Fra: Jakob Brixvold @ spillesteder dk
[mailto:[email protected]]
Sendt: 2. februar 2009 17:18
Til: Finn Skriver Frandsen
Cc: 'Jesper Nordahl'
Emne: Foretræde for Folketingets Kulturudvalg
Kære Finn Skriver Frandsen,
De rytmiske spillesteder i Danmark er, grundet den finansielle krise og mangel på statslige tilskud, under hårdt økonomisk pres.
- Under de nuværende samfundsøkonomiske forhold er de høje krav til spillestedernes egenindtjening på restaurationsdrift og billetsalg, et ualmindeligt dårligt match til de opdrag om vækstlagspleje og genreudvikling, der er en naturlig følge af de offentlige tilskud.
- Spillestedsområdet fik i 2000 sin egentlige kulturpolitiske blåstempling med en ’spillestedslov’, og området har siden gennemgået en professionalisering og bidraget til en stor, kunstnerisk opblomstring for den rytmiske musik. Men nu er rammen mere end udfyldt – Statens Kunstråds Musikudvalg har skåret antallet af Regionale Spillesteder fra 20 til 18, trods det at 27 kommuner stod klar med delfinansiering, og de honorarstøttede spillesteder modtager ifølge tilsagnsskrivelserne 7% mindre i tilskud i år, end der er kunstnerisk belæg for, fordi midlerne ikke slår til.
Resultatet er at økonomien i spillestedsmiljøerne hænger særdeles dårligt sammen, og flere spillesteder er deciderede lukningstruede.
Ovenstående vil vi gerne orientere og dokumentere for Folketingets Kulturudvalg, og beder derfor om foretræde.
[spillesteder dk] er brancheorganisation for landets 77 mest profilerede spillesteder.
Bedste
hilsner
Jakob Brixvold
Sekretariatschef
[spillesteder dk]