KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 97: Indenrigs- og Socialministeriets statusrapport om nærdemokrati samt publikation med 11 eksempler på nærdemokrati i de danske kommuner udarbejdet af Indenrigs- og Socialministeriet og KL i fællesskab

IndholdBallerup Kommune:Nærdemokrati er et fælles aNsvar ......................................................4odense Kommune:BorgerpaNelet er et godt pejlemærke ..............................................6morsø Kommune:kodeks for BorgerNe skal styrke dialogeN på mors................8svendBorg Kommune:dialog på BorgerNes præmisser ...........................................................11holBæK Kommune:lokaldemokrati i praksis ..........................................................................14hedensted Kommune:lokalrådeNe er politikerNes rodNet................................................16næstved Kommune:laNd og By kNyttes sammeN.....................................................................18vejle Kommune:tag afsæt i BorgerNes egNe ressourcer ..........................................20odder Kommune:digital BorgeriNddragelse virker i odder ....................................23esBjerg Kommune:frivillighedspolitik hjælper sårBare Borgere i esBjerg .....26grIBsKov Kommune:håNdBog viser vej for BorgeriNddragelse i griBskov............282

Forordet godt nærdemokrati kan ikke styres centralt fra. det skaludspringe og spire gennem lokalt engagement og lokale ideer,og fra dem som har fingrene nede i den lokale muld.Nærdemokratiet skal formes af dem, som har beslutningernetæt på, og der skal være plads til variation og inspiration. derskal kunne tages hensyn til de mange lokale forskelle, somlandets 98 kommuner heldigvis også byder på.de 11 eksempler, indenrigs- og socialministeriet og kl ifællesskab har fundet og fremhævet i denne publikation, erfremragende eksempler på dette.eksemplerne er vidt forskellige og spænder fra frivilligheds-politikker for samarbejdet med sociale foreninger, strate-gier for borgerinddragelse og lokaldemokrati, udvikling afborgerinddragelse gennem borgermøder og anvendelsen aflokalråd, til de mere konkrete eksempler som uddannelse afudviklingsagenter, nedsættelse af lokaludvalg, elektroniskeborgerpaneler og tv-transmittering af byrådsmøder på nettet,formulering af kodeks for borgerne i kommunen og udarbej-delse og brug af en håndbog for borgerinddragelse.de valgte eksempler dækker langt fra alle de gode tiltag, derfindes ude i kommunerne, men de viser en alsidighed og etengagement i arbejdet med nærdemokratiet. de bekræftersamtidig, at nærdemokratiet står højt på dagsordenen imange kommuner, og at kommunerne har taget udfordringenop og arbejder målrettet med at få nærdemokratiet til fortsatat udvikle sig.det er vores håb, at eksemplerne kan være til inspiration foralle, der arbejder med nærdemokrati i kommunerne.Erik Fabrin og Karen Ellemann

nærdemoKratIer et fælles aNsvarAf Søren Peder Sørensenen målrettet kommunikation. fokus på inddragelse af grup-per, som let overses. en reel og åben beslutningsproces.det er nogle af de hovedpunkter, som indgår i resultaterne fraden store borgerhøring, som Ballerup kommunalbestyrelse isamarbejde med teknologirådet gennemførte i februar 2008.en hel dag arbejdede borgere og politikere med, hvordan manstyrker nærdemokrati og borgerinddragelse. i dag er kommu-nalbestyrelsen i fuld gang med at implementere nogle af deover 50 forslag, som er blevet formuleret.konkret betyder det, at kommunen indfører en fast procedurefor, hvordan borgerne kan blive inddraget, når der skal udfor-mes nye politikker i kommunen. i hvert enkelt tilfælde skal dertages politisk stilling til, hvordan formen for borgerinddragel-sen skal være, og hvilke borgere der skal høres.– det sker jo, at vi ikke får spurgt folk, selvom vi har et ønskeom at inddrage borgerne. derfor er det vigtigt, at vi medstrategien sikrer os, at det ikke kikser. der skal være en fastprocedure. jeg mener, at der i alt, hvad vi foretager os, skalvære en plan for, hvordan borgerne inddrages, siger borgme-ster ove e. dalsgaard (s).den politiske beslutningsproces. den nye strategi rækkervidere, da den sætter fokus på at inddrage den enkelte borger.– Borgerne kan bidrage med lokal viden, som beslutningsta-gerne har brug for at kende til for at træffe gode beslutninger,fortæller stadsarkitekt anne-gitte hjort, der er én af tovhol-derne i nærdemokratiprojektet.– det rækker ud over et kundeagtigt forhold, hvor kommunenyder servicetilbud. her handler det om at inddrage borgerensom medborger – ikke som enkeltperson eller som bruger afde kommunale ydelser. vi opfordrer til, at borgeren bidragermed et samfundsansvar, med tanke for helheden. vores stra-tegi er så at sige at få borgeren ud af busken, siger hun.forvaltningen og kommunalbestyrelsen forpligtes på i hvertenkelt tilfælde at overveje, hvem man skal høre. og hvor manskal tage hensyn til, hvordan man kommer i dialog med grup-per af borgere, som er relevante, men som ikke selv henvendersig. det rejser en række spørgsmål om kommunikation.inviterer man til en dialog, har det større effekt at sende etpersonligt brev til en borger end at indrykke en fælles an-nonce i for eksempel Ballerup Bladet. desuden indgår opret-telsen af en nærdemokratiportal på kommunens hjemmesidesom en vigtig faktor. her kan man gøre brug af interaktivefunktioner som blogs og afstemninger.– vi har jo tradition for at indkalde til borgermøder, men ofte

Gennemsigtighedet af resultaterne fra den store borgerhøring er, at inddragel-sen af borgerne skal ske tidligt i den politiske beslutnings-proces, og den skal være reel. et af kravene er, at der skal skeen opfølgning og tilbagemelding om sagens videre forløb tildeltagerne i en inddragelsesproces.Borgernes bidrag til debatten skal så vidt muligt være aflæse-lige og genkendelige, enten direkte i beslutningernes indholdeller i et forord, en dagsordenstekst eller lignende, hvor dergøres rede for de politiske valg og prioriteringer, der ligger tilgrund for den endelige beslutning.”kommunikationen skal være åben og professionel. kommu-nikationsformen skal tilpasses formålet og vil være forskellig,alt efter om formålet eksempelvis er at informere eller at gå idialog med borgerne. i kommunikationen skal det altid over-vejes, hvordan man når målgruppen: skal der kommunikeresvia særlige medier, kontaktpersoner eller andet”, hedder det i”strategi for Nærdemokrati”.

Nu gælder det så om at føre de mange ideer og visioner ud ilivet. en stor opgave venter for kommunens ansatte, der skalimplementere borgerinddragelsen i kommunens hverdag. derarbejdes blandt andet med en værktøjskasse, som skal væreen hjælp til at gennemføre forskellige proces- og mødetyper.– det er en svær øvelse at implementere denne tankegang. detkræver en lang proces, hvor vi alle skal vænne os til formen.men strategi for Nærdemokrati kan være et redskab til atsikre kontinuiteten, så traditionen for dialog og inddragelsevidereføres og udvikles, siger anne-gitte hjort.eller som kommunaldirektør anders agger udtrykte det påborgerhøringen i februar:– det repræsentative demokrati kan ikke alene sikre engage-ment og fælles ansvar i hverken store eller små fællesskaber.derfor bruger vi borgerinddragelse som et redskab. menredskabet skal bruges med omtanke.

Borgerpaneleter et godt pejlemærKeAf Søren Peder Sørenseni odense er brugen af et elektronisk borgerpanel et vigtigtelement i kommunens politik om øget borgerinddragelse. ogde foreløbige erfaringer ser lovende ud.første gang, borgerpanelet blev spurgt, var i marts 2008, dadet skulle forholde sig til en række spørgsmål i forbindelsemed byrådets visionsforslag ”at lege er at leve”.et repræsentativt udvalg på 1.614 borgere blev spurgt, og afdem svarede 85 procent tilbage med bud på, hvordan odenseskal være som by.– det digitale borgerpanel skal gøre det lettere for kommunenat danne sig et indtryk af borgernes holdninger på en rækkeforskellige områder, siger projektleder og branding-konsulentrune Bager, der sammen med projektleder martin petersenhar udviklet borgerpanelet i samarbejde med konsulentfir-maet enalyzer.– til forskel fra en meningsmåling kan den bruges til mereåbne besvarelser, hvor borgeren uddyber, hvad han eller hunmener. derved kan der dukke nye holdninger og synspunkterop i debatten, siger han.i 2008 er der indtil videre gennemført tre undersøgelser, nem-lig den om visionsforslaget, én om kommunens miljøpolitikog én om de trafikale forhold i midtbyen. den fjerde undersø-gelse beskæftiger sig med bosætningsmønstret i kommunen.fordi de mener, at det skaber udvikling og nytænkning.omvendt gav kritikerne i borgerpanelet udtryk for, at sloga-net var ukonkret og useriøst. Én anførte, at ”en vision skaberingenting, en by skaber ingenting, det gør individerne, sombor i samfundet”.i undersøgelsen om miljøpolitikken, hvor 65 procent af de1.900 inviterede borgere deltog, pegede et flertal på, atkommunen skal satse på at blive landets grønneste storby.desuden står vedvarende energi og styrkelse af den kollektivetrafik højt på borgernes ønskeliste.

netværk i boligområderdet elektroniske borgerpanel er en vigtig brik i den politik omøget borgerinddragelse, som odense Byråd vedtog i juni 2007.overordnet bygger politikken på, at den skal styrke kommuni-kationen mellem borgere og politikere og udbygge borgernesog lokalområdernes mulighed for at få større indflydelse påegne forhold. desuden skal den ses i tæt sammenhæng meden række andre indsatser, for eksempel informations- og kom-munikationspolitik, it-udvikling og sundhedspolitik.konkret har man øget borgerinddragelsen i relation til en for-muleret frivillighedspolitik. i lokalområderne er der planer omat oprette styringsnetværk, og man er i færd med at afsøgemulighederne herfor i et enkelt boligområde. hertil kommer,at borgerinddragelsen knyttes til en række tiltag, der er tagetfor at forbedre de udsatte gruppers tilværelse i odense.

borgerne, blandt andet borger- og debatmøder.– vi har konstateret, at interessen for de traditionelle offent-lige møder har været dalende. i den sammenhæng betragterjeg borgerpanelet som helt uvurderligt, fordi man på en hur-tig måde kan komme i kontakt med mange og få et fingerpegom, hvilken retning vi politikere skal gå.jan Boye glæder sig over den store deltagelse i borgerpaneletog tilføjer:– Borgeren er parat, når han og hun bliver spurgt. det visererfaringen. samtidig indbyder panelet til, at man kan siddederhjemme i dagligstuen og give sin mening til kende. formange kan det bedre indpasses i en travl hverdag end atskulle hjemmefra om aftenen for at deltage i et borgermøde,siger han.Borgmesteren understreger, at udfordringen nu er at udvikleprocessen og sikre, at alle forvaltninger gør brug af borger-panelet, så det kommer til at indgå som et fast element ikommunens politik om øget borgerinddragelse.afgørende for borgerpanelets succes er, at kommunen eropmærksom på at tydeliggøre, hvor borgernes mening hargivet konkret aftryk og resultater. ifølge kommunens kommu-nikationschef, mads graves, gælder det i afrapporteringerne,men også i kommunikationen omkring det på blandt andetkommunens hjemmeside.– levedygtigheden af et sådant borgerpanel afhænger helt af,med hvor stor troværdighed vi kommunikerer borgernes svar,så de kan ses i forhold til de reelle beslutninger, politikernetræffer. det kræver kommunikation, og naturligvis at vi rentfaktisk gør det, siger mads graves.

som det første af sin slags i danmark samler morsø kommuneborgere og lokale foreninger om at formulere et kodeks forgodt medborgerskab. kodekset vil tage form af en rækkehensigtserklæringer formuleret af borgerne til borgerne, og detskal være med til at fastholde en aktiv og demokratisk dialogpå øen.– vi udgør et tyndt befolket område, men har altid væretvant til, at borgerne tog aktiv del i lokaludviklingen. men nubegynder vi at mærke, at lysten til at gå ind i foreninger ogarbejde aktivt i lokalområdet er faldende. og det er farligt foret øsamfund som mors. kodekset skal være med til at minde osom, at vi alle sammen skal tage del i udviklingen i kommunen,hvis den skal bestå, siger keld andersen, som er er formand forlanddistriktsrådet.han er en af initiativtagerne til kodeks for godt medborger-skab, som bliver til i samarbejde med morsø kommune ogungdomsskolen på mors.– for mig er dialogen og den demokratiske samtale noget af detvigtigste for sammenhængskraften i et lokalsamfund som vo-res. for mig er håbet derfor med dette projekt, at vi får nedfæl-det et katalog med en række borger til borger-anbefalinger om,hvordan vi gennem en god dialog kan styrke medborgerskabetog dermed som borgere og bestyrelsesmedlemmer i foreningerunderstøtte en positiv udvikling på mors, siger keld andersen.

Cirklen er sluttetmorsø kommune søsatte i 2006 udviklingsprojektet visionmorsø 2010, som blandt andet har udmøntet sig i formulerin-gen af indtil videre fire forskellige kodekser for henholdsvisgod politisk ledelse, god topledelse, god mellemledelse, godtmedarbejderskab, og nu altså også et femte for godt medbor-gerskab.– med et kodeks for godt medborgerskab får vi sluttet cirkleni vores arbejde med at udvikle kodeks for alle i hele kommu-nen. det betyder, at vi kommer til at have en rød tråd igennemhele vores samarbejde, fra det politiske niveau over det ledel-sesmæssige, til medarbejderne og nu også til borgerne, sigerkommunaldirektør i morsø kommune, per flemming laursen.han oplever det som en udfordring i arbejdet med borger-inddragelse, at borgerne og embedsmænd ofte opfattertingene meget forskelligt. embedsmændene mener på denene side selv, at de gør et godt og effektivt stykke arbejde,mens borgerne på den anden side er ved at falde omkuld afutålmodighed. derfor håber han, at processen med at formu-lere et kodeks for godt medborgerskab også kan bidrage til,at borgerne får afstemt deres forventninger til hinanden ogikke mindst tydeliggjort dem over for embedsmændene ogpolitikerne i kommunen.

sKal styrKe dIalogenpå morsingen klassiske møderkonkret er der nedsat en styregruppe for projektet, som harindledt processen med at invitere 21 beboerforeninger og enrække interesserede fra Nykøbing til at diskutere og kommemed indspark til debatten. resten af forløbet vil herefterforegå gennem en række stormøder, hvor alle indbyggere påmors bliver inviteret til at diskutere forskellige overordnedetemaer. Blandet andet: ”du bor i din naboby”, ”det offentligeog borgeren”, ”det gode liv og demokratiet” samt ”modernekommunikationsformer”. projektet blev officielt skudt i gangden 22. oktober 2008 med og af erik clausen i Nykøbingsteatersal, og hele forløbet bliver fulgt af et filmhold, som efterhvert stormøde lægger resumeklip på en hjemmeside, opret-tet til projektet. til slut klippes en hel film sammen om detsamlede projektforløb.– processen er tilrettelagt omkring stormøder og temaer, ogdet, mener jeg, er godt. det kommer ikke til at tage form afklassiske møder, hvor kommunen sidder for bordenden ogdikterer indholdet, men mere som studiekredse, hvor bor-gerne sammen diskuterer den fælles kulturarv, vi har på mors.hvad er vores fælles historie, hvor er vi på vej hen, og hvilkestore udfordringer har vi, hvis vi skal opretholde det lokaledemokrati?, siger per flemming laursen.– kodeks for godt medborgerskab skal ikke opfattes som enløftet pegefinger, som borgerne skal bruge over for hinandeneller vi politikere over for dem. derimod ser jeg det som et sætfælles hensigtserklæringer for borgerne, som siger noget om,at hvis man er morsingbo, så har vi altså nogle klare forvent-ninger om, hvordan vi skal optræde i vores lokalsamfund ogover for hinanden, for at vi kan føre det videre, siger borgme-ster egon pleidrup (s).den vurdering er keld andersen enig i. han understreger, atkodeks for godt medborgerskab ikke kommer til at handle omoffentlig opdragelse af borgerne, men om at give hinandenhåndslag på nogle fælles nærdemokratiske ambitioner. oghan håber konkret, at det bliver et dokument, man kan tagefrem én gang om året, for eksempel på en fælles demokrati-dag, hvor man med afsæt i kodeks kan diskutere, hvordan detså egentlig går med dialogen og med samtalen om den fællesudvikling og om nærdemokrati.– forhåbentlig kan det skærpe vores fælles opmærksomhedom, at det kræver noget af os alle sammen som borgere ogsom aktive medlemmer af foreninger at holde vores lokalsam-fund i live, slutter keld andersen.

BorgerNespræmisserAf Annemette Schultz Jørgensen– fremtidens borgere vil høres og give deres mening til kendei langt flere spørgsmål end tidligere. og som kommunalpoliti-kere kan vi lige så godt vænne os til at have langt mere fokuspå borgerinddragelse. her i svendborg er vi startet med atspørge borgerne, hvordan de selv ønsker at blive inddraget,og hvordan vores dialog skal være. det er der kommet 19 dia-logmøder ud af i alle kommunens skoledistrikter. resultateter, at borgerne føler sig hørt, og at vi som politikere føler osmere på forkant med, hvad borgerne mener, inden vi træfferbeslutninger, siger borgmester i svendborg kommune, larserik hornemann (v).det var i forbindelse med kommunalsammenlægningen mel-lem svendborg kommune og de tidligere gudme og egebjergkommuner, at byrådet i 2006 besluttede at sætte nærdemo-kratiet på dagsordenen og nedsætte et nærdemokratiudvalg.Nærdemokratiudvalget, der har syv kommunalpolitikere sommedlemmer og borgmesteren som formand, skulle arbejde foren tættere dialog med borgerne – ikke mindst i kommunensyderområder. men i stedet for på forhånd at lægge fast, hvor-dan den nye dialog i storkommunen skulle foregå, besluttedeudvalget at spørge borgerne og lade dem sætte rammerne forden fremtidige dialog med kommunalpolitikerne.– vi ønskede at skabe helt nye rammer for en god dialogi øjenhøjde. men det, der føles som dialog i øjenhøjde forkommunalpolitikerne, behøver ikke føles sådan for borgerne.derfor ville vi have borgerne til at fortælle os, hvordan de me-ner, at dialogen skal foregå i fremtiden. samtidig ville vi gernehave de menige borgere i tale og ikke, som så ofte, kun hørede lokale foreninger og organisationer. derfor besluttede viat gribe processen lidt anderledes an, fortæller chefkonsulenthans ibsen, der er sekretær for nærdemokratiudvalget.reaktionen var udpræget positiv og blev senere fulgt op afen middag for ambassadørerne, som hver især blev bedt omat finde tre til fire personer i deres bagland, som man ogsåkunne invitere med i processen. sammen med kommunensforeninger og organisationer fik alle herefter en invitationtil et borgermøde, hvor borgerne selv skulle være med til atsætte præmisserne for, hvordan den fremtidige dialog medkommunalpolitikerne skulle foregå.– en stor del af diskussionen på det borgermøde handledeom at få folk til at sætte ord på, hvordan de opfatter dereslokalområde. for det er dér, dialogen skal tage sit afsæt. vifandt ud af, at mange opfatter skolerne som det primæresamlingssted i lokalområderne og altså definerer deres lokaletilknytning til et område ud fra skolen. derfor besluttede vi atlade skoledistrikterne danne rammen for kommunalpolitiker-nes møde med borgerne, fortæller hans ibsen.på den baggrund gav borgere og kommunalpolitikerehinanden håndslag på fremover at afholde dialogmøder ikommunens 19 skoledistrikter. i første omgang et til to møderi løbet af det første år og i fremtiden efter behov. skolerne oglokalområderne arrangerer selv møderne og sætter selv dags-ordenen for det, der skal diskuteres. det første dialogmødeblev afholdt i midten af maj 2008. det sidste blev afholdt ifebruar 2009, hvorefter det så er planen, at man starter forfra.

Én mund og to ører– vi har med det samme kunnet mærke, at det her er en godidé. tonen og stemningen er anderledes end ved almindeligehøringer. der møder som regel 40-50 mennesker op, hvilketer rigtig mange, og der bliver virkelig talt i øjenhøjde. politi-kernes slogan for de her møder er, at de har én mund og toører, fordi de skal lytte dobbelt så meget, som de taler. og detoplever jeg virkelig også, at de gør, siger hans ibsen.han fortæller, at dialogmøderne konkret også virker somøjenåbnere for politikerne, som på de første møder blev bom-barderet med trafikale spørgsmål om især cykelstier, hvor deselv havde regnet med at skulle tale om børnepasning.– det er utrolig godt med de dialogmøder. vi får som poli-tikere fanget nogle emner tidligt, så vi er mere på forkant

med de beslutninger, vi skal træffe, end vi var før. vi finderud af, hvad borgerne ser som de vigtigste problemstillingeri lokalområderne, inden vi træffer beslutninger, og det er dalangt bedre end at finde ud af det bagefter, siger lars erikhornemann.for at kunne fortsætte den dialog, der igangsættes på dialog-møderne, besluttede nærdemokratiudvalget efter de førstemøder at oprette en portal, svendborgbloggen, på kommu-nens hjemmeside, hvor borgerne i dag frit diskuterer videre,og hvor udvalgets medlemmer hver især har en blog. de syvmedlemmer har siden fået undervisning i, hvordan man bedstholder gang i dialogen gennem blogging, og i dag lever diskus-sionerne efter møderne gerne videre elektronisk.– dialogen på dialogmøderne er kommet virkelig godt frastart, mens den på portalen stadig er i en læreproces. Både forborgerne og for politikerne. men vi er sikre på, at den elektro-niske debat giver mulighed for at holde liv i diskussionernelidt længere, og derfor er den vigtig, slutter hans ibsen.

loKaldemoKratIi praksismaNgfoldighedeN og diskussioNeN trives i holBæk kommuNe, hvor maNafsøger Nye veje i forhold til lokaldemokratiet. udgaNgspuNktet ereN solid politisk foraNkriNg af samarBejdet med lokalområderNeAf Søren Peder Sørensenhvordan flytter man flere beslutninger tættere på borgerne,selv om der i fysisk forstand er blevet længere til rådhuset?det var et af de centrale spørgsmål i forbindelse med sam-menlægningen af de fem kommuner holbæk, jernløse,svinninge, tornved og tølløse til det, som nu hedder holbækkommune.udfordringerne er store i forhold til lokaldemokratiet, nårman går fra 77 byrådsmedlemmer til 31 i en kommune, derarealmæssigt spænder vidt og dækker over en stor variationaf selvstændigt bæredygtige lokalsamfund.løsningen blev dannelsen af et lokalt forum i hvert af de 17lokalsamfund samt et for holbæk By. det særlige ved model-len er, at lokalforaene er nøje forbundet med det formellepolitiske system og i dag fungerer som en integreret del afdet.– det er vigtigt for os, at det ikke bliver en gentagelse af gamledages sogneråd. vi taler ikke om et repræsentativt demokrati.det handler om, at enhver borger inviteres med til at gøreen indsats, når han eller hun finder, at der er et behov, sigerborgmester jørn sørensen (r).14

politisk forankringden politiske forankring kommer til udtryk ved, at kommunenhar etableret en politisk udvalgsstruktur med fem dialog-udvalg, der varetager samarbejdet med lokalområderne.dialogudvalgsformændene er også formænd for de femstående udvalg. og de kører efter en fastlagt køreplan, såhvert dialogudvalg besøger de samme tre til fire lokalområderinden for et år. herefter skifter dialogudvalgene lokalområ-der, så borgerne indenfor en byrådsperiode møder samtligebyrådsmedlemmer, og byrådsmedlemmerne besøger alle 18lokalområder.udvalgsformand peter sørensen (v), der er én af de fem poli-tisk valgte dialogformænd siger:– specielt som formænd er vi forpligtet til at stå til rådighedfor det lokalområde, som vi har fået udpeget. ofte klares detvia mail, men det hænder også, at vi må stille op til møder udover de planlagte, siger han.de lokale fora indgår som dialog- og høringspart i alle spørgs-mål med relevans for lokalområderne.på dialogmøder kan et hvilket som helst emne rejses. der har

været en livlig debat om alt fra svinefarme, over placeringaf daginstitutioner og til planer om at nedlægge et antal”trinbræt” på togruten mellem holbæk og Nykøbing sj.trafiksikkerhed er et af de emner, som påkalder sig stor lokalopmærksomhed. lokale trafikgrupper er blevet nedsat, ogmange forslag er i spil om blandt andet at sikre børns sko-levej, anlægge flere cykelstier og etablere foranstaltninger,der skal få bilister til at dæmpe farten. ifølge direktør lisbethmoltzen oplever man en mangfoldighedseffekt, som både eren fordel og en udfordring. for grundideen er, at det, som erbedst i et lokalområde, ikke nødvendigvis er godt i et andetlokalområde.Borgmester jørn sørensen siger, at den svære øvelse forbyrådet bliver at skære igennem.– på trafikområdet har vi forslag, der løber op i 80 millionerkroner, men vi har kun 10 millioner kroner at gøre godt for.det skærper kvaliteten af de politiske argumenter, for vibliver afkrævet svar på, hvorfor vi har valgt, som vi har gjort.alligevel medfører en sådan proces, at vi kan træffe meresikre politiske beslutninger, siger jørn sørensen.

demokratisk kapitalmens mangfoldigheden og diskussionen trives i landområ-derne, kniber det mere med lokaldemokratiet i holbæk Bymed sine cirka 30.000 indbyggere.Byrådet mente, at man kunne gøre som i lokalområderne pålandet, men i dag må man erkende, at det at bo i en bydelikke medfører, at man føler et fællesskab med andre i sammebydel.– i øjeblikket eksperimenterer vi med, hvordan vi fanger inte-ressen i byen. et tema om at være barn og ung i holbæk By erslået godt an. ud af denne dialog er der faktisk kommet nytfokus på arbejdet med integration, siger lisbeth moltzen.en anden mulighed for borgerinddragelse er netværkskon-trakter, hvor ildsjæle og andre kan få økonomisk støtte tilblandt andet at realisere aktiviteter, der henvender sig tilbørn, unge og ældre.jørn sørensen, der har været formand for regeringens tæn-ketank om nærdemokrati siger, at én af grundtankerne bagdannelsen af de lokale fora er at involvere den demokratiskekapital i lokalområdet, så menighedsråd, skolebestyrelser,idrætsforeninger og andre spiller sammen om at løse deopgaver, der er.– vi har som politikere været dygtige til at finde løsninger påethvert problem, der opstod i et lokalområde og gøre det tilet kommunalt projekt. Nu går vi den anden vej og spørger:hvad kan i selv bidrage med? det stiller krav til os politikereom at skabe gode betingelser for, at de udfolder dette enga-gement, siger jørn sørensen og tilføjer:– man skal ikke bilde sig selv ind, at man kan lave sådannoget, uden at der opstår konflikter. det er i virkelighedenmeget godt, for det er ud af konflikter, at de gode løsningeropstår.

loKalrådeneer politikerNesrodNethøj deltagelse og stor tilfredshed præger arBejdet i de 26 lokalrådi hedeNsted kommuNe. BorgerNe forveNter resultater, og detudfordrer politikerNe og forvaltNiNgerNeAf Søren Peder SørensenBorgerne føler meget for deres lokalområde. de ser en ære i atspille med, og de er parate til at gøre en indsats, når mulighe-den byder sig.det er én af de vigtige erfaringer, hedensted kommunehar gjort i forbindelse med opbygning af 26 lokalråd i en aflandets store landkommuner.en evaluering af samarbejdet med de 26 lokalråd viser, atkommunen er kommet godt fra start, når det gælder om atForuden borgermøder har Hedensted arrangeret en række forskelligeaktiviteter for at inddrage borgerne. For eksempel studieture til andrelandsbyer og byvandringer. Her er det borgere, der under kommunensLanddistriktkonference i 2007 besøgte Aarstiderne på Barritskov Gods.Foto: Hedensted Kommune / Susanne Ernst

inddrage borgerne. 72,8 procent af de adspurgte i lokalrådeneer tilfredse med kommunens håndtering. Næsten halvdelenmener, at kommunen lever op til sin vision om, at borgerneskal være tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunaleservice.– sammenlægningen af de tre kommuner rummede en farefor, at beslutningerne blev rykket væk fra lokalområderne.med lokalrådene har vi fået genoprettet mulighederne forlokal indflydelse. jeg synes, at evalueringen af samarbejdetbekræfter dette, siger borgmester jørn juhl Nielsen (s).hedensted kommune ligger midt i et vækstområde med byersom horsens, vejle, århus og kolding. den er et udprægetlandområde med ikke færre end 50 små landsbyer. disse for-hold afspejler sig i kommunens vedtagne vision om at byggepå de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har.

Borgerne giver deres budet af de første synlige resultater af samarbejdet har væretarbejdet med at lave udviklingsplaner for de enkelte landsby-samfund. planerne skal opfattes som et inspirationskatalog,hvor borgerne giver deres bud på, hvordan deres lokalområdeskal udvikle sig de kommende år.– vi står midt i denne proces, fordi vi ikke kan gennemføreudviklingsplaner for alle lokalområderne på én gang. vi haroplevet, at der lokalt har været et stort engagement i dettearbejde, med en høj deltagelse på diverse borgermøder. i et aflokalområderne mødte halvdelen af folk op, da udviklingspla-nen skulle diskuteres. det var vel at mærke en landsby medomkring 100 indbyggere, understreger udviklingskonsulentkim rosenkilde.foruden borgermøder har der været arrangeret en langrække forskellige aktiviteter med det formål at få inddragetborgerne, for eksempel studieture til andre landsbyer, by-vandringer, landsbyspil og workshops. og ideerne har væretmange og kredser om emner som et styrket netværk mellemnabolandsbyer, øget trafiksikkerhed, anlæg af flere stier forcyklister og fodgængere.Én af udfordringerne i den videre proces bliver at fastholdedet store engagement, som er lagt for dagen. for udviklings-planer er langsigtede, og resultaterne ses ikke her og nu.derfor er der ifølge kim rosenkilde behov for nogle synligesucceser, som giver borgerne oplevelsen af, at de får nogetud af deres engagement, for eksempel foranstaltninger påtrafikområdet.– lokalområderne skal vænne sig til at se kommunen somen partner, der ikke nødvendigvis kan bidrage med pengene.men den kan hjælpe med at udvikle og prioritere opgaverneog bistå, når et lokalområde skal søge økonomiske midler hosfonde og andre, siger han.

politisk forankret i flere af de faste politiske udvalg, blandtandre temaudvalget, som er et tværfagligt udvalg med trebyrådsmedlemmer. desuden styrkes samarbejdet af, atkommunen har ansat en såkaldt landdistriktskonsulent, derkoordinerer arbejdet.skønt et stort flertal i evalueringen tilkendegav, at deoplevede en positiv kommunikation mellem kommune og lo-kalråd, blev der også udtrykt kritik af, at lokalrådene ikke altidfår svar tilbage, når de henvender sig skriftligt til kommunen:”man kan ikke have verdens bedste badestrand uden et toilet.vi kan ikke engang få svar fra dem, intet. det er simpelthenfor dårligt”, hedder det for eksempel i evalueringen.desuden lyder opfordringen til politikerne, at de skal betragtelokalrådene som aktive med- og modspillere, der tages medpå råd, når det gælder beslutninger, der vedrører lokalområ-derne.Borgmester jørn juhl Nielsen erkender, at hele demokratipro-jektet står og falder med, at borgere, der engagerer sig i dereslokalområde, ser resultater. det stiller krav til politikerne omat være synlige og have fokus rettet på en decentral struktur.– Når man politisk åbner sig til lokalområderne, så er folkparate. de vil gerne have indflydelse. det er min erfaring, atden mere uorganiserede form, som lokalrådene er udtrykfor, slår godt an og byder på en mere levende debat end denmere formaliserede med partimedlemskab osv., siger jørn juhlNielsen.eller som en borger i evalueringen udtrykker det: ”lokal-rådene er et knippelgodt initiativ af kommunen og en godmulighed for politikerne til at få et finere rodnet ude i befolk-ningen, end de ellers ville have.”

BorGerinddrAGelse i HedensTedindbyggertal i hedensted kommune: 45.954 (1.1. 2009)teknik- og forsyningsudvalgene i de tre sammenlæg-ningskommuner hedensted, juelsminde og tørring-uldum påbegyndte i 2005/2006 arbejdet med atorganisere lokalråd.de 26 lokalråd blev dannet på baggrund af 20 borger-møder. hvert af de 26 lokalråd har en repræsentantsiddende i et fælles landdistriktsråd, der er bindeledmellem lokalråd, kommunens administration ogbyrådet.på baggrund af drøftelser på en kommunekonferencei juni 2008 er det hensigten, at temaudvalget skalarbejde videre med borgerinddragelsesaspekteti kommunen, med henblik på at få udarbejdet endemokratipolitik/-strategi.hedensted kommunes landdistriktsudvikling:http://www.hedensted.dk/page28150.aspxogwww.hedensted-landdistriktsudvikling.dk

land og BykNyttes sammeNøNsket om at iNddrage de frivillige ildsjæle i lokalområder eret vigtigt elemeNt i Næstved kommuNes arBejde med lokaldemokratiAf Søren Peder Sørensen”det at få indflydelse er ikke det samme som at få ret, men deter vigtigt at få en forklaring på, hvorfor tingene blev som deblev”.det var blot et af flere ønsker, som blev udtrykt på en konfe-rence, hvor borgerne en hel dag formulerede deres visionerfor, hvordan man realiserer lokaldemokrati og borgerinddra-gelse i Næstved kommune.konferencen, der blev holdt i januar 2007, blev en vigtiginspiration for kommunens videre arbejde med at fremmelokaldemokratiet.by kan som det store bycentrum for eksempel byde på storekulturelle arrangementer. landdistrikterne kan byde pårekreative oplevelser, lokale kulturarrangementer og megetandet.– lokalområderne rummer mange ressourcer. i de mangeforeninger sker der en masse. de har en stor viden om, hvadder skaber trivsel. udfordringen for kommunen er, hvordanvi kan støtte op om dem reelt og indholdsmæssigt uden atinstitutionalisere dem. og hvordan vi kan inddrage deresviden, når kommunen skal træffe beslutninger, der vedrørerdem, siger poul kold.det har ført til oprettelse af en lokal aktionsgruppe (lag), dervejleder i at udforme lokale ansøgninger og indstiller projek-ter, der kan få kommunal støtte. på kommunens webportalfor lokaldemokrati er der skabt en fælles indgang til de godtog vel 50 borgerforeninger, landsbylaug, bylaug og beboerfor-eninger.hertil kommer oprettelsen af et elektronisk borgerpanel ognedsættelse af et ungdomsråd, hvor de unge kommer til ordevia elektroniske platforme som youtube, facebook og sms.– til syvende og sidst handler det om tilliden mellem borgerog politiker. Borgeren skal kunne se og følge processen ogopleve, at man bliver hørt. måske ikke hver gang, for sådan erdemokratiet, at man ikke får sin vilje hver gang. det skal heletiden afvejes i forhold til andre hensyn. men borgeren harkrav på at vide hvorfor. det handler om ejerskab til beslutnin-gerne, siger poul kold.

Borgerhøringer ikke noktidlig borgerinddragelse, synlighed og gennemsigtighed i denpolitiske beslutningsproces er de bærende principper i denvedtagne politik for lokaldemokrati, også kaldet vista.– dialogen mellem politikere, borgere og embedsmænd skalvære direkte og forpligtende. i vores kontakt med borgerneskal vi hver gang spørge os selv: ”har vi tænkt principperneind i denne kontakt?” vista skal fungere som en slags tjeklistei den politiske og administrative sagsbehandling, siger udvik-lingsdirektør poul kold.i gamle dage nøjedes man med at indkalde til borgerhøringer,ofte var tingene mere eller mindre lagt fast på forhånd. udfor-dringen i dag består i at spørge borgeren tidligt i processen.spørg først. Beslut dernæst.ønsket om at gå nye veje i forhold til lokaldemokrati og bor-gerinddragelse har været i fokus siden forberedelserne medsammenlægningen af Næstved, fladså, fuglebjerg, holmega-ard og suså i én stor kommune.i den proces er der sket en politisk forankring med nedsæt-telse af et tværgående politisk udvalg, der har forberedtkommunen organisatorisk på de nye lokaldemokratisketiltag. udvalget har helt aktuelt indgået et samarbejde medviborg kommunes demokratiudvalg for at lære af hinandenserfaringer.

Af Annemette Schultz Jørgensenvejle kommune har uddannet 30 lokale udviklingsagenter,som fremover skal være med til at holde liv i den lokale udvik-ling. metoden er enkel og effektiv: hent energi i de positivefælles oplevelser og byg videre på det.– Borgerne har en ressource, og vil man styrke nærdemokra-tiet, skal man bruge den ressource. det her projekt udfordrerde gængse traditioner, for det ser på de muligheder, der eri lokalområderne og ikke på problemerne. og det er én afforklaringerne på succesen bag projektet, siger borgmester ivejle kommune, leif skov (s).projektet hedder aBcd for landsbyer og bygger videre på enamerikansk metode, hvor man ved at bruge borgernes egenressourcer og positive erfaringer mobiliserer ny energi til atvidereudvikle lokalområdet.– det er så nemt at få øje på alt det, der ikke fungerer ilandsbyerne. Nedslidte skoler, købmændene der lukker oglavvande i kassen. og det er svært at skabe et levende lokaltengagement på baggrund af alt det, der ikke fungerer. deter til gengæld meget lettere, hvis man starter med at udløsepositiv energi ved at snakke om alt det, der fungerer, og detman kan sammen. det er sådan set den banale hemmelighedbag projektet, siger peter septrup, som er projektleder vedudviklingssekretariatet i vejle kommune.han er daglig leder af projektet, som har uddannet udviklings-agenter i tre landsbyer i kommunen.

grebet metoden an på samme måde og har været overrasketover, hvor virksomt projektet har været alle steder.– et bærende element er, at man anvender den anerkendendemetode. det har vi gjort ved i starten af forløbet at få de lokaleborgere til at fortælle om deres fælles succeser og oplevelser.der, hvor de har fået noget til at lykkes sammen i landsbyen.det er en fantastisk øvelse, for når man får folk til at fortælleom succeserne, så fremkalder det en utrolig mængde positivenergi, og det er den energi, der fungerer som benzin forresten af forløbet, fortæller peter septrup.han ser tilgangen som et opgør med den traditionelle og klas-siske kommunale problemorienterede metode, da denne kunfokuserer på problemerne frem for muligheder i lokalområdet.

Fra drømme til projekteri hver landsby har man gennem lokal annoncering og viaambassadører i de lokale netværk inviteret alle interesseredeborgere til uddannelsesforløbet. uddannelsen har straktsig over fem aftener fordelt på et halvt år. den første sigterpå at sætte succeserne på dagsordenen og få deltagerne tilsammen at formulere drømme for deres lokalområde. på dennæste uddannelsesseance er ressourcerne blevet kortlagtog drømmene konkret blevet omsat til projektplaner. de erså blevet præsenteret på den tredje seance, som man kalderfernisering, inden de konkrete projekter er blevet søsat. påfjerde seance har udviklingsagenterne haft mulighed forat få personlig sparring på deres projekter, og endelig harudviklingsagenterne på den sidste uddannelsesseance fået et

overblik over, hvad de har lært.– forløbet har vist, at man kan engagere borgerne, skabe nyenetværk og ny opmærksomhed omkring lokalområdernesressourcer ved hjælp af aBcd metoderne, hvor kernen altsåhar været at uddanne lokale udviklingsagenter, der kan drivede lokale processer, siger peter septrup.det samlede projekt er afsluttet med en evaluering. den viserblandt andet, at af de 85 deltagere, der mødte op til den indle-dende seance i de tre landsbyer tilsammen, meldte 50 borgeresig umiddelbart til at deltage. 30 af dem gennemførte detsamlede uddannelsesforløb, og i dag er 25 lokale udviklings-agenter forbundet i et nyt netværk, som fremover skal holdemetoderne i live og videreføre projektets gode resultater.også på projektsiden har forløbet givet tydelige resultater. ién landsby er der blevet lavet nye vandrestier, i en anden harman lavet en introfolder til nye indbyggere. Ét sted er der af-holdt et musikarrangement, mens man et andet sted har fåetetableret en it-cafe for unge og ældre. og i en af landsbyerneer det desuden lykkedes at bringe sig selv på den politiskedagsorden ved at præsentere en helhedsplan for lokalområ-det, som kommunen har taget til sig.– listen af konkrete projekter i forbindelse med forløbet erlang og er jo i sig selv et godt resultat. men derudover er detmålet, at de lokale udviklingsagenter fremover skal kunnebruge de metoder og de ideer, de nu har fået, til at få mobili-seret energien i landsbyerne, når de i fremtiden synes, at denlokale udvikling går i stå, slutter peter septrup.

dIgItal Borger-Inddragelsevirker i oddervil maN Bruge iNterNettet til at iNvolvere BorgerNei Nærdemokratiet, skal maN som kommuNalpolitikerturde sætte de koNtroversielle emNer på dagsordeNeN.det får folk til at BlaNde sig i deN kommuNale deBat –også deN digitale, lyder rådet fra odder kommuNe, derhar ti års erfariNg med kommuNalpolitik på NettetAf Annemette Schultz Jørgensenet åbent debatforum, et elektronisk borgerpanel og web-transmitterede byrådsmøder udgør hjørnestenene i odderkommunes arbejde med at involvere borgerne i kommunal-politikken på nettet. her har man fra starten redet forrest påden kommunale digitale bølge, og da den offentlige sektortog de første spæde skridt og oprettede offentlige hjemme-sider i slutningen af 1990’erne, tog odder kommune straksskridtet videre og inviterede borgerne indenfor til åben debatpå nettet.– vi har altid været ret ambitiøse på det her område og så fak-tisk fra starten nogle oplagte muligheder for at komme i tætdialog med borgerne på nettet. de første år var debatten påvores åbne debatforum dog ret stille og foregik mest på bor-gernes eget initiativ. men efterhånden blev vi mere modige ikommunen og begyndte at lægge op til mere kontroversielledebatter. og det fik skred i deltagelsen, siger roald kramer,der er informationschef i odder kommune.han suppleres af kommunens webmaster claus Buur rasmus-sen, som fortæller, at det første dristige forsøg kom med lin-ket ”klag din sag”, hvor borgerne på kommunens hjemmeside,oddernettet, fik fri adgang til at klage over ting i kommunen,som de synes burde forbedres. forsøget viste hurtigt bådekommunalpolitikerne og forvaltningen, at den åbne debatpå internettet ikke, som man frygtede til at starte med, førteen klagestorm med sig, men tværtimod åbnede op for endirekte og hurtigt kontakt med borgerne. den erkendelse gavlyst til at arbejde yderligere med borgerinddragelse genneminternettet, og det egentlige gennembrud kom, da man iforbindelse med sammenlægningen besluttede at invitereborgerne til åben debat på nettet med spørgsmålet: hvem vildu gerne lægges sammen med?

debat med konsekvenser– debatten blev bygget sådan op, at folk først klikkede sigind på en stemmeseddel og bagefter blev ledt direkte ind i etdebatforum. og det kickstartede simpelthen en kæmpe og me-get ophedet debat blandt både politikere og de omkring 500borgere, der deltog, som hurtigt viste, hvor splittet befolknin-gen var omkring sammenlægningen. og det fik konsekvenserfor, hvordan resten af processen kom til at køre, siger clausBuur rasmussen.den vurdering er borgmester Niels-ulrik Bugge (v) enig i.– selvom debatten om sammenlægningen foregik i mangeandre fora, så er der ingen tvivl om, at den på nettet var afgø-rende for, at byrådet fik øjnene op for, hvor delte vandene var ikommunen. og det betød, at man endte med at lægge spørgs-23

Inddragelsevirker i oddermålet ud til vejledende folkeafstemning, siger borgmesteren.siden har man lagt flere store debatter ud på nettet, herunderspørgsmålet om, hvorvidt 7.-klasserne i landsbyskolerne ikommunen skulle flyttes eller ej samt spørgsmålet om, hvor-vidt odder sygehus skulle lukkes. og hver gang har erfaringenværet den samme.– vi har lært, at hvis man vil i dialog med borgerne på nettet,så skal man turde lægge de kontroversielle temaer ud, fordet får folk til at melde sig ind i debatten. det kræver mod frapolitikerne, for man kan jo ikke styre den elektroniske debat,men det giver også en god og tæt dialog med borgerne, sigerclaus Buur rasmussen.foruden det åbne debatforum har man siden oprettet et elek-tronisk borgerpanel, hvor politikerne kan spørge borgerne omdette eller hint, når de har brug for at høre deres mening omet givent politisk emne. til forskel fra det åbne debatforum erborgerpanelet lukket og har andre fordele.– folk har jo på forhånd selv meldt sig til borgerpanelet, ogderfor ved man, at der her er tale om en gruppe borgere, somman kan regne med vil svare, når man spørger dem. det kanman ikke med et åbent debatforum. det gør det lettere atstyre og arbejde med, siger informationschef roald kramer.for os, at behovet er der, og at mediet gør det muligt for bor-gerne at følge debatterne, når de har tid, og det passer ind ideres liv. og det er jo netop meningen med at transmitteremøderne via hjemmesiden, siger roald kramer.han fortæller videre, at man på sigt håber på at kunneetablere en selvstændig tv-kanal i odder med eget studie ognyhedsmagasin, som giver mulighed for at vise indslag fralivet i kommunen.– vi vil fortsætte med den positive udvikling, som internettetbetyder for vores dialog med borgerne. selvom det ikke eralle borgere, der benytter sig af internettet, så er der ingentvivl om, at debatten på hjemmesiden bringer nogle nuancerog noget ny næring ind i de politiske diskussioner, og deter givtigt for os som kommunalpolitikere, siger borgmesterNiels-ulrik Bugge (v).

når det passer borgernesom seneste skud på den elektroniske stamme besluttedeodder kommune i 2007 at oprette odder Nettv på kommu-nens hjemmeside. i dag tv-transmitteres alle byrådsmøder, ogforud for møderne er dagsordener og dokumenter til mødetgjort tilgængelige for borgerne på nettet.– det første transmitterede byrådsmøde blev fulgt af 150mennesker, hvilket jo var fantastisk. siden har det stabiliseretsig på omkring 30 borgere, hvilket fortsat er langt flere end defire-fem borgere, der mødte op til møderne før. men med tilsucceshistorien hører også, at der er omkring 400-500 borgere,der klikker sig ind og ser møderne bagefter. og det bekræfter

FrIvIllIgheds-polItIK hjælpersårBare Borgerei esBjergi esBjerg kommuNe daNNer eN frivillighedspolitik gruNdlag for et geN-sidigt forpligteNde samarBejde mellem kommuNeN og de frivillige so-ciale foreNiNger. for kommuNeN Betyder politikkeN, at maN i dag harÉN fælles iNdgaNg til alle foreNiNgerNe i kommuNeN, som omveNdt harfået eN direkte adgaNg til eN løBeNde dialog med kommuNalpolitikerNeAf Annemette Schultz Jørgensen– et velfungerende frivilligt socialt arbejde er et utroligtværdifuldt supplement til den offentlige indsats over for desocialt sårbare. og vi er jo som kommune afhængige af defrivillige sociale foreninger, ligesom de er afhængige af os.derfor så vi alle en gensidig fordel i at kunne forpligte hinan-den på det fremtidige samarbejde ved at udarbejde dennefrivillighedspolitik, siger borgmester i esbjerg kommune,johnny søtrup (v).Baggrunden for frivillighedspolitikken var kommunesammen-lægningen mellem de tidligere kommuner esbjerg, Brammingog ribe i 2006, og med den et forsøg på at samle de tre kom-muners forskellige traditioner for samarbejde med frivilligesociale foreninger.– i de tre kommuner var der forskellige måder at gribe sam-arbejdet med de frivillige sociale foreninger an på. så medsammenlægningen så vi et behov for at få forenet kræfternei den ny storkommune. frivillighedspolitikken handler derforom, at vi nu alle sammen har givet hinanden håndslag pånogle fælles visioner og mål med det frivillige sociale arbejde,fortæller henning andersen, der er sekretariatschef i social-og arbejdsmarkedsforvaltningen i esbjerg kommune.initiativet til frivillighedspolitikken kom i starten af 2006 frade frivillige sociale organisationer selv gennem vindrosen –de frivilliges hus i esbjerg. det var især til glæde for forenin-gerne i de to mindre kommuner, Bramming og ribe, hvor man26var bange for at miste kontakten til det politiske system i enny storkommune.kommunalpolitikerne tog imod idéen med kyshånd, og enfælles arbejdsgruppe blev nedsat. der blev kort efter indkaldttil borgermøde for alle de næsten 100 foreninger i de trekommuner. her diskuterede man praksis for samarbejdet i detre kommuner og fik afstemt forventningerne til, hvordan etfælles fremtidigt samarbejde skulle foregå. endnu en arbejds-gruppe blev nedsat, som udarbejdede et konkret forslag til enfrivillighedspolitik, der siden blev sendt i høring og politiskgodkendt i december 2006.– foreningerne har deltaget lige så aktivt i formuleringen affrivillighedspolitikken, som vi har i kommunen. det har væretvigtigt for understregningen af, at vi står sammen i arbejdetom at støtte de socialt sårbare, og at det samarbejde nu altsåogså hviler på et fælles dokument, siger marianne mulvadpoulsen, som er projektmedarbejder i social- og arbejdsmar-kedssekretariatet og kontaktperson i kommunen for samar-bejdet med de frivillige sociale foreninger.hendes synspunkt deles af Britt schak hansen, der er dagligleder af vindrosen.– de frivillige sociale foreninger har fra starten været megetengagerede i processen, og det har givet os et stærkt ejerskabtil frivillighedspolitikken. og det gør os helt klart mere bevid-ste om, hvad vi har fået lovning på af kommunen, siger hun.

respekt for hinandenudover at skitsere baggrund og formål med frivillighedspo-litikken, indeholder frivillighedspolitikken de fælles visionerfor det frivillige sociale arbejde i esbjerg kommune, ligesomdokumentet skitserer en række fælles principper og værdier.herunder at foreningerne og kommunen har respekt forhinandens arbejde og udviser gensidig forståelse, toleranceog hjælpsomhed.– vi skal som kommune løse vores opgaver over for de mereudsatte borgere, som det står nedfældet i lov om social ser-vice, men der findes en række opgaver, som ligger udover det,vi kan. for eksempel sådan noget som at etablere selvhjælps-grupper og netværksgrupper, og der har vi virkelig brug for defrivillige. frivillighedspolitikken tjener derfor først og frem-mest det formål, at vi nu har givet hinanden håndslag på, atvi med hver vores styrker vil støtte og respektere hinanden idet arbejde. derudover siger frivillighedspolitikken også merespecifikt, hvordan vi sammen vil løfte den indsats. og det er joogså et vigtigt element, siger henning andersen.

indsatsen over for kommunens udsatte bliver diskuteret. herhar foreningerne mulighed for at se politikerne i øjnene, ogher er der ikke andet på dagsordenen.– frivillighedspolitikken giver os mulighed for at holdekommunen fast på det, de lover os, og vi henviser meget tilden, når vi er i dialog med kommunen. derudover betyderdet årlige møde rent konkret, at vi har en direkte dialog medkommunen, hvor vi drøfter ting og ikke mindst også giverinput til den handleplan, som kommunen udarbejder på voresområde, hvert andet år. og det er en stor fordel, siger Brittschak hansen og bliver suppleret af formanden for Borger &sundhedsudvalget, finn lambek (s):– for både politikere og administration er det også en klar for-del, at vi ikke altid skal i dialog med de hen ved 100 forskelligeforeninger for at være sikre på, at alle er blevet hørt. vi harnu én fælles kanal at samarbejde med, siger han og fortællervidere, at et af de synlige resultater af det forenede samar-bejde er, at man har ført ideen om et fælles frivillighedshusfra esbjerg kommune videre til de to andre byer.der er oprettet en satellit til vindrosen i ribe, ligesom man idet kommende år vil arbejde videre med at oprette en satelliti Bramming.

Af Annemette Schultz Jørgensen– det gamle ideal om kummefryserpolitikeren i tæt dagligdialog med borgeren er efterhånden langt fra virkelighedensverden. vi har derfor længe haft behov for at forny normernefor mødet mellem borgere og politikere i den nye kommunalevirkelighed.sådan siger kommunaldirektør i gribskov kommune, mogenshegnsvad, om baggrunden for kommunens håndbog forborgerinddragelse.han forklarer, at man har benyttet sammenlægningsproces-sen mellem helsinge og græsted-gilleleje kommune til at øgekvaliteten i politikernes kontakt med borgerne.i forbindelse med sammenlægningen afholdt man en rækkeåbne temamøder for alle borgere. flere af dem handlede ominddragelse, og her opstod ideen om en håndbog i borgerind-dragelse.– på den gammeldags måde indkaldte man per automatikbare til høringer eller borgermøde, når man ville inddrageborgerne. det ville vi forbedre, siger mogens hegnsvad ogfortæller, at man derfor i den nye gribskov kommune beslut-tede at igangsætte et omfattende og tværgående arbejdemed borgerinddragelse med deltagelse fra hele byrådet ogalle fagudvalg.målet var at udvikle og afprøve metoder til borgerinddragelseog i samme forbindelse at få metoderne beskrevet og samletet sted.konkret er resultatet blevet til en håndbog, der både klædermedarbejdere og politikere på til at arbejde mere struktureretmed inddragelse. håndbogen er blevet til i takt med, at de nyemetoder er blevet afprøvet på kommunens nye politiker.– arbejdet med borgerinddragelse og med håndbogen harværet gennemgribende og utrolig givtigt på mange måder.for os som kommunalpolitikere har det blandt andet skærpetbevidstheden om, at vi kan have forskellige roller i mødetmed borgerne. og jo mere velforberedte og strukturerede vier i vores dialog med borgerne, jo mere får vi også igen, sigerborgmester jannich petersen (v).

et levende produkti dag fungerer håndbogen som et elektronisk dokument påkommunens hjemmeside, som alle og enhver kan slå op i.håndbogen er inddelt i syv kapitler efter de spørgsmål, mansom medarbejder bør stille sig selv forud for planlægningenaf et inddragelsesforløb. for eksempel: hvad skal man gøresig af overvejelser, inden man inddrager borgerne, hvilkeprocesser og metoder kan man anvende, og hvordan kan manikke mindst evaluere et inddragelsesforløb?– selvom den endelige version af håndbogen blev godkendt iseptember 2008, opfatter vi den som et levende produkt, ud-viklet som et løsbladssystem. vi tilføjer nye sider hver gang,vi har afprøvet eller udviklet nye inddragelsesmetoder på nyepolitikområder, fortæller mogens hegnsvad.29

BorgeriNddragelsei griBskovdet har man netop gjort i forbindelse med udformningen afkommunens nye service- og kvalitetspolitik, som er blevet til ien tæt dialog med borgerne med afsæt i nye inddragelsesme-toder.inger marie vynne er vicekommunaldirektør og har værettovholder på processen. hun fortæller, at hvor man normaltinddrager borgerne for at høre deres holdning til et konkretpolitikområde, har det nye blandt andet været, at man harønsket at få borgernes generelle holdning til mødet mellemborgerne og kommunen.– for at være helt sikker på at det budskab kom igennem, ogat dialogen med borgerne ikke kom til at handle om alt forkonkrete ting, har vi været tydelige i vores kommunikation iprocessen. vi har kommunikeret bredt gennem plakater, post-kort og i den lokale ugepresse og hele tiden gjort opmærksompå, at vi inviterede til en generel debat om den offentligeservice, og om hvordan den kan blive bedre. ikke kun ved at in-vitere borgere til at fortælle om deres forventninger til mødetmed kommunen, men også ved at invitere medarbejderne tilat fortælle om deres forventninger til borgerne, siger ingermarie vynne.hun fortæller videre, at man ad samme kanaler meget bevidsthar forsøgt at få fat i den menige borger og ikke kun repræ-sentanter fra foreninger og bestyrelser.

lyttende politikerekonkret har man i forbindelse med service- og kvalitetspoli-tikken inviteret til en række dialogmøder, som har været orga-niseret anderledes end hidtil. det nye har blandt andet været,at borgerne har været de primære aktører på møderne. de erblevet inddelt i grupper, som har skullet diskutere princip-per for god offentlig service, alt imens kommunalpolitikernehar cirkuleret mellem grupperne og overvejende været i enlyttende position.– processen har været støttet af en konsulent, så der har væ-ret hånd i hanke med forløbet. men derudover har det sådanset været borgerne, der har talt og politikerne, der har lyttet.og det har været en ny og utrolig givtig måde at samarbejdemed borgerne på, siger inger marie vynne.metoderne fra forløbet er siden blevet opsamlet og beskrevetog indgår nu som et nyt afsnit i håndbogen for borgerinddra-gelse.30