Kommunaludvalget 2008-09
KOU Alm.del Bilag 97
Offentligt
702744_0001.png
702744_0002.png
702744_0003.png
702744_0004.png
702744_0005.png
702744_0006.png
702744_0007.png
702744_0008.png
702744_0009.png
702744_0010.png
702744_0011.png
702744_0012.png
702744_0013.png
702744_0014.png
702744_0015.png
702744_0016.png
702744_0017.png
702744_0018.png
702744_0019.png
702744_0020.png
702744_0021.png
702744_0022.png
702744_0023.png
702744_0024.png
702744_0025.png
702744_0026.png
702744_0027.png
702744_0028.png
702744_0029.png
702744_0030.png
702744_0031.png
702744_0032.png
702744_0033.png
702744_0034.png
702744_0035.png
702744_0036.png
702744_0037.png
Statusrapport omkommunernes arbejde med nærdemokrati
1. Baggrund og sammenfatning1.1. BaggrundDet stærke lokale demokrati er et særkende for Danmark. Danmark er det land iEuropa, som har decentraliseret flest opgaver fra staten til det lokale styre i kom-munerne. Langt de fleste velfærdsopgaver løses på det forvaltningsniveau, der ertættest på borgerne, nemlig i kommunerne.En styrkelse af nærdemokratiet og borgernes deltagelse i lokalsamfundene var etvigtigt fokuspunkt i strukturreformen. Med dannelsen af nye større kommunerblev grundlaget skabt for overførelsen af nye opgaver til kommunerne, hvilket isig selv indebar en styrkelse af det lokale demokrati. Regeringen opfordrede sam-tidig kommunerne til at indtænke nærdemokratiet sideløbende med de øvrigeforberedelser til de nye kommuner.På denne baggrund indledte det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium idecember 2004 arbejdet med at undersøge mulighederne for en styrkelse af detlokale demokrati i kommunerne.Arbejdet påbegyndtes med afholdelse af et stormøde med deltagelse af repræsen-tanter for en lang række organisationer og foreninger samt KL. I forlængelse afdette møde nedsatte den daværende indenrigs- og sundhedsminister i begyndelsenaf 2005 Tænketanken om Nærdemokrati bestående af repræsentanter fra en rækkeparaplyorganisationer og KL.Tænketankens opgave var fra en overordnet synsvinkel at se på, hvorledes kom-munerne kunne styrke nærdemokratiet, og hvordan samspillet og opgavefordelin-gen mellem den enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfundkunne udvikle sig.Tænketanken afgav i august 2005 en redegørelse, hvori den fremkom med enrække anbefalinger på området.I oktober 2005 afgav regeringen en redegørelse til Folketinget vedrørende nær-demokrati. I redegørelsen redegjorde regeringen for sine principper og initiativerpå området og forholdt sig til de fremtidige rammer for nærdemokratiet og tilanbefalingerne fra Tænketanken om Nærdemokrati.Af redegørelsen fremgik det endvidere, at regeringen i 2008 ville samle op på deførste erfaringer.Daværende Velfærdsministerium fremsendte på den baggrund i 2008 et spørge-skema til samtlige 98 kommuner med en række spørgsmål om blandt andet bru-Side1af37
gerbestyrelser, høringsprocesser, demokratistrategier og kommunikationen medborgerne.På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger har Indenrigs- og Socialministeri-et udarbejdet nærværende statusrapport.Samtidig med offentliggørelsen af denne rapport udgiver regeringen og KL end-videre i samarbejde en publikation, som samler en række gode eksempler på,hvordan der i kommunerne arbejdes med det lokale demokrati.1.2. SammenfatningFormålet med nærværende rapport er, som nævnt ovenfor, at følge op på de tiltagog erfaringer med nærdemokrati, som kommunerne har gjort sig og gennemførtefter kommunalreformen. Rapportens fokus er således rettet mod kommunernesarbejde med nærdemokrati og de metoder, som kommunerne har anvendt. Hvor-ledes borgerne, som mange af tiltagene er rettet mod, har taget imod disse, har detikke været undersøgelsens mål af klarlægge.Det overordnede billede, som statusrapporten tegner, er, at alle kommuner arbej-der engageret med spørgsmålet om nærdemokrati.Samtidig viser statusrapporten ikke overraskende, at der i kommunerne er forskelpå, hvordan man har valgt at tilrettelægge arbejdet med nærdemokrati. Visse me-toder anvendes af stort set alle kommuner, mens andre metoder ikke har vundetsamme brede indpas.Rapporten viser samtidig, at en del kommuner har taget forslagene og ideerne fraregeringen og Tænketanken til sig og udmøntet dem i forskellige tiltag tilpassetnetop deres kommune og dens borgere.At det har haft en betydning, at der blev sat fokus på nærdemokratiet i forbindelsemed kommunalreformen, kan også aflæses i kommunernes tilbagemeldinger, idetmange kommuner angiver at have igangsat initiativer til styrkelse af det lokaledemokrati i forbindelse med netop kommunalreformen.Rapporten viser imidlertid også en tendens til, at det navnlig er kommuner medrelativt mange indbyggere samt sammenlægningskommunerne, der i periodenomkring kommunalreformen generelt har haft størst fokus på at udvikle de aspek-ter af det lokale demokrati, spørgeskemaet har haft fokus på.Set over en bred kam giver kommunernes tilbagemeldinger på spørgeskemaetgrund til samlet at konkludere, at nærdemokratiet, ikke mindst i kølvandet påkommunalreformen, tages meget alvorligt i kommunerne. Der arbejdes seriøstmed inddragelsen af det civile samfund i kommunernes daglige arbejde såvel somi den mere langsigtede udvikling af kommunen.Når der samtidig ses på de mange gode eksempler på nærdemokratiske tiltag,hvoraf blot nogle få præsenteres i denne rapport, fremkommer et overordnet ind-tryk af et sundt og livligt nærdemokrati i Danmark efter kommunalreformen.
Side 2 af 37
Borgernes oplevelse af nærdemokratiet efter kommunalreformenKREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) offentliggør i juni 2009 enundersøgelse af danskernes oplevelse af nærdemokratiet.Formålet med undersøgelsen er at producere viden om, hvorvidt og hvordan struktur-reformen har påvirket nærdemokratiet. Hvordan oplever danskerne det kommunaledemokrati efter reformen? KREVI vil særligt undersøge, hvorvidt indbyggerne i sam-menlagte og ikke-sammenlagte kommuner oplever, at deres tillid til lokalpolitikernesamt deres indsigt i lokalpolitik og deres evne til at handle lokalpolitisk er større ellermindre end før kommunalreformen. Målet er at bidrage med ny viden om, hvorvidtstigende kommunestørrelse udgør en udfordring for nærdemokratiet.KREVIs undersøgelse baserer sig på telefoninterviews med borgere i udvalgte kom-muner foretaget ved årsskiftet 2007/2008. Der sammenlignes med data fra en tilsva-rende undersøgelse fra 2003 (Kjær og Mouritzen (red.)).
2. Om spørgeskemaundersøgelsenDaværende Velfærdsministerium udsendte i august 2008 et elektronisk spørge-skema til alle 98 kommuner. Spørgeskemaet bestod af i alt 22 spørgsmål, som togudgangspunkt i de overvejelser og anbefalinger om udviklingen af det lokale de-mokrati, som fremkom i rapporten fra Tænketanken for Nærdemokrati samt iregeringens redegørelse om nærdemokrati til Folketinget.Flere kommuner har gjort opmærksom på, at et spørgeskema ikke nødvendigvistil fulde kan beskrive det store arbejde med nærdemokrati, der bliver gjort rundtom i kommunerne.Det er rigtigt, at rammerne for besvarelsen af et spørgeskema sætter visse grænserfor hvor detaljeret kommunerne har kunnet beskrive deres indsats. Men undersø-gelsen giver imidlertid en idé om, hvilke nærdemokratiske tiltag kommunerneprioriterer.For enkelte spørgsmåls vedkommende er der ikke nødvendigvis en fælles forstå-else af de begreber, som er anvendt i spørgeskemaet. Der kan derfor være forskelpå, hvad der ligger bag den enkelte kommunes besvarelse. Hvor dette efter mini-steriets opfattelse er tilfældet, er det angivet ved gennemgangen af det konkretespørgsmål. I den forbindelse bemærkes, at mange kommuner har afgivet uddy-bende bemærkninger til spørgsmål, som har belyst deres forståelse af spørgsmåle-ne.2.1. SvarprocentI alt 96 kommuner besvarede spørgeskemaet inden for tidsfristen. Af de 96 besva-relser valgte en kommune i stedet for et udfyldt spørgeskema at indsende en sam-let beskrivelse af kommunens tiltag og erfaringer på området, idet kommunenfandt, at en udfyldelse af det foreliggende spørgeskema ville give et misvisenderesultat for kommunen. På den baggrund indgår i alt95 kommuneri undersøgel-sen, svarende til en svarprocent på97 procent.
Side 3 af 37
2.2. Spørgeskemaet og svaroptællingSpørgeskemaet indeholder som nævnt 22 spørgsmål, hvoraf syv spørgsmål opfor-drer kommunerne til at uddybe deres besvarelser. De øvrige spørgsmål er lukke-de, dog for enkeltes vedkommende med mulighed for at angive andre svarmulig-heder end de fortrykte eller med mulighed for at vedlægge eventuelle politikkereller principper sammen med besvarelsen.I gennemgangen af de 22 spørgsmål i kapitel 3 er der foretaget separate sammen-tællinger af hvert enkelt spørgsmål, hvorfor de kommuner, der har undladt at be-svare enkelte spørgsmål, er udeladt i opgørelsen af det konkrete spørgsmål. Vedgengivelse af den procentvise beregning af kommunernes besvarelse i de enkeltespørgsmål, tages der således udgangspunkt i det antal kommuner, der har besvaretdet konkrete spørgsmål.Der er ved hvert spørgsmål angivet, hvor mange kommuner der har besvaretspørgsmålet.2.3. MetodeStatusrapporten er en sammenskrivning af 95 kommuners besvarelser af det ud-sendte spørgeskema. Rapporten gennemgår ikke resultaterne for de enkelte kom-muner, men søger at give et overblik over kommunernes arbejde med nærdemo-kratiet. Desuden præsenteres der undervejs eksempler til uddybning af kommu-nernes besvarelser af spørgsmålene i spørgeskemaet.Med henblik på at analysere de indkomne svar bedst muligt er kommunerne in-denfor to parametre opdelt i forskellige kategorier:a. Sammenlægning/ikke-sammenlægningskommune i forbindelse medkommunalreformen pr. 1. januar 200765 sammenlægningskommuner (63 sammenlægningskommunerhar besvaret spørgeskemaet)33ikke-sammenlægningskommuner(32ikke-sammenlægningskommuner har besvaret spørgeskemaet)b. Kommunens størrelse pr. 1. januar 2008Kommunerne er inddelt i fire intervaller, der sikrer en nogenlunde ligeligrepræsentation af kommunerne i fire kategorier. Intervallerne er inddeltsåledes:25 kommuner under 30.000 indbyggere25 kommuner med mellem 30.000 og 45.000 indbyggere31 kommuner mellem 45.000 og 75.000 indbyggere17 kommuner med over 75.000 indbyggereDe to kategorier forholder sig således til hinanden: (kun besvarede)
Side 4 af 37
Antal indbyggereUnder 30.000Mellem 30.000-45.000Mellem 45.000-75.000Over 75.000I alt
SammenlægningIkke-sammenlægningI alt101424205252092913417633295
Det har været overvejet også at inddrage et tredje parameter i form af kommuner-ne opdelt efter kommunetype, der inddrager en afstandsfaktor til nærmeste storeby. Den opdeling af kommunerne i henholdsvis by-, land- og udkantskommuner,som ministeriet tidligere har anvendt i f.eks. landdistriktsredegørelser, er imidler-tid ikke tilpasset de nye kommuner efter sammenlægningerne. På den baggrund erdenne kategorisering fravalgt i nærværende rapport.Spørgeskemaet er vedlagt rapporten som bilag.
3. Kommunernes besvarelse af spørgeskemaetFor at give det bedst mulige overblik ved læsningen af statusrapporten følger denspørgeskemaets opdeling i underoverskifter, ligesom svarene gennemgås enkelt-vis og i den rækkefølge, de er stillet.
3.1 Nærdemokrati genereltSpørgsmålene i spørgeskemaets første del undersøger det overordnede billede afkommunernes inddragelse af interessenter i det kommunale nærdemokrati, herun-der om borgerne er blevet inddraget i forbindelse med udviklingen af kommunensom led i kommunalreformen. Herudover spørges der til, hvordan kommunenunderstøtter borgernes deltagelse i udviklingen af kommunen.Overordnede demokratistrategier1. Har kommunalbestyrelsen formuleret nogle overordnede demokrati-strategier?95 kommuner har besvaret spørgsmålet. 35 kommuner, svarende til 36 procent,har udarbejdet en overordnet demokratistrategi. To kommuner har oplyst, at dehar overordnede demokratistrategier under udarbejdelse, og en enkelt kommunehar oplyst, at en strategi er under overvejelse.Sammenlignermansammenlægningskommunernemedikke-sammenlægningskommuner, ses det, at flere sammenlægnings- end ikke-sammenlægningskommuner har vedtaget en demokratistrategi. Mens 41 procentaf sammenlægningskommunerne har udarbejdet en demokratistrategi, er tallet 28procent for de ikke-sammenlagte kommuner.Der er en tendens til, at større kommuner i højere grad end mindre kommuner harvedtaget demokratistrategier, idet 40 procent af kommunerne med over 45.000indbyggere og 53 procent af kommunerne med over 75.000 har vedtaget en stra-tegi, hvor det for kommuner med mellem 30.000 og 45.000 indbyggere er 28 pro-cent, og for kommuner med mindre end 30.000 indbyggere er 29 procent, jf. figur1 nedenfor.
Side 5 af 37
Figur 1: Har kommunen formuleret nogle overordnededemokratistrategier?80%70%60%50%40%730%20%10%0%Under 30.000Mellem 30.000-45.000 Mellem 45.000-75.000Over 75.0007121798JaNej1718
Kommunerne blev i spørgeskemaet anmodet om at vedlægge eventuelle overord-nede demokratistrategier. 21 kommuner har vedlagt sådanne, og bidragene vidnerom en stor variation i både form og indhold. Dette afspejler, at strategierne tagerhensyn til de forskellige behov og muligheder, som er til stede i hver enkeltkommune.Som et eksempel herpå kan peges på Holbæk Kommune, som i forbindelse medkommunens udvikling af demokratistrategier bl.a. har vedtaget principper forlokalfora og udarbejdet ”den lokale netværksstyrings-ABC”. ABC-guiden er ud-arbejdet i samarbejde med to professorer fra Roskilde Universitetscenter, og for-målet har været at skabe et fælles sprog, nogle fælles forventninger og en fællesforståelse af de forskellige parters rolle i udviklingen af de nye lokalfora.Ballerup Kommune, har i sin strategi for nærdemokrati lagt vægt på, at strategienskal være et redskab til at sikre, at traditionen for dialog og inddragelse løbendevidereføres og udvikles. Konkret har kommunen udarbejdet en frivillighedspoli-tik, hvori kommunen for hver af frivillighedspolitikkens indsatsområder sætterfokus på, hvad kommunen konkret kan gøre, blandt andet i form af dialog ogkompetenceudveksling.Udover variation og mangfoldighed vidner de medfremsendte strategier om, atkommunerne har tænkt strategien ind i mange forskellige sammenhænge.Inddragelse af borgerne i forbindelse med kommunalreformen2. Har kommunalbestyrelsen inddraget borgerne i udviklingen af den nye kom-mune i forbindelse med kommunalreformen? Hvis nej, spring til spørgsmål 4.93 kommuner har besvaret spørgsmålet. 69 kommuner, svarende til 74 procent,har svaret, at de i høj eller i nogen grad har inddraget borgerne i udviklingen afkommunen i forbindelse med kommunalreformen, jf. figur 2 nedenfor.
Side 6 af 37
Figur 2: Har kommunalbestyrelsen inddraget borgerne iudviklingen af den nye kommune i forbindelse medkommunalreformen?
26% (24)
20% (19)I høj gradI nogen gradNej54% (50)
For sammenlægningskommunerne er tallet endnu større, idet 89 procent af allesammenlægningskommuner har svaret, at de i nogen eller i høj grad har inddragetborgerne, mens det for ikke-sammenlægningskommuner er 43 pct.For så vidt angår fordelingen mellem kommunerne, ses der ikke noget klart møn-ster mellem kommunestørrelse og inddragelse af borgerne i forbindelse medkommunalreformen. Tallene viser således, at 67 procent af kommunerne medunder 30.000 indbyggere og 87 procent af kommunerne med mellem 30.000 og45.000 indbyggere i høj grad eller i nogen grad har inddraget borgerne i udviklin-gen af kommunen i forbindelse med kommunalreformen. For de lidt større kom-muner, viser tallene, at 66 procent af kommunerne med 45.000 til 75.000 indbyg-gere og 82 procent af kommunerne med over 75.000 indbyggere har inddragetborgerne.Figur 3 nedenfor supplerer dette billede, idet den viser, at det er blandt sammen-lægningskommunerne generelt, at der har fundet mest inddragelse af borgernested. Ses der på ikke-sammenlægningskommunerne, fremgår det, at det er i demindste ikke-sammenlægningskommuner, at der har fundet mest inddragelse afborgerne sted.Figur 3: Har kommunalbestyrelsen inddraget borgerne iudviklingen af den nye kommune i forbindelse medkommunalreformen?1912817286210%Under30.000Mellem30.000-45.000Mellem45.000-75.000Over75.000Under30.000Mellem30.000-45.000NejMellem45.000-75.000Over75.0003121227
100%80%60%40%20%
Sammenlægning
I høj eller nogen grad
Ikke-sammenlægning
Side 7 af 37
3. Hvis ja, hvordan er borgerne blevet inddraget?Af de 69 kommuner, som har svaret, at de har inddraget borgerne i udviklingen afkommunen i forbindelse med kommunalreformen, har 62 kommuner angivet bor-germøder som en ud af flere metoder til inddragelse af borgerne. Dette svarer til90 procent af de pågældende kommuner. Borgermøder er dermed den mest ud-bredte inddragelsesform, som det også fremgår af figur 4.Herefter følger høringer af relevante borgergrupper, som 54 procent af kommu-nerne har foretaget. Omkring en tredjedel, henholdsvis 23 og 25 kommuner, hargjort brug af formelt nedsatte lokalråd og/eller uformelle dialoggrupper.Figur 4: Hvordan er borgerne blevet inddraget?
Andet
16
Borgermøder el.lignUformelle dialoggrupperel.lignFormelle lokalråd el.lignHøringer af relevanteborgergrupper0%10%20%30%40%50%
62
25
23
3760%70%80%90%100%
Slagelse Kommune har uddybende oplyst, at man afholdt borgermøder med detformål at inddrage borgerne i udarbejdelsen af værdier for den nye sammenlagtekommune, ligesom der blev iværksat demokratiprojekter på tværs af de gamlekommunegrænser. En anden kommune, Gribskov Kommune, anvendte bl.a. fo-kusgruppeinterviews med borgere fra de to kommuner, der skulle sammenlægges,om forventninger og ønsker til den nye kommune. Interviewene blev en del afgrundlaget for kommunens nye fælles vision. Endelig har Næstved Kommunesamlet 100 borgere og bedt dem udarbejde et idékatalog, som dannede grundlagfor kommunens strategi, der rækker frem til 2020.Som det fremgår ovenfor, har rigtig mange kommuner benyttet muligheden for atinddrage borgerne i udviklingen af kommunen i forbindelse med kommunalre-formen, og dette er gjort på mange forskellige måder. Kommunernes inddragelseaf borgerne og arbejdet med nærdemokrati begrænser sig imidlertid ikke til tidenomkring kommunalreformen.I det følgende ses på de rammer, som kommunerne i dag gør brug af i forbindelsemed kommunens arbejde med nærdemokrati.Faciliteter4. Hvilke faciliteter stiller kommunen til rådighed for lokalråd, dialoggrupper,foreninger mv.? (Sæt gerne flere kryds)93 kommuner har besvaret spørgsmålet. Adspurgt til hvilke faciliteter kommuner-ne i dag stiller til rådighed for lokalråd, dialoggrupper, foreninger med videre,svarer 57 kommuner, svarende til 61 procent af alle kommuner, at de stiller loka-ler til rådighed, og 32 kommuner, svarende til 34 procent, at de har stillet enkommunal tovholder vedrørende nærdemokrati til rådighed.Side 8 af 37
Det fremgår endvidere, at der i 39 procent af kommunerne (25 kommuner) delta-ger kommunalbestyrelsesmedlemmer på ad hoc basis i møder med lokalråd, dia-loggrupper, foreninger med videre, samt at der i 57 kommuner (61 procent) bliverstillet administrativ bistand til rådighed. I 49 af kommunerne, svarende til 52 pro-cent, bliver der givet økonomisk tilskud.Skelnes der mellem, om kommunen er sammenlagt eller ikke-sammenlagt, kandet fremhæves, at 46 procent af sammenlægningskommunerne har stillet enkommunal tovholder til rådighed, mens blot 13 procent af ikke-sammenlægningskommuner har stillet samme funktion til rådighed, jf. figur 5nedenfor.Figur 5: Hvilke faciliteter stiller kommunen til rådighed for lokalråd,dialoggrupper, foreninger mv.?6
etnd4A5te12vn24næ eefd16elsagna30ge . deltdIn23tandlbi s rme34.semle13elsAdka36tyrLo des4kualbntils28muisk deromom holKonv0%10%20%30%40%50%60%70%80%Øk al tonummSammenlægningskommune Ikke sammenlæningskommuneKo
17
Når det kommer til kommunestørrelse, er det især de største kommuner over75.000 indbyggere, der har ansat en kommunal tovholder med ansvar for nærde-mokrati mv. (71 procent), mens det for de mindre kommuner er under en tredje-del, der har ansat en tovholder. Også økonomisk tilskud er mest udbredt i de stør-ste kommuner med over 75.000 indbyggere (82 pct. mod 46 pct. i øvrige kommu-ner).Omvendt viser besvarelserne, at 70 procent af de mindre kommuner med under45.000 indbyggere stiller lokaler til rådighed for lokalråd, foreninger med videre,mens 52 procent af kommunerne med over 45.000 indbyggere har valgt at stillelokaler til rådighed for kommunens foreningsliv.24 kommuner har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 4 givet eksemplerpå, hvordan der på anden vis stilles faciliteter til rådighed. For eksempel medfi-nansierer Vejle Kommune projekter i regi af kommunes lokale aktionsgruppe(LAG), og i flere kommuner, bl.a. Assens, Hedensted, Ringkøbing-Skjern ogFaaborg-Midtfyn Kommune har man ansat en landdistriktskoordinator, som bl.a.har til opgave at understøtte lokalrådene i deres arbejde og at formidle lokalsam-fundenes ønsker og behov til politikere såvel som kommunens administration.Ni kommuner har svaret, at de ikke stiller nogle af de i spørgeskemaet nævntefaciliteter til rådighed.De bemærkes, at der for så vidt angår svarmuligheden ”givet økonomisk tilskud” ispørgsmål 4 i spørgeskemaet, synes at have været en forskel i forståelsen afspørgsmålet ved kommunernes besvarelse, idet nogle kommuner synes at forståspørgsmålet bredt, som eksempelvis almindelige tilskud til foreninger m.v., mensSide 9 af 37
andre kommuner synes at have forstået spørgsmålet som økonomisk støtte direktetil nærdemokratiske tiltag forstået i snæver forstand.
Nedsættelse af særlige udvalgKommunalbestyrelsen kan efter § 17 stk. 4, i den kommunale styrelseslov vælgeat nedsætte særlige udvalg, f.eks. hvis den ønsker at inddrage interesser, som ikkeer repræsenteret det kommunale styre. Såvel kommunalbestyrelsesmedlemmersom andre kan vælges som medlem af et særligt udvalg. Et særligt udvalgs opga-ve kan f.eks. være at forberede eller rådgive kommunalbestyrelsen, men udvalgetkan ikke uden lovhjemmel have selvstændig uafhængig beslutningskompetence.Som eksempler på betegnelser af særlige udvalg kan nævnes informationsudvalg,landliggerudvalg eller landdistriktsudvalg.
Lovgivningen siger (den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4):I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverveller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, øko-nomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgssammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
5. Har kommunalbestyrelsen nedsat eller overvejet at nedsætte et særligt udvalgmed borgerdeltagelse/nærdemokrati som ansvarsområde. For eksempel i medføraf den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4?85 kommuner har besvaret spørgsmålet. 27 kommuner, svarende til 32 procent,har valgt at nedsætte et særligt udvalg med nærdemokrati som ansvarsområde. 4kommuner, svarende til 5 procent, overvejer at nedsætte et sådant udvalg. Af deøvrige 64 kommuner angiver 45 kommuner (53 procent), at de ikke vil nedsætteet særligt udvalg, og 9 kommuner (11 procent) har oplyst, at de ikke har overvejeteller drøftet muligheden.Derergenereltfleresammenlægningskommunerendikke-sammenlægningskommuner, som har nedsat et særligt udvalg eller overvejer atnedsætte et udvalg, idet 37 procent af sammenlægningskommunerne har nedsateller overvejer at nedsætte et udvalg, mens tallet for ikke-sammenlægningskommuner er 19 procent.Der er en tendens til, at det er de kommuner med flest indbyggere, som har nedsatet særligt udvalg. Over halvdelen, 59 procent, af kommunerne med over 75.000indbyggere har nedsat eller overvejer at nedsætte et udvalg. I 31 procent af kom-munerne med under 75.000 indbyggere er der nedsat eller overvejes det at ned-sætte et udvalg.
6. Hvis der er nedsat et udvalg, hvilket år er det så nedsat?Alle de kommuner, som har nedsat et særligt udvalg, har gjort det i 2006 på næren enkelt kommune, som nedsatte udvalget i 2005. Alle kommuner, som har ned-sat et særligt udvalg, har således nedsat det forud for kommunalreformens ikraft-træden.
Side 10 af 37
3.2. LokaludvalgKommunalbestyrelsen kan efter § 65 d i den kommunale styrelseslov vælge atnedsætte lokaludvalg, der alene er rådgivende eller har begrænset beslutnings-kompetence. Kommunalbestyrelsen kan også med indenrigs- og socialministerensgodkendelse nedsætte lokaludvalg, som selvstændigt kan varetage en række op-gaver, som fremgår specifikt af lovgivningen. Det kan f.eks. være opgaver vedrø-rende lokalplaner, trafiksanering, vedligeholdelse af fællesveje samt folkeskole ogdag- og klubtilbud. Kommunalbestyrelsen vælger medlemmerne af lokaludvalge-ne.Lovgivningen siger (den kommunale styrelseslovs § 65 d):§ 65 d.En kommunalbestyrelse kan træffe bestemmelse om nedsættelse af lokaludvalg,herunder om henlæggelse af beslutningskompetence til lokaludvalgene i nærmere angivnekommunale anliggender. Lokaludvalgenes medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et antal observatører deltager i lokaludvalgenesmøder.Stk. 2.Til selvstændig varetagelse af lokaludvalg kan henlægges opgaver inden for føl-gende områder:1) Opgaver vedrørende tilvejebringelse af lokalplaner, jf. kapitel 5 og 6 i lov om plan-lægning, inden for områder, der i kommuneplanens rammer er udlagt til boligformål.2) Dispensationer fra lokalplaner og byplanvedtægter, jf. §§ 19, 20 og 21, stk. 1, i lovom planlægning, inden for de i nr. 1 nævnte områder.3) Opgaver vedrørende servitutbestemmelser, jf. § 43 i lov om planlægning for så vidtangår ejendomme inden for de i nr. 1 nævnte områder.4) Opgaver vedrørende trafiksikring, trafiksanering og færdselsregulerende foranstalt-ninger, jf. kapitel 2 i lov om offentlige veje og § 44 i lov om private fællesveje.5) Opgaver vedrørende vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje, jf. kapi-tel 6 og 10 i lov om private fællesveje.6) Opgaver vedrørende støjulemper i forbindelse med fritidsaktiviteter, jf. § 42 i lov ommiljøbeskyttelse.7) Opgaver efter regler vedrørende forurening, der er fastsat i medfør af §§ 16 og 18 ilov om miljøbeskyttelse.8) Opgaver efter kapitel 6 i lov om folkeskolen.9) Opgaver vedrørende dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 7, 19 og 63 i lov omsocial service.10) Opgaver efter de uskrevne retsregler om kommunernes opgavevaretagelse.Stk. 3.Såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 2 henlægger opgaver til lokalud-valgenes selvstændige varetagelse, skal de nærmere regler om lokaludvalgene og deresvirksomhed fastsættes i et regulativ. I regulativet kan der fastsættes bestemmelse om, atformanden tillægges et vederlag. I øvrigt kan der i regulativet træffes bestemmelser, herun-der bestemmelser om fravigelser af denne lovs indhold, som oprettelsen af lokaludvalg gørønskelige.Stk. 4.Regulativet om lokaludvalg skal vedtages af kommunalbestyrelsen efter de regler,som gælder for vedtagelse af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2, og godkendes afvelfærdsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Bekendtgørelse omregulativet og om ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter kommunalbesty-relsens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum.Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.Stk. 5.Lokaludvalgenes afgørelser vedrørende anliggender, der i henhold til stk. 2 erhenlagt til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse, kan indbringes for overordnede myn-digheder i samme omfang, som hvis de var truffet af kommunalbestyrelsen.Stk. 6.Reglerne i §§ 47-56, 61og 63 finder tilsvarende anvendelse på lokaludvalgene ogderes medlemmer.
Udvalg i henhold til styrelseslovens § 65 d7. Har kommunalbestyrelsen nedsat lokaludvalg som følge af den kommunalestyrelseslovs § 65 d?
Side 11 af 37
Af de 93 kommuner, som har besvaret spørgsmålet, har fire kommuner nedsatlokaludvalg i henhold til den kommunale styrelseslovs § 65 d. Tre af disse kom-muner er sammenlægningskommuner og en enkelt kommune er en ikke-sammenlægningskommune. To af kommunerne har over 75.000 indbyggere,mens de to andre har mellem 30.000-45.000 indbyggere.Middelfart Kommune har eksempelvis i 2007 nedsat et lokaludvalg med rådgi-vende funktioner. Lokaludvalgets formål er bl.a. at støtte byrådet i arbejdet medden overordnede planlægning samt at varetage lokalområdernes interesser.
8. Hvis ja, hvilke erfaringer har kommunalbestyrelsen med delegation af kompe-tence til lokaludvalg?En kommune, der overvejende har positive erfaringer med nedsættelse af lokal-udvalg, er Københavns Kommune. Kommunen oplyser, at der allerede nu er ek-sempler på, at de oprettede lokaludvalg har gjort deres indflydelse gældende i enrække sager, som har betydning for den pågældende bydel. Kommunen tilføjer, atkvaliteten af beslutningerne i borgerrepræsentationen er højnet på grund af lokal-rådets viden og erfaringer, f.eks. på skoleområdet.De øvrige tre kommuner har oplyst, at det på grund af den relativt korte tid, somlokaludvalgene har virket i, er for tidligt at konkludere på deres arbejde.
9. Har arbejdet i forbindelse med kommunalreformen styrket lokaludvalgets rol-le?Ingen af de pågældende kommuner mener endnu at have tilstrækkeligt med erfa-ringer til at kunne besvare spørgsmålet.
10. Hvis nej ved spørgsmål 7. Hvad er baggrunden for, at kommunalbestyrelsenikke har etableret lokaludvalg?88 kommuner har besvaret spørgsmålet. 36 kommuner har givet en forklaring på,hvorfor kommunen har valgt ikke at etablere lokaludvalg efter kommunestyrelses-lovens § 65 d. Kommunerne har generelt givet mange forskellige grunde hertil.Holbæk Kommune har blandt andet givet udtryk for, at kommunen finder, at så-danne udvalg ville hæmme den kreative udvikling blandt ildsjælene i kommunen.Gentofte Kommune har oplyst, at kommunen har prioriteret borgerinddragelsensom en tværgående indsats. Andre kommuner har givet som begrundelse, at de iforvejen har en del lokalråd.Selvom forholdsvis få kommuner således har nedsat lokaludvalg, har det tydelig-vis været overvejet som en del af løsningen i kommunerne, men mange har fun-det, at andre nærdemokratiske tiltag er bedre eller mere relevante i forhold til ligenetop deres kommune.
3.3. BrugerbestyrelserBrugerbestyrelser kan have mange forskellige roller, men der er grundlæggendeto former for brugerbestyrelser. Den første gruppe, som typisk er på folkeskole-og dagtilbudsområdet, har direkte indflydelse på institutionernes ledelse. På disseområder er ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, brugerbestyrelse oginstitutionsledere ofte omfattende lovreguleret.
Side 12 af 37
Den anden gruppe har i højere grad karakter af at være talsmandsorganer for bru-gere og pårørende og har ikke den samme ledelsesmæssige indflydelse. På detteområde ses færre lovregler, som regulerer ansvarsfordelingen mellem kommunal-bestyrelse, brugerbestyrelse og institutionsledere.Kommunalbestyrelsen har ifølge sektorlovgivningen pligt til at oprette brugerbe-styrelser og brugerråd på en række områder, f.eks. brugerbestyrelser i folkeskoler,daginstitutioner og gymnasier, samt ældreråd, handicapråd og pårørenderåd påplejehjem. Herudover kan det fremgå af den specifikke lovgivning, at det er frivil-ligt for kommunalbestyrelsen at oprette brugerråd eller brugerbestyrelser. Såfremtkommunalbestyrelsen beslutter at oprette et sådant råd eller bestyrelse, skal kom-munen på nogle områder følge de krav, der er fastsat i lovgivningen om medlems-sammensætning, arbejdsrammer, sekretariatsbetjening mv. Det gælder f.eks. forintegrationsrådene og folkeoplysningsudvalgene. Endelig kan kommunalbestyrel-sen nedsætte brugerbestyrelser, brugerråd m.v. på ulovbestemt grundlag.Lovgivningen siger f.eks. (serviceloven):§ 17.Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til pleje-hjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lovom boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Kom-munalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold,dog således, at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsente-re beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslin-jerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunderretningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfat-ter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale service-ydelser.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets ar-bejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådetsarbejdsområde og kompetence.
Lovgivningen siger f.eks. (dagtilbudsloven):§ 14.Forældre med børn i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i kommunaldagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagplejeeller i den enkelte daginstitution med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov omfolkeskolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser ikommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et fler-tal af valgte forældre.Stk. 3.For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelseefter § 20 påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selv-ejende daginstitutioner.Stk. 4.For privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre for-ældrene indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.
Delegering af ansvar til brugerbestyrelser11. Har kommunalbestyrelsen delegeret ansvar til brugerbestyrelser, der går udover det, som kommunalbestyrelsen er forpligtiget til efter lovgivningen?94 kommuner har besvaret spørgsmålet. Ud af disse kommuner, har i alt 42 kom-muner, svarende til 45 procent, svaret, at de i høj eller mindre grad har delegeretSide 13 af 37
ansvar til brugerbestyrelser ud over, hvad de er forpligtet til efter lovgivningen –18 kommuner (19 procent) i høj grad og 24 kommuner (26 procent) i mindre grad.52 kommuner, svarende til 55 procent, har således ikke delegeret ansvar ud overlovgivningens forskrifter.Som eksempel på det udvidede ansvar nævner nogle kommuner bl.a., at der ernedsat brugerbestyrelser for idrætsanlæg, havneanlæg, biblioteker og aktivitets-centre for pensionister. F.eks. er der i Århus Kommune etableret brugerråd vedalle kommunens 37 lokalcentre, som skal medvirke til at gennemføre kommunensældrepolitik i lokalområderne. Brugerrådene supplerer på den måde det fælleskommunale ældreråd med et lokalt fokus og har samtidig et udvidet sigte i forholdtil de lovgivningsbestemte beboer- og pårørenderåd, som kun varetager plejebo-ligbeboernes interesser.Andre kommuner fremhæver, at de på visse områder har delegeret ansvaret foranvendelse og overholdelse af kommunalbestyrelsens bevillinger til forskelligeråd, der kan uddele eller indstille puljemidler bl.a. til forsamlingshuse, landsbyereller til initiativer på kulturområdet. I Bornholms Regionskommune er der f.eks.nedsat fem råd på kulturområdet inden for musik, teater, kunst, kulturhistorie ogbørnekultur. De fem råd har alle fået en pulje penge, som de selv disponerer over.Puljerne er finansieret af Fritids- og Kulturudvalgets frie midler.Københavns Kommune angiver at have udlagt beføjelser på miljø- og teknikom-rådet til en styregruppe, der initierer konkrete byfornyelsesprojekter.Endelig angiver flere kommuner at have delegeret mere ansvar, end kommunen erforpligtet til, bl.a. på skoleområdet. I Rudersdal Kommune har skoler f.eks. fåetudvidet ansvar vedrørende økonomien, ansættelse af medarbejdere, klassedannel-se, fordeling af feriedage, elevrådsstruktur, vikarordning og placering af konfir-mationsforberedelsen.Blandt de kommuner, der har svaret nej på spørgsmålet, angives bl.a. som årsag,at kommunen prioriteter en styrket dialog og dialogbaseret aftalestyring, samt atder i kommunen vurderes at være tilfredshed med det nuværende niveau for sam-arbejde og ansvarsfordeling mellem kommune og brugerbestyrelser.Skelnes der mellem, om kommunen er sammenlagt eller ikke-sammenlagt i for-bindelse med kommunalreformen, angiver 56 procent af de ikke-sammenlagtekommuner i høj eller mindre grad at have uddelegeret ansvar til brugerbestyrel-serne ud over, hvad de er forpligtet til. Dette er en større andel end for sammen-lægningskommunerne, hvor 39 procent tilsvarende har uddelegeret ekstra ansvar,og hvor en større andel anvender svarkategorien ”i mindre grad” (se figur 5).
Side 14 af 37
Figur 6: Har kommunalbestyrelsen delegeret ansvar til brugerbestyrelser,der går ud over det, som kommunalbestyrelsen er forpligtiget til efterlovgivningen?70%60%50%40%30%20%10%0%Ja i høj gradJa i mindre gradNej8101683814
Sammenlægningskommune
Ikke sammenlægningskommune
Kommunestørrelse ser generelt ikke ud til at have betydning for kommunernestilbøjelighed til at uddelegere ansvar til brugerbestyrelserne.
Samarbejdet efter kommunalreformen12. Har kommunalbestyrelsens samarbejde med de lovpligtige brugerbestyrelser,som fx skolebestyrelser og forældrebestyrelser i dagtilbud, ændret sig efter kom-munalreformen?95 kommuner har besvaret spørgsmålet. 39 af kommunerne, svarende til 41 pro-cent, svarer, at kommunens samarbejde med de lovpligtige bestyrelser har ændretsig efter kommunalreformen. I 56 kommuner (59 procent) har samarbejdet der-imod ikke ændret sig.Som eksempler på ændringerne angiver en del kommuner på den ene side, at derikke længere er politikere repræsenteret i alle brugerbestyrelserne, og at dialogentil politikerne er mindsket. På den anden side angiver en del kommuner, at dialo-gen mellem fagudvalg og institution/brugerbestyrelse er blevet styrket og/ellerformaliseret/systematiseret efter kommunalreformen. Nogle kommuner har kon-kret oprettet årlige eller halvårlige samråd, udviklingsråd eller dialogfora med allebestyrelser eller bestyrelsesformænd.Rudersdal Kommune har f.eks. etableret et skoleforum, der er et konsultativt ogrådgivende organ vedrørende fælles opgaver for kommunens skolevæsen. Fo-rummet fungerer som et udviklings- og debatforum og består af Børne- og Skole-udvalgets medlemmer, skolebestyrelsesformændene og en repræsentant fra fæl-leselevrådet.Besvarelserne viser, at 54 procent af de sammenlagte kommuner i forbindelsemed kommunalreformen har ændret samarbejdsformen, mens det kun gælder for16 procent af ikke-sammenlægningskommunerne.Kommunestørrelse har nogen betydning for besvarelserne, idet en noget mindreandel af de små kommuner med under 30.000 indbyggere svarer ja til ændretsamarbejdsform, nemlig 29 procent mod 40 procent af de mellemstore kommuner(30.000-45.000 indbyggere) og 48 procent af de største kommuner.Side 15 af 37
Som det fremgår af nedenstående figur 6 er der størst sandsynlighed for, at sam-arbejdet med brugerbestyrelserne har ændret sig efter kommunalreformen, hviskommunen er en sammenlægningskommuneogkommunen har over 45.000 ind-byggere. For ikke-sammenlægningskommunerne ses der en klar tendens til, at jostørre kommune, jo færre ændringer som følge af kommunalreformen på dettekonkrete område.Figur 7: Har kommunalbestyrelsens samarbejde med de lovpligtigebrugerbestyrelser, som fx skolebestyrelser og forældrebestyrelser i dagtilbud,ændret sig efter kommunalreformen?
100%80%60%40%20%0%Under30.000Mellem30.000-45.000Mellem45.000-75.000Over75.000Under30.000Mellem30.000-45.0004691111137853114
4
4
0Mellem45.000-75.000Over75.000
SammenlægningJa, ændret efter kommunalreformen
Ikke-sammenlægningNej, ikke ændret efter kommunalreformen
Borgernes erfaringer med handicaprådDer er i denne rapport fokuseret påkommunernes erfaringermed blandt andet brugerråd ogbrugerbestyrelser. En netop offentliggjort undersøgelse fra Daværende Velfærdsministeriumfokuserer derimod påborgernes erfaringermed et af de områder, hvor brugerråd anvendes.Undersøgelsen vedrører handicaprådene, som netop blev lovpligtige fra 1. april 2006 iforbindelse med kommunalreformen. Handicaprådenes primære opgave er at rådgive kom-munalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. Handicaprådene skal derfor høres over alleinitiativer, som har betydning for mennesker med handicap.I undersøgelsen har Center for Ligebehandling af Handicappede kigget på samspillet mel-lem landets kommuner og handicaprådene med henblik på at se, hvordan de to parter ople-ver samarbejdet, og i hvilken grad rådene bliver inddraget i og har indflydelse på kommu-nernes handicappolitiske indsats og udvikling.Undersøgelsen, som handicaprådsmedlemmer fra 77 kommuner har deltaget i, viser, at over90 pct. af medlemmerne er tilfredse med samarbejdet. Samtidig svarer ca. 80 pct. af delta-gerne, at handicaprådets høringssvar bliver fulgt i kommunalbestyrelsen og i de politiskeudvalg.
Kontraktindgåelse med brugerbestyrelser13. Anvender kommunen kontrakter for at konkretisere brugerbestyrelsernes rolleog samspil med kommunen?94 kommuner har besvaret spørgsmålet og 16 kommuner, svarende til 17 procent,svarer, at de i høj grad anvender kontrakter i samarbejdet med brugerbestyrelser-ne. 15 kommuner (16 procent) gør det i mindre grad. 7 kommuner, svarende til 7procent, overvejer at anvende kontrakter, men for flertallet af kommunerne – 56Side 16 af 37
kommuner (60 procent) – gælder altså, at kontrakter ikke anvendes på dette om-råde. Nogle kommuner angiver dog i stedet for kontrakter at anvende dialogbase-ret aftalestyring, retningslinjer, selvforvaltningsaftaler eller hensigtserklæringer.En lidt større andel ikke-sammenlægningskommuner end sammenlægningskom-muner anvender kontrakter i større eller mindre grad. Omvendt overvejes kontrak-ter af 11 procent af sammenlægningskommunerne, men ikke af nogen af ikke-sammenlægningskommunerne. Dermed er det samlede billede, at der ikke er storforskel på interessen for at bruge kontrakter de to typer kommuner imellem, jf.figur 7 nedenfor.Figur 8: Anvender kommunen kontrakter for at konkretiserebrugerbestyrelsernes rolle og samspil med kommunen?70%60%50%40%30%20%10%0%Ja, i høj gradJa, i mindre gradOvervejer at anvendekontrakterIkke sammenlæningskommuneNej81247703719
Sammenlægningskommune
Besvarelserne viser, at de store kommuner på over 75.000 indbyggere generelt ermere positivt stemte over for anvendelsen af kontrakter end de mindre kommuner,jf. figur 8 nedenfor. Kun en tredjedel af de største kommuner siger klart nej til atanvende kontrakter, mens det for de øvrige kommuner er to tredjedele, der ikkeønsker at anvende kontrakter med brugerbestyrelserne.Figur 9: Anvender kommunen kontrakter for at konkretiserebrugerbestyrelsernes rolle og samspil med kommunen?80%70%60%50%40%30%20%10%0%Ja i høj gradJa i mindre gradOvervejer atanvendekontrakterNej136246632 212151817Under 30.0006Mellem 30.000-45.000Mellem 45.000-75.000Over 75.000
Side 17 af 37
3.4. Høring af borgerePå bestemte sektorområder er der i lovgivningen krav om, at borgerne skal høres,før kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning i visse sager. Det er primært ilovgivningen på plan- og miljøområdet, at sådanne høringsbestemmelser af fast-sat, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokal- og kommuneplaner.Lovgivningen siger f.eks. (planloven):§ 24.Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslagoffentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende rede-gørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsenaf kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i § 12, stk. 2 og 3.Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.Stk. 2.Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sinafvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange,at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrun-delse, der affattes af medlemmet.Stk. 3.Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.
Principper for høringsprocesser14. Har kommunalbestyrelsen fastsat principper for høringsprocesser i kommu-nen, fx om hvornår, hvordan og hvem der skal høres? (Ud over de tilfælde, som erfastsat i lovgivningen)93 kommuner har besvaret spørgsmålet og 31 kommuner (svarende til 33 procent)har fastsat principper for høringsprocesser i kommunen, ud over de tilfælde, der erfastsat i lovgivningen, og 22 kommuner (23 procent) angiver at være i gang medarbejdet. 41 kommuner (44 procent) har således ikke principper på området.Blandt de kommuner, som angiver at have fastsat sådanne principper, bemærkerflere, at principperne er udmøntet i kommunens generelle borgerinddragelsespoli-tik. En enkelt kommune, Egedal Kommune, angiver endvidere, at kommunen haroprettet et fast punkt på kommunalbestyrelsens dagsordener, der hedder "borger-inddragelse". Punktet sikrer, at der i hver enkelt sag tages stilling til, om der skalske borgerinddragelse.Der ser i udstrakt grad ud til at være et sammenfald mellem de kommuner, somsvarer nej til formulering af overordnede demokratistrategier (spørgsmål 1) og nejtil fastsættelse af principper for høringsprocesser. I 25 kommuner er begge deleformuleret eller ved at blive formuleret, i 35 kommuner er der hverken en demo-kratistrategi eller principper for høringsprocesser, mens der i de resterende 35kommuner er arbejdet med et af tiltagene.Dererikkestorforskelpåsammenlægnings-ogikke-sammenlægningskommuners brug af principper for høringsprocesser, jf. figur 9nedenfor, idet lidt flere af sammenlægningskommunerne (59 procent) dog angiverat have principper eller at være i gang med at udarbejde disse mod 52 procent afikke-sammenlægningskommunerne, jf. figur 9.
Side 18 af 37
Figur 10: Har kommunalbestyrelsen fastsat principper forhøringsprocesser i kommunen?60%50%40%30%20%10%0%JaSammenlægningskommuneNejEr igang med det2291572615
Ikke sammenlæningskommune
Tallene viser heller ikke en klar tendens, når det gælder kommunestørrelse ogtilbøjelighed til at fastsætte principper for høringsprocesser. Umiddelbart ses detdog af figur 10 nedenfor, at antallet af kommuner, der fastsætter/vil fastsætteprincipper er større, jo større kommunen er. I gruppen af kommuner over 75.000indbyggere er der således flest, der svarer ja til at have fastsat eller være i gangmed at fastsætte principper (76 procent), mens interessen for at fastsætte princip-per for høringsprocesser er mindst i de små kommuner under 30.000 indbyggere,hvor kun 38 procent har eller er ved at få principper.Billedet sløres imidlertid af, at der i de næststørste kommuner på mellem 45.000-75.000 indbyggere er mindre interesse for at fastsætte principper på området end ikommuner på mellem 30.000-45.000 indbyggere, hvor kommunerne fordeler sigjævnt på alle tre svarkategorier.Figur 11: Har kommunalbestyrelsen fastsat principper forhøringsprocesser i kommunen?70%60%50%40%730%620%10%0%Under 30.000Mellem 30.000-45.000JaMellem 45.000-75.000NejOver 75.000298884415149
Er igang med det
Praksisændringer efter kommunalreformen15. Har kommunen ændret praksis for høringsprocesserne efter kommunalrefor-men?91 kommuner har besvaret spørgsmålet. 26 kommuner, svarende til 29 procent,har ændret praksis for høringsprocesserne efter kommunalreformen, mens 11Side 19 af 37
kommuner (12 procent) angiver at være i gang med det. 54 kommuner, svarendetil 59 procent, har således ikke ændret praksis efter 1. januar 2007.55 procent af sammenlægningskommunerne har ændret praksis eller er i gangmed det, mens det kun gælder for 12 procent af ikke-sammenlægningskommunerne. Kommunesammenlægningerne har således væretden naturlige anledning for flere kommuner til at ændre praksis for høringspro-cesserne.F.eks. anfører Slagelse Kommune, der er sammenlagt af 4 kommuner med hversin praksis inden for høringsprocesser mv., at der typisk har fundet en videreud-vikling sted af en af de måder, man gjorde tingene på i de tidligere kommuner. Itilfældet med høringsprocesser, konkret i forbindelse med lokalplaner, er der såle-des tale om en praksis, der allerede var gældende i en af kommunerne, og somherefter videreføres i den nye, sammenlagte kommune.Figur 12: Har kommunen ændret praksis for høringsprocesserneefter kommunalreformen?100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%27
2724922
JaSammenlægningskommune
Nej
Er igang med det
Ikke sammenlæningskommune
Der ses en klar tendens til, at færrest kommuner under 30.000 indbyggere harændret praksis på området (83 procent nej), mens det for de større kommuner over30.000 indbyggere gælder, at ca. halvdelen har ændret praksis eller er i gang meddet.Nedenstående figur 12 viser en tendens til, at især de større, sammenlagte kom-muner har fundet anledning til at ændre praksis for høringsprocesserne efterkommunalreformen.
Side 20 af 37
Figur 13: Har kommunen ændret praksis for høringsprocesserneefter kommunalreformen?120%100%80%60%40%20%0%Under30.000Mellem30.000-45.000Mellem45.000-75.000Over75.000Under30.000Mellem30.000-45.000Mellem45.000-75.000Over75.0002067528106421 10 0110 051264JaI gangNej
8
Sammenlægning
Ikke-sammenlægning
Respons i forbindelse med høringsprocesser16. Svarer kommunalbestyrelsen på de synspunkter og indsigelser, kommunenmodtager i forbindelse med høringsprocesserne, men som ikke bliver fulgt?Af de 93 kommuner, som har besvaret spørgsmålet, angiver 74 kommuner, sva-rende til 80 procent at kommunalbestyrelsen altid eller ofte svarer på de syns-punkter og indsigelser, som kommunen modtager i forbindelse med høringspro-cesserne, men som ikke bliver fulgt. 16 kommuner (17 procent) angiver, at desjældent svarer, og 3 kommuner (3 procent) svarer aldrig.En kommune, der angiver aldrig at svare på synspunkter og indsigelser, begrunderdette med, at antallet af høringssvar i forbindelse med budgetlægning, skolestruk-tur, lokalplansager osv. er så omfattende, at det vil kræve voldsomt mange res-sourcer at give motiverede svar til alle. Samme kommune bemærker dog, at derkvitteres for modtagelsen af alle høringssvar.Dererikkestorforskelpåsammenlægnings-ogikke-sammenlægningskommunerne i håndteringen af indsigelser mv. i høringsproces-ser.Kommunernes besvarelser viser, at der i alle kommuner med over 75.000 indbyg-gere altid (82 procent) eller ofte (18 procent) svares på indsigelser fra borgere iforbindelse med høringsprocesser. Jo mindre kommunen er, jo større er tilbøjelig-heden til at angive, at indsigelser mv. sjældent besvares, jf. figur 13 nedenfor.
Side 21 af 37
Figur 14: Svarer kommunalbestyrelsen på de synspunkter ogindsigelser, kommunen modtager i forbindelse medhøringsprocesserne, men som ikke bliver fulgt?90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%14
1511888737540AltidUnder 30.000OfteMellem 30.000-45.000SjældentMellem 45.000-75.0001110
AldrigOver 75.000
Særlige indsatser for bred borgerdeltagelse17. Bliver der gjort en særlig indsats for at sikre, at alle borgere har mulighed forat deltage i kommunens høringsprocesser uanset kulturelle, sproglige, økonomi-ske og fysiske barrierer. For eksempel gennem oversættelse af skriftligt materiale,informationskampagne blandt særlige grupper med videre.93 kommuner har besvaret spørgsmålet, og 13 kommuner, svarende til 14 procent,angiver, at de i høj grad gør en indsats for at sikre alle borgeres mulighed for atdeltage i kommunens høringsprocesser. 48 kommuner (52 procent) svarer, at degør det i mindre grad, mens de sidste 32 kommuner (34 procent) ikke prioritereren sådan indsats.Blandt de kommuner, som angiver at gøre en indsats på området, gives bl.a. føl-gende eksempler: tolkebistand og oversættelse til blindskrift, forsøg på at gørehøringsmateriale sprogligt let tilgængeligt, højtlæsning af materiale på hjemme-side, teleslyngeanlæg, døvetolkning af dialogmøder om budget mv., tegnsprogs-tolkning, sikring af tilgængelighed for handicappede mv., lokalt afholdte borger-møder samt pjecer og informationsmateriale på forskellige sprog.F.eks. oplyser Frederiksberg Kommune, at der i alle kommunens daginstitutionermed børnehavebørn forefindes en mappe med oversættelser af almindeligt benyt-tet forældreinformation til 8 fremmedsprog. Derudover udarbejder kommunenskulturdirektorat pjecer, der henvender sig til fremmedsprogede familier, bl.a. omtilbud om pædagogisk legestue for tosprogede børn og tilbud om tidlig sprogud-vikling.Nogle kommuner angiver endvidere, at kommunens informationer generelt distri-bueres via flere forskellige kanaler (aviser, tryksager, radio/tv, internet, bibliote-ket) eller at høringer annonceres i dagspressen med henblik på at nå flest muligegrupper.Endelig angiver Vejle Kommune, at man har fokus på barrierer for deltagelse, nårder er høringer og borgerprocesser inden for de områder, hvor målgruppen kanvære svag, f.eks. på det sociale område og på sundheds-, handicap- og ældreom-råderne. Når der derudover afholdes brede borgermøder, f.eks. om en kommune-Side 22 af 37
plan, placeres møderne geografisk rundt om i kommunen, så afstande bliver min-dre barrierer, og møder med borgerne placeres som hovedregel udenfor normalarbejdstid.Når man sammenligner sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommunersbesvarelse af dette spørgsmål, er der en lidt større andel af sammenlægnings-kommunerne, der gør en indsats for at sikre en bred borgerdeltagelse. Der er dogforskel pågradenaf indsatsen, idet en større andel af ikke-sammenlægningskommunerne angiver i høj grad at gøre en særlig indsats på om-rådet (25 procent) sammenlignet med sammenlægningskommunerne (8 procent). Ikategorien af kommuner, der angiver i mindre grad at gøre en indsats, er der 59procent blandt sammenlægningskommunerne og 38 procent blandt ikke-sammenlægningskommunerne, jf. figur 14 nedenfor.Figur 15: Bliver der gjort en særlig indsats for at sikre, at alleborgere har mulighed for at deltage i kommunenshøringsprocesser?70%60%50%40%30%20%10%0%I høj gradI mindre gradSlet ikke5812201236
Sammenlægningskommune
Ikke sammenlæningskommune
Der er blandt kommunerne med under 30.000 indbyggere flere end i de øvrigekategorier, der svarer, at der slet ikke gøres en særlig indsats for at sikre alle bor-geres deltagelse i høringsprocesser (54 procent) For de tre kategorier af kommu-ner over 30.000 indbyggere er det gennemsnitligt 28 procent af kommunerne, derangiver, at de ikke gør en indsats for at inddrage alle borgere, jf. figur 15 neden-for.Figur 16: Bliver der gjort en særlig indsats for at sikre, at alleborgere har mulighed for at deltage i kommunenshøringsprocesser?
70%60%50%40%30%20%10%0%Under 30.00042713
16169I høj grad7483I mindre grad4Slet ikke
Mellem 30.000-45.000
Mellem 45.000-75.000
Over 75.000
Side 23 af 37
3.5. Frivilligt foreningslivKommunalbestyrelserne skal efter servicelovens § 18 samarbejde med frivilligesociale organisationer og foreninger og afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligtsocialt arbejde. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunal-bestyrelse, mens velfærdsministeren fastsætter retningslinjerne for kommunalbe-styrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivilligesociale arbejde mv.Hensigten med servicelovens § 18 er at styrke samspillet mellem kommunerne ogde frivillige sociale organisationer og foreninger.FrivillighedspolitikBåde den frivillige og den private sektor kan med fordel inddrages i at finde nyeløsninger og innovative bud på de velfærdspolitiske udfordringer, som vi somsamfund står over for. Med kvalitetsreforminitiativet om sammenhængende kom-munale frivillighedspolitikker vil regeringen medvirke til at fremme kommunernesstrategiske involvering af civilsamfundet i løsningen af forskellige velfærdspoliti-ske udfordringer. Kommunernes frivillighedspolitikker skal blandt andet støtte opom, at de offentlige og frivillige organisationers særlige styrker kombineres i densamlede indsats på velfærdsområderne, ligesom frivillighedspolitikkerne skalmedvirke til at fremme borgerinvolvering og demokrati lokalt således, at medbor-gerskabet og sammenhængskraften i samfundet styrkes. Arbejdet med sammen-hængende frivillighedspolitikker indgår også i aftalen om kommunernes økonomi2009.Indenrigs- og Socialministeriet har nedsat arbejdsgruppe bestående af KL, Inden-rigs- og Socialministeriet og andre relevante ministerier og organisationer. Ar-bejdsgruppen har til opgave at udarbejde en rapport, der analyserer og giver anbe-falinger til, hvordan der kan udvikles sammenhængende frivillighedspolitikker ikommunerne herunder, hvordan samarbejdet mellem kommuner og den frivilligeog private sektor kan styrkes. Arbejdsgruppens resultater forventes offentliggjort islutningen af 2009.
Overordnet frivilligpolitik18. Har kommunen en overordnet politik for samarbejdet med det frivillige for-eningsliv i kommunen?93 kommunerne har besvaret spørgsmålet og flertallet af kommunerne, i alt 63(svarende til 68 procent), anfører, at de har en overordnet politik for samarbejdetmed det frivillige foreningsliv, eller at en sådan politik er under udarbejdelse, jf.figur 16 nedenfor.
Side 24 af 37
Figur 17: Har kommunen en overordnet politik for samarbejdetmed det frivillige foreningsliv i kommunen?
32% (30)45% (42)
23% (21)
Ja
Er under udarbejdelse
Nej
Der er så godt som ingen forskel på sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommunernes besvarelse af dette spørgsmål. 44 procent afsammenlægningskommunerne har en sådan politik, mens det for ikke-sammenlægningskommunerne er 47 procent. Der er dog samtidig flest sammen-lægningskommuner, der angiver at være i gang med at udarbejde en politik påområdet, 25 procent af sammenlægningskommunerne mod 17 procent af ikke-sammenlægningskommunerne.Blandt ikke-sammenlægningskommunerne er der 37 procent, der angiver ikke athave en politik på området. Det tilsvarende tal for sammenlægningskommunerneer 30 procent.Når det kommer til kommunestørrelse, ses der en klar tendens til, at jo størrekommune, jo større sandsynlighed for en frivillighedspolitik. Især de store kom-muner med over 75.000 indbyggere har for de flestes vedkommende en frivillig-politik (71 procent) eller er i gang med at udarbejde én (18 procent). For de mind-ste kommuner under 30.000 indbyggere har under en tredjedel en tilsvarende poli-tik, mens 18 procent er i gang med at udarbejde en sådan, jf. figur 17 nedenfor.Figur 18: Har kommunen en overordnet politik for samarbejdetmed det frivillige foreningsliv i kommunen?80%70%60%50%40%30%20%10%0%Under 30.000Mellem 30.000-45.000Mellem 45.000-75.000Over 75.00064107878321214JaEr under udarbejdelseNej12
Side 25 af 37
Inddragelse af det frivillige foreningsliv19. Bliver frivillige foreninger og organisationer inddraget i beslutningsprocesseri kommunen?95 kommuner har svaret og 88 kommuner, svarende til 93 procent, svarer ja til, atfrivillige foreninger og organisationer bliver inddraget i de kommunale beslut-ningsprocesser.Det er kendetegnende for området, at der er stor mangfoldighed i kommunernesindsats med at inddrage det frivillige foreningsliv. Som eksempler nævner flerekommuner, at frivillige foreninger mv. inddrages i den politiske proces via frivil-lighedsråd og folkeoplysningsudvalg.
Lovgivningen siger f.eks. (folkeoplysningsloven):§ 34.Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et folkeoplysningsudvalg på mindst 7 medlem-mer. Medlemstallet skal være ulige. Folkeoplysningsudvalget består af1) et mindretal valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer og2) et flertal, der består af en bredt sammensat repræsentation for den virksomhed, der fårtilskud efter kapitel 4 og 5.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal vælges eller udpeges tilforordnede tilfolkeoplysningsudvalget, herunder hvem, deres antal og valgperioden. Eventuelle tilforord-nede har ikke stemmeret.
Et par kommuner har et idræts- eller foreningssamvirke for at fremme dialogen ogsamle interesserne på foreningsområdet i ét organ. I Brønderslev Kommune er deretableret et idrætssamvirke, der har indflydelse på de økonomiske tilskud, dergives til kommunens haller, mens Ringkøbing-Skjern Kommune har etableret etforeningssamvirke til fremme af foreningernes dialog med kommunens politikere.Endvidere nævner mange kommuner brugen af høringer under dette spørgsmål.I Næstved Kommune afholdes årlige forenings- og kulturkonferencer, hvor for-eningslivet bidrager med udviklingsopgaver og løsningsforslagFlere kommuner giver desuden konkrete eksempler på projekter, hvor de har ind-draget de frivillige foreninger mv. F.eks. kan nævnes Kolding Kommune, der iforbindelse med etablering af et nyt kulturkompleks i byen, nedsatte brugergrup-per bestående af private, offentlige myndigheder, eksperter og foreninger, derskulle komme med oplæg til kompleksets udformning og indhold. I FrederikshavnKommune blev foreninger og organisationer bl.a. inddraget i arbejdet med nyeretningslinjer for frivilligt socialt arbejde, en ny praksis for kommunens støtte tilhandicapidræt, en ny erhvervsstrategi og en ny international strategi.Det er mere udbredt blandt ikke-sammenlægningskommunerne end sammenlæg-ningskommunerne at inddrage de frivillige organisationer i beslutningsprocessen,idet 97 procent af ikke-sammenlægningskommunerne gør dette, mens det forsammenlægningskommuner er 90 procent.
Side 26 af 37
Der ses blandt de små kommuner under 30.000 indbyggere den mindste andel afkommuner, der inddrager de frivillige organisationer i det politiske arbejde (88procent). For kommuner med over 30.000 indbyggere er det gennemsnitligt 92procent af kommunerne, der inddrager det frivillige foreningsliv.
Inddragelse i konkret opgaveløsning20. Har kommunen eksempler på, at frivillige foreninger og organisationer bliverinddraget i opgaveløsning på konkrete områder fx forebyggelse, integration ellerandet?90 kommuner har svaret, og af disse har 70 kommuner, svarende til 79 procent,eksempler på, at frivillige foreninger og organisationer bliver inddraget i opgave-løsningen på konkrete områder. Blandt de emner, som flest kommuner nævner, eri prioriteret rækkefølge sundhed, integration, forebyggelse, ældre, idræt og handi-capområdet.Odense Kommune har f.eks. afholdt dialogmøder med henblik på at sætte ord påkommunens visioner på handicapområdet. Kommunen havde inviteret menneskermed et handicap samt pårørende og interesseorganisationer. Dialogmøderne fore-gik på den måde, at en række skuespillere inviterede de fremmødte til at fortælleom oplevelser fra arbejdslivet, hjemmelivet og fritidslivet. Med henblik på at fåsat levende billeder på de udfordringer, mennesker med handicap står overfor,opførte skuespillerne nogle af dilemmaerne, som var fremhævet af dialogmøder-nes deltagere.Som i spørgsmålet om inddragelse af de frivillige organisationer i beslutningspro-cesserne er det ikke-sammenlægningskommunerne, der er længst fremme. Blandtikke-sammenlægningskommunerne angiver 90 procent således at have eksemplerpå konkret opgaveløsning, hvor det frivillige foreningsliv er blevet inddraget,mens det tilsvarende tal for sammenlægningskommunerne er 73 procent.Blandt de større kommuner over 45.000 indbyggere ses den største andel, der kangive eksempler på inddragelse af frivillige i opgaveløsningen (86 procent). Denmindste andel findes i kommunerne på mellem 30.000-45.000 indbyggere (65procent), jf. nedenstående figur 18.Figur 19: Har kommunen eksempler på, at frivillige foreninger og organisationerbliver inddraget i opgaveløsning på konkrete områder?100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Under 30.000Mellem 30.000-45.000Ja
231715
38
8546
Mellem 45.000-75.000Nej
Over 75.000
Side 27 af 37
Borgerguider21. Har kommunen udviklet en borgerguide, som kan bruges i forbindelse medoprettelse af nye tilbud eller omlægning af eksisterende tilbud eller indsatser?94 kommuner har besvaret spørgsmålet. 89 kommuner, svarende til 95 procent,angiver, at de ikke har udviklet en borgerguide til brug for oprettelse af nye tilbudeller lignende i kommunen. Dvs. kun fem kommuner har udviklet borgerguider.En enkelt af de 89 kommuner har dog tilføjet, at en borgerguide under udarbejdel-se.Flere kommuner, heriblandt Hedensted, Holstebro, Rudersdal og Viborg Kom-mune, der svarer nej på spørgsmålet, angiver imidlertid, at f.eks. hjemmesidenanvendes som borgerguide. Andre kommuner som Gladsaxe, Kolding og HolbækKommune angiver, at der i stedet for en borgerguide er udarbejdet vejlednin-ger/retningslinjer for enkeltområder – det kunne f.eks. være ”fritidstilbud for æl-dre”.Det bemærkes i denne sammenhæng, at den lave andel af kommuner, der svarer jatil at have udviklet en borgerguide, kan skyldes, at ”borgerguide” ikke fremstårsom et veldefineret begreb. ”Borgerguide” kan opfattes som en person ansat afkommunen til at hjælpe foreninger, borgergrupper og andre i opstarten af nyetilbud mv. Men borgerguide anvendes i andre sammenhænge også til betegnelseaf en guide til det offentlige eller til kommunen med det formål at give borgerenoverblik over sin egen situation, sine muligheder og pligter. Svarene analyseresderfor ikke yderligere i nærværende rapport.
Udvikling af kommunikationen22. Har kommunen gjort en indsats for at udvikle kommunikationen med borgernefor at fremme borgerinddragelsen?95 kommuner har besvaret spørgsmålet og 81 kommuner, svarende til 85 procent,svarer ja på spørgsmålet, om de har gjort en indsats for at udvikle kommunikatio-nen med borgerne for at fremme borgerinddragelsen.Som eksempler på denne indsats nævner mange kommuner, at de har styrket bru-gen af deres hjemmeside, herunder f.eks. med oprettelse af blogs/debatfora,kommunikationsportaler eller såkaldte netbaserede borgerinddragelsessystemer. IHedensted og Helsingør Kommune vises byrådets møder f.eks. direkte på inter-nettet, så flere borgere har mulighed for at følge mødernes afvikling.Flere kommuner nævner desuden eksempler på forskellige former for direktekontakt til borgerne via borgerpaneler, borgermøder, konferencer med lokalråds-repræsentanter, cafédebatter, udviklingsværksteder mv. Endvidere giver flerekommuner eksempler på forskellige former for skriftlig kommunikation, f.eks.udgivelse af årlige eller kvartalsvise borgeraviser samt udarbejdelse af en inddra-gelseshåndbog, kommunikationsplan/strategi mv. Endelig nævner nogle kommu-ner under dette punkt etablering af distriktsråd samt ansættelse af en såkaldt bor-gerguide.
Side 28 af 37
I Odsherred Kommune vedtog byrådet i efteråret 2007 en kommunikationsplan,som både skal fungere som et værktøj og en opslagsbog for ansatte og borgere ikommunen. I planen beskriver kommunen bl.a., hvad den konkret gør for at leveop til sine målsætninger om at have et højt informationsniveau og at formidleinformation på en forståelig og imødekommende måde.I Frederiksberg Kommune afholdes der to gange årligt velkomstmøder for nyeborgere, hvor der orienteres om kommunens tilbud, kommunalbestyrelsen ogmulighederne for borgerinddragelse. I hvert møde deltager 400-600 borgere.Blandt ikke-sammenlægningskommunerne er der 91 procent af kommunerne, derhar gjort en aktiv indsats for at udvikle kommunikationen med borgerne. Blandtsammenlægningskommunerne er det 83 procent.Figur 20: Har kommunen gjort en indsats for at udviklekommunikationen med borgerne for at fremmeborgerinddragelsen?100%680%60%40%20%0%Under 30.000Mellem 30.000-45.000JaMellem 45.000-75.000NejOver 75.00023182515242
Ser man på kommunestørrelsen, jf. ovenstående figur 19, er der en tendens til, atde mindste kommuner på under 30.000 indbyggere har været mindst tilbøjelige tilat udvikle borgerkommunikationen. 75 procent af de mindste kommuner svarersåledes ja på spørgsmålet, mens det for kommuner mellem 30.000-45.000 ind-byggere er 92 procent. For kommuner over 45.000 indbyggere er ja-andelen gen-nemsnitligt 87 procent, jf. figuren ovenfor.
Borger.dkGratis og sikker borgerdialog på nettet med afstemning og debatOffentlige institutioner og myndigheder, herunder kommuner, har nu mulighed for at etab-lere sikre digitale debatter og afstemninger. Videnskabsministeriet stiller således et afstem-nings- og debatmodul gratis til rådighed for blandt andet kommunerne gennem den fælles-offentlige borgerportal:www.borger.dkAfstemnings- og debatmodulet er for myndigheder, der gerne vil udbygge og understøtteden direkte og digitale borgerdialog. Modulet giver offentlige myndigheder og institutionermulighed for på en enkel måde at få kendskab til borgernes holdninger til aktuelle emner.Det er nemt at involvere borgerne i debatter, og borgerne kan debattere indbyrdes. I debat-modulet er der mulighed for at vælge, om man vil bruge digital signatur.Afstemningsmodulet åbner endvidere mulighed for, at myndigheden kan afholde afstem-ninger og brugerundersøgelser. Borgerne skal logge på med digital signatur for at kunne
Side 29 af 37
afgive deres stemme. Den digitale signatur sikrer, at der kun kan afgives en enkelt stemmepr. person i hver afstemning, og at personen lever op til eventuelle begrænsninger og/ellerkriterier for de stemmeberettigede i den enkelte afstemning. Kriterierne fastsættes af myn-digheden selv.Afstemnings- og debatmodulet kan på enkel vis integreres på offentlige myndigheders egnehjemmesider.
Side 30 af 37
BilagSpørgeskema:Sæt kryds ud for svaret. Hvis der ikke er plads i de felter, hvor I ønsker at uddybesvarene, kan I vedlægge bilag til spørgsmålene. Husk at skrive på, hvilke spørgs-mål bilaget vedrører.

Generelt

1. Har kommunalbestyrelsen formuleret nogle overordnede demokratistrategier?JaNejHvis ja, så vedlæg disse.2. Har kommunalbestyrelsen inddraget borgerne i udviklingen af den nye kom-mune i forbindelse med kommunalreformen?Hvis nej, spring til spørgsmål 4.I høj gradI nogen gradNej__________
3. Hvis ja, hvordan er borgerne blevet inddraget?(Sæt gerne flere kryds):Høringer af relevante borgergrupperNedsættelse af formelt lokalråd eller lignende__Nedsættelse af uformelle dialoggrupper eller lignendeAfholdelse af borgermøder eller lignendeAndetAngiv evt. andre former for inddragelse:________
Side 31 af 37
4. Hvilke faciliteter stiller kommunen til rådighed for lokalråd, dialoggrupper,foreninger mv.? (Sæt gerne flere kryds)Der er en kommunal tovholder/koordinatorvedrørende nærdemokrati__Der bliver givet økonomisk tilskud__Anslået samlet årligt tilskud:______________kr.Der bliver stillet lokaler til rådighed__Der bliver givet administrativ bistand__Kommunalbestyrelsesmedlemmer deltager påad hoc basis__Ingen af de nævnte__Andet (beskriv)__
5. Har kommunalbestyrelsen nedsat eller overvejet at nedsætte et særligt udvalgmed borgerdeltagelse/nærdemokrati som ansvarsområde. For eksempel i medføraf den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4?Har nedsat et udvalgOvervejer at nedsætte et udvalgHar besluttet ikke at nedsætte et udvalgHvis ja, vedlægges udvalgenes vedtægter el. lign.6. Hvis der er nedsat et udvalg, hvilket år er det så nedsat?______________

Lokaludvalg

7. Har kommunalbestyrelsen nedsat lokaludvalg som følge af den kommunalestyrelseslovs § 65 d?Hvis nej, gå til spørgsmål 10.JaNejHvis ja, vedlæg lokaludvalgenes vedtægter el. lign.____
Side 32 af 37
8. Hvis ja, hvilke erfaringer har kommunalbestyrelsen med delegation af kompe-tence til lokaludvalg?I høj grad positiveOvervejende positiveOvervejende negativeI høj grad negativeBegrund svaret:________
9. Har arbejdet i forbindelse med kommunalreformen styrket lokaludvalgets rolle?Ja i høj gradJa i mindre gradNej slet ikkeLokaludvalget er først blevet etableret i forbindelsemed kommunalreformen________
10. Hvis nej ved spørgsmål 7. Hvad er baggrunden for, at kommunalbestyrelsenikke har etableret lokaludvalg?Det er aldrig blevet overvejetDet er vurderet til at skabe mere bureaukratiDer er ikke interesse for lokaludvalg blandtkommunens borgereAndet (beskriv)________
Side 33 af 37

Brugerbestyrelser

11. Har kommunalbestyrelsen delegeret ansvar til brugerbestyrelser, der går udover det, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til efter lovgivningen?Ja i høj gradJa i mindre gradNejHvis ja, så giv eksempler på dette. Hvis nej. Hvad er årsagen til det:______
12. Har kommunens samarbejde med de lovpligtige brugerbestyrelser, som fxskolebestyrelser og forældrebestyrelser i dagtilbud, ændret sig efter kommunalre-formen?JaNejHvis ja. På hvilken måde har samarbejdet ændret sig?:____
13. Anvender kommunen kontrakter for at konkretisere brugerbestyrelsernes rolleog samspil med kommunen?Ja i høj gradJa i mindre gradOvervejer at anvende kontrakterNej________
Side 34 af 37

Høring af kommunens borgere

14. Har kommunalbestyrelsen fastsat principper for høringsprocesser i kommunenfx om hvornår, hvordan og hvem der skal høres? (Ud over de tilfælde, som erfastsat i lovgivningen),JaNejEr i gang med detHvis ja, vedlæg principperne.15. Har kommunen ændret praksis for høringsprocesserne efter kommunalrefor-men?JaNejEr i gang med det____________
16. Svarer kommunalbestyrelsen på de synspunkter og indsigelser, kommunenmodtager i forbindelse med høringsprocesserne, men som ikke bliver fulgt?AltidOfteSjældentAldrig________
17. Bliver der gjort en særlig indsats for at sikre, at alle borgere har mulighed forat deltage i kommunens høringsprocesser uanset kulturelle, sproglige, økonomi-ske og fysiske barrierer. For eksempel gennem oversættelse af skriftligt materiale,informationskampagne blandt særlige grupper, mv.?I høj gradI mindre gradSlet ikkeHvis ja, så giv eksempler på dette:______
Side 35 af 37

Det frivillige foreningsliv m.v.

18. Har kommunen en overordnet politik for samarbejdet med det frivillige for-eningsliv i kommunen?JaEr under udarbejdelseNejHvis ja, så vedlæg denne.19. Bliver frivillige foreninger og organisationer inddraget i beslutningsprocesseri kommunen?JaNejHvis ja, så giv evt. eksempler på dette:__________
20. Har kommunen eksempler på, at frivillige foreninger og organisationer bliverinddraget i opgaveløsning på konkrete områder fx forebyggelse, integration ellerandet?JaNej____
Hvis ja, så beskriv opgaveområderne:
Side 36 af 37
21. Har kommunen udviklet en borgerguide, som kan bruges i forbindelse medoprettelse af nye tilbud eller omlægning af eksisterende tilbud eller indsatser?JaNejHvis ja, så vedlæg denne.____
22. Har kommunen gjort en indsats for at udvikle kommunikationen med borger-ne for at fremme borgerinddragelsen.JaNej____
Hvis ja, så giv eksempler på dette:
Side 37 af 37