NOTAT

 

 

26. februar 2009

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om kommissionens forslag om oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra tredjelande MEDIA Mundus (2011-2013)

 

KOM (2008) 892

 

Notatet oversendes også til Folketingets Kulturudvalg

 

Nyt notat

 

1.       Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til et støtteprogram for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra tredjelande MEDIA Mundus for perioden 2011-2013. Der er lagt op til et samlet budget på 15 mio. EUR. Programmet omfatter støtte til projekter, der styrker informationsudveksling, uddannelse, markedsinformation og distribution af europæiske film. Forslaget følger op på pilotprogrammet Media International, som Parlamentet igangsatte i 2007.

 

Formandskabet ønsker at undersøge muligheden for vedtagelse som led i 1. behandlingen af sagen.

 

2.       Baggrund

Kommissionen henviser til, at den europæiske audiovisuelle sektors største problem på de internationale markeder er den begrænsede udbredelse af audiovisuelle værker. De forskellige europæiske markeder er opsplittede på grund af sprog og struktur. Dette rammer udbredelsen af europæiske produktioner på tredjelandes markeder og forhindrer den europæiske audiovisuelle industri i at drage fuld fordel af mulighederne for international ekspansion. EU’s eksisterende audiovisuelle støtteprogrammer (MEDIA 2007, Euromed-programmerne for audiovisuelle medier II eller EU-AVS-programmet for film) kan ifølge Kommissionen ikke løfte alle udfordringerne i den hurtige internationalisering af den audiovisuelle sektor.

 

3.       Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er TEF artikel 157 (industri) og 150 (erhvervsuddannelse). Vedtagelse i Rådet sker med et kvalificeret flertal og i fælles beslutningstagen med Europa-parlamentet i henhold til bestemmelserne i TEF artikel 251.

 

4.       Nærhedsprincippet

Ifølge Kommissionens forslag er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Det er Kommissionens opfattelse, at en fælles tilgang kan føre til en større og positiv virkning, bæredygtigt globalt netværkssamarbejde og således en gradvis ændring af globale markedsstrukturer. Det vil være særlig fordelagtigt for mindre medlemsstater.

 

Det er regeringens vurdering, at fællesskabsindsatserne komplementerer de nationale indsatser, som hovedsageligt omfatter selve produktionsfasen. Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5.       FormÃ¥l og indhold

Programmets hovedmål er:

 

Disse mål kan beskrives nærmere i tre specifikke mål:

 

Efter princippet om gensidig fordel skal branchefolk fra lande, der deltager i programmet, og deltagere fra andre lande i fællesskab foreslå og gennemføre projekter under programmets foreslåede tre aktionslinjer, der omfatter

1.       Styrkelse af informationsudveksling, uddannelse og markedsinformation (f.eks. støtte til udvikling og gennemførelse af uddannelses moduler)

2.       konkurrenceevne og distribution (f.eks. gennem styrkede markedsføringsfremstød at øge offentlighedens opmærksomhed om udgivelse af film fra EU-lande over hele verden)

3.       Distributionsstøtte (f.eks. at støtte projekter, der præsenteres af biografejere i EU og tredjelande med henblik pÃ¥ at programsætte et betydeligt antal henholdsvis europæiske og tredjelandes film i kommercielle premierebiografer).

 

Kommissionens forslag til støtteprogrammet MEDIA Mundus er foreslået til at gælde for perioden 2011-2013. Det samlede budget for programmet foreslås at være på 15 mio. EUR, heraf 13,5 mio. EUR til aktionerne og 1,5 mio. EUR til gennemførelse af programmet.

 

6.       Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men skal efter det oplyste have plenarafstemning om forslaget primo maj 2009.

 

7.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

8.       Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark ud over Danmarks bidrag til EU-budgettet på ca. 2 pct. (svarende til ca. 2.250.000 DKK).

 

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

9.       Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Det Danske Filminstitut, Media Desk Denmark, Producentforeningen, Danske Filminstruktører, Foreningen af danske distributører, Den Danske Filmskole, UNESCO Nationalkommissionens Kulturudvalg, UNESCO Nationalkommissionens Kommunikationsudvalg, dk4, DE, MTG A/S, SBS A/S, TV 2/Danmark A/S, TV 3, TvDanmark A/S. Fristen var den 17. februar.

 

Det Danske Filminstitut (3. februar 2009) finder forslaget relevant og vedkommende. Med hensyn til kravet om antal deltagere i konsortier, der vil kunne opnå støtte, henleder Det Danske Filminstitut opmærksomheden på, at langt de flest udviklings- og udvekslingssamarbejder mellem Danmark og tredjelande finder sted på bilateral basis. Det Danske Filminstitut mener, at det inden for programmet bør være muligt at støtte bilaterale projekter, som har potentiale til at udvikle sig til netværk med flere deltagende lande.

 

DR (17. februar 2009) støtter forslaget, idet DR forudsætter, at betegnelsen "av-industrien" inkluderer public service-broadcastere.

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Det foreslåede program lægger op til øgede partnerskaber med tredjelande på filmområdet, og vil henholdsvis styrke danske films internationale muligheder og øge mangfoldigheden i udbuddet af film fra tredjelande i de danske biografer. Regeringen kan derfor støtte forslaget til et nyt program.

 

11.   Generelle forventninger til andres landes holdninger

Forslaget er blevet præsenteret og drøftet i Rådets arbejdsgruppe om av-spørgsmål den 10. februar 2009 og 20. februar 2009. På møderne var der generel opbakning fra medlemslandene til forslaget.

 

12.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.