Udvalgsarbejdet blev med bred politisk tilslutning igangsat i maj 2007 som opfølgning på Folketingets debat vedr. forslag B 56 af 6. december 2006 til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.
Udvalget offentliggjorde sin rapport i april 2008, og rapporten har siden været igennem en bred høringsproces, og er blevet indgående drøftet ved sprogkonferencen, som regeringen gennemførte i oktober 2008.
Med publikationen lanceres en række initiativer til opfølgning på sprogudvalgets rapport, og samtidig gøres status over hidtidige tiltag, der ligger i forlængelse af udvalgets anbefalinger.