Kulturudvalget 2008-09
KUU Alm.del Bilag 173
Offentligt
MARTS 2009
KONKLUSIONER OG FORSLAG
WWW.KUM.DK
IDRÆT FOR ALLEBREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT– konklusioner og forslag
IDRÆT FOR ALLEBREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT- konklusioner og forslag
2
IDRÆT FOR ALLE
KOLOFON
Idræt for alleBreddeidrætsudvalgets rapport- konklusioner og forslag
Udgivet i marts 2009 afKulturministerietNybrogade 21203 Kbh. Kwww.kum.dk
Layout: Sangill GrafiskTryk: Sangill GrafiskOplag: 800ISBN: 978-87-7960-123-9ISBN, elektronisk version: 987-87-7960-124-6Alle billeder i publikationen er taget i forbindelse med DGI-arrangementer,på nær billedet på s. 40Forsidefoto:KampagnenGet Moving2008. Allé Skolen i FredericiaFoto: Nils Rosenvold/DGI
4
IDRÆT FOR ALLE
Forord
FORORDHVORDAN STYRKER VI BEFOLKNINGENS MULIGHEDER FORAT DYRKE IDRÆT OG MOTION?Sådan lyder hovedspørgsmålet i denne rapport, som er resultatet afBreddeidrætsudvalgets arbejde.Udvalget blev udpeget i sommeren 2007 og består af repræsentan-ter for idrættens organisationer, kommuner samt en række ministe-rier mv.Kulturminister,Carina ChristensenFoto: Mads Flummer
Formålet med udvalgsarbejdet har været at komme med konkretegennemførlige forslag. Hele 42 forslag og 500 siders baggrundsana-lyse er det blevet til. For breddeidrætten – som man også kan kalde”idræt for alle”– er en kompleks størrelse, som påvirker manges liv.Rigtig mange dyrker idræt og motion. I klubber, fitnesscentre,byrum og naturområder bliver der spillet bold, løbet, danset, dyrketstavgang og klatret.Den positive betydning for samfundet er enorm. Generation eftergeneration af danskere har i idrætsforeningerne lært grundlæg-gende værdier, normer og ”spilleregler”. Idrætsbevægelsen udgør iden forstand et af de væsentligste kulturbærende lag i samfundet,et fundament for vores politiske kultur – ja for vores demokrati.Breddeidrætten har desuden en social dimension, som består afdens formidable evne til at skabe social sammenhængskraft. Til atforene mennesker med forskellig baggrund i forpligtende fællesska-ber. Og det er noget, man i ministerier og kommuner benytter sigaf i stor stil, når man eksempelvis benytter idrætsprojekter i densociale indsats ofte med særdeles gode resultater.Og breddeidrætten spiller en væsentlig rolle for sundheden. Det erhelt enkelt sundt at svede. Vores kroppe er bygget til bevægelse. Ogi moderne livsformer er idrætten et af de steder, hvor vi virkelig fårpulsen op.
Udvalgets formandLis TriblerFoto: Georg Hemmingsen
Forord
IDRÆT FOR ALLE
5
Vi har en rig og levende foreningstradition med mange frivillige.Vi har rigtig mange idrætsfaciliteter, fitnesscentre og rekreativeområder. Og vi har veludviklede offentlige støttesystemer på områ-det, som andre lande misunder os. Så breddeidrætten er på mangemåder en fantastisk succeshistorie.Men, som det beskrives i rapporten, stiller samfundsudviklingenbreddeidrætten over for en række store udfordringer.Mange af os har et arbejde, der ikke involverer nævneværdig fysiskaktivitet. Vi er også vidner til, at en stor gruppe af børn og ungeikke dyrker nok idræt og motion. Vi har en særlig udfordring iforhold til teenagere, og især blandt piger i storbyområder ses enmarkant lav deltagelse i idræt og motion.Samtidig dyrker socialt udsatte grupper fortsat mindre idræt endresten af befolkningen. Netop disse grupper kan ellers have fordelaf at høste de væsentlige kulturelle, sociale og sundhedsmæssigegevinster, som idrætsdeltagelsen kan give.Udviklingen i befolkningens idrætsvaner – med bl.a. et stigendeantal selvorganiserede idrætsudøvere stiller nye krav til idrætsan-læggene. Samtidig er det en udfordring at sikre, at de eksisterendeidrætsfaciliteter udnyttes fuldt ud.Udfordringerne fordrer kreative løsninger. Rapportens forslag eradresseret til alle de aktører, der kan gøre noget. Så breddeidrættenogså i fremtiden kan være en værdifuld del af danskernes liv.Bolden er hermed givet op. God læselyst!Carina ChristensenKulturminister (K)Lis TriblerBorgmester i Slagelse (S),formand for Breddeidrætsudvalget
6
IDRÆT FOR ALLE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Sommerlejr for familier på Karpenhøj. Foto: Flemming Krogh/DGI
INDHOLDSFORTEGNELSE
IDRÆT FOR ALLE
7
INDHOLDSFORTEGNELSEForord ............................................................................................................ 4Baggrund for arbejdet ................................................................................. 10
1
Breddeidræt og livsfaser................................................................. 15Børn ('de afhængige'): fokus på gode idrætsmiljøer ............................ 16Børn ('de afhængige'): bedre sammenhæng mellem forskelligeidrætsaktører......................................................................................... 16Børn ('de afhængige'): flere strukturelle tiltag for at øgefysisk aktivitet....................................................................................... 17Teenagere ('de uafhængige'): bedre fastholdelse i idrætten ................ 17Teenagere ('de uafhængige'): flere sociale, sjove og fleksibleidrætstilbud ........................................................................................... 18Voksne (’den frie I-fase’): mere fokus på fleksible idrætstilbud .......... 18Voksne (forældre): flere idrætsmuligheder for hele familien .............. 19Midaldrende ('den frie II-fase'): flere tilpassede tilbud tilidrætsuvante ......................................................................................... 20Ældre: større synlighed i tilbuddene .................................................... 20Kønsforskelle i idrætsdeltagelsen ...................................................... 21Aktører i breddeidrætten................................................................ 23Nye idrætsvaner udfordrer foreningsidrætten .................................... 24Øget samarbejde mellem idrætsforeninger, private aktører ogstat og kommune ................................................................................... 24Idræt og motion på og for arbejdspladsen ........................................... 25Kommunernes nye rolle inden for sundhedsfremme og forebyggelse .. 25Stærke kommunale forvaltninger, der afbalancerer interesser ......... 25Sundhedsproblemer øger fokus på idræt i daginstitutioner ogskoler ..................................................................................................... 26Behov for god koordinering af statens idrætspolitik ........................... 26Faciliteter i breddeidrætten........................................................... 29Modernisering af idrætshaller.............................................................. 30Dynamisk drift af offentlige idrætsanlæg............................................ 30Konkurrencen mellem foreninger og den kommercielle idræt ........... 31Tidssvarende gymnastiksale ................................................................ 32Opgradering af skolegårde og udearealer ............................................ 32Samspillet mellem elite- og breddeidrættens behov ........................... 32Idrætsfaciliteter i bolignære områder skal tænkes ind ibyplanlægningen ................................................................................... 32Den geografiske fordeling af idrætsfaciliteter ..................................... 32
2
3
8
IDRÆT FOR ALLE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Risiko for sociale barrierer ................................................................... 33Idrætspolitisk fokus på kommercielle faciliteter................................. 33Forbedret adgang til og formidling af natur og grønne områder........ 33Hensyn til den organiserede idræt i naturen og byen ........................ 33Plansystemet skal fremme idræt og fysisk aktivitet .......................... 34Varetagelse af den selvorganiserede idræts behov.............................. 34
4
Sundhed og breddeidrætten........................................................... 37Social ulighed i sundhed og udøvelse af fysisk aktivitet..................... 37Befolkningens øgede sundhedsinteresse påvirker foreningslivet ...... 37Behov for en flerstrenget indsats over for fysisk inaktive voksne ..... 38Børn og unges frafald og inaktivitet .................................................... 38Udvikling af sundhedsrelaterede partnerskaber ogsamarbejdsrelationer ............................................................................ 38Kvalitetssikring af målrettede sundhedsrelaterede tilbud ................ 39Forståelse og respekt for foreningslivets særlige begrænsningerog potentialer......................................................................................... 39Behov for idræt i ungdomsuddannelserne ........................................... 40
5
Breddeidrættens sociale rummelighed........................................ 43Generel ulighed i danskernes idrætsdeltagelse................................... 43Behov for rummelige, almene idrætstilbud ......................................... 44Behov for specifikt tilpassede idrætstilbud ......................................... 44Behov for mere strategisk planlægning og tværsektorielhelhedstænkning ................................................................................... 45Behov for forankring af projekter og et øget fokus på driftsmidler.... 45
6
Breddeidrætsudvalgets 42 forslag............................................... 49Idræt for børn og unge ......................................................................... 50Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper ............................... 54Faciliteter - udvikling og anvendelse .................................................. 56Idræt i planlægningen .......................................................................... 58Motion og idræt på og for arbejdspladsen ........................................... 60
IDRÆT FOR ALLE
9
10
IDRÆT FOR ALLE
INDLEDNING OG BAGGRUND
BAGGRUND FOR ARBEJDETDer er i Danmark et godt udgangspunkt for breddeidrætten, somkan defineres som alle borgeres idrætsaktiviteter. Danmark harnoget nær verdensrekord i idrætsfaciliteter pr. indbygger. Den of-fentlige støtte til idrættens organisationer er høj. Der er en vel-udviklet foreningskultur, herunder et stort antal frivillige ledere,og en lang række idræts- og motionstilbud hos bl.a. kommercielleudbydere (f.eks. fitnesscentre) og rekreative områder. Befolkningensdeltagelse i idræts- og motionsaktiviteter er høj.Idrætsbilledet er under hastig forandring og bliver stadig merebredspektret. Der kommer løbende flere aktører. Sundhedsfremmeog forebyggelse spiller en mere fremtrædende rolle i begrundelsernefor at dyrke idræt og fremme breddeidrætten end tidligere; en ten-dens, der også ses internationalt, hvor blandt andre EU og WHO ide seneste år har sat idræt og motion højt på dagsordenen som led isundhedspolitik. Og befolkningens idrætsvaner ændrer sig.Det var baggrunden for regeringens beslutning om at nedsætteBreddeidrætsudvalget den 3. juli 2007. Udvalgets kommisso-rium fastlægger, at udvalget skal analysere disse aktuelle udvik-lingstræks betydning for breddeidrætten og komme med forslag tilat fremme befolkningens idrætsdeltagelse på baggrund af denneanalyse.Traditionelt har den danske idrætsmodel hvilet på statslig støtte tilidrætsorganisationerne via tipsmidlerne og kommunal støtte til delokale foreningers aktiviteter og faciliteter via folkeoplysningsloven.Udviklingen med flere aktører og bedre adgang til bl.a. rekreativeområder giver flere muligheder for at dyrke motion.De overordnede tendenser i den generelle samfundsudvikling ogbefolkningens idrætsdeltagelse stiller nye og større udfordringer foraktørerne.I forhold til situationen, da det foregående Breddeidrætsudvalg i1987 afgav betænkningen 'Breddeidrætten i Danmark', har de væ-sentligste udviklingstræk op til i dag været følgende:• Grundlæggende forandringer i befolkningens idrætsvaner. Hvoridræt tidligere primært var en fritidsbeskæftigelse for børn ogunge, tiltrækker idrætten i dag alle aldersgrupper. Samtidigsker der ændringer i unges og voksnes idrætsmønstre og valg afaktiviteter, ligesom selvorganiserede motionsaktiviteter i byrum,grønne områder og naturen samt kommercielle udbydere afbreddeidræt spiller en stigende rolle som udbydere af idræt.
INDLEDNING OG BAGGRUND
IDRÆT FOR ALLE
11
• Øget fokus på idrættens sundhedsmæssige potentiale hos denenkelte borger og på den politiske dagsorden som følge af laverefysisk aktivitetsniveau i befolkningens arbejds- og hverdagsliv.Samtidig er der håndfast dokumentation for de sundhedsmæs-sige risici og samfundsøkonomiske konsekvenser ved fysiskinaktivitet.• Vækst i markedsandele og betydning af kommercielle udby-dere på breddeidrætsområdet og deraf følgende udfordringer iforhold til foreningslivets traditionelle rolle, udformningen afden statslige og kommunale idrætspolitik samt standarden af deoffentlige idrætsfaciliteter.Breddeidrætsudvalget har med udgangspunkt i kommissoriet forudvalgets arbejde behandlet disse overordnede udviklingstræk idansk idræt og udarbejdet forslag og anbefalinger, der kan fremmebefolkningens idrætsdeltagelse. Udvalgets arbejde har været opbyg-get i en række overordnede temaer, der tilsammen afspejler de over-ordnede udviklingstræk i breddeidrætten. Rapportens opbygningmed fem temakapitler afspejler dette.Breddeidrætsudvalget ønsker at respektere det frivillige forenings-livs store samfundsmæssige betydning og særlige karakter og atfremme idrætsdeltagelsen generelt ved også at inddrage aktører ogtiltag uden for foreningslivet, der kan bidrage til at nå dette mål.På sundhedsområdet er foreningsidrættens hverdagsaktiviteterblot et af elementerne i idrættens potentiale for at fremme fysiskaktivitet. De kommercielle udbydere, skoleidrætten, arbejdsplad-serne, aftenskolerne, sociale foreninger og patientforeninger samtoverordnede strukturelle tiltag i trafik-, by- og landskabsplanlæg-ningen spiller ligeledes en væsentlig rolle i de politiske strategierfor at øge befolkningens fysiske aktivitet.Breddeidrætsudvalget har identificeret og prioriteret tre overord-nede udfordringer for breddeidrætten: For det første at fastholde ogøge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion. For det andetat specifikt motivere børn og unge, herunder især teenagere til atdyrke mere idræt og motion. Og for det tredje at få socialt udsatteog idrætssvage grupper til i øget omfang at dyrke idræt og motion.
12
IDRÆT FOR ALLE
INDLEDNING OG BAGGRUND
IDRÆTTENS POSITIVE FØLGEEFFEKTERBreddeidrætten bygger på tre grundlæggende dimensioner:• en kulturel/demokratisk dimension• en social dimension• en sundhedsdimension.De tre dimensioner vægter forskelligt, afhængigt af hvordan oghvornår den enkelte dyrker idræt og motion.Når børn og unge deltager i foreningsidræt, vægter alle tre dimensi-oner meget, i modsætning til den voksnes løbetur i skoven, der førstog fremmest rummer et sundhedsformål.Det er imidlertid vigtigt, at breddeidrætten rummer tilbud indenfor alle tre dimensioner, selv om de ikke alle altid optræder medsamme vægt og på samme tid.Idrættens positive følgeeffekter kommer til udtryk inden for alletre dimensioner. Udvalget har valgt at fremhæve en række positivefølgeeffekter:• Idrætten har potentiale til at skabe spænding, leg og bevægel-sesglæde.• Idrætten har potentiale til at virke sundhedsfremmende ogforebyggende.• Idrætten har potentiale til inklusion og integration i forhold tiludsatte grupper.• Idrætten har potentiale til at sikre adgang til naturoplevelser oglandskabsværdier.• Idrætten har potentiale til indlæring og udvikling af socialekompetencer.• Idrætten har potentiale til opbygning af realkompetencer gen-nem udvikling af kompetencer fra frivilligt leder- og trænerar-bejde, som kan overføres til eksempelvis arbejdsmarkedet.• Idrætten har potentiale i forhold til samfundets 'sammenhængs-kraft' gennem opbygning af menneskelige tillidsrelationer, ogforeningsidrætten kan fremme en demokratisk praksis.• Idrætten har potentiale i forhold til oplevelsesøkonomi og er-hvervsudvikling.
INDLEDNING OG BAGGRUND
IDRÆT FOR ALLE
13
De positive følgeeffekter er alle væsentlige i forhold til samfundetog den enkelte borgers behov og forventninger i forhold til bredde-idrætten, om end de hver især kan være vanskelige at måle. Lettester at måle effekten af fysisk aktivitet i forhold til det sundhedsmæs-sige potentiale.
BREDDEIDRÆTTEN SOM ET SAMSPIL MELLEM KULTURPOLI-TIK OG ANDRE POLITIKKERBreddeidrætsudvalget er derfor af den opfattelse, at breddeidrættenspiller en væsentlig rolle både i kulturpolitisk henseende og sombrobygger i forhold til andre politikområder. F.eks. rummer idræt ogmotion et stort potentiale i forhold til sundhedspolitik, socialpolitik,integrationspolitik, miljøpolitik m.v.Fremtidens danske idrætspolitik bør derfor kunne rumme alle disseaspekter.Der er brug for at understøtte den frivillighed og nonprofittradi-tion, som traditionelt har præget breddeidrætten i Danmark. Udenforeningsidrætten vil både omfang og spændvidde i idrætsdeltagel-sen falde væsentligt. Samtidig finder Breddeidrætsudvalget, at deti flere sammenhænge kan være hensigtsmæssigt, at der som et ele-ment blandt flere, for f.eks. at løse samfundsmæssige udfordringerpå det sundhedsmæssige og sociale område, etableres konkrete for-pligtende samarbejder mellem samfundet og de forskellige aktørerpå idrætsområdet. Det er dog vigtigt, at det sker med respekt for debetingelser, de enkelte aktører opererer under. F.eks. er det vigtigt,at der tages hensyn til, at foreningsidrætten er båret af frivilligekræfter, der ikke nødvendigvis har stor kapacitet og evne til at løseopgaver af social karakter. Det er eksempelvis også vigtigt, at der iforhold til samarbejder med kommercielle udbydere tages hensyntil, at de netop opererer på kommercielle vilkår.Med afsæt i dette gennemgår rapporten de væsentligste udfordrin-ger for at fremme breddeidrætten i fem temakapitler, som er:• Livsfaser og idrætsvaner i breddeidrætten• Aktører i breddeidrætten• Faciliteter i breddeidrætten• Sundhed og breddeidrætten• Breddeidrættens sociale rummelighed.
14
IDRÆT FOR ALLE
INDLEDNING OG BAGGRUND
Superseniorerne, Harlev IK. Foto: Niels Åge Skovbo/DGI
KAPITEL 1
IDRÆT FOR ALLE
15
LIVSFASER OG IDRÆTSVANERI BREDDEIDRÆTTENDen danske befolkning hører til blandt de mest idrætsaktive iEuropa, men der er alligevel væsentlige udfordringer i forhold tilde forskellige befolkningsgrupper og aldersklassers motivation ogmuligheder for at dyrke idræt og motion. Såvel de foretrukne akti-viteters indhold og organisering som tidsforbruget på idræt variererstærkt i forskellige faser af livet. Med udgangspunkt i datamate-riale fra den landsdækkende undersøgelse 'Danskernes motions- ogsportsvaner 2007' kan man tegne et billede af idrætsdeltagelsenog udfordringerne for at styrke idrætsdeltagelsen hos mennesker iforskellige faser af tilværelsen.Overordnet kan der peges på en række generelle tendenser i idræts-deltagelsen:
1
FORTSAT HØJ FORENINGSDELTAGELSE,MEN ANDRE AKTØRER HAR STIGENDE BETYDNINGIdrætsforeningerne og deres aktiviteter har fortsat meget storbetydning for idrætsdeltagelsen. Samtidig spiller andre aktører enstigende rolle. F.eks. har børn en meget høj foreningsdeltagelse, menskoler, pasningstilbud og selvorganiseret idræt spiller samtidig envæsentlig rolle. Hos voksne spiller selvorganiserede aktiviteter denstørste rolle sammen med foreningsidræt, men kommerciel bred-deidræt spiller en stadig stigende rolle. Andre væsentlige aktører eraftenskoler og arbejdspladser.
BØRN OG ÆLDRE ER DE MEST IDRÆTSAKTIVEBørn er de mest idrætsaktive, og næsten 9 ud af 10 børn mellem7 og 12 år dyrker regelmæssig sport og motion. Derefter falderidrætsdeltagelsen og tidsforbruget på idræt jævnt, men som ennyere tendens stiger idrætsdeltagelsen igen blandt de ældre dele afbefolkningen. Den mindst idrætsaktive fase af danskernes tilvæ-relse er således årene midt i livet, fra 30 til 49 år.
INDIVIDUELLE AKTIVITETER VINDER FREMTraditionelle idrætsgrene som gymnastik, boldspil og badmintonspiller fortsat en stor rolle, men den største vækst sker i individu-elle og motionsprægede aktiviteter som vandreture, jogging/moti-onsløb, styrketræning, svømning og stavgang.
16
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
LIVSSITUATIONEN BETYDER MERE END ALDERDer er meget store forskelle i motions- og sportsvanerne i forskel-lige faser af livet. Da alder ikke længere nødvendigvis afspejlerbefolkningens levevis, kan der i stedet tales om seks livsfaser,idet forskellige livssituationer synes at have højere indflydelse påbefolkningens valg eller fravalg af idræt end datoen på fødselsat-testen. De forskellige livsfaser er præget af meget store forskelle iaktivitetsniveau, tidsforbrug, aktivitetsvalg og organiseringsformer.En række af de centrale forskellige udfordringer, der gør sig gæl-dende for idrætsdeltagelsen i de forskellige livsfaser, gennemgåsnedenfor:
BØRN ('DE AFHÆNGIGE'): FOKUS PÅ GODE IDRÆTSMILJØERBørn i aldersintervallet 7 til 12 år er typisk i en livsfase, hvor deresmuligheder for at deltage i idræt i høj grad afhænger af de dagligeomgivelser, herunder forældrenes påvirkning og praktiske hjælpsamt udbuddet af idræt i de skoler, institutioner og fritidstilbud,hvor børnene tilbringer hovedparten af deres hverdag.88 procent af alle børn mellem 7 og 12 år dyrker regelmæssigtsport eller motion, og det organiserede foreningsliv spiller fortsaten helt afgørende rolle for især de mindre børns idrætsdeltagelse.93 procent af alle børn i samme aldersgruppe har dyrket mindst énaktivitet i forening inden for det seneste år. Børnenes valg af idrætafspejler yderligere et meget stabilt idrætsmønster koncentreret omde traditionelle idrætsaktiviteter. Idrætslige udfordringer i form afstævner, kampe og konkurrencer spiller en vigtig rolle for børnene,men den primære motivation for børns valg af idræt er, at det skalvære sjovt, og at det skal være sammen med vennerne.
BØRN ('DE AFHÆNGIGE'): BEDRE SAMMENHÆNG MELLEMFORSKELLIGE IDRÆTSAKTØRERForuden foreningerne spiller også idrætstilbud i SFO og fritidsklub-ber samt idræt på egen hånd en væsentlig rolle for børnenes idræts-deltagelse. Erfaringer viser dog, at det er en udfordring at skabesammenhæng og overgang mellem de organisatoriske rammer forbørns idræt, ikke mindst når det gælder de inaktive, ressourcesvagebørn.Den obligatoriske idrætsundervisning og andre bevægelsestiltag iskolen er derfor reelt det eneste sted, hvor man med sikkerhed kannå den lille gruppe af børn, der ikke dyrker idræt. Ofte følger andreudfordringer med fravalget af idræt, såsom overvægt, motoriske
KAPITEL 1
IDRÆT FOR ALLE
17
vanskeligheder eller social udsathed, og der er derfor brug for sær-lige indsatser for at skabe trygge og motiverende rammer for dissebørn. Særligt blandt de ældste børn, og især blandt pigerne, er dertendenser til øget frafald fra idræt.
BØRN ('DE AFHÆNGIGE'): FLERE STRUKTURELLE TILTAGFOR AT ØGE FYSISK AKTIVITETSelv om idræt spiller en stor rolle i børns hverdag, er børn genereltmindre fysisk aktive end tidligere, og mange lever ikke op til desundhedsmæssige anbefalinger om mindst en times fysisk aktivitetom dagen. Samtidig er et stigende antal skolebørn overvægtige.Idræt i fritiden kan altså ikke alene kompensere for bortfaldet affysisk aktivitet i børns hverdag, og det er derfor en udfordring atudvikle overordnede strukturelle tiltag som supplement til idræts-tilbuddene i børns fritidsliv.En sidste væsentlig udfordring i forhold til børns idrætsdeltagelsei den afhængige livsfase er netop afhængigheden af forældre ogomgivelser i forhold til mulighederne for at komme til og fra idræt.De mindste børn er afhængige af bolignære idrætsfaciliteter, kort ogsikker transportvej til idrætsfaciliteterne, eller af at idrætten even-tuelt kan dyrkes i umiddelbar forlængelse af og/eller i forbindelsemed skole og SFO.
TEENAGERE ('DE UAFHÆNGIGE'): BEDRE FASTHOLDELSE IIDRÆTTENDen uafhængige fase afspejler en livsfase, hvor børn bliver teen-agere og dermed mere selvhjulpne i forhold til transport og valg afaktiviteter, men samtidig også en fase, hvor mange frigør sig frabarndommens faste rammer. Denne frigørelsesproces påvirker ihøj grad børns deltagelse i organiserede idrætsaktiviteter. Mangeoplever stigende krav fra skole, prioritering af omgangskreds, fri-tidsjob og det sociale liv samt opbrud i tilværelsen i forbindelse medeksempelvis ophold på efterskoler.Den helt store udfordring blandt unge handler om fastholdelse. Frade er mellem 13 og 15 år, til de er mellem 16 og 19 år, er der en ned-gang på 24 procentpoint i andelen, der har dyrket aktiviteter sommedlem af en forening inden for det seneste år. Især teenagepigernefalder i stigende grad fra. I de fleste tilfælde stopper de unge medaktiviteten uden at påbegynde en ny og indleder derfor en merefysisk inaktiv tilværelse.
18
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
Omvendt vælger andre unge i de tidlige ungdomsår at satse meremålrettet på idræt. Mange får ’blod på tanden’, øger trænings-mængden og specialiserer sig i deres idrætsgren. Der sker derforen polarisering, hvor nogle unge satser yderligere på idræt, mensandre falder fra og prioriterer andre ting i tilværelsen.
TEENAGERE ('DE UAFHÆNGIGE'): FLERE SOCIALE, SJOVEOG FLEKSIBLE IDRÆTSTILBUDMeget tyder på, at foreningsidrætten med dens fokus på talentud-vikling og stigende 'seriøsitet' i idrætten har svært ved at rummemange af de unge, der i højere grad går efter at have det sjovt, væresammen med vennerne og komme i form end efter at forfølge enidrætslig karriere. Mange idrætsforeninger har svært ved at leve optil disse krav, og mange teenagere prioriterer derfor i stigende gradaktiviteter på egen hånd eller mere fleksible aktiviteter hos kom-mercielle udbydere.Det er en stor udfordring i det hele taget at få den brede masse afteenagere til at prioritere idræt og motion. Det er en særlig ud-fordring for foreningslivet at fastholde de unge ved skabe sociale,sjove og fleksible tilbud. Udfordringen gør sig også gældende i denobligatoriske skoleidræt, hvor især elever på de ældste klassetrin,særligt pigerne, ofte mister motivation for at engagere sig i idræts-undervisningen.
VOKSNE (’DEN FRIE I-FASE’): MERE FOKUS PÅ FLEKSIBLEIDRÆTSTILBUD’Den frie I-fase’ karakteriseres af de plus 20-årige, som endnu ikkehar etableret sig med familie og børn. Det er en tid med endnustørre opbrud end teenageårene, hvilket ofte har direkte sammen-hæng med ophør eller pause fra idrætsdeltagelsen. Fysisk inaktivevoksne angiver generelt 'at bruge tid på familien' som den altaf-gørende årsag, men for voksne i ’den frie I-fase’ er arbejdslivet ogandre interesser de største barrierer.De største udfordringer i denne livsfase er at skabe et udbud aføkonomisk tilgængelige, fleksible tilbud, som samtidig kan dyrkes ifællesskab. Det vil sige en kombination af frihed – særligt i forholdtil tidspunkter – og tryghed i forhold til at indgå i et socialt, motive-rende netværk omkring den enkelte aktivitet.For studerende gælder, at jo længere og mindre ”praktisk” uddan-nelsen er, desto højere idrætsaktivitet. Da arbejdssøgende, ufaglær-
KAPITEL 1
IDRÆT FOR ALLE
19
te og faglærte arbejdere i aldersgruppen er de mindst idrætsaktive,ligger der en særlig udfordring i forhold til disse målgrupper. I for-hold til de arbejdssøgende handler det om at få de fysisk inaktive tilat overskue at skulle involvere sig i sport eller motion i en periodeaf livet, hvor hverdagen ikke er skemalagt med fast arbejde.De ufaglærte og faglærte arbejdere er ofte fysisk aktive i deresarbejde. Her kunne idrætsudbydere med fordel fokusere på forebyg-gende og sundhedsorienterede idrætstilbud, som afbøder eksempel-vis ensidigt og tungt løftearbejde.
VOKSNE (FORÆLDRE): FLERE IDRÆTSMULIGHEDER FORHELE FAMILIENNår folk får børn, minimeres de store opbrud i tilværelsen ofte.Familien etablerer sig selv som det primære, stabile omdrejnings-punkt i dagligdagen.På trods af de stabile familiære rammer oplever forældre ofte etpres på hverdagen, der truer et aktivt fritidsliv. Til gengæld er kom-mende forældre, i særlig grad gravide kvinder, ofte meget motive-rede for at påbegynde eller opretholde gode motionsvaner, typisk forbarnets skyld. Det er derfor hensigtsmæssigt, allerede før barnet erfødt, at fokusere på muligheder for idrætsaktiviteter for alle famili-ens medlemmer.Forældre dyrker i markant mindre grad regelmæssig sport el-ler motion – 49 procent i – forhold til jævnaldrende uden børn,hvor 59 procent er regelmæssigt aktive. Det er interessant, at detprimært er forældre til børn under 12 år, som holder pause fra etaktivt idrætsliv, da deres børn samtidig er den mest aktive andelaf befolkningen. På mange måder er det paradoksalt, at forældrei hverdagens praksis kan blive tvunget til at vælge mellem deresegen aktive idrætsdeltagelse og deres børns.Den største udfordring i forhold til forældres idrætsdeltagelse er atudbyde tilbud, som kan minimere perioden af totalt fravær fra sportog motion. Nybagte forældre vil generelt bruge mindre tid på idræt,men det ville være et væsentligt fremskridt, hvis flere gravidekvinder eller nybagte forældre i et vist omfang oplevede at havemulighed for at dyrke regelmæssig sport eller motion. Selvom langtde fleste forældre, der er regelmæssigt aktive, jogger/løber ellervandrer på egen hånd, er der fortsat stor tilslutning til aktiviteter iidrætsforeningerne. Da børn samtidig er i den mest foreningsaktive
20
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
fase af livet, kan der være god grund til at fokusere på optimeringaf forældrenes muligheder for at være aktive sammen med deresbørn eller i det mindste dyrke idræt på samme tid og sted.
MIDALDRENDE ('DEN FRIE II-FASE'): FLERE TILPASSEDETILBUD TIL IDRÆTSUVANTEDe 'midaldrende' i aldersgruppen fra ca. 55 til ca. 75 år afspejler enlivsfase, hvor børnene er blevet større og selvhjulpne, og forældrenefår atter tid til selvrealisering og fysisk udfoldelse, mens kroppenfortsat er velfungerende.De midaldrende voksne dyrker primært sport eller motion for atholde kroppen i gang, for at være sunde, og fordi det er rart ellersjovt.Til gengæld bliver det en særlig udfordring at fastholde borgerne iidrætten, når de får skader eller et dårligere helbred. En stor andeler allerede meget aktive, men omkring 30 procent dyrker aldrigsport eller motion, og for disse idrætsuvante grupper har fysiskebarrierer stor indflydelse på fravalg af idræt.Det er derfor en udfordring for udbydere af idræt at have tilbud,der tilgodeser skader eller tager højde for deltagere med dårliggrundform. I tråd hermed ligger desuden en udfordring i at stilleskarpt på at udbyde aktiviteter, der kan forebygge de skader ellerhelbredsmæssige skavanker, som ofte indfinder sig i denne livsfase.
ÆLDRE: STØRRE SYNLIGHED I TILBUDDENEDe ældre over ca. 70 år afspejler en livsfase, der i disse år undergårstore forandringer i forhold til mere traditionelle alderdomsopfat-telser. Selv om mange ældre oplever varierende grader af fysiskeskavanker og derfor naturligt nedsætter tempoet, har mange ældrestort fokus på at leve et aktivt fritidsliv og vedligeholde kroppengennem idræt og fysisk aktivitet, hvilket også viser sig ved en sti-gende idrætsdeltagelse i aldersgruppen.Ældres øgede tilslutning til aktiviteter, som er organiserede i entenidrætsforeninger, aftenskoler eller andre sammenhænge, viser atborgere i denne livsfase i større grad end øvrige personer er af-hængige af lokalområdets organiserede tilbud, hvorfor der her medfordel kan fokuseres på forbedrede muligheder for, at alle ældre kandyrke organiseret idræt.
KAPITEL 1
IDRÆT FOR ALLE
21
Udbydere af idrætsaktiviteter målrettet ældre borgere har en ud-fordring i forhold til at vise synlighed over for målgruppen. I forholdtil at aktivere den tredjedel, som er fysisk inaktive, er det desudennødvendigt at arbejde med en grundlæggende holdningsændringblandt de ældre, så disse i højere grad ser sig selv som en naturligmålgruppe for sport og motion.Endelig er det en forudsætning for at kunne inkludere de ældre iaktivitetsfællesskaberne, at der er tilbud om særlige aktivitetermed lav intensitet, som ikke nødvendigvis udfordrer puls og kreds-løb, men mere omhandler sociale aktiviteter, der skaber positiveimpulser i hverdagen og imødegår risikoen for ensomhed.
KØNSFORSKELLE I IDRÆTSDELTAGELSENUd over livsfaser har køn også en betydning for idrætsdeltagelsen.Sammenhængen mellem køn og idrætsdeltagelse er vigtig at ind-drage, da det skaber mulighed for at tilrettelægge en indsats, som1) effektivt kan opfylde de mål, Breddeidrætsudvalget sætter sig, ogimødekomme de behov, den enkelte borger har, 2) modvirker de for-skelle, der er i forhold til kvinder og mænds, drenge og pigers mulig-hed for at dyrke motion og derigennem 3) fremme deres mulighederfor at få gavn af idrættens positive effekter.Mænd har i mange år været mere tilbøjelige til at dyrke regelmæs-sig sport eller motion end kvinder. Denne forskel er dog underforandring. Således har kvinderne i de seneste 15 år haft en størretilvækst af regelmæssigt aktive i forhold til mænd. Kvinder harisær haft størst indflydelse på den stigende andel af idrætsak-tive blandt den ældre del af befolkningen, da det især er de ældrekvinder, som er blevet mere aktive – og samtidig mere aktive endmænd. I alderen 30 til 69 år er kvinder de mest fremtrædende iidrætsdeltagelsen. Det bemærkes, at for mænd i 30’erne gælder, atet flertal på 56 procent er uden for deltagelsen i regelmæssig sporteller motion. Der er dermed en meget stor forskel mellem 16 til19-årige teenagedrenge og voksne mænd, der runder de 30. Megettyder på, at overgangsfasen fra ung til voksen er en livsfase, dergår særligt ud over mænds forhold til sport eller motion, mens denstørste frafaldsperiode for kvindernes vedkommende finder sted iteenageårene. Piger indtil 12 år går fra at være de mest aktive til iteenageårene at blive mindre aktive end drengene i aldersgruppen16 til 19 år. Teenagepiger samt yngre voksne mænd er dermed tosærlige grupper, som statistisk set udgør en kritisk målgruppe, nårdet gælder at øge den generelle idrætsdeltagelse i befolkningen.
22
IDRÆT FOR ALLE
INDLEDNING OG BAGGRUND
Foreningsskole for bestyrelser i lokalforeninger. Foto: Niels Nyholm/DGI
KAPITEL 2
IDRÆT FOR ALLE
23
AKTØRER I BREDDEIDRÆTTENDet idrætspolitiske landskab er i dag præget af to sideløbende ten-denser med væsentlige perspektiver for idrættens aktører:På den ene side sker der enudvidelseaf antallet af aktører og ind-satsområder, der har betydning for breddeidrættens fremtid. Nyekommercielle idrætsudbydere er kommet til, det offentlige systemengagerer sig mere i idrætten, og foreningsidrætten udvider sitarbejdsområde bl.a. i forhold til aktiviteternes indhold, medlemstil-knytning og drift af idrætsanlæg. Alle aktører må således forholdesig til og tilpasse sig til en breddeidræt, der i stigende grad bliver etmarked med kvalitetsbevidste kunder.De kommercielle udbydere opererer på et konkurrencepræget mar-ked med stærk intern konkurrence om kunderne og et tiltagendemodspil fra idrætsforeninger, der er prioriteret i den danske idræts-model via folkeoplysningsloven, og som i stigende grad tilpasseraktiviteterne til ændringerne i befolkningens interesser og konkur-rencen fra kommercielle udbydere.Konkurrencen sker internt i de enkelte sektorer – d.v.s foreningerkonkurrerer indbyrdes, og de enkelte kommercielle udbydere kon-kurrerer med hinanden. Konkurrencen sker også mellem sektorer-ne, d.v.s. mellem foreninger og kommercielle udbydere.Samtidig sker der ensammensmeltningaf interesser og målsætnin-ger hos parter, der tidligere stod i modsætningsforhold til hinanden.F.eks. har de konkurrerende fitnesscentre etableret en fælles bran-cheorganisation, foreningsidrættens hovedorganisationer drøfterudvidet samarbejde, og formelle og forpligtende partnerskaber mel-lem sektorerne opstår som aldrig før.Udviklingen skaber et større behov for tværsektoriel koordinering,ikke mindst i lyset af befolkningens ændrede idrætsvaner og sund-hedens forstærkede indtræden som en vigtig dagsorden i idrætten,både for at kunne imødekomme de idrætspolitiske tendenser ogdagsordener i fællesskab og af hensyn til egne interesser.Ændringerne af idrætsbilledet er så markante, at der bliver satspørgsmålstegn ved, om selve fundamentet under den danske modelfor breddeidrætten, nemlig folkeoplysningsloven, der i høj gradsætter rammerne for danskernes fritidsidræt, stadig er en tidssva-
2
24
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 2
rende lov. Også spillelovgivningen, der har altafgørende betydningfor idrætsorganisationernes finansiering, er under stigende pres pågrund af strukturelle og juridiske forhold på spillemarkedet.Derudover er der en række specifikke udfordringer for de enkelteaktører på breddeidrætsområdet:
NYE IDRÆTSVANER UDFORDRER FORENINGSIDRÆTTENFor aktørerne er den store udfordring at imødekomme de senesteårs væsentlige ændringer i danskernes idrætsvaner og tendensernemod en mere markedsorienteret breddeidræt. Voksne idrætsud-øvere efterspørger i højere grad end tidligere fleksible idrætstilbudi moderne faciliteter på tidspunkter, der passer ind i en ofte travlhverdag. Denne udfordring gælder især foreningsidrætten.Foreningsidrætten er ofte afhængig af mindre tidssvarende, offent-lige idrætsanlæg, der f.eks. er indrettet mere til mænds behov endkvinders, ligesom foreningsidrætten generelt udbyder holdbaseredeidrætsaktiviteter, der er baseret på en frivillig indsats, og som kanvære vanskelige for en del af befolkningen at indpasse i dagligdagen.
ØGET SAMARBEJDE MELLEM IDRÆTSFORENINGER, PRIVATEAKTØRER OG STAT OG KOMMUNEDerudover er foreningsidrættens samarbejde med det offentligesystem blevet tættere, og dette samarbejde kobler i stigende graden social- og sundhedspolitisk dagsorden sammen med idrætspoli-tikken. De nye muligheder for samarbejde med stat og kommune ertil stede for både foreningsidrætten og kommercielle udbydere, ogdet stiller en række nye udfordringer for aktørerne. F.eks. udfordrerdet foreningsidrættens fundament, som er baseret på frivillighedmed størst fokus på og engagement i de idrætslige kerneaktivite-ter. Dette spørgsmål må den enkelte leder og træner i den lokaleidrætsforening og hovedorganisationernes ledelser forholde sig til.Den kommercielle fitnessbranche er med dannelsen af branchefor-eningen Dansk Fitness og Helse Organisation (DFHO) blevet enmere etableret spiller på idrætsmarkedet, som også er interessereti at indgå i mere formaliserede samarbejder med det offentligesystem. Det er dog fortsat en udfordring for den kommercielle idrætog kommunerne at vise og dokumentere sektorens potentiale somsamarbejdspartner med kommunerne på bl.a. sundhedsområdet, ogdet er således en udfordring for kommunerne at være åbne over fornye løsninger på det kommunale område.
KAPITEL 2
IDRÆT FOR ALLE
25
IDRÆT OG MOTION PÅ OG FOR ARBEJDSPLADSENLandets offentlige og private arbejdspladser bliver i stigende gradcentrum for tilbud om idræt og fysisk aktivitet med sundhedssigte.Udfordringerne er bl.a. at sikre, at tilbud om fysisk aktivitet bliverudbredt til hele arbejdsmarkedet, eventuelt gennem overenskomst-aftaler, at idrætstilbuddene afspejler medarbejdernes forskelligeinteresser og forudsætninger, og at de i øvrigt ikke får karakteraf formynderi, men at medarbejderne bliver inddraget og opleverde sundhedsrelaterede idrætstilbud som en måde at skabe størretrivsel på arbejdspladsen på.Det bemærkes, at der i Regeringsgrundlaget er opstillet et mål om,at såvel offentlige som private arbejdsgivere skal kunne tilbydemedarbejderne gratis motion i for eksempel fitnesscentre og idræts-foreninger, uden at medarbejderne beskattes. Regeringen har endnuikke fremsat et forslag. Breddeidrætsudvalget har ikke behandletspørgsmålet.
KOMMUNERNES NYE ROLLE INDEN FOR SUNDHEDSFREMMEOG FOREBYGGELSEFor kommunerne har struktur- og opgavereformen givet nyeansvarsområder som f.eks. varetagelsen af forebyggelse. Dettekombineret med den større kommunestørrelse peger hen mod, atkommunerne får en mere aktiv politik på idrætsområdet. Kommu-nerne har en forøget interesse i at indgå partnerskaber med bl.a.idrætsforeninger og kommercielle udbydere om sundhedsrelateredeprojekter. Dertil kommer mange af de nye kommuners ønsker om atstyrke internt sammenhold og ekstern profilering gennem forskel-lige satsninger på kultur, bredde- og eliteidræt samt store events.
STÆRKE KOMMUNALE FORVALTNINGER, DER AFBALANCE-RER INTERESSERÆndringerne peger på, at det er nødvendigt at udvikle tidssva-rende idrætspolitikker og fagligt stærke kommunale forvaltninger,som bl.a. via folkeoplysningsudvalgene og andre organer samtfolkeoplysningsloven kan understøtte ændringerne i danskernesidrætsmønstre.Her kræver ikke mindst den store gruppe af selvorganiseredeidrætsudøvere, der i sagens natur ingen formel idrætspolitiskrepræsentation har, en særlig opmærksomhed. Udfordringen er atfinde balancen mellem de forskellige lokale idrætsaktører, herunderat undersøge, hvilke styrker og potentialer de enkelte aktører har,når kommunernes målsætninger skal nås.
26
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 2
SUNDHEDSPROBLEMER ØGER FOKUS PÅ IDRÆT I DAGINSTI-TUTIONER OG SKOLERRisikoen for livsstilsrelaterede sundhedsproblemer blandt fysiskinaktive børn og unge har fået voksende betydning for daginstitu-tionernes, skolernes og andre uddannelsesinstitutioners idrætspoli-tiske rolle.Børn opholder sig mange timer i offentlige institutioner, hvorforden offentligt arrangerede idræt og bevægelse har stor betydningfor børnenes samlede aktivitetsniveau. Her er det en væsentligudfordring at inspirere til gode bevægelsesvaner, der kan holde helelivet – ikke bare via mere fysisk aktivitet i løbet af børn og ungeshverdag, men ved hjælp af en faglig styrket og langsigtet pæda-gogisk tilgang til idræts- og bevægelsesfag. Bestræbelserne på atfremme idræt og bevægelse i institutioner og skoler sker i stigendegrad i partnerskaber mellem skoler, daginstitutioner, fritidsordnin-ger, idrætsforeninger og kommercielle udbydere. Det giver fagligeudfordringer at få dette samarbejde til at fungere optimalt på grundaf sektorernes forskellige udgangspunkter.
BEHOV FOR GOD KOORDINERING AF STATENS IDRÆTSPOLITIKDen statslige forvaltning i ministerierne er i det daglige arbejdemed idrætspolitiske spørgsmål og opgaver udfordret af, at idrættenberører flere ministeriers ressortområder. Det sætter fokus på be-hovet for at skabe en stærkere koordinering af den statslige indsatspå idrætsområdet.
KAPITEL 2
IDRÆT FOR ALLE
27
28
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
DGI-byens vandkulturhus. Foto: Camilla Schiøler/DGI
KAPITEL 3
IDRÆT FOR ALLE
29
FACILITETER I BREDDEIDRÆTTENDet økonomisk mest betydningsfulde element i den offentligeidrætspolitik i Danmark er kommunernes forpligtelse via folkeop-lysningsloven til at stille ledige faciliteter gratis til rådighed forforeningslivet og yde tilskud til idrætsforeningers lokaleudgifter tilprivate idrætsfaciliteter til børn og unge under 25 år. Denne politikbetyder, at Danmark har en høj dækning af idrætsfaciliteter tilpopulære idrætsgrene som udendørs boldspil, indendørs boldspil,gymnastik og svømning.I 2008 budgetterede landets kommuner med udgifter på 2,633 mia.kr. til lokaletilskud og drift af idrætsfaciliteter. Dertil kommer årli-ge anlægsudgifter i størrelsesordenen 0,8-1,2 mia. kr. samt 'skjulte'tilskud i form af fritidsaktiviteter i kommunale faciliteter, hvis driftikke altid er konteret under idrætsfaciliteter – eksempelvis visseskolehaller og gymnastiksale.Adgangen til offentlige idrætsfaciliteter betragtes i praksis som envelfærdsrettighed af de fleste borgere. Der skete en massiv udbyg-ning af landet med især idrætshaller og svømmehaller i periodenfra midten af 1960'erne til midten af 1980'erne, men siden dettebyggeboom er der sket store ændringer i befolkningens idrætsvaner.Antallet af voksne og ældre idrætsaktive er steget kraftigt, ogmange voksne efterspørger en mere fleksibel adgang til faciliteterneog mulighed for at supplere eller erstatte de traditionelle idræts-grene med mere individuelle og motionsprægede træningsformer.Børn er fortsat den mest idrætsaktive del af befolkningen, og børnsvalg af idrætsaktiviteter er fortsat i overvejende grad præget afforeningsaktiviteter i de mest almindelige idrætsgrene. Der skersåledes en opdeling, hvor børn fortsat er afhængige af adgang til detraditionelle idrætsfaciliteter i nærområdet, mens voksne i stigendeomfang også gør brug af andre aktører og selvorganiseret idræt.Foreningsidrætten har dog fortsat stor udbredelse blandt voksne.Natur, grønne områder og byrum er i dag de væsentligste arenaerfor selvorganiseret idræt og en stor del af den organiserede idræt.Væksten i voksnes idrætsdeltagelse er i høj grad sket i motionsak-tiviteter som vandring, jogging, stavgang, cykling, vandaktivitetermed mere, og det er helt afgørende for at fremme befolkningensidrætsaktivitet, at der er adgang til attraktive udfoldelsesmulighe-der i det fri – især i de bolignære områder. Denne udvikling stillerkrav til en tværsektoriel planlægning i stat og kommuner.
3
30
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 3
Et nyere udviklingstræk i breddeidrætten er, at en stor del af inve-steringerne i nye idrætsfaciliteter ikke er sket med offentlig støtte,men som kommercielle investeringer i fitnesscentre, golfbaner ogandre kommercielle faciliteter.Disse overordnede udviklingstræk samt det generelle behov for ogønske om at fremme befolkningens idrætsdeltagelse rejser yderligereen række konkrete udfordringer på facilitetsområdet:
MODERNISERING AF IDRÆTSHALLERDanmark har i dag en stor kommunalt ejet eller støttet bygnings-masse af idrætshaller, svømmehaller og gymnastiksale, som ikkelængere er tidssvarende i forhold til store dele af befolkningensefterspørgsel med hensyn til aktivitetsudbud og bygningsmæssigstand.Helt grundlæggende matcher indretningen af den typiske idrætshalikke længere mønstrene i voksnes idrætsdeltagelse. Der er bl.a.behov for mulighed for mere individuelle træningsaktiviteter i hal-miljøet, ligesom især kvinderne efterspørger mere velegnede rum tilgymnastik og blødere bevægelsesformer samt trygge og indbydendeomgivelser. Desuden savner hallerne ofte plads til at skabe attrak-tive sociale rammer for teenagere.
DYNAMISK DRIFT AF OFFENTLIGE IDRÆTSANLÆGFordelingsmekanismerne i folkeoplysningsudvalg eller halbesty-relser tilgodeser først og fremmest de etablerede idrætsgrenesog foreningslivets behov for haltid. Ofte er det vanskeligt for nyeidrætsgrene eller mere spontane brugergrupper at blive tilgodeset ifordelingen af haltider.Kommunerne er desuden forpligtet af folkeoplysningsloven til atstille ledige lokaler gratis til rådighed for foreningslivet og ydetilskud til leje af private lokaler for foreningsaktiviteter for børn ogunge under 25 år. Herved opstår et dilemma mellem behovet for atfremme børns idrætsdeltagelse i foreningsidrætten og det stigendebehov for også at fremme andre aldersgrupper eller organisations-formers udfoldelsesmuligheder i de offentlige idrætsfaciliteter.Der er desuden en udfordring med at udnytte ledig haltid på enfleksibel måde. Der er stigende behov for at udvikle driften af deoffentlige idrætsanlæg, så de på den ene side fungerer som tids-
KAPITEL 3
IDRÆT FOR ALLE
31
svarende rammer for foreningslivet og på den anden side givermulighed for fleksibel adgang til og booking af faciliteter for andrebrugergrupper samt mulighed for at dyrke mere individuelleaktiviteter. Der er således ofte behov for at udvikle muligheden foronlinebooking, ligesom der kan være behov for at udvikle halledel-sernes rolle, så faciliteterne selv aktivt igangsætter aktiviteter ellerbringer ledig kapacitet i spil i lokalområdet.
KONKURRENCEN MELLEM FORENINGER OG DEN KOMMER-CIELLE IDRÆTIdrætsforeningerne modtager offentlig støtte via tips- og lotto-midlerne og via folkeoplysningsloven. Når foreningerne får anvistlokaler eller tilskud til lokaler via folkeoplysningsloven, er dertale om en støtte, som kommercielle udbydere ikke er berettigettil. Dette er bl.a. en medvirkende faktor til, at foreningerne og dekommercielle udbydere ikke er stillet lige i konkurrencen om med-lemmer – hvilket især kommer til udtryk, når foreningsidrættenog den kommercielle idræt tilnærmer sig hinanden med hensyn tilaktiviteter.Fra en kommerciel privat aktørs synspunkt er dette konkurrence-forvridende, hvilket især kommer til udtryk, når foreningsidrættensog den kommercielle idræts aktiviteter tilnærmer sig hinanden.På den anden side svækkes foreningernes grundlag, hvis offentlige– eller offentligt støttede − faciliteter ikke svarer til de aktiviteterog den standard, som idrætsudøvere ønsker sig. Fra foreningssidefinder man modsat, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning,idet netop er tale om medlemsbaserede foreninger, hvor overskud-det ved virksomheden forbliver i foreningen og ikke udloddes tilaktionærer/ejere.Hvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkningerfor private kommercielle virksomheder, skal det lokale folkeoplys-ningsudvalg være særlig opmærksomt på folkeoplysningslovens kravtil formål og foreningsdannelse, når den støtteberettigende virksom-hed vurderes. Folketinget har således med folkeoplysningslovens be-stemmelser fastsat, at aktiviteter i foreningsregi er støtteberettigede,mens de samme aktiviteter i kommercielt regi ikke er det.
32
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 3
TIDSSVARENDE GYMNASTIKSALESkolernes gymnastiksale og omklædningsforhold er væsentligearenaer for foreningers idrætstilbud. Mange steder er salene utids-svarende og uindbydende i forhold til eksempelvis de gymnastik- ogdanseaktiviteter, som i stor udstrækning foregår i salene i skoleti-den såvel som i eftermiddags- og aftentimerne. Ofte er gymnastik-sale indrettet uden mulighed for sociale rum, depotplads og for-eningsaktiviteter for de foreninger og andre brugere, der benytterfaciliteterne uden for skoletiden.
OPGRADERING AF SKOLEGÅRDE OG ANDRE UDEAREALERIndretningen af skolegårde, dagsinstitutioner, fritidsklubber, lege-pladser og udearealer har stor betydning for børn og unges fysiskeaktivitet. Skolegårde og andre udearealer, der indbyder til idræt, legog bevægelse i og uden for skoletid, kan bidrage til at fremme børnog unges fysiske aktivitet som supplement til idrætsundervisningeni skoletiden.
SAMSPILLET MELLEM ELITE- OG BREDDEIDRÆTTENS BEHOVKommunerne har i de seneste år fået større fokus på eliteidræt ogsportens muligheder i oplevelsesøkonomien. Dette har medført sti-gende investeringer i opvisningsanlæg, eliteidræt og events i mangekommuner. Det er vigtigt at undgå, at dette sker på bekostning afbreddeidrættens behov i forhold til prioriteringen af de offentligemidler til anlæg og drift af idrætsfaciliteter, adgangen til attraktivetræningstider samt prioriteringen mellem større centrale anlæg ogbehovet for idrætsfaciliteter i de bolignære områder.
IDRÆTSFACILITETER I BOLIGNÆRE OMRÅDER SKAL TÆN-KES IND I BYPLANLÆGNINGENTransporttid og adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet spilleren væsentlig rolle for idrætsdeltagelsen og befolkningens valg afidrætsaktiviteter. Der er således behov for at tage hensyn til denafgørende betydning af adgang til idrætsfaciliteter i nærområdetved planlægningen af boligområder eller udstykning af nye arealertil bebyggelse.
DEN GEOGRAFISKE FORDELING AF IDRÆTSFACILITETERDe store investeringer i offentlige idrætsfaciliteter fra 1960'erne til1980'erne skete på kommunalt eller privat initiativ i lokalsamfun-dene og uden overordnet statslig styring. Adgangen til offentligeidrætsfaciliteter er derfor ujævnt fordelt rent geografisk. Særligt i
KAPITEL 3
IDRÆT FOR ALLE
33
København og andre større byer er der færre idrætsanlæg pr. ind-bygger end i andre dele af landet, mens mange idrætshaller i meretyndt befolkede områder til gengæld ofte har dårlig belægning.
RISIKO FOR SOCIALE BARRIERERKommercielle idrætsanlægs stigende betydning for især voksnesidrætsudfoldelse har skabt nye rammer for befolkningens idræts-udfoldelse. Men markedsgørelsen af dele af idrættens faciliteterkan skabe øgede sociale barrierer for adgang til idrætsfaciliteter ogbidrage til yderligere adskillelse af børns og voksnes idrætsarenaer,hvis ikke kvaliteten af de offentlige anlæg følger med.
IDRÆTSPOLITISK FOKUS PÅ KOMMERCIELLE FACILITETERI mange kommuner medregnes de kommercielt drevne faciliteterikke i overblikket over facilitetsdækningen eller de idrætspolitiskestrategier, selv om mange centre eksempelvis råder over modernedanse- og gymnastiksale eller fitnessudstyr. Der er behov for et øgetkommunalt samspil med de kommercielle operatører i forhold til atindtænke ledig kapacitet i kommercielle anlæg i foreninger, uddan-nelsesinstitutioner eller andre brugergruppers efterspørgsel.
FORBEDRET ADGANG TIL OG FORMIDLING AF NATUR OGGRØNNE OMRÅDERAdgang til natur og grønne områder har stor betydning for motiva-tion til og muligheder for at dyrke en række populære idrætsaktivi-teter. Der er behov for i langt højere grad at formidle og planlæggesammenhængende motionsruter, som kan gøre det endnu mereattraktivt at løbe, vandre eller på anden vis færdes i naturen.Private landbrugsarealer eller naturområder rummer også storepotentialer for attraktiv idrætsudfoldelse i naturen. Flere kommu-ner har haft succes med at skabe sammenhængende motionsruter,hvor eksempelvis markveje eller naturstier langs markskel oglæhegn inddrages og skaber nye sammenhængende ruter af storlandskabsværdi. En udfordring for kommunerne er, at det ofte erforbundet med betaling til private lodsejere at skaffe adgang tilprivate naturområder.
HENSYN TIL DEN ORGANISEREDE IDRÆT I NATUREN OG BYENMange organiserede idrætsgrene oplever barrierer fra miljø- ogstøjkrav, trafikkrav eller private jordejere eller andre forhold, dergør det vanskeligt at afvikle stævner eller daglige aktiviteter i bådenaturen og byrummet. Der er behov for også at sikre den orga-niserede idræts muligheder for at benytte naturen og attraktiveudendørs arealer.
34
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 3
PLANSYSTEMET SKAL FREMME IDRÆT OG FYSISK AKTIVITETStatens, regionernes og kommunernes planlægning og direktiverfor den overordnede arealanvendelse spiller en afgørende rolle formuligheden for at planlægge idrætsfaciliteter og adgang til idræt ogfysisk aktivitet i det offentlige rum. Formelle krav i plansystemetom i højere grad at indtænke breddeidrættens behov for faciliteterog adgang til natur, grønne områder og byrum kan bidrage til yder-ligere at fremme idrætsdeltagelsen og undgå, at nye boligområdereksempelvis planlægges uden mulighed for at anlægge boldbaner,motionsstier osv.Sikre veje for cyklister og fodgængere og andre overordnedestrukturelle tiltag, der tager sigte på at fremme fysisk aktivitet ihverdagen, kan i højere grad end motionskampagner og målrettedeidrætslige projekter nå bredere grupper i befolkningen i forholdtil opfyldelse af de sundhedsmæssige anbefalinger om omfanget affysisk aktivitet i hverdagen.
VARETAGELSE AF DEN SELVORGANISEREDE IDRÆTS BEHOVForeningslivet og andre organiserede brugere har en stærk re-præsentation i forhold til de kommunale prioriteringer af drift oganlæg af idrætsfaciliteter, men ønsket om at fremme befolkningensdeltagelse i idræt og fysisk aktivitet stiller krav om, at alle aktø-rers, herunder også selvorganiserede brugeres, behov, inddragesmere i kommunernes idrætspolitik og generelle planlægning. Deter væsentligt for den samlede idrætsdeltagelse, at initiativer til atfremme eksempelvis vandring, løb, boldspil, rulleskøjteløb, vand-sport, cykling, ridesport m.m. prioriteres og indtænkes i kommuner-nes strategier.
KAPITEL 3
IDRÆT FOR ALLE
35
36
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
Gymnastikholdet “Humørkuglerne”. Foto: Søren Holm/DGI
KAPITEL 4
IDRÆT FOR ALLE
37
SUNDHED OG BREDDEIDRÆTTENSundhed er ingen ny dagsorden i breddeidrætten, men i takt medden øgede viden om og det større samfundsmæssige fokus på fysiskaktivitet har breddeidrætten fået en mere fremtrædende rolle somleverandør af sundhed. Baggrunden er bl.a. en stigende bekymringover, at danskernes mindre fysisk betonede arbejds- og fritidslivhar uheldige konsekvenser i forhold til udviklingen af livsstilssyg-domme i dele af befolkningen. Men også på individplan fremstårsundhedsgevinsterne i dag som en central motivationsfaktor formange voksne idrætsudøvere.Udviklingen kan sammenfattes i en række politiske udfordringer:
4
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED OG UDØVELSE AF FYSISKAKTIVITETSandsynligheden for, at den enkelte er fysisk aktiv, afhænger i højgrad af sociale faktorer som uddannelse, indkomst og tilknytningtil arbejdsmarkedet. De sociale forskelle genfinder man blandt børnog unge, hvor eksempelvis børn fra familier af lavere socialgrupperog etniske minoriteter ofte vil være mindre tilbøjelige til at dyrkeidræt og motion i fritiden. For breddeidrætten indebærer dissesociale forskelle, at der helt overordnet ligger en udfordring i atudforme bredt favnende idrætstilbud, der kan afbøde tendensernetil social polarisering på sundhedsområdet.
BEFOLKNINGENS ØGEDE SUNDHEDSINTERESSE PÅVIRKERFORENINGSLIVETOmkring 70 procent af den voksne befolkning angiver, at de erfysisk aktive ud fra helbredsmotiver, og andelen er stigende. Denøgede sundhedsinteresse er en udfordring for leverandørerne – dvs.de store idrætsorganisationer og foreningslivet under ét samt dekommercielle udbydere, hvis man på længere sigt ønsker at imøde-komme befolkningens idrætsvaner og idrætsbehov. Dette lægger optil, at de relevante aktører udvikler idrætstilbud, som modsvarerefterspørgslen efter bl.a. funktionel træning som fitness. Men ogsåudvikling og mere målrettet udbredelse af traditionelle idrætsak-tiviteter, der ikke som udgangspunkt tjener sundhedsformål, kaninspirere nye målgrupper til fysisk aktivitet.
38
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 4
BEHOV FOR EN FLERSTRENGET INDSATS OVER FOR FYSISKINAKTIVE VOKSNEEn effektiv indsats over for de fysisk inaktive befolkningsgrupperkræver en forståelse af de meget forskellige praktiske, psykologiske,kulturelle og sociale barrierer, der kan få den enkelte til at afstå fraat dyrke idræt.For breddeidrætten, ikke mindst i foreningerne, kræver det bl.a.øget fokus på udvikling af mere fleksible eller bedre koordineredeidrætstilbud, f.eks. udvidet åbningstid, lettere tilgængelighed, til-bud om familieidræt, der modsvarer de generelle forandringer, derer sket i danskernes familie- og arbejdsliv. Desuden kan oprettelsenaf holdaktiviteter med vægt på det sociale samvær og en række an-dre målrettede tilbud appellere til de inaktive, som primært søgerfællesskab omkring aktiviteterne.
BØRN OG UNGES FRAFALD OG INAKTIVITETFysisk inaktivitet og frafaldet blandt børn og unge, der øges medalderen, udgør både en idrætslig og en sundhedsmæssig udfordring.Særligt de såkaldte storbypiger – og især piger med indvandrer-baggrund – er generelt vanskelige at inddrage eller fastholde i enfysisk aktiv livsstil, når de når teenagealderen.For idrætsudbydere, kommercielle som foreningsbaserede, er denoverordnede udfordring at sikre kvalificerede tilbud, der lever op tilbørn og unges sociale og idrætslige behov gennem eksempelvis part-nerskaber om idræt efter skoletid, lektiecafeer og andre socialt beto-nede aktiviteter samt tilbud om tilpasset træning. For det øvrigesamfund er det en udfordring at sikre, at idræt og fysisk aktivitethar en central placering i hjemmet, skolen og fritidsinstitutionen, atder er veludbyggede lokale idrætstilbud, og at de fysiske omgivelserog rammer fra skolegården til boligområdet er bevægelsesvenlige.
UDVIKLING AF SUNDHEDSRELATEREDE PARTNERSKABER OGSAMARBEJDSRELATIONERDer er stigende opmærksomhed på sundhedsfremmende partner-skaber mellem bl.a. kommuner, foreninger, idrætsorganisationer ogde kommercielle udbydere om sundhedsfremmende projekter forsærlige målgrupper eller på særlige indsatsområder. Ikke mindstde nye kommunale sundhedscentre kan her få en central rolle i dekommende år.
KAPITEL 4
IDRÆT FOR ALLE
39
Men erfaringerne på området er blandede, og det er en udfordringat udvikle modeller for velfungerende partnerskaber, som formår atinddrage foreningslivet og de kommercielle udbydere på konstruk-tiv vis – og med gennemslagskraft over for de ønskede målgrupper.
SUND MAD OG BREDDEIDRÆTBreddeidrætten favner børn og unge, familier og udsatte grupper.Breddeidrætten og de steder, hvor breddeidrætten udøves, udgørderfor et potentiale for initiativer vedr. sund kost, idet der gen-nem oplysning såvel som strukturelle tiltag her er mulighed for atpåvirke mange forskellige målgrupper.
KVALITETSSIKRING AF MÅLRETTEDE SUNDHEDSRELATE-REDE TILBUDFremkomsten af flere og mere ambitiøse samarbejdsrelationer påsundhedsområdet, hvor det offentlige aktivt søger at inddrage bådeden kommercielle og den frivillige idrætssektor, stiller samtidig nyeudfordringer til den sundhedsfaglige kvalitet i indsatser målret-tet særlige patient- eller borgergrupper. Bl.a. må man forvente, atkravene til kvalitetssikring og dokumentation vil øges i fremtiden,ligesom det vil være en udfordring at sikre en ordentlig kommuni-kation mellem idrættens ledere og instruktører og ansatte i sund-hedssektoren.De øgede krav kan fordre en professionalisering af de deltagendeforeninger og kommercielle udbyderes arbejde, hvor ansættelse afmere sundhedsfagligt personale og udvikling af egentlige certi-ficeringsordninger, f.eks. i forhold til instruktøruddannelser, kankomme på tale.
FORSTÅELSE OG RESPEKT FOR FORENINGSLIVETS SÆRLIGEBEGRÆNSNINGER OG POTENTIALERDet er en udfordring fortsat at sikre forståelse for, at breddeidræt-ten primært bidrager til folkesundheden gennem sine daglige ak-tiviteter, og at der er grænser for, hvilke opgaver idrættens aktørerkan og vil påtage sig på sundhedsområdet.Hovedparten af den frivillige idræt har fokus på idrætsaktivitetenog vil kun have begrænset interesse for at gå ind i mere målrettedesundhedspolitiske indsatser. Netop dette idrætslige og lystbetonedeperspektiv på fysisk aktivitet er den frivillige idræts største aktiv,og det er hverken i samfundet eller idrættens interesse at indsnæv-re den brede danske idrætskultur gennem en øget instrumentalise-
40
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 4
ring. Med til billedet hører også, at de frivillige foreninger ofte stårsvagt i de udsatte boligområder, hvor en række af de sundhedsmæs-sige problemer ofte er koncentreret. Når det er sagt, så findes dermange eksempler på foreninger, som laver aktiviteter for særligemålgrupper; overvægtige, motorisk svage børn m.v. Det handler om,at foreningerne oplever udfordringerne nærværende i deres lokal-område og kan se mulighederne for at gøre noget.Med til billedet hører også, at øget samarbejde mellem idrætsorga-nisationer og frivillige sociale organisationer, noget som dog ikkefinder sted i særligt stort omfang i dag, fremover kan vise sig atvære en tilgang på området.
BEHOV FOR IDRÆT I UNGDOMSUDDANNELSERNEBåde ud fra et idræts- og et sundhedsperspektiv spiller idræts-undervisningen en central rolle i grundskolen og i de almengym-nasiale uddannelser (stx og hf). For grundskolen er udfordringenikke kun at styrke fagligheden i selve undervisningen, men også atudvikle skolens udemiljøer og brug af leg, idræt og fysisk aktivitet iandre sociale og undervisningsmæssige sammenhænge.I de almengymnasiale uddannelser tager idrætsundervisningenudgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra denatur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistisk og sam-fundsvidenskabelige områder. Gennem alsidighed og fordybelse ogved inddragelse af teori skaber idrætsfaget forståelse for idrættenskulturelle værdier. I de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx oghtx) er idræt ikke obligatorisk, men det er et af de obligatoriske målfor uddannelsernes første halve år, at eleverne bliver bevidste ommotion og livsstils betydning for sundhed og livskvalitet.I de erhvervsrettede ungdomsuddannelser indgår idræt normalthverken som obligatorisk fag eller tilvalgsfag på tekniske skoler (er-hvervsuddannelser og htx), handelsskoler (erhvervsuddannelser oghhx), landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler samt produktions-skoler, hvorfor der som udgangspunkt ikke findes idrætsfaciliteterher. Dette er en særlig udfordring, da netop de unge, som ikke haridræt på ungdomsuddannelserne, generelt er mindre fysisk aktiveend jævnaldrende unge i gymnasieskolerne. Det skal bemærkes, aterhvervsuddannelserne under erhvervsuddannelsesloven normalter tilrettelagt som vekseluddannelser og derved indeholder mangepraktikperioder – ofte foregår mere end halvdelen af uddannelsesti-den i praksis.
KAPITEL 4
IDRÆT FOR ALLE
41
42
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
En gruppe piger fra Vollsmose spiller fodbold på “Håbets Landshold”. Foto: Martin Foldgast/DGI
KAPITEL 5
IDRÆT FOR ALLE
43
BREDDEIDRÆTTENS SOCIALERUMMELIGHEDBreddeidrætsudvalget finder det vigtigt, at hele befolkningen uan-set forskellige forudsætninger bør have den samme lige adgang tilat dyrke idræt. Alle bør have gavn af de oplevelser og fællesskaber,som et aktivt liv i idrætten giver. Derfor har Breddeidrætsudvalgethaft særligt fokus på de grupper i samfundet, der af den ene elleranden grund møder særlige barrierer og udfordringer for idrætsdel-tagelsen.Den flydende grænse mellem social-, sundheds- og idrætspolitik gørbreddeidrættens aktører til attraktive samarbejdspartnere på detvelfærdspolitiske område.Ud over en rækkegenerellesocioøkonomiske betingelser for idræts-deltagelse finder man mennesker med merespecifikkeproblemstil-linger og udfordringer, der har betydning for deres deltagelse ogengagement i idrætslivet. Breddeidrætsudvalgets rapport eksempli-ficerer nogle af disse udfordringer ved at se nærmere på de særligeforhold og udfordringer for idrætsdeltagelsen der gør sig gældendefor visse borgere med etnisk minoritetsbaggrund og visse borgeremed funktionsnedsættelse eller handicap. Men også andre særligegrupper i samfundet kan opleve, at deres idrætsdeltagelse kan værebegrænset af deres særlige livssituation.
5
GENEREL ULIGHED I DANSKERNES IDRÆTSDELTAGELSEIdræt og motion er blandt de af befolkningen mest benyttede kul-turtilbud. Der er en klar sammenhæng mellem idrætsdeltagelsenog den enkelte borgers sociale og økonomiske situation. De socialeforskelle, som forekommer i samfundet generelt, giver sig udslag itilsvarende forskelle i idrætsdeltagelsen.Især uddannelse og indkomst er såkaldte socioøkonomiske faktorer,som har afgørende indflydelse på, hvor idrætsaktiv befolkningener. Det er faktorer, der påvirker alle danskeres idrætsdeltagelse.Blandt borgere med under 10 års samlet uddannelse, dyrker 40 pro-cent regelmæssig sport eller motion, mens tilsvarende 62 procent afborgere med 13 års uddannelse eller mere er idrætsaktive.Undersøgelser viser, at godt 50 procent af personer med indkomstunder 300.000 kroner om året dyrker regelmæssig sport eller mo-tion. Til sammenligning er tallet 69 procent blandt personer med en
44
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 5
årlig indkomst på mellem 800.000 og 900.000 kr. Idrætsdeltagelsensynes således at afspejle den sociale baggrund.
BEHOV FOR RUMMELIGE, ALMENE IDRÆTSTILBUDDer er behov for at skabe mere rummelighed i de almene idræts-tilbud. Det kan især løses af foreningsidrætten, der på grund af sinstore udbredelse som ramme for danskernes idrætsliv er central,når adgangen til idrætten skal lettes for borgere, der opleversærlige kulturelle og sociale eller fysiske barrierer for idrætsdel-tagelsen. Et eksempel på en gruppe, som i den sammenhæng kanvære relevant, er piger af anden etnisk baggrund end dansk, som ermindre aktive end andre i denne aldersgruppe.Der bør sondres mellem idrætsforeningeri udsatte boligområderog idrætsforeningergenerelt set,da der er markant forskel på dedanske idrætsforeninger, når det kommer til, hvilke ressourcer ogforhold de frivillige arbejder under, og dermed til, hvilke forvent-ninger der kan haves til udadvendthed, samarbejdsinitiativer ogrummelighed. Hvad der kan lade sig gøre for en idrætsforening i etvelfungerende, ressourcestærkt kvarter kan være langt vanskeli-gere i et udsat boligområde.I udsatte boligområder kan det være nødvendigt at styrke idræts-foreningernes ressourcer og bevidsthed om problemstillingerrelateret til særlige grupper af idrætsudøvere, bl.a. via oplysning,tilpasning af idrætstilbuddene samt uddannelse og støtte til ledereog trænere, så de bliver bedre til at rumme idrætsudøvere medsærlige barrierer for idrætsdeltagelsen. Det er ikke mindst en op-gave, som foreningsidrættens hovedorganisationer kan medvirketil løsningen af.
BEHOV FOR SPECIFIKT TILPASSEDE IDRÆTSTILBUDDerudover er der behov for specifikt tilpassede idrætstilbud medhøj faglighed. Visse problemstillinger og idrætsudøvere kræver flereøkonomiske, pædagogiske og idrætsfaglige ressourcer, end f.eks. dengennemsnitlige idrætsforening har til rådighed. Her er der brug for,at idrætten og de sociale organisationer samt det offentlige systemhjælper til med faglig bistand.
KAPITEL 5
IDRÆT FOR ALLE
45
BEHOV FOR MERE STRATEGISK PLANLÆGNING OG TVÆR-SEKTORIEL HELHEDSTÆNKNINGSocial- og sundhedspolitiske idrætsprojekter for særlige målgrupperhører både hjemme i kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger,i ministerier, i foreningsidrætten og hos de kommercielle udbydere.Der er derfor behov for at etablere strukturer, der kan koordinerepå tværs, – både internt hos breddeidrættens aktører og mellem deforskellige sektorer.Et konkret eksempel på behovet for en mere tværgående indsats erdet overlap, der kan findes mellem flere af de statslige puljer. Dermangler gennemsigtighed og mere samlede og ensartede oplys-ninger om de statsligt og kommunalt finansierede puljers formål,målgrupper, støttemidler og ansøgningsfrister.Det er ligeledes afgørende for de fremtidige indsatsers succes atinddrage erfaringer og evalueringer fra tidligere projekter i plan-lægningen. Det er i den forbindelse en udfordring at udvikle denbegrænsede viden om, hvordan idrætsdeltagelsen ser ud for van-skeligt eller anderledes stillede borgergrupper. Dette gælder ogsåstruktureret opsamling af erfaringer med hensyn til forskellige til-tag og initiativers effekter. Det er eksempelvis centralt at lære af deblandede erfaringer med partnerskabskonstruktioner i det viderearbejde. I den forbindelse er det en udfordring af sikre en formelvidensdeling mellem stat, kommuner og idrættens aktører.
BEHOV FOR FORANKRING AF PROJEKTER OG ET ØGET FO-KUS PÅ DRIFTSMIDLERPuljerne er i sagens natur tidsbegrænsede. Det bør i forbindelsemed puljerne sikres, at der også er opmærksomhed omkringmulighederne for efterfølgende forankring og drift af de social- ogsundhedspolitiske idrætsindsatser for særlige grupper. Dette gæl-der ikke mindst til idrætsforeningers virksomhed i udsatte bolig-områder, hvor idrætsforeninger ofte driver foreningsarbejde underforhold, der afviger radikalt fra foreningsidrættens gængse forhold.Socialt betinget ulighed i idrætsdeltagelsen er således en stor udfor-dring for idrættens aktører.
46
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 5
Social- og sundhedsindsatser løses primært via kommunernesgenerelle driftsmidler på området. Som supplement til dette harder gennem mange år fra statens side været iværksat midlertidige,puljefinansierede projekter, ofte med kommunal medfinansieringmålrettet bestemte grupper som eksempelvis etniske minoriteter el-ler udsatte børn. Puljer og projekter er i udgangspunktet tænkt somdynamiske og udviklingsskabende tiltag. Det ligger i sagens natur,at puljerne ofte er udmærkede løsninger på kort sigt, men ofte visersig at have begrænsninger på længere sigt, da projekterne ofte erad hoc-baserede og dermed ikke forankres i den daglige drift. I vissetilfælde har lokale midlertidige forsøgsprojekter for særlige pulje-midler endog vist sig at have negative konsekvenser for lokalområ-dets almindelige foreningsliv.
KAPITEL 5
IDRÆT FOR ALLE
47
48
IDRÆT FOR ALLE
KAPITEL 1
Get Moving kampagnen 2008. Allé Skolen i Fredericia. Foto: Nils Rosenvold/DGI
42 FORSLAG
IDRÆT FOR ALLE
49
BREDDEIDRÆTSUDVALGETS42 FORSLAGBreddeidrætsudvalget har identificeret en række hovedudfordrin-ger og fremsætter 42 forslag, som udvalget finder, er væsentligebidrag til at løse disse udfordringer. Forslagene er således udvalgetsanbefalinger til at fremme indsatsen for, at børn, kvinder og mænddyrker mere idræt og motion.Udvalget vurderer, at de enkelte udfordringer løses ved brede oglangsigtede tiltag. Forslagene er derfor grupperet under fem over-skrifter:• Idræt for børn og unge• Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper• Faciliteter – udvikling og anvendelse• Idræt i planlægningen• Motion og idræt på og for arbejdspladsen.Udvalget lægger vægt på, at det enkelte individ, forældre og fa-milien har en afgørende indflydelse på, at børn, kvinder og mændbevæger sig og dyrker idræt og motion. Der er således et væsentligtpersonligt ansvar, herunder et forældreansvar, for idræts- og moti-onsdeltagelsen.Samtidig lægger udvalget vægt på, at velfærdssamfundet bidragertil at facilitere muligheder for at dyrke idræt og motion og dervedgøre det lettere at tage et personligt ansvar. Forslagene er derfor isærlig grad fokuseret på, hvad offentlige myndigheder, organisatio-ner, foreninger, virksomheder m.v. kan bidrage med i forhold til atløse udfordringerne.Mht. økonomi forudsætter kommissoriet, at udvalgets forslag kanfinansieres inden for de nuværende rammer på området. Dette be-tyder, at det for alle de følgende forslag gælder – medmindre andeteksplicit er angivet – at hvert enkelt forslag forudsættes finansieretinden for de i dag givne økonomiske rammer på det område, somdet enkelte forslag vedrører. Dette indebærer, at udvalgets forslager at betragte som inspiration til kommunerne og ikke pålæg, somkommunerne skal gennemføre. I det omfang forslagene omsættes tillovgivning, skal de økonomiske konsekvenser af hvert forslag vur-deres, og kommunerne kompenseres i henhold til DUT-princippet.
6
50
IDRÆT FOR ALLE
42 FORSLAG
Det bemærkes, at udvalget har drøftet en række øvrige områder,herunder folkeoplysningsloven og sundhedsområdet. I forhold tilfolkeoplysningsloven fremsender udvalget rapporten til undervis-ningsministeren, på baggrund af at undervisningsministeren hartruffet beslutning om, at der skal nedsættes et udvalg, som skal sepå folkeoplysningsloven. I forhold til sundhedsområdet fremsenderudvalget rapporten til ForebyggelseskommissionenRapportens 42 forslag vil blive fulgt op af det forum, som omtales iforslag 23.
IDRÆT FOR BØRN OG UNGEUDFORDRINGDet er med til at udvikle piger og drenges bevægelsesglæde, socialenetværk og personlige kompetencer i et bredt dannelsesperspektivat deltage i idrætten. Breddeidrætsudvalget er af den opfattelse, atalledanske børn skal have lejlighed til at erfare glæden ved idræt,leg og bevægelse på en måde, så børnene får en livslang glæde vedidræt og fysisk aktivitet. Overordnet bør målet være, at alle børn ogunge får mulighed for mindst7 timers idræt og fysisk aktivitetom ugen.Der er en særlig udfordring i forhold til de teenagere, som ikkedyrker idræt eller motion. Især blandt piger i storbyområder ses enmarkant lav deltagelse i idræt og motion.Det er udvalgets opfattelse, at den obligatoriske idrætsundervisninger det centrale element særligt i forhold til udsatte og idrætssvagebørn og unge. Dette bør suppleres af fokus på idræts- og motionstil-bud i daginstitutioner samt et godt udbud af sådanne tilbud i klub-ber, SFO’er samt i idrætsforeninger og hos kommercielle udbydere.Endvidere er der behov for gode og nære idræts- og motionsfacilite-ter, herunder rekreative områder.
42 FORSLAG
IDRÆT FOR ALLE
51
FORSLAG1.Atregeringenlaver en national handlingsplan for, at alle børnog unge får mulighed formindst 7 timers idræt og fysiskaktivitet om ugen.Atidrættens organisationeri fællesskab etablerer et partner-skab, der skal samle og koordinere den frivillige idræts bidragtil regeringens handlingsplan.Atde lokale uddannelsesinstitutioner,der er uden adgang tilidrætsfaciliteter, gør en indsats for at sikre adgang til kommu-nale, selvejende eller kommercielle idrætsfaciliteter i skoletiden.Atkommunernesammen med de lokale uddannelsesinstitutio-ner gør en særlig indsats i forhold til:• efteruddannelsestiltag for lærere og pædagoger• oprettelse af ’edderkoppestillinger’ til styrkelse af samspil-let mellem skole, institutioner og idrættens aktører• inddragelse af gæsteundervisere i idrætsundervisningen.
2.
3.
4.
5.
Atidrætsudbydernei højere grad fokuserer på sociale arrange-menter, uformelle og tværgående idrætstilbud samt oplevelserfor de piger og drenge, der hverken har lyst, tid eller talent tilat satse på konkurrenceidræt i teenageårene.Atidrætsudbydernei rekrutteringen af piger og drenge foku-serer på grupper af venner, ikke blot den enkelte unge. De so-ciale netværk har stor betydning for, hvordan piger og drengeprioriterer deres fritid.Atidrættens organisationertilbyder trænere og ledere uddan-nelse, der giver dem endnu bedre mulighed for at arbejde medog forstå de unge piger og drenge samt de socialt udsatte ogidrætssvage piger og drenge – og de betingelser, ungdomskul-turen stiller for træningen.Atidrætsforeningerbør være udadvendte, bl.a. ved at tagekontakt til de unge, der falder fra, og bekymre sig om årsagen.Eksempelvis bør foreningerne have fokus på at bevare kontak-ten til unge, der i en periode rejser på efterskole.
6.
7.
8.
52
IDRÆT FOR ALLE
42 FORSLAG
9.
Atidrætsforeningernestrænere og ledere bør tilstræbe athave tæt personlig kontakt til de unge. Unge motiveres af envoksen indlevelse i deres tilværelse, der rækker ud over selvetræningen.
(Om dagtilbud:)
10.Atkommunernesætter øget fokus på muligheden for fysiskaktivitet i dagtilbud for 0-6-årige.
11.Atkommunernestøtter idrætsrelaterede partnerskaber mel-lem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, foreninger samtkommercielle udbydere med fokus på at forbedre børnenesmotivation for og adgang til idræt og bevægelse.(Om grundskolen:)
12.AtUndervisningsministeriet, Erhvervs- og Økonomiministe-riet, Videnskabsministeriet samt Kulturministerieti fællesskabinitierer forsknings- og udviklingsprojekter i forhold til ind-dragelse af teknologi i udviklingen af leg, bevægelse og idræt iskolerne.
13.Atkommunerneog skolerne ved planlægningen for grund-skolen tager højde for, at alle elever i grundskolen bør havemulighed for en times motion og bevægelse om dagen i skole-hverdagen, samt, at der i højere grad end i dag lægges vægt påen mere organiseret brug af frikvarterer og skolefritidsordnin-gers mulighed for at skabe fysisk aktivitet.
14.Atkommunerneog skolerne inddrager fysisk aktivitet i under-visningen i andre fag end idræt i grundskolen.
15.Atkommuner og idrætsudbydereer opmærksom på mulighe-derne for øget samarbejde mellem grundskole, fritidstilbud ogaktører på idrætsområdet om idrætsrelaterede tilbud - f.eks. iform af partnerskaber. Disse kan f.eks. baseres på de erfarin-ger, der er opnået i Projekt Skolesport.
16.Atidrættens organisationer og Dansk Skoleidræt inspirererskolerne til at oprette legepatruljer, hvor større børn fungerersom aktivitetsledere for mindre børn.
42 FORSLAG
IDRÆT FOR ALLE
53
(Om ungdomsuddannelserne:)
17.AtUndervisningsministerietsøger at igangsætte et projektmed fokus på idræt, motion og sundhed, som kan inspirere tilfremtidige idrætsprojekter på landets erhvervsskoler.
18.Atungdomsuddannelserneiværksætter mulighed for at til-byde idræt og motion.
19.Atidrætsudbydere og ungdomsuddannelsersøger at indgåpartnerskaber, der muliggør, at flere unges behov for idræt ogmotion tilgodeses, og at organiseringen af idrætstilbud tilpas-ses teenagepiger og -drenges behov og muligheder.
20.Atidrætsudbydereetablerer vidensopsamling, der skal af-dække ikke-aktive teenageres muligheder og behov for idræts-og motionstilbud. Det kan evt. ske i samarbejde med lokaleungdomsuddannelser og forskningscentre.Det bemærkes, at forældrenes ansvar på dette område som supple-ment til forslagene spiller en særlig stor rolle.Det bemærkes endvidere, at Undervisningsministeriet som følge afaftalen om kommunernes økonomi for 2009 er ansvarlig for nedsæt-telse af en arbejdsgruppe sammen med KL med det formål at sætteøget fokus på idræt og motion i grundskolens undervisning. Derud-over arbejdes der med at formulere mål- og indholdsbeskrivelse forSFO’erne, hvor disse bl.a. skal udtale sig om, hvorvidt de arbejdermed idræt og andre aktiviteter.
54
IDRÆT FOR ALLE
42 FORSLAG
IDRÆT FOR SOCIALT UDSATTE OGIDRÆTSSVAGE GRUPPERUDFORDRINGSocialt udsatte og idrætssvage grupper omfatter forskellige grup-per, som af sociale eller andre årsager er karakteriseret ved kun imindre omfang at benytte idrættens tilbud. Grupperne er ligeledeskarakteriseret ved at have et behov for særlig tilskyndelse, hvis deskal dyrke idræt og motion. Samtidig vil netop disse grupper havefordel af deltagelse i idrætten – og af at høste de væsentlige kultu-relle, sociale og sundhedsmæssige gevinster, som idrætsdeltagelsenkan give den enkelte.Mange aktører (myndigheder og foreninger) bidrager aktivt til atløse denne udfordring. Koordinationen og vidensdelingen mellemdisse kan blive endnu bedre.I forhold til de initiativer, der involverer den frivillige idræt i løs-ningen af denne udfordring, er det en forudsætning, at de pågæl-dende idrætsforeninger aflastes og støttes på rette vis. Det er i denforbindelse vigtigt, at det er idrætsorganisationerne som involveresog forpligtes ikke den enkelte idrætsforening.
FORSLAG(For bedre koordination:)
21.At relevanteministerieropretter en task force med henblikpå at øge socialt udsatte og idrætssvage gruppers idræts-deltagelse ved at skabe øget kvalitet, faglighed og effekt afudviklingsrelaterede projekter. Denne taskforce skal bl.a. følgenærværende rapports forslag. Taskforcen har bl.a. til opgaveat udforme en handlingsplan, som koordinerer og tematisererden statslige indsats på området. Der er med andre ord taleom en taskforce, som har til opgave at sikre den mellemmini-sterielle (eller offentlige) koordinering på området idræt forsocialt udsatte og idrætssvage grupper.
22.Atidrættens organisationeri fællesskab etablerer et partner-skab, der skal samle og koordinere den frivillige idræts bidragtil målsætningen om at involvere socialt udsatte og idræts-svage grupper i idrætten.
42 FORSLAG
IDRÆT FOR ALLE
55
23.AtKulturministeriet2-4 gange årligt afholder møder mellemde deltagende ministerier i task forcen, idrættens organisa-tioner, kommercielle udbydere samt KL for at sikre udviklingog nytænkning i forhold til indsatsen for at inddrage socialtudsatte og idrætssvage grupper i idrættens tilbud baseretpå erfaringsopsamling og tværgående viden om iværksatteog gennemførte projekter. Endvidere skal dette forum følgenærværende rapports forslag, herunder følge op på, i hvilketomfang forslagene bliver implementeret.(Øvrige forslag:)
24.AtIntegrationsministeriet, Velfærdsministeriet, Kulturministe-riet og idrættens organisationertager initiativ til en empiriskundersøgelse, der afdækker årsager til og barrierer for mang-lende idrætsdeltagelse blandt socialt udsatte og idrætssvagegrupper.
25.Atidrættens organisationersætter fokus på at inkludereandre typer af foreninger end idrætsforeninger. Disse andreforeninger kan råde over vigtige ressourcer i forhold til at fåsocialt udsatte og idrætssvage grupper til at dyrke mere idrætog motion.
26.Atidrættens organisationeri samarbejde med deidrætsfor-eninger,der har berøring med socialt udsatte og idrætssvagegrupper fokuserer på potentialet i samarbejdet med andretyper af frivillige foreninger, herunder frivillige sociale for-eninger og foreninger for etniske minoriteter med det formålat rekruttere og fastholde målgruppen som medlemmer.
27.Atidrættens organisationeri samarbejde med de lokaleidrætsforeningeri forhold til børn og unge arbejder bredt foren øget forældreinddragelse, således at visse forældres even-tuelle manglende erfaring med foreningslivet ikke påvirkerderes børns idrætsdeltagelse negativt.
28.Atidrættens organisationeri samarbejde med de lokaleidrætsforeningertænker frivilliggruppen bredere end dem, derer aktive i forhold til de konkrete idrætsaktiviteter. F.eks. kanmennesker med fysiske handicap være aktive i bestyrelsesar-bejde.
56
IDRÆT FOR ALLE
42 FORSLAG
FACILITETER – UDVIKLING OG ANVENDELSEUDFORDRINGUdviklingen i befolkningens idrætsvaner med bl.a. et stigende antalselvorganiserede idrætsudøvere sætter fokus på tilgængelighed, mul-tifunktionalitet og kapacitet i de fysiske rammer for idrætsudøvelse.Der er behov for løbende at modernisere, opgradere og udvikle nyetyper anlæg, byrum og andre udearealer. Og der er behov for at øgeopmærksomheden på samspillet mellem disse forhold. Derudover erdet en udfordring at sikre, at de eksisterende idrætsfaciliteter udnyt-tes fuldt ud, hvilket ikke altid er tilfældet i dag.
FORSLAG29.Atkommunerneetablerer et overblik over den reelle udnyttel-se af de eksisterende faciliteter samt etablerer lokale ordnin-ger, der giver bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter,både i forhold til foreninger og selvorganiserede brugere.
30.Atregeringen, KL og kommunerneved udmøntningen afmidlerne fra Kvalitetsfonden til daginstitutioner, grundskoler,idrætsanlæg og ældreområdet sætter fokus på, at modernise-ring og opgradering af idrætsrelaterede faciliteter til bredde-idræt sker med hensyn til den udvikling, der er sket i idræts-mønstret –- og herunder tilgodeser skoler, fritidsordninger,foreninger og selvorganiseret idræt.
31.Atkommunerneved nybygninger, opgraderinger og moderni-seringer af idrætsfaciliteter lægger vægt på at disse:• er baseret på en samlet helhedsplan for idrætsanlægget.Herunder at der både tages højde for, at mange typer afbrugere har adgang til idrætsanlægget, og for samspilletmellem faciliteterne og de omkringliggende arealer• tager højde for de ældste piger og drenges ændrede idræts-og fritidsmønstre. Disse lægger især op til spontan idræts-udøvelse og har behov for sociale væresteder i forbindelsemed idrætten• tager højde for forskellige målgruppers behov for kvalitet iomklædningsfaciliteter, oplevelse af tryghed, mulighed forsamvær og udvikling af idrætsaktiviteter• giver mulighed for, at hele familien kan dyrke idræt samti-dig og eventuelt samles om fælleskøkken eller sund cafémadefter aktiviteten.
42 FORSLAG
IDRÆT FOR ALLE
57
32.AtHalinspektørforeningenogidrætsorganisationerne i sam-arbejde med Lokale- og Anlægsfondenudformer en model formålrettede uddannelsesforløb for fremtidige aktivitetsledereog efteruddannelse af nuværende halinspektører. Formåleter at opkvalificere de organisatoriske og pædagogiske kompe-tencer og skabe en ny, opsøgende aktivitetslederrolle. Dennemodel kan udvikles i samarbejde med en eller flere formelleuddannelsesinstitutioner. Der skal inddrages erfaringer fraandre europæiske forsøg på området ”Sports Coordinator”.
33.Atkommunernestyrker koordineringen af idrætsfacilitetermed fortrinsret for elitesport eller faciliteter beregnet til min-dre udbredte aktiviteter både i de enkelte kommuner og påtværs af kommunegrænser. Formålet er bl.a., at eksempelvisrekvisittunge idrætsgrene eller eliteidræt for større børn, ungeog voksne tilbydes mere dedikerede faciliteter, mens lokalehalmiljøer til gengæld i højere grad åbnes for børn og selvorga-niserede brugergrupper.
34.AtLokale- og Anlægsfondeni samarbejde med relevante mini-sterier iværksætter en undersøgelse, som skal skabe klarhedover udbuddet af idræts- og bevægelsesfaciliteter/-områder iudsatte boligområder samt analysere, hvorledes disse forholdpåvirker idrætsdeltagelsen blandt beboerne i disse områder.
58
IDRÆT FOR ALLE
42 FORSLAG
IDRÆT I PLANLÆGNINGENUDFORDRINGDer er behov for, at idræt, motion og fysisk aktivitet i højere gradbliver inddraget i den fysiske planlægning, f.eks. ved udmøntning afkommune- og lokalplaner, helhedsplaner, byfornyelses- og område-fornyelsesindsatser. Der er behov for en større viden og samarbejdeom samt opmærksomhed på, hvordan der i den fysiske planlægningog anvendelsen af arealer konkret kan indtænkes idræt, motion ogfysisk aktivitet.
FORSLAG35.Atkommunernei højere grad indarbejder fysiske rum foridræt og motion i kommuneplanerne, således at f.eks. sam-menhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner forudearealer. Samtidig opfordres kommunerne til i højere gradat sikre, dels at bygherrer i deres projekter indarbejder pladstil fysisk udfoldelse, dels at idræt, motion og fysisk aktivitetindtænkes i udformningen af byens rum og pladser m.v. samt iadgangen til natur, parker og byrum samt involverer relevan-te organisationer i et samarbejde.
36.AtKulturministeriet, Miljøministeriet, KL, Lokale- og Anlægs-fonden, Friluftsrådet og idrættens hovedorganisationersupple-ret med deltagelse af ministerier i relevante sammenhænge ogmed inspiration fra det tidligere nedsatte ’Idrættens tæske-hold’ nedsætter en midlertidig gruppe, som får til opgave atkortlægge problemer med adgangsforhold og planlægning ogse på barrierer i ejerforhold, miljøregler, kommuneplaner m.m.i forhold til anvendelse af byrum, grønne arealer og naturentil såvel selvorganiserede som foreningsorganiserede motions-og idrætsaktiviteter.
37.AtMiljøministerietsammen med relevante ministerier ogstyrelser, idrætsorganisationer, friluftsorganisationer ogturistorganisationer tager initiativ til at udarbejde en over-ordnet plan for at brande Danmark som ’aktivt grønt motions-land’ i almindelighed og markedsføre attraktive naturområder
42 FORSLAG
IDRÆT FOR ALLE
59
i særdeleshed ved at skabe en national plan for et sammen-hængende og afmærket net af vandre- og motionsstier. Detteskal naturligvis tilkobles de initiativer, som allerede er i gangpå området, ligesom det kan bidrage til at støtte andre mål,f.eks. turisme. Et regionalt eller landsdækkende naturstinet-værk kan vedligeholdes og formidles i partnerskaber mellemmyndigheder og lokale foreninger.
38.Atkommunernei kommuneplanstrategierne – så vidt deter muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer ogunder forbehold for særligt tyndt befolkede områder – priori-terer alle borgeres adgang til sammenhængende og trafiksikresystemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde forløbere, vandrere og andre motionsudøvere.
39.Atkommunernei samarbejde med idrættens aktører sætterfokus på, at de mest benyttede bynære motionsområder gøresattraktive en større del af døgnet og året ved eksempelvis atetablere belysning, udendørs træningspavilloner og trænings-redskaber, omklædnings- og toiletforhold, aflåselige skabem.m. i parker, bynære grønne områder og andre arealer, derflittigt benyttes til motionsformål.
40.AtMiljøministeriet og kommunernei samarbejde med idræt-tens aktører arbejder for at gøre landbrugsarealer meretilgængelige for selvorganiseret idrætsbrug ved at arbejde forat etablere øget adgang for offentligheden ved afmærkning ogoprettelse af såvel ridestier som trampestier langs markskelog læhegn.Det bemærkes, at en række af de ovenfor nævnte forslag vil indgåi arbejdet i den arbejdsgruppe under Velfærdsministeriet, somfølger op på regeringsgrundlagets initiativ vedr. byplanlægningensunderstøttelse af en aktiv livsstil. Arbejdsgruppen skal udarbejde etkatalog med eksempler på, hvordan kommunerne kan understøttesi at arbejde med byudvikling og en aktiv livsstil.
60
IDRÆT FOR ALLE
42 FORSLAG
MOTION OG IDRÆT PÅ OG FOR ARBEJDSPLADSENUDFORDRINGArbejdspladsen er en væsentlig aktør for at give den størst mu-lige del af befolkningen mulighed for at leve et fysisk aktivt livkombineret med at arbejds- og familieliv. Det er her, en stor del afbefolkningen tilbringer en stor del af deres tid – det er her, der børsættes ind, for at få flere i fysisk aktivitet. Både for at øge trivslenog sundheden og for at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne.
FORSLAG41.Atarbejdsmarkedets parter, relevante ministerier og relevanteidrætsudbydereindgår samarbejde om, hvordan motions- ogsundhedstilbud i langt højere grad kan indgå i alle offentligeog private virksomheders personalepolitikker.
42.AtMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde medrelevante aktørerpå området udarbejder en model for frivilligsundhedscertificering af arbejdspladser baseret på de såkaldteKRAMS-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress).Certificeringen er et strategisk værktøj med det formål atfremme sundhedsarbejdet på de danske virksomheder og deri-gennem styrke den forebyggende indsats – ikke mindst overfor de mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet.
KULTURMINISTERIET, NYBROGADE 2, DK - 1203 Kbh. K
WWW.KUM.DK
