KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 95: Talepapir fra samrådet den 24. juni 2009 vedr. samrådsspm. W -Y, fra undervisningsministeren

1. IndledningJeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål:Spørgsmål W om, hvorvidt der – set i lyset af oplysninger fra EVA’s senesterapport om kommunernes ansvar for opgaverne efter kommunalreformen ogom ventetider - er sket en tilfredsstillende overdragelse af specialundervis-ningsområdet fra de tidligere amter til kommunerne i forbindelse med kommu-nalreformen?Spørgsmål X om kommunerne har en realistisk mulighed for at finansiere spe-cialundervisningen?Spørgsmål Y om kommunerne har sværere ved at tilbyde samme specialiseredeundervisningstilbud, som de tidligere amter gjorde, idet kommunerne udgørmindre enheder end de tidligere amter?To af spørgsmålene forholder sig direkte til overdragelsen af specialundervis-ningsområdet fra de tidligere amter til kommunerne i forbindelse med kommu-nalreformen. Jeg vil derfor først svare på disse spørgsmål, nemlig spørgsmål Wog spørgsmål Y, og afslutte med spørgsmål X.2. Spørgsmål W: VentetidSpørgsmål W:”Set i lyset af den netop offentliggjorte rapport fra DanmarksEvalueringsinstitution (EVA) der viser, at mange elever med behov for special-undervisning venter i flere måneder på specialundervisning samt de øvrigeproblemer, der påpeges i rapporten, mener ministeren da, at der er sket en til-fredsstillende overdragelse af specialundervisningsområdet fra de tidligereamter til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen?”Det er uheldigt, at elever venter på specialundervisning, og denne problematiker jeg blevet gjort opmærksom på fra flere sider.

For at svare på dette spørgsmål, vil jeg indledende se på, hvad EVA’s rapportsiger om ventetider:EVA oplyser i sin evaluering af visitationsprocessen til den vidtgående speci-alundervisning, at det varierer fra kommune til kommune, hvor ofte visitatio-nen til specialundervisning finder sted. Dette giver en forskel på ventetidenkommunerne imellem.Nogle kommuner følger et årshjul, hvor visitationen kun finder sted en gang år-ligt. Andre supplerer dette årshjul med løbende visitation. Det betyder, at noglekommuner løbende henviser elever til specialundervisning, mens andre kom-muner lader eleverne vente med at begynde i nye undervisningstilbud til skole-årets start.EVA’s rapport har ingen tal på, hvor omfattende dette problem er, men detfremgår, at ca. 40 % af de adspurgte forældre oplever, at det tog for lang tid,før deres barn kunne begynde i et specialundervisningstilbud.De regionale udviklingsråd, som har til formål at overvåge udviklingen efterkommunalreformen, har i deres redegørelser forsøgt at indsamle data om ven-tetidernes omfang. Redegørelserne viser, at der i samtlige regioner eksistererventetid i en tredjedel til halvdelen af alle kommunerne.Kommunerne begrunder ventetiden med, at der er sket en vækst i antallet afelever, der har specialpædagogiske behov. Dette underbygges af vores tal iUndervisningsministeriet, som viser, at antallet af elever i de mest specialise-rede undervisningstilbud er steget i de samme år.I 2001 var tallet ca. 19.500 elever. I 2005 var det steget til ca. 24.000 elever, ogi skoleåret 2007/2008 var der alene i specialklasser og specialskoler over27.000 elever.Men der er også andre forklaringer på ventetiden. Udviklingsrådenes redegø-relser fremhæver, at der ofte er behov for introduktion og forberedelse af bådeundervisningstilbuddet, eleven og forældre, inden den specialpædagogiske spe-cialpædagogisk bistand iværksættes.Forældrenes egne klager har også en indflydelse på, hvor hurtigt et specialun-dervisningstilbud kan realiseres. For at mindske klagerne har Klagenævnet ud-arbejdet en vejledning om sagsgangen. Formålet er at øge kvaliteten i kommu-nernes sagsbehandling – og forhåbentligt både lede til færre klagesager og enmere effektiv sagsbehandling i kommunerne. Der bliver i år udarbejdet en vej-ledning om klagerettighederne til forældrene.

Ligesom i EVA’s rapport fremhæver redegørelserne fra udviklingsrådene, atantallet af elevpladser på specialskoler og specialklasserækker fastsættes vedskoleårets begyndelse. Denne årshjulstankegang betyder, at der vil være en na-turlig ventetid fra henvisningstidspunktet til skoleårets begyndelse i august.Selvom både EVA’s rapport og udviklingsrådenes redegørelser behandler ven-tetid, så er dette ikke et fænomen affødt af kommunalreformen.Tidligere varetog amterne den vidtgående specialundervisning. Mange amterarbejdede også ud fra et årshjul i behandlingen af disse sager. Det var sådan, atkommunerne indstillede elever til vidtgående specialundervisning i amtslig re-gi i løbet af efteråret, og amterne visiterede til et undervisningstilbud i løbet afforåret. Eleverne kunne så begynde ved starten af næste skoleår. Der var altsåpå daværende tidspunkt indlejret en ventetid i systemet.En af konklusionerne fra min redegørelse til Folketinget i maj 2009 var, atkommunerne har fastholdt serviceniveauet på specialundervisningsområdet ef-ter kommunalreformen.Så for at svare direkte på spørgsmålet: Jeg mener ikke, at overdragelsen af spe-cialundervisningsområdet har været utilfredsstillende. Faktisk tror jeg, atkommunalreformen har betydet en forenkling af specialundervisningsområdet.Men et samlet myndigheds- og finansieringsansvar hos kommunerne kan bety-de, at områdets problemer og udfordringer kommer til at træde mere klart fremend tidligere, hvor flere parter delte ansvaret.Når dette er sagt, så retfærdiggør det faktum, at der var ventetid før kommunal-reformen, selvfølgelig ikke den ventetid, som forældre og elever oplever i dag.Man kan ikke komme udenom, at der kan være situationer, hvor det er vanske-ligt at finde det rette tilbud, eller hvor der er pladsproblemer. Men her sikrerlovgivningen, at alle børn har ret til nødvendig specialundervisning, også selvom en specialskole eller specialklasser er fyldt op.Det er ikke lovligt at lade elever vente uden et undervisningstilbud. Hvis derikke er plads i det relevante undervisningstilbud, skal kommunalbestyrelsensikre en fyldestgørende undervisning i venteperioden. Kommunerne kan even-tuelt iværksætte enkeltmandsundervisning, til der bliver en ledig plads.Der er ikke noget i lovgivningen, der foreskriver, at kommunerne skal følge enstram årshjulslogik i deres henvisningsprocedure. Specialundervisning skal gi-ves uden unødig forsinkelse. Jeg vil for at imødegå ventetidsproblemerne i enrevision af vejledningen på området understrege, at der skal henvises til speci-alundervisning uden unødig forsinkelse, når der er behov herfor.

Samtidig er det også vigtigt at vide, hvilken form for ventetid der refereres til.Netværk om Konsekvenserne af Strukturreformen på social- og uddannelses-området fremhæver, at diskussionen om ventetider kompliceres af, at der ikkeer en fælles definition af, hvordan man opgør antallet af ventende.Det, mener jeg, er rigtigt. Den ventetid, de regionale udviklingsråd og EVA re-fererer til, er perioden, fra udredningen har fundet sted, til eleven faktisk mod-tager et undervisningstilbud. Men der kan også være tale om en anden form forventetid, nemlig den tid, der går, fra forældrene og elever bliver opmærksom-me på et behov, til eleven modtager undervisning.For at nedbringe ventetid på specialundervisning er der netop vedtaget en lov-ændring af PPR’s henvisningsprocedure, som giver skolelederen mulighed for isamråd med forældrene at iværksætte specialundervisning i enkelte fag uden atafvente yderligere udredninger fra PPR. Dette muliggør en hurtigere indsatsover for det enkelte barn og kan bidrage til at reducere den tid, der går, fra for-ældrene og elever bliver opmærksomme på et behov, til eleven modtager un-dervisning. Denne ændring træder i kraft den 1. august 2009.Både EVA’s rapport og udviklingsrådenes redegørelser indikerer, at kommu-nalreformen har medført væsentlige ændringer for blandt andet PPR’s persona-le. Mange steder arbejder man stadig på at implementere og udvikle en klaropgavefordeling og procedure for visitationen til specialundervisning. Jeg haren forventning om, at problemer med ventetider vil mindskes i takt med, atkommunernes henvisningsprocedurer bliver indarbejdet.3. Spørgsmål Y: SpecialiseringSpørgsmål Y:”Hvordan forholder ministeren sig til det problem, at kommu-nerne har sværere ved at tilbyde samme specialiseringer, som de tidligere am-ter gjorde, bl.a. på grund af, at kommunerne udgør mindre enheder end de tid-ligere amter?”I dette spørgsmål antages det, at der er et problem med at fastholde graden afspecialisering. Jeg har ikke fået så entydigt et signal på dette område. Men jeger fuldstændig enig med spørgeren i, at dette er et vigtigt område, som vi måholde nøje øje med. Handicappede elever skal sikres en relevant og specialise-ret undervisning, der tager hensyn til forudsætningerne.De regionale udviklingsråd er som nævnt nedsat for at overvåge udviklingen påspecialundervisningsområdet og på det sociale område efter kommunalrefor-men. Af deres redegørelser for 2008 fremgår det, at serviceniveauet i folkesko-lens specialundervisning er fastholdt.

Det betyder dog ikke, at der ikke er sket ændringer efter kommunalreformen.Redegørelserne viser, at specialundervisning har udviklet sig mod, at der etab-leres flere lokale tilbud forankret på kommunernes egne folkeskoler. Redegø-relserne viser også, at mellem en femtedel og en tredjedel af kommunerne harhjemtaget elever fra andre kommuners eller regionsrådets specialundervis-ningstilbud.Baggrunden for hjemtagelserne er blandt andet forældrenes ønske om et andettilbud, eller at kommunerne - helt i tråd med kommunalreformens formål - pri-oriterer, at opgaverne kan løses tættere på borgerne. Hjemtagelserne begrundesogså med, at de involverede elevers behov kan varetages i et lokalt tilbud. I enenkelt region nævnes dog økonomi som begrundelse for hjemtagelserne.Hjemtagelserne er ikke nødvendigvis et udtryk for afspecialisering, men vidnerom udvikling og nytænkning på området. I de regionale udviklingsråds redegø-relser er der ikke dokumentation for, at der er sket en afspecialisering. De spe-cialiserede undervisningstilbud er i høj grad bevaret.EVA’s evaluering viser, at 38 % PPR-psykologerne oplever, at kommunenmangler relevante undervisningstilbud til elever med særlige behov. I denneforbindelse skal det nævnes, at psykologerne ikke har det fulde overblik overundervisningstilbuddene, og at en stor andel af de adspurgte psykologer er an-sat inden for relativt kort tid. Det tyder på, at problemet snarere er, at de ansattemangler information om mulighederne.Undersøgelsen giver ikke et overblik over, om der reelt er sket ændringer i til-buddene før og efter kommunalreformen.I forbindelse med kommunalreformen blev der etableret en national videns- ogspecialrådgivningsorganisation, VISO, som tilbyder gratis, landsdækkendespecialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og skoler, både på soci-al- og specialundervisningsområdet.Denne specialrådgivning retter sig netop mod de områder, hvor den enkeltekommune ikke mener, de selv har den rette ekspertise i kommunen.VISO skal sikre, at selvom kommunerne er mindre end de tidligere amter, såhar de via VISO’s ydelser mulighed for at bevare et højt specialiseringsniveau.Vi er meget opmærksomme på, om enkelte områder afspecialiseres, og det eret felt, hvor vi følger tæt op. Inden for kommunikationsområdet er efterspørg-sel efter ydelser til børn faldet markant efter kommunalreformen. Derfor har vii samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet iværksat en undersøgelse af,om kommunerne lever op til deres forpligtelser på hjælpemiddel- og kommu-

nikationsområdet. Undersøgelsen afsluttes med en rapport, der skal foreliggeinden udgangen af 2009.Der er ikke et entydigt signal om, at der finder en afspecialisering af specialun-dervisningsområdet sted. Men både konklusionerne fra de regionale udvik-lingsråds redegørelser og fra EVA’s rapport understreger, at der er behov for atfølge området.Det har jeg tænkt mig at gøre på flere måder:1) Ved at have fokus på specialiseringsgraden i de kommunale specialun-dervisningstilbud i den kommende analyse af specialundervisning, somfortages i samarbejde med KL og Finansministeriet,2) Ved at sikre, at de regionale udviklingsråd har særligt fokus på dette ideres redegørelser for specialundervisningsområdet i 2009.4. Spørgsmål X: FinansieringSpørgsmål X:”Mener ministeren, at kommunerne, nu hvor der bruges færrepenge pr. elev end sidste år, har en realistisk mulighed for at finansiere speci-alundervisningen?”Lad mig til dette spørgsmål indledningsvis understrege, at der ikke bliver brugtfærre penge pr. elev i folkeskolen.I 2007 var de regnskabsførte udgifter til folkeskolen inkl. specialundervisning37,7 mia. kr. (2009 priser), og det samlede elevtal i landets folkeskoler var606.000. Det betyder, at den gennemsnitlige udgift pr. elev var ca. 62.200 kr.I 2008 var udgifterne til folkeskolen steget til 38,0 mia. kr. (2009-priser), mensantallet af elever på baggrund af den seneste elevtalsopgørelse var faldet medknap 4.000 til 602.300 elever. Det betyder, at udgiften pr. elev er steget til ca.63.100 kr.Det vil altså sige, at der ikke er blevet brugt færre midler pr. elev fra 2007 til2008, men tværtimod flere.Regnskabstallene for 2009 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Men serman på budgettallene stiger de fra 2008 til 2009 fra 37,1 mia. kr. til 37,2 mia.kr. Med det faldende elevtal betyder det, at de samlede enhedsudgifter i folke-skolen stiger fra ca. 61.700 kr. i 2008 til ca. 62.200 kr. i 2009 (2009-priser).Af min redegørelse til Folketinget fremgår det, at der er tilført 0,9 mia. kr. tilde kommunale og regionale specialskoler i perioden 2006 til 2009. De bud-7

getterede udgifter til specialundervisning i kommunale specialskoler og i regi-onale tilbud stiger fra 4,3 mia. kr. i 2008 til 4,6 mia. kr. i 2009 (alle tal i 2009-priser).Der er altså tydeligvis tilført flere midler til både folkeskolerne generelt og tilden segregerede specialundervisning. På denne baggrund mener jeg, at kom-munerne har en realistisk mulighed for at finansiere specialundervisningen.Når dette er sagt, er jeg dog langt fra blind over for de udfordringer og sværevalg, kommunerne står over for på dette område:Der er blevet flere elever med særlige behov.Der er en svær, men nødvendig balance mellem økonomi og faglighed.Disse udfordringer er dog ikke kommunalreformens skyld. Reformen har blottydeliggjort deres eksistens. Det er nogle af de problemstillinger, vi vil medta-ge i den analyse af specialundervisningsområdet, som vi gennemfører sammenmed KL og Finansministeriet.