Bilag 1
Du er her: kunst.dk - Kunstrådet - Kunstrådet indstifter formidlingspris
Kunstrådet vil uddele en pris til en person eller en redaktion, som i særlig grad har bidraget til den kritiske kulturjournalistik eller som har præsteret en selvstændig, nyskabende kunstformidling inden for massemedierne. Kunstrådets Formidlingspris er på 100.000 kr. og uddeles en gang om året i 2008, 2009 og 2010. Med prisen ønsker Kunstrådet at støtte og promovere dagsordensættende og nyskabende måder at bedrive kulturformidling på.
Formanden for Kunstrådet Mads Øvlisen udtaler:
- Med Formidlingsprisen ønsker Kunstrådet at sætte fokus på den vigtige rolle, formidlingen spiller i udviklingen af kunst i Danmark og at skabe øget opmærksomhed omkring kunstformidling og kritisk journalistik.
- Det er Kunstrådets opfattelse, at der er blevet markant sværere at synliggøre og kvalificeret debattere kunsten gennem de traditionelle medier. Hvor kunsten indtil for få år siden fyldte meget i DR og de store dagblade, er det vort indtryk, at kunst- og kulturstoffet i dag prioriteres lavere på mange redaktioner. Det er Kunstrådets indtryk, at massemediernes kulturjournalistik snarere tager form af produktlancering og forbrugerinformation end egentlig kritisk, debatskabende kunstformidling.
Til at udpege årets prismodtager har Kunstrådet nedsat en uafhængig jury, som består af:
Læs mere om juryen, kriterier for prisen m.m. på www.kunstraadet.dk
Yderligere information fås hos medlem af Kunstrådet, Birgit Bergholt tlf. 28 54 62 90 eller sekretariatschef Martin Vive Ivø, tlf. 24 84 27 62.
Sidst opdateret af Benjamin Enzenberg d. 09.10.08.
Statens Kunstfond / Kunstrådet / Kunststyrelsen / H.C. Andersens Boulevard 2 / 1553 København V. / +45 33 74 45 00 / ks@ kunst.dk
Brugerundersøgelse
Kære bruger
Bilag 2
Du er her: kunst.dk - Kunstrådet - Nyheder - Kunstrådet hjælper flere udenlandske kunstnere til Danmark
Ordningen bygger på de positive erfaringer fra en tilsvarende ordning på billedkunstområdet, som nu udbredes til også litteratur-, scenekunst- og musikområdet.
De udenlandske kunstnere skal indstilles til opholdet af en institution eller anden professionel aktør inden for det danske kunstliv f.eks. en kunsthal, et galleri, et institut, et teater, en festival, et orkester eller en kommune. Indstilleren skal i samarbejde med kunstneren udarbejde et program for opholdet bl.a. for at sikre, at kunstneren får etableret et netværk og indgår i et samarbejde med det danske kunstliv om eksempelvis en forestilling, en koncert, en oplæsning, en udstilling, en workshop, en master-class, et foredrag eller lignende.
Kunstrådet forventer at 25–30 udenlandske kunstnere om året vil komme til Danmark med støtte fra ordningen, som rådet foreløbigt har afsat 6 mio. kr. til over de næste par år.
Formand for Kunstrådet Mads Øvlisen udtaler:
Yderligere information og/eller kontakt til
formand for Kunstrådet, Mads Øvlisen, fås hos sekretariatschef Martin Vive
Ivø, tlf. 3374-4511 eller kommunikationschef Lene Lund Hansen, tlf. 4110-1371.
FAKTA OM DIVA
Yderligere information om ansøgning på Kunstrådets
hjemmeside
Sidst opdateret af Benjamin Enzenberg d. 15.09.08.
Statens Kunstfond / Kunstrådet / Kunststyrelsen / H.C. Andersens Boulevard 2 / 1553 København V. / +45 33 74 45 00 / ks@ kunst.dk
Brugerundersøgelse
Kære bruger
Bilag 3
Du er her: kunst.dk - Kunstrådet - Nyheder - Kunstrådet indkalder ideer
Kunstrådet ønsker at sprænge rammerne for,
hvordan kunststøtte uddeles ved at støtte gennemførelsen af markante
kunstneriske projekter og initiativer uden på forhånd at have fastlagt puljer
og beløbsrammer. Kunstrådet inviterer i stedet kunstnere, kunstorganisationer,
kommuner og andre til at komme med inspiration, gode ideer og konkrete forslag.
Formand for Kunstrådet, Mads Øvlisen, udtaler:
- Med ideindkaldelsen ønsker vi at gå nye veje og bryde med
rådets vante måde at uddele kunststøtten på. I stedet for faste puljer med snævre
kriterier, åbner vi for fornyelsen ved at bede om nye idéer og inspiration
udefra. Det eneste vi har fastlagt på forhånd er, at projekterne skal være
tværkunstneriske og markante – ikke nødvendigvis forstået som store projekter,
men som visionære projekter, der for alvor kan rykke. Kunstrådet har som
bekendt kun begrænsede frie midler til rådighed, men vi er parate til at
anvende en stor del af de årlige 15-20 mio. kr. til dette initiativ.
Kunstrådet indkalder hermed ideer til projekter og initiativer, som involverer
flere af de fire kunstarter, rådet støtter - billedkunst, musik, litteratur og
scenekunst - og som vil give mange mennesker mulighed for at opleve og opfatte
kunst på en ny måde. Samtidig skal projekterne gerne stimulere debatten i
samfundet om kunstens væsen og nødvendighed og medvirke til at placere Danmark
som fornyer på den internationale kunstscene. Kunstrådet vil ved udvælgelse
blandt de indsendte ideer lægge særlig vægt på, at de bygger på talent og
kvalitet og kan gennemføres på et højt kunstnerisk og professionelt niveau.
Projekterne skal udformes i relation til et eller flere af Kunstrådets fire
udvalgte indsatsområder: Kunsten og globalisering, Kunsten og kommunerne, Børns
og unges møde med kunst samt Formidling. Der er deadline for fremsendelse af
ideer til Kunstrådet 1. september.
Læs mere om ideindkaldelsen
Sidst opdateret af Kristina Cheetham d. 23.06.08.
Statens Kunstfond / Kunstrådet / Kunststyrelsen / H.C. Andersens Boulevard 2 / 1553 København V. / +45 33 74 45 00 / ks@ kunst.dk
Brugerundersøgelse
Kære bruger