KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 94: Rapport fra Arbejdsgruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår

6.2.1. Mulighederne for at anvende cirkulation, elektronisk kommunikationog telefonmøder som alternativ til fysiske møder.......................................... 336.2.1.1. Kommunalbestyrelsen. ................................................................. 336.2.1.2. Udvalgene. .................................................................................... 336.2.2. Mulighederne for elektronisk udsendelse af materiale tilkommunalbestyrelsens medlemmer............................................................... 366.2.3. Offentliggørelse af oplysninger på kommunens hjemmeside. ............. 376.2.4. Reglerne om en særlig stedfortræderordning....................................... 386.3. Arbejdsgruppens overvejelser..................................................................... 386.3.1. Mulighederne for at anvende cirkulation, elektronisk kommunikationog telefonmøder som alternativ til fysiske møder.......................................... 386.3.1.1. Kommunalbestyrelsen. ................................................................. 386.3.1.2. Udvalgene. .................................................................................... 396.3.2. Mulighederne for elektronisk udsendelse af materiale tilkommunalbestyrelsens medlemmer............................................................... 406.3.3. Offentliggørelse af oplysninger på kommunens hjemmeside. ............. 416.3.4. Reglerne om en særlig stedfortræderordning....................................... 426.4. Udarbejdelse af en vejledning om kommunalbestyrelsensarbejdstilrettelæggelse........................................................................................ 42

kommunalpolitikere. .......................................................................................... 447.2. Gældende regler om vederlæggelse af kommunalpolitikere. ...................... 467.2.1. Vederlagsreglernes aktuelle struktur.................................................... 467.2.2. Den grundlæggende vederlæggelse. .................................................... 477.2.2.1. Det faste vederlag. ........................................................................ 477.2.2.2. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. .................... 487.2.2.3. Tillægsvederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med børn. 507.2.3. Udvalgsvederlag. ................................................................................. 507.2.4. Vederlag m.v. til udvalgsformænd....................................................... 527.2.4.1. Udvalgsformandsvederlag. ........................................................... 527.2.4.2. Efterløn. ........................................................................................ 547.2.5. Viceborgmesteren. ............................................................................... 557.2.6. Borgmestre........................................................................................... 557.2.6.1. Vederlag........................................................................................ 557.2.6.2. Efterløn. ........................................................................................ 577.2.6.3. Pension.......................................................................................... 587.2.7. Godtgørelse af udgifter. ....................................................................... 59

7.2.7.1. Obligatorisk godtgørelse............................................................... 597.2.7.2. Anden godtgørelse. ....................................................................... 617.2.7.3. Godtgørelse til borgmestre m.fl. ................................................... 627.2.8. Særligt om vederlæggelse i de store kommuner. ................................. 627.2.8.1. Kort om styreformer. .................................................................... 627.2.8.2. Særligt om vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, -formænd ogmagistratsmedlemmer i de store kommuner. ............................................. 637.2.9. Ændringer i forbindelse med kommunalreformen. .............................. 647.2.10. Kommunalbestyrelsesmedlemmers øvrige vederlag.......................... 657.2.10.1. Kommuners mulighed for deltagelse i privatretlige selskabersamt kommunale fællesskaber. .................................................................. 667.2.10.2. Den retlige regulering af vederlæggelse i forskellige typerselskaber m.v. ............................................................................................ 687.2.10.3. Offentliggjorte vederlag efter lov om kommunernesstyrelse § 16 e. ........................................................................................... 707.2.11. Fradrag i offentlige ydelser som følge af vederlæggelse somkommunalbestyrelsesmedlem ........................................................................ 757.3. Vederlæggelse af folketingsmedlemmer og ministre.................................. 767.3.1. Vederlæggelse m.v. af folketingspolitikere. ........................................ 767.3.1.1. Oversigt over strukturen. .............................................................. 767.3.1.2. Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer... 767.3.2. Vederlæggelse m.v. af ministre............................................................ 767.3.2.1. Oversigt over strukturen. .............................................................. 767.3.2.2. Grundvederlag og omkostningstillæg til ministre......................... 777.4. Vederlæggelse af kommunalpolitikere i Norge og Sverige. ....................... 777.4.1. Sverige. ................................................................................................ 777.4.2. Norge. .................................................................................................. 787.5. Arbejdsgruppens overvejelser..................................................................... 797.5.1. Kommunalreformens betydning for arbejdsvilkårene.......................... 797.5.2. Vederlæggelsens betydning i forhold til anerkendelse og motivation. 807.5.2.1. Overordnede overvejelser. ............................................................ 807.5.2.2. Det generelle vederlagsniveau. ..................................................... 817.5.2.3. Vederlæggelse i forhold til særlige grupperaf kommunalpolitikere............................................................................... 827.5.3. Vederlag, der modtages på særskilt grundlag. ..................................... 827.5.4. Friere rammer for vederlæggelse af kommunalpolitikere.................... 837.5.5. Grundlaget for beregning af borgmesterpension.................................. 84

Del I: IndledningKapitel 1. Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium1.1. Arbejdsgruppens kommissorium.Regeringen og KL aftalte i økonomiaftalen for 2009 at nedsætte en arbejds-gruppe om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår.Hverken kommunalreformen eller kvalitetsreformen har haft specifikt fokus påkommunalpolitikernes rolle og vilkår. Set i lyset af de store og grundlæggendestrukturelle ændringer, der er gennemført, fandt parterne bag økonomiaftalen,at der er behov for at få dette nærmere belyst.Arbejdsgruppen blev nedsat i august 2008 med følgende kommissorium:Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at sætte fokus på kommunalpoliti-kernes rolle og arbejdsvilkår efter strukturreformen og kvalitetsreformen. Arbejds-gruppen får til opgave at belyse en række temaer, herunder:•Hvad har kommunalreformen betydet for kommunalbestyrelsernes køns-, al-ders- og erhvervsmæssige sammensætning? Er der behov for initiativer, derkan understøtte et bredt rekrutteringsgrundlag på de angivne områder?Er der behov for at opdatere arbejdsvilkårene for kommunalpolitikerne?Hvad betyder kommunalreformen for kommunalpolitikernes rolle og opgaver?Skal den vifte af muligheder, der ligger i den kommunale styrelseslovs reglerom de kommunale styreformer, udvides?Hvordan kan de særlige problemstillinger vedrørende styreformer i landetsstørste kommuner løses?Er der behov for initiativer og tilbud vedrørende kommunalpolitikernes videns-opbygning?

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge de ti principper for god decentral styring tilgrund. Arbejdsgruppen skal i sine drøftelser inddrage afrapporteringer fra KLs demo-kratiprojekt, når disse foreligger.Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Velfærdsministeriet, KL, Finans-ministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen kan inddrage andenekspertise i sit arbejde, herunder forskere med indsigt i udvalgets emne.Arbejdet forankres i Velfærdsministeriet i samarbejde med de øvrige parter.Arbejdsgruppen nedsættes i efteråret 2008. Arbejdet om de to første punkter skal væreforeløbigt afsluttet den 1. maj 2009, og arbejdet skal være endeligt afsluttet den 1. maj2010.Arbejdsgruppens oplæg drøftes løbende mellem regeringen og KL.

Desuden har kontorchef Tine Vedel Kruse, Finansministeriet, og kontorchefJens Gordon Clausen, Finansministeriet, samt afdelingschef Lene Møller,Kommunernes Landsforening, deltaget ved flere møder.Sekretariatsarbejdet er varetaget af Indenrigs- og Socialministeriet ved:Søren H. Thomsen, Kontorchef, Administrationspolitisk kontorPernille Christensen, Kontorchef, Forvaltningsjuridisk kontorMette Gram Kryger, Kst. kontorchef, Forvaltningsjuridisk kontorLise Brandi-Hansen, Chefkonsulent, Kommunaljuridisk kontorLise Riddersholm Husted, Specialkonsulent, Forvaltningsjuridisk kontorKim Weber, Fuldmægtig, Administrationspolitisk kontorEndvidere har KL, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet ydeten række bidrag til sekretariatsarbejdet.To af arbejdsgruppens møder har været afholdt som høringer. Temaerne forhøringerne har været:•Hvad motiverer til at stille op til kommunalvalgene?•Hvilke barrierer er der for at gå ind i kommunalpolitik i opstillingsfasenog evt. for at fortsætte efter valget?Den første høring var todelt. Den første del af høringen var med partierneslandsorganisationer. Disse var repræsenteret ved Venstre, Dansk Folkeparti,Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Til anden del afden første høring var der inviteret udvalgte kommunalpolitikere, der ud over atrepræsentere forskellige partier, også spændte fra nyvalgte ved det senestekommunalvalg til medlemmer med mange års erfaring med arbejdet i kommu-nalbestyrelserne. Kommunalpolitikerne repræsenterede partierne Venstre, So-cialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og en lokalliste (Gentoftelisten).Den anden høring var med inviterede repræsentanter fra forskerverdenen. Pro-fessor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet og lektor Ulrik Kjær fra Syddansk

Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser2.1. Kommunalbestyrelsernes sammensætning og arbejdsvilkår.Arbejdsgruppen er blevet bedt om at belyse kommunalbestyrelsernes køns-,alders- og erhvervsmæssige sammensætning.Kapitel 3 analyserer kommunalbestyrelsernes sammensætning med udgangs-punkt i et notat udarbejdet af lektor Ulrik Kjær, der beskriver den sociodemo-grafiske sammensætning i kommunalbestyrelserne. Notatet indgår som bilag tilrapporten.Kønsmæssigt konstaterer arbejdsgruppen, at kvindeandelen i kommunalpolitikhar ligget næsten uforandret på ca. 27 pct. siden slutningen af 1980erne. Dettegiver Danmark en midterplacering i feltet af de europæiske lande. Modsat lig-ger de andre nordiske lande helt fremme med en andel mellem 36 og 42 pct.Den større kvinderepræsentation i en række lande kan tilskrives forskelligeforhold, herunder kvoter. Der henvises til afsnit 3.1. Arbejdsgruppen mener,der bør sættes fokus på dette område igennem dialog med partiorganisationernesom et led i understøttelsen af et bredt rekrutteringsgrundlag. Der henvises tilfølgende initiativ nr. 2 og nr. 3.Aldersmæssigt har arbejdsgruppen bemærket, at kommunalreformen tilsynela-dende ikke har haft nogen væsentlig betydning for sammensætningen i kom-munalbestyrelserne. Den typiske kommunalpolitiker er fortsat en midaldrendemand, mens de unge og ældre er underrepræsenterede i kommunalbestyrelser-ne. Der henvises til afsnit 3.2. Arbejdsgruppen har drøftet, om den nuværendeordning, hvor kandidaternes geografiske tilhørsforhold efter anmodning fra denenkelte kandidatliste skal angives på stemmesedlen, kunne suppleres med mu-lighed for angivelse af alder, jf. kapitel 5, men har ikke forholdt sig nærmere tildette spørgsmål.Det fremgår af afsnit 3.3., at kommunalpolitikere generelt er bedre uddannedeend vælgerbefolkningen. Dette betyder dog ikke, at en længerevarende uddan-nelse er en forudsætning for at blive valgt. 46 pct. af kommunalpolitikerne harikke en studentereksamen. Af afsnit 3.4. fremgår videre, at der erhvervsmæs-sigt er en stor overrepræsentation af offentligt ansatte i kommunalbestyrelserne.En anden gruppe, som er overrepræsenteret, er selvstændige erhvervsdrivende.Ansatte i det private erhvervsliv er underrepræsenteret, og det samme gælderfor personer uden for erhverv. Arbejdsgruppen foreslår udarbejdet et chartermed henblik på at fremme privatansattes repræsentation i kommunalbestyrel-serne, jf. følgende initiativ nr. 4.Kapitel 4 belyser kommunalpolitikernes rolle og arbejdsopgaver efter kommu-nalreformen.Det fremgår, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger egentlige undersø-gelser, som belyser konsekvenserne af kommunalreformen for kommunalpoli-tikernes arbejdsbelastning.

Arbejdsgruppen konstaterer imidlertid, at kommunalreformen betød, at kom-munerne overtog ansvaret for varetagelsen af en lang række borgernære vel-færdsopgaver. Mængden og kompleksiteten i de nye opgaveområder, reduktio-nen i antallet af kommunalpolitikere og en stigende mediebevågenhed på lo-kalpolitik indebærer, at det politiske ansvar er vokset.Det øgede politiske ansvar i kølvandet på kommunalreformen kan - alt andetlige - pege i retning af en øget arbejdsbelastning. Det har i den forbindelse ogsåværet anført, at der med færre kommunalpolitikere er behov for, at den enkeltekommunalpolitiker prioriterer mere tid til kontakten med borgerneSamtidigt noterer arbejdsgruppen sig dog, at arbejdsbelastningen ikke alene eren funktion af omfanget af opgaver, men også afhænger af tilrettelæggelsen afarbejdet i de politiske organer, herunder afgrænsningen af sager, der forelæggestil politisk beslutning, og det materiale, som de kommunale administrationertilvejebringer til brug for arbejdet i kommunalbestyrelserne og udvalgene. Derhenvises til afsnit 6.4.Kapitel 4 redegør videre for, at kommunalpolitikere har mange forskellige mo-tiver til at opstille til kommunalvalget. Ønsket om at påvirke beslutninger og fåindflydelse på lokalsamfundet vejer tungt. Omvendt demotiveres kommunal-politikere ved manglende anerkendelse fra offentligheden og arbejdsgivere ogen alt for udfarende presse. Disse faktorer gør det mindre attraktivt at engageresig i kommunalpolitik og udgør reelle barrierer.Arbejdsgruppen bemærker dog, at der er en høj genopstillingsvillighed blandtkommunalpolitikerne, og stemmedeltagelsen er også høj sammenlignet medandre lande. Der henvises til afsnit 4.2. Alligevel kan der være behov for fortsatat understøtte anerkendelsen af og interessen for kommunalpolitik, således atdet bliver endnu mere attraktivt at opstille til kommunalvalg. Der henvises tilfølgende initiativ nr. 1 og nr. 5.Kapitel 5 rummer arbejdsgruppens overvejelser om rekruttering til kommunal-politik. Det fremgår, at i lyset af, at processen med opstilling af kandidater tilkommunalvalget i november 2009 så småt var i gang i partierne, og at proces-sen ville accelerere hen over foråret, fandt arbejdsgruppen det hensigtsmæssigtallerede primo februar at fremlægge en række forslag med sigte på at understøt-te et bredt rekrutteringsgrundlag og en høj valgdeltagelse.Arbejdsgruppen fremlagde følgende forslag:1. Der tages initiativ til udarbejdelse af et indstik til udsendelse via ud-valgte dagblade op til kommunalvalget i november 2009. Indstikketskal understøtte en høj stemmeprocent, hvor kommunalbestyrelsernesarbejde præsenteres i en let og populær form. Hovedbudskabet skalvære, at det er nu, der skal vælges politikere til de lokale politiske or-ganer med stor politisk indflydelse på vores fælles hverdag.

Opfølgning forventes umiddelbart efter sommerferien.2. Der udarbejdes en kort overvejende faktuel folder om arbejdet i kom-munalbestyrelserne, som kan stilles til rådighed for partiforeningernesrekrutteringsarbejde. Igen med en fremhævelse af, at der er masser afindflydelse at søge. At alle kan deltage – og mere offensivt pege på be-hovet for at flere kvinder og flere i private erhverv søger valg. Fordifolderen har til formål at påvirke rekrutterings- og opstillingsfasen, erdette projekt allerede gennemført i regi af KL og Indenrigs- og Social-ministeriet.KL har i februar udgivet en folder, der er optrykt i bilag 3.3. Partierne opfordres til at sætte særlig fokus på den kønsmæssige lige-stilling i forbindelse med opstillingen af kandidater. Målet er, at flerekvinder opstilles med en højere placering på listerne end hidtil. Ar-bejdsgruppen har noteret, at ministeren for ligestilling i marts 2009 harafholdt en konference med fokus på at fremme antallet af kvinder påopstillingslisterne.Den daværende velfærdsminister tog temaet op ved den nævnte konfe-rence i marts.4. Der tages initiativ til en drøftelse med erhvervsorganisationer mv. medhenblik på at fremme en positiv og aktiv opbakning i virksomhedernetil medarbejderes deltagelse i lokalpolitik. Der udarbejdes et fællescharter herom (mellem staten, KL og erhvervsorganisationer mv.).Der er iværksat indledende drøftelser med erhvervsorganisationerne.5. En tilkendegivelse fra regeringens og KLs side om, at der – med afsæt iarbejdsgruppens arbejde – vil ske en politisk drøftelse af vederlagenefor deltagelse i lokalpolitisk arbejde.Herudover har KL og Indenrigs- og Socialministeriet i forlængelse af arbejds-gruppens drøftelser iværksat et bogprojekt. Formålet med bogen er at gengivekommunalpolitikeres egne beretninger om det politiske arbejde i kommunalbe-styrelserne, og give offentligheden indblik i de drivkræfter og dilemmaer livetsom lokalpolitiker kan bestå af. Bogen skal udkomme i ugerne op til kommu-nalvalget.

Kapitel 7 behandler vederlag for det kommunale hverv, jf. afsnit 2.3. nedenfor.Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at kommunalbestyrelsens frihed til selv atfastlægge sine arbejdsvilkår er af stor betydning for et velfungerende politiskniveau i kommunerne. Gruppen finder samtidig, at den gældende lovgivning ialt væsentligt sætter de fornødne rammer herfor.Derfor har arbejdsgruppen, for så vidt angår spørgsmålet, om der er behov foren opdatering af reglerne om arbejdstilrettelæggelse, alene fundet anledning tilpå enkelte punkter at overveje ændring af reglerne. Afsnit 6.2. indeholder enbeskrivelse af gældende ret på disse punkter og arbejdsgruppens overvejelserom eventuelle ændringer, herunder gruppens anbefalinger på disse punkter,findes i afsnit 6.3.Arbejdsgruppen anbefaler en ændring af lov om kommunernes styrelse, hvoref-ter kommunalbestyrelsens flertal kan bestemme, at medlemmerne skal modtagesagsmateriale og udøve deres ret til indsigt i materiale elektronisk. Det skalvære en forudsætning for en sådan beslutning, at kommunen godtgør medlem-mernes udgifter til IT-udstyr eller stiller sådant udstyr og teknisk bistand tilrådighed for medlemmerne. Forslagets økonomiske konsekvenser må afklares.Der henvises til afsnit 6.3.2.Arbejdsgruppen anbefaler, at lov om kommunernes styrelse ændres således, atde gældende formkrav til offentliggørelse af visse kommunale oplysningerefter loven ophæves. Herved vil kommunalbestyrelserne få mulighed for atbeslutte, at kommunale oplysninger alene offentliggøres på kommunens hjem-meside. Der henvises til afsnit 6.3.3.Arbejdsgruppen anbefaler en ændring af lov om kommunernes styrelse, hvoref-ter kommunalbestyrelsen alene ved en ændring af styrelsesvedtægten kan be-stemme, at stedfortræderen skal indkaldes til møde i kommunalbestyrelsen,selv om forfaldet ikke har en forventet varighed af en måned. Ændringen inde-bærer, at kravet om indenrigs- og socialministerens dispensation til den nævnteordning ophæves. Der henvises til afsnit 6.3.4.Arbejdsgruppen er enig om, at der bør sættes fokus på kommunalpolitikernesarbejdsvilkår og de muligheder, som den enkelte kommunalbestyrelse har for atgøre arbejdstilrettelæggelsen så hensigtsmæssig som muligt.Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i et samarbejde mellem KL og Indenrigs-og Socialministeriet udarbejdes en vejledning til kommunalbestyrelserne omarbejdstilrettelæggelsen. Vejledningen skal især have fokus på at beskrive ogudfolde de muligheder, som kommunalbestyrelserne har for selv at fastlægge,hvilke vilkår der skal gælde for deres arbejde. Der henvises til afsnit 6.4.

om. Afsnit 7.3. og 7.4. behandler henholdsvis vederlæggelsen af folketings-medlemmer og ministre og vederlæggelsen af kommunalpolitikere i Norge ogSverige. Arbejdsgruppen har under sit arbejde behandlet forskellige temaermed relation til vederlæggelsen af kommunalpolitikere. Arbejdsgruppens over-vejelser fremgår af afsnit 7.5.Et af de centrale temaer for arbejdsgruppens drøftelser i relation til vederlæg-gelsen af kommunalpolitikere har været kommunalreformens betydning forarbejdsvilkårene for kommunalbestyrelserne, herunder om det særligt er kom-munalbestyrelsesmedlemmer med særlige funktioner f.eks. borgmestre ellerudvalgsformænd, der har oplevet ændrede arbejdsvilkår.Der er i afsnit 7.2.9. redegjort for de justeringer af vederlagene til en rækkekommunalpolitikere, der fandt sted i forbindelse med kommunalreformen, her-under løftet i vederlæggelsen for kommuner, der i forbindelse med sammen-lægningerne har opnået en størrelse på over 80.000 indbyggere, samt forhøjel-sen af størrelsen af udvalgspuljerne.Arbejdssituationen i kommunalbestyrelserne i tiden umiddelbart efter reformenhar i høj grad været præget af, at gamle kommuner med forskellige arbejdsgan-ge, kulturer, kommunale tilbud m.v. har skullet finde fælles fodslag. Dennesærlige opgave har i tiden efter reformen i sig selv påvirket arbejdsvilkårene ikommunalbestyrelserne. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der er tale omatypiske vilkår, som er affødt af den helt særlige situation, som kommunalre-formen skabte, og som nu er ved at have fundet sit leje.Kommunalbestyrelsernes nye ansvarsområder efter kommunalreformen er be-handlet i afsnit 4.1.Det fremgår, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger egentlige undersø-gelser, som belyser konsekvenserne af kommunalreformen for kommunalpoli-tikernes arbejdsbelastning.Arbejdsgruppen konstaterer imidlertid, at kommunalreformen betød, at kom-munerne overtog ansvaret for varetagelsen af en lang række borgernære vel-færdsopgaver. Mængden og kompleksiteten i de nye opgaveområder, reduktio-nen i antallet af kommunalpolitikere og en stigende mediebevågenhed på lo-kalpolitik indebærer, at det politiske ansvar er vokset.Det øgede politiske ansvar i kølvandet på kommunalreformen kan - alt andetlige - pege i retning af en øget arbejdsbelastning. Det har i den forbindelse ogsåværet anført, at der med færre kommunalpolitikere er behov for, at den enkeltekommunalpolitiker bruger mere tid på kontakten med borgerne. Samtidig note-rer arbejdsgruppen sig dog, at arbejdsbelastningen ikke alene er en funktion afomfanget af opgaver, men også afhænger af tilrettelæggelsen af arbejdet i depolitiske organer.Arbejdsgruppen har noteret sig, at der fra forskellig side under de afholdte hø-ringer har været nævnt, at kommunalpolitikerne oplever et stigende arbejdspresog formentlig en vækst i den tid, der bruges på det kommunalpolitiske arbejde.

Kommunalreformen har således betydet ændringer i kommunalpolitikernesarbejdsvilkår. Arbejdsgruppen finder, at de ændrede arbejdsvilkår kan giveanledning til politiske overvejelser omkring det fremtidige niveau for veder-læggelsen af kommunalpolitikere. Arbejdsgruppen finder endvidere, at det iden forbindelse må overvejes, om ændringerne i arbejdsvilkår er mere markan-te for kommunalpolitikere med særlige funktioner, herunder f.eks. borgmestreog udvalgsformænd. Arbejdsgruppen finder, at det må bero på en politisk stil-lingtagen, om eventuelle forhøjelser skal komme alle kommunalpolitikere tilgode, eller om sådanne eventuelle forhøjelser særligt skal komme kommunal-politikere med særlige funktioner til gode.Arbejdsgruppen har endvidere drøftet vederlæggelsens betydning i forhold tilkommunalpolitikernes anerkendelse og motivation. Arbejdsgruppen har ikkefundet belæg for, at vederlæggelsen af det kommunalpolitiske arbejde i sig selvskulle udgøre den primære drivkraft, eller at der fra kommunalpolitisk side eret ønske om, at vederlæggelsen skal være af en sådan størrelse, at den i sig selvkan udgøre en motivationsfaktor.Der har i arbejdsgruppen været enighed om som hovedregel at fastholde dentraditionelle grundtanke om, at medlemskab af en kommunalbestyrelse er etfritidshverv, og at det skal være muligt at varetage et arbejde ved siden af hver-vet som kommunalpolitiker. Arbejdsgruppen finder det endvidere centralt, atdet også fremover er det politiske engagement, der er den afgørende drivkraft idet kommunalpolitiske arbejde.Arbejdsgruppen har imidlertid samtidig noteret sig, at kommunalpolitikere bl.a.oplever manglende anerkendelse af det kommunalpolitiske arbejde som endemotiverende faktor.Arbejdsgruppen konstaterer, at kommunalreformen har betydet et større poli-tisk ansvar, ligesom kommunalpolitikerne efter alt at dømme efter kommunal-reformen oplever et stigende arbejdspres og formentlig også en vækst i den tid,der bruges på det kommunalpolitiske arbejde.Det er arbejdsgruppens indtryk, at vederlagsniveauet i den forbindelse spilleren rolle som et element i forhold til oplevelsen af at blive anerkendt for detkommunalpolitiske arbejde.Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at det kan være relevant at drøftedet generelle niveau for vederlæggelse af kommunalpolitikere.Den løbende regulering af vederlagene har været et tema i arbejdsgruppensdrøftelser. Den faktiske lønudvikling for offentligt og privat ansatte er over enårrække steget mere end reguleringen af kommunalpolitikernes vederlag. Re-guleringen af vederlagene har ligget på linje med udviklingen i forbrugerpri-serne og er i øvrigt på linje med reguleringen af grundvederlaget til folketings-politikere. Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet, om udviklingen ikommunalpolitikernes vederlæggelse skal sammenlignes med indkomstudvik-lingen i samfundet i øvrigt.Arbejdsgruppen har ikke set det som sin opgave at komme med et konkret budpå, hvilket generelt vederlagsniveau der kan anses for at være det rette i 2009.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne vurdering må bero på en politiskstillingtagen.

I forhold til den generelle vederlæggelse har arbejdsgruppen endvidere drøftet,at kommunestyrets grundprincip om, at kommunalpolitik – når der bortses fraborgmesteren – er en fritidsbeskæftigelse, kan have konsekvenser i forhold tilkommunalpolitikernes pension og feriegodtgørelse. Spørgsmålet om,hvorvidtder er grundlag for at indføre en ordning, hvorefter kommunalpolitikere meregenerelt får mulighed for en form for pensionsopsparing samt evt. feriegodtgø-relse i tilknytning til den kommunalpolitiske vederlæggelse, må indgå i oven-nævnte politiske drøftelser og må i givet fald ses som et led i den samlede ve-derlæggelse af kommunalpolitikere.Arbejdsgruppen har endvidere drøftet vederlæggelsen i forhold til særligegrupper af kommunalpolitikere.Som det fremgår af kapitel 3, er navnlig kvinder, unge, ældre og ansatte i detprivate erhvervsliv underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne. I kapitel 5er redegjort for arbejdsgruppens overvejelser om rekruttering til kommunalpo-litik.Arbejdsgruppen har overvejet, om det – ud over at se på det generelle veder-læggelsesniveau – kunne være relevant at se på særlige elementer i vederlæg-gelsen ud fra et ønske om at understøtte en bred repræsentation i kommunalbe-styrelserne, herunder særlige grupper, der i dag er underrepræsenterede. Ar-bejdsgruppen kan i den forbindelse pege på, at en forbedring af tillægsvederla-get til kommunalbestyrelsesmedlemmer med børn alt andet lige ville forbedrevilkårene for yngre deltagere i kommunalpolitik, der kan have behov for atbetale sig fra børnepasning i forbindelse med varetagelsen af det kommunalehverv. Et sådant initiativ ville formentlig også i et vist omfang have et køns-mæssigt perspektiv.Arbejdsgruppen har endvidere drøftet muligheden for at etablere en uddannel-sespulje, der kunne sikre kommunalpolitikere mulighed for at efteruddanne sigved deres udtræden af kommunalbestyrelsen.Endelig har arbejdsgruppen i forbindelse med dette tema drøftet, at en forhøjel-se af maksimumbeløbet for erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjenesteville kunne sikre, at tab, der lides i forbindelse med varetagelsen af det kom-munalpolitiske hverv, i højere grad faktisk kan dækkes. En sådan ændring villebredt set forbedre kommunalpolitikernes mulighed for at ”købe sig fri” fra de-res erhvervsarbejde og ville således muligvis kunne bidrage til at understøtte enbredere erhvervsmæssig sammensætning af kommunalbestyrelserne, herunder iforhold til ansatte i det private erhvervsliv.Spørgsmålet om kommunalbestyrelsesmedlemmers modtagelse af vederlag forvaretagelse af andre hverv, herunder niveauet for den samlede vederlæggelsesom modtagelsen af sådanne vederlag giver mulighed for, har været genstandfor drøftelse i arbejdsgruppen. Der har i arbejdsgruppen været fremført detsynspunkt, at den vederlæggelse, som kommunalbestyrelsesmedlemmer mod-tager på særskilt grundlag, hører med til det samlede billede af kommunalpoli-tikernes vederlæggelse for det politiske hverv, og at det kan overvejes at ind-drage kommunalpolitikernes modtagelse af vederlag for andre hverv som etelement i kommende politiske overvejelser om det fremtidige generelle niveaufor vederlæggelsen af kommunalpolitikere.

Endelig har arbejdsgruppen drøftet spørgsmålet om friere rammer for veder-læggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer, og arbejdsgruppen finder, atdet i lyset af kommunalreformen kan overvejes – inden for centralt fastsatteregler – at give kommunerne friere rammer for vederlæggelsen af kommunal-bestyrelsesmedlemmerne. Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet mulig-heden for en sammenlægning af puljerne til udvalgsformænd og udvalgsmed-lemmer med henblik på at give adgang til en friere fordeling af vederlaget tiludvalgsmedlemmer og udvalgsformænd.Arbejdsgruppen finder, at det kan overvejes i forbindelse med en eventuel pul-jesammenlægning samtidig at skabe mulighed for, at kommunalbestyrelsen kanbeslutte at yde vederlag fra udvalgspuljen til kommunalbestyrelsesmedlemmeri, herunder formanden for, et § 17, stk. 4-udvalg.Arbejdsgruppen finder endelig, at det kan overvejes, at en eventuel sammen-lægning af udvalgspuljer og udvalgsformandspuljer udformes på en sådan må-de, at vederlæggelsen gøres uafhængig af valget af styreform, herunder ogsåfor de store kommuner.

1) I de med *-mærkede lande findes der kvoter enten i valglovgivningen eller i flere af de politiske partiersinterne regler.2) Kvoterne sikrer ikke nødvendigvis 50/50 repræsentation, f.eks. dikterer kvoterne i Grækenland, at opstil-lingslister skal indeholde mindst 1/3 kvinder. I Slovenien er det underrepræsenterede køn via kvoter sikretmindst 20 pct. af pladserne. Ved næste valg stiger tallet til 30 pct. af pladserne.3) Portugal har først indført kvoter efter seneste valg.Kilde:Kvoter: http://www.quotaproject.org., Andel kvindelige kommunalpolitikere: Council of EuropeanMunicipalities and Regions, 2008: Women in Local Politics in Europe. Draft version of February 2008. Paris:EMCR.

Figur 3.2.1. viser aldersfordelingen blandt vælgerbefolkningen, opstillede kan-didater og indvalgte kommunalpolitikere ved kommunalvalget i 2005 i procent.Som det fremgår, er det fortsat de unge og de ældre, som er underrepræsentereti kommunalbestyrelserne.I forhold til kommunalvalget i 2001 blev der i 2005 valgt flere ældre kandida-ter, men også lidt flere unge. At andelen af kommunalpolitikere, som tilhørerkategorien ældre, ville stige var forventeligt. Traditionelt har allerede indvalgtepolitikere lettere ved at blive genvalgt, end nye kandidater har ved at blive ny-valgt. Ved kommunalvalget i 2001 var 61 pct. af de valgte kandidater alleredemedlem af kommunalbestyrelsen. Det tal voksede i 2005 til 70 pct., hvilketgivet hang sammen med, at antallet af pladser til besættelse faldt fra 4.647pladser i 2001 til 2.522 pladser. At der kom en lille stigning i andelen af ungekommunalpolitikere var mindre forudsigeligt.

Forandringerne er dog af mindre karakter og ændrer ikke noget ved det over-ordnede billede af, at det første valg efter kommunalreformen tilsyneladendeikke har haft nogen væsentlig effekt på alderssammensætningen i kommunal-bestyrelserne.3.3. Uddannelsesmæssig sammensætning.Den uddannelsesmæssige sammensætning i kommunalbestyrelserne har sjæl-dent været diskuteret. Dette kan bl.a. skyldes, at der ikke tidligere har værettilstrækkeligt tilgængeligt statistisk materiale til belysning af uddannelsesvari-ablen.Arbejdsgruppen har imidlertid via en specialkørsel hos Danmarks Statistik fåetmulighed for at tilvejebringe et overblik over den uddannelsesmæssige sam-mensætning i kommunalbestyrelserne efter kommunalvalget i 2005.

denne kategori. De offentlige ansatte udgør 40 pct. af de opstillede kandidaterog 22 pct. af den samlede vælgerbefolkning.En anden gruppe, som er overrepræsenteret, er de selvstændige. 10 pct. af devalgte kommunalpolitikere er selvstændige erhvervsdrivende. De udgør 9 pct.af de opstillede kandidater og 5 pct. af vælgerbefolkningen. Interessen for atopstille til kommunalpolitik er altså større blandt disse erhvervsgrupper – detsamme er muligheden for at blive valgt.Personer ansat i det private erhvervsliv er underrepræsenterede i kommunalbe-styrelserne. 27 pct. af de valgte kommunalpolitikere er ansat i det private er-hvervsliv, men blandt de opstillede kandidater og i vælgerbefolkningen udgørgruppen henholdsvis 33 pct. og 36 pct.Andre underrepræsenterede erhvervsgrupper er personer uden for erhverv ogarbejdsløse. Disse grupper udgør kun 5 pct. af de valgte kommunalpolitikere,men 18 pct. af kandidaterne og 37 pct. af vælgerbefolkningen. I gruppen udenfor erhverv befinder der sig mange unge studerende og mange ældre, som erpensionerede. Dermed understøtter den erhvervsmæssige fordeling også detbillede, den aldersmæssige fordeling viste – nemlig, at de unge og ældre erunderrepræsenterede i kommunalbestyrelserne.

Kapitel 4. Rammevilkår og motivationsfaktorer for det kommunal-politiske arbejde4.1. Kommunalbestyrelsernes nye ansvarsområder efter kommunalrefor-men.Kommunalreformen indebar, at kommunerne overtog ansvaret for varetagelsenaf en lang række borgernære velfærdsopgaver. Følgende opgaveområder blevoverflyttet til kommunerne pr. 1. januar 2007, jf. strukturaftalen fra juni 2004.••••••••••••••En styrket rolle i sundhedsvæsenet, hvor kommunerne tilskyndes til eneffektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.Al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse.Jobcentre, der etableres i samarbejde mellem kommunerne og AF.Myndigheds- og finansieringsansvaret for alle sociale tilbud til borger-ne.Institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige pro-blemer.Myndigheds- og finansieringsansvaret for den vidtgående specialun-dervisning.Specialskoler, bortset fra de lands- og landsdelsdækkende.Myndigheds- og finansieringsansvaret for størstedelen af specialunder-visningen for voksne.Tilbud om erhvervsservice.Større ansvar for den kollektive trafik.Ansvaret for størstedelen af de hidtidige amtsveje.De fleste nuværende amtslige natur- og miljøopgaver.Større kompetence inden for den fysiske planlægning.Større ansvar for de lokale kulturtilbud.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt egentlige undersøgelser, som bely-ser konsekvenserne heraf for kommunalpolitikernes arbejdsbelastning. Ar-bejdsgruppen finder dog, at det øgede politiske ansvar i kølvandet på kommu-nalreformen – alt andet lige – kan pege i retning af en øget arbejdsbelastning.Det har i den forbindelse også været anført, at der med færre kommunalpoliti-kere er behov for, at den enkelte kommunalpolitiker bruger mere tid på kontak-ten med borgerne.Væksten i opgaveområder taler således i sig selv for, at der er sket en stigning iomfanget af arbejdet i kommunalbestyrelserne og udvalgene set under et. Detskal dog samtidig noteres, at arbejdsbelastningen ikke alene er en funktion afomfanget af opgaver, men også afhænger af tilrettelæggelsen af arbejdet i depolitiske organer, herunder afgrænsningen af sager, der forelægges til politiskbeslutning, og det materiale, som de kommunale administrationer tilvejebringertil brug for arbejdet i kommunalbestyrelserne og udvalgene. Arbejdsgruppensovervejelser herom følger i afsnit 6.4.Væksten i opgaveområder har endvidere, udover de mere kvantitative effekter iforhold til det nødvendige tidsforbrug, også betydet, at kommunalbestyrelses-medlemmerne i dag løfter et samlet større politisk ansvar.Flere af de kommunalpolitikere, som deltog i arbejdsgruppens høring, gav i denforbindelse udtryk for, at der efter kommunalreformen stilles større krav til denenkelte kommunalpolitiker som følge af en stigende kompleksitet i de sager,der forelægges kommunalbestyrelsen. Dette stemmer overens med, at en rækkeaf de opgaver, som kommunerne har overtaget, vedrører mere specialiseredevelfærdsopgaver, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne. Arbejds-gruppen har noteret sig, at repræsentanterne fra partiorganisationerne, kommu-nalpolitikere og de forskere, som deltog i arbejdsgruppens høringer, overordnetvurderede, at kommunalpolitikerne oplever et stigende arbejdspres og forment-lig en vækst i den tid, der bruges på det kommunalpolitiske arbejde.Endvidere kan det konstateres, at antallet af kommunalpolitikere er blevet re-duceret. Den kommunale opgaveportefølje skal hermed løses af færre folke-valgte i færre kommuner, og det lokalpolitiske ansvar for den enkelte kommu-nalbestyrelse er dermed blevet større.Arbejdsgruppen har også noteret sig, i forbindelse med høringerne og KL’safrapportering af deres demokratiprogram, at der generelt er givet udtryk for, atkommunalpolitikerne oplever en stigende mediebevågenhed. En udvikling derhar afsæt i decentraliseringen af flere opgaver til det kommunale niveau. Denstigende mediebevågenhed kan således ses i sammenhæng med, at kommunal-bestyrelsens politiske og økonomiske prioriteringer efter kommunalreformenhar fået endnu større betydning for det samlede offentlige serviceniveau, somborgerne oplever, end tidligere.

4.2. Kommunalpolitikernes motivationsfaktorer.Der findes givet mange forskellige motivationsfaktorer bag at lade sig opstilletil kommunalvalgene.Arbejdsgruppen finder imidlertid på baggrund af tidligere forskningsundersø-gelser og de gennemførte høringer, at følgende motivationsfaktorer kan frem-hæves:•••••••Muligheden for at påvirke beslutninger i særlige sager.Et ønske om at få indflydelse på lokalområdet.Generelt partipolitisk engagement.Egne erfaringer – både positive og negative – med kommunen.Organisatoriske forhold – f.eks. ønske om at samle stemmer til partiet.Følelse af forpligtigelse over for folkestyret – borgerpligt.Generel interesse for deltagelse i foreningsarbejde og lignende.

Langt de fleste kommunalpolitikere oplever her, at de har opbakning fra familieog venner til deres lokalpolitiske engagement. En undersøgelse blandt de op-stillede kandidater i 2005 viser, at 82 pct. oplevede deres ægtefælle eller sam-lever som værende positiv over for deres kandidatur. 84 pct. oplevede, at deresvenner bakkede positivt op2.Undersøgelsen viste imidlertid også, at kun 53 pct. af kandidaterne følte, atderes arbejdsgiver var positivt indstillet over for deres kandidatur. Tallet forarbejdskolleger var 65 pct.3. Dette billede blev bekræftet over for arbejdsgrup-pen af de til høringen inviterede kommunalpolitikere, som yderligere påpegede,at problemet også er, at de ofte har dårlig samvittighed over for deres arbejds-plads og kolleger, hvis det kommunalpolitiske arbejde foregår inden for normalarbejdstid.

Kapitel 5. Arbejdsgruppens overvejelser om rekrutteringen tilkommunalpolitikI forbindelse med høringen med repræsentanterne fra de politiske partier i ef-teråret 2008 blev det oplyst, at processen med opstilling af kandidater til kom-munalvalget i november 2009 så småt var i gang i partierne, og at processenville accelerere hen over foråret.Arbejdsgruppen fandt derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at fremlæggeeventuelle forslag med sigte på at understøtte et bredt rekrutteringsgrundlagtidligere end 1. maj som angivet i kommissoriet.Arbejdsgruppens drøftelser mundede ud i en ”Status februar 2009 for arbejdet iarbejdsgruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår”, som blevafleveret til velfærdsministeren den 2. februar 2009.Statuspapiret indeholdt dels en afrapportering af arbejdsgruppens hidtidigearbejde og planerne for det videre arbejde, dels en række forslag til at under-støtte opstillingsprocessen og valgdeltagelsen. Papiret er i sin helhed optryktsom bilag 2.Som det fremgår af Statuspapiret, har arbejdsgruppen fået bekræftet, at kom-munestyret som demokratisk institution fortsat står meget stærkt i Danmark –også i et internationalt perspektiv. Den omfattende decentralisering af opgavertil det kommunale niveau og de høje stemmeprocenter ved kommunalvalgeneer stærke indikatorer herpå. Men udviklingen i andre vestlige lande viser, at enhøj stemmeprocent langt fra er nogen selvfølge. Der er således løbende behovfor at overveje, hvorledes en bred rekruttering af kandidater og en fortsat højstemmeprocent kan understøttes.Det fremgår af analyserne i kapitel 3 af kommunalbestyrelsernes sociodemo-grafiske sammensætning, at der kan være grund til at gøre en indsats for atsikre en mere ligelig repræsentation i forhold til køn, alder og erhverv.Den aktuelle kvinderepræsentation på 27 pct. har således været stort set uænd-ret siden 1989, og internationalt set er Danmark sakket bagud i forhold til såvelde nordiske lande som en lang række andre europæiske lande.Den større kvinderepræsentation kan i en række lande tilskrives forskelligeforhold, herunder kvoter. Eventuel anvendelse af kvoter må således være etspørgsmål, der som hidtil skal finde sin afgørelse i de enkelte politiske partier.Aldersmæssigt ses en vis overrepræsentation af de midaldrende vælgere. Langtde fleste kommunalpolitikere er mellem 40 og 60 år.Arbejdsgruppen har i denne forbindelse drøftet, om den nuværende ordning,hvor kandidaternes geografiske tilhørsforhold efter anmodning fra den enkeltekandidatliste skal angives på stemmesedlen, kunne suppleres med mulighed forangivelse af alder. Det er i givet fald den enkelte kandidatliste, der selv beslut-ter, om kandidaternes alder skal angives. Da den nuværende ordning fortsat er

relativt ny – den stammer fra en regelændring i 2005 gældende for valgene i2005 i de nye sammenlagte kommuner, som i 2007 blev udstrakt til at gældefor alle kommuner – og da man også kunne rejse spørgsmål om behovet for atangive andre oplysninger, f.eks. kandidatens stilling, på stemmesedlen, hararbejdsgruppen henset til behovet for en begrænsning af, hvilke oplysningerder skal stå på stemmesedlen, ikke forholdt sig nærmere til dette spørgsmål.Erhvervsmæssigt er privatansatte underrepræsenteret. En del af baggrundenkan være, at der muligvis fortsat er en større grad af fleksibilitet på offentligearbejdspladser i forhold til at varetage et hverv som kommunalpolitiker, dvs.forskelle i graden af fleksibilitet i forskellige jobs.Arbejdsgruppen finder i denne forbindelse, at der allerede med de gældenderegler i lov om kommunernes styrelse (KSL § 16 b - d) er sikret lønmodtagerede formelle muligheder for at varetage et politisk hverv. Men der kan værebehov for en holdningsbearbejdelse, hvor arbejdsgivere og arbejdskolleger sermedarbejderes deltagelse i lokalpolitik som positivt. Der kan i den forbindelsebl.a. sættes fokus på de kvalifikationer, kommunalpolitikere opnår igennem detpolitiske arbejde – kvalifikationer, der også kan komme arbejdspladsen til go-de.Samtidigt er det vigtigt, at det indgår i overvejelserne om mødetilrettelæggel-sen, herunder mødetidspunkter, i såvel den enkelte kommunalbestyrelse som deenkelte udvalg, at der kan være forskellige hensyn at tage. Præferencerne iforhold til mødetidspunkter kan variere mellem medlemmer i eller uden forerhverv, med eller uden mindre børn etc. Der er således behov for at finde enbalance, der ikke gør det særligt vanskeligt for bestemte grupper at deltage. Derhenvises til kapitel 6 for yderligere overvejelser.Som det fremgår, har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i, at det demokratiskopfattes som positivt – med respekt for vælgernes frihed til selv at bestemme,hvem den enkelte vælger ønsker at stemme på – at arbejde hen mod en størrerepræsentativ afspejling af vælgerbefolkningens køns-, alders og erhvervsmæs-sige sammensætning. Det skal imidlertid nævnes, at fokus på én variabel, f.eks.køn, kan have indflydelse på andre repræsentativitetsvariabler, som f.eks. er-hvervsmæssig sammensætning. Det er således ikke sikkert, at en mere præcisafspejling på alle variable kan opnås på en og samme tid.Arbejdsgruppen finder endelig, at der på baggrund af høringerne med lokalpo-litikere om deres motivationsfaktorer kan være behov for et modspil i forholdtil et negativt billede, der nogle gange tegnes i offentligheden af lokalpolitik oglokalpolitikere. Et billede, hvor kommunalpolitikeres indflydelse ensidigt be-skrives som stærkt indskrænket, og hvor det at være kommunalpolitiker inde-bærer risiko for negativ personlig offentlig eksponering. Der er behov for at fåaflivet nogle af de kommunalpolitiske myter og få sat positivt fokus på detarbejde, kommunalpolitikerne udfører.Arbejdsgruppen har på denne baggrund i Statuspapiret fra februar 2009 frem-lagt følgende forslag med sigte på at understøtte den generelle interesse for

kommunalpolitik og opstillingsprocessen af kandidater til næste kommunal-valg.1. Der tages initiativ til udarbejdelse af et indstik til udsendelse via ud-valgte dagblade op til kommunalvalget i november 2009. Indstikketskal understøtte en høj stemmeprocent, hvor kommunalbestyrelsernesarbejde præsenteres i en let og populær form. Hovedbudskabet skalvære, at det er nu, der skal vælges politikere til de lokale politiske or-ganer med stor politisk indflydelse på vores fælles hverdag.Opfølgning forventes umiddelbart efter sommerferien.2. Der udarbejdes en kort overvejende faktuel folder om arbejdet i kom-munalbestyrelserne, som kan stilles til rådighed for partiforeningernesrekrutteringsarbejde. Igen med en fremhævelse af, at der er masser afindflydelse at søge. At alle kan deltage – og mere offensivt pege på be-hovet for at flere kvinder og flere i private erhverv søger valg. Fordifolderen har til formål at påvirke rekrutterings- og opstillingsfasen, erdette projekt allerede gennemført i regi KL og Indenrigs- og Socialmi-nisteriet.KL har i februar udgivet en folder, der er optrykt i bilag 3.3. Partierne opfordres til at sætte særlig fokus på den kønsmæssige lige-stilling i forbindelse med opstillingen af kandidater. Målet er, at flerekvinder opstilles med en højere placering på listerne end hidtil. Ar-bejdsgruppen har noteret, at ministeren for ligestilling i marts 2009 harafholdt en konference med fokus på at fremme antallet af kvinder påopstillingslisterne.Den daværende velfærdsminister tog temaet op ved den nævnte konfe-rence i marts.4. Der tages initiativ til en drøftelse med erhvervsorganisationer mv. medhenblik på at fremme en positiv og aktiv opbakning i virksomhedernetil medarbejderes deltagelse i lokalpolitik. Der udarbejdes et fællescharter herom (mellem staten, KL og erhvervsorganisationer mv.).Der er iværksat indledende drøftelser med erhvervsorganisationerne.5. En tilkendegivelse fra regeringen og KL’s side om, at der – med afsæt iarbejdsgruppens arbejde – vil ske en politisk drøftelse af vederlagenefor deltagelse i lokalpolitisk arbejde.Herudover har KL og Indenrigs- og Socialministeriet, i forlængelse af arbejds-gruppens drøftelser, iværksat et bogprojekt. Formålet med bogen er at gengivekommunalpolitikeres egne beretninger om det politiske arbejde i kommunalbe-styrelserne og give offentligheden indblik i de drivkræfter og dilemmaer, livet

Del III: Arbejdstilrettelæggelse og vederlagKapitel 6. Arbejdstilrettelæggelse m.v.6.1. Indledning.Arbejdsgruppen har fået til opgave bl.a. at belyse, om der er behov for at opda-tere arbejdsvilkårene for kommunalpolitikernes arbejde.Den kommunale styrelseslov indeholder en række regler, der berører kommu-nalpolitikernes arbejdsvilkår. Dette gælder vederlagsreglerne, som er særskiltbehandlet i kapitel 7, men også en række regler om arbejdstilrettelæggelsenm.v. i de kommunalpolitiske organer. Hensynene bag sidstnævnte regler erbl.a. at sikre kommunalpolitikerne visse rettigheder og at give offentlighedenadgang til oplysninger om, hvad der foregår på det politiske niveau i kommu-nen. Herudover indeholder loven regler, der udstikker rammer for, at den en-kelte kommunalbestyrelse kan skabe de arbejdsvilkår, som bedst passer til denpågældende kommune og de politikere, der virker i den.Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at kommunalbestyrelsens frihed til selv atfastlægge sine arbejdsvilkår er af stor betydning for et velfungerende politiskniveau i kommunerne. Gruppen finder samtidig, at den gældende lovgivning ialt væsentligt sætter de fornødne rammer herfor.Derfor har arbejdsgruppen, for så vidt angår spørgsmålet, om der er behov foren opdatering af reglerne om arbejdstilrettelæggelse, alene fundet anledning tilpå enkelte punkter at overveje ændring af reglerne. Afsnit 6.2. indeholder enbeskrivelse af gældende ret på disse punkter og arbejdsgruppens overvejelserom eventuelle ændringer, herunder gruppens anbefalinger, på disse punkterfindes i afsnit 6.3.Samtidig har der i arbejdsgruppen været enighed om, at der bør sættes fokus påde muligheder, som kommunalbestyrelserne har for at gøre arbejdstilrettelæg-gelsen så hensigtsmæssig som muligt for kommunalpolitikerne. Arbejdsgrup-pen har derfor i afsnit 6.4. overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt, at derudarbejdes en vejledning herom til kommunerne.

6.2.1. Mulighederne for at anvende cirkulation, elektronisk kommunikation ogtelefonmøder som alternativ til fysiske møder.6.2.1.1. Kommunalbestyrelsen.For så vidt angår de dagsordenspunkter, der behandles for åbne døre, må of-fentlighedsprincippet i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse,anses at være til hinder for, at kommunalbestyrelsesmøder afholdes som tele-fonmøder, eller at møderne erstattes af cirkulation og elektronisk kommunika-tion, idet offentligheden herved vil blive afskåret fra at overvære forhandlin-gerne.Kommunalbestyrelsens behandling af lukkede dagsordenspunkter i telefonmø-der eller ved cirkulation eller elektronisk kommunikation vil typisk ikke væreaktuelt, idet disse punkter behandles som en del af et kommunalbestyrelsesmø-de med både åbne og lukkede dagsordenspunkter.6.2.1.2. Udvalgene.Cirkulation og elektronisk kommunikation:I betænkning 1271/1994 om kommunalpolitikeres arbejdsvilkår er det i et af-snit om kommunalpolitikernes anvendelse af teknologiske arbejdsredskaber(side 47 f.) anført, at det må anses for udelukket, at udvalgene generelt behand-ler sager elektronisk, men at enkeltstående sager dog vil kunne behandles elek-tronisk, hvis alle udvalgets medlemmer er enige heri.Som begrundelse herfor anføres, at de trufne beslutninger skal dokumenteres iden underskrevne beslutningsprotokol, der tillige skal vise, hvilke medlemmerder er ansvarlige for beslutningerne. Der henvises endvidere til, at det følger af§ 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene udøver deresvirksomhed i møder. Endelig henvises til, at styrelseslovens bestemmelser om,at en række oplysninger skal være til rådighed for borgerne, så de kan gennem-gå dem og eventuelt få kopi heraf, kan være til hinder herfor.Det er på denne baggrund nærliggende at antage, at det anførte om elektroniskbehandling af enkeltstående sager skal forstås i forlængelse af den almindeligeantagelse af, at enkelte sager uanset bestemmelsen i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lovom kommunernes styrelse kan behandles af et udvalg ved cirkulation, dvs. påskriftligt grundlag, når der er enighed herom, jf. herved lov om kommunernesstyrelse med kommentarer, 2004, side 134. Betænkningen må herefter på dettepunkt forstås således, at cirkulation af enkelte sager kan erstattes af elektroniskkommunikation som f.eks. udveksling af e-mails, hvis medlemmerne er enigeom det.Kravet om beslutningsprotokol og dennes underskrivelse vil i dag kunne opfyl-des ved anvendelse af en elektronisk protokol og elektronisk signatur og erdermed ikke i sig selv til hinder for afgørelse af sager på skriftligt grundlag,ved cirkulation, pr. e-mail el. lign. Heller ikke borgernes muligheder for at fåadgang til udvalgets dokumenter er i dag til hinder for disse afgørelsesformer.Der henvises nærmere til det nedenfor anførte vedrørende telefonmøder.

Imidlertid vil en udvidelse af adgangen til at afgøre udvalgssager på skriftligtgrundlag som ved cirkulation, pr. e-mail el. lign. være et brud med bestemmel-sen om, at udvalgene udøver deres virksomhed i møder, idet det ikke givermulighed for mundtlig drøftelse.På denne baggrund må det lægges til grund, at adgangen til at afgøre udvalgs-sager ved cirkulation eller pr. e-mail el. lign. i overensstemmelse med betænk-ningen er begrænset både således, at alle medlemmerne skal være enige herom,hvis en sag skal afgøres på denne måde, og således at denne afgørelsesmådekun kan anvendes for ”enkelte sager”. Den sidste betingelse giver det enigeudvalg en vis margin for at beslutte, hvornår en sag kan afgøres på skriftligtgrundlag, men vil samtidig være til hinder for, at væsentlige dele af udvalgetsarbejde foregår på denne måde.I praksis vil udvalgets enighed om at afgøre en sag ved cirkulation eller pr. e-mail el.lign. kunne konstateres ved, at formanden udsender en sag med henblikpå en sådan afgørelse, og ingen medlemmer i forbindelse med deres stillingta-gen til sagen protesterer mod denne afgørelsesform.Telefonmøder:Det må på baggrund af det anførte vedrørende cirkulation og elektronisk kom-munikation antages, at et udvalg også vil kunne behandle enkelte sager telefo-nisk, hvis der er enighed om det.Der er imidlertid ikke herved taget stilling til, om telefonmøder kan erstatte demøder, i hvilke udvalgenes sager som udgangspunkt skal behandles. Det be-mærkes i den forbindelse, at det ovenfor gengivne afsnit fra betænkning1271/1994 ikke direkte tager stilling til telefonmøder.Et telefonmøde opfylder kravet til et møde, således som dette forstås efter § 16,stk. 1, litra a, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter udvalget skal væreindkaldt til det pågældende møde, og medlemmerne skal deltage i en forhand-ling og træffe beslutning eller i hvert fald have mulighed herfor. Et telefonmø-de giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som erkarakteristisk for et møde.Lovens regler om mødernes praktiske afvikling ses heller ikke at være til hin-der for, at udvalgsmøder kan afholdes som telefonmøder. Kravet om beslut-ningsprotokol og dennes underskrivelse må antages at kunne opfyldes ved an-vendelse af en elektronisk protokol og elektronisk signatur og kræver dermedikke, at medlemmerne fysisk er samlet. Hverken bestemmelserne om beslut-ningsprotokol, om underskrift af beslutningsprotokollen eller formålet medkravet om underskrift på protokollen ses at forudsætte en fysisk underskrift.Det bemærkes herved, at formålet med underskriftskravet – ud over at tjene tildokumentation for medlemmernes deltagelse i mødet – navnlig er at dokumen-tere, hvilke beslutninger der er truffet på mødet, og hvilke medlemmer der eransvarlige for beslutningerne. Underskriftskravet vil således også kunne opfyl-

des med en elektronisk signatur, der på betryggende vis identificerer underskri-veren.Afvikling af møderne som telefonmøder er heller ikke til hinder for, at andreend udvalgsmedlemmer kan deltage i møderne i det omfang lovens § 20, stk. 4og 5 giver mulighed herfor.Endvidere er udvalgsmøders afholdelse som telefonmøder ikke til hinder for, atborgerne i det omfang, lovgivningen giver dem ret hertil, kan få adgang til ogeventuelt kopi af de dokumenter, som har været drøftet på mødet.Lovens § 20, stk. 1, stiller krav om, at økonomiudvalget og de stående udvalgsmødeplaner indeholder oplysninger om både hvornår oghvorudvalgets møderskal holdes. Reglen om mødeplan er indført i 1995 på grundlag af et forslag frabetænkning 1271/1994, og formålet med reglen var at forbedre udvalgsmed-lemmernes muligheder for at tilrettelægge deres arbejde og forbedre koordina-tionen i forhold til kommunalbestyrelsesmøder. Mødeplanen kan af ethvertudvalgsmedlem forlanges indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen.Mødeplanen er bindende, således at den som udgangspunkt kun kan ændresved enighed i udvalget. Ved enighed kan udvalget også aflyse møder. Derimodkan formanden ikke på egen hånd aflyse et møde, medmindre der enten sletingen sager er til behandling, eller tungtvejende grunde gør aflysning nødven-dig, f.eks. fordi vejr- eller trafikforhold gør det umuligt for flere af medlem-merne at komme frem til mødet. Mødeplanen afskærer ikke afholdelsen af eks-traordinære møder, hvilket skal finde sted, når formanden eller et flertal i ud-valget finder dette fornødent. Der henvises til lov om kommunernes styrelsemed kommentarer, 2004, side 134 f, jf. side 33.Også i tilfælde hvor et flertal i udvalget har pålagt formanden at indkalde til etekstraordinært møde, er det formanden, der fastsætter tid og sted for afholdel-sen af et sådant ekstraordinært møde, jf. for så vidt angår borgmesterens kom-petence som formand for kommunalbestyrelsen betænkning 1425/2002 omindsigt i den kommunale forvaltning, side 70 og side 157 f.Tid og sted for møder fastsat i mødeplanen kan således ændres ved enighed iudvalget, og formanden kan indkalde til ekstraordinære møder, for hvilke mø-destedet ikke vil fremgå af mødeplanen. På den baggrund og navnlig underhensyn til, at formålet med bestemmelsen om mødeplan ikke er at sikre, at mø-derne afholdes som fysiske møder, men derimod at fremme planlægning ogkoordination, kan bestemmelsen om, at det af mødeplanen skal fremgå,hvoretmøde skal finde sted, ikke anses at være til hinder for, at udvalgsmøder afhol-des som telefonmøder. I den forbindelse bemærkes, at det må fremgå af møde-planen, når ordinære møder skal afholdes som telefonmøder, og hvordan deteknisk skal afvikles.Udvalgsmøder vil således kunne afholdes som telefonmøder, og som det min-dre i det mere vil møderne kunne afholdes således, at nogle deltagere er fysisksamlet, mens andre deltager pr. telefon.

Medmindre noget andet er fastsat i udvalgets forretningsorden eller mødeplan,eller kommunalbestyrelsen har besluttet noget andet, må det antages, at beslut-ning om at afholde et møde som telefonmøde kan træffes af formanden, hvisopgave det er at forberede og indkalde til udvalgets møder. Formanden vil så-ledes kunne beslutte, at et ekstraordinært møde afholdes som telefonmøde.Dette vil også gælde, hvor et flertal i udvalget har pålagt formanden at indkaldedet ekstraordinære møde.Muligheden for at afholde møder som telefonmøder gælder også for § 17, stk.4-udvalg.6.2.2. Mulighederne for elektronisk udsendelse af materiale til kommunalbesty-relsens medlemmer.Lov om kommunernes styrelse indeholder en række regler om udsendelse afmateriale til kommunalbestyrelsens medlemmer. Efter lovens § 8, stk. 4, skalborgmesteren sørge for, at der så vidt muligt 4 dage inden kommunalbestyrel-sens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne. Efter § 8, stk. 5, kankommunalbestyrelsen beslutte, at medlemmerne skal have tilsendt sagsmateria-le til brug for behandlingen af sagerne. Efter § 9, stk. 3, har et medlem ret til atfå tilsendt en kopi af sagsmateriale, hvori den pågældende har ret til sagsind-sigt. Efter § 20, stk. 6, har ethvert medlem af kommunalbestyrelsen med debegrænsninger, der følger af reglerne om tavshedspligt, ret til efter anmodningat få tilsendt dagsordener, beslutningsprotokoller og sagsmateriale fra udvalg,som vedkommende ikke selv er medlem af.Endvidere indeholder lov om kommunernes styrelse regler om ret til indsigt imateriale. Efter lovens § 8, stk. 4, skal materiale, der er optaget på dagsordenenså vidt muligt være tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden etmøde. Efter lovens § 9, stk. 1, har et medlem ret til at gennemse sagsmateriale,der i endelig form foreligger i kommunens administration.Reglerne om fremsendelse af materiale til kommunalbestyrelsesmedlemmer erikke til hinder for, at fremsendelsen kan ske elektronisk. Reglerne om med-lemmernes ret til indsigt i materiale er heller ikke til hinder for, at adgangen tilsagsindsigt kan etableres elektronisk.Kommunen vil således kunne benytte en praksis, hvorefter materiale udsendestil medlemmerne elektronisk, f.eks. ved at de – med de fornødne sikkerhedsfor-anstaltninger – kan koble sig på kommunens IT-system og derved få adgang tildokumenterne (”byrådsportal” el.lign.).På grundlag af bemærkningerne i betænkning nr. 1271/1994 om kommunalpo-litikernes arbejdsvilkår, der danner grundlag for bestemmelsen i styrelseslovens§ 8, stk. 5, må bestemmelserne om udsendelse af materiale til kommunalbesty-relsesmedlemmerne dog forstås således, at kommunalbestyrelsens medlemmerikke kan pålægges at modtage sagsmateriale elektronisk. Der henvises til be-tænkningens side 49 f.

Hvis der blandt kommunalbestyrelsens medlemmer er nogle, der ikke er i standtil eller ikke ønsker at anvende IT, må det derfor sikres, at disse medlemmer påanden måde får adgang til oplysningerne, herunder får fremsendt oplysninger idet omfang, de efter loven har krav herpå. Kommunalbestyrelsen kan hellerikke pålægge et kommunalbestyrelsesmedlem udgifter i forbindelse med ud-sendelse af materiale via IT, såfremt medlemmet modsætter sig dette. Tilsva-rende må reglerne om adgangen til at gennemse materiale forstås således, atmedlemmer, der ikke er i stand til eller ønsker at anvende IT i den forbindelse,kan udøve deres ret til at gennemse materialet på anden måde, dvs. ved at mødeop i forvaltningen.Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 8, stk. 5, beslutte, hvorvidt og påhvilken måde medlemmerne kan forlange, at der til brug for behandlingen afsagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fra administratio-nen. Denne bestemmelse forudsætter i overensstemmelse med det ovenfor an-førte, at det ved anvendelse af elektronisk kommunikation sikres, at medlem-mer, der ikke kan eller ønsker at anvende IT, på anden måde får adgang til op-lysningerne.Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 16, stk. 11, beslutte at yde medlem-merne godtgørelse af udgifter til pc m.v. med henblik på, at deres praktiskedeltagelse i det kommunalpolitiske arbejde derved lettes eller beslutte at ydeanden støtte i forbindelse hermed.6.2.3. Offentliggørelse af oplysninger på kommunens hjemmeside.Lov om kommunernes styrelse indeholder en række regler, hvorefter kommu-nen er forpligtet til at offentliggøre oplysninger. Nogle af disse regler - menikke dem alle – foreskriver bestemte offentliggørelsesmåder:•Kommunalbestyrelsens mødeplan og afholdelse af ordinært kommu-nalbestyrelsesmøde skalbekendtgøres i den lokale presseefter kom-munalbestyrelsens nærmere bestemmelse. (KSL § 8, stk. 1.)Sagsfortegnelse og beslutningsprotokol fra kommunalbestyrelsens mø-der samt sagsfortegnelse for møder i økonomiudvalget og de ståendeudvalg skal værefremlagt et eller flere steder i kommunen.(KSL § 8,stk. 6, og § 20, stk. 7.)En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslageneskaludsendestil kommunens beboereeller indrykkes i den lokale pres-seefter kommunalbestyrelsens bestemmelse. (KSL § 39, stk. 2.)

6.2.4. Reglerne om en særlig stedfortræderordning.Efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse skal borgmesteren indkaldestedfortræder til det førstkommende møde i kommunalbestyrelsen i tilfælde,hvor borgmesteren får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at vare-tage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måned på grundaf sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andetoffentligt hverv, forretninger eller lignende.Siden 2001 har den tidligere indenrigs- og sundhedsminister og velfærdsmini-ster, nu indenrigs- og socialministeren, haft adgang til i medfør af lovens § 65c, stk. 1, efter ansøgning at meddele kommunerne dispensation fra denne be-stemmelse, således at det i kommunens styrelsesvedtægt bestemmes, at stedfor-træderen indkaldes, når de nævnte forfaldsgrunde foreligger, selv om forfaldetikke har en forventet varighed af en måned, men må forventes at være kortere.Dispensationsadgangen blev gennemført i 2001 efter et forslag fra KL. I denforbindelse fremgår det af lovbemærkningerne på den ene side, at regeringenhidtil havde været tilbageholdende over for forslag om en øget adgang til ind-kaldelse af stedfortræder. De væsentligste argumenter var, at en sådan adgangville kunne føre til hyppig deltagelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsensmøder med deraf følgende forringelse af kontinuiteten i kommunalbestyrelsensarbejde, usikkerhed med hensyn til ansvarsplacering for sagernes behandlingog afgørelse samt svækkelse af den almindelige respekt for det borgerlige om-bud og vælgernes afgørelse. For en udvidet adgang til stedfortræderindkaldelsetalte på den anden side hensynet til, at det politiske styrkeforhold i kommunal-bestyrelsen ikke forrykkedes på grund af et medlems fravær.Dispensation er siden 2001 meddelt i de tilfælde, hvor der er blevet søgt omdet, således at indkaldelse af stedfortræder skal ske, uanset at medlemmet af dei lovens § 15, stk. 2, nævnte grunde alene er forhindret i at deltage i ét møde ikommunalbestyrelsen. For øjeblikket er 11 kommuner meddelt sådan dispensa-tion.

6.3. Arbejdsgruppens overvejelser.Dette afsnit indeholder arbejdsgruppens overvejelser om eventuel ændring afreglerne om arbejdstilrettelæggelse m.v. Arbejdsgruppens beskrivelse af gæl-dende ret vedrørende de nævnte spørgsmål findes ovenfor i afsnit 6.2.6.3.1. Mulighederne for at anvende cirkulation, elektronisk kommunikation ogtelefonmøder som alternativ til fysiske møder.6.3.1.1. Kommunalbestyrelsen.Arbejdsgruppen har ikke fundet anledning til at gå ind i nærmere overvejelserom udvidelse af mulighederne for, at kommunalbestyrelsens møder kan erstat-tes af cirkulation, elektronisk kommunikation eller telefonmøder. Arbejdsgrup-pen har herved lagt vægt på, at dette, for så vidt angår de dagsordenspunkter,der behandles for åbne døre, ville fordre en lempelse af offentlighedsprincippeti § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Endvidere har arbejdsgruppen lagt vægt på, at kommunalbestyrelsens behand-ling af lukkede dagsordenspunkter i telefonmøder eller ved cirkulation ellerelektronisk kommunikation typisk ikke vil være aktuelt, idet disse punkter be-handles som en del af et kommunalbestyrelsesmøde med både åbne og lukkededagsordenspunkter.6.3.1.2. Udvalgene.Cirkulation og elektronisk kommunikation:Som nærmere beskrevet i afsnit 6.2.1.2. kan udvalgene afgøre enkelte sager påskriftligt grundlag, dvs. ved cirkulation eller elektronisk kommunikation (ud-veksling af e-mails el. lign.), når der i udvalget er enighed herom.Udvidelse af adgangen til at afgøre sager på skriftligt grundlag, ved cirkulation,pr. e-mail el. lign. vil kræve en lovændring, idet der vil være tale om et brudmed bestemmelsen om, at udvalgene udøver deres virksomhed i møder.Det er karakteristisk for et møde, at der er adgang for deltagerne til mundtligt atdrøfte sagerne og udveksle deres synspunkter. Dette giver mulighed for, atdeltagerne kan lade sig påvirke af de øvriges opfattelser af sagen, lade sigoverbevise og ændre opfattelse. Det er et grundlæggende træk ved udvalgenesfunktion, at de er kollegiale organer, der på denne måde er fora for drøftelse, ogder vil ved den mundtlige arbejdsform kunne komme nye oplysninger og syns-punkter frem af betydning for sagen, som ikke ville fremkomme gennem skrift-lig kommunikation.På denne baggrund forekommer det betænkeligt at udvide udvalgenes adgangtil at afgøre sager på skriftligt grundlag, ved cirkulation, pr. e-mail el. lign.Arbejdsgruppen kan derfor ikke anbefale en sådan udvidelse.Telefonmøder:Udvalgsmøder vil som nærmere beskrevet i afsnit 6.2.1.2. kunne afholdes somtelefonmøder, og som det mindre i det mere vil møderne kunne afholdes såle-des, at nogle deltagere er fysisk samlet, mens andre deltager pr. telefon. Medmindre noget andet er fastsat i udvalgets forretningsorden eller mødeplan, ellerkommunalbestyrelsen har besluttet noget andet, må det antages, at beslutningom at afholde et møde som telefonmøde kan træffes af formanden.Arbejdsgruppen har ikke fundet anledning til at ændre på udvalgenes mulighe-der for at afholde deres møder som telefonmøder. Arbejdsgruppen har hervedlagt vægt på, at udvalgsmøder altid er lukkede møder, og at telefonmøder givermulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristiskfor et møde.

6.3.2. Mulighederne for elektronisk udsendelse af materiale til kommunalbesty-relsens medlemmer.Som anført ovenfor i afsnit 6.2.2. er reglerne i lov om kommunernes styrelseom fremsendelse af materiale til kommunalbestyrelsesmedlemmer og om deresret til indsigt i materiale ikke til hinder for, at fremsendelsen kan ske elektro-nisk, eller at retten til indsigt i materiale kan udøves elektronisk. Reglerne mådog forstås således, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke kan pålægges atmodtage sagsmateriale elektronisk.Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør skabes mulighed for, at den enkeltekommunalbestyrelse ved en flertalsbeslutning kan bestemme, at medlemmerneskal modtage sagsmateriale elektronisk.Såvel det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium som det tidligere Vel-færdsministerium har modtaget tilkendegivelser fra kommuner om at etableredenne mulighed.Etablering af mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlem-merne skal modtage sagsmateriale elektronisk, vil kræve en ændring af lov omkommunernes styrelse.Under hensyn til at en beslutning om pligtmæssig elektronisk modtagelse for-udsætter, at medlemmerne teknisk er i stand til at modtage materialet, må det iforbindelse med en sådan lovændring tillige fastsættes, at kommunalbestyrel-sen i givet fald er forpligtet til at godtgøre medlemmernes udgifter til IT-udstyreller at stille sådant udstyr og teknisk bistand til rådighed for medlemmerne.Kommunalbestyrelserne har allerede efter gældende regler mulighed for atgodtgøre medlemmernes udgifter til pc m.v. med henblik på, at deres praktiskedeltagelse i det kommunalpolitiske arbejde derved lettes, eller beslutte at ydeanden støtte i forbindelse hermed, jf. 6.2.2. ovenfor.Forslaget vil betyde en administrativ lettelse for kommunerne, der vil kunneundgå arbejde og omkostninger ved udskrivning, kopiering, udbringning ogforsendelse af materiale. Forslaget vil derfor også kunne betyde en besparelsefor kommunerne. Realiseringen af disse besparelser i den enkelte kommune vilforudsætte, at kommunerne har gennemført den nødvendige digitalisering.Over for denne administrative lettelse står det forhold, at noget af det arbejde,som kommunen sparer ved denne løsning, lægges over på kommunalbestyrel-sesmedlemmerne, der så selv skal printe det materiale, som de skal have medtil møderne. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at en beslutning om, atsagsmateriale skal modtages elektronisk, vil afholde nogle fra at gå ind i kom-munalpolitik.På grundlag af den stadigt øgede betydning og udbredelse som elektroniskkommunikation har – også i kommunerne, har arbejdsgruppen ikke fundet, atde anførte forhold bør være til hinder for, at kommunalbestyrelsen gives denfulde frihed til at beslutte, at kommunikationen med kommunalbestyrelsesmed-lemmerne foregår elektronisk.

Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at det er en beslutning, der træffes afden enkelte kommunalbestyrelse, der også vil kunne tilpasse sin beslutningsærlige forhold i kommunen, herunder enkelte kommunalbestyrelsesmedlem-mers ønsker og behov.Arbejdsgruppen kan således anbefale en ændring af lov om kommunernes sty-relse, hvorefter kommunalbestyrelsens flertal kan bestemme, at medlemmerneskal modtage sagsmateriale og udøve deres ret til indsigt i materiale elektro-nisk. Det skal være en forudsætning for en sådan beslutning, at kommunengodtgør medlemmernes udgifter til IT-udstyr eller stiller sådant udstyr og tek-nisk bistand til rådighed for medlemmerne. Forslagets økonomiske konsekven-ser må afklares.6.3.3. Offentliggørelse af oplysninger på kommunens hjemmeside.Som nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 6.2.3. indeholder lov om kommuner-nes styrelse regler om, at visse kommunale oplysninger skal bekendtgøres ellerindrykkes i pressen, fremlægges i kommunen eller udsendes. Disse regler giverikke mulighed for at anvende andre offentliggørelsesmetoder end de nævnte.De kan således ikke erstattes – men godt suppleres – af offentliggørelse påkommunens hjemmeside.Arbejdsgruppen har overvejet, om reglerne i styrelsesloven om pligtmæssigoffentliggørelse af kommunale oplysninger bør ændres, således at kommunal-bestyrelsen gives valgfrihed med hensyn til offentliggørelsesmåden for møde-planer, oplysning om afholdelse af ordinære kommunalbestyrelsesmøder, sags-fortegnelser og beslutningsprotokoller samt redegørelser for årsbudgettet ogbudgetoverslagene.Ændringen vil antagelig betyde en administrativ lettelse hos kommunerne. Deøkonomiske besparelser ved ændringen vil dog næppe have noget væsentligtomfang.Heroverfor står, at der kan være beboere i kommunen, som ikke kan eller vilanvende pc og internet, for hvem oplysningerne herefter ikke vil være tilgæn-gelige. Dette argument svækkes dog af, at der for en række oplysninger efterlov om kommunernes styrelse allerede i dag ikke stilles formkrav til offentlig-gørelsen, der derfor kan ske alene ved anvendelse af hjemmesiden.Efter de nye bestemmelser i §§ 62 - 62 c i lov om kommunernes styrelse omkommunale kvalitetskontrakter og udbudsstrategier, der træder i kraft den 1.juli 2009, gælder for kvalitetskontrakter, udbudsstrategier og opfølgningsrede-gørelser, at der ikke er formkrav til offentliggørelsen. Med hensyn til offentlig-gørelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmers og kommunalt ansattes vederlagfor andre hverv gælder heller ingen formkrav, jf. lovens § 16 e. Bestemmelser-ne i lovens § 39, stk. 1, og § 45, stk. 3, om, at det vedtagne årsbudget og års-regnskabet skal være tilgængelige for kommunens beboere, antages ikke atindebære et krav om offentliggørelse og føjer således intet til offentlighedslo-vens regler om ret til aktindsigt.

På denne baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at lov om kommunernes styrelseændres således, at de gældende formkrav til offentliggørelse af visse kommu-nale oplysninger efter loven ophæves. Herved vil kommunalbestyrelserne fåmulighed for at beslutte, at kommunale oplysninger alene offentliggøres påkommunens hjemmeside.6.3.4. Reglerne om en særlig stedfortræderordning.Som nærmere beskrevet ovenfor under afsnit 6.2.4. forudsætter indkaldelse afstedfortræder til møde i kommunalbestyrelsen efter § 15, stk. 2, i lov om kom-munernes styrelse, at der er tale om fravær af en forventet varighed på mindsten måned. Dog kan indenrigs- og socialministeren efter lovens § 65 c, stk. 1,meddele kommunerne dispensation fra denne bestemmelse, således at det ikommunens styrelsesvedtægt bestemmes, at stedfortræderen indkaldes, når denævnte forfaldsgrunde foreligger, selv om forfaldet ikke har en forventet varig-hed af en måned, men må forventes at være kortere.Arbejdsgruppen har overvejet, om kravet om dispensation til den nævnte ord-ning kan ophæves. Dette vil kræve en ændring af styrelsesloven, hvorefterkommunalbestyrelsen alene ved en ændring af styrelsesvedtægten kan bestem-me, at stedfortræderen skal indkaldes, selv om forfaldet ikke har en forventetvarighed af en måned.Det anførte vil medføre en begrænset administrativ lettelse for de kommuner,der ønsker ordningen, idet de ikke skal søge om dispensation til den.Under hensyn til, at en sådan ændring ikke i øvrigt ændrer på betingelserne forstedfortræderindkaldelse, herunder at den ikke giver mulighed for at begrænseadgangen hertil, synes der ikke at være betænkeligheder herved, og arbejds-gruppen kan anbefale ændringen.

6.4. Udarbejdelse af en vejledning om kommunalbestyrelsens arbejdstil-rettelæggelse.Som anført i indledningen er det arbejdsgruppens opfattelse, at den gældendelovgivning i alt væsentligt sætter de fornødne rammer for kommunalpolitiker-nes arbejdstilrettelæggelse m.v. Arbejdsgruppen har således kun på enkeltepunkter foreslået ændring af reglerne, jf. afsnit 6.3.Arbejdsgruppen har ved sin vurdering især lagt vægt på, at lovgivningen ikkepålægger unødige bindinger for den enkelte kommunalbestyrelse, men giverden mulighed for at skabe netop de arbejdsvilkår, som passer den bedst.Samtidig er arbejdsgruppen opmærksom på, at arbejdstilrettelæggelsen er afstørste betydning for rekruttering og fastholdelse af kandidater til kommunal-bestyrelserne. Ikke mindst spørgsmål som planlægning og koordinering afkommunale møder og den praktiske bistand, som kommunalpolitikerne kan få iforbindelse med deres hverv, vil for mange være af afgørende betydning for,om de ser det som foreneligt med familie- og arbejdsliv at påtage sig hvervetsom medlem af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 4.1 og 4.2.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan sagerne forelægges for kommu-nalbestyrelsen. Kravene til kommunalpolitikerne er med kommunalreformenog de større kommuner med flere opgaver blevet større. Politikerne skal for-holde sig til et større og mere komplekst sagsområde. Derfor er det vigtigt, atder er fokus på, hvordan sagerne præsenteres fokuseret og kortfattet for politi-kerne, uden at væsentlige budskaber derved går tabt, jf. afsnit 4.1.Arbejdsgruppen er på den baggrund enig om, at der bør sættes fokus på kom-munalpolitikernes arbejdsvilkår og de muligheder, som den enkelte kommu-nalbestyrelse har, for at gøre arbejdstilrettelæggelsen så hensigtsmæssig sommuligt.Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i et samarbejde mellem KL og Indenrigs-og Socialministeriet udarbejdes en vejledning til kommunalbestyrelserne omarbejdstilrettelæggelsen. Vejledningen skal især have fokus på at beskrive ogudfolde de muligheder, som kommunalbestyrelserne har for selv at fastlægge,hvilke vilkår der skal gælde for deres arbejde.Hovedemnerne i en sådan vejledning bør efter arbejdsgruppens opfattelse værefølgende:•••••Planlægning og koordinering af møder m.v., herunder mødernes varig-hed.Forelæggelse af sager for kommunalpolitikerne.Adgangen til at yde praktisk bistand og godtgørelse af udgifter forbun-det med hvervet.Mulighederne for at anvende elektronisk udveksling og telefonmødersom alternativ til udvalgsmøder.Mulighederne for at kommunalbestyrelsens medlemmer modtagersagsmateriale elektronisk og i øvrigt gives adgang til materiale på den-ne måde.

Kapitel 7. Vederlæggelse af kommunalpolitikere7.1. Historisk oversigt over udviklingen i reglerne om vederlæggelse m.v.af kommunalpolitikere.Hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen blev oprindeligt betragtet som etulønnet æreshverv. Før 1950 var der således ingen generelle regler om veder-læggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer og kun enkelte særbestemmelserherom.I takt med udviklingen i samfundet og udviklingen af det kommunalpolitiskehverv til et mere byrdefuldt og tidskrævende arbejde, blev der imidlertid behovfor at sikre kommunalbestyrelsesmedlemmer en vis økonomisk kompensationfor deres samfundsindsats.I 19504blev der således etableret hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kunnebeslutte at yde diæter for møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg itidsrummet fra kl. 7 til kl. 18 samt for andre kommunale hverv i samme tids-rum. Diætbeløbet blev fastsat til 10 kr. pr. dag, dog indtil 20 kr. pr. dag, nårhvervet beslaglagde mere end fire timer. Der blev endvidere fastsat regler ombefordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet.I 19625blev det gjort obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter forkommunalbestyrelses- og udvalgsmøder afholdt mellem kl. 7 og kl. 18. Endvi-dere skulle kommunalbestyrelsen yde diæter til medlemmer, som kunne doku-mentere tabt arbejdsfortjeneste uden for dette tidsrum. Samtidig blev inden-rigsministeren bemyndiget til at fastsætte diætstørrelsen administrativt.I forbindelse med kommunalreformen i 19706blev det bl.a. muligt for det en-kelte medlem at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, deroversteg det fastsatte diætbeløb. Der blev endvidere givet adgang til at ydevederlag til formændene for de stående udvalg, når ganske særlige hensyn taltederfor.I 19737bortfaldt bl.a. tidsbegrænsningen for ydelsen af diæter.I 19778blev det bl.a. gjort pligtmæssigt for kommunalbestyrelsesmedlemmer atmodtage diæter. Det skete for at stille alle lige.I 19799blev der fastsat regler om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skulleydes ved siden af diæterne. Formålet med ændringen var at udjævne den for-skel, der bestod mellem på den ene side medlemmer, der ikke led indtægtstabpå grund af fravær fra deres arbejdsplads som følge af kommunale møder, og45

medlemmer som led et sådant tab, og som hidtil kun havde kunnet få godtgø-relse herfor, hvis tabet oversteg det faste diætbeløb.I 198010blev der for første gang indført regler om et fast vederlag til alle kom-munalbestyrelsesmedlemmer. Det enkelte medlem kunne vælge at få erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste i stedet for det faste vederlag. Der var fortsat ret tilmødediæter ved siden af det faste vederlag/erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste. Herudover skete der bl.a. en opdatering af reglerne om udvalgsformands-vederlag, således at det ikke længere var en betingelse for ydelse af et sådantvederlag, at ”ganske særlige hensyn” talte derfor.I 1983 blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at fremkomme med forslagtil forenkling af reglerne om vederlæggelsen. På baggrund af udvalgets be-tænkning11blev der i 1989 indført regler om faste vederlag som alternativ tilden hidtidige vederlæggelsesform med diæter12.Med virkning pr. 1. januar 1994 blev vederlaget til borgmestre forhøjet medheraf afledt effekt på borgmesterpensionen13. Ligeledes med virkning fra 1.januar 1994 blev borgmesterpensionsreglerne ændret således, at egenpensionenherefter først udbetales den 1. i måneden efter det fyldte 60. år mod tidligereallerede ved fratræden fra hvervet14.I 1995 blev grundstrukturen for de vederlagsregler, vi kender i dag, fastlagt.Det skete med lov nr. 380 af 14. juni 1995 med virkning fra 1. januar 1996.Strukturen blev til på grundlag af betænkning nr. 1271 fra 1994 om kommu-nalpolitikernes arbejdsvilkår.Det overordnede formål med ændringerne var at sikre kommunalpolitikernebedre vilkår under udøvelsen af deres hverv og at skabe en større interesseblandt borgerne for det kommunalpolitiske arbejde, herunder for deltagelse iarbejdet. Samtidig var det hensigten at sikre, at alle befolkningsgrupper havdemulighed for at deltage i det kommunalpolitiske arbejde, således at der kunneopnås en bedre og bredere repræsentation i de kommunale råd.15Ved loven blev den hidtidige mulighed for kommunalbestyrelsen for at vælgevederlæggelse enten med diæter eller med fast vederlag afskaffet, således atalle kommunalbestyrelsesmedlemmer fremover vederlægges med et fastgrundvederlag. Lovændringen tilstræbte at skabe en enklere og klarere regule-ring af området. Udgangspunktet var, at kommunalpolitikernes krav på veder-Lov nr. 629 af 23. december 1980.Betænkning nr. 1027 fra 1984 om kommunale diæter og vederlag.12Lov nr. 729 af 2. december 1989.13Jf. bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 1993 om vederlag m.v. til borgmestre ogamtsborgmestre m.fl.14Jf. bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 om pension m.v. til borgmestre ogamtsborgmestre m.fl.15Jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 167 af 1. februar 1995. Af be-mærkningerne fremgår endvidere bl.a. følgende: Det er et overordnet sigte med forsla-gene at sikre en mere rimelig og tidssvarende vederlæggelse af det kommunalpolitiskearbejde. Forslagene er således et udtryk for et nyt syn på værdiansættelsen af det kom-munalpolitiske arbejde.1110

læggelse skulle reguleres af ufravigelige regler og ikke, som det til dels havdeværet tilfældet, navnlig efter den tidligere diætordning, være afhængig af ved-tagelser i kommunalbestyrelsen. Ændringen afspejlede endvidere et ønske omat gå væk fra vederlæggelse pr. fremmøde og hen imod vederlæggelse af selvefunktionen – ledelsen af kommunen gennem det politiske arbejde navnlig ikommunalbestyrelse og udvalg. Herudover blev der givet mulighed for at ydeet tillægsvederlag til medlemmer med børn, og der blev indført en efterløns-ordning for udvalgsformænd. Endvidere blev bestemmelserne om godtgørelseraf udgifter præciseret, idet der efter de tidligere gældende regler var en visuklarhed om, hvilke udgiftstyper der skulle, henholdsvis kunne godtgøres. En-delig kan det nævnes, at der indførtes regler om ret til fravær fra arbejde ogbeskyttelse mod afskedigelse i forbindelse med hvervet som kommunalbesty-relsesmedlem.I 199716blev der med virkning fra 1998 indført regler om regulering af detfaste vederlag og tillægsvederlaget efter de for statstjenestemænd gældendesatser.Pr. 1. januar 2008 blev der i medfør af lov nr. 510 af 6. juni 2007 indført enpligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre oplysninger om størrelsen afde vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte har oppebåret idet forudgående kalenderår for – efter valg eller forslag af kommunen – at havevaretaget andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg ellerunderudvalg.

7.2. Gældende regler om vederlæggelse af kommunalpolitikere.7.2.1. Vederlagsreglernes aktuelle struktur.Kommunalbestyrelsesmedlemmer vederlægges efter de gældende regler med etfast vederlag, der som udgangspunkt omfatter alle hverv som led i kommunal-bestyrelsesarbejdet. Det er muligt for det enkelte medlem at vælge at modtageerstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion af detfaste vederlag.Det faste vederlag suppleres af et tillægsvederlag for de medlemmer, der harhjemmeboende børn under 10 år. Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen in-den for nærmere angivne rammer kan beslutte at yde udvalgsvederlag og ud-valgsformandsvederlag.Bilag 4 indeholder regneeksempler på vederlæggelsen i en række udvalgtekommuner.Der kan ikke som tidligere ydes kommunalbestyrelsesmedlemmer diæter, bort-set fra diæter for deltagelse i det konstituerende møde og diæter som led i sær-skilt vederlæggelse, der på andet grundlag er fastsat for kommunale hverv.

Bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse § 16 indeholder sammen medbestemmelserne i lov om kommunernes styrelse § 34 om vederlag til borgme-stre og viceborgmestre en udtømmende regulering af kommunalbestyrelses-medlemmers vederlæggelse.Det forhold, at vederlagsreglerne indeholder en udtømmende regulering afkommunale politikeres vederlæggelse, indebærer, at det ikke er lovligt at ve-derlægge disse politikere på anden måde, end hvad der følger af vederlagsreg-lerne. Vederlagsreglerne afskærer dog ikke kommunalpolitikere fra f.eks. atdeltage i et arrangement, der ikke har til formål at honorere politikerne, menhar til formål at varetage en kommunal interesse, f.eks. et repræsentationsar-rangement.177.2.2. Den grundlæggende vederlæggelse.Reglerne om vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer er fastsat i §16 i lov om kommunernes styrelse og i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. decem-ber 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunalehverv (vederlagsbekendtgørelsen).7.2.2.1. Det faste vederlag.Reglerne om fast vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer er med hjem-mel i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, fastsat i vederlagsbekendtgø-relsens § 2.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 2.For medlemskab af kommunalbestyrelsen ydes et fast vederlag, der udgør 50.000 kr. år-ligt. I kommuner med et indbyggertal på over 80.000 indbyggere udgør vederlaget dog 60.000kr., og i Københavns Kommune udgør vederlaget 70.000 kr.Stk. 2.Det faste vederlag reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssat-ser for løn. Ved reguleringen anses de i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Det faste vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen udgør i kommunermed indtil 80.000 indbyggere 50.000 kr. årligt, i kommuner med over 80.000indbyggere 60.000 kr. årligt, i Københavns Kommune dog 70.000 kr. årligt.Det faste vederlag er angivet som grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og reguleresefter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Pr. 1.april 2009 er reguleringsprocenten 28,8628 pct. Det betyder, at et kommunal-bestyrelsesmedlem i en kommune med indtil 80.000 indbyggere pr. 1. april2009 modtager 64.431 kr. i fast årligt vederlag, mens et kommunalbestyrelses-medlem i en kommune med mere end 80.000 indbyggere pr. 1. april 2009 mod-tager 77.318 kr. i fast årligt vederlag. I Københavns Kommune udgør det fasteårlige vederlag pr. 1. april 2009 90.204 kr.

Uddrag af lov om kommunernes styrelse:§ 16.Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og Social-ministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernesa) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg,b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres eftervalg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse omsærskilt vederlæggelse,c) deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter be-myndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de underlitra a og b nævnte hverv,d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a,e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c,f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbe-styrelsen eller dennes udvalg ogg) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.

I § 16, stk. 1, litra a-g, i lov om kommunernes styrelse er det udtømmende an-givet, hvilke aktiviteter det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlemomfatter. Angivelsen af de nærmere aktiviteter, det faste vederlag omfatter, erforetaget for at afgrænse de tilfælde, hvor et medlem har krav på eller af kom-munalbestyrelsen kan tillægges ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste oggodtgørelse af afholdte udgifter, jf. henholdsvis § 16, stk. 5, og § 16, stk. 10 og11, i lov om kommunernes styrelse.7.2.2.2. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.Uddrag af lov om kommunernes styrelse:§ 16, stk. 5.Et medlem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-ste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår adgangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover kankommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f,nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, somaf Indenrigs- og Socialministeren er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a,stk. 2. Indenrigs- og Socialministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, her-under om reduktion af det faste vederlag.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 2, stk. 3.Det faste vederlag reduceres med 20.000 kr., såfremt et medlem har valgt at modtageerstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 5. Valget skal foretages forud for ogmed virkning for ét regnskabsår ad gangen. For det første år i valgperioden skal valget dog førstforetages inden den 1. februar.

relse. I så fald reduceres det faste vederlag med 20.000 kr. Beløbet på 20.000kr. er ikke omfattet af reglerne om regulering.Valget af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal foretages forud for og medvirkning for et regnskabsår ad gangen.Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møderaf ikke over 4 timers varighed, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.For 2009 er det maksimale erstatningsbeløb således 5 x 375 kr. = 1.875 kr. pr.dag. Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., og det maksimaledaglige erstatningsbeløb forhøjes således med 25 kr. årligt.Et kommunalbestyrelsesmedlem, der har valgt erstatning for tabt arbejdsfortje-neste, har ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de møder, kurserm.v., der er nævnt i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-e. Herud-over kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning for tabt arbejdsfortje-neste i forbindelse med et medlems varetagelse af andre nærmere angivnekommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-valg, jf. § 16, stk. 1, litra f.Et kommunalbestyrelsesmedlem, der har valgt erstatning for tabt arbejdsfortje-neste, eller som kommunalbestyrelsen har besluttet at yde erstatning for tabtarbejdsfortjeneste, kan ikke modtage erstatning i forbindelse med varetagelse afhverv, hvor der efter særlovgivningen eller på andet grundlag ydes særskiltvederlag, jf. herved lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 6.Betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at den pågældendehar lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af et bestemt hverv. Lov omkommunernes styrelse sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Ind-tægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse pågrund af et kommunalt hverv, kan også kræves erstattet. Retten til erstatningomfatter alle økonomiske ydelser, der mistes ved fraværet, herunder feriegodt-gørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.Erstatning ydes for selve mødetiden m.v. og den samlede rejsetid i forbindelsemed mødet m.v. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. kan ikke indgåi erstatningsberegningen. Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommen-des arbejde gør, at medlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes.Det påhviler kommunalbestyrelsesmedlemmet at kunne dokumentere sit tab, ogdet er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der foreliggertilstrækkelig dokumentation for tabet.

7.2.2.3. Tillægsvederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med børn.Reglerne om tillægsvederlag er med hjemmel i lov om kommunernes styrelse §16, stk. 4, fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 3.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 3.Til et kommunalbestyrelsesmedlem, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjem-met, ydes et tillægsvederlag, der udgør 10.000 kr. årligt.Stk. 2.Tillægsvederlaget reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssat-ser for løn. Ved reguleringen anses det i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober1997.Stk. 3.Vederlag efter stk. 1 ydes, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet, dennes ægtefælleeller samlever har forældremyndighed over barnet eller har barnet i familiepleje eller netværks-familiepleje, jf. § 142, stk. 1 og 2, i lov om social service.Stk. 4.I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen, ydes veder-laget kun, hvis barnet bor mest hos kommunalbestyrelsesmedlemmet. Hvis barnet bor ligemeget hos begge forældremyndighedsindehavere, ydes vederlaget kun, hvis barnet er tilmeldtsamme folkeregisteradresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlaget, uanset at de i stk. 3 nævnte be-tingelser ikke er opfyldt, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som kommunalbe-styrelsesmedlemmet, og barnet bor mest hos denne.Stk. 6.Vederlag efter stk. 1 ydes med virkning fra den måned, hvor barnet fødes, eller hvor de istk. 1 og stk. 3-5 nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Der ydes et tillægsvederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemme-boende børn under 10 år. Der ydes kun ét vederlag, uanset om der bor ét ellerflere børn i hjemmet.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 på baggrund af be-tænkning nr. 1271 fra 1994. Den erstattede en tidligere bestemmelse, hvorefterkommunalbestyrelsen kunne beslutte at godtgøre udgifter til børnepasning af-holdt i forbindelse med varetagelsen af et kommunalt hverv. Hensigten med etgenerelt vederlagstillæg til kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemmebo-ende børn var at opnå en bedre aldersmæssig og kønsmæssig sammensætningaf kommunalbestyrelserne samt at styrke det enkelte medlems retsstilling.18Tillægsvederlaget udgør 10.000 kr. årligt i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, ogreguleres ligesom det faste vederlag efter de for tjenestemænd i staten gælden-de reguleringssatser for løn. Pr. 1. april 2009 udgør tillægsvederlaget således12.886 kr. årligt.7.2.3. Udvalgsvederlag.Reglerne om vederlag til udvalgsmedlemmer er med hjemmel i lov om kom-munernes styrelse § 16, stk. 2, fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §§ 7, 8, 14og 16-18.

Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 7.Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunal-bestyrelsen for medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg og til de medlemmer, der ervalgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Stk. 2.Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes for medlemskab af de i stk. 1nævnte udvalg, kan afhængigt af kommunens indbyggertal højst udgøre følgende procenter afvederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune:1)Under 12.501 indbyggere46 pct.2)3)4)5)6)7)8)9)10)11)12)12.501-20.000 indbyggere20.001-25.000 indbyggere25.001-30.000 indbyggere30.001-40.000 indbyggere40.001-60.000 indbyggere60.001-80.000 indbyggere80.001-90.000 indbyggereOver 90.000 indbyggereOdense og Aalborg KommunerÅrhus KommuneKøbenhavns Kommune71 pct.95 pct.105 pct.115 pct.125 pct.135 pct.150 pct.165 pct.185 pct.190 pct.200 pct.

Stk. 3.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem deudvalg, der er nævnt i stk. 1. Fordelingen skal foretages forud for og med virkning for mindst étregnskabsår ad gangen. En nyvalgt kommunalbestyrelse kan dog i første kvartal af funktionspe-rioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagel-se. Fordelingen kan i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis der foretages ændringer iudvalgsstrukturen.Stk. 4.Det beløb, der efter stk. 3 er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmed-lemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Ved fordelingen sesder bort fra udvalgets formand, hvis denne modtager vederlag for formandshvervet.§ 8.Til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der midlertidigt indtræder i et af de i § 7, stk. 1,nævnte udvalg, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, ydes det fastsatte udvalgsveder-lag forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget.

Kommunalbestyrelsen i udvalgsstyrede kommuner kan beslutte at yde udvalgs-vederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomi-udvalget og stående udvalg og til de medlemmer, der er valgt af kommunalbe-styrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område. Der er ikke hjemmel til at vederlægge medlem-skab af et udvalg nedsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4,eller eventuelle underudvalg.Summen af de årlige udvalgsvederlag kan afhængigt af kommunens indbygger-tal højst udgøre en nærmere angiven procentdel af borgmestervederlaget. Detbemærkes herved, at borgmestervederlaget ligeledes stiger i forhold til kom-munens indbyggertal, jf. herom nærmere afsnit 7.2.6.1. I tabellen nedenforgives en oversigt over størrelsen af borgmestervederlag og udvalgspuljer for-delt på de forskellige kommunestørrelser.

Det beror på kommunalbestyrelsens beslutning, om udvalgsmedlemmer skaltillægges udvalgsvederlag. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningom fordeling af udvalgsvederlag mellem de enkelte udvalg. Der kan differenti-eres mellem de forskellige udvalg.Det fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, at det beløb, der er for-delt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmer, der er udpegetaf kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Ved fordelingen ses der bortfra udvalgets formand, hvis denne modtager vederlag for formandshvervet.Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 14 fastsat særlige regler om vederlag formedlemskab af faste udvalg i magistratsstyrede kommune, mens der i bekendt-gørelsens §§ 16-18 er fastsat særlige regler for kommuner med udvalgsløststyre, jf. herom nærmere afsnit 7.2.8.7.2.4. Vederlag m.v. til udvalgsformænd.Reglerne om vederlag, funktionsvederlag og efterløn til udvalgsformænd ermed hjemmel i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 7, fastsat i vederlags-bekendtgørelsens §§ 9, 10, 11, 15 og 18.7.2.4.1. Udvalgsformandsvederlag.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 9.Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydesvederlag til formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget og formandenfor folkeoplysningsudvalget. I Københavns Kommune kan der endvidere ydes vederlag tilnæstformanden for børn og unge-udvalget.Stk. 2.Summen af de i stk. 1 nævnte vederlag kan årligt højst udgøre følgende procenter afvederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune19:1)120 pct. i kommuner med under 20.001 indbyggere.2)3)4)5)6)140 pct. i kommuner med 20.001-30.000 indbyggere.160 pct. i kommuner med 30.001-40.000 indbyggere.180 pct. i kommuner med 40.001-90.000 indbyggere.205 pct. i kommuner med over 90.000 indbyggere.215 pct. i Odense og Aalborg Kommuner.

Stk. 3.Vederlaget for det enkelte formandshverv fastsættes som en procentdel af vederlaget tilformanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune og kan udgøre indtil 40 pct. afdennes vederlag, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 4.Vederlaget til formanden for børn og unge-udvalget kan højst udgøre 10 pct. af veder-laget til den pågældende kommunes borgmester. I kommuner med over 40.000 indbyggere kanvederlaget dog udgøre indtil 20 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester.Vederlaget til næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune kan højstudgøre 6 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen.Stk. 5.Vederlaget til formanden for folkeoplysningsudvalget kan højst udgøre 10 pct. af ve-derlaget til den pågældende kommunes borgmester.Stk. 6.Til formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administra-tiv ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, ydes vederlag efter § 19.

Der er ikke hjemmel til at vederlægge formanden for et udvalg nedsat i medføraf lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, eller eventuelle underudvalg.Der er endvidere ikke hjemmel til at tillægge næstformanden for udvalg et sær-ligt vederlag. Dog kan næstformanden for børn og unge-udvalget i KøbenhavnsKommune tillægges et vederlag, der højst kan udgøre 6 pct. af vederlaget tilformanden for Borgerrepræsentationen.Der ydes endelig efter vederlagsbekendtgørelsens § 10 funktionsvederlag til etudvalgsmedlem, der på grund af formandens fravær er konstitueret som for-mand for et udvalg i en periode på mindst 2 uger, eller en næstformand, der pågrund af formandens fravær fungerer som formand for et udvalg i en periode påmindst 2 uger. Vedkommende modtager i funktionsperioden vederlag svarendetil formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode.Samtlige formandsvederlag skal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt.For så vidt angår kommuner med udvalgsstyre med delt administrativ ledelseog magistratsstyre henvises til afsnit 7.2.8.7.2.4.2. Efterløn.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 11.Der ydes efterløn til en udvalgsformand, der ophører med hvervet efter mindst ét årsuafbrudt vederlæggelse som formand for et udvalg nævnt i §§ 9, 15 og 18.Stk. 2.Efterlønnen udgør et beløb, der for hvert påbegyndt hele år svarer til 1 gang det sidstydede månedlige udvalgsformandsvederlag. Efterlønnen forfalder til udbetaling den 1. i måne-den efter, at hvervet fratrædes, og kan højst udgøre 3 gange det sidst ydede månedlige vederlag.Stk. 3.Der ydes ikke efterløn, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som formand for etandet af de i §§ 9, 15 og 18 omhandlede udvalg, hvor hvervet som udvalgsformand ligeledes ersærskilt vederlagt, eller vælges til et af de i § 19 nævnte hverv. Tilsvarende gælder, hvis denfratrådte udvalgsformand tiltræder som formand for et særligt udvalg af midlertidig karakter i etregionsråd, hvor hvervet som udvalgsformand er særskilt vederlagt, eller vælges som regions-rådsformand.

7.2.5. Viceborgmesteren.Reglerne om vederlag til viceborgmestre er med hjemmel i lov om kommuner-nes styrelse § 34, stk. 2, fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §§ 12 og 13.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 12.Kommunalbestyrelsen kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gan-gen træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens næstformand skal oppebære et vederlag påindtil 10 pct. af formandens vederlag. En nyvalgt kommunalbestyrelse kan dog i første kvartalaf funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslut-ningens vedtagelse. Er der valgt flere næstformænd, kan vederlaget kun ydes til første næstfor-mand.Stk. 2.I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationens beslutninger efter stk. 1 omfat-te første og anden næstformand, der hver kan tillægges vederlag på indtil 15 pct. af formandensvederlag.§ 13.Et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelseudpeges til at fungere for en næstformand, der oppebærer vederlag efter § 12, oppebærer i funk-tionsperioden vederlag svarende til næstformandens.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde viceborgmesteren et vederlag påindtil 10 pct. af borgmestervederlaget. I Københavns Kommune kan Borgerre-præsentationen dog beslutte at tillægge såvel første som anden viceborgmesteret vederlag på indtil 15 pct. af borgmestervederlaget.Det bemærkes endvidere, at der i § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse,er fastsat en begrænsning for den samlede vederlæggelse af næstformanden,idet det vederlag, som vedkommende måtte modtage efter lovens § 34, stk. 2-4(næstformands- og eventuelt funktionsvederlag), sammen med de øvrige veder-lag, som den pågældende modtager fra kommunens kasse, inden for et regn-skabsår ikke kan overstige borgmestervederlaget.7.2.6. Borgmestre.Reglerne om vederlag, efterløn og pension til borgmestre er med hjemmel i lovom kommunernes styrelse § 34, stk. 1, fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §§19-28.7.2.6.1. Vederlag.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 19, stk. 1.Formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64 i lov omkommunernes styrelse, samt formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform meddelt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse – i det følgende alle be-nævnt borgmestre – oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gælden-de løn i en tjenestemandsstilling i staten i overensstemmelse med bilag 1 i denne bekendtgørel-se.§ 19, stk. 4.Den, der modtager vederlag efter stk. 1 eller efter stk. 2, kan ikke samtidig oppebæ-re anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv. Derydes dog godtgørelser i henhold til § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, ogder kan ydes godtgørelser i henhold til lovens § 16, stk. 11.

Magistratsmedlemmer, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, samt formændfor stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, er omfattet af borgmesterbe-grebet og vederlægges således som borgmestre, jf. herom afsnit 7.2.8.Den, der modtager vederlag som borgmester, kan ikke samtidig oppebære an-den økonomisk ydelse af kommunens kasse, jf. § 19, stk. 4, i vederlagsbe-kendtgørelsen. Se dog afsnit 7.2.7.3. for så vidt angår godtgørelser.Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en borgmester, der er udpeget sommedlem af f.eks. en bestyrelse i et kommunalt ejet aktieselskab, samtidig mod-tager vederlag for dette hverv, da vederlaget afholdes af selskabets kasse ogikke af kommunekassen.Der henvises til afsnit 7.2.10. for en nærmere redegørelse for borgmestres (ogkommunalbestyrelsesmedlemmers) samlede vederlag.Der er i lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 3-6, og vederlagsbekendtgø-relsens 19, stk. 2, fastsat bestemmelser om funktionsvederlag til et kommunal-bestyrelsesmedlem, der under nærmere betingelser er udpeget til at fungeresom borgmester.

Det funktionsvederlag, som en næstformand eller et medlem af kommunalbe-styrelsen måtte modtage efter lov om kommunernes styrelse 34, stk. 2-4, kansammen med de øvrige vederlag m.v., som den pågældende modtager frakommunens kasse, inden for et regnskabsår ikke overstige borgmestervederla-get, jf. lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6.7.2.6.2. Efterløn.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 20, stk. 1.Efterløn til en borgmester ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borg-mesterens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede måned-lige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag.§ 20, stk. 3.Efterløn svarende til indtil 6 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlagforfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Eventuel efterløn herudoverudbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at engangsbeløbet efter 1. pkt. er udbetalt.Hver udbetaling af denne del af efterlønnen svarer til det sidst ydede månedlige borgmesterve-derlag. Den sidste udbetaling kan dog udgøre 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmester-vederlag.§ 20, stk. 4.Der ydes ikke efterløn, hvis en fratrådt borgmester tiltræder som regionsrådsfor-mand eller på ny tiltræder som borgmester.

Aftrådte borgmestre er i en overgangsperiode berettiget til efterløn. Formåletmed efterlønsordningen er bl.a. at give de pågældende en bedre mulighed for ien overgangsperiode at indrette sig økonomisk efter deres fratræden og denderaf følgende indtægtsnedgang, inden de eventuelt på ny indtræder på ar-bejdsmarkedet. Det er således ikke sikkert, at en fratrådt borgmester umiddel-bart kan genoptage sit tidligere erhverv ved borgmesterhvervets ophør. Eventu-elle økonomiske problemer i den anledning modvirkes af efterlønsordningen.Efterlønsbeløbet størrelse afhænger af, hvor længe den aftrådte borgmester harstået uden for det almindelige arbejdsmarked som følge af varetagelsen afhvervet som borgmester.Efterlønsordningen gælder også for aftrådte magistratsmedlemmer og formændfor stående udvalg i kommuner med en styreform med delt administrativ ledel-se.

7.2.6.3. Pension.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 21.Borgmestre er berettiget til en egenpension, der svarer til den til enhver tid gældendeegenpension til en tjenestemand i staten, hvis pensionsalder og aflønning (lønramme) svarer tilborgmesterens pensionsalder og vederlag, jf. bilag 1.§ 22, stk. 1.Ydelse af egenpension er betinget af en funktionstid som borgmester på mindst 1år, jf. dog stk. 4.§ 22, stk. 3.En borgmesters pensionsalder beregnes efter funktionstiden som borgmester såle-des:Funktionstid1 år indtil 2 år omregnes til..............2 år indtil 4 år omregnes til..............4 år indtil 6 år omregnes til..............6 år indtil 8 år omregnes til..............8 år indtil 10 år omregnes til............10 år indtil 12 år omregnes til..........12 år indtil 14 år omregnes til..........14 år indtil 16 år omregnes til..........16 år indtil 18 år omregnes til..........18 år indtil 20 år omregnes til..........20 år og derover omregnes til...........Pensionalder4 år8 år12 år16 år20 år24 år28 år32 år34 år36 år37 år

§ 23, stk. 1. Egenpensionen til en borgmester beregnes efter det sidst ydede vederlag tilden pågældende.§ 24.Egenpensionen til en borgmester udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling afefterløn, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år.Stk. 2.Såfremt en borgmester ved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales egenpen-sionen til den pågældende den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende fårtilkendt førtidspension som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra sammetidspunkt som førtidspensionen.Stk. 3.Til egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg efter reglerne i § 6, stk. 3, i lov omtjenestemandspension. Egenpensionen ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for egenpensionm.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension. Egenpensionen nedsættes dogikke i medfør af § 6, stk. 6, i lov om tjenestemandspension.

Egenpensionen til en borgmester svarer til den til enhver tid gældende egen-pension til en tjenestemand i staten i samme lønramme og med samme pensi-onsalder som borgmesteren. Magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med delt administrativ ledelse er også i pensionsmæssig sammen-hæng stillet som borgmestre. Det er i vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 3,fastsat, hvordan borgmesterens funktionstid omregnes til en bestemt pensions-alder.Pensionssystemet for borgmestre blev ændret som led i kommunalreformen.Ændringen indebar, at borgmestre i lighed med folketingsmedlemmer og mini-stre er berettigede til egenpension efter 1 års funktionstid, mod tidligere 8 årsfunktionstid, når betingelserne for pensionens udbetaling i øvrigt er opfyldt.Pension ydes i henhold til den nye model efter en jævnt stigende kurve, derstarter ved 1 års funktionstid og til sidst flader ud efter 16 års funktionstid.Side 58 af 147

Den nye pensionsmodel er udtryk for en omfordeling af pensionsmidlerne,fordi der samtidig med, at borgmesterpension kan ydes allerede på baggrund af1 års funktionstid, sker en nedsættelse af den pension, der ydes til borgmestre,som har mellem 8 og 16 års funktionstid.Der er i §§ 35-42 fastsat en række overgangsbestemmelser vedrørende borgme-stres ret til pension.Den tidligere bestemmelse i § 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 omunderstøttelse til tidligere borgmestre, der ikke har opnået ret til egenpension,er ikke videreført i forbindelse med ændringen af pensionssystemet.Pensionsalderen for borgmestre er 60 år. Borgmesterpension kommer såledestil udbetaling den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af efterløn, hvisborgmesteren på dette tidspunkt er fyldt 60 år, jf. vederlagsbekendtgørelsens §24, stk. 1. Der kan ikke ydes efterløn og pension samtidig. Hvis en borgmesterved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales egenpensionen til denpågældende den 1. i måneden efter det fyldte 60. år.I overensstemmelse med den aftale, et flertal af Folketingets partier indgik ijuni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, vilaldersgrænsen for udbetaling af pension til bl.a. borgmestre skulle hæves paral-lelt med efterlønsalderen, således at pension vedrørende den funktionstid, derligger efter ændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetales fra efterlønsalde-ren, mens pension, der er optjent før ikrafttrædelsen, udbetales efter hidtidigeregler.Der er i vederlagsbekendtgørelsen endvidere fastsat bestemmelser om ægtefæl-lepension, efterindtægt til en ægtefælle efter en afdød borgmester, børnepensi-on samt samordning af pensioner.7.2.7. Godtgørelse af udgifter.7.2.7.1. Obligatorisk godtgørelse.Uddrag af lov om kommunernes styrelse:§ 16, stk. 10.I forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., ydes der tilkommunalbestyrelsesmedlemmera) befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet,b) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap ogc) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

Bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10, litra a, giver ad-gang til dækning af positive udgifter til befordring og positive udgifter i forbin-delse med fravær fra hjemstedet. Det forhold, at der skal være tale om positiveudgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsenikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dettesker under hensyn til de faktiske omkostninger. Adgangen til at fastsætte gene-relle godtgørelsessatser er således ikke ensbetydende med, at sådanne satserkan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, derrent faktisk ikke har afholdt udgifter.Det må antages, at kravet på befordringsgodtgørelse og godtgørelse af udgifteri forbindelse med fravær fra hjemstedet har sammenhæng med den mødepligt,der følger af det borgerlige ombud. Har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikkemødepligt, og er medlemmet dermed ikke forpligtet til at varetage hvervet, harkommunalbestyrelsesmedlemmet ikke krav på befordringsgodtgørelse ellergodtgørelse af udgifter i forbindelse med fravær fra hjemstedet.Særlige befordringsudgifter, der er begrundet i handicap, er ligesom udgifter tilbefordring i øvrigt omfattet af reglen i lov om kommunernes styrelse § 16,stk. 10, litra a. Det gælder uanset den særlige bestemmelse i § 16, stk. 10, litrab, der giver adgang til godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter iforbindelse med et fysisk handicap, jf. nedenfor.Bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10, litra a, indebærerbl.a., at der – ud over godtgørelser i forbindelse med almindelig mødeaktivitet ikommunalbestyrelsen og dennes udvalg – skal ydes befordringsgodtgørelse oggodtgørelse for fravær fra hjemstedet til de kommunalbestyrelsesmedlemmer,der deltager i en studietur, der foretages efter anmodning fra kommunalbesty-relsen eller dennes udvalg.En studietur for et udvalg som helhed, der ikke finder sted efter anmodning frakommunalbestyrelsen, vil være omfattet af lov om kommunernes styrelse § 16,stk. 1, litra g. Det indebærer bl.a., at deltagerne ikke har krav på udgiftsgodtgø-relse, men at eventuel udbetaling heraf alene kan ske efter en kommunalbesty-relsesbeslutning herom, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 11, jf. her-om afsnit 7.2.7.2.Bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10, litra b, har til for-mål at sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har et fysisk handicap, ividest muligt omfang kan deltage på samme vilkår som andre kommunalbesty-relsesmedlemmer. Som eksempler på udgifter, der skal godtgøres efter be-stemmelsen, kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbistand m.v.Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindeligemuligheder for at få hjælpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt.Efter bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10, litra c, omgodtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nærepårørende er det en forudsætning, at vedkommende kommunalbestyrelsesmed-

lem normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nød-saget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Ved nære pårørendeforstås forældre, børn, søskende, ægtefælle eller en person, med hvem med-lemmet i øvrigt lever i fast parforhold.Det antages, at kravet på godtgørelser efter både litra b og c ligeledes har sam-menhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud.7.2.7.2. Anden godtgørelse.Uddrag af lov om kommunernes styrelse:§ 16, stk. 11.Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde de i stk. 10 nævnte godtgørelser tilkommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de i stk. 1, litra g, nævnteaktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som erforbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder m.v.,eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der til et medlem,der udfører de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter, skal ydes de godtgørel-sestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, dvs. befordringsgodtgørelse,godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødven-dige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumentere-de, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, somafholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af kommunale hverv, ellerbeslutte at yde anden støtte i den forbindelse, jf. bestemmelsens 2. pkt.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte at godtgøre udgifter til telefon, tele-fax, internetadgang, avishold m.v. eller beslutte at stille lokaler eller pc til rå-dighed.Det er antaget, at selv om bestemmelsen alene giver hjemmel til positiv ud-giftsdækning, er bestemmelsen – på samme måde som reglerne om befor-drings- og fraværsgodtgørelse – ikke til hinder for, at der fastsættes generellegodtgørelsessatser, f.eks. for godtgørelse af telefonudgifter, når blot det skerunder hensyn til de faktiske udgifter.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der fastsættes et maksimumbeløb, indenfor hvilket støtte kan ydes – f.eks. til avisabonnement til én avis.

7.2.7.3. Godtgørelse til borgmestre m.fl.Uddrag af lov om kommunernes styrelse:§ 16, stk. 12.Til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 anævnte udvalgsformænd kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller dengodtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.Uddrag af vederlagsbekendtgørelsen:§ 19, stk. 4.Den, der modtager vederlag efter stk. 1 eller efter stk. 2, kan ikke samtidig oppebæ-re anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv. Derydes dog godtgørelser i henhold til § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, ogder kan ydes godtgørelser i henhold til lovens § 16, stk. 11.

Borgmestre har som udgangspunkt tilsvarende krav på og adgang til udgifts-godtgørelse som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Borgmestre kan dogikke modtage godtgørelse af udgifter til pasning af syge nære pårørende.Det antages, at bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10 og11, ikke giver adgang til at godtgøre borgmestres udgifter i forbindelse medfremmøde for at varetage funktionen som administrationsleder. Det afgørendefor, om bestemmelserne finder anvendelse, er således, om de aktiviteter, somborgmesteren skal udføre den pågældende dag, efter en konkret vurdering an-ses for omfattet af bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1.Det samme gælder i forhold til en udvalgsformand, der møder op på rådhusetfor at drøfte sager med forvaltningen eller i øvrigt tage del i det administrativearbejde. Aktiviteten skal efter en konkret vurdering være omfattet af lov omkommunernes styrelse § 16, stk. 1, for at berettige til udgiftsgodtgørelse i for-bindelse med fremmødet.Magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med deltadministrativ ledelse er ligeledes omfattet af de nævnte regler om godtgørelsetil borgmestre.7.2.8. Særligt om vederlæggelse i de store kommuner.7.2.8.1. Kort om styreformer.Almindeligt udvalgsstyre:I udvalgsstyrede kommuner varetages den umiddelbare forvaltning (dvs. denløbende administration af kommunens anliggender) af et økonomiudvalg og etantal stående udvalg.Medlemmerne af økonomiudvalget og de stående udvalg vælges ved et for-holdstalsvalg, idet borgmesteren er født formand for økonomiudvalget. I destående udvalg vælges formanden af udvalgets medlemmer ved et almindeligtflertalsvalg, og formanden kan afsættes af et flertal af udvalgets medlemmer iløbet af funktionsperioden.Den daglige ledelse af hele kommunens administration er i udvalgsstyredekommuner henlagt til borgmesteren, der vælges ved almindeligt flertalsvalg.Side 62 af 147

I udvalgsstyrede kommuner er alene borgmesterfunktionen vederlagt som fuld-tidshverv.Mellemformsstyre med delt administrativ ledelse:Københavns, Odense og Aalborg Kommuner harmellemformsstyre med deltadministrativ ledelse(lov om kommunernes styrelse §§ 64 a og 65). Frederiks-berg og Århus Kommuner kan efter loven også vælge denne styreform.Denne styreform er en variant af udvalgsstyret, som indebærer, at økonomiud-valget består af borgmesteren, formændene for de stående udvalg, som er valgtved forholdstalsvalg, samt eventuelt et yderligere antal medlemmer af kommu-nalbestyrelsen (mellemformsstyre). Den indebærer videre, at formændene forde stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunensadministration, der varetager udvalgets forvaltningsområder (delt administrativledelse).Udvalgsformændene, kaldet fagborgmestre eller rådmænd modtager vederlæg-gelse for et fuldtidshverv med den begrundelse, at de er øverste leder af en delaf kommunens forvaltning.Magistratsstyre:Århus kommune har magistratsstyre (lov om kommunernes styrelse § 64). Sty-reformen kan også vælges af Frederiksberg, Københavns, Odense og AalborgKommuner.For magistratskommuner gælder, at den umiddelbare forvaltning, der i ud-valgsstyrede kommuner er henlagt til økonomiudvalget og de stående udvalg,varetages af borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten (rådmænd)for hver deres afdeling.Borgmesteren, der er formand for magistraten, og de øvrige medlemmer afmagistraten varetager endvidere den administrative ledelse af hver deres afde-ling. Koordinationen af disse opgaver varetages af den samlede magistrat og afde enkelte magistratsmedlemmer.I magistratskommuner er nedsat faste udvalg bestående af kommunalbestyrel-sesmedlemmer. Disse udvalg har alene rådgivende funktioner.Magistratsmedlemmerne (borgmesteren og rådmændene) vælges efter kommu-nens styrelsesvedtægt, der er godkendt af Indenrigs- og Socialministeriet, vedforholdstalsvalg.I magistratskommuner er hvervet som rådmand vederlagt som fuldtidshverv.7.2.8.2. Særligt om vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, -formænd og magi-stratsmedlemmer i de store kommuner.Kommuner med (mellemformsstyre med) delt administrativ ledelse (Køben-havn, Odense, Aalborg):Udvalgsformændene er lønnede som borgmestre, jf. vederlagsbekendtgørelsens§ 19. Udvalgs- og udvalgsformandspuljerne, der kan anvendes til stående ud-valg, børn og unge-udvalget samt formanden for folkeoplysningsudvalget,fremgår som for andre kommuner af bekendtgørelsens §§ 7-9. Kommunerne

har imidlertid ikke – bortset fra vederlaget til formanden for henholdvis folke-oplysnings- og børn og unge-udvalget – mulighed for at benytte udvalgsfor-mandspuljerne, da udvalgsformændene er lønnede som borgmestre, jf. hervedvederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 6.Kommuner med magistratsstyre (Århus):Magistratsmedlemmerne er i dag lønnede som borgmestre, jf. vederlagsbe-kendtgørelsens § 19. Udvalgs- og udvalgsformandspuljerne, der kan anvendestil stående udvalg, børn og unge-udvalget samt formanden for folkeoplysnings-udvalget, fremgår som for andre kommuner af vederlagsbekendtgørelsens §§ 7-9. Magistratsstyrede kommuner har imidlertid – bortset fra vederlaget til for-manden for henholdsvis folkeoplysnings- og børn og unge-udvalget – ikkemulighed for at benytte disse, idet de ikke har stående udvalg. I stedet er der ivederlagsbekendtgørelsens §§ 14 og 15 fastsat særlige regler om udvalgs- ogudvalgsformandsvederlag til medlemmer og formænd for de faste udvalg imagistratsstyrede kommuner.Udvalgspuljen til medlemmer af faste udvalg udgør for alle kommuner, der kanvælge magistratsstyre, 180 % af borgmestervederlaget i den pågældende kom-mune – den almindelige udvalgspulje til Århus Kommune udgør 190 % afborgmestervederlaget. Formænd for faste udvalg kan ydes op til 10 % af borg-mestervederlaget. Med det antal faste udvalg, som Århus Kommune har i dag,vil der efter denne regel kunne anvendes op til 70 % af borgmesterens vederlag,hvorimod puljen til formænd for stående udvalg i Århus Kommune samlet ud-gør 225 % af borgmestervederlaget. Ifølge styrelsesvedtægten for Århus Kom-mune ydes 2 formænd for faste udvalg 10 % af borgmesterens vederlag, mensde øvrige 5 formænd ydes 6 2/3 % heraf. Der ydes således samlet 53 1/3 % afborgmesterens vederlag til formændene for de faste udvalg. Hertil kommer6 2/3 % til formanden for børn- og unge-udvalget.7.2.9. Ændringer i forbindelse med kommunalreformen.I forbindelse med kommunalreformen og sammenlægningen af en rækkekommuner er der sket en justering af vederlagene til en række lokalpolitikere.For det første er en lang række kommuner blevet sammenlagt, og for menigekommunalbestyrelsesmedlemmer i kommuner, der ved sammenlægningen harnået en størrelse på over 80.000 indbyggere, er det faste vederlag steget, idetder ved en justering af vederlagsbekendtgørelsens § 2 blev taget højde for, at enrække kommuner ved sammenlægningerne blev på størrelse med eller størreend Frederiksberg Kommune. Sammenlægningerne har endvidere som følge afde gældende regler løftet aflønningen af en række borgmestre via indplacering iet højere indbyggerinterval, der ligeledes er blevet justeret med henblik på attage højde for de flere større kommuner, der ved sammenlægningerne blev påstørrelse med eller større end Frederiksberg Kommune. Løftet til en rækkeborgmestre har samtidig haft en afsmittende effekt på udvalgs- og udvalgsfor-mandspuljerne i de pågældende kommuner.For det andet blev udvalgspuljernes størrelse forhøjet pr. 1. januar 2007 i for-bindelse med kommunalreformen og tilførslen af nye opgaver til kommunerne.I kommuner med indtil 20.000 indbyggere blev puljen forhøjet med 6 pct. af

borgmestervederlaget og i kommuner med 20.000-90.000 indbyggere med 15pct. af borgmestervederlaget. I den forbindelse bemærkes, at kommuner medunder ca. 20.000 indbyggere i overensstemmelse med aftalen om en strukturre-form pr. 1. januar 2007 indgår i forpligtende kommunale samarbejder medandre kommuner om en række af de nye kommunale opgaver.Udvalgspuljerne for Odense, Aalborg og Århus Kommuner blev ligeledes hverhævet med 15 pct. af borgmestervederlaget. Frederiksberg og KøbenhavnsKommuner har efter kommunalreformen ikke længere amtskommunal status.Udvalgspuljen for Frederiksberg Kommune, der nu – sammen med en rækkenye, store kommuner – falder ind under kategorien over 90.000 indbyggere,blev på den baggrund bevaret uændret. En tilsvarende fastholdelse af udvalgs-puljen for Københavns Kommune samtidig med en stigning på 15 pct. til deøvrige kommuner ville imidlertid indebære samme procentsats for udvalgspul-jerne i Århus og Københavns Kommuner. Da Københavns Kommune har næ-sten dobbelt så mange indbyggere som Århus Kommune, men samtidig miste-de sin amtskommunale status, blev Københavns Kommunes ramme til ud-valgsvederlag af hensyn til sammenhængen med de generelle forhøjelser afudvalgspuljerne forhøjet med 10 pct.Forhøjelsen af puljerne skulle understøtte et formodet behov hos kommunernefor at oprette flere fagudvalg som følge af de nye ansvarsområder. Navnlig forkommuner, der ikke blev større i forbindelse med reformen, skulle forhøjelsensåledes sikre, at der ville være mulighed for at fordele et beløb pr. udvalgsmed-lem, der nogenlunde svarede til det gennemsnitlige udvalgsvederlag før refor-men, selv om der blev nedsat et fagudvalg mere. Forhøjelsen af udvalgspuljer-ne gjaldt dog også for de kommuner, der blev sammenlagt i forbindelse medreformen, og som i mange tilfælde allerede derved oplevede at blive indplace-ret i et andet indbyggerinterval og derigennem fik rådighed over et større beløbtil fordeling af udvalgsvederlag.Der blev ikke foretaget ændringer i udvalgsformandspuljen i forbindelse medkommunalreformen.Borgmestervederlaget blev ikke reguleret ud over de tidligere nævnte justerin-ger af indbyggerintervallerne og det forhold, at en række borgmestre blevborgmestre for en større kommune.I forbindelse med kommunalreformen blev der endelig indført et nyt pensions-system for borgmestre, hvorefter der opnås ret til pension efter en funktionstidpå ét år mod tidligere otte år. Den nye pensionsmodel er udtryk for en omforde-ling af pensionsmidlerne, fordi der samtidig sker en nedsættelse af den pension,der ydes til borgmestre med mellem 8 og 16 års funktionstid. Der henvises tilafsnit 7.2.6.3.7.2.10. Kommunalbestyrelsesmedlemmers øvrige vederlag.Bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse § 16 indeholder sammen medbestemmelserne i lov om kommunernes styrelse § 34 om vederlag til borgme-

stre og viceborgmestre en udtømmende regulering af kommunalbestyrelses-medlemmers vederlæggelse.Det følger dog af bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1,litra b, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er valgt til at varetage forskel-lige kommunale hverv, foruden den vederlæggelse, der sker efter lov om kom-munernes styrelse, kan modtage særskilt vederlæggelse i form af f.eks. diæter,honorarer m.v., hvor der på andet grundlag – f.eks. i særlovgivningen, i ved-tægter for kommunale fællesskaber, aktieselskaber, selvejende institutionereller lignende – er fastsat bestemmelser herom. Bestemmelse om særskilt ve-derlæggelse kan også ske i form af en generalforsamlingsbeslutning m.v.Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, hvorefter den, dermodtager vederlag som borgmester, ikke samtidig kan oppebære anden øko-nomisk ydelse af kommunens kasse, er ikke til hinder for, at en borgmester, derer udpeget som medlem af f.eks. en bestyrelse i et kommunalt ejet aktieselskab,samtidig modtager vederlag for dette hverv, da vederlaget afholdes af selska-bets kasse og ikke af kommunekassen.Nedenfor beskrives i afsnit 7.2.10.1. de retlige rammer for kommunernes delta-gelse i privatretlige selskaber samt deltagelse i kommunale fællesskaber. I af-snit 7.2.10.2. behandles den retlige regulering af vederlæggelsen i forskelligetyper selskaber m.v. I afsnit 7.2.10.3. behandles bestemmelsen i lov om kom-munernes styrelse § 16 e og de i medfør af denne bestemmelse offentliggjortevederlag.7.2.10.1. Kommuners mulighed for deltagelse i privatretlige selskaber samtkommunale fællesskaber.Kommuners mulighed for deltagelse i private selskaber samt kommunale fæl-lesskaber er nærmere beskrevet i Rapport fra udvalget vedrørende de styrings-mæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunaleselskaber (A/S-udvalget), 2006, kapitel 3.Lov om kommunernes styrelse.Lov om kommunernes styrelse § 60:Kommunerne har mulighed for at deltage i kommunale samarbejder, der erreguleret af lov om kommunernes styrelse § 60. Det fremgår af bestemmelsen,at aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning ide enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven, medmindreandet er særligt hjemlet i lovgivningen, kræver godkendelse fra den eller destatsforvaltninger, der efter lovens § 47, stk. 2, varetager tilsynet med de delta-gende kommuner. Bestemmelsen omfatter alene samarbejder, hvorved der skeroverførsel af kompetence.Hvis der efter aftalen oprettes et selvstændigt styrelsesorgan, hvortil kompeten-ce overføres, betegnes det kommunale samarbejde som et kommunalt fælles-skab. Kommunale fællesskaber betragtes som en art ”specialkommune”, dvs.

en selvstændig enhed, hvis kompetence i modsætning til de almindelige kom-muners er begrænset til løsning af de opgaver, som fællesskabet omfatter.Styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab bærer et selvstændigt ansvaroverfor kommunaltilsynet, der har adgang til efter omstændighederne at anven-de sanktioner overfor styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab.Et kommunalt fællesskab vil ofte være organiseret i en privatretlig organisati-onsform, men kan dog ikke etableres som aktie- eller anpartsselskab.Lov om kommunernes styrelse § 68 a:Kommunalbestyrelsen har endvidere efter lov om kommunernes styrelse § 68 aadgang til at udpege medlemmer til bestyrelsen m.v. for selskaber, der helt ellerdelvist varetager ikke-kommunale opgaver.Sektorlovgivning.Kommunernes adgang til at deltage i privatretlige selskaber kan endvidere værehjemlet i den lovgivning, der regulerer det pågældende område. Såvel opgaversom de økonomiske vilkår, der gælder for kommunal deltagelse i et aktiesel-skab, vil i sådanne tilfælde typisk være reguleret i den konkrete lovgivning. Derer i særlovgivningen regler om kommuners selskabsdeltagelse på bl.a. følgendeområder:••••••ElforsyningsområdetNaturgasområdetVarmeforsyningsområdetTrafikområdetErhvervsudviklingsaktiviteterLov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S.

Herudover behandles for tiden (ultimo april 2009) i Folketinget et forslag tillov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, hvori der bl.a. stil-les krav om, at den kommunale vand- og spildevandsforsyning varetages i ak-tie- eller anpartsselskabesform.Der findes i særlovgivningen både bestemmelser, hvorefter det er obligatorisk,at kommunens opgavevaretagelse sker i selskabsform, og bestemmelser, hvor-efter opgavevaretagelse i selskabsform blot er én af flere muligheder.Kommunalfuldmagtsreglerne.Kommuner har, hvor den skrevne lovgivning ikke regulerer spørgsmålet, en visadgang til at deltage i aktieselskaber og andre privatretlige selskabsdannelser.Der er dog knyttet en række betingelser hertil:••lovgivningen må ikke være til hinder for, at opgaven udføres uden fordet kommunale system,selskabet må udelukkende varetage opgaver, som kommunen selv kanvaretage. Dette indebærer, at en kommune er afskåret fra at deltage i

Når kommunerne efter disse regler har adgang til at deltage i selskaber, skeropgavevaretagelsen fortsat på kommunalbestyrelsens vegne. Kommunalbesty-relsen kan således ikke ved at indgå aftaler med private fralægge sig ansvaretfor opgavens udførelse, og det er således fortsat kommunalbestyrelsen, der haransvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes.Anden regulering af kommuners deltagelse i selskaber.Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder ogkommuners og regioners deltagelse i selskaber (lov nr. 548 af 8. juni 2006)giver kommuner og regioner adgang til at udøve visse former for erhvervsvirk-somhed i selskabsform. Lovens § 3 giver kommuner (og regioner) mulighed forunder visse nærmere betingelser at deltage finansielt og ledelsesmæssigt i sel-skaber, der driver virksomhed med henblik på salg af produkter og tjeneste-ydelser, som bygger på kommunal (eller regional) viden, der er oparbejdet ikommunen (eller regionen) i forbindelse med løsning af kommunale (eller re-gionale) opgaver, eller videreudvikling af sådan viden.Det er som udgangspunkt en betingelse, at mindst 25 % af selskabets kapital ogstemmerettigheder besiddes af private ejere, jf. lovens § 4, stk. 7.Efter loven har sådanne selskaber – i modsætning til selskaber efter kommunal-fuldmagtsreglerne – mulighed for at bearbejde og videreudvikle kommunalknow how med henblik på afsætning på det frie marked og også opnå fortjene-ste herved. Dog må højst 25 % af selskabets omsætning gennemsnitlig gennemtre år stamme fra salg til andre end kommuner, jf. lovens § 5, stk. 1.7.2.10.2. Den retlige regulering af vederlæggelse i forskellige typer selskaberm.v.Den retlige regulering af vederlæggelse i forskellige typer selskaber er behand-let i ovennævnte rapport fra A/S-udvalget, kapitel 4.E.Den retlige regulering af vederlæggelsen i forskellige typer selskaber kan entenvære knyttet op på retsgrundlaget for den kommunale deltagelse i selskabet,sådan som det er tilfældet med vederlæggelsen af medlemmer af bestyrelsenfor kommunale fællesskaber, eller den kan være knyttet op på selskabsformen,således som det er tilfældet for aktie- og anpartsselskaber, eller der kan i densektorlovgivning, der gælder på området, være fast særlige bestemmelser her-om.Kommunale fællesskaber (§ 60-selskaber).Som nævnt skal kommunale fællesselskabers vedtægter, herunder bestemmel-ser om vederlag til bestyrelsen, godkendes af den relevante statsforvaltning.Statsforvaltningen udøver ved godkendelsen såvel et legalitets- som et hen-sigtsmæssighedstilsyn.

Statsforvaltningens godkendelse af bestyrelsesvederlag i § 60-selskaber sker påbaggrund af det tidligere Indenrigsministeriums cirkulære af 4. marts 1981 omvederlæggelse af hverv som medlem af bestyrelsen for selskaber, som helt ellerdelvist er i offentligt eje.Udgangspunktet er efter cirkulæret, at der alene kan vederlægges med udbeta-ling af mødediæter. I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over,hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejds-indsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, kan der ydes et fastvederlag. Det vil ofte være formanden eller næstformanden, der har en sådanmerbelastning, som ikke er knyttet til egentlig mødetid. Udover tidsforbrugetindgår det endvidere i vurderingen af, om et fast vederlag er berettiget, at sel-skabet har en omsætning af en vis størrelse. Et fast vederlag fastsættes i givetfald på grundlag af en opgørelse over den tid, der anvendes eller forventes an-vendt. Vederlaget beregnes sædvanligvis ud fra den timeløn, som et folke-tingsmedlem oppebærer – for tiden ca. 297 kr. i timen – medmindre hvervetskarakter taler for, at der tages udgangspunkt i en højere lønramme.Den vederlæggelse, der sker af medlemmer af bestyrelsen i kommunale fælles-skaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, er behandlet i A/S-udvalgetsrapport, kapitel 4.E., afsnit 3.7.Aktie- og anpartsselskaber.Vederlaget til bestyrelse og direktion i aktieselskaber er reguleret af aktiesel-skabslovens § 64, stk. 1, der er sålydende:”§ 64. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med et fast vederlag sommed tantieme. Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses som sædvanligt efterhvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold tilselskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.”

Bestemmelsen fastsætter ganske vide rammer for størrelsen af bestyrelsesmed-lemmernes og direktørernes vederlag. Det fremgår således alene af bestemmel-sen, at vederlaget ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hver-vets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forholdtil selskabets økonomiske stilling.I tilknytning til kriteriet om, at der ikke må betales mere, end der er sædvanligt,indgår en vurdering af bestyrelsesmedlemmets ydelse til selskabet. Der må ikkebetales mere, end hvad denne ydelse (fra en anden person, i et andet selskab)rimeligvis skulle koste.I tilknytning til kriteriet om forsvarlighed, indgår en vurdering af selskabetsøkonomiske situation. Uanset den konkrete ydelse må selskabet således ikkebetale mere, end det har råd til.Det følger af lighedsgrundsætningen, at alle bestyrelsesmedlemmer – hvis be-styrelsen får honorar – skal have det samme honorar. Lighedsgrundsætningenkan fraviges, hvis forskelle i arbejdets art og omfang, herunder som følge afforskellig funktion i bestyrelsen, gør en fravigelse saglig begrundet.Bestemmelsen i aktieselskabsloven er udtryk for en almindelig selskabsretliggrundsætning, og bestemmelsens principper finder dermed også anvendelse iSide 69 af 147

anpartsselskaber, uanset at anpartsselskabsloven ikke indeholder en tilsvarendebestemmelse om vederlag til bestyrelse og direktion.Der henvises til A/S-udvalgets rapport, s. 129 f.Selskaber etableret efter særlovgivningen.Der er forskellige steder i den lovgivning, der regulerer det pågældende områ-de, herunder i bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. tilmedlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser, fastsat bestemmelserom vederlag m.v. Der henvises til A/S-udvalgets rapport, kapitel 4.E. afsnit3.2.-3.6. og afsnit 4.7.2.10.3. Offentliggjorte vederlag efter lov om kommunernes styrelse § 16 e.RetsgrundlagSom en udløber af A/S-udvalgets rapport blev der pr. 1. januar 2008 i medføraf lov nr. 510 af 6. juni 2007 indført en pligt for kommunalbestyrelsen til atoffentliggøre oplysninger om størrelsen af de vederlag, som kommunalbesty-relsesmedlemmer og ansatte har oppebåret i det forudgående kalenderår for –efter valg eller forslag af kommunen – at have varetaget andre hverv end med-lemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg.Uddrag af lov om kommunernes styrelse:§ 16 e.Et medlem af kommunalbestyrelsen, som efter valg eller forslag af kommunen udfø-rer andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, skal oply-se størrelsen af vederlag, der i sidste kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet, tilkommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen offentliggør inden udgangen af første kvartal,hvilke af dens medlemmer der modtager vederlag for udførelse af sådanne hverv, og størrelsenaf vederlaget i sidste kalenderår for hvert enkelt hverv, medlemmet udfører.Stk. 2.Stk. 1 gælder tilsvarende vedrørende ansatte i den kommunale administration, som ef-ter valg eller forslag af kommunen udfører de i stk. 1 nævnte hverv.

Bestemmelsen fastlægger en pligt for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlemtil at give kommunalbestyrelsen oplysninger om størrelsen af vederlaget forbestemte hverv, medlemmet varetager. Indberetningen af oplysningerne skaldanne grundlag for kommunalbestyrelsens offentliggørelse af oplysningerneefter bestemmelsens andet punktum.Baggrunden for § 16 e er et ønske om, at der skabes åbenhed om de vederlag,som kommunalpolitikere modtager, for derved at imødegå dels forkerte fore-stillinger i offentligheden om det generelle niveau for udbetaling af sådannevederlag, dels risikoen for, at der i enkelttilfælde måtte blive fastsat urimeligthøje vederlag.Om de vederlag, som oplysningspligten vedrører, kan det bemærkes, at det ikkeer en betingelse, at kommunen har en egentlig udpegnings- eller indstillingsretvedrørende det omhandlede hverv, som er bindende for modtageren. Det ertilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsesmedlemmet varetager hvervet som følgeaf, at vedkommende er bragt i forslag af kommunen, f.eks. af kommunens re-præsentant på det organ (generalforsamlingen, repræsentantskabet el.lign.),som har til opgave at vælge selskabets eller foreningens bestyrelse.Side 70 af 147

Det kan endvidere bemærkes, at vederlag, som et kommunalbestyrelsesmedlemmodtager for medlemskab i en bestyrelse i et selskab, f.eks. et interessentskab,et kommanditselskab eller et aktie- eller anpartsselskab, kommunen deltager i,f.eks. vil være omfattet af oplysningspligten. Dette gælder både, hvor ved-kommende er direkte valgt af kommunen – f.eks. i henhold til en aktionær-eller anden overenskomst – eller hvor kommunen som aktionær/medejer pågeneralforsamlingen/det organ, der vælger bestyrelsen, har bragt vedkommen-de i forslag. Ligeledes er vederlag, som et kommunalbestyrelsesmedlem mod-tager som bestyrelsesmedlem i et kommunalt selskab, kommunen deltager i –f.eks. et kommunalt fællesskab – omfattet af oplysningspligten.Bestemmelsen omfatter også formandsvederlag til en formand for en bestyrel-se, som har konstitueret sig selv, uanset at hvervet som formand ikke varetagesdirekte efter valg eller forslag fra kommunen.Også hverv, som et kommunalbestyrelsesmedlem varetager efter valg ellerforslag fra et kommunalt selskab eller KL, er omfattet af oplysningspligten,idet dette er udtryk for, at de deltagende kommuner i forening har valgt ellerforeslået det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem.Bestemmelsen omfatter endvidere vederlag, der modtages i forbindelse medvaretagelsen af hverv i offentlige råd, nævn og kommissioner.Bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16 e omfatter kun vederlag.Andre udbetalinger til et kommunalbestyrelsesmedlem, som er knyttet til vare-tagelsen af de omhandlede hverv, er ikke omfattet. Således skal der eksempel-vis ikke oplyses om udbetaling af mødediæter, godtgørelse af positive udgiftereller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 16 e trådte i kraft den 1. janu-ar 2008 med virkning for vederlag oppebåret i kalenderåret 2007. Offentliggø-relse af vederlag for 2007 skulle således ske senest pr. 31. marts 2008.Offentliggjorte vederlag for 2007En opgørelse af kommunernes oplysninger foretaget af Velfærdsministeriet iaugust 2008 viser, at landets kommunalbestyrelsesmedlemmer samlet i 2007modtog i alt ca. 30.161.338 kr. for varetagelsen af § 16 e-hverv.Af typiske § 16 e-hverv kan nævnes medlemskab af bestyrelser for diverseforsyningsselskaber, herunder vand, varme, el, naturgas, renovation, forbræn-ding, spildevand og trafikselskaber m.v. En række kommunalbestyrelsesmed-lemmer ses også at modtage – ofte beløbsmæssigt beskedne – vederlag formedlemskab af almene boligorganisationers bestyrelser. Herudover ses hvervsom medlemskab af gymnasiers bestyrelser, havnebestyrelser, lufthavnsbesty-relser og museumsbestyrelser også at optræde ofte. Endelig kan som typiskforekommende § 16 e-hverv også nævnes medlemskab af bestyrelserne forKommunekredit, Kommuneleasing, Kommuneinformation, Kommunedata,

medlemskab af KL´s udvalg samt forskellige nævn, herunder Skatteankenæv-net.Der ses ikke umiddelbart at være en klar, generel skillelinje mellem den type §16 e-hverv, der bestrides af borgmestre, og den type hverv, der bestrides aføvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.Der er 2.442 kommunalbestyrelsesmedlemmer (inkl. borgmestre), når med-lemmerne i Holbæk Kommune og Københavns Kommune (der ikke er borgme-stre) fraregnes. Holbæk Kommunens oplysninger på området var på opgørel-sestidspunktet for mangelfulde til at indgå i opgørelsen, og oplysningerne ved-rørende Københavns Kommune var på opgørelsestidspunktet ikke tilgængelige.Der er ikke foretaget yderligere kvalitetssikring af de oplysninger, der er ind-hentet fra kommunernes hjemmesider, herunder om kommunerne rent faktiskhar offentliggjort præcis de oplysninger, som de er forpligtet til efter lov omkommunernes styrelse § 16 e, eller om der f.eks. i visse tilfælde er offentlig-gjort flere oplysninger, end der er pligt til, f.eks. oplysninger om modtagelsenaf mødediæter.Det samlede beløb, der i 2007 blev udbetalt for varetagelsen af § 16 e-hverv,var fordelt på 580 kommunalbestyrelsesmedlemmer (inkl. borgmestre) (ekskl.Fredericia) for varetagelsen af 1.099 hverv. Af Fredericia Kommunes oplys-ninger kan det ikke ses, hvor mange kommunalbestyrelsesmedlemmer dermodtog vederlag for varetagelsen af § 16 e-hverv.Det ses således, at ca. 24 pct. af landets kommunalbestyrelsesmedlemmer (inkl.borgmestre) modtog vederlag for varetagelsen af § 16 e-hverv, og ca. 76 pct.modtog ikke sådanne vederlag, jf. figur a.

I nedenstående figur f illustreres, hvor meget de enkelte kommuners borgme-stre modtog i 2007 for varetagelsen af § 16 e-hverv. Det ses, at der var 80 borg-mestre, der fik § 16 e-vederlag, og at der var 22 borgmestre, der ikke fik veder-lag for varetagelsen af § 16 e-hverv. I opgørelsen er medtaget KøbenhavnsKommunes overborgmester og 6 borgmestre. I opgørelsen er ikke medtagetrådmænd i Odense, Aarhus og Aalborg, samt borgmestrene i Fredericia ogHolbæk Kommuner. De 80 borgmestre, der modtog vederlag, modtog såledesca. 124.000 kr. om året i gennemsnit. Det gennemsnitlige årlige § 16 e-vederlagfor alle 102 borgmestre, der er omfattet af undersøgelsen, er ca. 97.095 kr.

7.3. Vederlæggelse af folketingsmedlemmer og ministre.7.3.1. Vederlæggelse m.v. af folketingspolitikere.7.3.1.1. Oversigt over strukturen.Reglerne om vederlæggelse af medlemmer af Folketinget findes i lov om valgtil Folketinget, (folketingsvalgloven), (lovbekendtgørelse nr. 583 af 23. juni2008), kapitel 14.Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag samt et omkostningstillægtil dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmed-lem. Endvidere kan der ydes godtgørelse for boligudgifter til medlemmer medfast supplerende bolig i Københavnsområdet eller til udgifter til hotelovernat-ning. Der ydes endvidere efter nærmere bestemte regler eftervederlag og pensi-on til folketingsmedlemmer samt ægtefællepension, børnepensionstillæg samtbørnepension.7.3.1.2. Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer.Folketingets medlemmer modtager efter folketingsvalglovens § 108, stk. 2, jf.stk. 1, et grundvederlag, der udgør samme beløb som den til enhver tid gælden-de løn på skalatrin 51/lønramme 38, pr. 1. april 2009 svarende til 582.944 kr.pr. år.Bestemmelsen om grundvederlag til folketingsmedlemmer er senest ændret i1999. Ændringen skete med bl.a. den begrundelse, at vederlaget til borgmestrei kommuner med 12.501-25.000 indbyggere i 1994 var blevet forhøjet til skala-trin 51. Ændringen indebar en stigning i grundvederlaget på 88.350 kr. svaren-de til 23,4 % og har siden 1999 fulgt samme udvikling som vederlaget til enborgmester i en kommune med 12.501-25.000 indbyggere.Der ydes ikke særskilt udvalgsvederlag til medlemmer af folketingsudvalg ogheller ikke særligt vederlag til formænd for folketingsudvalg. Sådant arbejde ervederlagt i og med grundvederlaget.Folketingets medlemmer modtager efter folketingsvalglovens § 108, stk. 3, jf.stk. 1, et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse medhvervet som folketingsmedlem.Beløbet udgør for medlemmer valgt i Danmark 45.000 kr. årligt og for med-lemmer valgt i Grønland og på Færøerne 60.000 kr. årligt, pr. 1. april 2009svarende til henholdsvis 54.631 kr. pr. år og 72.840 kr. pr. år. Beløbet er skatte-frit. Omregnet til en skattepligtig indkomstværdi svarer beløbet pr. 1. april2009 til henholdsvis ca. 148.000 kr. og ca. 197.000 kr.7.3.2. Vederlæggelse m.v. af ministre.7.3.2.1. Oversigt over strukturen.Reglerne om vederlæggelse af ministre findes i lov om vederlag og pensionm.v. for ministre (lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004 med senere æn-dringer).Ministre modtager et grundvederlag. Endvidere ydes omkostningstillæg oggodtgørelse for boligudgifter m.v. efter samme regler, som gælder for med-lemmer af Folketinget. Der ydes endvidere efter nærmere bestemte regler efter-

vederlag og pension til ministre samt ægtefællepension, børnepensionstillægsamt børnepension.7.3.2.2. Grundvederlag og omkostningstillæg til ministre.Grundvederlaget til ministre udgør 924.850 kr. i årligt grundbeløb, pr. 1. april2009 svarende til 1.191.788 kr. pr. år. Dog udgør vederlaget til statsministeren125 % af grundvederlaget, mens vederlaget til udenrigs- og finansministerensamt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 % afgrundvederlaget.Modtager en minister grundvederlag eller eftervederlag efter folketingsvalglo-ven, nedsættes grundvederlaget til ministeren med det tilsvarende beløb.Grundvederlaget til en minister, der samtidig modtager grundvederlag forhvervet som folketingsmedlem, er således pr. 1. april 2009 608.844 kr. årligt.Bestemmelserne om grundvederlag til ministre er senest ændret i 1999. Æn-dringen indebar en stigning på 176.700 kr. i grundvederlaget svarende til 22,3%. Grundvederlaget til ministre reguleres på samme måde som tjenestemands-lønninger, dvs. med samme udviklingssats som både folketingsmedlemmer ogborgmestre.Til ministre ydes efter § 1, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for mini-stre et omkostningstillæg efter tilsvarende regler, som efter folketingsvalglovengælder for folketingsmedlemmer. Beløbet udgør 45.000 kr. årligt, pr. 1. april2009 svarende til 54.631 kr. pr. år. Beløbet er skattefrit. Omregnet til en skatte-pligtig indkomstværdi svarer beløbet pr. 1. april 2009 til henholdsvis ca.148.000 kr. og 197.000 kr.Modtager en minister omkostningstillæg efter folketingsvalgloven, nedsættesministerens omkostningstillæg med det beløb, der ydes vedkommende efterfolketingsvalgloven, jf. § 2, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for mini-stre.

7.4. Vederlæggelse af kommunalpolitikere i Norge og Sverige.7.4.1. Sverige.I Sverige findes der alene få centralt fastsatte regler om vederlæggelse af kom-munalpolitikere. Disse regler findes i den svenskekommunallag,hvorefter detkan besluttes at yde vederlag til kommunalpolitikerne. Det er op til kommunal-bestyrelsen at fastsætte de nærmere regler, herunder om fuldtidsvederlæggelse,hvis hvervet udgør minimum 40 % af en fuldtidsstilling.For kommunalpolitikere, der ikke er fuldtidsvederlagt, sker vederlæggelsentypisk pr. mødetime. Disse modtager endvidere typisk herudover et mindre fastvederlag. Da der ikke er centrale regler om vederlæggelsen, findes der ikke etcentralt overblik over vederlagets størrelse. Formentlig ydes der i nogle af demindste kommuner ikke vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer.Efter den svenskekommunallaghar kommunalpolitikere ret til rimelig erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste. Derudover er der regler om omkostningsdæk-ning, f.eks. af børnepasningsudgifter og rejseomkostninger. Det er også kom-

munalbestyrelsen, der fastsætter regler om, hvad der er rimelig erstatning fortabt arbejdsfortjeneste samt rimelig godtgørelse for omkostninger. Som ud-gangspunkt dækkes tabt arbejdsfortjeneste fuldt ud.Herudover kan der efter kommunalbestyrelsens beslutning, herunder om stør-relsen, gives vederlag for deltagelse i udvalg.Hvis hvervet som kommunalpolitiker udgør mindst 40 % af en fuldtidsstilling,modtages der i stedet for vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ogudgiftsgodtgørelse, en godtgørelse fastsat som en procentdel af en fuldtidsløn.Niveauet herfor fastsættes af kommunalbestyrelsen. I mindre kommuner er derantageligvis kun én fuldtidspolitiker, mens der i de større kommuner kan væreflere (der er 13 i Göteborg). Vederlæggelsen betyder ikke, at kommunalpoliti-kerne får lønmodtagerstatus. Der er praksis for, at fuldtidspolitikere kan bevil-ges orlov og herunder modtage en nærmere bestemt ydelse.Kommunerne forsøger normalt at indbygge reguleringsmekanismer i veder-læggelsen, f.eks. i form af et lønindeks eller ved at følge aflønningen af Rigs-dagsmedlemmer. Fastsættelse af vederlagsregulativer kræver alene simpeltflertal.Pensionen til fuldtidsvederlagte kommunalpolitikere fastsættes ligeledes afkommunalbestyrelsen, men fastsættelsen følger normalt en vejledning fra detsvenske KL.7.4.2. Norge.Den norske kommunelov indeholder bestemmelser om blandt andet vederlag tilkommunalpolitikere, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udgiftsgodtgørelsesamt bestemmelser om heltids- og deltidspolitikere. Kommunalbestyrelsernefastsætter selv størrelsen på vederlæggelsen mv. af politikerne – der er ingencentrale vejledninger el.lign. om beløbsstørrelser m.v., og der er ingen oversigtover, hvilke beløb der bevilliges til politikerne. Det er i forarbejderne til lovenforudsat, at vederlagets størrelse vil variere efter, hvor belastende hvervet er, ogat det i hvert fald må holdes inden for rimelighedens grænser.Kommunal- og arbeidsdepartementet (nu Kommunal- og regionaldepartemen-tet) har skrevet en pjece om kommunelovens regler om vederlag og erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste. Det er heri blandt andet anført, at vederlag gives for’arbejde’ udført i forbindelse med hvervet. Mens det forudsættes, at ren møde-virksomhed er omfattet, anføres det, at hvad der skal regnes for ’arbejde’ i lo-vens forstand må afgøres konkret. Alle, der har et kommunalt tillidshverv harret til godtgørelse, dvs. kommunalbestyrelsen, udvalg m.v., hvor medlemmerneer udpeget af kommunalbestyrelsen, samt valgte til bestyrelser for kommunaleselskaber og institutioner. Der er videre mulighed for at give vederlag til ikke-kommunalt udpegede medlemmer af udvalg mv. Vederlaget er en rettighed forden enkelte, men ikke et krav, og et organ kan ved enstemmighed beslutte atafstå fra modtagelsen heraf.

Med hensyn til udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erdet i pjecen blandt andet anført, at kommunerne har både ret og pligt til at fast-sætte maksimumbeløb for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og der skalfastsættes forskellige satser for henholdsvis dokumenterede og udokumentere-de tab (disse skal i stedet sandsynliggøres). Det er muligt at give erstatning fortab af ekstraordinære indtægter, f.eks. overarbejdstimer. Der er ligeledes mu-lighed for at give erstatning for ’tabt arbejdsfortjeneste’, selvom der ikke er taleom lønmodtagere (f.eks. hjemmegående, studenter, pensionister, freelanceremv.) – erstatning til disse persongrupper gives efter satserne for udokumente-rede tab.Valgte har krav på at få dækket de udgifter, som hvervet medfører. Det er enforudsætning herfor, at udgifterne er nødvendige. Som mulige typer af udgifterer der i pjecen anført udgifter til børnepasning, til pasning af ældre og syge o.lign. Det er kommunebestyrelsen, der fastsætter, hvilke udgifter der dækkes.Kommunalpolitikere, der er lønmodtagere, har efter loven ret til fravær fra sitarbejde, når det er nødvendigt pga. møder i de kommunale organer. Bestem-melsen i kommuneloven giver videre mulighed for orlov fra politikerens sæd-vanlige arbejde i 4 år eller den resterende valgperiode med henblik på at væreheltids- eller deltidspolitiker. Herefter aflønnes politikeren af kommunen. Deter sædvanligvis ordførerne (borgmestre) og stedfortræderne herfor, der bliverfrikøbt på henholdsvis heltid og deltid, men også udvalgsformænd kan værefrikøbt.Med hensyn til pension er det i kommuneloven anført, at kommunalbestyrelsenkan vedtage at oprette eller tilslutte sig en pensionsordning for folkevalgte ikommunen, der skal omfatte alle folkevalgte med hverv af en vis størrelse.Mindstekravet fastsættes i kommunalbestyrelsens regelsæt for ordningen. Derkræves minimum 16 års tjenestetid for at opnå fuld ydelse. Ved kortere tjene-stetid afkortes pensionsydelsen forholdsmæssigt. Medlemmet opnår ret til pen-sion efter 20 måneders optjening.

7.5. Arbejdsgruppens overvejelser.Arbejdsgruppen har under sit arbejde behandlet forskellige temaer med relationtil vederlæggelsen af kommunalpolitikere.7.5.1. Kommunalreformens betydning for arbejdsvilkårene.Et af de centrale temaer for arbejdsgruppens drøftelser i relation til vederlæg-gelsen af kommunalpolitikere har været kommunalreformens betydning forarbejdsvilkårene for kommunalbestyrelserne, herunder om det særligt er kom-munalbestyrelsesmedlemmer med særlige funktioner, f.eks. borgmestre ellerudvalgsformænd, der har oplevet ændrede arbejdsvilkår.Der er i afsnit 7.2.9. redegjort for de justeringer af vederlagene til en rækkekommunalpolitikere, der fandt sted i forbindelse med kommunalreformen, her-under løftet i vederlæggelsen for kommuner, der i forbindelse med sammen-lægningerne har opnået en størrelse på over 80.000 indbyggere, samt forhøjel-sen af størrelsen af udvalgspuljerne.

Arbejdssituationen i kommunalbestyrelserne i tiden umiddelbart efter reformenhar i høj grad været præget af, at gamle kommuner med forskellige arbejdsgan-ge, kulturer, kommunale tilbud m.v. har skullet finde fælles fodslag. Dennesærlige opgave har i tiden efter reformen i sig selv påvirket arbejdsvilkårene ikommunalbestyrelserne. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der er tale omatypiske vilkår, som er affødt af den helt særlige situation, som kommunalre-formen skabte, og som nu er ved at have fundet sit leje.Kommunalbestyrelsernes nye ansvarsområder efter kommunalreformen er be-handlet i afsnit 4.1.Det fremgår, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger egentlige undersø-gelser, som belyser konsekvenserne af kommunalreformen for kommunalpoli-tikernes arbejdsbelastning.Arbejdsgruppen konstaterer imidlertid, at kommunalreformen betød, at kom-munerne overtog ansvaret for varetagelsen af en lang række borgernære vel-færdsopgaver. Mængden og kompleksiteten i de nye opgaveområder, reduktio-nen i antallet af kommunalpolitikere og en stigende mediebevågenhed på lo-kalpolitik indebærer, at det politiske ansvar er vokset.Det øgede politiske ansvar i kølvandet på kommunalreformen kan – alt andetlige – pege i retning af en øget arbejdsbelastning. Det har i den forbindelseogså været anført, at der med færre kommunalpolitikere er behov for, at denenkelte kommunalpolitiker bruger mere tid på kontakten med borgerne. Samti-dig noterer arbejdsgruppen dog, at arbejdsbelastningen ikke alene er en funkti-on af omfanget af opgaver, men også afhænger af tilrettelæggelsen af arbejdet ide politiske organer.Arbejdsgruppen har noteret sig, at der fra forskellig side under de afholdte hø-ringer har været nævnt, at kommunalpolitikerne oplever et stigende arbejdspresog formentlig en vækst i den tid, der bruges på det kommunalpolitiske arbejde.Kommunalreformen har således betydet ændringer i kommunalpolitikernesarbejdsvilkår. Arbejdsgruppen finder, at de ændrede arbejdsvilkår kan giveanledning til politiske overvejelser omkring det fremtidige niveau for veder-læggelsen af kommunalpolitikere. Arbejdsgruppen finder endvidere, at det iden forbindelse må overvejes, om ændringerne i arbejdsvilkår er mere markan-te for kommunalpolitikere med særlige funktioner, herunder f.eks. borgmestreog udvalgsformænd. Arbejdsgruppen finder, at det må bero på en politisk stil-lingtagen, om eventuelle forhøjelser skal komme alle kommunalpolitikere tilgode, eller om sådanne eventuelle forhøjelser særligt skal komme kommunal-politikere med særlige funktioner til gode.7.5.2. Vederlæggelsens betydning i forhold til anerkendelse og motivation.7.5.2.1. Overordnede overvejelser.Der er i afsnit 4.2. redegjort for, at mange forskellige motivationsfaktorer harbetydning for kommunalpolitikernes ønske om at lade sig opstille og genopstil-le til kommunalvalgene.

Arbejdsgruppen har ikke i forbindelse med høringerne eller i øvrigt fundet be-læg for, at vederlæggelsen af det kommunalpolitiske arbejde i sig selv skulleudgøre en drivkraft, eller at der fra kommunalpolitisk side er et ønske om, atvederlæggelsen skal være af en sådan størrelse, at den i sig selv kan udgøre enmotivationsfaktor. På høringerne blev der således fra såvel kommunalpolitiker-ne som partiorganisationerne givet udtryk for, at meget store vederlag i et vistomfang ville kunne have en negativ indvirkning på kommunalpolitikernes ag-telse i den almindelige befolkning.Der har i arbejdsgruppen været enighed om som hovedregel at fastholde dentraditionelle grundtanke om, at medlemskab af en kommunalbestyrelse er etfritidshverv, og at det skal være muligt at varetage et arbejde ved siden af hver-vet som kommunalpolitiker. Arbejdsgruppen finder det endvidere centralt, atdet også fremover er det politiske engagement, der er den afgørende drivkraft idet kommunalpolitiske arbejde. Vederlæggelsen bør ikke blive et incitament isig selv til at gå ind i kommunalpolitik.Arbejdsgruppen har imidlertid samtidig noteret sig, at kommunalpolitikere bl.a.oplever manglende anerkendelse af det kommunalpolitiske arbejde som endemotiverende faktor. Og som der er redegjort for i afsnit 4.1. og ovenfor iafsnit 7.5.1, har kommunalreformen betydet et større politisk ansvar, ligesomkommunalpolitikerne efter alt at dømme efter kommunalreformen oplever etstigende arbejdspres og formentlig også en vækst i den tid, der bruges på detkommunalpolitiske arbejde.Det er arbejdsgruppens indtryk fra høringerne, at vederlagsniveauet i den for-bindelse spiller en rolle – ikke som en egentlig drivkraft, men snarere som etelement i forhold til oplevelsen af at blive anerkendt for det kommunalpolitiskearbejde.7.5.2.2. Det generelle vederlagsniveau.Arbejdsgruppen finder på ovenstående baggrund, at det kan være relevant atdrøfte det generelle niveau for vederlæggelse af kommunalpolitikere.Det nuværende niveau for det faste vederlag og tillægsvederlaget blev fastsatmed virkning fra den 1. januar 1996 og er siden 1998 reguleret hvert år efter defor statstjenestemænd gældende reguleringssatser for løn. Det grundlæggendevederlagsniveau for borgmestre er fastsat med virkning fra 1. januar 1994 medde justeringer som følge af kommunalreformen, der er nævnt i afsnit 7.2.9.Den løbende regulering af vederlagene har været et tema i arbejdsgruppensdrøftelser. Den faktiske lønudvikling for offentligt og privat ansatte er over enårrække steget mere end reguleringen af kommunalpolitikernes vederlag. Re-guleringen af vederlagene har ligget på linje med udviklingen i forbrugerpri-serne og er i øvrigt på linje med reguleringen af grundvederlaget til folketings-politikere. Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet, om udviklingen ikommunalpolitikernes vederlæggelse skal sammenlignes med indkomstudvik-lingen i samfundet i øvrigt.Arbejdsgruppen har ikke set det som sin opgave at komme med et konkret budpå, hvilket generelt vederlagsniveau der kan anses for at være det rette i 2009.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne vurdering må bero på en politiskstillingtagen.

I forhold til den generelle vederlæggelse har arbejdsgruppen endvidere drøftet,at kommunestyrets grundprincip om, at kommunalpolitik – når bortses fraborgmesteren – er en fritidsbeskæftigelse, kan have konsekvenser i forhold tilkommunalpolitikernes pension og feriegodtgørelse. Det gælder særligt forkommunalpolitikere, der finder, at de i realiteten ikke kan varetage et fuldtids-hverv ved siden af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og f.eks. vælgerat arbejde et mindre antal timer.Efter gældende regler ydes der som led i det politiske hverv alene pension tilborgmestre og feriegodtgørelse til borgmestre, viceborgmestre og formænd forstående udvalg.Spørgsmålet om,hvorvidtder er grundlag for at indføre en ordning, hvorefterkommunalpolitikere mere generelt får mulighed for en form for pensionsopspa-ring samt evt. feriegodtgørelse i tilknytning til den kommunalpolitiske veder-læggelse, må efter arbejdsgruppens opfattelse ligeledes indgå i ovennævntepolitiske drøftelser. Arbejdsgruppen finder, at en sådan ordning i givet fald måses som et led i den samlede vederlæggelse af kommunalpolitikere.7.5.2.3. Vederlæggelse i forhold til særlige grupper af kommunalpolitikere.Som det fremgår af kapitel 3, er navnlig kvinder, unge, ældre og ansatte i detprivate erhvervsliv underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne. I kapitel 5er redegjort for arbejdsgruppens overvejelser om rekruttering til kommunalpo-litik.Arbejdsgruppen har imidlertid også overvejet, om det – ud over at se på detgenerelle vederlæggelsesniveau – kunne være relevant at se på særlige elemen-ter i vederlæggelsen ud fra et ønske om at understøtte en bred repræsentation ikommunalbestyrelserne, herunder særlige grupper, der i dag er underrepræsen-terede.Arbejdsgruppen kan i den forbindelse pege på, at en forbedring af tillægsveder-laget til kommunalbestyrelsesmedlemmer med børn alt andet lige ville forbedrevilkårene for yngre deltagere i kommunalpolitik, der kan have behov for atbetale sig fra børnepasning i forbindelse med varetagelsen af det kommunalehverv. Et sådant initiativ ville formentlig også i et vist omfang have et køns-mæssigt perspektiv.Herudover har der – med et mere generelt sigte – været nævnt muligheden forat etablere en uddannelsespulje, der kunne sikre kommunalpolitikere mulighedfor at efteruddanne sig ved deres udtræden af kommunalbestyrelsen.Endelig har arbejdsgruppen drøftet, at en forhøjelse af maksimumbeløbet forerstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ville kunne sikre, at tab, derlides i forbindelse med varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i højeregrad faktisk kan dækkes. En sådan ændring ville bredt set forbedre kommunal-politikernes mulighed for at ”købe sig fri” fra deres erhvervsarbejde og villesåledes muligvis kunne bidrage til at understøtte en bredere erhvervsmæssigsammensætning af kommunalbestyrelserne, herunder i forhold til ansatte i detprivate erhvervsliv.7.5.3. Vederlag, der modtages på særskilt grundlag.Som det fremgår af afsnit 7.2.10., har kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ervalgt til at varetage forskellige kommunale hverv, foruden den vederlæggelse,

der sker efter lov om kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelsen, mu-lighed for at modtage særskilt vederlæggelse i form af f.eks. diæter, honorarerm.v., hvor der på andet grundlag – f.eks. i særlovgivningen, i vedtægter forkommunale fællesskaber, aktieselskaber, selvejende institutioner eller lignende– er fastsat bestemmelser herom.Spørgsmål om kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til at oppebære ve-derlag for bestyrelseshverv, og herunder reglerne om vederlæggelse af besty-relser i bl.a. aktie- og anpartsselskaber og andre selskaber m.v., er behandlet iA/S-udvalgets rapport. Det fremgår af rapporten, at baggrunden for udvalgetsbehandling af dette tema bl.a. var en negativ presseomtale af kommunalbesty-relsesmedlemmers adgang til at oppebære bestyrelsesvederlag, men at en un-dersøgelse foretaget af udvalget af kommunernes deltagelse i aktie- og anparts-selskaber afkræftede antagelsen om, at bestyrelsesposter i selskaber med kom-munal deltagelse aflønnes med høje vederlag20.A/S-udvalget fandt ikke grundlag for at opstille et generelt forbud mod at op-pebære vederlag ud over de vederlag, der oppebæres for varetagelsen af hver-vene i kommunalbestyrelsen(/amtsrådet). Udvalget anbefalede i stedet, atkommunerne ved lov blev forpligtet til at offentliggøre størrelsen af de veder-lag, som de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte modtager forvaretagelsen af bestyrelseshverv i aktie- og anpartsselskaber med kommunaldeltagelse. Ved fuld åbenhed om disse vederlag ville der således kunne undgåsmytedannelse og misforståelser om omfanget og størrelsen af vederlagene.A/S-udvalgets anbefaling er udmøntet i bestemmelsen i lov om kommunernesstyrelse § 16 e, jf. afsnit 7.2.10.3.Spørgsmålet om kommunalbestyrelsesmedlemmers modtagelse af vederlag forvaretagelse af andre hverv, herunder niveauet for den samlede vederlæggelsesom modtagelsen af sådanne vederlag giver mulighed for, har været genstandfor drøftelse i arbejdsgruppen. Der har i arbejdsgruppen været fremført detsynspunkt, at den vederlæggelse, som kommunalbestyrelsesmedlemmer mod-tager på særskilt grundlag, hører med til det samlede billede af kommunalpoli-tikernes vederlæggelse for det politiske hverv.På baggrund af konkrete eksempler på kommunalbestyrelsesmedlemmers mod-tagelse af selskabsvederlag, som har været nævnt i medierne, samt for at imø-degå en fremtidig problematisering af spørgsmålet, herunder på baggrund af enformodet øget selskabsdannelse navnlig på forsyningsområdet, kan det såledesovervejes at inddrage kommunalpolitikernes modtagelse af vederlag for andrehverv som et element i kommende politiske overvejelser om det fremtidigegenerelle niveau for vederlæggelsen af kommunalpolitikere.7.5.4. Friere rammer for vederlæggelse af kommunalpolitikere.De gældende regler for vederlæggelsen af kommunalpolitikere er beskrevet iafsnit 7.2.Som det fremgår, er vederlæggelsen karakteriseret ved en forholdsvis tæt regu-lering i lov om kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelsen, og den

enkelte kommunalbestyrelses indflydelse på spørgsmål om vederlæggelse ersåledes afgrænset af centralt fastsatte rammer.Arbejdsgruppen har ikke fundet anledning til at overveje en grundlæggendeændring af den gældende vederlagsstruktur, herunder at vederlæggelsen ogniveauet herfor – i modsætning til i Sverige og Norge – er reguleret af centraltfastsatte regler.Arbejdsgruppen har i den forbindelse noteret sig, at det med indførelsen af dennuværende vederlagsstruktur blev udgangspunktet, at kommunalpolitikerneskrav på vederlæggelse skulle reguleres af ufravigelige regler og ikke være af-hængig af vedtagelser i kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 7.1.Arbejdsgruppen finder imidlertid, at det i lyset af kommunalreformen kan over-vejes – inden for centralt fastsatte regler – at give kommunerne friere rammerfor vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmerne. I tråd med den stør-re frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de kommunale opgaver, der erskabt med reformen, kan det således overvejes at give kommunerne mulighedfor i højere grad at tilpasse vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlem-merne til den enkelte kommunes struktur, organisationsform og opgaveforde-ling.Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet muligheden for en sammenlæg-ning af puljerne til udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer med henblik på atgive adgang til en friere fordeling af vederlaget til udvalgsmedlemmer og ud-valgsformænd, end der er i dag, jf. afsnit 7.2.3 og 7.2.4.Arbejdsgruppen finder, at det kan overvejes i forbindelse med en sådan ordningsamtidig at skabe mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at ydevederlag fra udvalgspuljen til kommunalbestyrelsesmedlemmer i, herunderformanden for, et § 17, stk. 4-udvalg.Som det fremgår af afsnit 7.2. er vederlæggelsen af kommunalpolitikere i no-gen grad afhængig af kommunens valg af styreform.Arbejdsgruppen finder, at det kan overvejes, at en eventuel sammenlægning afudvalgspuljer og udvalgsformandspuljer udformes på en sådan måde, at veder-læggelsen gøres uafhængig af valget af styreform, herunder også for de storekommuner, der jf. afsnit 7.2.8. har mulighed for at vælge særlige styreformer.7.5.5. Grundlaget for beregning af borgmesterpension.Det har i arbejdsgruppen været nævnt, at de eksisterende regler om borgme-sterpension, hvorefter pensionen beregnes efter det sidst ydede vederlag til denpågældende, stiller en borgmester i en kommune med et svingende indbygger-tal dårligt i en situation, hvor indbyggertallet i borgmesterens sidste funktions-periode er faldet til et niveau, der indebærer et lavere borgmestervederlag end iborgmesterens tidligere funktionsperiode(r).

1. SOCIODEMOGRAFISK REPRÆSENTATIVITETNår der hvert fjerde år afholdes kommunalvalg i Danmark, eksisterer der entilbagevendende tradition for, at ikke mindst medierne benytter lejligheden tilat beskrive, hvor godt (eller måske mere præcist hvor dårligt) de valgte kom-munalpolitikere ”ligner” eller afspejler vælgerbefolkningen som helhed. Debat-ten plejer i grove træk at bygge på en implicit enighed om følgende tre elemen-ter:1) Normativ forudsætning: Der tages udgangspunkt i, at de valg-te kommunalpolitikere sociodemografisk set bør ligne de vælge-re, som har valgt dem2) Analyse: Det vises, at i relation til variablene alder, køn oguddannelse, så ”ligner” kommunalpolitikerne ikke befolkningen

3) Krav om handling: Da punkt 1 og 2 jo ikke stemmer særliggodt overens, efterspørges der politisk handling, så den demon-strerede uoverensstemmelse kan ”fikses”Denne skabelon for diskussionen af kommunalpolitikeres sociodemografiskerepræsentativitet (i hvilken grad de afspejler vælgerbefolkningen) er på ingenmåde særegen for dansk kommunalpolitik men nærmest universel, idet der kuneksisterer nuanceforskelle i forhold til den diskussion, der findes i relation tilkommunalbestyrelser i andre lande og andre typer af politiske forsamlingerherhjemme og i udlandet (eksempelvis Folketinget og andre parlamenter). Atden tilbagevende diskussion er så udbredt må ses i lyset af, at repræsentativedemokratier jo netop har en styreform, hvor de politiske beslutninger, der ved-rører alle borgere (de repræsenterede), lægges i hænderne på nogle relativt setmeget få politikere (repræsentanterne). Derfor er det i sagens natur heller ikkeligegyldigt, hvem politikerne er, og en vis interesse for, hvordan gruppen afpolitikere er sammensat, må derfor betragtes som ganske sund og et vigtigtelement i den fortsatte opmærksomhed på, om den valgte repræsentative udga-ve af demokratiet fungerer tilfredsstillende.De tre elementer i den traditionelle diskussion kan imidlertid ik-ke nødvendigvis appliceres pr. automatik, idet der kan stilles spørgsmålstegneller idet mindste forslag til nuanceringer i forbindelse med hver af de tre. Detgælder nemlig, at:Ad 1) Det kan diskuteres, i hvilken grad politikerne indenfor et repræsentativtpolitisk system nødvendigvis skal afspejle vælgerbefolkningen på socio-demografiske variable som køn, alder og uddannelse. Helt overordnet kan detdiskuteres (og det har det i øvrigt været gjort i hvert fald de seneste par tusindeår), hvem der egentlig bør varetage hvervet som politikere – skal det være etspejlbillede af befolkningen, eller skal det være ”rigets bedste mænd”? Selvomdet måske er forestillingen om spejlbilledet, som i mange sammenhænge trivesbedst, så kan der jo også være dem, for hvem netop ”kommunens bedste folk”bevidst foretrækkes som repræsentanter. Det kan jo være, at man som alminde-lig borger får sine politiske synspunkter bedre repræsenteret i den politiskeproces af en politiker, hvis evner til at gennemskue kompliceredesagskomplekser, til at få gode ideer, til at argumentere for sit synspunkt i debat-ter og diskussioner, til at overtale andre osv. er ud over det sædvanlige, end afen politiker, hvis evner på disse dimensioner er lige så gennemsnitlige som ensSide 86 af 147

egne. At afspejling ikke pr. automatik nødvendigvis foretrækkes af alle på alledimensioner kan også illustreres ved, at der ganske sjældent høres utilfredshedmed, at kommunalpolitikerne eksempelvis er væsentlig mere politisk interesse-rede end gennemsnitsborgeren.Der er omvendt en enkelt variabel, hvor ønsket om afspejlingsjældent anfægtes, nemlig partipolitisk tilhørsforhold. Der er udbredt enighedom, at der relativt set bør være lige så mange socialdemokrater, konservative,Venstre-folk osv. i kommunalbestyrelserne, som der er blandt vælgerne. Hel-digvis er det da netop også denne variabel – partimæssigt tilhørsforhold – hvorkommunalbestyrelserne i dag faktisk lever op til ønsket om afspejling, idetvalgloven netop medvirker til, at der opnås en så proportional en partimæssigrepræsentation som mulig.Mere specifikt i forhold til kommunalpolitikernes sociodemo-grafi kan det hævdes, at forestillinger om at ældre personer (grundet deres stør-re livserfaring og opsamlede kløgt) er bedre til at træffe politiske beslutningerend unge, eller at politisk arbejde passer sig bedre for mænd end for kvinder, idag af mange opfattes som gammeldags og hørende en anden tid til. Men øn-sket om afspejling kan omvendt heller ikke tages fuldstændig for givet – derkan jo være dem, der gerne ser, at kommunalpolitikerne er højere uddannedeend gennemsnittet, så de bedre kan matche embedsværket i den politiske pro-ces, eller at det er en fordel at have uforholdsmæssigt mange offentligt ansattemed i kommunalpolitik, idet de også i deres politiske virke kan trække på nogetaf deres faglighed og kommunale indsigt og viden fra deres job.Når det mere specifikt er kommunalpolitikernes sociodemografi(eks. alder, køn og uddannelse), som diskuteres, kompliceres debatten yderlige-re af, at det kan diskuteres, hvorfor afspejling på netop sociodemografi i dethele taget skulle være relevant. Der kan i gives i hvert fald fire teoretiske ar-gumenter herfor, nemlig:a) Aggregeringsargumentet. Sociodemografisk afspejling kanses som et middel til at opnå holdningsmæssig afspejling,idet alder, køn, uddannelse osv. kan have indflydelse på,hvad politikeren mener om forskellige politiske forslag. Øn-sker man overensstemmelse mellem, hvad politikerne ogvælgerne mener om konkrete lokalpolitiske forslag i løbet afvalgperioden, kan man således indirekte til en vis grad søgeat ”sikre” dette ved at indvælge politikere, der sociodemo-grafisk ligner vælgerne.Side 87 af 147

b) Deliberationsargumentet. Inden man når til at tage stilling tilpolitiske forslag, skal disse jo imidlertid formuleres og pla-ceres på den lokalpolitiske dagsorden. Og netop i forbindel-se med den diskussion, der foregår i de faser af den politiskebeslutningsproces, som omfatter politikformulering ogdagsordensfastsættelse, kan politikernes egen sociale ”baga-ge” måske have en betydning – der tales i litteraturen om atpolitikerne kan medbringe forskellige ”sociale perspektiver”afhængig af deres sociodemografiske baggrund (Young,1997). Måske har man større indsigt i, at der er nogle lukke-tider i kommunens daginstitutioner, som trænger til et efter-syn, hvis man selv har små børn, måske har man alternativeløsningsforslag til at løse problemerne i et socialt boligbyg-geri, hvis man selv har boet der, måske har man andre ideertil, hvilke kommunale ydelser der kan udliciteres, hvis maner privat ansat end hvis man er offentlig osv.c) Stilargumentet. Ens måde at drive politik på kan også tæn-kes at være påvirket af, hvem man er. Måske foretrækkerlidt ældre og mere rundede personligheder i højere grad atkommunal-politikken drives i fred og fordragelighed medbred konsensus, mens yngre politikere i højere grad fore-trækker flere (ideologiske) konfrontationer. Måske er kvin-der mere proces-orienterede end mænd og mindre tilbøjeligetil at involvere sig i langvarige politiske slagsmål, hvor detmåske i højere grad handler om at få ret end have ret.d) Legitimitetsargumentet. Det faktum, at kommunalbestyrel-serne ikke er ligeligt sammensat på forskellige sociodemo-grafiske dimensioner, kan i sig selv skabe legitimitetspro-blemer. Nogle vælgere vil måske (med rette eller urette) fådet indtryk, at der må ligge nogle systematiske udelukkel-sesmetoder bag, når der er så få unge, kvinder, lavt uddan-nede osv. i kommunal-bestyrelserne og måske opfatte be-slutninger truffet af kommunalbestyrelser, hvor der ikke sid-der nogen af deres ”egen slags”, som mindre legitime.Rigtigt kompliceret bliver det imidlertid, når det rent faktisk gælder, at denempiriske eftervisning af disse argumenter er ganske sparsom og overfladisk.Side 88 af 147

Der er i en undersøgelse på baggrund af data fra kommunalvalget i 1993 ikkefundet den store empiriske støtte til hverken aggregerings- eller stil-argumentet.I relation til aggregeringsargumentet lader det til, at kommunal-politikernespolitiske præferencer primært er bestemt af deres partimæssige tilhørsforhold,og at sociodemografien ikke spiller den store rolle. Som det kan formuleres:”To socialdemokrater, hvoraf den ene er kvinde, ligner hinanden mere i relationtil politiske præferencer end to kvinder, hvoraf den ene er socialdemokrat”. Iforhold til stilargumentet lader der heller ikke til at være den store forskel på deforskellige sociodemografiske grupper – når de først er indvalgt, opfører de sigefter de fælles spilleregler, og det er vanskeligt at spore systematiske forskelle ipolitisk stil. Som det kan formuleres: ”To kommunalpolitikere, hvoraf den eneer kvinde, ligner hinanden mere i relation til politisk stil end to kvinder, hvorafden ene er kommunalpolitiker”.Det skal imidlertid bemærkes, at disse sporadiske empiriskedanske fund ikke nødvendigvis er så ødelæggende for argumentationen for øgetsociodemografisk repræsentativitet, som det umiddelbart kunne forekomme. Iden internationale litteratur er det nemlig i højere grad deliberations- og legiti-mitetsargumentet, der henvises til, når der argumenteres for øget grad af afspej-ling. Den positive formulering af et ønske om flere politikere fra de i dag un-derrepræsenterede grupper er, at det vil give en øget idérigdom i politikformu-leringsfasen og en kommunalpolitisk dagsorden tættere på vælgernes, hvis deråbnes op for en større variation og bredde i de sociale perspektiver, som deenkelte kommunalpolitikere bringer med sig ind i det politiske arbejde (delibe-rationsargumentet). En mere negativ argumentation for øget sociodemografiskrepræsentativitet går på, at det i længden vil være vanskeligt at opretholde detlokalpolitiske systems legitimitet, hvis det fortsat ser ud som om, at befolk-ningsgrupper (som kvinder og unge), der ellers for længst er inkluderet lige-værdigt i vælgerkorpset, systematisk bliver holdt væk fra at indtage det antalsæder i kommunalbestyrelserne, som deres antal i befolkningen ”berettiger”dem til (legitimitetsargumentet). Det skal pointeres, at den empiriske viden omdisse to sidstnævnte argumenters gyldighed i en dansk kommunal kontekst eryderst begrænset, og det er derfor ikke muligt i dag at bedømme, hvor godeeller dårlige disse argumenter er.Ad 2) Man kan i forlængelse heraf diskutere, om et eventuelt ønske om socio-demografisk afspejling er lige relevant på alle dimensioner. Der har i relationtil danske kommunalpolitikere traditionelt været ganske meget fokus på variab-Side 89 af 147

lene køn, alder og erhverv – således var det i Indenrigsministeriets betænkning1271 fra 1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår under-repræsentationenaf unge, kvinder og privatansatte, der blev fokuseret på (Indenrigsministeriet,1994). Men andre variable kan naturligvis også inddrages – spørgsmålet erimidlertid hvilke. Svaret bør under alle omstændigheder tage udgangspunkt idet simple faktum, at det vil være umuligt at inddrage alle variable, da det ervanskeligt at forestille sig, at ”kabalen” kan op, hvis kommunalbestyrelserneudover den præcise afspejling på partitilhørsforhold også skal afspejle befolk-ningen på en lang række sociodemografiske variable – ikke mindst hvis enpræcis afspejling skal gøre sig gældende i hver enkelt kommune.Der skal her argumenteres for, at der i en analyse af socio-demografisk repræsentativitet kun fokuseres på et mindre antal variable, men atdisse til gengæld er udvalgt med omtanke. Udvælgelsen foregår på bag-grundaf to kriterier, nemlig:-der skal være tale om ”politisk relevante” variable, idet derskal være tale om variable, hvor mindst ét de fire ovennævn-te argumenter kan bringes i spil. Grænsen er ikke nødven-digvis knivskarp, men eksempelvis virker det jo meget for-nuftigt, når det eksempelvis er hævdet, at køn er en politiskrelevant variabel mens hårfarve ikke er det (Sapiro, 1981:702).-der skal være en vis skævhed på variablen, før den bliver in-teressant at studere. Er der i forvejen en pæn grad af afspej-ling, er der jo tale om en variabel, som godt kan stå på ob-servationslisten, men som for nuværende ellers ikke kalderpå den store opmærksomhed.Et eksempel på en variabel, der på denne baggrund ikke inkluderes i analysener etnisk baggrund. Der er ingen tvivl om, at etnicitet er en af de mest under-søgte variable i den internationale litteratur (eks. Norris & Lovenduski, 1995),og at der her er tale om en politisk relevant variabel (i hvert fald aggregerings-,deliberations- og legitimitetsargumentet kan umiddelbart bringes i spil). Tilgengæld har et grundigt studie efter kommunalvalget i 2001 vist, at der aktueltikke er den store skævhed på denne variabel – de etniske minoriteter er stort setlige så godt repræsenteret i kommunalbestyrelserne, som de er i befolkningen(Togeby, 2003).21

I analysen skal fokus i stedet være på de ”klassiske” variable alder, køn,uddannelse og erhverv, som alle kan siges at være politiske relevante variable.De tre af variablene er som sagt allerede blevet sat i fokus i forbindelse med enbetænkning på området (Indenrigsministeriet, 1994), mens uddannelsesvariab-len er inkluderet på baggrund af den argumentation, der tidligere er foretaget ianalyser af afspejling i relation til henholdsvis kommunalbestyrelserne (Kjær,2000) og Folketinget (Kjær & Pedersen, 2004). I disse to analyser er der i øv-rigt inkluderet yderligere to variable, nemlig endnu en sociodemografisk varia-bel, geografisk tilhørsforhold (bopæl) og så en politisk variabel, nemlig politiskerfaring. Begge disse variable skal kort berøres nedenfor, da notatet, som detskal omtales, har specifikt fokus på Strukturreformens eventuelle betydning forkommunalbestyrelsernes sammensætning, og det har netop vist sig, at disse tovariable er interessante i denne sammenhæng (Kjær, 2007).Ad 3) Der kan ikke nødvendigvis kaldes på en indsats overfor sociodemo-grafiske skævheder, før det er afklaret, om der er tale om forhold, man a) over-hovedet kan manipulere og b) i det hele taget ønsker at manipulere. For at kun-ne tage stilling til, om man vil gøre noget ved skævhederne, og om der egentliger noget at gøre, virker det fornuftigt at søge i hvert fald et minimum af indsigti, hvad det er for mekanismer og logikker, som er på spil i den kommunalpoliti-ske rekrutteringsproces, når den ender op med at producere en gruppe af kom-munalpolitikere, der ikke ligner deres vælgerbefolkning på udvalgte variable.Alvorligheden af en underrepræsentation af eksempelvis unge bør vel overve-jes i lyset af, hvorvidt skævheden opstår, fordi de unge systematisk holdes udeaf de lokale partiforeninger (som hellere vil nominere rutinerede end uprøvedekræfter) eller den opstår, fordi de unge ikke selv har interesse for kommunalpo-litiske spørgsmål og derfor bevidst holder sig væk fra kommunalpolitisk delta-gelse. Typen af tiltag, der skal sættes ind med i eksempelvis disse to forskelligesituationer, må i udgangspunktet også antages at skulle variere. Udskrivningenaf medicin må vel tage udgangspunkt i, at man har diagnosticeret sygdommen,og forstår hvordan den helbredes.Konklusionen på denne diskussion er, at der eksisterer en klar skabelon for,hvordan debatten om kommunalbestyrelsernes sammensætning normalt ”kø-rer”. Køreplanen accepteres for så vidt, men disse indledende bemærkningerhar haft som formål, at gøre opmærksom på, at der også er vigtige nuancer,som skal huskes. Det skal også hævdes, at der i relation til debatten er en be-Side 91 af 147

grænset opmærksomhedskapacitet, og at det derfor er vigtigt at rette fokus påde mest relevante variable. I dette notat vil fokus i de fire næste afsnit (afsnit 2-5) være på variablene alder, køn, uddannelse og beskæftigelse. I forbindelsemed hver af disse fire variable vil det ikke bare blive undersøgt, i hvilken gradkommunalpolitikerne indvalgt ved det seneste valg i 2005 afspejler vælgerbe-folkningen, men det vil også blive særskilt analyseret, hvordan udviklingen harværet fra 2001 til 2005. På grund af Strukturreformen blev kommunalvalget i2005 afholdt i 98 kommuner og ikke som ved tidligere valg i 275 kommuner,og det skal vurderes, hvorvidt der er sket ændringer i kommunalpolitikernessammensætning mellem de to valg, og i givet fald om dette kan tilskrives denændrede kommunestruktur. I afsnit 6 vil den samlede ændring mellem de tovalg i kommunalbestyrelsernes sociodemografiske sammensætning blive vur-deret, herunder også på hvilke dimensioner kommunalpolitikerne indvalgt i denye kommuner ligner deres vælgere henholdsvis mest og mindst. Afsluttendevil det i afsnit 7 blive diskuteret, om og hvordan man eventuelt kan søge atafhjælpe skævhederne.

2. ALDERDen første sociodemografiske variabel, som skal analyseres, er alder. I figur2.1 er aldersfordelingen blandt opstillede kandidater og indvalgte kommunal-politikere ved det seneste kommunalvalg i 2005 opgjort. Figur 2.1 viser med altydelighed, at dansk kommunalpolitik, i hvert fald bedømt ud fra hvem dersidder i kommunalbestyrelserne, er ganske ”midaldrende”. Blandt de opstilledekandidater er der en klar relativ overvægt af personer i den midterste alderska-tegori i forhold til i vælgerbefolkningen og færre såvel unge som ældre – enskævhed som udbygges yderligere igennem valgfasen og således er ganskemarkant for de indvalgte kommunalpolitikeres vedkommende. Hele 83 pct. afde danske kommunalpolitikere befinder sig således i alderskategorien 40-66 år,hvilket skal sammenholdes med, at dette kun gælder for 47 pct. af befolknin-gen.

Nogen vil måske finde kategorien af unge noget bred, idet den jo dækker per-soner lige fra 18 år og helt op til 39 år. Men der er tale om et helt bevidst valgfor at illustrere, at i relation til afspejlingsproblematikken hører man i danskkommunalpolitik med på de unges hold, helt indtil man fylder 40. Som detillustreres i figur 2.2, er der nemlig helt frem til denne alder tale om en under-repræsentation. I figur 2.2 sammenlignes fordelingen i vælgerbefolk-ningen ogblandt kandidater og indvalgte kommunalpolitikere helt ned på 1-årige alders-intervaller, og det illustreres, at hvor underrepræsentationen gælder for hverteneste alderstrin op til 40 år og hvert eneste alderstrin efter det 66’ende år, så erder en overrepræsentation for hver af de mellem-liggende aldre.Som figur 2.2 indikerer, er underrepræsentationen af de unge så-ledes endnu mere markant, hvis man udelukkende ser på de yngste, faktiskgælder det, at mens 18 pct. af vælgerbefolkningen er mellem 18 og 29 år, sågælder dette kun for 4 pct. af de danske kommunalpolitikere.Såvel figur 2.1 som figur 2.2 illustrerer i øvrigt, at de ældre erlige så underrepræsenterede i kommunalpolitik som de unge (som det vil blive

vist i tabel 7.1 faktisk endnu mere). Der har traditionelt været bekymring for defå unge i dansk kommunalpolitik (eks. Indenrigsministeriet, 1994), og i denoffentlige debat høres til tider det argument, at kommunalbestyrelserne er forgrå i toppen, og at kommunerne styres af gamle folk. Dette er, som tallene vi-ser, ikke bare en oversimplificering men faktisk også forkert – der er ikke enlineær sammenhæng mellem alder og tilstedeværelse i kommunalbesty-relserne, men derimod som demonstreret i figur 2.2 en klar kurvelineær sam-menhæng. Det er således ikke gamle mennesker men midaldrende, der domine-rer kommunalbestyrelserne, og hvis der skal argumenteres for en større grad afsociodemografisk afspejling, er der således grund til også at pege på, at kom-munalpolitikere lader til at lade sig pensionere fra kommunalpolitik i sammealder, som det sker på det almindelige arbejds-marked, og at der derfor i lige såhøj grad ”mangler” ældre som unge kommunalpolitikere. Der er ikke mangepensionister i de danske kommunal-bestyrelser.Figur 2.2: Aldersfordelingen blandt vælgerbefolkningen, opstillede kandidaterog indvalgte kommunalpolitikere ved kommunalvalget den 15. november 2005opgjort på 1-årige aldersintervaller. Procent.5VælgerbefolkningKandidaterKommunalpolitikere

om der trods alt er sket ændringer i kommunalpolitikernes aldersfordeling ogikke mindst, om dette er sket i forbindelse med Strukturreformen. Forventnin-gen har været, at ikke mindst ved det første valg i de nye kommuner kunne deyngre få det ganske vanskeligt – med en stigning i gruppen af midaldrende ogældre til følge. Logikken skulle være den, at der ved sammenlægning af kom-muner blev væsentlig færre pladser til besættelse i kommunalbestyrelserne(mens der var 4.647 pladser til besættelse ved valget i 2001, var der kun 2.522 i2005), og da allerede indvalgte politikere traditionelt har lettere ved at blivegenvalgt, end nye kandidater har ved at blive nyvalgt, ville der blive en laveregrad af udskiftning og dermed alt andet lige færre unge. Den første del af ar-gumentationen viste sig at holde stik: Mens det ved valget i 2001 var 61 pct. afde indvalgte, som allerede var medlem af kommunalbestyrelsen i forvejen, vardette ved valget i 2005 tilfældet for rekordmange 70 pct. Til gengæld viserfigur 2.3, at denne dynamik kun havde en afsmittende effekt på aldersfordelin-gen i relation til den ældre aldersgruppe. Sammenlignes de to søjler længst tilhøjre i figur 2.3 ses det nemlig, at der fra 2001 til 2005 godt nok som forventetkom en mindre stigning i andelen af ældre (her de over 60-årige), men der komfaktisk også en lille stigning i andelen af unge. Således gik det faktisk lidt bed-re for de to aldersmæssigt underrepræsenterede grupper ved kommunalvalget i2005 end ved valget i 2001, og de midaldrendes overrepræsentation blev fak-tisk mindsket en anelse. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at der er tale ommeget små forskelle, som i øvrigt ikke entydigt kan henføres til reformen, ogderfor må konklusionen være, at reformen ikke lader til at have haft nogenvæsentlig betydning for den aldersmæssige sammensætning af kommunal-bestyrelserne.Figur 2.3 giver imidlertid samtidig mulighed for at følge udvik-lingen over en længere tidsperiode, nemlig tilbage til 1974. Anlægges dettelængere tidsperspektiv ses det, at hvor der ikke rigtig er sket de store forskyd-ninger mellem de tre grupper (unge, midaldrende og ældre), så dækker denneinddeling over en udvikling indenfor den store gruppe af midaldrende. I deseneste 20 år har der været et konstant fald i den samlede gruppe under 50 år.Pointen skal imidlertid være, at dette er en mere langsigtet og konstant tendens,som ikke synes påvirket specifikt af Strukturreformen.

Ser man på parlamentariske eliter generelt, er overrepræsentationen af midald-rende politikere nærmest et universelt træk. Der findes ikke nogen entydig for-klaring herpå, men ser man eksempelvis på Folketinget, er det vel ikke så over-raskende, at der er færre unge end i befolkningen, idet det jo tager sin tid atskabe sig en politisk karriere og blive indvalgt. Sammenligner man kommunal-bestyrelserne med netop Folketinget, viser det sig imidlertid, at kommunalbe-styrelserne er endnu mere midaldrende – eksempelvis er det ikke som i kom-munalbestyrelserne 14 pct., der er under 40 år, men omkring 30 pct., der er deti Folketinget (Kjær & Pedersen, 2004: 125). Dette er for så vidt paradoksalt, dadet alt andet lige er lettere at blive valgt til en kommunalbestyrelse end til Fol-ketinget. En mulig forklaring på de meget få unge i kommunalpolitik kan være,at man måske først ”møder” kommunen i en lidt senere alder. Hermed menes,at kommunen og kommunalpolitik måske i højere grad bliver vedkommende,når man får en alder, hvor man har børn der skal i skole, forældre der skal havehjemmehjælp, evt. har ejerbolig hvor man engang imellem eksempelvis skalhave en byggetilladelse osv. Det er ikke undersøgt, om det kommunalpolitiske

3. KØNDer er ingen tvivl om, at den variabel, der har været og fortsat er størst forsk-ningsmæssig interesse for i relation til kommunalpolitikeres sociodemografiskerepræsentativitet, er kønsvariablen (eks, Kjær, 1999; Bach, 2005; Dahlerup,2009). Også i den politiske debat er det især kønsvariablen, der har haft størstopmærksomhed, eksempelvis har Ligestillingsministeriet udsendt pjecer medopfordring om flere kvindelig kommunalpolitikere (Minister for Ligestilling,2004, 2008), og i forbindelse med fejringen af 100-året for kvinders opnåelse afkommunal valgret i 2008 blev den aktuelle kvinderepræsentation flittigt debat-teret (Dahlerup, 2009).Den store interesse for kønsvariablen er ikke så overraskende, jf. afsnit1. Køn er jo netop en ganske politisk variabel og ikke mindst en simpel retfær-dighedsbetragtning falder anderledes ud i forhold til kønsvariablen end i for-hold til eksempelvis aldersvariablen. De midaldrende vil jo kunne hævde, atder ikke er grund til at gøre noget ved den øjeblikkelige skævhed – alle de ungebliver jo på et tidspunkt midaldrende, og alle de gamle har været det. Et argu-ment, som de overrepræsenterede mænd vil have svært ved at føre i marken irelation til kønsdiskussionen. Den historiske politisering af køns-spørgsmålet,og ikke mindst den fornyede luft denne fik i 1970erne, betyder også, at alle defire ovennævnte begrundelse for øget sociodemografisk repræsentativitet harværet formuleret specifikt i forhold til kønsvariablen, og at der således har væ-ret argumenteret i hvert fald teoretisk for en øget inkludering af kvinder ikommunalbestyrelserne. Den anden forudsætning for at beskæftige sig medkønsvariablen, nemlig at der skal eksistere en underrepræsentation af i dettetilfælde kvinder, er så sandelig også opfyldt, og ikke mindst det faktum, at ud-viklingen i andelen af kvinder har gået forholdsvis langsomt, har ført til en delSide 97 af 147

frustration i de kredse, der politisk set kæmper for øget ligestilling mellemkønnene.I figur 3.1 er først den aktuelle kønsfordeling blandt opstillede kandida-ter og indvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer ved det seneste kommunal-valg i 2005 opgjort og sammenlignet med kønsfordelingen i befolkningen.Som det ses af figur 3.1, udgør kvinderne i dag 30 pct. af kandi-daterne ved valget og 27 pct. af gruppen af kommunalpolitikere i Danmark, enandel der langtfra står mål med kvindernes andel af befolkningen, hvor de ud-gør 51 pct. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor der er denne skævhedpå kønsdimensionen i dansk kommunalpolitik. Selv om problemstillingen harværet analyseret tidligere (Bentzon, 1981; Kjær, 1999,2007; Bach 2005), ogselv om der er kommet forskellige bud på forklaringer, er der endnu ikke fun-det et præcist og endeligt svar. En af de måder, hvorpå man kan nærme sigproblemstillingen, er at tage udgangspunkt i en generel politisk rekrutterings-model, hvor udvælgelsen af politikere opdeles i en række faser (for eksempelmobiliserings-, nominations- og valgfasen), som skal gennemløbes, og hvor derundervejs sies flere og flere fra (Czudnowski 1975). Man kan så se, hvor i pro-cessen det ”går galt” for kvinderne (Norris & Lovenduski 1995).

I Danmark er der et klart mønster i den måde, hvorpå kvindeandelen udviklersig. Mens der i befolkningen som sagt er 51 pct. kvinder, er der blandt opstil-lingsvillige vælgere 41 pct. (Kjær, 2007: 143), blandt kandidater som sagt 30pct., blandt indvalgte 27 pct. og blandt borgmestre faktisk kun 7 pct. (Kjær,2007: 143). I takt med at vi bevæger os fremad i den kommunalpolitiske rekrut-teringsproces, og opad i det kommunalpolitiske magthierarki, bliver kvindean-delen altså lavere og lavere. Det er helt i overensstemmelse med tidligere un-dersøgelser i eksempelvis Norge, hvor det er konkluderet, at “jo mere makt,desto færre kvinner” (Hellevik og Skard 1985: 31), og Danmark, hvor det ervist, at ”jo tættere vi kommer på magtens tinder, desto koldere bliver der forkvinderne” (Kjær 2001: 75).En stor del af skævheden opstår altså i forbindelse med opstil-lingen af kandidater ved kommunalvalgene, hvor en del af forklaringen lader tilat være kvindernes lavere ønske om at stille op (41 pct. kvinder blandt de op-stillingsvillige) og de lokale partiforeningers tendens til at opstille færre kvin-der end mænd (30 pct. blandt kandidaterne). Netop partiforeningernes rolle harder i den udenlandske litteratur været stor fokus på – er det i de ofte mandsdo-Side 99 af 147

minerede partiforeninger og ikke mindst blandt disses formænd og kandidatud-valg, at kvinderne på grund af deres køn bliver sorteret fra i udvælgelsespro-cessen?I en undersøgelse af formændene for de lokale partiforeningerfra 1993 fremkom der i den henseende en række klare konklusioner. Partifor-eningsformændene er meget fokuserede på og interesserede i at præsentere enså ”bred” kandidatliste som muligt, herunder også en liste med en så ligeligkønsfordeling som muligt (Kjær, 2000). Partiforeningsformændene er imidler-tid meget fokuserede på at skabe bredde på en lang række variable som alder,erhverv, hvor i kommunen kandidaten bor osv., så når der skal søges kandida-ter, er der altså flere hensyn i spil. Dette betyder også, at partiforeningsfor-mændene ikke nødvendigvis skal have 50 pct. kvinder på listen, for at de ertilfredse, allerede ved ca. 30 pct. begynder mange af dem at vende opmærk-somheden mod andre underrepræsenterede grupper og forsøger at finde en ungkandidat, en privat ansat kandidat eller en kandidat fra en del af kommunen,hvor man endnu ikke har kandidater fra (Kjær, 2000). Denne stillen-sig-tilfredsmed mindre end 50 pct. illustreres af figur 3.2.Figur 3.2: Andel af partiforeningsformænd, som syntes at deres ønske om enkønsmæssig afbalanceret liste blev opfyldtaved kommunalvalget i 1993,bopdeltefter hvor stor andel af listens kandidater, som var kvinder.

Men faktisk er der kvinder nok på kandidatlisterne til, at vælgere kunne hævekvindeandelen ved at foretrække kvindelige kandidater og/eller ved at ladeandre forhold ved kandidaterne træde i baggrunden, hvis de virkelig ville. Vedvalget i 2005 var der flere kvindelige kandidater, end der var pladser til besæt-telse, så man kunne nemt have opnået en meget høj kvindeandel. Selv om mantager hensyn til, at de kvindelige kandidater ikke er fordelt ligeligt på de enkel-te kommuner, så er der så få kommuner, hvor man ikke ville kunne fylde helekommunalbestyrelsen med kvinder, at en samlet kvindeandel på 99 pct. stadighavde været inden for rækkevidde. Også hvis der tages højde for, at de kvinde-lige kandidater ikke er fordelt ligeligt på de forskellige lister, er det teoretisk setmuligt at hæve kvindeandelen betydeligt: Selv om mandatfordelingen mellempartierne havde været den samme, men man havde besat så mange af pladsernemed kvinder, som man havde kvindelige kandidater på listen til, kunne manhave opnået en samlet kvindeandel på hele 74 pct. Og selv under den restriktiveforudsætning, at man på hver liste kun tog valgte kvinder, indtil halvdelen aflistens pladser var besat, og derefter mænd, ville det være muligt at nå en sam-let kvindeandel på 48 pct.iForklaringen på den lave kvindeandel kan også være, at noglepartier klarer sig relativt godt ved valgene, samtidig med at de har opstilletmeget få kvinder. Adskillige studier viser, at venstreorienterede partier harrelativt flere kvindelige politikere end partier af borgerlig observans. En sådansammenhæng ses også i dansk kommunalpolitik. Hvis man rangordner partier-ne (fra høj til lav) efter kvindeandel blandt deres kommunalpolitikere, bliverrækkefølgen: Enhedslisten (37,5 pct.), SF (34,0 pct.), Socialdemokratiet (30,7pct.), Det Radikale Venstre (27,9 pct.), Det Konservative Folkeparti (27,6 pct.),Venstre (23,6 pct.) og Dansk Folkeparti (22,4 pct.), dvs. en rækkefølge, dersvarer meget godt til en traditionel venstre-højre skala.iiTil trods for, at kvin-deandelen således er højere, jo længere man kommer mod venstre, kan detteimidlertid ikke forklare kvindernes underrepræsentation (ingen af partierne eroppe i nærheden af en ligelig fordeling), og da slet ikke, at andelen fortsat erforholdsvis lille (de tre partier med størst kvindeandel gik pænt frem ved valgeti 2005).Selv om kvindeandelen på vejen fra vælgere til politikere faldermindst, når man bevæger sig fra kandidater til valgte, er det alligevel en udvik-ling, der skal ses nærmere på i det følgende. I denne fase er de to væsentligeaktører i udvælgelsesprocessen, de politiske partier (gennem den rækkefølge deSide 101 af 147

opstiller kandidaterne i) og vælgerne (gennem deres personlige stemmeafgiv-ning), begge ”på spil”. Derfor er det muligt at vurdere, hvorfor relativt færrekvinder end mænd ”overlever” valgfasen (Kjær 1997). Diskriminerer de toaktører kvinderne, og er der i så fald tale om positiv eller negativ diskriminati-on?I tabel 3.1 vurderes såvel partiernes som vælgernes indflydelsepå kvindeandelen. Konklusionen er den samme for partierne og for vælgerne,nemlig 1) at der kun er små forskelle i måden, kvinder og mænd behandles på,2) at kvinderne umiddelbart diskrimineres positivt, og 3) at kvinderne faktiskdiskrimineres negativt, hvis analysen specificeres til at omhandle de væsentligeog udslagsgivende kampe kandidaterne imellem.At denne konklusion dækker partiernes opstillingsadfærd frem-går af de første to rækker i tabel 3.1. Kvinderne opstilles i lidt højere grad endmændene på listens øverste halvdel, dvs. de ser ud til at blive hjulpet en lillesmule på vej af de opstillende organisationer. Det ses imidlertid også, at hvisman definerer de øverste pladser ikke bare som den øverste halvdel, men i ste-det som den (mindre) andel, der svarer til det antal mandater, som partiet op-når,iiiså klarer kvinderne sig en anelse dårligere end mændene.Det samme gælder for så vidt angår vælgernes behandling afkandidater af de to køn. Umiddelbart viser tabel 3.1, at kvinderne i lidt højeregrad end mændene stemmes op ad listerne: Vælgerne forbedrer gennem derespersonlige stemmeafgivning kvindernes placering inden for listens hierarki,dvs. der foregår en positiv diskrimination af kvinderne i valgfasen. Imidlertidafslører den nederste del af tabel 3.1, at det ikke har den store effekt: Resultatetaf den personlige stemmeafgivning er nemlig, at mændene ”forfremmes” enanelse på listerne. Forklaringen på denne tendens, som tilsyneladende peger iforskellige retninger, er, at mange af de kvinder, som får en positiv særbehand-ling, ikke kan bruge den til så meget andet end at styrke selvtilliden. Det ernemlig mændene, der har relativt mest ud af at blive hjulpet så meget af denpersonlige stemmeafgivning, at man kan blive valgt fra en ellers lav listeplace-ring (Kjær 2007).Såvel partierne som vælgerne lader således til at være relativtvenligt indstillet over for kvinderne – undtagen når det betyder noget, hvor detil gengæld er mere venligt indstillet over for mændene. For at vurdere, omdenne afgørende negative diskrimination af kvinderne er stærkest hos partierneeller hos vælgerne, er det også beregnet hvilke kvindeandele, der ville frem-

Noter:aSom øverste pladser er medregnet den øverste halvdel af listen, mens de nederste pladserer den nederste halvdel. På lister med et ulige antal kandidater er den midterste plads regnet tilden nederste halvdel.bSom valggivende pladser er henregnet de listeplaceringer, der har etnummer mindre end eller lig med det antal mandater, som listen opnåede. Hvis en liste fik tomandater, er det således kandidaterne med listeplacering 1 og 2, der har stået på en valggivendeplads, mens resten ikke har.cKandidater, som har fået en højere placering på en liste over kandi-daternes opnåede personlige stemmetal end vedkommendes placering på opstillingslisten, harbevæget sig op ad listen, mens de, der har fået en lavere placering, har bevæget sig nedad. Iparenteserne er vist resultaterne af en beregning uden spidskandidaterne (som jo ikke har mulig-hed for at bevæge sig op ad listen).dHenregnet som listespringere (sprængte listen) er kandida-ter, som ved hjælp af deres personlige stemmer kom ind på en valggivende plads, selv om ved-kommende var opstillet på en ikke-valggivende plads. Modsat med de kandidater, som ”blevsprunget”. Det er kandidater, der stod på en valggivende plads, men som ikke blev valgt ind, dade blev overhalet af kandidater med flere personlige stemmer. Det er simuleret, at alle listerneopstillede sideordnet (i parenteserne er inkluderet en beregning, hvor der er taget hensyn til, atnogle af listerne opstillede på partiliste).Kilde:Kjær, 2007: 147.

blev tildelt et mandat, ville kvindeandelen ikke som i kandidatmassen blive29,6 pct., men i stedet (som konsekvens af det mønster, der afdækkes i tabel3.1) 28,6 pct. Hvis derimod den personlige stemmeafgivning alene var afgø-rende, ville kvindeandelen blive 27.8. Den reelle negative diskrimination afkvinderne er altså en anelse større blandt vælgerne end blandt partierne.Analysen er andetsteds også gennemført for de to opstillings-former, partiliste og sideordnet opstilling (Kjær, 2007). Forestillingen har tiltider været den, at partilisteopstilling har påvirket kvindeandelen negativt: Manhar taget udgangspunkt i, at vælgerne diskriminerede kvinderne positivt, men atdette var skønne spildte kræfter, fordi partierne diskriminerede negativt, og atden store betydning partiernes prioritering har for mandattildelingen på lister,der opstiller på partiliste, i stedet ville medføre et fald i kvindeandelen (Bent-zon 1981: 35). Denne dynamik var dog ikke på spil i 2005, hvor både partierneog vælgerne trak kvindeandelen nedad på lister med partilisteopstilling. Det varderimod på de sideordnede lister, at kvinderne tabte mest, idet vælgerne herønskede en lavere kvindeandel (og fik det, da mandaterne på disse lister forde-les udelukkende med udgangspunkt i de personlige stemmer), end partiernegjorde i deres rangordning af kandidaterne.Som nævnt har diskussionen af kvindeandelen i kommunal-bestyrelserne ikke kun drejet sig om det absolutte niveau, men også i høj gradom udviklingen over tid. Efter et meget lavt niveau i de første år efter tildelin-gen af stemmeret og valgbarhed til kvinderne i 1908 (Dahlerup 1978), stegkvindeandelen ved hvert eneste af kommunalvalgene mellem 1937 og 1997,hvor andelen af kvinder for første gang i 60 år gik tilbage (Kjær 2001). Som detses af figur 3.3, der dækker perioden siden kommunalreformen i 1970, er kvin-deandelen stagneret, og den lille stigning ved valget i 2005 (fra 27,0 til 27,3pct.) er helt marginal.Kvindeandelen i de danske kommunalbestyrelser er såledesstagneret, hvilket har ført til at Danmark til tider omtales som et ”glasloft-land”(Dahlerup, 2009) – et land hvor kvinderne har svært ved at bryde igennem detusynlige loft, der åbenbart findes for, hvor højt de kan komme i det politiskemagthierarki, og hvor vidt de kan drive det i relation til repræsentation i politi-ske organer som eksempelvis kommunalbestyrelser.

Spørgsmålet er imidlertid, om Strukturreformen har haft nogen indflydelse pådet seneste valgs kun marginale stigning i kvindeandelen. På baggrund af enundersøgelse af dette forhold i forbindelse med den første kommunesammen-lægning – den på Bornholm – er der opstillet den hypotese, at kommunesam-menlægninger kan føre til et fald i kvindeandelen, fordi andre dimensioner vedkandidaternes kollektive profil – ikke mindst deres geogra-fiske tilhørsforhold– kan stjæle noget af opmærksomheden, og fordi en situation med færre ny-valgte politikere begrænser mulighederne for at ændre sammensætningen påvariable som køn væsentligt (Kjær, 2004).Man kunne dog også have den modsatte tese, nemlig at kommu-nesammenlægningerne kunne gå hen og blive en fordel for kvinderne, idet derer en tendens til, at kvinder klarer sig bedre ved valg i store enheder end i små(Sinkkonen 1983: 137). En række studier finder dog slet ikke nogen sammen-hæng mellem kommunestørrelse og kvindeandel (Bach 2005), ligesom de på-peger, at det måske ikke er store kommuner, men snarere mere urbane kommu-ner, der har en relativ høj kvindeandel, idet der i sådanne kommuner generelt er

en mere moderne indstilling til, hvem der eksempelvis kan bestride politiskehverv (Darcy m.fl. 1994: 47). At det er i højere grad synes at være urbaniseringend indbyggerstørrelse, der har en effekt på andelen af kvinder, bekræftes af, atkvindeandelen i 2005 kun har en korrelation med indbyggertallet på 0.07, menskorrelationen med urbaniseringsgrad er 0.41.ivKommunesammenlægningerskulle derfor ikke i sig selv kunne have en positiv effekt på kvindeandelen.Når kvindeandelen alligevel steg en anelse i 2005, er forklarin-gen, at mens der var 239 kommuner, der blev lagt sammen til 66 nye kommu-ner (sammenlægningskommuner), var der 32 kommuner, som ikke blev lagtsammen (fortsætterkommuner). Som tabel 3.2 viser, steg kvindeandelen nemligi fortsætterkommunerne, mens den faldt i sammenlægnings-kommunerne.vSelv om der ikke er tale om et fuldstændigt naturligt eksperiment, peger tabel3.2 i retning af, at det er selve sammenlægningen, som har fået kvindeandelentil ved valget at holde sig på det hidtidige niveau. Den stagnation i andelen afkvindelige kommunalpolitikere, der i figur 3.3 ses for perioden efter 1997,beskriver således også udmærket situationen efter kommunalvalget i 2005. Varder ikke kommet en kommunalreform på tværs –hvor afspejlingen af politiker-nes geografiske tilhørsforhold (hvilken af de gamle kommuner bor de i) kom tilat betyde meget – tyder tabel 3.3 imidlertid på, at det havde været muligt atbryde stagnationen og vende tilbage til det kendte mønster med små, men jæv-ne stigninger i kvindeandelen.Tabel 3.2: Kvindeandelen blandt kandidater og indvalgte politikere ved kom-munalvalgene i 2001 og 2005 opdelt efter om kommunen indgår i en kommune-sammenlægning eller ej. Pct.Fortsætter-Sammenlægnings-I altkommunerkommuner2001KandidaterKom. politike-re2005KandidaterKom. politike-re31,133,128,125,928,727,0

Det må konkluderes, at både valgfasens og kommunesammenlægningerneseffekt på andelen af kvindelige kommunalpolitikere er ret beskeden. Baggrun-den for den markante underrepræsentation af kvinderne må derfor især henfø-res til tidlige faser i den politiske rekrutteringsproces, og forklaringen – såupræcis den end er – må især findes i mere generelle sam-fundsmæssige for-hold vedrørende kønnenes ligestilling.Som allerede nævnt er netop kønsvariablen en af de variable, hvor derfindes oplysninger om fordelingen blandt kommunalpolitikere for en rækkeandre lande, og hvor det derfor bliver muligt at foretage en international sam-menligning. I tabel 3.3 er kvindeandelen således opgjort for de 27 EU-landesamt Norge og Island, og selvom det generelle mønster er, at kvinderne i allelandene er i mindretal i kommunalbestyrelserne, så viser tabellen også, at der erforskelle i graden af underrepræsentation.Tabel 3.3 viser med tydelighed, at Danmark – modsat de andrenordiske lande, som alle er at finde i toppen af listen – indtager en placeringmidt i feltet. Det er lande som Litauen, Ungarn, Holland og Tjekkiet, som viligner mest på denne dimension, og ikke de nordiske lande, som med kvinde-andele på fra 36-42 pct. som sagt alle ligger i toppen af listen.Tabel 3.3. Andel kvinder blandt kommunalpolitikere i de 27 EU-lande (samtNorge og Island) ved det seneste kommunalvalg.Placering:12345678910111213141516171819Land:SpanienSverigeLetland(Norge)(Island)FinlandBelgienFrankrigEstlandBulgarienEnglandLitauenUngarnDanmarkHollandTjekkietTysklandSlovenienPolenLuxemborgCypern% kvindelige kommunalpolitikere:46*42*4238*36*3633*33*30302929282726252422*212120

4. UDDANNELSEI modsætning til kønsvariablen, eksisterer der i relation til dette afsnits varia-bel, uddannelse, ikke den store forskning i relation til dansk kommunalpolitik.Uddannelse er ellers en klassisk variabel i relation til afspejlingsproblematik-ken, idet det historisk set har været diskuteret, om ikke netop en vis formelskoleuddannelse kunne være at foretrække blandt politikerne, idet der jo ikkefindes en uddannelse som politiker, og at de derfor skal have fået deres kompe-tencer til at gennemskue informationer, argumentere og formulere sig andet-steds fra. Omvendt er det også netop i relation til uddannelsesvariablen, at derhar været størst frygt for politiske forsamlinger, der ikke lignede vælgerbefolk-ningen, idet en intellektualisering af den politiske elite jo netop kunne væremed til ikke bare at ekspertificere politikken, men jo også derigennem i realite-ten være med til at udelukke den mindre bogligt uddannede del af befolkningen

fra den politiske diskussion og dermed i sidste ende fra indflydelsen på (lo-kal)samfundets udvikling.Det skal hævdes, at en af årsagerne til, at uddannelsesvariablen ikke harfyldt mere i forskningen eller for den sags skyld i den offentlige debat er denhelt simple, at der ikke har eksisteret tilstrækkeligt præcise opgørelser overfordelingen på denne variabel. Således har kommunalpolitikernes uddannelses-baggrund ikke systematisk været afrapporteret i den officielle valgstatistik (sedog Kjær, 2000 for et surveybaseret estimat). I forbindelse med udarbejdelsenaf dette notat er der imidlertid blevet foretaget en specialkørsel af DanmarksStatistik, hvorfor det nu i figur 4.1 er muligt at sammenligne uddannelsesni-veauet i gruppen af opstillede kandidater og indvalgte kommunalpolitikere medden tilsvarende fordeling i vælger-befolkningen.Figur 4.1: Uddannelsesfordelingen blandt vælgerbefolkningen, opstillede kan-didater og indvalgte kommunalpolitikere ved kommunalvalget den 15. novem-ber 2005. Procent.50VælgerbefolkningKandidaterKommunalpolitikere

dannelse er stort set identisk med den tilsvarende andel i befolkningen. Tilgengæld er der væsentlig færre af kommunalpolitikerne, der ”kun” har engrundskoleuddannelses end blandt befolkningen (14 vs. 33 pct.), og det er envæsentlig højere andel af kommunalpolitikerne, der har en kortere eller langvideregående uddannelse, end hvad man finder i vælgerbefolkningen – hele 47pct. af de valgte kommunalpolitikere har en uddannelse ud over det gymnasialeniveau, hvilket kun gælder 24 pct. af befolkningen. Det kan således konklude-res, at kommunalpolitikerne er væsentlig bedre uddannet end befolkningen.Omvendt skal det jo også noteres, at dette ikke er ensbetydende med, at manabsolut skal have en kortere videregående uddannelse eller endog en akademiskaf slagsen for at kunne blive indvalgt i en dansk kommunalbestyrelse – hele 46pct. af kommunalpolitikerne har ikke en studentereksamen.Det kan overvejes om Strukturreformen og de større sammenlagtekommuner giver anledning til en udbygning af denne tendens til mere velud-dannede kommunalpolitikere end deres vælgere. I de 66 kommuner, som vedreformen blev dannet ved sammensmeltning af 239 af de gamle mindre kom-muner, kunne man forestille sig en tendens til, at den allerede nævnte hårderekonkurrencesituation ville begunstige de mere veluddannede, idet uddannelseallerede har vist sig at være en fordel i kampen om at komme igennem denkommunalpolitiske rekrutteringsproces. Den hårdere konkurrence som følgeraf, at der kæmpes om færre pladser, må forventes at favorisere allerede overre-præsenterede grupper og udbygge deres overrepræsentation. Den retorik, der iforbindelse med tilblivelsen af reformen blev fremført omkring mere fagligbæredygtighed og øget professionalisering, kan også i sig selv have givet develuddannede en fordel ved det første valg til de nye kommuners kommunalbe-styrelser, idet det klassiske argument for vel-uddannede kommunalpolitikere(nemlig at de skal kunne følge og matche embedsapparatet), da må have endnustørre vægt.Det er naturligvis vanskeligere at vurdere reformens betydning for ud-dannelsesfordelingen end for alders- og kønsfordelingen, da vi ikke på sammemåde har sammenlignelige data over tid. Vi har imidlertid, som vist i figur 4.2data fra det seneste valg inden reformen (2001) og det første efter (2005).vii

bejdelsen af dette notat været muligt at få adgang til en specialkørsel foretagetaf Danmarks Statistik, og derfor kan det i figur 5.1 opgøres, hvorledes kommu-nalpolitikernes beskæftigelsesmæssige situation ser ud i forhold til vælgerbe-folkningens ditto.Figur 5.1 viser tydeligt, at heller ikke i relation til beskæftigel-sessituation afspejler de opstillede kandidater og slet ikke de indvalgte kom-munalpolitikerne de vælgere, som har valgt dem. Som forventet er der en un-derrepræsentation af privat ansatte og en overrepræsentation af selvstændige ogikke mindst af offentligt ansatte. Hvor 22 pct. af den samlede vælgerbefolkning(altså ikke kun dem i beskæftigelse) er offentligt ansatte, gælder dette for ikkemindre 58 pct. af kommunalpolitikerne.Der eksisterer ikke undersøgelser, der viser, hvorfor det forholder sigsåledes, men en af de traditionelle, om end mere spekulative, forklaringer gårpå, at deltagelse i kommunalpolitik og muligheden for at kombinere en kom-munalpolitisk engagement på eksempelvis 15 timer om ugen med et fuldtidsjob(samt eventuel familie og fritidsinteresser) afhænger noget af, hvor fleksibeltens erhvervsarbejde er. Er man offentlig ansat som eksempelvis skolelærereller selvstændig eksempelvis som landmand, har man måske en bedre mulig-hed for at planlægge dele af sin arbejdstid selv, end hvis man er eksportchauf-før eller bankassistent, hvor det måske ikke i alle tilfælde kan lade sig gøre ligeat tage et møde først på eftermiddagen med kort varsel. Uden at det som sagt erundersøgt systematisk, vil forventningen være, at måden hvorpå kombinationenaf et civilt fuldtidsjob og et kommunalpolitisk fritidshverv i praksis løses af denenkelte kommunalpolitiker og vedkom-mendes arbejdsplads er ganske forskel-lig. Men det virker sandsynligt, at overrepræsentationen af selvstændige ogoffentligt ansatte kan have noget at gøre med den høje grad af fleksibilitet, somi hvert fald visse jobgrupper inden for disse sektorer kan have.Det er imidlertid også vanskeligt at forestille sig, at fleksibilite-ten skulle være den eneste forklaring. Der kan være forskelle i, hvordan offent-lige og private arbejdsgivere ser på medarbejderes kommunalpolitiske arbejde– forskelle som måske også kan gå mellem store og små virksomheder. Og derkan også være årsager, der har at gøre med en lang tradition for, at man typiskhar vendt sig mod eksempelvis skolelærerne, når man skulle finde én der kunnevaretage lokalsamfundets interesser.I relation til fordelingen i figur 5.1 er det i øvrigt værd at hæftesig ved, at der også i danske kommunalbestyrelser er en væsentlig under-

6. SAMMENLIGNING AF DE FIRE VARIABLEFormålet med dette afsnit er at gå på tværs af afsnit 2-5, hvor de fire variablealder, køn, uddannelse og beskæftigelse, er analyseret hver for sig, og vurderepå hvilke af de fire variable kommunalpolitikerne er længst fra/tættest på atafspejle befolkningen samt på hvilke af variablene, der mellem valgene 2001og 2005 har været de største ændringer (som så måske kan tilskrives Struktur-reformen).I tabel 6.1 er fordelingen på de fire variable for henholdsvis vælgerbe-folkningen og kommunalpolitikerne opsummeret for valgene 2001 og 2005.Derudover er der for hver sociodemografisk gruppe (og for hvert af de to valg)beregnet et såkaldt repræsentativitetsindeks, som viser i hvor høj grad kommu-nalpolitikerne afspejler vælgerbefolkningen. Indekset har en værdi på 100 vedfuld afspejling – jo mere det er under 100 desto mere under-repræsenteret ergruppen, jo mere det er over 100 desto mere over-repræsenteret er gruppen. Forat kunne vurdere ændringerne i dette indeks er differencen i indekset mellem deto år – igen for hver af de forskellige grupper – også beregnet.

Der kan drages to konklusioner på baggrund af tabel 6.1. For detførste kan det ses af den sjette talsøjle fra venstre (Repræsentativitetsindeks2005), på hvilke variable dagens kommunalpolitikere er mest over- og under-repræsenterede i forhold til i vælgerbefolkningen. For det andet kan det ses afden yderste højre talsøjle, på hvilke variable over- og under-repræsentationenhar udviklet sig mest fra 2001 til 2005 (når der samtidig kontrolleres for even-tuelle ændringer i vælgerbefolkningens sammensætning).Ser vi først på den aktuelle situation, så har den traditionelleopmærksomhed som nævnt indledningsvist været rettet mod de få unge, de fåkvinder og de få privat ansatte i kommunalbestyrelserne. Hvis man i stedet serisoleret på, hvilke grupper der er mest underrepræsenterede, viser tabel 6.1, atdet rent faktisk er grupperne, ”ude af erhverv”, ”ældre” og ”folkeskole somhøjeste uddannelse”, der i nævnte rækkefølge skulle have været størst fokus på.Men ellers bekræfter tabel 6.1 jo de hidtidige diskussioner: Der er i de danskekommunalbestyrelser en relativ overrepræsentation af især mid-aldrende,mænd, højtuddannede og folk i beskæftigelse (særligt offentligt ansatte ogselvstændige).Studeres ændringerne mellem de to seneste valg fra 2001 til2005, viser tabel 6.1, at den manglende afspejling i relation til alder og køn erblevet marginalt mindre. Til gengæld er skævhederne i relation til uddannel-sesniveau blevet større – der er kommet relativt færre kun med folkeskoleud-dannelse og en del flere akademikere. I relation til beskæftigelse er billedet lidtmere mudret, idet der er sket et fald i de selvstændiges overrepræsentation mensamtidig en stigning i de offentlige ansattes ditto – og dette er suppleret af øgetunderrepræsentation af privatansatte og folk ude af erhverv samt et fald i dearbejdsløses underrepræsentation.

7. KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGERDette notat tager, jf. afsnit 1, udgangspunkt i, at diskussionen af sammensæt-ningen af de danske kommunalbestyrelser på sociodemografiske variable somalder, køn, uddannelse og beskæftigelse er og bør være en tilbagevendendebegivenhed. Når vi indenfor rammerne af det repræsentative demokrati så klartligger en række autoritative beslutninger med indflydelse på vores hverdag ihænderne på nogle meget få personer, så må det være sundt engang imellem atreflektere over, hvem disse personer er, og om de snævre politiske forsamlingerer sammensat ”rigtigt”. Når dette er sagt, skal det imidlertid også pointeres, atden ofte anvendte argumentationskæde i den del af det lokaldemokratiske ser-vicecheck, som omhandler kommunalpolitikernes sociodemografi, er nogetforsimplet. Det er ikke nødvendigvis nok at have som implicit antagelse, at enperfekt afspejling er målet, at påstå at dagens situation peger på de unge, kvin-derne og de privat ansatte som de hårdest ramte grupper og derefter lægge optil, at der tages landspolitiske initiativer for at øge disse gruppers repræsentati-on. Disse tre led i argumentationskæden bør, jf. afsnit 1, være suppleret medhenholdsvis yderligere teoretiske overvejelser, yderligere empirisk materiale ogyderligere politiske overvejelser. De afsluttende bemærkninger i relation tilhvert af de tre led skal være:Ad 1) Kommunalpolitikere bør afspejle vælgerne sociodemografisk setDenne forudsætning mangler for nuværende helt klart såvel normativ diskussi-on som forskningsmæssig granskning. For så vidt angår den normative debat,så befinder denne sig ikke nødvendigvis på et stade, hvor ønsket om sociode-mografisk afspejling kan antages at have fuld opbakning på alle dimensioner.Er det nødvendigvis alle, som mener, at der skal være fuld ligestilling mellemkønnene i kommunalpolitik? Selvom notatets forfatter måske har haft dette somSide 117 af 147

implicit udgangspunkt i nogle af de refererede publikationer, er dette jo ikkeensbetydende med, at der i den danske befolkning er fuldstædig enighed omdette synspunkt. Eller sagt anderledes, hvis ønsket om fuld ligestilling var såudbredt, hvorfor benytter vælgerne sig så ikke af den mulighed, de har gennemderes personlige stemmeafgivning, til at hæve andelen af kvindelige kommu-nalpolitikere, når de stemmer ved kommunalvalgene? Og har vi øvrigt generelti det danske samfund en så fuldstændig kønsmæssig ligestilling i familielivet,på arbejdspladserne, i det offentlige rum etc., at vi kan gå ud fra, at alle ønskerfuld ligestilling mellem kønnene også i kommunalpolitik?En anden væsentlig normativ diskussion, som til stadighed må føres,angår hvilke variable, der skal fokuseres på. Det har efterhånden vist sig, atman i debatten har indkredset alder, køn og erhverv som de væsentligste fokus-punkter, og det er jo udmærket med en sådan afgrænsning. Ikke mindst situati-onen omkring det første kommunalvalg efter den nye kommunestruktur i 2005viste imidlertid med al ønskelig tydelighed, at en sådan nødvendig short-listover variable, der skal tildeles opmærksomhed, ikke må blive for statisk. I denye sammenlagte kommuner var det nemlig mange steder pludselig kandida-ternes bopæl, der blev det helt afgørende sociodemografiske karakteristika. Detvar pludselig, hvilke af de gamle kommuner, de enkelte kandidater kom fra, derblev den politisk vigtigste sociodemografiske variabel, idet det for mange væl-gere blev vigtigt at have en repræsentant i den nye kommunalbestyrelse, somkunne repræsentere deres lokalområde i den første valgperiode, hvor den nyestore kommune skulle skabes, og eksempelvis beslutninger om rådhusplacerin-ger og skolelukninger skulle træffes. I en undersøgelse er det vist, at mens der ide ikke-sammenlagte kommuner ved valget i 2005 var lige mange vælgere, deri deres personlige stemmeafgivning havde geografi og køn som vigtigste motiv,så var det i de sammenlagte kommuner 38 pct., der lagde størst vægt på geogra-fien og kun 8 pct. på kønnet (Kjær, 2007: 157).Men også i relation til de variable, der fortsat er klassiske i di-skussionen, kan der være brug for lige at spidse den normative diskussion ogargumentation en anelse. Hvori ligger eksempelvis selvfølgeligheden i, at det eret større demokratisk problem, at der mangler unge i kommunal-bestyrelserne,end at der mangler ældre? Og hvorfor er det nu lige, at det er mere problema-tisk, at der er for få privat ansatte i kommunalbestyrelserne i forhold til i be-folkningen, end at der er for få mennesker med i kommunal-politik, der er heltuden for arbejdsmarkedet? Begrundelserne er der muligvis, men de kunne i så

fald godt luftes lidt oftere, så det udprægede fokus på at hæve andelen af unge,kvinder og privat ansatte ikke tages alt for givet.Men som sagt mangler der også forskningsmæssig granskning,der kan understøtte og udfordre den løbende normative debat om afspejlings-ønsket. Der er i afsnit 1 opstillet fire argumenter for en høj grad af afspejling(aggregerings-, deliberations-, stil-, og legitimitetsargumentet), men det storeproblem i den sammenhæng er som sagt, at vi ved utroligt lidt om, hvorvidt derer kød på disse argumenter i relation til dansk kommunalpolitik anno 2009.Tidligere forsøg på at vise, at kommunalpolitikernes sociodemografi skullehave indflydelse på deres holdninger og måde at drive politik på, har ikke givetde store resultater, og det deliberationsargument, som tillægges stor vægt i deninternationale litteratur, er ikke rigtigt blevet undersøgt herhjemme endnu. Kortog godt så mangler forskerne at lægge ”the smoking gun” på bordet, og visehvad det betyder for den kommunale politik, om der sidder få eller mange un-ge, kvinder, akademikere, landmænd osv. i byrådssalen. Denne mangel er ikkenødvendigvis noget, kommunalforskningen er stolte af, men det er vigtigt atihukomme denne mangel på fakta, når den mere normative diskussion af af-spejlingsproblematikken føres.Ad 2) Kommunalpolitikerne afspejler i dag ikke vælgerne sociodemografiskPå baggrund af det i notatet præsenterede datamateriale kan det klart konklude-res, at kommunalbestyrelserne ikke er sammensat på samme måde som befolk-ningen i relation til variablene alder, køn, uddannelse og beskæftigelse. Forførste gang kan der fremlægges helt præcise tal for hele populationen på alle defire variable, og det kan vises, at kommunalpolitikerne er mere midaldrende, ihøjere grad mænd, højere uddannede og i højere grad i beskæftigelse (igen ihøjere grad selvstændige og privat ansatte) end vælgerbefolkningen som hel-hed.Særligt fokus har der i notatet været på, om Strukturreformen eventuelthar haft betydning for afspejlingssituationen og i givet fald hvilken. Konklusi-onen er, at der ikke kan observeres væsentlige ændringer i kommunalpolitiker-nes sociodemografiske sammensætning fra det sidste valg med den gamlekommunestruktur i 2001 til det første valg med den nye kommunestruktur i2005. Der er kommet marginalt flere midaldrende, kvinder, akademikere ogoffentligt ansatte, men ændringerne er ganske beskedne. Man kan måske lige-frem sige, at hvis Strukturreformen endelig har haft en indvirkning på den so-ciodemografiske sammensætning i relation til de fire inkluderede variable, såSide 119 af 147

har det været i konserverende retning. Hermed menes, at der var to særtræk veddet første kommunalvalg i den nye struktur i 2005, som kan have været med tilat hindre væsentlige ændringer i kommunalpolitikernes kollektive sociodemo-grafiske profil. For det første betød de færre pladser i kommunalbestyrelserne,jf. ovenfor, at der kom færre nye politikere ind end sædvanligt, og dette vil joalt andet lige være med til at fastholde den eksisterende fordeling.For det andet betød kommunesammenlægningerne som sagt, atder kom et udpræget fokus på en helt femte sociodemografisk variabel, nemlighvor politikerne geografisk boede. I den offentlige debat op til valget blev dertalt ganske meget om, hvordan sammensætningen af kommunalbestyrelserne ide 66 nye sammenlagte kommuner ville blive i relation til, hvilken af de gamlekommuner de boede i og måske derfor også skelede lidt ekstra til, når de man-ge og komplicerede beslutninger om den nye kommunes indretning skulle ta-ges. Der lå på mange måder også en del symbolik i, hvor politikerne kom fra.Hvis en nye kommune skal opbygges af politikere jævnt fordelt fra de gamlekommuner, kunne det indikere såvel ligeværdighed som lige indflydelse ogansvar, mens en kommunalbestyrelse domineret af politikere fra den største afkommunerne kunne sende signaler om, at de mindre kommuner i højere gradville blive opslugt af den største. At geografien betød meget kan også ses af detfaktum, at der helt ekstraordinært blev åbnet op for, at der kunne stå andet påstemmesedlerne end parti og navn, idet partierne i sammenlægningskommu-nerne også kunne opføre, hvor den enkelte kandidat kom fra (Bekendtgørelse657) – hele 52 pct. af listerne benyttede sig af denne mulighed (Kjær, 2007:152). Mest interessant er det imidlertid i denne sammenhæng, at frygten for, atrepræsentanter fra de store af de gamle kommuner ville komme til at dominerede nye kommunalbestyrelser, blev gjort til skamme. Hvis man i hver af de 66sammenlagte skelner mellem den befolkningsmæssigt største af de gamlekommuner og resten af kommunerne i sammenlægningen, så viser det sig, at 46pct. af de valgte kommunalpolitikere kom fra den største af de gamle kommu-ner i sammenlægningen, mens dette rent faktisk gjaldt for hele 55 pct. af væl-gerbefolkningen (Kjær, 2007: 154).Som nævnt i afsnit 3 var den stort set uændrede kønsfordelingfra valget i 2001 til 2005 et produkt af en beskeden tilbagegang i kvindeande-len i de sammenlagte kommuner og en beskeden fremgang i kvindeandelen i defortsættende kommuner. Det er naturligvis ikke til at vide, hvordan udviklingenville have været uden en reform, men et kvalificeret gæt må være, at der villehave været lagt op til en beskeden stigning også i de sammenlagte kommuner,Side 120 af 147

hvis ikke der var kommet en Strukturreform med betragtelig fokus på kandida-ternes geografiske tilhørsforhold.Eksemplet med den megen fokus på geografien i 2005 og resul-tatet, hvor repræsentanterne for de mindre kommuner som ellers frygtet ikkeblev underrepræsenteret, kan hævdes at illustrere to ting. For det første, at derer kamp om opmærksomheden, og at det er vanskeligt at fokusere en opmærk-somhed og en indsats på alt for mange variable på én gang. Da politisk partitil-hørsforhold givet er den vigtigste determinant i mange vælgeres beslutning,kan det derfor have betydning, hvis en variabel som køn bliver overhalet in-denom af en variabel som geografi, og det bør give stof til eftertanke i relationtil, hvor mange variable der på samme tid kan søges ændringer i den samledefordeling på.For det andet – og dette er en væsentlig mere positivt konklusion– så det lader til, at underrepræsentation på sociodemografiske variable rentfaktisk kan undgås, hvis de vel at mærke tillægges tilstrækkelig politisk vigtig-hed og kommer i fokus. Der blev vitterligt i mange lokale partiforeninger påopstillingsmøderne og blandt mange vælgere i stemmeboksen gjort en væsent-lig indsats for at sikre, at der ikke blev valgt en relativ overvægt af politikerefra den største kommune ved dette første valg i de nye kommuner. Og dervedlykkedes det at få indvalgt en gruppe politikere uden den frygtede sociodemo-grafiske underrepræsentation og alt andet lige undgå de yderligere gnidninger,dette kunne have givet sammenlægningsprocessen og skabelsen af den nyekommune.Ad 3) Den manglende afspejling skal ”repareres”Der er som sagt i den offentlige debat til tider den opfattelse, at udvalgte socio-demografiske afspejlingsproblemer skal søges repareret. Til dette kan der me-get kort siges, at man meget let kan opnå fuldstændig sociodemografisk afspej-ling gennem initiativer fra lovgivers side. Man kan nemlig bare afskaffe detnuværende valgsystem og i stedet sammensætte kommunalbestyrelserne vedlodtrækning. På denne vis får man i gennemsnit en fuldstændig præcis afspej-ling af befolkningen ikke bare på de fire i dette notat inkluderede variable, menogså på alle andre sociodemografiske variable. Problemet er imidlertid, at manogså får en præcis afspejling på nogle af de variable, hvor man gerne vil haveen skævhed, eks. politisk interesse, ligesom man spolerer de så vigtige autorisa-tions- og ansvarligholdelsesmekanismer, der ligger i det nuværende valgsy-stem. Der er så vidt vides ingen kommuner i verden, der sammensætter deresSide 121 af 147

kommunalbestyrelser ved lodtrækning, og ideen er heller ikke her fremsat medhenblik på egentlig seriøs overvejelse. I stedet er det nævnt for at illustrere, atman rent faktisk godt kan få sociodemografisk afspejling, hvis man i øvrigt ertilstrækkeligt opsat på det, og er villig til at gå på kompromis med alle andrehensyn.En mindre radikal måde gennem lovgivning at sikre en væsent-lig bedre sociodemografisk afspejling er ved at gennemføre et kvotesystem,hvorved man eksempelvis forlods reserverede et antal af pladserne i kommu-nalbestyrelsen til unge, kvinder, privat ansatte osv. Som allerede nævnt i afsnit2 er dette noget der især i relation til repræsentationen af kvinder praktiseres iflere europæiske lande, om end det også skal siges, at den mest udbredte kvo-temekanisme stadig er mere frivillige kvoter internt i de enkelte partier. Derkører for øjeblikket en politisk diskussion i mange lande om fornuften i at ind-føre kvotesystemer, og det er nok en diskussion som også bør afsluttes i politi-ske fora. Det skal imidlertid påpeges, at den væsentligste grund til, at kvoterikke allerede er indført er, at netop kvotesystemer jo blander sig i vælgernesellers frie valg. I dansk kommunalpolitik, hvor langt størsteparten af partierne,efter at der blev åbnet op for det i 1985, anvender sideordnet opstilling, er detudelukkende vælgerne, der bestemmer hvilke af kandidaterne, der vælges. Deter ikke partiernes opstillingsrækkefølge eller begunstigelser i valglovgivningenmen helt suverænt vælgernes personlige stemmer, der er afgørende på de side-ordnede lister. Indfører man kvoter, er man nødt til at gøre op med vælgernessuverænitet i personudvælgelsen.Den væsentligste fordel i et kvotesystem er, at det virker. Man får denandel af eksempelvis kvinder, som man gennem kvoterne specificerer – effek-tiviteten er høj. Der findes også en række andre muligheder for at søge at ændrepå den sociodemografiske sammensætning, hvor man ikke fra lovgivers sideændrer på de eksisterende regler, og hvor man således ikke direkte fratagervælgerne kompetence i udvælgelsesprocessen, men karakteristisk for dissemuligheder er, at de ikke på samme måder er garanteret effektive. Man kansøge at ændre på arbejdsforholdene for det kommunalpolitiske arbejde, ogdermed måske gøre det lettere for nogle af de i dag underrepræsenterede er-hvervsgrupper at deltage. Man kan søge at ændre på indholdet i det kommunal-politiske arbejde, så det i højere grad kunne blive interessant for grupper, derellers kan være svære at rekruttere. Man kan arbejde med det image, somkommunalpolitisk arbejde har i befolkningen og dermed måske gøre nye grup-per interesserede. I takt med, at sådanne tiltag bliver mere og mere indirekte,Side 122 af 147

turde det imidlertid også være let at se, at de sandsynligvis bliver mindre ogmindre effektive.Tankerækken kan fortsættes: Tager vi eksempelvis kønsproble-matikken kan det som sagt ikke afvises, at den fortsatte kraftige underrepræsen-tation af kvinder i de danske kommunalbestyrelser kan være et resultat af, atder ikke generelt i det danske samfund er fuldstændig ligestilling, og man villederfor logisk set kunne øge kvinderepræsentationen ved at forbedre den gene-relle ligestilling kønnene imellem. Det kunne umiddelbart virke som om, at ensådan løsning kunne være at foretrække (da andre problematikker jo så ogsåville blive løst), men pointen er, at det isoleret set er en meget besværlig ”om-vej” at gå for at få flere kvinder i kommunalbestyrelserne. Der lader til at væreen omvendt proportionalitet mellem løsningsforslagenes politiske ønskværdig-hed og deres praktiske realiserbarhed og effektivitet. Vi kan meget effektivt fåeksempelvis flere kvinder med i kommunalpolitik gennem et middel som lod-trækning eller kvoter, men vi ville foretrække et middel som generel hold-ningsbearbejdelse og øget samfundsmæssig ligestilling, hvorved vi så omvendtkan være sikre på at problemet ikke løses så hurtigt og effektivt og måske lige-frem risikere, at det slet ikke løses. Dette dilemma står klart – og det står klarttilbage.På denne baggrund vil pessimisten hæfte sig ved, at de udtalte skævhe-der i den sociodemografiske repræsentativitet nok ikke er noget, vi lige fårgjort noget ved her og nu. Omvendt vil optimisten hæfte sig ved historien omgeografien ved kommunalvalget 2005. Der var som sagt i de nye kommunerstor opmærksomhed omkring at undgå en underrepræsentation af politikere frade mindre af de gamle kommuner, og ved at være opmærksomme herpå ogtillægge det stor politisk betydning lykkedes det. Hvis partier og vælgere i til-strækkelig grad ønsker en afspejling på et givent karakteristika, så lader det til,at det kan opnås.Nu blev partier og vælgere naturligvis hjulpet lidt på vej af, at der ilovgivningen blev åbnet mulighed for at signalere de enkelte kandidaters geo-grafiske tilhørsforhold på stemmesedlerne – det er jo lige før, man skal foreslå,at kandidaternes alder påføres ved det næste valg i 2009. Omvendt bliver detnok ikke nødvendigt ved kommunalvalget i november 2009 at supplere stem-mesedlerne med oplysninger om køn, for kandidaternes fornavn og dermed kønstår der jo allerede. Det virker ganske sandsynligt, ikke mindst i lyset af, at vinu begynder at sakke bagud i en europæisk sammenhæng, at der kommer for-

LITTERATUR:Bach, Tina Kjær (2005): Kvinder I kommunalpolitik”. Alborg: Aalborg Uni-versitet.Bekendtgørelse 657 – Bekendtgørelse om afholdelse af valg den 15. november2005. 29/06/2005.Bentzon, Karl-Henrik (1981): "Kommunalpolitikerne". København: Samfunds-videnskabeligt Forlag.Czudnowski, Moshe M. (1975): “Political Recruitment”. In Fred I. Greenstein,& Nelson W. Polsby: “Handbook of Political Science”. Reading: Addison-Wesley Publishing Company.Dahlerup, Drude (1978): ”Women’s Entry into Politics: The Experience of theDanish Local and General Elections 1908-20". Scandinavian Political Studies,vol. 13, pp. 139-62.Dahlerup, Drude (under udgivelse, 2009): ”Glasloft-landet”. I ”Kvinder i kom-munalpolitik 1909-2009 – festskrift for kvindevalgrettens 100-års jubilæum”.Kvinfo.Darcy, R., Susan Welch & Janet Clark (1994): “Women, Elections &Representation”. 2.ed. Lincoln: University of Nebraska Press.Dicar’s kandidatdatabase. Database med oplysninger om 11.407 kandidater vedkommunalvalget 2005. Dicar, Center for analytisk journalistik, DanmarksJournalisthøjskole.Hellevik, Ottar & Torild Skard (1985):Norske kommunestyrer - plass forkvinner?.Universitetsforlaget, Oslo.Indenrigsministeriet (1994):Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Betænkningnr. 1271.Statens Information, København.Kjær, Ulrik (1997): "Konsekvenser af den personlige stemmeafgivning". InElklit, Jørgen & Roger Buch Jensen (red.): "Kommunalvalg". Odense: OdenseUniversitetsforlag.Kjær, Ulrik (1999): “Saturation Without Parity: The Stagnating Number ofFemale Councillors in Denmark”, in Erik Beukel, Kurt Klaudi Klausen & PoulErik Mouritzen (eds.)Elites, Parties and Democracy - Festschrift for ProfessorMogens N. PedersenOdense University Press, Odense.Kjær, Ulrik (2000):Kommunalbestyrelsernes sammensætning - rekruttering ogrepræsentation i dansk kommunalpolitik.Odense Universitetsforlag, Odense.Kjær, Ulrik (2001): “Kvinder i kommunalpolitik - er grænsen nået?”.Kvinder,Køn & Forskning,vol. 10, no. 1, pp. 68-78.Kjær, Ulrik (2004): "Énø - én kommune. Politisk reorganisering på Born-holm".København: AKF Forlaget.

Kjær, Ulrik (2007): “Kommunalpolitikerne”, pp. 133-158 in Roger Buch &Jørgen Elklit (red.):Nye kommunalvalg? Kontinuitet og forandring ved valget i2005.Odense: Syddansk UniversitetsforlagKjær, Ulrik & Mogens N. Pedersen (2004): "Dedanske folketingsmedlemmer –en parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation1849-2001".Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.Minister for Ligestilling (2004): “Kvinder styrker det locale demokrati”. Kø-benhavn: Ministeriet for ligestilling.Minister for Ligestilling (2008): “Kvinder styrker det locale demokrati”.København: Ministeriet for ligestillingNorris, Pippa & Lovenduski, Lauri (1995): "Political Recruitment: Gender,Race and Class in the British Parliament". Cambridge: Cambridge UniversityPress.Sapiro, Virginia (1981): “When Are Interests Interesting? The Problem ofPolitical Representation of Women”. American Political Science Review vol.75, pp. 701-16.Sinkkonen, Sirkka (1983): “Kvinnorna i kommunalpolitiken”. I Elina Haavio-Mannilaet al.(red.): “Det uferdige demokratiet - kvinner i nordisk politikk”.Oslo: Nordisk Ministerråd.Togeby, Lise (2003): ”Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”. Aahus:Aarhus Universitetsforlag.Young, Iris Marion (1997): “Deferring Group Representation”. In Ian Shapiro& Will Kymlicka (eds.): “Nomos 39: Ethnicity and Group Rights”. New York:New York University Press.

Udvalgets hidtidige arbejdeArbejdsgruppen har tilrettelagt sit arbejde med udgangspunkt i en foreløbigdisposition for afrapporteringen til maj – se bilag 1.Der er afholdt fire møder i arbejdsgruppen. To møder er gennemført som hø-ringer. Den første med repræsentanter for partiernes centrale partiorganisatio-ner og udvalgte kommunalpolitikere. Den anden med professor Jørgen Elklit,Århus Universitet, og lektor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet. Høringerne haromhandlet følgende temaer:••••Motivation og barrierer for at gå ind i lokalpolitikRekruttering til kommunalpolitikSammensætningen i kommunalbestyrelserneArbejdsvilkår for kommunalpolitikere efter kommunalreformen

Der er indgået aftale med lektor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, om udar-bejdelse af en oversigt over forskning med relevans for udvalgets arbejde. UlrikKjær har den 12. januar 2009 afleveret et notat om kommunalpolitikernes so-ciodemografiske repræsentativitet efter strukturreformen. Notatet vil indgå iarbejdsgruppens videre arbejde.Arbejdsgruppen har haft en indledende drøftelse af spørgsmålet om vederlag tilkommunalpolitikere. Følgende temaer har været eller forventes berørt:••••Giver udviklingen i opgavemængden efter kommunalreformen anled-ning til at overveje justeringer i vederlæggelsen?Er fremtidsscenariet fritids- eller deltidspolitikere i vederlagsmæssigsammenhæng?Betyder den nuværende reguleringsordning, at der er opstået et efter-slæb i forhold til det vederlagsniveau, som blev fastlagt i 1994?Er der anledning til fremadrettet at overveje en ændret reguleringsord-ning?

Indledningsvis skal det noteres, at arbejdsgruppen har fået bekræftet, at kom-munestyret som demokratisk institution fortsat er meget stærkt i Danmark –også i et internationalt perspektiv. Den omfattende decentralisering af opgavertil det kommunale niveau og de høje stemmeprocenter ved kommunalvalgenevidner herom.Arbejdsgruppen har imidlertid noteret, at der kan være grund til at gøre en ind-sats for at sikre en mere ligelig repræsentation i forhold til køn, alder og er-hverv.For så vidt angår kvinders repræsentation i kommunalbestyrelserne ligger den-ne aktuelt på ca. 27 pct. Denne andel har været stort set uændret siden kommu-nalvalget i 1989. DK er sakket bagud i forhold til andre lande. Norge og Sveri-ge har en kvindeandel på henholdsvis 37,5 pct. og 42,3 pct., men også landesom Bulgarien (30 pct.), Frankrig (33 pct.) og Spanien (46 pct.) har en størreandel af kvinder i kommunalpolitik end Danmark.

Ligestillingsafdelingen udgav i foråret 2008 en pjece om kvinder i lokalpolitik.Den indeholder både gode råd til partiforeningerne og til de kvinder, som kun-ne gå med en lokalpolitiker gemt i maven. Pjecen, ”Kvinder styrker det lokaledemokrati”, er et godt supplement til arbejdsgruppens samlede afrapporteringom mulige tiltag til forbedring af vilkårene i kommunalpolitik.Med hensyn til alder ses en vis underrepræsentation af vælgere mellem 40 – 54år. Arbejdsgruppen har i denne forbindelse drøftet, at den nuværende ordning,hvor kandidaternes geografiske tilhørsforhold kan angives på stemmesedlen,kunne suppleres med mulighed for angivelse af alder. Det er i givet fald denenkelte kandidatliste, der selv beslutter, om alder skal angives.Erhvervsmæssigt er privatansatte underrepræsenteret, hvilket muligvis kanhænge sammen med forskelle i graden af fleksibilitet i forskellige jobs. Samletpeger dette i retning af at der fortsat er behov for en holdningsændring, hvorarbejdsgivere og arbejdskollegaer ser medarbejderes deltagelse i lokalpolitiksom positivt.Endelig finder arbejdsgruppen, at der kan være behov for et modspil i forholdtil et negativt billede, der nogle gange tegnes i offentligheden af lokalpolitik. Etbillede, hvor kommunalpolitikeres indflydelse ensidigt beskrives som stærktindskrænket, og hvor det at være kommunalpolitiker indebærer risiko for nega-tiv personlig offentlig eksponering.Arbejdsgruppen finder, at der på den baggrund kan være behov for en tværpoli-tisk indsats for at understøtte den generelle interesse for kommunalpolitik ogprocessen frem mod opstilling af kandidater til næste kommunalvalg.Følgende forslag fremlægges:1. Der tages initiativ til udarbejdelse af et indstik til udsendelse via ud-valgte dagblade op til kommunalvalget i november 2009 mhp. at un-derstøtte en høj stemmeprocent, hvor kommunalbestyrelsernes arbejdepræsenteres i en let og populær form. Og hvor hovedbudskabet er, atdet er nu, der skal vælges politikere til de lokale politiske organer medstor politisk indflydelse på vores fælles hverdagØkonomi: Distribution af et indstik i 2-3 landsdækkende aviser, 18 lo-kale og regionale dagblade og Ud at Se med DSB, koster ca. 1,5 mio.kr. Opsætning og trykning af indstikket, i ca. 1. mio. eksemplarer på 6-8 sider i 4 farver, beløber sig til ca. 1,3 mio. kr. Priserne er ekskl.moms. Samlet skønnes udgifter i størrelsesordenen 2,8 mio. kr.2. Der udarbejdes en kort folder om arbejdet i kommunalbestyrelserne,som kan stilles til rådighed for partiforeningernes rekrutteringsarbejde.Igen med en fremhævelse af at der er masser af indflydelse at søge. Atalle kan deltage – og mere offensivt pege på behovet for at flere kvin-der og flere i private erhverv søger valg.

Økonomi: En model svarende til en foldet A4 side i god kvalitet, kantrykkes i 50.000 eksemplarer for ca. 125.000 kr. Der skal yderligere på-regnes forsendelse, f.eks. til alle landets kommunalbestyrelser og parti-foreninger. Et overordnet skøn på forsendelse kunne være ca. 25.000kr. Skrivning, trykning og distribution af folderen må forventes at kun-ne tage op til 6 uger at gennemføre.3. Partierne opfordres til at sætte særlig fokus på den kønsmæssige lige-stilling i forbindelse med opstillingen af kandidater. Målet er, at flerekvinder opstilles med en højere placering på listerne end hidtil. Ar-bejdsgruppen har noteret, at ministeren for ligestilling i marts 2009 af-holder en konference med fokus på at fremme antallet af kvinder påopstillingslisterne.4. Der tages initiativ til en drøftelse med erhvervsorganisationer mv. mhp.at fremme en positiv og aktiv opbakning i virksomhederne til medar-bejderes deltagelse i lokalpolitik – evt. udarbejdelse af et fælles charterherom (mellem staten – KL – erhvervsorganisationer mv.).5. En tilkendegivelse fra regeringen og KLs side om, at der – med afsæt iarbejdsgruppens arbejde – vil ske en politisk drøftelse af vederlagenefor deltagelse i lokalpolitisk arbejde.Det bemærkes, at arbejdsgruppen er nedsat som led i økonomiaftalen mellemregeringen og KL.

Bilag 4Regneeksempler: Vederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen.Nedenfor findes fem regneeksempler på vederlæggelse (april 2009-niveau) afkommunalbestyrelsesmedlemmer på årsbasis i en række kommuner af forskel-lig størrelse. Eksemplerne er baseret på inspiration fra kommunale hjemmesi-der.Eksemplerne tager ikke højde for de eventuelle vederlag, et kommunalbestyrel-sesmedlem måtte modtage for udførelsen af andre hverv, som vedkommendeudfører efter valg eller forslag fra kommunen.Det er i eksemplerne lagt til grund, at kommunalbestyrelsen udnytter udvalgs-puljen, og at kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke har valgt at modtage erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion i det faste vederlag.Kommune 1Indbyggertal: ca. 24.000.Der er 25 medlemmer i kommunalbestyrelsen.Kommunen har 6 stående udvalg, et økonomiudvalg samt et børn og unge-udvalg efter retssikkerhedslovens § 19. Der er 5 medlemmer af de stående ud-valg, 7 medlemmer af økonomiudvalget og tre kommunalt udpegede medlem-mer af børn og unge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19.Der er truffet beslutning om at vederlægge formanden for de stående udvalgmed 20 pct. af vederlaget til borgmesteren, mens formændene for børn og un-ge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19 og Folkeoplysningsudvalget hvermodtager et vederlag på 5 pct. af borgmesterens vederlag. Der er således udnyt-tet 130 pct. af borgmestervederlaget ud af en pulje på 140 pct. af borgmester-vederlaget.Borgmestervederlag(lønramme 38)Fast vederlag til menige kommunalbesty-relsesmedlemmerTillægsvederlag til kommunalbestyrel-sesmedlemmer med børnÅrligt udvalgsvederlag pr. udvalgsmed-lem i gennemsnit pr. udvalg.(Udvalgspulje (95 % af borgmesterveder-lag): 553.797 kr. fordelt på 32 udvalgs-medlemmer).Årligt udvalgsformandsvederlag.Årligt udvalgsformandsvederlag til for-manden for hhv. børn og unge-udvalgetog Folkeoplysningsudvalget••582.944 kr.64.431 kr.12.886 kr.

Kommune 2Indbyggertal: ca. 49.700.Der er 31 medlemmer i kommunalbestyrelsen.Kommunen har 8 stående udvalg, et økonomiudvalg samt et børn og unge-udvalg efter retssikkerhedslovens § 19. Der er 5 medlemmer af de forskelligestående udvalg, 9 medlemmer af økonomiudvalget og tre kommunalt udpegedemedlemmer af børn og unge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19.Der er truffet beslutning om at vederlægge formanden for de stående udvalgmed 21,25 pct. af vederlaget til borgmesteren, mens formændene for børn ogunge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19 og Folkeoplysningsudvalgethver modtager et vederlag på 5 pct. af borgmesterens vederlag. Puljen på 180pct. af borgmestervederlaget er således udnyttet fuldt ud.Borgmestervederlag (lønramme 40).Fast vederlag til menige kommunalbesty-relsesmedlemmer.Tillægsvederlag til kommunalbestyrel-sesmedlemmer med børnÅrligt udvalgsvederlag pr. udvalgsmed-lem i gennemsnit pr. udvalg.(Udvalgspulje: (125 % af borgmesterve-derlag): 895.205 kr. fordelt på 42 ud-valgsmedlemmer).Årligt udvalgsformandsvederlag.Årligt udvalgsformandsvederlag til for-manden for hhv. børn og unge-udvalgetog Folkeoplysningsudvalget.•716.164 kr.64.431 kr.12.886 kr.

Kommune 3Indbyggertal: ca. 69.000Der er 17 medlemmer i kommunalbestyrelsen.Kommunen har 6 stående udvalg, et økonomiudvalg samt et børn og unge-udvalg efter retssikkerhedslovens § 19. Der er 7 medlemmer af de forskelligestående udvalg samt af økonomiudvalget og tre kommunalt udpegede med-lemmer af børn og unge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19.Der er truffet beslutning om at vederlægge formanden for to af de stående ud-valg med 20 pct. af vederlaget til borgmesteren, mens de øvrige fire formændmodtager 15 pct. af vederlaget til borgmesteren. Formanden for børn og unge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19 modtager et vederlag på 5 pct. afborgmesterens vederlag, mens formanden for Folkeoplysningsudvalget modta-

Kommune 4Indbyggertal: ca. 105.000Der er 31 medlemmer i kommunalbestyrelsen.Kommunen har 8 stående udvalg, et økonomiudvalg samt et børn og unge-udvalg efter retssikkerhedslovens § 19. Der er 9 medlemmer af økonomiudval-get samt af to af de stående udvalg, mens de øvrige stående udvalg har 7 med-lemmer. Der er endvidere tre kommunalt udpegede medlemmer af børn ogunge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19.Der er truffet beslutning om at vederlægge formanden for to af de stående ud-valg med 26 pct. af vederlaget til borgmesteren, mens de øvrige seks formændmodtager 23 pct. af vederlaget til borgmesteren. Formanden for børn og unge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19 modtager et vederlag på 10 pct. afborgmesterens vederlag, mens formanden for Folkeoplysningsudvalget modta-ger et vederlag på 5 pct. af borgmestervederlaget. Puljen på 205 pct. af borg-mestervederlaget er således udnyttet fuldt ud.Borgmestervederlag (lønramme 40 +særligt tillæg kr. 85.436).Fast vederlag til menige kommunalbe-styrelsesmedlemmerTillægsvederlag til kommunalbestyrel-sesmedlemmer med børnÅrligt udvalgsvederlag pr. udvalgsmed-lem i gennemsnit pr. udvalg.(Udvalgspulje: (165 % af borgmesterve-derlag) 1.322.640 kr. fordelt på 62 ud-801.600 kr.77.317 kr.12.886 kr.

Kommune 5 (Københavns Kommune)Indbyggertal: ca. 510.000Der er 55 medlemmer af borgerrepræsentationen.Kommunen har 6 stående udvalg, et økonomiudvalg samt et børn og unge-udvalg efter retssikkerhedslovens § 19. Der er 11 medlemmer af de forskelligestående udvalg. Økonomiudvalget består af overborgmesteren, borgmestrenesamt af 6 medlemmer af borgerrepræsentationen. Børn og unge-udvalget efterretssikkerhedslovens § 19 har tre kommunalt udpegede medlemmer.Der er truffet beslutning om at vederlægge formanden for børn og unge-udvalget efter retssikkerhedslovens § 19 med et vederlag på 20 pct. af over-borgmesterens vederlag, mens næstformanden for udvalget modtager et veder-lag på 6 pct. af overborgmestervederlaget. Formanden for Folkeoplysningsud-valget modtager et vederlag på 10 pct. af overborgmestervederlaget.Vederlag til overborgmesteren (lønramme40 + tillæg 182.212 kr.).Fast vederlag til menige medlemmer afborgerrepræsentationen.Tillægsvederlag til kommunalbestyrel-sesmedlemmer med børnVederlag til borgmestreÅrligt udvalgsvederlag pr. udvalgsmed-lem i gennemsnit pr. udvalg.(Udvalgspulje: (200 % af borgmesterve-derlag) 1.796.752 kr. fordelt på 68 med-lemmer).Årligt udvalgsformandsvederlag til hhv.formanden og næstformanden for børn ogunge-udvalget, samt årligt udvalgsfor-mandsvederlag til formanden for Folke-oplysningsudvalget•898.376 kr.90.204 kr.12.886 kr.716.16426.423 kr.

Kommunalpolitikernes sociodemografiske repræ-

sentativitet efter Strukturreformen