her i landet mod en herboende person, der er i be-siddelse af en kulturgenstand.
Som et yderligere spørgsmål af principiel karakter kannævnes, at krav om tilbagelevering efter konventionen skalsom udgangspunkt fremsættes inden 50 år efter tyveriet.5
Efter gældende dansk ret forældes et vindikationskrav ik-ke. Af Danske Lov følger imidlertid, at den, der råder overen anden persons ejendom i 20 år, vinder ret til fortsat atråde over ejendommen. Dette kaldes hævd, og disse reglerhar vi haft i mere end 300 år. Så også på dette punkt er dertale om, at konventionen griber ind på områder, hvor vihar en meget lang retstradition i Danmark.
De danske hævdsregler stiller altså den, der kræver en kul-turgenstand udleveret, mindre gunstigt end konventionensregler, og derfor vil det være påkrævet at fravige de gæl-dende regler om hævd.
I den forbindelse opstår spørgsmålet, om adgangen tilhævdserhvervelse af bl.a. stjålne kulturgenstande skal op-hæves, hvilket vil give en enklere regel, eller eventuelt be-grænses, hvilket vil gøre det nødvendigt at skelne mellemforskellige former for kulturgenstande.
6
Herudover vil jeg nævne, at konventionen åbner mulighedfor, at den, der har købt genstanden i god tro, men har pligttil at tilbagelevere den, skal være berettiget til en ”ret ogrimelig” erstatning, som konventionen udtrykker det.
Efter gældende dansk ret er den godtroende erhverver afen stjålet genstandikkeberettiget til erstatning ved tilbage-levering.
Den danske regel er bl.a. begrundet i et ønske om at mod-virke omsætning af stjålne genstande. En erhverver, derrisikerer at miste sin ret uden at kunne få erstatning, moti-veres jo til at foretage nærmere undersøgelser.
Tilsvarende synspunkter kan man med en vis ret anføre iforhold til de krav, konventionen vedrører.
På den anden side kan man argumentere for, at der bør væ-re ret til erstatning i de tilfælde, hvor der i dag ikke er rettil vindikation, dvs. hvor den godtroende erhverver efter7
gældende dansk ret kunne have beholdt den pågældendekulturgenstand, men efter konventionens regler skal havepligt til at give den fra sig.
Ud over det jeg nu har nævnt om stjålne kulturgenstande,indeholder konventionen også regler om ulovligt eksporte-rede kulturgenstande. Disse regler vil skulle anvendes, nårder ikke er tale om tyveri, men om, at en kulturgenstandud fra hensynet til statens kulturarv ikke må føres ud afden pågældende stats territorium. Besidderen af genstan-den vil således kunne være den retmæssige ejer af den,men vil som udgangspunkt alligevel skulle føre den tilbagetil det land, den kommer fra.
Der vil her skulle etableres en ordning med udgangspunkti den, der kendes vedrørende tilbagelevering til andre EU-lande i sådanne tilfælde, men det vil i sagens natur være enmeget bredere kreds af lande, der kan anmode om tilbage-levering.
8
Justitsministeriet vil i samarbejde med Kulturministerietudarbejde forslag til regler, der sikrer den rette balancemellem den godtroende erhverver og den, der kræver gen-standen udleveret. Jeg tænker her på spørgsmål om erstat-ning og lignende.
Der har også været behov for at overveje nogle spørgs-mål om, hvilke myndigheder der eventuelt vil skulle be-handle sager efter konventionen, og hvor sådanne sagerskal kunne anlægges.
Efter konventionen kan vi selv bestemme, om sager, derrejses i medfør af konventionen, skal behandles ved dom-stolene eller af en administrativ myndighed. Det er Ju-stitsministeriets opfattelse, at afgørelserne i sådanne sa-ger bør træffes af domstolene. Det skyldes, at de sager,som måtte blive rejst i medfør af konventionen, reelt vilangå spørgsmål om, hvem der har adkomst til en kultur-genstand, og om der skal betales erstatning til den person,som skal afgive kulturgenstanden.9
For så vidt angår spørgsmålet om hvor sagerne skal an-lægges, har det været nødvendigt at overveje, om vi kanefterleve konventionens krav uden at ændre de nugæl-dende værnetingsregler i dansk ret. Det er Justitsministe-riets vurdering, at der vil være behov for at indsætte enbestemmelse i dansk ret, der sikrer, at en sag om tilbage-levering af en ulovligt eksporteret kulturgenstand vilkunne anlægges ved en dansk domstol, når blot kultur-genstanden befinder sig her i landet.
Da visse spørgsmål om værneting også er reguleret i EU iBruxelles I-forordningen, som gælder i Danmark i kraftaf en parallelaftale, har det også været nødvendigt at un-dersøge forholdet mellem forordningens og konventio-nens værnetingsbestemmelser. Justitsministeriet konklu-sion er, at forordningen og konventionen til dels omhand-ler de samme spørgsmål om værneting. En dansk tiltræ-delse af konventionen vil derfor forudsætte, at der indgåsforudgående aftale med EU om, at Danmark tiltræder10
konventionen. Efter vores parallelaftale om Bruxelles I-forordningen kan Danmark nemlig ikke indgå internatio-nale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesom-rådet for forordningen, medmindre det sker efter aftalemed EU, og der er fundet tilfredsstillende ordninger medhensyn til forholdet mellem parallelaftalen og pågælden-de internationale aftale.
Konventionen har endvidere givet anledning til statsretli-ge overvejelser. Der har således været behov for at over-veje konventionens ordning med hensyn til tilbageleve-ring af stjålne og ulovligt eksporterede kulturgenstande iforhold til grundlovens § 73 om ekspropriation.
For så vidt angår dette spørgsmål er det Justitsministeri-ets vurdering, at det vil være muligt at gennemføre kon-ventionen i dansk ret, uden at det vil indebære et eks-propriativt indgreb.
11
Konventionen åbner således op for, at det i lovgivningenbestemmes, at tilbageleveringsordningen kun skal gældegenstande, der er stjålet eller ulovligt eksporteret efterlovens ikrafttræden. Dette agter vi fra dansk side at be-nytte os af, så der bliver ikke tale om, at de nye reglerindføres med tilbagevirkende kraft.
Jeg vil runde af med at sige, at det er centralt at sikre, atkonventionen i givet fald kan gennemføres på en måde,der tager passende hensyn til langvarige danske retstradi-tioner og til praktiske forhold.
Når man rører ved grundlæggende principper i dansk reter det vigtigt, at det gøres med omhu og omtanke.
Jeg mener, at vi nu har fået klarlagt på en forsvarlig må-de, at konventionen efter alt at dømme vil kunne gen-nemføres korrekt samtidig med, at vi opretholder danskeretsprincipper i meget vidt omfang.
12
Jeg er glad for at kunne sige, at denne del af det forbere-dende arbejde er tilendebragt. Som kulturministeren haroplyst, er der endvidere nu truffet beslutning i Regerin-gen om at tage de fornødne skridt for at kunne præsentereet lovforslag om ratifikation af konventionen for Folke-tinget. Nu kan vi derfor koncentrere os om udarbejde etlovforslag, der kan sendes i høring hos de berørte parter.Vi vil samtidig tage kontakt til EU med henblik på at op-nå EU’s accept af, at vi tiltræder konventionen, selvomden berører anvendelsesområdet for Bruxelles I-forord-ningen.
13
