Kulturpolitisk
Fællesudtalelse af 17. februar
Fra livemiljøets
organisationer til Kulturministeren
[spillesteder dk], Dansk Rock Samråd,
Festivaldanmark og Music Export Denmark har ved fælles foretræde for
Kulturminister Carina Christensen d. 17. februar, orienteret Ministeren om
status og vilkår for de rytmiske koncerter, og i den sammenhæng overrakt hende
følgende tre kulturpolitiske statements.
- - -
[spillesteder dk]
Landsdækkende brancheorganisation for de 77 vigtigste, rytmiske spillesteder
ROSA – Dansk Rock Samråd
Genreorganisation for rock, pop, electronica og beslægtede genrer
Festivaldanmark
Brancheorganisation for landets 16 største, rytmiske musikfestivaler
MXD – Music Export Denmark
Musikeksportinitiativ
der kommercielt og kulturelt promoverer dansk, rytmisk livemusik i udlandet
… udtaler:
â€Strukturer og konjunkturer i musikkulturen er i opløsning! Pladebranchen, der tidligere var livsnerven og det økonomiske fundament i rytmisk musik, har mistet sin centrale rolle, og livemusikkens visuelle, nærværende og unikke udtryk ser ud til at fÃ¥ en mere central rolle i fremtiden. Den kunstneriske udvikling i de rytmiske musikmiljøer er i top, og publikum vil mødes med den idérigdom og nuancering som kunstnerne i dag ønsker- og kan levere. For at sikre denne fortsatte udvikling og gøre dansk livemusik attraktiv, pÃ¥ den hjemlige og udenlandske scene, opfordrer vi Kulturministeren til at gÃ¥ forrest i skabelsen af et nyt ’produkt’ med udspring i livemusikken, til erstatning for det økonomiske fundament for talentudvikling som salget af plader tidligere var.â€
â€Det er nu vi skal høste frugterne af det fremsynede arbejde, som landets
kulturpolitikere, sammen med det daværende Statens Musikråd og et enigt
musikmiljø såede kimen til, med ’spillestedslovens’ tilblivelse i 2000.
Ambitionen om et styrket livemiljø har virket efter hensigten; Kommunerne har
sammen med Staten taget ansvar for udvikling af en ungdommelig og kulturel
politik på den levende musiks område, og spillestederne kan i dag løfte
implementeringen. Kulturministeren bør følge op med nye løsningsmodeller for
dansk musikliv – hvor kulturpolitik, teknologi og kommerciel drift samles i
et koncept, der minder om det vi i dag kender fra filmindustrien.â€
â€Vi anbefaler Kulturministeren at kvalificere de offentlige pengestrømme
indenfor musikområdet bedre, således at kunst og kulturressourcer fokuseres
mere på udvikling end på opretholdelse. At musik er småt/smalt eller
gammelt må ikke være diskvalificerende, men fortsat drift er afhængig af
udvikling. Tilskud til opretholdelse, alene på grund af det bevaringsværdige,
er en museal, kulturbevarende forpligtelse, som ikke kan stå alene i en
dynamisk kunst- og kulturpolitik. Den nuværende tilskudspolitik på musikområdet
er alt for elitær, reproducerende og ensemblebaseret. Tænk hvis vi tilsvarende
havde en billedkunststøtte, der fokuserede meget mere på at genskabe Rembrandt,
frem for at udvikle nye værker.â€
Udtalelsen sendes til pressen og folketingspartiernes kulturpolitiske ordførere d. 18. februar