Formand for Folketingets Kulturudvalg, Karin Nødgaard
Kære Karin Nødgaard
Det var en fornøjelse at træffe dig og din far til åbningen af DRs koncerthus i
lørdags.
Det var en god anledning til endnu en gang, at sige din far tak for hans store
indsats for Roskilde Domkirke.
Du nævnte også at du – og evt. hele kulturudvalget – måske kunne have lyst til
at aflægge et besøg i Roskilde for at blive orienteret om byens kulturelle
aktiviteter og planer.
Roskilde har – synes vi selv – et rimeligt kulturelt aktivitetsniveau, og der ligger store planer for byens fremtidige kulturelle udvikling.
Status for byens kulturelle institutioner i dag er følgende:
Roskilde Festival – en af Europas største festivaler og et ikon i dansk
og europæisk musikformidling.
Roskilde Domkirke – det ene at tre danske verdensarvssteder på UNESCOs
liste og verdens fremmeste kulturarv.
Vikingeskibsmuseet – der rummer et enestående arkæologisk fund og
samtidig har en fremtrædende international formidlingsprofil.
Museet for Samtidskunst – Danmarks hovedmuseum for lyd- og videokunst, for kunstneriske blandformer og for avantgarden i kunstneriske udtryk. Internationalt anerkendt.
Åben Dans – Danmarks eneste
egnsdanseteater. Eksperimenterende – og meget fokuseret på skoleformidling.
Gimle – Roskildes regionale spillested.
Roskilde Bibliotek – Regionens hovedbibliotek og bredt aktivt indenfor
kulturformidling.
Roskilde Museum – et af landets største kulturhistoriske museer.
Permanente udstillinger under medvirken af kunstnerne Maja Lisa Engelhardt og
Peter Brandes. Omfatter desuden: Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet,
Roskilde Domkirkemuseum, Fjordmuseet i Jyllinge, Lejre Museum og Tadre Mølle.
Desuden kan man nævne:
Af fremtidige projekter vil jeg gerne nævne:
Museet skal være et kulturhistorisk samtidsmuseum, der med udgangspunkt i rock’en skal fortælle om efterkrigstidens samfundsudvikling – og om opkomsten af historiens første ungdomskultur. Det blev samtidig den første egentlige globale bevægelse. Gennem musikken skabte man et umiddelbart forståeligt kommunikationsmiddel – som samtidig havde gennemslagskraft på alle sociale niveauer.
Roskilde Kommune har stillet grund og 50 mill. til rådighed for projektet – og foreløbig er der gennem fonde indsamlet yderligere 40 mill.
Rockmuseet er formelt en del af
Roskilde Museum.
Det skal være fyrtårnet i en ny meget spændende bydel i Roskilde, kaldet
Musicon. På et areal, svarende til Holmen, skal der udvikles en ny bydel tæt på
centrum, båret af musiske begreber. Rockmuseet vil således også få karakter af
bydelshus – og vil indgå i et nyskabende arkitektonisk samarbejde med et
kommende musisk vækstmiljø, kaldet Inkubator, antageligvis en musisk højskole
og et nyt hovedkvarter for Roskilde Festival.
Med ovenstående vil jeg gerne pege på, at Roskilde måske kunne tjene som et eksempel på det kulturelle aktivitetsniveau i provinsen – og på kulturinitiativer, som får både national og international betydning.
Det ville være os en glæde, at præsentere dette for dig - og meget gerne også det samlede kulturudvalg - såfremt det måtte have interesse.
Jeg skal se frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Frank Birkebæk