Kulturudvalget 2008-09, Erhvervsudvalget 2008-09
KUU Alm.del Bilag 1, ERU Alm.del Bilag 5
Offentligt
596146_0001.png
596146_0002.png
KulturministerietNybrogade 21203 København KAtt.: Jacob Christian Bertram og Jesper HermansenSendt pr. e-mail til:[email protected]; [email protected]; [email protected]
6. oktober 2008Høring over rapporten ”Sprog til tiden”Som svar på Kulturministeriets høringsforespørgsel over rapporten ”Sprog til tiden”, modtaget viaAkademikernes Centralorganisation, samt i fortsættelse af Kulturministeriets Sprogkonference den2. oktober 2008, kommenterer C3 ledelse og økonomi hermed som følger, idet der tages konkreteudgangspunkter i hovedproblemstillingerne: For eller imod dansk henholdsvis engelsk på universi-teterne, samt i erhvervslivet og nationen som helhedsom undervisnings- og forskningssprogsom kommunikationssprog generelt
Beherskelse af erhvervssprog er en forretningsparameter på linje med øvrige erhvervsøkonomiskediscipliner, som med den øgede globalisering kommer i stigende fokus.Engelsk har udviklet sig til ”Corporate Language” der som minimum og bredt i virksomheds-organisationerne skal kunne beherskes på forhandlings- og kontraktniveau. Det er her ikkelængere et speciale at beherske engelsk.Lokale sprog i markeds- henholdsvis kontaktområder skal kunne beherskes på socialiserings-niveau til dækning af de mest basale kommunikationsbehov.Derudover henholdsvis alternativt skal man beherske eller være forberedt på et af hoved-sprogene: kinesisk / russisk / spansk / fransk / arabisk, etc. samt mønstre en generelsprogforståelse hhv. fornemmelse for sprogtilpasning.Internationalisering inden for uddannelsesverdenen foregår i vidt omfang i Danmark i modsætningtil i virksomhedsverdenen hvor den primært foregår i udlandet i form af fx datterselskabs- ogmarkedsaktiviteter. Der bør dog rettes opmærksomhed mod nødvendigheden af at danskeuddannelsesinstitutioner skal kunne operere i eget regi i udlandet, herunder udbyde danskeuddannelser med tilhørende eksamensbeviser.Vore uddannelsesinstitutioner skal:kunne udruste de studerende, danske såvel som udenlandske, til at kunne fungereog begå sig internationalt, ligesom de selv skal kunne operere internationalt.kunne tiltrække udenlandske studerende, som ønsker at tilegne sig desærlige færdigheder fra danske henholdsvis nordiske uddannelsesmiljøer.
1
Der eksisterer særlige problemområder vedr. underviseres og instruktørers sprogkundskaber,der som udgangspunkt skal være bedst mulige, uden at der derved opereres med certificerings-modeller til sikring heraf.På forskerområdet er den sproglige mangfoldighed og beherskelsen af hovedsprogene en grund-læggende forudsætning for at kunne slå sig igennem.Bagved henholdsvis som fundament for ovenstående ligger dansk, som en forudsætning for atudvikle de nævnte færdigheder i hele det uddannelsesmæssige udviklingsforløb, men med dekommunikationsmæssige begrænsninger der ligger i sprogområdets størrelse.Den typisk og historisk dokumenterede danske flair for international adfærd skal dyrkes ogfremmes – netop med udgangspunkt i sprogområdets og nationens begrænsede størrelse og deraffølgende styrkepositioner, som tilsvarende er tilfældet for eksempelvis Holland.I tillæg til ovenstående praksisorienterede problemstillinger, kræves fortsat fokus på højestmulige sproglige specialkompetencer, indlært i et fuldt bachelor- og kandidatforløb, eksempelvisfor anvendelse i forbindelse med tolkeopgaver og opgaver af tilsvarende principielle karakter. Derkan i denne forbindelse blive tale om nødvendige overvejelser omkring opretholdelse og vedlige-holdelse af den nationale og sprogmæssige suverænitet.Dansk sprogpolitik og -praksis må ikke isoleres fra omverdenen. Der efterlyses således størstmuligt engagement heri fra virksomhedernes side, samt fra erhvervslivets myndigheder oginteresseorganisationer.
Med venlig hilsenPovl TiedemannUddannelseschefC3 ledelse og økonomi
c.c.:Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi.Undervisningsministeriet.Folketingets Uddannelsesudvalg.Økonomi- og Erhvervsministeriet.Folketingets Erhvervsudvalg.Folketingets Kulturudvalg.Akademikernes Centralorganisation.Kommunikation og Sprog.DEA Danmarks Erhvervsforsknings Akademi.Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.CBS Copenhagen Business School.Danske Universiteter.
2