Regionalpolitisk redegørelse 2009Indledning og de regionalpolitiske målsætninger

Regeringen redegør årligt for den regionale udvikling i Danmark. Dette års regionalpoliti-

ske redegørelse udkommer i en tid, hvor konsekvenserne af den internationale økonomi-

ske krise tildeles stor opmærksomhed – også i relation til den regionale udvikling. Det er

dog endnu for tidligt at konkludere, om krisen har en systematisk effekt i forhold til de

regionale forskelle i Danmark, men regeringen vil særskilt følge denne udvikling tæt.

Sideløbende bidrager regeringens mange regionalpolitiske initiativer også til at fremme

den regionale udvikling inden for en lang række politikområder.

Regeringen arbejder for, at den danske befolkning skal sikres gode og ligelige vilkår, uansethvor i landet man bor. Med henblik på fortsat at sikre en sammenhængende regionalpolitiskindsats, der bedst muligt understøtter regeringens regionalpolitiske målsætninger, vil regeringeni efteråret fremlægge et samlet udspil: Danmark i balance – Regionalpolitisk udspil.Den aktuelle situation er præget af, at finanskrisen har sat den økonomiske aktivitet og den laveledighed under pres – både i de økonomiske centre og udkantsområderne. Regeringen ser medstor alvor på denne udvikling og har derfor også taget en række initiativer for at sikre, at helelandet kommer helskindet gennem krisen. Finanslovsaftalen for 2009, bank- og kreditpakker,fremrykningen af infrastrukturinvesteringer, de vækstfremmende initiativer i Forårspakke 2.0,mulighed for øget kommunal anlægsvirksomhed mv. bidrager alle til at stimulere økonomien i2009 og modvirke en kraftig stigning i ledigheden.På regionalt niveau er der som følge af kommunalreformen skabt en ny struktur for regional er-hvervsudvikling, der er godt rustet til at tage hånd om de aktuelle udfordringer, og som kan mål-rette den regionale indsats.I forhold til den stigende ledighed kan det ikke udelukkes, at enkelte områder vil blive ramt for-holdsvis hårdt af eksempelvis afskedigelsesrunder blandt virksomheder i lokalområdet. I dissetilfælde – såvel som i resten af landet – afbødes konsekvenserne bedst gennem en tidlig, effek-tiv og målrettet beskæftigelsesindsats, så de ramte borgere hurtigst muligt kan gå ind i job påandre områder. Det enstrengede beskæftigelsessystem vil i den forbindelse bidrage til at frem-tidssikre beskæftigelsesindsatsen på både kort og langt sigt. I den sammenhæng må det dogogså på nuværende tidspunkt konstateres, at der endnu ikke kan tegnes et bestemt billede afde regionale mønstre i ledighedsudviklingen, herunder hvorvidt der er tale om en højere stigningi landets udkantsområder.Til gengæld er det i relation til befolkningsudviklingen et faktum, at mange områder i Danmarkigennem en årrække har oplevet en svag eller negativ befolkningsvækst på trods af en generelstigning i befolkningstallet. For at øge videngrundlaget om befolkningens bosætningsadfærd,har Indenrigs- og Socialministeriet til denne redegørelse fået udarbejdet en ny analyse, der bl.a.går i dybden med de faktorer, der har betydning for, hvilke kommuner de erhvervsaktive vælgerat bosætte sig i.Redegørelsen indeholder herudover først og fremmest en præsentation af regeringens regio-nalpolitiske initiativer.Endvidere gør redegørelsen status for den regionale udvikling, lokaliseringen af de statslige ar-bejdspladser, de regionale konsekvenser af statslige tiltag gennemført eller besluttet i 2008samt de regionale aspekter af kommunalreformen.

Status og udfordringer for regional udviklingI Regionalpolitisk redegørelse 2008 blev det konkluderet, at det var på tide at gøre op med van-te forestillinger om en høj ledighedsprocent i udkantsområderne. De forrige års langvarige øko-nomiske fremgang havde således bidraget til, at mange udkantsområder havde opnået en le-dighedsprocent, der befandt sig tæt på landsgennemsnittet.I forbindelse med dette års status for den regionale udvikling er det naturligvis et vigtigt spørgs-mål, hvorvidt de ændrede konjunkturer betyder, at de regionale forskelle igen vil stige.Ved den redaktionelle afslutning af denne redegørelse er antallet af fuldtidsledige (sæsonkorri-gerede) på landsplan forøget fra ca. 51.000 i oktober 2008 til ca. 70.000 personer i februar2009, hvilket svarer til en stigning på 36 pct. Der er imidlertid store forskelle i forhold til stignin-gens størrelse i de enkelte landsdele – fra 13 pct. på Bornholm til 71 pct. i Vestjylland. Det er iden forbindelse vigtigt at hæfte sig ved, at stigningerne generelt sker fra et historisk lavt ud-gangspunkt, hvorfor relativt små bevægelser i det faktiske antal ledige kan give sig udtryk i storeprocentvise udsving. I faktiske tal er der f.eks. tale om en stigning på ca. 2.000 fuldtidsledige iVestjylland.Udviklingen har imidlertid ikke ændret ved, at ledighedsprocenterne for de enkelte landsdeleligger relativt tæt på hinanden og landsgennemsnittet for februar 2009 på 2,5 pct. Kun Born-holm, København by og Nordjylland, hvor ledigheden udgør henholdsvis 4,8, 3,4 og 3,2 pct. afarbejdsstyrken, skiller sig lidt ud, mens ledigheden i eksempelvis Vestjylland befinder sig på 2,2pct.De foreliggende ledighedsstatistikker indikerer således ikke, at stigningen i ledigheden ændrersystematisk på de regionale forskelle. Det er imidlertid endnu for tidligt at foretage konklusionerpå denne udvikling, da ledigheden forventes at stige yderligere i løbet af 2009, og fordi en del afde varslede afskedigelser endnu ikke lader sig aflæse i statistikkerne.Udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder er dog ikke nødvendigvis så entydig, som den sti-gende ledighed umiddelbart giver indtryk af. Der er således en del brancher – herunder indenfor den offentlige sektor – hvor der fortsat er stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Endvidere harregeringen sat en række vækstinitiativer i værk. Disse vil have en modvirkende effekt på stig-ningen i ledigheden – bl.a. inden for bygge- og anlægssektoren.Samlet set indebærer udviklingen på arbejdsmarkedet store udfordringer for beskæftigelsesind-satsen i alle dele af landet i den kommende tid. Det gælder både i forhold til hurtigst muligt at fåomskolet og opkvalificeret de personer, der mister et arbejde, men også i forhold til de lidt merelangsigtede rekrutteringsproblemer, der under alle omstændigheder vil opstå, når de store år-gange på arbejdsmarkedet går på pension.Det sætter også store krav til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, der generelt er en afgørendefaktor for skabelsen af regional vækst. I den forbindelse kan det konstateres, at der fortsat ervæsentlige regionale forskelle i uddannelsesniveauet. Det gælder både i forhold til andelen af25-64 årige med en videregående uddannelse og andelen af ungdomsårgangen 2006, der for-ventes at tage en ungdomsuddannelse. I alle regioner har der endvidere været et mindre fald2

fra 2004 til 2006 i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsud-dannelse. Der er som led i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen iværksat en lang ræk-ke initiativer rettet mod bl.a. at reducere frafaldet på erhvervsskolerne.I forhold til fordelingen af den skattepligtige indkomst er de regionale forskelle blevet indsnævreti løbet af de seneste år. Dette blev også dokumenteret i sidste års status for den regionale ud-vikling, men tendensen er fortsat indtil 2007, hvorfra de seneste tal er tilgængelige. Det betyderogså, at en eventuel effekt af finanskrisen ikke kan aflæses på nuværende tidspunkt.Befolkningsvæksten er fortsat skævt fordelt, idet flere områder i det østlige Jylland og store deleaf Sjælland oplever en høj befolkningsvækst, mens en række kommuner i bl.a. Nordjylland,Sydvestjylland og på de mindre øer oplever befolkningsfald. Det følgende kapitel beskæftigersig mere indgående med, hvad der kan være årsagerne til denne udvikling.Ovenstående status for den regionale udvikling har især fokus på de regionale forskelle påtværs af landet. I 2009 har OECD på foranledning af Region Hovedstaden og KøbenhavnsKommune udarbejdet en rapport om hovedstadsområdets konkurrenceevne, hvor regional ud-vikling i stedet betragtes ud fra et storbyperspektiv. OECD konkluderer, at hovedstadsområdetpå en række områder kun klarer sig gennemsnitligt i sammenligningen med andre OECD-storbyområder.

Bosætning og pendlingEn af de største regionalpolitiske udfordringer i Danmark er at understøtte en mere afbalanceretregional befolkningsudvikling. Det samlede befolkningstal er vokset støt, mens en del udkants-områder i en årrække har oplevet nettofraflytning og befolkningsfald. Denne udvikling er sketsideløbende med, at Danmark har oplevet en øget koncentration af den økonomiske aktivitet,hvilket imidlertid ikke har skabt større regionale indkomstforskelle – de er tværtimod blevet min-dre. Dette kan i høj grad tilskrives en øget pendling.For at øge videngrundlaget og nuancere diskussionen omkring befolkningsudvikling, økonomiskkoncentration og regional balance har Indenrigs- og Socialministeriet fået foretaget en omfat-tende analyse af bosætningens og pendlingens betydning for den regionale udvikling i Dan-mark. Analysen indeholder bl.a. en udførlig statistisk kortlægning af de faktorer, der har betyd-ning for, hvilke kommuner erhvervsaktive vælger at bosætte sig i. Resultaterne kan derfor ogsåpåkalde sig stor interesse på kommunalt niveau, idet de giver en bedre forståelse af redskaber-ne til at tiltrække flere erhvervsaktive borgere.Regionalpolitisk redegørelse gør årligt status for den regionale fordeling af den samlede befolk-ningsvækst, jf. forrige kapitel, mens denne særskilte analyse er afgrænset til den erhvervsaktivedel af befolkningen. Både for balance i den regionale indkomstfordeling og for balance i bosæt-ningsmønstrene har de erhvervsaktives adfærd stor indflydelse på resultatet.Analysen viser, at det især er kommunerne omkring de fire store byer og Trekantområdet, derhar haft nettotilflytning i perioden 1996 til 2006. Denne tendens er stærkest i den sidste halvdelaf perioden. Yderområderne har samlet oplevet en nettoafvandring på ca. 3.200 erhvervsaktivebåde i perioden 1996 til 2001 og i perioden 2001 til 2006. Denne udvikling skal sættes i forholdtil, at der er ca. 400.000 erhvervsaktive, der flytter hvert år.Resultaterne viser imidlertid – lidt uventet, at det ikke er en forudsætning for øget nettotilflytning,at der er stor økonomisk aktivitet i tæt afstand til bopælen. Det vil sige, at det nærmest ingenbetydning har for bosætningsmønstret, at en større del af produktionen sker i færre kommuner.

Dermed er der ikke nødvendigvis en konflikt mellem koncentration af produktion og en balance-ret befolkningsudvikling.Ifølge den statistiske analyse er der derimod nogle forhold, som kommunerne har mulighed forat påvirke med henblik på at skabe mere balance i bosætningen. Fælles for disse redskaber er,at de er synlige for potentielle tilflyttere. Det er faktorer som kultur og skat. For forældrene hartakster for børnepasning også betydning for, om de ønsker at bosætte sig i kommunen. Fakto-rer, der påvirker tilflytningen positivt, er infrastruktur, tilstedeværelse af kyst, det forhøjede be-fordringsfradrag for en række udkantskommuner og nærhed til familie og forældre – forhold somkommuner i sagens natur har mere begrænset mulighed for at ændre på.Analysen undersøger også særskilt flyttemønstrene for de erhvervsaktive, der har de højesteindkomster, idet denne gruppes flytteadfærd har stor betydning for udjævningen i de regionaleindkomstforskelle. For denne gruppe har der i perioden 1996-2001 været en kraftig nettoafvan-dring fra uddannelsesbyerne, som i høj grad falder sammen med de økonomiske kraftcentre.Nettotilflytningen sker hovedsageligt til kraftcentrenes oplandskommuner, men der er også net-totilflytning til yderområderne. I perioden 2001-2006 er tendensen forstærket med højere netto-afvandring fra kraftcentrene og en nettotilflytning, der når længere ud i landet.I forhold til pendlingen kan det observeres, at den gennemsnitlige pendlingsafstand i Danmarker steget med 13 pct. fra 1996 til 2006, svarende til 2 km. Stigningen betyder, at indkomsterne ihøjere grad bliver spredt ud fra de økonomiske kraftcentre, hvilket mindsker indkomstforskelle-ne mellem kommunerne. Pendlingen fra yderområderne er steget mere – med 3 km. i gennem-snit – men der kan ikke observeres en entydig effekt på yderområdernes indkomstniveau.Den refererede analyse er foretaget i direkte forlængelse af de regionalpolitiske redegørelser i2007 og 2008, som dokumenterede de indledningsvist nævnte sammenhænge mellem koncen-tration af økonomisk aktivitet, faldende regionale indkomstforskelle og øget pendling. Ud overbalance i indkomstfordelingen bidrager pendling også til balance i bosætningen, når der sker enkoncentration af den økonomiske aktivitet.Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at pendling også kan have konsekvenser på andreområder – især i forhold til miljøet. Det tager aftalen om en grøn transportpolitik, som regerin-gen, Socialdemokraterne, Dansk Folkepart, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Li-beral Alliance indgik i januar 2009, også højde for, idet den både har til formål at sikre en højmobilitet og mindske forureningen og andre negative effekter af transporten.

Status for kommunalreformen – regionale aspekterRegeringen afleverer i dette forår en redegørelse til Folketinget om status for kommunalrefor-men og det kommunale selvstyres vilkår. I dette kapitel fremhæves de områder og konklusioner,der har særskilt betydning for den regionale udvikling.I forbindelse med aftalen om strukturreformen blev der også sat fokus på at styrke det lokaledemokrati. Dette emne påkalder sig også regionalpolitisk interesse, idet de fleste kommune-sammenlægninger er fundet sted uden for hovedstadsområdet. Indenrigs- og Socialministerietsstatusrapport for nærdemokrati tegner det overordnede billede, at kommunerne engagerer sigmeget i området og bl.a. arbejder seriøst med inddragelsen af det civile samfund i kommuner-nes daglige arbejde såvel som i den mere langsigtede udvikling af kommunen.Regionalt samarbejdeI forlængelse af kommunalreformen er der også etableret en række nye samarbejdsformer påregionalt niveau mellem de administrative regioner og de respektive kommuner. Uanset, at4

kommunalreformen har resulteret i en klarere opgavefordeling i den offentlige sektor, er et vel-fungerende samarbejde mellem de forskellige administrative niveauer en forudsætning for eneffektiv offentlig opgaveløsning.Det formaliserede samarbejde mellem region og kommuner foregår iKontaktudvalget,der ersammensat af regionsrådsformanden og borgmestrene for kommunerne i regionerne. I udvalgetdrøftes de overordnede relationer og samarbejdstemaer. Herudover er der et politisk samarbej-de mellem de to parter i mange andre fælles organer som f.eks. Sundhedskoordinationsudval-get, Vækstforum, samarbejdsudvalg på sundheds-/praksisområdet, styregrupper på væsentligesamarbejdsområder mv.Blandt de væsentlige regionale samarbejdsområder er de årlige rammeaftaler på det socialeområde og specialundervisningsområdet, sundhedsaftaler, de regionale udviklingsplaner og er-hvervsudviklingsstrategier samt dimensioneringen af elever til SOSU- og pædagoguddannel-serne.Udvikling på regionale politikområderKommunalreformen trådte i kraft for godt to år siden, men der kan allerede nu konstateres enmarkant udvikling på de opgaveområder, som varetages af de administrative regioner.På sundhedsområdet skal der over de kommende år opbygges en ny sygehusstruktur med ensamling af den specialiserede behandling på færre enheder, og med en samtidig styrkelse afden præhospitale indsats.I forhold til regional udvikling har regionerne i løbet af 2008 vedtaget de første regionale udvik-lingsplaner, som er et nyt strategisk værktøj, der dækker overordnede og generelle aspekter afregionernes udvikling. Planerne indeholder bl.a. visioner for regionernes styrkepositioner, infra-struktur og fysiske udvikling.På erhvervsudviklingsområdet har de regionale vækstfora været i funktion i knap tre år, og dehar alle udarbejdet erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, som nu er ved at blive om-sat i en række konkrete projekter. Gennemførelsen af erhvervsudviklingsstrategierne og hand-lingsplanerne understøttes af både regionale udviklingsmidler og EU's strukturfondsmidler. Iføl-ge en opgørelse udarbejdet af Danske Regioner har de regionale vækstfora i 2008 – med afsæti erhvervsudviklingsstrategierne – igangsat over 260 initiativer og prioriteret i alt ca. 2,1 mia. kr.til indsatsen til gavn for vækst og erhvervsudvikling i hele landet.I juni 2007 indgik de regionale vækstfora endvidere regionale partnerskabsaftaler med regerin-gen. Begge parter oplever, at aftalerne fungerer som en god ramme for at styrke sammenhæn-gen mellem den regionale og nationale indsats. Maj/juni 2008 har parterne indgået tillægsafta-ler, der sætter øget fokus på bl.a. tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og stu-derende, bedre vilkår for innovation og iværksætteri og en række af regionernes erhvervsmæs-sige styrkepositioner. Regeringen og de regionale vækstfora forventes at indgå nye tillægsafta-ler i 2009.På lokalt niveau har kommunerne ansvaret for den direkte erhvervsservice til virksomhederne.Ud over de 91 lokale erhvervsserviceenheder er der også etableret 5 regionale væksthuse, dervaretager den landsdækkende erhvervsservice. Væksthusene gennemførte i 2008 i alt 2242vejledninger af nye og mindre virksomheder med vækstpotentiale. En opgørelse viser, at 83 pct.af husenes brugere er tilfredse eller meget tilfredse med den modtagne vejledning. I foråret

Udviklingen i den statslige regionale forvaltningRegeringen redegør årligt for udviklingen i lokaliseringen af de statslige arbejdspladser. De se-neste 3-4 år har i den forbindelse budt på ekstraordinært mange nyetableringer og reorganise-ringer af eksisterende arbejdspladser, hvilket primært kan tilskrives kommunalreformen. Denændrede opgavefordeling mellem de administrative niveauer har gjort det nødvendigt at ændrede geografiske placeringer af en række statslige institutioner, så den statslige sektor samlet setkan være bæredygtig og løse sektorens opgaver med en høj kvalitet.Ved gennemførelsen af såvel kommunalreformen som andre reorganiseringer og effektiviserin-ger i den statslige forvaltning har regeringen fulgt sine erklærede målsætninger om, at- nye statslige institutioner som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstaden- der skal tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.I forhold til kommunalreformen fremgår det af finanslovsaftalen for 2009 (indgået mellem rege-ringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance), at”en status for udflytningen af statslige arbejds-pladser viser, at udflytningerne er gennemført i overensstemmelse med principperne i udmønt-ningsplanen, der blev besluttet i forlængelse af aftalen om en kommunalreform. Partierne erenige om, at kommunalreformen har bidraget til en afbalanceret fordeling af de statslige ar-bejdspladser, og at det er vigtigt fortsat at have fokus herpå.”Strukturreformens udmøntningsplan fra september 2004 fastlagde bl.a. den geografiske lokali-sering af en række statslige institutioner, og en rundspørge blandt de berørte ministerier i som-meren 2008 har vist, at de aftalte udflytninger/omstruktureringer er blevet implementeret fuldt udog generelt er forløbet tilfredsstillende. I henhold til udmøntningsplanen er de byer, der udgjordede administrative hovedsæder for amterne, og som ikke har fået en tilsvarende status for regio-nerne, blevet tilgodeset ved den geografiske placering af de statslige institutioner.Nye opgørelser fra Danmarks Statistik på baggrund af data for arbejdsmarkedstilknytningen i2007 underbygger endvidere, at kommunalreformen og de øvrige større reorganiseringer i deseneste år har bidraget til en afbalanceret fordeling af de statslige arbejdspladser. Der kan så-ledes konstateres en væsentlig geografisk spredning af de forholdsvis mange nye statsligemedarbejdere.I løbet af det seneste år er der herudover besluttet eller gennemført enkelte tiltag af betydningfor den regionale fordeling af statslige arbejdspladser.

Den største ændring er undervejs på beskæftigelsesområdet, hvor der indføres et enstrengetsystem, der betyder, at hele indsatsen i jobcentrene overgår til kommunerne pr. 1. august 2009.Da de nuværende statslige medarbejdere beholder deres arbejdssted, men overføres til kom-munal ansættelse, vurderes ændringen ikke at have betydning for lokaliseringen af offentligearbejdspladser. På beskæftigelsesområdet er der fra 1. oktober 2008 endvidere etableret tre”Workindenmark”-centre i Storkøbenhavn, Odense og Århus med i alt 34 nye statslige arbejds-pladser.Herudover kan det bl.a. nævnes, at partierne bag politireformen har besluttet at udvide densamlede politistyrke med 300 nye politibetjente gennem meroptag på politiskolen i 2009 og2010. Betjentene bliver fordelt på alle landets politikredse.I løbet af 2009 gennemfører Forsvarsministeriet en flytning af to miljøskibe fra Holmen til Frede-rikshavn, hvilket sammen med et par andre omplaceringer vil betyde, at ca. 28 arbejdspladserflyttes fra hovedstadsområdet til Nordjylland. Endelig indebærer omlægningen af Beredskabs-styrelsens skolevirksomhed, at der samlet tilføres ca. 15 arbejdspladser til Tinglev, mens antal-let af arbejdspladser i hovedstadsområdet reduceres med ca. 30.Endelig er det mht. udviklingen i den statslige regionale forvaltning dog også vigtigt at være op-mærksom på, at nye statslige arbejdspladser i et område ikke nødvendigvis skaber vækst udover de pågældende arbejdspladser i sig selv.På foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet har Institut for Forskning og Udvikling i Land-distrikter (IFUL) udarbejdet en case-baseret analyse af tre nyligt gennemførte udflytnin-ger/reorganiseringer af statslige arbejdspladser: Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, StatsforvaltningSjælland i Nykøbing Falster og SKAT’s Betalingscenter i Ringkøbing. I analysen vurderer IFULbl.a., at de tre organisationer alle har haft fokus på driften og de medarbejdermæssige aspekteraf den organisatoriske bæredygtighed og i mindre grad engagementet i det eksterne samarbej-de og udvikling. I den forbindelse skal der også tages hensyn til institutionernes indtil nu relativtkorte funktionstid.

Regionale konsekvenser af statslige tiltag 2008Regeringen redegør årligt for regionale konsekvenser af statslige tiltag, der er besluttet ellergennemført i løbet af det forudgående kalenderår. De forskellige tiltag kan have et direkte regi-onalpolitisk sigte, mens de regionale konsekvenser i andre tilfælde kan være afledte effekter aftiltag med andre primære formål.I 2008 er der besluttet eller gennemført i alt 27 lovgivningsmæssige eller administrative tiltag påen række forskellige politikområder, der overordnet set vurderes at have positive regionale kon-sekvenser.Landdistriktsprogrammet og Programmet for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektorbidrager bl.a. til bæredygtighed og erhvervsudvikling i bestemte geografiske områder, mens demange infrastrukturprojekter medvirker til at øge tilgængeligheden. Endvidere er der gennemførten række initiativer i forhold til boliger i dårlig stand på landet, energiteknologier, sommerhus-områder, undervisning, kultur, vanskeligt stillede kommuner mv.De forskellige tiltag, der er indsamlet på baggrund af en rundspørge i de enkelte ministerier, eruddybet i kapitel 7 i baggrundspublikationen til denne redegørelse.

Nye og aktuelle regionalpolitiske initiativerRegeringen arbejder til stadighed med at opfylde sine regionalpolitiske målsætninger. Det skervia en bred, tværgående indsats, der rummer tiltag på mange forskellige ministerområder. I detfølgende redegøres for en række nye og aktuelle initiativer, der har det til fælles, at de bidragertil en positiv regional udvikling.

1. Den overordnede økonomiske ramme for regional udvikling

Det er en central forudsætning for en positiv udvikling i levevilkår i de enkelte regioner, at der eren sund økonomisk udvikling i landet som helhed.Aktuelt er dansk økonomi dog påvirket af den finansielle uro og de svage internationale vækst-forhold, og det nuværende konjunkturbillede er præget af betydelig usikkerhed. Udgangspunktetfor dansk økonomi er imidlertid en historisk lav ledighed og et meget højt beskæftigelsesniveau.De overordnede mål for finanspolitikken er en stabil økonomisk udvikling og en holdbar udvik-ling i de offentlige finanser.Med aftalen om finansloven for 2009, skattereformen og en række yderligere initiativer foreta-ges en markant lempelse af finanspolitikken i 2009 og 2010, der til sammen udgør mere end 2pct. af BNP.Heraf får en række vækstinitiativer allerede effekt i 2009. Det gælder muligheden for udbetalingaf Særlig Pensionsopsparing (SP), en pulje på 1,5 mia. kr. til privat renovering af helårsbeboel-se og forøgelse af de kommunale anlægsinvesteringer med mindst 2 mia. kr. Aftalen om engrøn transportpolitik forøger endvidere trafikinvesteringerne med i alt 5 mia. kr. i 2009 og 2010.

2. Danmark i balance – Regionalpolitisk udspil

Med henblik på at sikre en sammenhængende regionalpolitisk indsats, der bedst muligt under-støtter gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling, vil regeringen til efteråretfremlægge et samlet udspil: Danmark i balance – Regionalpolitisk udspil.

3. Aftale om en grøn transportpolitik

Aftalen blev indgået den 29. januar 2009 mellem regeringen Socialdemokraterne, Dansk Folke-parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Med aftalen gennemføresnu en omfattende reform af infrastrukturen.I regeringens oprindelige udspil og den efterfølgende aftale har der været et nødvendigt fokuspå at foretage infrastrukturinvesteringer der, hvor behovet er størst, dvs. i de områder i Dan-mark, hvor der er størst trængsel, eksempelvis i hovedstadsområdet samt Østjylland.Regeringen har imidlertid også lagt stor vægt på at sikre forholdene for borgere i de dele af lan-det, hvor den kollektive trafik er mindre udbygget end i de større byer. Der investeres således iat skabe effektive forbindelser fra de enkelte landsdele og lokalområder til de centrale trans-portkorridorer i Danmark.Aftalen tager også højde for, at der i de kommende år vil være behov for at udskifte en række afde færger, som sikrer forbindelsen til mindre danske øer. I 2009 afsættes en pulje på 200mio. kr. til medfinansiering af kommunernes færgeinvesteringer. Puljen skal ses i sammenhængmed de 60 mio. kr., der allerede er afsat til formålet i perioden 2008-10 som led i finanslovsafta-len for 2008.

4. Fast forbindelse over Femern Bælt

Den 2. september 2008 indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og DetRadikale Venstre en politisk aftale om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt. For-bindelsen skal styrke den samlede infrastruktur i både Øst- og Vestdanmark samt de trafikaleforbindelser mellem Danmark og Tyskland, når forbindelsen forventes åbnet for trafik i 2018. Deto lande indgik en traktat om forbindelsen den 3. september 2008.Forud for traktatunderskrivelsen blev der gennemført analyser af de mulige regionale effekter afFemern Bælt-forbindelsen. Analyserne viste, at hvis Lolland-Falster og Kreis Ostholstein på dentyske side er i stand til at udnytte de muligheder, som forbindelsen forventes at give, kan denmedvirke til vækst og udvikling inden for en lang række områder i de to regioner.

5. Ny sygehusstruktur og styrket akutberedskab

I forlængelse af kommunalreformen gennemføres i disse år en gennemgribende reform af detdanske sundhedsvæsen, hvor en ny sygehusstruktur er under opbygning. For at sikre kvaliteteni behandlingen for den enkelte patient samt en effektiv udnyttelse af ikke mindst de personale-mæssige ressourcer vil navnlig den akutte og specialiserede behandling blive samlet på færreenheder. Principperne for strukturændringerne er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner.Regeringen udmeldte den 26. januar 2009 de første 15 mia. kr. fra kvalitetsfonden til en ny sy-gehusstruktur på baggrund af indstillingerne fra et ekspertpanel. Investeringerne understøtteropbygningen af en moderne sygehusstruktur, hvor omdrejningspunktet er høj faglighed på spe-cialiserede sygehuse og tryghed i nærområderne. Regeringen udmeldte samtidig et landkortmed placeringen af 18 akutsygehuse og 3 sygehuse med modificerede akutfunktioner lokalise-ret i udkantsområder (Bornholms Hospital, Sygehus Thy-Mors i Thisted og Nykøbing F Syge-hus).Finanslovsaftalen for 2009 tager også særskilte hensyn til den regionale dækning, idet der af-sættes 250 mio. kr. fra kvalitetsfonden til at skabe løsninger på det præhospitale område i ud-kantsområder med store afstande. Midlerne skal bl.a. udmøntes til organisering af nære tilbud iform af f.eks. skadesklinikker eller lægehuse i eksisterende lokaler, herunder f.eks. i et sund-hedscentre. For at øge befolkningens tryghed på blandt andet øer og i udkantsområder er derendvidere afsat 100 mio. kr. fra kvalitetspuljen i 2011 til etablering af en lægehelikopterordning.Regeringen har i foråret 2009 desuden fremsat et lovforslag, der giver kommuner og regionermulighed for at udleje lokaler på markedsvilkår med henblik på at fremme bl.a. alment praktise-rende lægers adgang til egnede lokaler i udkantsområder. Lovforslaget vil medvirke til at sikreen udvikling af sundhedsvæsenet, hvor borgerne modtager effektive, sammenhængende sund-hedstilbud i nærmiljøet samtidig med, at de specialiserede sygehusbehandlinger samles og kva-lificeres i færre og mere bæredygtige enheder.

6. Uddannelse

Inden for et andet af de store velfærdsområder, uddannelse, har regeringen ligeledes taget enrække initiativer for at sikre den regionale tilgængelighedFra skoleåret 2008/2009 blev der indført nye regler om brobygning til ungdomsuddannelsernefor elever i 9. og 10. klasse på de frie kostskoler. På finansloven 2009 er der afsat en tilskuds-pulje til nedbringelse af ekstraordinært høje transportudgifter mv. for efterskoler, husholdnings-skoler og håndarbejdsskoler beliggende i udkantsområder med særlig omkostningsfuld ellertidskrævende transport til brobygningsinstitutionerne.

For de almene gymnasier og voksenuddannelsescentre (VUC) er der i 2008 indført særlige til-skudsmodeller, der skal sikre, at der er økonomisk basis for uddannelserne i alle dele af landet.For erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundhedsskoler mv.) skal dennuværende grundtilskudsmodel justeres med virkning fra 2010, hvilket bl.a. skal understøtte etbredt, varieret og attraktivt tilbud af erhvervsrettet uddannelse i udkantsområder. Endvidere erder for udbydere af den nye uddannelse, International Baccalaureate (IB), indført et såkaldtskyggeelevtilskud, der understøtter mulighederne for at kunne oprette og fastholde udbud af eninternational uddannelse i tyndere befolkede områder.Endelig er der i efteråret 2008 blevet oprettet 10 erhvervsakademier. Sammen med de ligeledesnyligt etablerede professionshøjskoler har akademierne til opgave at dække behovet for udbudaf erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddan-nelse i den landsdel, hvor de hører hjemme.

7. Regional erhvervspolitik

Den danske erhvervspolitik har en solid regional forankring i kraft af de seks regionale vækstfo-ra, de regionale partnerskabsaftaler og en række øvrige erhvervspolitiske tiltag med regionaltsigte.De seks regionale vækstfora skal inden for de nationale rammer bl.a. udarbejde en regional er-hvervsudviklingsstrategi for regionen. Strategien skal tage udgangspunkt i de regionale ramme-vilkår og erhvervsspecialisering og have fokus på regionens yderområder. I juni 2007 indgik deregionale vækstfora og regeringen regionale partnerskabsaftaler med regeringen om vækst ogerhvervsudvikling. De treårige aftaler skal bidrage til, at regeringens globaliseringsstrategi gen-nemføres i tæt sammenhæng med den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.De fem regionalt lokaliserede væksthuse yder gratis og uvildig problemafklaring og vejledning tiliværksættere og virksomheder med vækstambitioner. Væksthusene medvirker til at skabe enkoordineret og sammenhængende infrastruktur for erhvervsservice, der kan understøtte vækst inye og mindre virksomheder.Erhvervs- og Byggestyrelsen har nedsat et OPS-rejsehold, der besøger kommuner og regionerog orienterer om mulighederne for offentlig-privat samarbejde inden for byggeri. De nye samar-bejdsformer kan styrke udviklingen af nye produkter og løsninger inden for byggeri og service.Siden 2007 har rejseholdet besøgt over 40 kommuner i hele landet.Endelig har Videnskabsministeriet i 2009 afsat en projektbevilling på 5,4 mio. kr. til erhvervs-fremmeinitiativer på Bornholm, der skal medvirke til at sikre Bornholms samfundsøkonomiskeog beskæftigelsesmæssige udvikling på langt sigt.

8. Grøn vækst

Regeringen har nedsat et ministerudvalg, der i foråret 2009 lancerer et samlet regeringsudspil tilen Grøn Vækst Vision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderneog konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

9. Initiativer til fremme af regional innovation

Innovation handler om at omsætte nytænkning til økonomisk værdi – gennem nye serviceydel-ser, produkter, processer, organisationsformer mv. Den regionale erhvervsindsats har bl.a. tilformål at fremme de regionale vilkår for innovation, men herudover har regeringen også igang-sat en række andre målrettede tiltag. Tiltagene er i tråd med OECD’s anbefaling om, at med-lemslandenes regionalpolitik i de kommende år skal lægge meget vægt på at styrke innovationpå regionalt niveau.10

Videnskabsministeriet administrerer bl.a. en række regionalt lokaliserede innovationsnetværkinden for bestemte fagligt eller teknologisk afgrænsede fokusområder. Netværkenes hovedop-gave er at styrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem virksomhe-der, videninstitutioner, den offentlige sektor mv.Videnskabsministeriet giver endvidere tilskud til ”videnpiloter” med det formål at få flere højtud-dannede tilknyttet små og mellemstore virksomheder – især i udkantsområderne – samt styrkedisse virksomheders samarbejde med de offentlige videninstitutioner. I forhold til de små ogmellemstore virksomheder er der i maj 2007 også iværksat et pilotprojekt, der giver virksomhe-derne en teknologisk adgang til de såkaldte ”Regionale innovationsagenter”. Agenterne udgøret vidensprednings- og innovationssystem og skal bidrage til at øge samarbejdet med dengruppe af små og mellemstore virksomheder, der ikke er innovative. Der er forsøgsvis igangsattre pilotprojekter i henholdsvis Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, som skal medvirketil at få skabt innovation og vækst i 100 små- og mellemstore virksomheder i hver af de tre regi-oner.Endelig igangsatte regeringen i 2007 et ”Program for brugerdreven innovation”, hvis formål er atstyrke innovationen i virksomheder og offentlige institutioner ved at udvikle nye produkter, ser-viceydelser mv. på grundlag af et bedre kendskab til kunder og brugeres behov. Programmethar et regionalt indsatsområde, der skal bidrage til, at brugerdreven innovation udbredes i helelandet. I alt 9 projekter har i 2007 og 2008 fået tilskud og er igangsat under den regionale ind-sats.

10.Strukturfondsindsatsen

Den regionale erhvervspolitik indgår også i en stærk sammenhæng med den danske udmønt-ning af EU’s regionalfond og socialfond. 90 pct. af midlerne er fordelt som beløbsramme til deregionale vækstfora, der prioriterer midlerne under hensynstagen til de regionale erhvervsudvik-lingsstrategier.I alt er Danmark i strukturfondsperioden 2007-2013 årligt tildelt ca. 500 mio. kr. til initiativer un-der målet ”Regional konkurrenceevne og beskæftigelse”. Fra dansk side er strukturfondsindsat-sen bl.a. målrettet imod menneskelige ressourcer, innovation, nye virksomheder og ny teknolo-gi, der er blandt de vækstkilder, der understøtter regeringens globaliseringsstrategi.Fra programperiodens start i 2007 til ultimo 2008 blev der samlet disponeret 542,1 mio. kr. sva-rende til 15 pct. af de samlede afsatte midler for perioden 2007-2013. Mindst 35 pct. af midlernei social- og regionalfondsprogrammerne skal i denne periode i gennemsnit komme yderområ-derne til gavn.Danmark deltager endvidere under EU-strukturfondsmålet om europæisk territorialt samarbejdei perioden 2007-2013 i fire grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionale pro-grammer, der på forskellig vis bidrager til den regionale udvikling i Danmark. Til disse program-mer er Danmark årligt tildelt ca. 104 mio. kr.

11. Landdistrikter og fiskeri

EU er også med til at finansiere det danske landdistriktsprogram, der ligeledes er fastlagt for pe-rioden 2007-2013. I løbet af 2008 er der igangsat en lang række støtteordninger for fremme afkonkurrencekraften i fødevaresektoren, forbedring af natur og miljø samt mere attraktive levevil-kår og flere job i landdistrikterne.

I december 2008 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en aftale om udmøntningen afLanddistriktsprogrammet for 2009. Der afsættes i alt 760 mio. kr., hvortil kommer indsatser medanden offentlig medfinansiering. De finansielle rammer for perioden 2010-2013 vil blive fastlagt isammenhæng med regeringens oplæg om Grøn Vækst.I forbindelse med afvikling af EU’s støtte til sukkerproduktion er der igangsat et omstrukture-ringsprogram for sukkersektoren, hvor Danmark modtager 56 mio. kr. som kompensation for af-givelse af sukkerkvoten. Det primære formål med støtten er at medvirke til en langsigtet og bæ-redygtig udvikling i de regioner af Danmark, Region Sjælland og Syddanmark, der er hårdestramt af omstruktureringen.Fødevareministeriet har ydet et tilskud på ca. 20 mio. kr. til et forskningsprogram i perioden2007-2009 om jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionalt per-spektiv. Programmet skal bl.a. afdække, hvordan jordbrugs- og fødevaresektoren kan udviklesmed henblik på at skabe grundlag for lokal og regional erhvervsudvikling og bosætning.For fiskeri- og akvakultursektoren er der også udarbejdet et dansk program for udvikling af sek-toren i 2007-2013. Programmet yder bl.a. tilskud til tilpasning af fiskerflåden, akvakultur, forar-bejdning og afsætning af fiskerivarer, investeringer i fiskerihavne mv. En særskilt del af pro-grammet skal understøtte en bæredygtig udvikling af fiskeriområderne og skabe alternative ud-viklingsmuligheder i områder, der er ramt af nedgang i fiskerisektoren.

12. Landsplanredegørelse og nye nationalparker

Regeringens forslag til en ny landsplanredegørelse udsendes i offentlig høring i foråret 2009med henblik på udgivelse af den endelige udgave senere på året.Redegørelsen sætter en politisk retning for den fysiske planlægning i form af principper og prio-riteringer, som skal lægges til grund for de regionale udviklingsplaner og kommuneplanerne.Udviklingsbetingelserne er forskellige rundt omkring i landet, og derfor sætter redegørelsen fo-kus på forskellige geografiske områder og deres tilsvarende forskellige planlægningsmæssigeudfordringer. Redegørelsen har generelt fokus på, at planlægningen skal anvendes til at skabebalance og beskytte kvaliteterne i omgivelserne – uanset hvor i landet, man befinder sig.Som opfølgning på landsplanredegørelsen vil der blive iværksat en række initiativer og projekteri samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og Miljøministeriet og andre ministerier. IØstjylland er der allerede igangsat et samarbejde mellem miljøministeren og 17 østjyske kom-muner om sikring af det åbne land og de videre perspektiver for byudviklingen.I januar 2008 indgik miljøministeren en aftale II med partierne bag nationalparkloven om udpeg-ning af fire nye nationalparker ud over Nationalpark Thy, som blev indviet i 2008. Oprettelsen afparkerne Mols Bjerge (forår 2008) og Skjern Å (efterår 2008) er igangsat, mens oprettelserne afde to resterende parker, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland, igangsættes i henholdsvis for-året og efteråret 2009. De gennemførte pilot- og undersøgelsesprojekter for hvert af områdernepeger alle på, at nationalparkerne forventes at styrke det lokale erhvervsliv.

13. Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag

Forårspakke 2.0 indebærer bl.a., at fradragsværdien for befordringsfradraget gradvist reduceresfra 33,5 pct. i 2010 til 25,5 pct. i 2019. De fleste vil blive fuldt kompenseret herfor gennem lettel-serne i personbeskatningen, men for f.eks. pendlere i udkantsområder kan befordringsfradragetvære betydeligt i forhold til indkomsten.

Regeringen ønsker fortsat at gøre det attraktivt for personer, der arbejder i de større byer, atbosætte sig i yderområderne og at fastholde erhvervsaktive, der allerede bor der.Der indføres derfor fra 2012 en særlig kompensation for alle langdistancependlere. Samtidig for-længes den midlertidige ordning med forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner frem til2018. For pendlere, der bor i en udkantskommune, beregnes befordringsfradraget for kørsel udover 100 km. pr. dag (120 km. pr. dag fra 2012) med den fulde sats frem for den reduceredesats som for andre pendlere.Analysen af bosætning og pendling, som er sammenfattet på side 6-7, viser, at det forhøjedebefordringsfradrag i praksis har fået den ønskede positive effekt, idet fradraget – ifølge den sta-tistiske analyse – øger sandsynligheden for bosætning i de udpegede udkantskommuner.

14. Informationsteknologi

Det er regeringens målsætning, at borgere i hele landet skal have adgang til bredbånd indenudgangen af 2010 for bl.a. at sikre, at manglende dækning i bestemte områder ikke udgør enhindring før økonomisk udvikling. Den seneste bredbåndskortlægning fra 2008 viser, at der kuner ca. 21.000 danske husstande og virksomheder, der ikke har adgang til bredbånd via fastebredbåndsforbindelser. IT- og Telestyrelsen afholdt i 2007 en auktion over frekvenser til trådløstbredbånd inden for geografisk angivne områder, hvilket sammen med den generelle udviklingpå bredbåndsmarkedet har skabt en god ramme for, at målsætningen opfyldes inden for ganskefå år.

15.Kultur

Staten bidrager gennem en række tilskudsordninger til tilstedeværelsen af et bredt kultureltgrundtilbud regionalt. Regeringen har derudover taget en række initiativer til at understøtte op-bygningen og styrkelsen af regionale fyrtårne på kulturområdet. Regeringens ”Strategi for Kulturi hele landet” skal understøtte kulturlivet uden for hovedstadsområdet.For at øge det tværgående samarbejde og sikre koordinering og dialog på kulturområdet harkulturministeren fra 2009 indgået i alt 13 kulturaftaler med klynger af kommuner. Aftalerne inde-bærer bl.a., at de statslige driftsbevillinger til aktiviteter og institutioner i området lægges ud tilde kommunale parters egen disposition inden for aftalens rammer. For 2008 er der i alt overførtbevillinger på 121 mio. kr.

AfslutningRegeringen har iværksat en lang række tiltag, der sætter rammen for en positiv regional3udvikling i de kommende år.Kommunal- og finansieringsreformen har skabt et grundlag for, at der overalt i landet kan leve-res borgernære serviceydelser af høj kvalitet, mens den nye struktur på erhvervsudviklingsom-rådet sørger for, at man på regionalt niveau kan drage bedst mulig nytte at de enkelte områderssærlige udgangspunkter og styrkepositioner. Hertil kommer de mange aktuelle initiativer indenfor transport, sundhed, uddannelse, innovation, landdistrikter, fiskeri, planlægning mv., der alletrækker i retning af skabe gode og ligelige vilkår i hele landet.Aktuelt tilgodeses den regionale udvikling også af de mange generelle foranstaltninger, der ertruffet med henblik på at afbøde konsekvenserne af den finansielle krise. Regeringen vil natur-ligvis fortsat holde et vågent øje med udviklingen, herunder om krisen skulle vise sig at få kon-sekvenser for de regionale forskelle. De økonomiske konjunkturer udgør således den størsteudfordring på kort sigt, mens det i et lidt længere tidsperspektiv også er en væsentlig regionaludfordring at sikre et tilstrækkeligt højt uddannelsesniveau.