KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 88: Referat af åbent samråd i udvalget den 20. maj 2009 om samrådsspørgsmål V om stigende arbejdsløshed

Flemming Bonne: Jo meget gerne. Jeg tror, der er mange, som i øjeblikket er bekymrede for denhast ledigheden stiger med – særligt ude i de sårbare områder ude i yderdistrikterne af Danmark. Ogde områder er jo mange gange kendetegnet ved, at der i forvejen er et generelt lavt ledighedsniveau– ca. 35 % har ikke en erhvervsfaglig uddannelse eller mere – de er faktisk uden uddannelse – imod24 % på landsplan. De har typisk også en ensidig lidt snæver erhvervsstruktur, som meget knyttersig op til industriarbejdspladser, De arbejdspladser, som jo langsomt forsvinder. Og så udmærker desig ved, at afstandene til vækstområderne er lange, det er vanskeligt at pendle, og det giverselvfølgelig nogle – hvad skal man sige – ulig sværere vilkår for de mennesker, der bor derude, somnu bliver ledige. Og vi ved jo også, at der er problemer med at rekruttere nøglemedarbejdere til enrække virksomheder, som befinder sig ude på udkantsområder. Og derfor er det vel rimeligt atspørge, hvad regeringen forestiller sig nu. Vi skal – går jeg ud fra – udvise rettidig omhu og prøveat lave de planer, som kan forebygge de værste ulykker, som kan komme ud af det her.Jeg kommer selv fra et område, hvor et stort skibsværft lukkede, og dengang var apparatet absolutikke parat. Det var en ørkenvandring på en 15-16 år, inden området kunne begynde at rejse sig igen.Det må ikke ske her. Derfor har vi … eller så stillet en række spørgsmål til ministeren, som jegforventer at få svar på.

I fremtiden står vi derfor over for store beskæftigelsespolitiske udfordringer. Så kan man så spørgesig selv, hvor er vi på vej hen. Har dansk økonomi kurs imod afgrunden som Knud Heinesenudtrykte under krisen i 1979. Nej det har den ikke. Situationen er en anden i dag. Dengang befandtDanmark sig i slutningen af et årti præget af oliekrise og stort underskud på betalingsbalancen.I dag 30 år senere befinder vi os i slutningen af et årti præget af succes. Vi har haft økonomiskvækst og flere år med konstant faldende ledighed. Pengene er ikke fosset ud af statskassen, og vihar ført en fornuftig og ansvarlig økonomisk politik. Derfor har vi nu overskud til at sætte skatterne,sætte skub i økonomien, og det betyder ikke, at regeringen kan afværge den globale krise, men vikan forhåbentlig begrænse skaderne, og det gør vi på flere forskellige fronter, og lad mig så barenævne nogle af dem. Regeringens samlede skattepolitik betyder allerede i år, at en faglærtarbejderfamilie sparer godt 31.000 kr. Til næste år slår forårspakken igennem, og så letter vi skattenpå den sidst tjente krone med 7½ % på det tidspunkt, og det er en historisk stor lettelse. Derudoverhar vi sikret hjælpepakker til erhvervslivet og bankerne, og vi fremrykker en rækketrafikinvesteringer. Vi har åbnet en pulje til renoveringer i private hjem, og vi giver kommunernemulighed for at lave investeringer for 2 mia. kr. i år. Disse og andre initiativer vil stimulereøkonomien og øge beskæftigelsen. Der er tale om mange skridt, som får os langt, når det handlerom at få hele Danmark – også udkantsområderne – helskindet igennem krisen.Der er ganske vist nogle, der mener, at regeringen skal hoppe ud i krisen med samlede ben og sættealt på et bræt med én stor forkromet vækstpakke. Dem der påstår det og påstår, at der findes enhurtig og nem løsning af krisen stikker simpelthen danskerne blår i øjnene.Hvis regeringen kunne ordne krisen ved at underskrive én stor check, jamen så havde vi joselvfølgelig allerede gjort det.Så nej, vi er ikke på vej mod afgrunden, men vi har en lang strækning foran os, og noget af det gårop ad bakke, også når det kommer til at få de ledige i arbejde.Som beskæftigelsesminister står jeg naturligvis med en stor udfordring nu, hvor ledigheden stiger.Heldigvis ligger der allerede en klar linje, som der kan vise os vej ud af krisen.Siden regeringen overtog regeringsansvaret i 2001, har vi fulgt kursen om at få flest mulige iarbejde hurtigst muligt. Og det er faktisk en kurs, der holder takket være den aktivebeskæftigelsespolitik. Den aktive beskæftigelsespolitik har vist sig at være det bedste værn modlangtidsledighed og mod marginalisering. Det vil også gælde nu, hvor konjunkturerne er vendt, ogledigheden er begyndt at stige.Der er selvfølgelig folk, der stiller sig kritiske over for den aktive linje – kan det virkelig betale sigat sætte hurtigt ind over for de ledige, når udsigterne til at få et job alligevel er så lange – spørgernogle? Men jeg kan godt sige det helt klart, at mit svar er – ja, det kan godt betale sig. For jolængere man går ledig, jo større er risikoen for, at man aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedetigen. Det er det brutale faktum, også efter finanskrisen er fejet ind over landet. Og det gælderuanset, hvem der er beskæftigelsesminister.

Vi ved også, at det hjælper at søge job fra første ledighedsdag – næsten halvdelen af dem, der kompå dagpenge eller kontakthjælp i januar, var i job igen inden udgangen af februar.Nu er det som sagt en anden situation end den, vi har været vant til. Der bliver flere ledige ombuddet, og der bliver færre ledige job. Det betyder ikke, at man som ledig skal indstillejobsøgningen, det betyder til gengæld, at jobsigtet skal indstilles lidt bedre, fordi når målskivenbliver mindre, ja – så må man jo sigte noget bedre.Regeringen har derfor også indgået en bred politisk aftale om at forbedre og målrette aktiveringenmere. Aftalen bygger på forslag fra LO og DA og åbner bl.a. for, at ufaglærte og kortuddannede kanuddanne sig til social- og sundhedshjælpere. Vi målretter altså de aktive tilbud imod områder medgode jobmuligheder. Men vi stopper ikke her, vi sætter også ind allerede inden ledigheden meldersig. Derfor skaber vi mere fleksible regler for arbejdsfordelingen. Vi putter flere penge ivarslingspuljen. Vi har oprettet et varslingsberedskab, og vi sikrer bedre overvågning af udviklingenpå arbejdsmarkedet.De ekstra midler til varslingspuljen og oprettelsen af et nationalt varslingsberedskab giver jobcentrebedre muligheder for at hjælpe dem, der er truet af ledighed.Forandringen i beskæftigelsesregionerne sikrer bl.a., at indsatsen er koordineret på tværs afkommunerne, og at den går i gang straks efter, at der er varslet fyringer. Formålet er at finde nybeskæftigelse til de varslede allerede inden, de er blevet ledige.Dette er bl.a. sket forbindelse med de 315 varslede fyringer på Vestas vingefabrik i Nakskov.Allerede få timer efter gik Vestas, Lolland Kommune og beskæftigelsesregionen HovedstadenSjælland i gang med at udarbejde en plan. Planen angiver, hvordan jobcenter Lolland bedst hjælperde varslede medarbejdere med at finde et nyt job. I jobcenter Ringkøbing-Skjern ruster man sigogså til de ca. 700 fyringer fra Vestas i Lem – bl.a. ved at hjælpe de varslede med at skifte tilbrancher, som ældreplejen og som turistindustrien.Vi kan gøre meget, men der findes ingen mirakelkure, som når en stor virksomhed som Vestasrammer af massefyringer. Det rammer alt andet lige et udkantsområde hårdt, hvis områdets storevirksomhed lukker eller varsler massefyringer. Det betyder dog ikke, at kommunen iudkantsområdet står alene med problemerne eller udgiften. Staten hjælper kommunerne, ogkommunerne hjælper hinanden. Det gælder også, når kommunerne overtager ansvaret for deforsikrede ledige til august.For at sikre bæredygtigheden i den enkelte kommune ved særlige store udsving i ledigheden,indfører regeringen nu en forsikringsordning, som kompenserer kommuner, der har enledighedsudvikling, som er 5 procentpoint dårligere end landsdelsgennemsnittet. Også i regi af deregionale vækstfora er der hjælp at hente for udkantsområderne. Vækstfora arbejder for at skaberammer og strukturer, der styrker den regionale vækst og erhvervsudvikling. De igangsætterinnovation, ny teknologi, uddannelse og iværksætteri.

Flemming Bonne: Tak for de foreløbige svar, og tak for gennemgangen af dearbejdsmarkedspolitiske redskaber, der er at spille på.Jeg havde jo håbet på, at vi kunne få en dialog om, hvorvidt vi kunne komme lidt videre og prøve atfokusere lidt mere på de særlige vilkår, som de her meget truede kommuner har.Og derfor vil jeg så spørge, om regeringen har nogle sådan mere målrettede planer for, hvordan manstimulerer økonomi og efterspørgsel ude i de tyndere befolkede områder. Har regeringen tænkt påen særlig vækstpakke for de sårbare områder. Det kunne jo være, at man kunne finde på atøremærke nogle af de midler, der er sat af til renoveringspuljen, som nu er givet til først … efterførst til mølle-princippet. Det havde dog været rimeligt, når man lige havde kigget sig rundt ilandskabet måske og sagt, der er måske nogle områder, hvor man har nogle særlige problemer, ogsom trænger til en særlig indsats.Og vil ministeren så også være med til at udnytte ledighedsperioden til helt systematisk at lave enopkvalificering og sikre, at de ledige derude, fx med dagpenge, kan få lov at skifte erhverv frahåndværker eller ufaglært og over til en meritlæreruddannelse og sådan nogle ting. Det var sådannenogle ting, jeg havde håbet, vi kunne få lidt at vide om.

motivation. Vi ved, at arbejdspladserne i yderområderne, de er truet, mange er allerede forsvundet.Et erhverv som turisterhvervet mister jo utroligt fodfæste i øjeblikket. Antallet af overnatninger erjo faldet markant, og det er jo især i yderområderne, at de arbejdspladser findes.Ikke nok med, at de sædvanlige inden for bygge og anlæg og produktion –fremstillingsvirksomheder og turistvirksomheder – ikke nok med, at de arbejdspladser forsvinder,men den centraliseringsbølge, som går hen over landet i de her år, fjerner jo vidensarbejdspladser istor stil fra yderområderne. Domstolsreformen, politireformen, sygehusplanen er alt sammen medtil at trække vidensarbejdspladser ud af yderområderne. Det er faktuelle ting, som man ikke løserved at anvise ledige, hvor de kan gå hen og blive opkvalificerede, det er strukturelle problemer, ogdet mener jeg også, beskæftigelsesministeren bør være optaget af, at der er områder i Danmark,hvor arbejdspladserne lige så stille siver ud fra. Og derfor så kunne jeg da spørge ministeren, hvilketyper af arbejdspladser ser ministeren for sig, at man i fremtiden skal have i landdistrikterne, og nårFlemming Bonne efterspørger en vækstpakke for yderområder, så kunne man jo spørge, hvordan serdet ud med de resultater, som vækstfora har opnået – er de resultater bæredygtige, vil de have enlevetid ud over 2 år, og hvad vil man gøre for ligesom at få nogle arbejdspladser, som har enlængere levetid end 2 år.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg: Ja tak. Jeg tror egentlig, at når alt kommer til alt, så er vi joikke uenige om, at det er vigtigt med udkantsområderne. Vi kan så måske være lidt uenige om,hvordan vi skal nå frem til målet. Fx ser jeg ikke sådan lige for mig, at der bliver lavet envækstpakke for yderområderne, men det er jo sådan, at for det første, så … jeg hører i øvrigt selv tili et yderområde, så jeg ved godt, hvordan det er … men det er jo sådan, at alle de initiativer, somder er blevet taget lige fra skattelettelser og bankpakkerne og fremrykning også aftrafikinvesteringer og renoveringspuljer og SP-opsparinger og hævelsen af det kommunaleanlægsloft med de 2 mia. – jamen, det kommer jo også yderområderne til gavn, så altså jeg ser ikke,hverken som Flemming Bonne nævnte – hverken lige i pipelinen, at der kommer en særligvækstpakke for yderområderne, og jeg ser heller ikke, at man skulle begynde med at fratage, dettror jeg i øvrigt, der var mange, der ville blive meget, meget skuffede over i København og Århus,og det som … og andre områder, som der ikke lige er yderområder – hvis man fratog demmuligheden for nu at søge ind til renoveringspuljen, det må jeg sige, det tror jeg godt nok, man villeskuffe utrolig mange danskere med. Sådan handler vi ikke i regeringen i hvert fald.Men jeg bliver også spurgt til, om hvordan vi bedst muligt kan udnytte ledighedsperioden tilopkvalificering – jamen, der mener jeg jo rent faktisk, at bl.a. den aftale, der er indgået på baggrundaf DA og LO’s forslag – synes jeg jo er med til det – nemlig at bruge perioden til at omskole til desteder, hvor vi ved, at vi får behov for mere arbejdskraft, og hvor der allerede nu er behov for merearbejdskraft.

Jeg ser ikke for mig, at alle jord- og betonmedarbejdere, de skal blive SOSU-medarbejdere, men derer ingen tvivl om, at der er nogen, der har lyst til at skifte branche, også for de relativ godemuligheder der er nu for det … også økonomisk set … har lyst til at skifte branche, og der er fleregode eksempler på det. Og det er da klart noget af det, vi skal blive ved med at skubbe på.Så spørger Lene Hansen, hvad skal man leve af i yderområderne fremover. Man skal leve af dét, derer bæredygtigt, kan man sige. Og dermed også være sagt, at det er også sådan, at man godt, når numan placerer statslige arbejdspladser kan skæve lidt til, om der er nogen af dem, man kan fåplaceret i yderområderne. Nu er der konkret faktisk nogen af de arbejdspladser, som du Lenepegede på, der var blevet flyttet væk fra yderområderne, men et godt eksempel er jo i virkeligheden,da vi flyttede SKAT til Ringkøbing. Der var, tør jeg godt sige, selvom vi også blev bundet i skrigog skrål over at flytte det til Ringkøbing – oven i købet til verdens lykkeligste by, tror jeg, de harmålt sig selv til i hvert fald. Og det er jo sådan set gået rigtig godt. Men jeg anerkender også, at der iden fase, hvor man flytter ud, så er det ikke så nemt. Men det lykkes i Ringkøbing.Så stillede du et helt konkret spørgsmål om, hvordan er det gået med vækstfora. Nu er det sådan, atvækstforaene hører jo under Økonomi- og Erhvervsministeriet, så derfor, hvis det skal være etsådan helt konkret, minutiøst svar på det, så ville jeg egentlig gerne, hvis du vil sende det skriftover, så skal … jeg ved ikke, hvordan sådan noget … fordi jeg har ikke været minister så længe, såjeg ved ikke, hvordan det foregår, om du sender det til mig, eller du sender det til Økonomi- ogErhvervsministeriet, men svar skal du i hvert fald nok få. Men altså generelt kan jeg jo bare sige, atvi har jo taget en lang række tiltag, altså nu har jeg jo nævnt både skattepakken ogrenoveringspuljen og fremrykning af trafikinvesteringer osv., osv. mange gange, men vi har jo altsåogså forbedret mulighederne i varslingspuljen, og der er også flere penge i den. Og nogen af de ting,som puljemidlerne jo selvfølgelig dækker, det er jo fx jobsøgningskurser i op til 2 uger, det eropkvalificering, herunder også videreuddannelse i op til 8 uger, og der ydes tilskud til udgifter tilopkvalificering, der er jo så … det er vigtigt lige at sige, at det er betinget af, at der er tale omopkvalificering inden for områder, hvor der kan eller forventes at blive mangel på arbejdskraft,fordi det er jo vigtigt, at vi ikke opkvalificerer folk til arbejdsløshed, men netop opkvalificerer folktil at kan få et job. Og en anden betingelse, der skal gøre sig gældende for at få penge, det er, at derskal foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes udenløntilskud efter opkvalificering. Derudover så dækkes der også udgifter til fx informationsmøder,frikøb af medarbejdere i jobcentre til individuelle samtaler med de afskedigede medarbejdere –etablering og drift af it-understøtning af et indsatskontor på virksomheden. Og det jeg ved, at det ernoget af det, som der vækker stor tilfredshed rundt omkring på nogle af de her virksomheder og tiludarbejdelse af jobplaner for de afskedigede. Ja.

Rasmus Prehn: Mange tak. Du startede med at ironisere lidt over hele ideen om at kaste sig ud i ensådan vækstpakke. Hvis man lavede en sådan stor forkromet vækstpakke, blev der sagt. Det varikke dét, regeringen ville. Men vil du ikke anerkende, at det er faktisk den tilgang tilkrisebekæmpelsen, som Obama har valgt i USA, Merkel har valgt i Tyskland, og man har gjort i enrække andre lande. Eller vil ministeren direkte sige, at den tilgang til at bekæmpe krisen, som manhar haft i de benævnte lande, det har været en fejlslagen tilgang til det. Er det dem, der er forkert påden, er det dét, jeg hører, ministeren sige.Og så skal jeg høre, om ikke du vil anerkende, at det er en helt almindelig økonomisk antagelse ogerfaring, at beskæftigelseseffekten faktisk er 3-5 gange større ved fremrykning af offentligeinvesteringer end ved skattelettelser. Det er en almindelig anerkendt antagelse blandt økonomer, athvis man fremrykker offentlige investeringer, så virker det 3-5 gange bedre end skattelettelser. Detvil jeg gerne have ministerens svar på.Og nu, når vi er så ved vækstpakker, der står vi over for at skulle … og det er selvfølgelig ikke ditressort … men det er jo noget, man diskuterer i regeringen, det er jo kommuneforhandlingerne vistår over for, og muligheden for at løfte anlægsinvesteringerne, der har KommunernesLandsforening sammen med COWI jo lavet en opsamling på, hvad der er afvedligeholdelsesefterslæb. Og dét, man vurderer nu, det er, at man skal løfte niveauet med i hvertfald 6 mia. om året. Og Venstres finansordfører Tina Nedergaard har været ude at sige, at det lyderfornuftigt og realistisk. Men er det også sådan så, at du som minister vil tilkendegive, at en del afregeringens politik på det her område, det bliver at løfte anlægsniveauet i kommunerne med de her6 mia. – dels fordi der er et efterslæb, men selvfølgelig også for at skabe gang i beskæftigelsen –ikke mindst i udkantsområder. Og kunne man forestille sig, at en del af det løft, det har en ellerandet profil, som går i retning af at satse på nogle udkantsområder – altså ikke at alle pengeneskulle gå til det, men at der er en gearing i det.

Niels Christian Nielsen: Tak til ministeren og for svar til Flemming Bonne. Altså man sad næstenog fik tårer i øjnene og kom til at tænke her nu med afslutningsdebatten, om det var statsministerensafslutningsredegørelse, at ministeren havde taget med herind. Men overordnet også det, jeg i hvertfald bed mærke i, det var i forhold til, hvad der blev fremhævet og fremført omkring skattelettelser,og der er det jo netop problematikken i forhold til udkantsområder, fordi det er jo ikke dér borgerne… skatteborgerne har fået skattelettelse. Så den synes jeg ikke – den er ikke så gangbar. Og i hvertfald det, dér er bekymrende også … nu kommer jeg også selv fra et udkantsområde … det er jo iforhold til august i forhold til kommunalisering af jobcentrene. Og det er i hvert fald dét, der kanbekymre mig, det er … at vi får 98 forskellige arbejdsmarkeder i forhold til de mange incitamenter– i forhold til det tværkommunale samarbejde her. Det er én ting.

Lene Hansen: Ja tak. Problemet når vi taler om landdistrikter og yderområder, det er, at der erfaktisk ingen ministre, der i virkeligheden vil påtage sig noget ansvar. Og det hører jeg også nu idag, at meget af det, det er andre ressortområder. Kunne ministeren ikke arbejde lidt for, at derbliver, jeg havde nær sagt, lavet en afdeling for yderområder og landdistrikter med én ansvarligminister. Sådanne at vi kunne kalde den minister i samråd og så virkelig komme til at snakkeproblematikker, der vedrører yderområder og landdistrikter, fordi det er for nemt – vi havde enforespørgsel forleden dag, og det var helt tydeligt, at vi kom aldrig ind til benet af nogle af deproblemer, fordi i virkeligheden så var den minister, der var til stede, ikke helt ansvarlig for dethele. Så det synes jeg ville være rigtig godt, hvis vi kunne samle ansvaret hos én. Og jeg synes, detvar rigtig dejlig, at beskæftigelsesministeren taler om at arbejde for at udflytte flere statsligearbejdspladser, for det er også min opfattelse, at det er noget af det mest bæredygtige, vioverhovedet kan forestille os.Så fik jeg ikke rigtig nogen refleksioner omkring turisterhvervet, som jo er i åbenlys krise i de herår. Og hvor man kan sige, at yderområderne jo faktisk mange steder lever af turisterne. Sådan nogetsom at fremføre it i yderområderne, det kunne også generere nogle arbejdspladser, men der er rigtigmange, som synes, at det er meget dyrt. Kunne man forestille sig en form for ekstrabevilling tilyderområderne til at hjælpe til i den proces.Med hensyn til videreuddannelse af arbejdskraften i yderområderne, så er det jo et meget, megetstort og påtrængende problem, eftersom de traditionelle arbejdspladser forsvinder ud af området, såbliver man jo nødt til ligesom at tage nogle andre muligheder, uddanne sig til noget andet. Liggerdet i kortene, at voksen- og efteruddannelsescentrene, de skal centraliseres, eller kan vi regne med,at der også i fremtiden vil være uddannelsesmuligheder – dels til efteruddannelse, men også til fxerhvervsfaglige uddannelser. Vil regeringen understøtte de erhvervsfaglige uddannelser, fx somman gør med de almene gymnasier i yderområderne, hvor man giver et udkantstillæg. Tak.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg: Ja tak, først til Rasmus, der siger, at jeg sådan ironisererover den store vækstpakke, nej, det jeg siger, det er bare, at det er vigtigt, at vi ikke bare skyder medspredehagl, men at det er skarpe skud, og at det er ting, vi ved, der virker. Og det er jo dettilsammen, de skarpe skud, som regeringen har sendt – altså med skattelettelse, med SP medtrafikinvesteringer og anlægsloftet, der er blevet hævet, med renoveringspuljen og flere andre ting –bankpakker – jamen, det er skarpe skud, og som der rammer i plet, og tilsammen så kommer det jotil at virke som en meget stor vækstpakke. Så altså, du får ikke mig til at ironisere hverken overObama eller Merkel, men jeg vil bare sige, at de to gange Rasmussen, som der har været i spidsenherhjemme, mener jeg jo, har gjort det helt rigtige med hensyn til vækstpakker. Så beder du mig ombare lige at bekræfte, at det er også rigtig nok, at offentlige byggeri og anlægsarbejder giver mereend skattelettelser. Nu er det jo sådan, at jeg taler under ministeransvar, så uden at jeg nu tør rodemig ud i sådan den helt store udlægning, så mener jeg jo, at jeg kan huske her i sidste uge, der varder faktisk en forside på Politiken, som man jo ellers kunne antage kunne være et af hoforganernefor dig Rasmus, der viste det modsatte. Men det kunne jeg evt. sende over i et skriftligt svar.Så spørger du til anlægsudgifterne i kommunerne og spørger, om at jeg lige kunne give dig ettilsagn om, at det skulle vi nok lige hæve – jeg kan ikke huske, om det var 6 eller 16 mia. – 6 mia.,men det var i hvert fald et betydeligt for en borgerlig, kan jeg sige. Men der må jeg nok sige udendog sådan allerede at foregribe nu nogle af Lene Hansens kommende angreb, så bliver jeg nok nødttil at sige, at kommuneforhandlinger henhører ikke under beskæftigelsesministeren, og jeg trorsimpelthen med den tidligere beskæftigelsesminister, som nu er blevet finansminister, hvis jegbegynder med at sidde og love 6 mia. kr. til ekstra offentligt byggeri her og nu.Så vil jeg sige, at det var bestemt ikke meningen at røre oppositionen til tårer, selvom at det var det,Niels Christian Nielsen siger, at du nærmest er rørt til tårer, det var ikke min mening, det vil jegsige, og jeg kan også sige, det er ikke statsministerens tale, den må du vente med til onsdag, ellerhvornår det er, han skal komme med den, men det var bestemt ikke hensigten. Men omkringjobcentrene, der vil jeg sige, at den model, som der er blevet fremlagt, synes jeg er rigtig stærk. Nusamler vi indsatsen for de ledige – ligegyldig om de er forsikrede eller det er ikkeforsikrede ledigeunder én hat. Og det vil alt andet lige betyde mindre bureaukrati, det vil betyde, at der vil blivefrigjort ressourcer og alt andet lige må det betyde, at der kan ske en bedre indsats over for de ledige.Og jeg er ikke så nervøs for, at der nu bliver 91 forskellige jobpolitikker, det var ligesom dét, derogså lå i spørgsmålet, fordi der er jo stadigvæk en stærk statslig styring, og vi har altså kun énarbejdsmarkedspolitik i Danmark. Nu er det så kommunerne, der skal varetage denne her opgave,og det er jeg sikker på, at det kommer de til at gøre ganske godt.Så er der Lene, der siger, at der er ingen, der vil påtage sig ansvaret for udkantsområderne, ogderefter så stiller du spørgsmål om – alt lige fra turisterhverv til it og til uddannelser. Og så er det, atjeg jo snart ikke tør sige det, men det ligger jo henholdsvis under Økonomi- og Erhvervsministeriet,Videnskabsministeriet og selvfølgelig Undervisningsministeriet – dog vil jeg sige, at med hensyn tilungdomsuddannelser, så er der ingen tvivl om, at dét, den krise her nok kommer til at medføre, detkan vi i hvert fald se i statistikkerne nu, det er, at flere tager rent faktisk en ungdomsuddannelse, og

vi kan også se et fald i frafaldet på erhvervsuddannelserne. Og det synes jeg, hvis man skulle kunneudvide noget positivt at krisen, så er det jo nok, at det får flere unge til at tænke i uddannelsesbaner.Fordi jeg tror vi stort set alle sammen kender sådan nogle unge mænd, der tænker, nu kunne detvære godt at komme ud måske og arbejde som murerarbejdsmand, fordi det er jo nemt at få arbejde,og lønnen var langt bedre, end hvis man skulle sidde på skolebænken, og man er i øvrigt også ved atvære lidt skoletræt. Problemet med det er bare, at så er det uendeligt svært at komme tilbage igen,fordi man netop er blevet vant til den høje løn. Og derfor synes jeg jo, det er rigtig godt, at vi kan seen stigning i søgning til ungdomsuddannelser og et mindsket frafald til erhvervsuddannelserne,fordi vi ved også, at det er sådan, at uddannelser er altså vejen frem, hvis man vil klare sig godt påarbejdsmarkedet.Med hensyn til hele diskussionen, som du faktisk også rejser Lene, om – skulle man ikke til at haveen minister for udkantsdanmark eller yderområderne, så vil jeg … rent ironisk … så vil jeg johenvise til Statsministeren, fordi det jo er ham, der fastsætter de forskellige ministerier, men jegsynes jo, det er vigtigt, at hver enkel minister selvfølgelig påtager sig et ansvar på sitministerområde – også for yderområderne, og derfor er det faktisk også noget, som jeg i hvert faldsom beskæftigelsesminister går ret meget op i, fordi vi kan se, at … jo som … det er jo dét, derligger i hele samrådsspørgsmålet også, at det her rammer i høj grad også yderområderne, fordi maner mere sårbar i yderområderne end nogen af de andre steder. Men de initiativer, der er blevet tagetpå mit område – altså fx omkring varslingsberedskabet og varslingspuljen og de øvrige initiativermener jeg jo, altså de hjælper jo – klart nok – det hjælper ligeså godt yderdanmark, som det hjælperdem, der bor mere geografisk centralt. Så det er selvfølgelig inde i overvejelserne, og det skal detvære i hvert enkelt ministerium.

Flemming Bonne: Ministeren har lige redegjort for regeringens skarpe skud. Ja, man kan joudlægge det, som man vil ikke! Men lad os nu holde os til skarpe skud. Hvad er problemet med, atman ligesom målretter sådanne nogle skarpe skud og så sigter efter dér, hvor man virkelig kan løsenogle problemer. Jeg kan jo ikke se, at der havde været nogen som helst problemer i at tage en delaf de 1½ mia., der nu var afsat til boligrenovering og sagt, vi har kigget os om i landskabet, og vikan se, at der er en 4-5 områder i Danmark, som bliver særligt hårdt ramt, de får forlods enøremærket del af den pulje. Det tror jeg sådan set – både Nordsjælland og København sagtenskunne leve med ikke. Men det er sådan noget med at tænke på den måde ikke. Det er bare dét, jegbeder ministeren om også fremadrettet – så prøv lige at tænke udkantsområde … normering. Jegbemærkede også dét, der blev sagt omkring – jamen vi har altså den mulighed ligesom i Ringkøbing– lægge lidt statsarbejdspladser ud. Jamen det synes jeg jo også, man skal gøre i det omfang, detoverhovedet er muligt. Til efteråret har regeringen varslet, at man kommer med en regionaludviklingsplan – regionalpolitisk plan, det var dét, vi fik at vide her, da vi diskuterede det i salen.

Jeg synes jo, at ministeren skulle prøve at arbejde lige netop det spørgsmål ind i den plan, at vi – derhvor det overhovedet er muligt – der sigter vi efter at lægge nogle statsarbejdspladser ud.Jeg synes også, at ministeren måske burde overveje endnu engang, om ikke vi kunne lave lidt meremålrettet på uddannelsessiden, fordi vi ved, man hænger bagefter med uddannelsen. Vi ved, atnogle særlige udkantstaxametre, og dét, at man får lagt noget undervisning fra læreruddannelse ogSOSU-uddannelse ud i nærområderne, at det vil have en gavnlig effekt. Så kan vi ikke få ministerentil at tænke lidt i den retning.Og så kunne jeg i øvrigt se for mig, at for at vi ikke skal blive ved med at diskutere de herskævheder, som vi jo har i vores samfund, at man på et tidspunkt ville tage et initiativ til at lave enegentlig masterplan for vores lille land. En masterplan, som sikrer, at alle områder er en aktiv del afDanmark. Men det er nok lidt storpolitik, vi behøver jo ikke at gøre den færdig i dag. Men jeg vil dagerne have, at man ligesom tænker lidt over, om ikke vi er ved at komme dertil.

Niels Christian Nielsen: Nogen gange får man jo svar, som man spørger. Dét jeg var inde på iforhold til jobcentre … antal af jobcentre … der ved jeg godt, det ikke er proportioneret i forhold tilantal kommuner. Men om det så er 91 eller 92 jobcentre, vi har, det er sådan set ligegyldigt. Baredet, der bekymrer mig, det var i forhold til antal arbejdsmarkeder. Og der kan jeg se i forhold til …der er ikke indbygget noget incitament til kommunerne og samarbejde tværkommunalt, det var dét,jeg var inde på. Så fik jeg ikke svar i forhold til … du har været lidt inde omkring i forhold til Lenemed statslige arbejdspladser, men overordnet også at lave en slags masterplan i forhold til, hvadstatslige arbejdspladser, der kunne flyttes i forhold til udkantsområderne. Netop var det Lene, dervar inde på i forhold til at vi har én minister, som overordnet har ansvaret forudkantsproblematikken. I hvert fald dét der glæder mig, da Søren Gade, han indtrådte i regeringenskoordinationsudvalg, da havde han i hvert fald foruden forsvar … ikke angreb … da havde hanudkantsproblematikkerne som sin prioritet. Og det håber og tror jeg også, at han fremfører iregeringens koordinationsudvalg. Men det er jo ikke noget, der kommer offentligheden tilkendskab, så jeg ved ikke, om ministeren kunne lige tage en sludder med Søren Gade omkring,hvordan man kunne få det hævet op, fordi jeg kan i hvert fald godt se, at der ligger et problem i,hvis det ligger i alt for mange forskellige ministerier, så bliver det lidt for mange samråd på detsamme emne. Tak.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg: Ja, først Flemming Bonne omkring de målrettede initiativer– jamen altså jeg vil bare fastholde, at de initiativer, vi har taget jo lige såvel kommerudkantsdanmark til gode, som det kommer mere centralt placeret geografisk Danmark til gode.Og så omkring de statslige arbejdspladser – jamen jeg tror faktisk det er svært at finde ret mangepolitikere på Christiansborg, der ikke også synes, vi skal have en større spredning af de statsligearbejdspladser, hvis det er muligt. Men dét, jeg bare siger, det er, at det er også bare utroligt svært,det ved vi fra de tidligere diskussioner, der har været – nu lykkes det så omkring SKAT iRingkøbing, og så må det jo så prøve at være et forbillede så vidt muligt for andre områder på dether felt.Så omkring uddannelser – jamen faktisk så … nu peger du lige på SOSU- og læreruddannelse. Deter jo sådan set mig bekendt nogle af de uddannelser, der trods alt er forholdsvis let tilgængelige,også i yderområderne. Nu kender jeg ret meget til Salling- og Skive-området, og der har man i hvertfald både SOSU-uddannelserne, og man har også læreruddannelserne. Men altså jeg tror ikke, der ernogen af os, der er uenige i målet her om, at det selvfølgelig også skal være muligt at tage enuddannelse, men jeg tror til gengæld heller ikke, og det tror jeg egentlig heller ikke, vi er uenigeom, at vi må jo bare sikre os, at vi ikke slækker på fagligheden i hvert fald på de uddannelser, så derer forskel på, om man har fået en uddannelse i et yderområde, eller også man har fået det lidt merecentralt i Danmark. Men altså lige nøjagtig SOSU og lærer er sådan set mig bekendt nogen af dem,som der er rimelig gode muligheder for, men jeg ved godt, at det var ikke kun dét, du spurgte til, duspurgte også lidt bredere.Så til Niels Christian Nielsen omkring den enstrengede model. Altså jeg ser altså ikke den fareforan mig, at vi nu kommer til at have 91 arbejdsmarkeder, det gør jeg simpelthen ikke. Der erstadigvæk en stram statslig styring på det her. Og nu har jeg lige været til samråd tidligere i dag iArbejdsmarkedsudvalget, det er jeg hver onsdag – stort set – men der diskuterede vi også ligepræcis emnet om, at har kommunerne incitament nok til at få sine borgere i job, hvis det nu er inabokommunen, som hvis det nu er i deres egen kommune. Og der mener jeg jo, at det er vigtigt atfastholde, at det jo altid er kompetencerne, og at det jo altid kan betale sig for en kommune at fåsine borgere i job. Fordi det kan det dels ved, at så skal man ikke udbetale ydelser til dem, og delsså hæver man sit skattegrundlag. Så om en borger kommer i job i ens egen kommune eller kommeri job i nabokommunen, det mener jeg, det må kommunen altid have en interesse i. Men altså det dermed, at man nu skulle begynde med at betragte arbejdsmarkedet i 91 små arbejdsmarkeder i stedetfor ét stort, det mener jeg ganske enkelt ikke vil ske.Og du spørger også til de statslige arbejdspladser. Det har jeg sådan set så svaret på tidligere nu her,at Ringkøbing-modellen er god, og det er godt, og vi må bare anerkende, det er svært, men detbetyder jo ikke, at vi ikke skal arbejde mere i den retning.Og så fornemmer jeg næsten en skjult ros til Søren Gade, og den vil jeg i hvert fald viderebringe tilSøren Gade, det er jo rart.

Lene Hansen: Tak. Jeg går ud fra, at ministeren som minister for beskæftigelse, også er optaget af atøge beskæftigelsen i yderområderne, det må være et formål med at være beskæftigelsesminister. Oghvis nu man ser på væksten eller det modsatte faldet i antallet af arbejdspladser i yderområderne, såer det jo katastrofalt. I en 10-årig periode fra – ja 1995 til 2005, da faldt antallet af arbejdspladser iyderområderne med næsten 30 %. Og meget af det hænger selvfølgelig sammen med destrukturændringer, vi ser inden for landbrug, det er klart, men der er jo følgevirksomheder, somlukker ned, der er bygge- og anlægsvirksomheder, der er følsomme over for krisen, som bukkerunder i de her år – jamen der sker simpelthen en forandring på typen af arbejdspladser iyderområderne, som beskæftigelsesministeren bliver nødt til at forholde sig til, hvad skal der såvære i stedet for, når der ikke skal være fiskeriarbejdspladser, når der ikke skal værelandbrugsarbejdspladser, når der ikke skal være bygge- og anlæg i det omfang, vi ser. Nårproduktionsvirksomhederne lukker på stribe, hvad skal vi så stille op i stedet for med de mennesker,der bor i yderområderne. Og så siger ministeren, at alle de der tiltag, som man gør for at få sat gangi hjulene og øge efterspørgslen, jamen det kommer også yderområderne til gavn – nej, det gør detikke. De ting, der bliver iværksat kommer bysamfundene til gavn. I øjeblikket er kommunerne såtrængt, så alle de små skoler, der har forvildet sig ud i et yderområde, de bliver lagt ned. Så derkommer ikke nogen håndværkere ud og reparerer noget som helst i den del af kommunen. Så altsåder sker jo en centralisering for at få pengene til at slå til så langt som muligt. Og derfor så bliveryderområderne hægtet af.Så dét jeg efterlyser – det er sådan set, at beskæftigelsesministeren siger, jamen vi skal ligesomhave lavet en task force her, fordi det ser meget alvorligt ud, der sker en fuldstændig … etparadigmeskifte kan vi godt kalde det – i yderområderne.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg: Okay. Ja, men altså at øge beskæftigelsen i yderområdet –altså nu vil jeg bare lige sige, at i virkeligheden så er den politik, der ligger underbeskæftigelsesministeriet har jo sit primære formål i at matche de ledige med de åbne stillinger, derer – bare så vi lige får det på plads. Og at erhvervspolitikken jo hører under Erhvervsministeriet ogdelvis også Finansministeriet. Når det så er sagt, så ændrer det jo ikke på, at det jo også interesserermig det her område. Og når der nu bliver sagt, at der bliver slet ikke gjort noget som helst, så vil jegalligevel lige sige – én af de ting, som jeg tror, der har haft størst betydning for yderområderne, ogdet er noget, der er sket under den forrige regering, det et, at det er blevet nemmere …mulighederne for at åbne en virksomhed i yderområdet i nedlagte landbrugsejendomme er jo blevetnemmere, end det var førhen. Vi har oven i købet taget det store skridt, som jeg selv var med til atslå et slag for i sin tid, at man også måtte have lov til at skilte til de virksomheder, hvilket vi var en

del oppe at slås med nogen om på daværende tidspunkt, fordi at det jo er i naturen sådan nogetforegår, når det er ude på landet, men det fik man faktisk lov til, og sådan nogle ting synes jeg jo ervigtige, fordi der er mange mindre virksomheder, enkeltmandsvirksomheder eller måske endda medet par ansatte, der jo sagtens kunne være ude på landet, og det er der faktisk blevet langt bedremuligheder for, end der var førhen. Og i øvrigt er jeg fuldstændig enige med dig i, at der sker enstrukturudvikling, og det gør der selvfølgelig på alle mulige måder, men det er jo ikke enstrukturudvikling, vi kan bremse på landbrugsområdet, det er heller ikke en strukturudvikling, jegmener, vi skal bremse. Men jeg kan også – uden at jeg skal røre flere til tårer, jeg kan også huske,da jeg var barn, jeg er opvokset på en gård, hvordan der også var en lille smed i nærheden, og dervar en købmand, og alt det her, det er jo lukket nu. Og samtidig er de fleste af landbrugene blev lagtsammen til ikke ret mange, men til gengæld meget større landbrug.Sådan er udviklingen bare, og så må vi jo se, hvad kan jeg imødegå – det mener jeg i virkelighedenat de regler omkring at åbne virksomheder i nedlagte landbrugsejendomme er med til