KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 73: Henvendelse af 1/5-09 fra Lykkegårdsparkens forældrebestyrelse vedr. madordninger i daginstitutioner

Madordning i daginstitutioner pr. 1/1 2010Vi vil gerne udtrykke vores bekymringer i forhold til det daglige frokostmåltid, som skal serveresfor vores børn i daginstitutionerne senest 1. januar 2010.Som forældre oplever vi det som et udmærket tiltag, men ser dog en del problemer i forhold tilden kommende ordning.Vi er som daginstitutionsbestyrelse i Esbjerg Kommune blevet bedt om at tilkendegive voresholdning til, hvordan den kommende madordning skal fungere. Der er blevet udsendt etspørgeskema, hvor der er 3 muligheder i forhold til madordningen.EgenproduktionLeveranceKombination af egenproduktion og leveranceDer er lagt op til, at det er det pædagogiske personale, som skal varetage alt omkring måltidet,hvis der bliver valgt en egenproduktionsmodel. Dvs. indkøb, tilberedning, rengøring, egenkontrollevnedsmiddelkurser osv.. Som forældre kan vi godt være tiltrukket af denne model, da detbetyder frisklavet mad, men det overskygges dog af bekymringer. Pædagogerne er ikke uddannettil at sammensætte kost, de har taget en 3 ½ årig uddannelse for at tage vare på vores børn ogikke for, at lave god ernæringsmæssigt mad til dem. De er i forvejen tillagt rigtig mangearbejdsopgaver og nedskæringer indenfor de seneste år. Hvis personalet skal løfte endnu en såstor opgave, vil der gå endnu flere timer fra vores børn og flere børn vil sandsynligvis gå tabtallerede i børnehaven! Vi frygter også, at fokusset på det pædagogiske samspil med børneneforsvinder grundet de mange ekstra opgaver, hvor børnene af sikkerhedsmæssige, praktiske ellertidsmæssige årsager ikke kan deltage.Men giver det overhovedet mening at der fra regeringens side er vedtaget, at der skal serveres etsundt frokostmåltid til børn i daginstitutioner?Som forældre vil det være en let opgave via betaling, at overdrage ansvaret for ens børns mad. Derfølger en mulighed for kommunerne for en betydelig stigning af betalingstaksten fra 25 % til 30 %.Der kan være flere familier som kan have svært ved at betale yderligere stigninger for, at deresbørn får serveret frokost. Desuden skal der selv medbringes frugt, som ikke er indbefattet afordningen. Mange børn bliver også sultne om formiddagen og vælger, at spise en mad framadpakken. Dette kan så ikke længere lade sig gøre, med mindre vi som forældre ligefrem skal til,at give vores børn formiddagsmad med!Et andet væsentligt spørgsmål er: Hvordan får vi vores børn lært at spise rugbrødsmadder, når deførst skal til at lære, hvad en sund madpakke er når de kommer i skole?

Mange af vores børn er desuden glade for deres madpakker. De er selv med til at bestemmeindholdet og det er en del af dagligdagen i familien, at være sammen om at smør madpakkerne.Skal vi som forælder alle underlægges at der er en politisk holdning til, at forældre ikke smørersunde madpakker til deres børn? Og at man derfor vedtager en madordning til børn idaginstitutioner? Vi synes det er væsentligt at påpege, at det langt fra er alle familier, der ikkemagter opgaven. Vi mener at det vil være mere hensigtsmæssigt, at vejlede familier om sund ogvarieret kost, i stedet for alle de danske småbørnsfamilier bliver pålagt at slippe madpakkerne vialovkrav. Problemerne omkring sund kost løses ikke politisk ved et enkelt måltid om dagen. Mennærmere ved støtte og vejledning til familierne, så alle dagens måltider bliver sunde.Et andet problem er klart, at det kommer til at berører vores børns dagligdag og frihed. Hvismaden skal laves i institutionerne, vil det være ensbetydende med meget planlægning og et storttidsforbrug i køkkenet. Der vil ikke være plads til spontane ture ud af huset eller måske ikkeengang tid til at spille med, læse for eller være sammen med børnene. Det vil virkelig udhule denpædagogiske del af hverdagen.Med mad leveret udefra vil der formentligt være tale om, at det er et storkøkken, som leverermaden. Det er allerede meget omdiskuteret, hvilken kvalitet maden er af, og det er bestemt ikkesærligt tiltalende, at skulle servere den mad for vores børn. Ernæringssammensætningen imåltidet til et barn er en helt anden end til en pensionist eller voksen. Spørgsmålet er også om detrent økonomisk overhovedet kan lade sig gøre, at servere et sundt måltid mad for vores børn tilden pris, der er afsat til udgifter? Eller om det skal være mad leveret en gang om ugen opbevaret iplastikbakker og varmet i industriovne?Endnu et problem vil være, at det bliver fuldstændigt umuligt, at tage madpakkerne med ud afhuset og nyde naturen, høre musik, tage på legeplads eller hvad dagens program ellers kan bydepå. Man vil være afhængig af enten på forhånd, at have lavet en aftale med storkøkkenet omændring af maden til noget som ikke kræver opvarmning, eller bede os - som forældre om, atbørnene får ’tur-madpakker’ med. En ting er sikker, det er slut med spontanitet i de danskedaginstitutioner!Det pædagogiske personale vil også have svært ved at føre en ordentlig pædagogik omkringmåltidet, hvis det som hidtil ikke er tilladt at spise af det mad, som er tilberedt til børnene.Pædagogerne skal vise et godt forbillede, og det gør man kun ved at spise det, som børnene ogsåfår serveret. Så måske skal pædagogerne også have serveret mad i daginstitutionerne? Skal dehave deres egne madpakker med? Eller spise i deres pauser? Og hvem skal betale for deresmåltid?For os, som forældrebestyrelse, er der kun én rigtig løsning på hele denne madordning. Lad osdog beholde ansvaret for vores børns madpakker og lad børnene beholde deres madpakkeglæde.Stryg den latterlige lov og ansæt i stedet nogle diætister til at vejlede om kosten til børn. Lad være