KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 96: Talepapir fra samrådet den 24. juni 2009 vedr. samrådsspm. Z

1. IndledningKommunaludvalget har stillet seks spørgsmål, Z-AB, der danner baggrund fordette samråd. Spørgsmål Z-AA har alle relation til udgifterne til folkeskolen,mens spørgsmål AB er af mere generel karakter.2. Kommentarer til spørgsmål ZNår undervisningsministeren hilser forældrebidrag i 100.000-kroners klassen tillandets folkeskoler velkommen, er det så fordi, regeringen erkender, at landetsfolkeskoler ikke er tilstrækkeligt finansieret alene ved hjælp af skatteindtægterne?Grundlovens § 76, 1. pkt., sikrer alle børn adgang til gratis undervisning i fol-keskolen som en rettighed. Heraf følger en pligt for det offentlige til at etablereog drive en folkeskole.Driften af folkeskolen er efter folkeskolelovens § 2, stk. 1, en kommunal opga-ve, og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikresret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.Ifølge folkeskolelovens § 49 påhviler alle udgifter til folkeskolens undervis-ning mv., herunder specialundervisning, sygeundervisning og befordringsud-gifter samt undervisningsmidler, kommunerne, for så vidt der ikke er lov-hjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.Den eneste adgang kommunerne har for at opkræve forældrebetaling i forbin-delse med den undervisningspligtige undervisning i folkeskolen er udgifter tilelevernes forplejning under lejrskoler, og ifølge lovens § 50, stk. 8, kan foræl-drebetalingen højest fastsættes til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Iøjeblikket ca. 70 kr. om dagen ifølge Danmarks Statistik.

Der kan derfor ikke opkræves eller modtages forældrebetaling for undervisningi folkeskolen. Der gælder med andre ord et gratisprincip.En kommunalbestyrelse kan heller ikke frigøre sig fra sine forpligtelser til atsørge for den nødvendige undervisning ved at henvise skolen til at tilvejebringeressourcer ad andre kanaler.De regler, jeg lige har redegjort for, er imidlertid ikke til hinder for, at enkommune eller den enkelte skole tager imod en gave, det være sig i form affrivillige forældrebidrag eller sponsorering mv.Dog kan der ikke indgås aftaler om løbende ydelser af økonomisk eller ar-bejdsmæssig karakter. Sådanne aftaler vil kræve en egentlig lovhjemmel.Skolen må i hvert enkelt tilfælde – inden for de af kommunalbestyrelsen even-tuelle fastsatte retningslinjer herfor – tage stilling til, om den vil modtage gavermv. samt i givet fald tage stilling til de konsekvenser, en modtagelse vil kunnemedføre.Der er også den mulighed, at klassens elever og forældre, eventuelt i samarbej-de med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilveje-bringer midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen i forbin-delse med gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler, jf. folkeskolelovens §50, stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i disse arrangementer kan dog ik-ke betinges af, at den enkelte elev indbetaler et beløb.Det er efter min opfattelse en kompliment til skolen, når en virksomhed vælgerat rette sin opmærksomhed mod Danmarks eneste råstof, som er den opvok-sende generation. Virksomhederne må blot ikke stille betingelser, og det of-fentlige må naturligvis aldrig bruge det som sovepude og lade de private pengetræde i stedet for offentlige.Jeg kan ikke se, at der er sammenhæng mellem dét synspunkt og så spørgsmå-lets postulat om, at folkeskolen ikke er tilstrækkeligt finansieret alene vedhjælp af skatteindtægterne.3. Kommentarer til spørgsmål ÆMinisteren bedes fremlægge en oversigt over, hvilke af landets skoler, der benyt-ter sig af forældreindsamlinger, samt en oversigt over, hvor mange penge, der ind-samles på de enkelte skoler?Som sagt er driften af folkeskolen en kommunal opgave. Undervisningsmini-steriet ligger ikke inde med de pågældende oplysninger.3

Men jeg er da bekendt med nogle efter min opfattelse gode eksempler på spon-sorering af folkeskoler.I 2005 byggede Bavnebakkeskolen i Støvring fx Danmarks første smedehus ien folkeskole. Det var bl.a. med støtte fra en lokal fabrikant, Industriens Ud-dannelsesfond m.fl.Kendt er det også, at Ole Kirks Fond over en treårig periode (2003-2005) støt-tede renovering og udbygning af legepladserne i Billund Kommunes 12 skolerog børnehaver.Jeg kan også nævne projektet ”Skolen for fremtiden”, der er et samarbejdemellem en række store virksomheder i Danmark om at yde økonomisk støtte tilanderledes og kreative projekter, der søger at udforske og forny undervis-ningsmetoderne i grundskolen. Skolen for fremtiden har bl.a. ydet støtte til enrække folkeskoler, heriblandt Sofiendalskolen i Aalborg i forbindelse med etprojekt om PDA-udstyr med GPS.Herudover synes brugen af klassekasser med frivillige forældrebidrag også atvære ret udbredt. Penge der bruges til at forsøde klassens liv, fx med en is påen ekskursion, til klassefester, en ny fodbold til frikvartererne eller lignende.4. Kommentarer til spørgsmål ØNår regeringen via økonomiaftalen med landets kommuner har gennemtvunget, atder bruges færre penge pr. skoleelev i 2009 end der gjorde i 2008 samtidig med, atantallet af elever er vokset, er det så fordi regeringen har et ideologisk mål om atfremme privatisering af folkeskolen?Jeg må helt afvise udgangspunktet for dette spørgsmål, idet regeringen ikke hargennemtvunget noget fald i udgifterne pr. elev i folkeskolen. Udviklingen ikommunernes budgetterede og regnskabsførte driftsudgifter pr. elev hartværtimod været stigende, idet folkeskolens elevtal er faldende.I 2007 var de regnskabsførte udgifter til folkeskolen inkl. specialundervisning37,7 mia. kr. (2009 priser), og det samlede elevtal i landets folkeskoler var606.000. Det betyder, at den gennemsnitlige udgift pr. elev var ca. 62.200 kr.I 2008 var udgifterne til folkeskolen steget til 38,0 mia. kr. (2009-priser), mensantallet af elever på baggrund af den seneste elevtalsopgørelse var faldet medknap 4.000 til 602.300 elever. Det betyder, at udgiften pr. elev er steget til ca.63.100 kr.

Det vil altså sige, at der ikke er blevet brugt færre midler pr. elev fra 2007 til2008, men tværtimod flere.Regnskabstallene for 2009 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Men serman på budgettallene stiger de fra 2008 til 2009 fra 37,1 mia. kr. til 37,2 mia.kr. Med det faldende elevtal betyder det, at de samlede enhedsudgifter i folke-skolen stiger fra ca. 61.700 kr. i 2008 til ca. 62.200 kr. i 2009 (2009-priser).I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at folkeskolens elevtal på baggrundaf den seneste opgørelse ikke længere er stigende. Elevtallet toppede således i2007, hvor det samlede elevtal som nævnt var 606.000, hvorefter det er falden-de, således at det i 2009 skønnes at udgøre 598.300.Udviklingen i folkeskolens driftsudgifter viser altså en stigende tendens, nårder ses på udgiften pr. elev. Det gælder både budgettal og regnskabstal.Anlægsudgifterne viser et lille fald fra 2008 til 2009. Regnskabstal for kom-munernes anlægsudgifter til folkeskolen viser en stigning fra 2,6 mia. kr. i2007 til 2,7 mia. kr. i 2008. Budgettallene viser en udvikling fra 2,7 mia. i 2007til 3,0 mia. i 2008 og 2,8 mia. i 2009. Alle tal er opgjort i 2009-prisniveau.Udviklingen i de samlede budgetterede drifts- og anlægsudgifter viser imidler-tid fortsat en stigning i enhedsudgifterne, idet udgifterne per elev opgjort pådenne måde er steget fra 66.200 kr. i 2007 til 66.900 kr. i 2009.På trods af det lille fald i de budgetterede anlægsudgifter fra 2008 til 2009 erder altså ikke noget der tyder på, at udgiftsniveauet generelt er faldende. I in-ternational sammenhæng hører den danske folkeskole til blandt de allerdyrestegrundskoler i verden målt i udgifter pr. elev.Endelig må jeg tilføje, at der i forbindelse med den netop indgåede kommune-aftale er aftalt en betydelig stigning i anlægsinvesteringerne, således at de sam-lede udgifter vedrørende børn, unge og ældre ved fremrykning af de afsattemidler i kvalitetsfonden løftes fra det nuværende samlede niveau på ca. 5 mia.kr. til mindst 9 mia. kr. i 2010, idet det hidtidige anlægsloft samtidig fjernes.5. Kommentarer til spørgsmål ÅHvordan vil ministeren sikre, at der ikke opstår yderligere ulighed mellem kom-muner og landet folkeskoler og opdeling af skoler og elever i A og B hold, når derpå denne måde opfordres til, at forældrene skal give private bidrag til deres barnsskole udover den skat, de allerede har betalt?

De enkelte kommuner må holde sig for øje, at muligheden for supplerende fi-nansiering ikke skævvrider skolerne i forhold til hinanden. Der er bestemt enrisiko for, at de skoler, der har ressourcestærke forældre, får en høj andel afsupplerende finansiering, mens andre skoler halter bagefter.Det vil under alle omstændigheder være meget hensigtsmæssigt, hvis man gørsig nogle overvejelser herom i kommunerne, og jeg vil opfordre kommunalbe-styrelserne til på baggrund af sådanne overvejelser at fastsætte lokale retnings-linjer om modtagelse af gaver, sponsorering mv.6. Kommentarer til spørgsmål AAØnsker regeringen at bryde med princippet om en fri og gratis folkeskoleuddan-nelse til alle?Det følger af grundlovens § 76, at folkeskolens undervisning af børn i den un-dervisningspligtige alder har ret til fri undervisning. Gratisprincippet indebærerogså, at de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådig-hed for eleverne, jf. folkeskolelovens § 49, stk. 1.Regeringen hverken kan eller vil sætte spørgsmålstegn ved denne grundlovs-sikrede rettighed for børn.6. Kommentarer til spørgsmål ABMener ministeren, at andre offentlige instanser såsom politi, retsvæsen, infrastruk-tur m.m. skal være afhængige af private bidrag?Offentlig myndighedsudøvelse som fx den, politiet udøver, skal naturligvis ik-ke være afhængig af private bidrag. Eller den serviceydelse som folkeskolener.Men derfor kan der godt være brugerbetaling. Retsvæsenet er delvis finansieretgennem retsafgifter. Det gælder også for brug af den kollektive trafik. Og Sto-rebæltsbroen er et eksempel på et vejanlæg, der betales af brugerne.Jeg synes, vi har en fornuftig balance i forhold til skattefinansiering og bruger-betaling.Og jeg er i øvrigt en stor tilhænger af et tættere samarbejde mellem private ogoffentlige virksomheder. Jeg vil håbe, at flere virksomheder vil flytte bare lidtaf deres reklamebudget over i sponsoreringer fx af folkeskolen. Dette vil – pålidt længere sigt – også kunne være i virksomhedernes interesse.6