KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 70: Vejledninger om afholdelse af valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven den 7. juni 2009, fra velfærdsministeren

3. OVERSIGT OVER TIDSFRISTERNE VEDFOLKEAFSTEMNINGEN SØNDAG DEN 7. JUNI 2009 ...................... 64. VALGRET, VALGLISTER OG VALGKORT .................................. 124.1. VALGRET......................................................................................................... 124.2. GENERELT OM OPTAGELSE PÅ VALGLISTEN....................................................... 134.2.1. Automatisk optagelse på valglisten........................................................ 144.2.2. Optagelse på valglisten efter ansøgning................................................ 164.3. INDBERETNING AF ÆNDRINGER VEDRØRENDE AFSTEMNINGSOMRÅDER OGAFSTEMNINGSSTEDER............................................................................................. 174.4. MASKINEL UDARBEJDELSE AF VALGLISTER....................................................... 184.4.1. 16.-dagsvalglisten.................................................................................. 184.4.2. Udlandstilflyttervalglisten ..................................................................... 194.4.3. Udlandsdanskervalglisten...................................................................... 204.5. MANUEL RETTELSE AF VALGLISTEN PÅ GRUND AF MANGLER M.V.VEDRØRENDEINDBERETNING TILCPR......................................................................................... 214.6. MANUEL OPTAGELSE PÅ VALGLISTEN I ØVRIGT................................................. 224.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er flyttet tilFærøerne eller Grønland................................................................................. 224.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er tilflyttet fraudlandet ........................................................................................................... 224.6.3. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2.................................................................... 234.6.4. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der får dansk indfødsret,eller som får ophævet deres værgemål med fratagelse af den retligehandleevne senere end 9 dage før afstemningsdagen...................................... 264.7. MANUEL SLETTELSE AF VALGLISTEN I ØVRIGT................................................... 264.8. SÆRLIGT OM FLYTNING MELLEM KOMMUNER ELLER INDEN FOR EN KOMMUNESENERE END16DAGE FØR AFSTEMNINGSDAGEN..................................................... 274.9. SÆRLIGT OM TILFLYTNING FRA UDLANDET SENERE END7DAGE FØRAFSTEMNINGSDAGEN.............................................................................................. 284.10. UDSENDELSE AF VALGKORT........................................................................... 28

7. AFSTEMNING PÅ AFSTEMNINGSDAGEN.................................... 397.1. KOMMUNALBESTYRELSENS FORBEREDELSE AF AFSTEMNINGEN......................... 397.2. DEN ALMINDELIGE FREMGANGSMÅDE VED STEMMEAFGIVNINGEN..................... 417.3. REGLERNE OM HJÆLP TIL STEMMEAFGIVNINGEN.............................................. 427.4. OPRETHOLDELSE AF RO OG ORDEN I STEMMELOKALERNE................................. 467.5. VALGAGITATION IKKE TILLADT I STEMMELOKALERNE M.V................................. 467.6. INDSAMLINGER PÅ AFSTEMNINGSSTEDERNE...................................................... 477.7. ANDRE AFSTEMNINGER SAMTIDIG MED FOLKEAFSTEMNINGEN.......................... 487.8. EXIT POLLS..................................................................................................... 487.9. PRESSENS ADGANG TIL STEMMELOKALERNE..................................................... 49

8. BREVSTEMMEAFGIVNING.............................................................. 498.1. DE GENERELLE REGLER OM BREVSTEMMEAFGIVNING HER I LANDET.................. 498.2. SÆRLIGT OM BREVSTEMMEAFGIVNING PÅFOLKEREGISTRENE/BORGERSERVICECENTRENE....................................................... 528.2.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning................................................. 528.2.2. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ............. 538.2.3. Reglerne om hjælp til brevstemmeafgivningen ...................................... 558.3. SÆRLIGT OM BREVSTEMMEAFGIVNING PÅ SYGEHUSE OG I KRIMINALFORSORGENSANSTALTER OG ARRESTHUSENE............................................................................... 578.4. SÆRLIGT OM BREVSTEMMEAFGIVNING I VISSE BOFORMER OG BOLIGER EFTER LOVOM SOCIAL SERVICE OG BOLIGLOVGIVNINGEN SAMT I VÆLGERENS HJEM.................. 578.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning................................................. 578.4.2. Udpegning af stemmemodtagere............................................................ 598.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivning ................................................ 608.5. SÆRLIGT OM BREVSTEMMEAFGIVNING PÅ MINDRE ØER,HERUNDERCHRISTIANSØ............................................................................................................................. 638.6. BREVSTEMMEAFGIVNING PÅFÆRØERNE,IGRØNLAND,I UDLANDET,PÅ DANSKESKIBE I UDENRIGSFART OG PÅ DANSKE HAVANLÆG.................................................. 638.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og iudlandet ........................................................................................................... 638.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfart ogdanske havanlæg.............................................................................................. 648.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning ......................................................... 648.6.4. Brevstemmematerialet ........................................................................... 658.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning ......................................... 658.7. MODTAGELSE OG KONTROL AF BREVSTEMMER................................................. 658.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v.......................................................................................................................... 658.7.2. Elektronisk brevstemmeprotokol............................................................ 67

9. OPGØRELSE AF AFSTEMNINGEN I OPSTILLINGSKREDSEN 729.1. STEMMEOPTÆLLING PÅ AFSTEMNINGSSTEDET.................................................. 739.2. BEDØMMELSE AF STEMMESEDLER.................................................................... 749.2.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet samtbrevstemmesedler ............................................................................................ 759.2.2. Særligt om bedømmelse af brevstemmesedler ....................................... 769.2.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler.... 769.3. VALGSTYRERNES AFSTEMNINGSBOG................................................................. 779.4. INDBERETNING TILDANMARKSSTATISTIK PÅ AFSTEMNINGSAFTENEN................ 779.5. FINTÆLLING I OPSTILLINGSKREDSEN................................................................ 779.6. VALGBESTYRELSENS VALGBOG......................................................................... 799.7. INDSENDELSE AF ATTESTERET VALGBOGSKOPI TILDANMARKSSTATISTIK OG TILVELFÆRDSMINISTERIET.......................................................................................... 799.8. RETTELSE AF EVENTUELLE FEJL OG MANGLER I VALGBOGEN............................. 80

10. OPBEVARING OG KASSATION AF VALGMATERIALE.......... 8011. AFHOLDELSE AF UDGIFTERNE VED AFSTEMNINGEN........ 8112. FORMULARER M.V. TIL BRUG VED AFSTEMNINGEN.......... 81BILAG 1...................................................................................................... 82BILAG 2...................................................................................................... 83BILAG 3...................................................................................................... 87BILAG 4...................................................................................................... 89BILAG 5...................................................................................................... 90BILAG 6...................................................................................................... 91BILAG 7...................................................................................................... 93BILAG 8...................................................................................................... 95

1. IndledningStatsministeren har den 7. oktober 2008 fremsat lovforslag om ændring aftronfølgeloven (lovforslag nr. L 1). Tronfølgeloven har grundlovsrang. Enændring af tronfølgeloven skal derfor gennemføres i overensstemmelse medden procedure, der i grundlovens § 88 er fastsat for grundlovsændringer.Efter denne procedure skal et forslag om ændring af grundloven i førsteomgang vedtages af Folketinget, hvorefter der skal udskrives nyvalg. Efternyvalg skal lovforslaget vedtages i uændret skikkelse af det nye Folketing.Herefter skal forslaget inden et halvt år forelægges for folketingsvælgerne tilgodkendelse eller forkastelse ved en folkeafstemning. Til vedtagelse afforslaget kræves, at et flertal af de vælgere, der deltager i afstemningen,stemmer for forslaget, og at dette flertal udgør mindst 40 pct. af destemmeberettigede. En folkeafstemning om ændring af grundloven omfatterogså Færøerne og Grønland.Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven, der blev vedtaget ved 3.behandling den 24. februar 2009, svarer til det forslag om ændring aftronfølgeloven, Folketinget vedtog forud for sidste folketingsvalg.Lovforslaget skal herefter inden et halvt år efter Folketingets endeligevedtagelse forelægges vælgerne til vedtagelse eller forkastelse vedfolkeafstemning, jf. grundlovens § 88.Regeringen har tilkendegivet, at der skal afholdes folkeafstemning om detnævnte lovforslag søndag den 7. juni 2009.Ved den ændring af folketingsvalgloven, der er sket ved lov nr. 135 af 24.februar 2009, kommer folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger idet væsentlige til at gælde for folkeafstemninger om grundlovsændringer,herunder også den ovenfor nævnte kommende folkeafstemning om ændringaf tronfølgeloven.Af hensyn til forberedelse af brevstemmeafgivningen, der kan finde sted fraden 7. marts 2009, og udarbejdelse af valglisterne har Velfærdsministerietfundet det hensigtsmæssigt at udsende denne vejledning allerede pånuværende tidspunkt.Folkeafstemningen den 7. juni 2009 afholdes efter reglerne omfolkeafstemninger i kapitel 12 i lov om valg til Folketinget(folketingsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009 samtde bekendtgørelser og cirkulærer, som Velfærdsministeriet har udstedt ihenhold til loven, jf. oversigten ibilag 1.Siden folkeafstemningen den 28. september 2000 er der gennemførtforskellige ændringer af de særlige regler om folkeafstemninger ifolketingsvalglovens kapitel 12. Siden folketingsvalget den 13. november2007 er der endvidere gennemført forskellige ændringer af4

folketingsvalgloven af betydning for folkeafstemninger. Der henvises tiloversigten ibilag 2.I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til lovgivningenm.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser iforbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af folkeafstemningensøndag den 7. juni 2009.Velfærdsministeriet vil desuden udsende en række meddelelser indenfolkeafstemningen, der vil gøre rede for særlige forhold vedrørendefolkeafstemningen, herunder udformning af stemmesedler, håndtering afbrevstemmeafgivningen m.v.Søndag den 7. juni 2009 afholdes der endvidere valg af danske medlemmertil Europa-Parlamentet. Velfærdsministeriet har samtidig med dennevejledning udsendt en vejledning om afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet.Om forholdet mellem folkeafstemningen søndag den 7. juni 2009 omændring af tronfølgeloven og valget til Europa-Parlamentet, der afholdessamme dag, henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 tilalle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet dennevejledning sombilag 8.2. Oversigt over opgavefordelingen ved folkeafstemningerDette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsviskommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af deenkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.2.1. Kommunalbestyrelsens opgaverVed folkeafstemninger tager kommunalbestyrelsen sig af følgende opgaver:1) Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.2) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf.afsnit 5.3) Vælger valgstyrere til at stå for afstemningen og denefterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf.afsnit 5.4) Vælger tilforordnede vælgere dels til at hjælpe valgstyrerne, delstil at være stemmemodtagere ved afgivningen af brevstemme i visseboformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt ivælgerens hjem, jf. afsnit 5.

5) Tilrettelægger afgivningen af brevstemmer påfolkeregistrene/borgerservicecentre, i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- ogældreboliger, samt i vælgerens hjem og udpeger stemmemodtagerepå mindre øer, jf. afsnit 8.6) Forbereder afstemningen på afstemningsdagen (bortset frafremstilling af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.7) Sørger for, at afstemningsmaterialet er til stede ved fintællingen,jf. afsnit 9.8) Opbevarer afstemningsmaterialet og tilintetgør nærmere angivnedele af dette, når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klagerover afstemningen, jf. afsnit 10 (gælder kun for de kommuner, hvisborgmester er formand for valgbestyrelsen)2.2. Valgbestyrelsens opgaverVed folkeafstemninger tager valgbestyrelsen i opstillingskredsen sig affølgende opgaver:1) Får fremstillet stemmesedler og opslag og sørger for, at dettemateriale bliver afleveret til kommunalbestyrelsen i de enkeltekommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.2) Modtager indberetninger på afstemningsaftenen fra de enkelteafstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet afstemmeafgivningen. Indberetter resultatet af stemmeafgivningen foropstillingskredsen som helhed til Danmarks Statistik, jf. afsnit 9.3) Foretager senest dagen efter afstemningsdagen fintælling for heleopstillingskredsen, udarbejder valgbog og sender samme dag enattesteret kopi af valgbogen til Velfærdsministeriet og en attesteretkopi af valgbogen til Danmarks Statistik, jf. afsnit 9. En annulleretstemmeseddel indsendes samtidig til Velfærdsministeriet.3. Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen søndag den 7. juni2009Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af folkeafstemningen skal skeinden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven.I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister.Når dagen for folkeafstemningen er bekendtgjort af Statsministeriet iStatstidendeKommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samtvalgstyrere og tilforordnede vælgere, såfremt dette ikke allerede er sket.

Kommunalbestyrelsen kan – på et passende tidspunkt i forhold tilpåbegyndelsen af brevstemmeafgivning på folkeregistrene – indrykkeannonceridestedligedagbladeellerlokalaviserombrevstemmeafgivningen.Lørdag den 7. marts 2009(3 måneder før afstemningsdagen)Brevstemmeafgivningkanbegyndeherilandetpåfolkeregistrene/borgerservicecentrene, på Færøerne, i Grønland, i udlandetog på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for danskområde. Det bemærkes, at folkeregistrene/borgerservicecentrene og danskerepræsentationer i udlandet normalt holder lukket lørdag og søndag.Brevstemmematerialet skal senest fra denne dag findes på de nævntebrevstemmesteder. Dette gælder for så vidt angår folkeregistrene og danskerepræsentationer i udlandet normalt først fra mandag den 9. marts 2009.Søndag den 10. maj 2009(4 uger før afstemningsdagen)Ansøgning om at brevstemme i hjemmet kan indgives til folkeregistret iopholdskommunen fra denne dag.Kommunalbestyrelsen indrykker – på et passende tidspunkt i forhold tilpåbegyndelsen af brevstemmeafgivning i vælgerens hjem – annoncer i destedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivningen.Søndag den 17. maj 2009(3 uger før afstemningsdagen)Brevstemmeafgivning kan begynde på sygehuse, i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- ogældreboliger, samt i vælgerens hjem, i kriminalforsorgens anstalter ogarresthuse, på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigtafstemningsområde, og på danske havanlæg på dansk område.Onsdag den 20. maj 2009(18 dage før valgdagen)Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra Færøerne og Grønland påvalglisten. Skæringsdato for sletning fra valglisten ved fraflytning fraDanmark til Færøerne eller Grønland.Fredag den 22. maj 2009

(16 dage før afstemningsdagen)Da 15.-dagen før afstemningsdagen er en lørdag, rykkes deskæringsdatoer/sidste frister, der er nævnt under nr. 1-5, frem til hverdagenumiddelbart før, som ikke er en lørdag, dvs. fredag den 22. maj 2009. 15.-dagsvalglisten betegnes derfor i det følgende 16.-dagsvalglisten.1) Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra en anden kommune påvalglisten.2) Skæringsdato for optagelse af personer, der flytter inden for kommunen,på valglisten under den nye bopæl.3) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetning til CPR (DetCentrale Personregister) af----anmeldelser om flytningiværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse afden retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsretdødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes afkommunalbestyrelsen og ikke af sognemyndigheden.

Indberetningerne sker til brug for den maskinelle udskrivning af valglistenover de vælgere, der denne dag er bopælsregistreret i CPR med adresse ikommunen (16.-dagsvalglisten).4) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringervedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) til CPRs vejregister.5) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringervedrørende afstemningssteder til kommunens databehandler.Uanset, at den 22. maj 2009 er dagen efter Kristi Himmelfartsdag, skalkommunen denne dag modtage/afhente post og efterse sin postkasse ogelektroniske post for samme dag at behandle de meddelelser, der er nævntunder pkt. 1 – 5, som kommunen har modtaget senest denne dag. Der skalvære tilstrækkeligt personale til på denne dag at modtage, åbne og behandlede nævnte meddelelser.Lørdag den 23. maj 2009(15 dage før afstemningsdagen)Det vil være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borgerservicecentreneåbne nogle timer for brevstemmeafgivning.Tirsdag den 26. maj 2009

(12 dage før afstemningsdagen)- kl. 18. Sidste frist for at ansøge folkeregisteret i opholdskommunen om atbrevstemme i hjemmet.Folkeregistret skal til dette formål mindst ét sted i kommunen holdes åbentmindst nogle timer umiddelbart inden kl. 18.Torsdag den 28. maj 2009(10 dage før afstemningsdagen)Velfærdsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade---på hvilken dag og på hvilket tidspunkt afstemningen finder sted,at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, samtat indsigelser vedrørende manglende modtagelse af valgkorteller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skalfremsættes over for kommunalbestyrelsen.Fredag den 29. maj 2009(9 dage før afstemningsdagen)Da 7.-dagen før afstemningsdagen er en søndag, rykkes deskæringsdatoer/sidste frister, der er nævnt under nr. 1 og 2, frem tilhverdagen umiddelbart før, som ikke er en søndag, dvs. fredag den 29. maj2009.1) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af----anmeldelser om tilflytning fra udlandet (dvs. ikke Færøerne ellerGrønland),ophævelse af værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6,erhvervelse af dansk indfødsret samtdødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes afkommunalbestyrelsen og ikke af sognemyndigheden.

Lørdag den 30. maj 2009(8 dage før afstemningsdagen)Kommunalbestyrelsen skal have modtaget de maskinelt udskrevne 16.-dagsvalglister. Kommunalbestyrelsen skal også have modtaget de maskineltudskrevne valgkort for vælgere optaget på 16.-dagsvalglisten, hvis det erkommunalbestyrelsen og ikke kommunens databehandler, der skal afleverevalgkortene til postbesørgelse.Kommunalbestyrelsen sørger for manuel rettelse af disse valglister. Se afsnit4.5. – 4.7.Det vil være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borgerservicecentreneåbne nogle timer for brevstemmeafgivning.Kommunen afhenter post på posthuset og efterser sin postkasse ogelektroniske post denne dag for at behandle ansøgninger om optagelse påvalglisten fra udlandsdanskere senest dagen efter.Søndag den 31. maj 2009(7 dage før afstemningsdagen)1) Maskinelt udskrevne valgkort vedrørende vælgere, der er optaget på denmaskinelt udskrevne 16.-dagsvalgliste, skal være afleveret til postbesørgelseenten af kommunalbestyrelsen eller af kommunens databehandler.2) Skæringsdato for optagelse på valglisten af vælgere, der flytter tilDanmark fra udlandet (dvs. ikke Færøerne eller Grønland)(udlandstilflyttervalglisten).3) Personer, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, og som iforbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skaloptages på valglisten, hvis kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet senestdenne dag har truffet afgørelse herom (udlandsdanskervalglisten).De under nr. 2 og 3 nævnte vælgere skal optages manuelt på valglisten, hvisde ikke er optaget på de maskinelt udskrevne valglister, hvis skæringsdato erfredag den 29. maj 2009, jf. ovenfor.Kommunen efterser sin postkasse og elektroniske post denne dag for atbehandle ansøgninger om optagelse på valglisten fra udlandsdanskeresamme dag.Mandag den 1. juni 2009(6 dage før afstemningsdagen)

Kommunens databehandler skal aflevere de maskinelt udskrevne valgkort tilpostbesørgelse vedrørende de vælgere, der er optaget på den maskineltudskrevne udlandstilflyttervalgliste.Tirsdag den 2. juni 2009(5 dage før afstemningsdagen)Vælgerne skal have modtaget de maskinelt udskrevne valgkort.Kommunalbestyrelsen skal have modtaget den maskinelt udskrevneudlandstilflyttervalgliste og udlandsdanskervalgliste.Kommunalbestyrelsen sørger for manuel rettelse af disse valglister, jf. afsnit4.5. – 4.7.Fredag den 5. juni 2009(Næstsidste hverdag før afstemningsdagen)Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danskehavanlæg på dansk område.Uanset, at den 5. juni 2009 er grundlovsdag, og kommunensfolkeregister/borgerservicecenter måtte holde lukket på grundlovsdag, skalfolkeregistrene/borgerservicecentrene mindst ét sted i kommunen holdeåbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer. Det vil i øvrigt værehensigtsmæssigt at holde også de øvrige folkeregistre/borgerservicecentre ikommunen åbent for brevstemmeafgivning nogle timer den pågældende dag.Lørdag den 6. juni 2009(Dagen før afstemningsdagen)Valgstyrerne kan begynde at undersøge, om brevstemmerne kan komme ibetragtning. Undersøgelsen skal være færdig, inden afstemningen begynderpå afstemningsdagen.For at komme i betragtning skal brevstemmerne være modtaget afvalgstyrerne, inden afstemningen begynder.Kommunen afhenter post på posthuset og efterser sin postkasse denne dagfor at sikre, at brevstemmer rettidigt kan afleveres til vedkommendevalgstyrere.Valgbestyrelsenskalafleverestemmesedlerogopslagkommunalbestyrelserne i god tid, inden afstemningen begynder.Søndag den 7. juni 2009til

(Afstemningsdagen)Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne. Indberetningaf resultatet til valgbestyrelsen og til Danmarks Statistik.Mandag den 8. juni 2009(Dagen efter afstemningsdagen)Kommunalbestyrelsen sørger for, at stemmematerialet er til stede vedfintællingen.Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen, udarbejdervalgbog og sender samme dag en attesteret kopi af valgbogen tilVelfærdsministeriet og til Danmarks Statistik. Valgbestyrelsen sendersamme dag en annulleret stemmeseddel til Velfærdsministeriet.Søndag den 14. juni 2009(Ugedagen efter afstemningsdagen)Sidste frist for at klage over afstemningen. Klager skal stiles til Folketingetog sendes til Velfærdsministeriet.Når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over afstemningen,skal stemmesedler, valglister og valgkort samt brevstemmematerialetilintetgøres.4. Valgret, valglister og valgkort4.1. ValgretEnhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret tilat deltage i folkeafstemninger, der afholdes efter bl.a. grundlovens § 88, jf.folketingsvalglovens § 94 og § 96, stk. 1.Efter grundlovens § 29 og folketingsvalglovens § 1 har enhver valgret tilFolketinget, der-har dansk indfødsret (statsborgerskab),-er fyldt 18 år og-har fast bopæl i riget.Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret (tidligere kaldt ”umyndiggjorte”).Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålslovens §§ 5og 7, bevarer deres valgret.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget,anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1.Endvidere anses personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, ogsom er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk.2, for at have fast bopæl i riget.Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl iriget, hvis de agter at vende tilbage til riget, inden der er gået 2 år efterudrejsen, jf. lovens § 2, stk. 3.Det samme gælder under visse betingelser for ægtefæller, registreredepartnere og samlevere til personer, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2eller 3, jf. § 2, stk. 4.4.2. Generelt om optagelse på valglistenFor at udøve sin valgret, dvs. have ret til at stemme, skal man være optagetpå valglisten, jf. lovens § 3.Når dagen for afstemningen er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejdeen valgliste over kommunens vælgere, jf. lovens § 96, stk. 2, 1. pkt. Der skaludarbejdes en valgliste for hvert afstemningsområde i kommunen, jf. lovens§ 18, stk. 1.Bemærk, at der skal udarbejdes særskilte valglister for Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november2008 til alle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftetdenne vejledning sombilag 8.Da folkeafstemningen om en ændring af tronfølgeloven skal afholdes i alledele af riget, gælder reglerne i lovens kapitel 4 for folketingsvalg fuldt ud fordenne folkeafstemning. Færøerne og Grønland skal derfor ikke betragtessom udland med hensyn til tilflytning og fraflytning, jf. lovens § 96, stk. 2,2. pkt., modsætningsvis. I stedet gælder de særlige regler i lovens kapitel 4for disse dele af riget med hensyn til tilflytning og fraflytning.Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste (ved denne folkeafstemning en 16.-dagsvalgliste), en udlandstilflyttervalgliste og en udlandsdanskervalgliste.Da 15.-dagen før afstemningsdagen er lørdag den 23. maj 2008, rykkes deskæringsdatoer/frister, der i henhold til folketingsvalglovens bestemmelserfalder på 15.-dagen før afstemningsdagen, frem til hverdagen umiddelbartfør, som ikke er en lørdag, dvs. fredag den 22. maj 2008, jf. lovens § 18, stk.7. 15.-dagsvalglisten benævnes derfor i det følgende for 16.-dagsvalglisten.På16.-dagsvalglistenoptages de vælgere, der senest 16 dage førafstemningsdagen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009, er flyttet tilkommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen tiltilflytningskommunen, jf. lovens § 18, stk. 2, 1. pkt.13

Påudlandstilflyttervalglistenoptages de vælgere, der ikke er optaget på 16.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før afstemningsdagen, dvs. senestsøndag den 31. maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet, og senestdenne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. lovens § 18,stk. 6, 1. pkt.. Det gælder, selv om 7.-dagen før afstemningsdagen falder påen søndag, jf. lovens § 18, stk. 7, modsætningsvis.På udlandstilflyttervalglisten optages også de vælgere, der ikke er optaget på16.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før afstemningsdagen har fåetophævet værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.værgemålslovens § 6, eller har fået dansk indfødsret.Påudlandsdanskervalglistenoptages de vælgere, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2, og som i forbindelse medudlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, såfremt de har søgt om atblive optaget på valglisten, og enten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnethar truffet afgørelse herom senest 7 dage før afstemningsdagen, dvs. senestsøndag den 31. maj 2009, jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt. Det gælder, selv om7.-dagen før afstemningsdagen falder på en søndag, jf. lovens § 18, stk. 7,modsætningsvis.4.2.1. Automatisk optagelse på valglistenVælgere, der er bopælsregistreret i CPR, dvs. registreret i CPR med bopæl,fast opholdssted eller under vejkode større end 9900, optages automatisk,dvs. uden at ansøge herom, på valglisten. De optages på valglisten i denkommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR senest 16 dage førafstemningsdagen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009. Skæringsdagen erdog, for så vidt angår vælgere, der flytter hertil fra udlandet, 7 dage førafstemningsdagen, dvs. søndag den 31. maj 2009, og for så vidt angårvælgere, der flytter hertil fra Færøerne eller Grønland, 18 dage førafstemningsdagen. Se lovens § 15 sammenholdt med § 18.Det gælder også vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret tiltjeneste uden for riget, jf. lovens § 2, stk. 1, såfremt de har taget ophold iudlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste fra og med den 1. juli2000. Det samme gælder under visse betingelser deres ægtefæller,registrerede partnere og samlevere, jf. lovens § 2, stk. 4. Dette skyldes, at denævnte vælgere fra og med den 1. juli 2000 ikke registreres som udrejst iCPR, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om det Centrale Personregister (CPR-loven),jf. lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006 med senere ændringer.Også vælgere, der på 16.-dagen før afstemningsdagen i øvrigt er registreretunder vejkoder større end 9900, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1153 af 23.november 2006 om folkeregistrering m.v., optages automatisk på valglisten(se dog afsnit 4.10. nedenfor om udsendelse af valgkort). Vælgere, der på16.-dagen før afstemningsdagen er registreret af den hidtidigebopælskommune som forsvundet i CPR, fordi de resultatløst er eftersøgt, jf.§ 6, stk. 5, i CPR-loven, optages ikke på valglisten.Den omstændighed, at en vælger er uden fast opholdssted og dermedhjemløs, indebærer således ikke i sig selv, at den pågældende ikke optages14

på valglisten. Er vedkommende registreret som forsvundet i CPR, optagesden pågældende derimod ikke på valglisten, medmindre vedkommende erfundet eller har givet sig til kende senest på 16.-dagen før afstemningsdagen.I så fald skal vedkommendes registrering som forsvundet i CPR ophøre.Kommer der efter 16.-dagen før afstemningsdagen, men dog senest påafstemningsdagen oplysninger frem, der gør, at det kan konstateres, at denpågældende fejlagtigt på 16.-dagen før afstemningsdagen var registreret somforsvundet i CPR, skal den pågældende manuelt optages på valglisten. Dettekan f.eks. være tilfældet, hvis en vælger, der på 16.-dagen førafstemningsdagen er registreret som forsvundet i CPR, giver sig til kende pået senere tidspunkt, f.eks. ved at møde frem på et afstemningssted påafstemningsdagen, og hvis det på grundlag af de oplysninger,kommunalbestyrelsen herved kommer i besiddelse af, kan konstateres, atvælgeren fejlagtigt på 16.-dagen var registreret som forsvundet i CPR.Skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglistenunder den nye bopæler som nævnt 16 dage før afstemningsdagen, dvs. fredag den 22. maj 2009,for vælgere, der flytter til kommunen fra en anden kommune.Skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglisten under den nye bopæler ligeledes 16 dage før afstemningsdagen for vælgere, der flytter inden forkommunen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal optage de vælgere påvalglisten under den aktuelle bopæl, der senest 16 dage førafstemningsdagen er flyttet til kommunen fra en anden kommune eller erflyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningentil (tilflytnings)kommunen. Se lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3sammenholdt med stk. 7.Vælgere, der senere end 16 dage før afstemningsdagen er flyttet til en andenkommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag haranmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidigebopæl, jf. lovens § 18, stk. 4 og 7.For vælgere, der flytter til kommunen fra udlandet (dvs. ikke Færøerne ellerGrønland), er skæringsdatoen for at blive optaget på valglisten 7 dage førafstemningsdagen, dvs. søndag den 31. maj 2009, jf. lovens § 18, stk. 6, 1.pkt. Det gælder, selv om 7.-dagen før afstemningsdagen falder på en søndag,jf. lovens § 18, stk. 7, modsætningsvis. Det betyder, at kommunalbestyrelsenskal optage de vælgere på valglisten under den aktuelle bopæl, der er flyttettil kommunen fra udlandet senest 7 dage før afstemningsdagen, og somsenest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.De pågældende vælgere skal optages manuelt på valglisten, hvis de ikke eroptaget på den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste, hvis sidsteskæringsdato er fredag den 29. maj 2009, jf. afsnit 4.4.2. og 4.6.2.For vælgere, der flytter mellem Danmark og Færøerne eller mellemDanmark og Grønland, er skæringsdatoen for optagelse på valglisten dog 18dage før valgdagen, dvs. onsdag den 20. maj 2009, jf. lovens § 18, stk. 2, 2.pkt., og stk. 5. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal optage de vælgerepå valglisten under den aktuelle bopæl, der er flyttet til kommunen fraFærøerne eller Grønland senest 18 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag15

den 20. maj 2009, og som senest denne dag har anmeldt flytningen tiltilflytningskommunen. Se lovens § 18, stk. 2, 2. pkt.4.2.2. Optagelse på valglisten efter ansøgningVælgere, der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2, og som iforbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, optageskun på valglisten, hvis de har ansøgt om det, og enten kommunalbestyrelseneller Valgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten senest 7dage før afstemningsdagen, dvs. senest søndag den 31. maj 2009. Detgælder, selv om 7.-dagen før afstemningsdagen falder på en søndag, jf.lovens § 18, stk. 7, modsætningsvis.Optagelse på valglisten i kraft af kommunalbestyrelsens eller Valgnævnetsafgørelse herom vil endvidere kun få betydning for folkeafstemningen omændring af tronfølgeloven, hvis vælgerens registrerede udrejsedato i CPRligger forud for eller samtidig med valgdagen, jf. nærmere afsnit 4.6.3. Ellersvil vælgeren på valgdagen være automatisk optaget på valgdagen somherboende folketingsvælger, jf. afsnit 4.2.1.Optagelse på valglisten sker i den kommune i Danmark, hvor de sidst harværet bopælsregistreret i CPR. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1,eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (ansatte i den danske stat beordret til tjeneste udenfor riget og deres ægtefæller, samlevere eller registrerede partnere), og somumiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget varbopælsregistreret i CPR i en kommune på Færøerne eller i Grønland, optagesogså efter ansøgning på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidsthar været bopælsregistreret i CPR, jf. lovens § 16, stk. 1.Ansøgning om optagelse på valglisten af en vælger, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst,skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvorvælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR, idet vælgeren i givet faldskal optages på valglisten i denne kommune, jf. ovenfor.Skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2, er som nævnt 7 dage førafstemningsdagen, dvs. søndag den 31. maj 2009. Det betyder, at afgørelseom optagelse på valglisten skal være truffet senest 7 dage før afstemningen,jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt.Ansøgninger om optagelse på valglisten skal behandles løbende.Kommunalbestyrelsen skal endvidere, så vidt det overhovedet er muligt,sikre, at indkomne ansøgninger kan blive behandlet senest 7 dage førafstemningsdagen, dvs. senest søndag den 31. maj 2009.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen lørdag den 30. maj 2009afhenter post på posthuset samt lørdag den 30. maj 2009 og søndag den 31.maj 2009 efterser sin postkasse og elektroniske post med henblik på atkonstatere, om der i posten måtte være ansøgninger om optagelse påvalglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2.

De pågældende vælgere skal optages manuelt på valglisten, hvis de ikke eroptaget på den maskinelt udskrevne udlandsdanskervalgliste, hvis sidsteskæringsdato er fredag den 29. maj 2009, jf. afsnit 4.4.3. og 4.6.3.Ansøgninger, der er modtaget senest fredag den 29. maj 2009, skal derfor såvidt muligt behandles senest denne dag af hensyn til fristen for denmaskinelle optagelse på udlandsdanskervalglisten.Ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder ansøgninger om fornyetoptagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest 7 dage førafstemningsdagen, dvs. senest søndag den 31. maj 2009, skal derforbehandles straks efter modtagelsen, herunder eventuelt straks sendes videretil Valgnævnet. Hvis det er nødvendigt, kan videresendelse til Valgnævnetske pr. telefax (33 92 94 41) eller sikker (krypteret) e-post til [email protected]ved anvendelse af digital signatur med anførelse af ”Valgnævnet” iemnefeltet. Der henvises til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 medsenere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse afpersonoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, samttilhørende vejledning nr. 37 af 2. april 2001. På Velfærdsministerietshjemmesidevalg.vfm.dk/valgmyndigheder/sikker_e-postfindesenvejledning i, hvordan man sender sikker e-post til ministeriet.Behandlingen af en ansøgning omfornyetoptagelse på valglisten, der erindgivetinden2-årsperiodens udløb, kan dog i visse tilfælde sættes i bero tilefter afstemningen, jf. nedenfor i afsnit 4.6.3. under punkt D. 1.Det er kun Valgnævnet, der kan giveafslagpå ansøgninger om optagelse påvalglisten, herunder om fornyet optagelse. Kommunalbestyrelsen kan doggive afslag på optagelse på valglisten, hvis afslaget skyldes, at denpågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset frabopælsbetingelsen (alderskrav, krav om dansk indfødsret samt krav om retlighandleevne, jf. værgemålslovens § 6).Vælgere, der ansøger om at blive optaget på valglisten senere end 7 dage førafstemningsdagen, dvs. senere end søndag den 31. maj 2009, kan ikkeoptages (eller eventuelt forblive optaget) på valglisten, heller ikke selvomansøgningen indgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet.Reglerne om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst,er fastsat dels i lovens §§ 16 og 17 og § 18, stk. 6, 2. pkt., dels ibekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalglistenaf personer, der har valgret uanset udlandsophold, med tilhørende vejledningnr. 65 af 27. juni 2004 om behandling af ansøgninger om optagelse påfolketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold.4.3. Indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder ogafstemningsstederKommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgerefor hvert afstemningsområde i kommunen. For hvert afstemningsområde erder ét afstemningssted. De valgkort, som kommunalbestyrelsen sender ud til17

vælgerne, skal bl.a. indeholde oplysning om det afstemningssted, hvorvælgeren skal henvende sig for at stemme, jf. afsnit 4.10. nedenfor.Bemærk, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at benytte forskelligeafstemningssteder, men ikke forskellige afstemningsområder til valget tilEuropa-Parlamentet henholdsvis folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november2008 til alle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftetdenne vejledning sombilag 8.Kommunalbestyrelsenskalløbendeindberetteændringeriafstemningsområder (valgdistrikter) til CPRs vejregister og ændringer iafstemningssteder til kommunens databehandler. Ændringer vedrørendeafstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder skal væreindberettetsenest 16 dage før afstemningsdagen,dvs. senest fredag den 22.maj 2009, til CPRs vejregister henholdsvis kommunens databehandler.Skæringsdatoen er egentlig 15 dage før afstemningsdagen. Da 15.-dagen veddenne afstemning falder på en lørdag, rykkes skæringsdatoen frem til 16.-dagen før afstemningsdagen, jf. afsnit 4.2.Ved »kommunens databehandler« forstås den virksomhed, der på vegne afkommunen elektronisk modtager det relevante udtræk fra CPR og pågrundlag heraf udskriver valglister og valgkort, som sendes til kommunenhenholdsvis vælgerne i kommunen.4.4. Maskinel udarbejdelse af valglister4.4.1. 16.-dagsvalglisten16.-dagsvalglistener fortegnelsen over de vælgere, der senest 16 dage førafstemningsdagen er flyttet til kommunen eller er flyttet inden forkommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til(tilflytnings)kommunen. 16.-dagsvalglisten udarbejdes maskinelt pågrundlag af oplysningerne i CPR med de ændringer, som kommunen harmodtaget til og med 16 dage før afstemningsdagen, dvs. til og med fredagden 22. maj 2009.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af 16.-dagsvalglisten skalkommunalbestyrelsen indberette til CPR:1) alle flytninger til kommunen, som kommunen har fået meddelelse om tilog med 16 dage før afstemningsdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller erlig med 16 dage før afstemningsdagen, dvs. fredag den 22. maj 2009,2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, somkommunen har modtaget senest 16 dage før afstemningsdagen, dvs. senestfredag den 22. maj 2009, samt3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål medfratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som18

kommunen har modtaget senest 16 dage før afstemningsdagen, dvs. senestfredag den 22. maj 2009.4) dødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes afkommunalbestyrelsen. Dødsfald indberettes normalt til CPR afsognemyndigheden.Indberetningerne skal foretages senest 16 dage før afstemningsdagen, dvs.senest fredag den 22. maj 2009.Meddelelser modtaget på 16.-dagen skalderfor indberettes samme dag. Meddelelsernes rigtighed skal kontrolleres påsædvanlig måde. De almindelige betingelser i CPR-loven for indberetning,herunder af en flytning, til CPR skal være opfyldt. En anmeldt tilflytning,der ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, vil ikke kunne dannegrundlag for optagelse på valglisten.Uanset, at den 22. maj 2009 er dagen efter Kristi Himmelfartsdag, ogkommunen måtte holde lukket denne dag, skal kommunalbestyrelserne sørgefor, at der senest denne dag sker indberetning til CPR af de meddelelser, derer nævnt under pkt. 1 – 4, som kommunen har modtaget senest denne dag.Kommunalbestyrelserne skal derfor sørge for den 22. maj 2009 atmodtage/afhente post og at efterse sin postkasse og elektroniske post forsamme dag at behandle de meddelelser, der er nævnt under pkt. 1 – 4, somkommunen har modtaget senest denne dag. Der skal være tilstrækkeligtpersonale til på denne dag at modtage, åbne og behandle de nævntemeddelelser.Det vil derimod ikke være nødvendigt at holde åbent for personlighenvendelse den pågældende dag, hvis kommunen i øvrigt holder lukket.Det forudsættes dog herved, at kommunalbestyrelsen i stedet sørger for, atkommunen kan kontaktes telefonisk vedrørende de spørgsmål, der harrelation til de indberetninger, der skal foretages den 22. maj 2009.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne 16.-dagsvalglistesenest 8 dage før afstemningsdagen, dvs. senest lørdag den 30. maj 2009.

4.4.2. UdlandstilflyttervalglistenUdlandstilflyttervalglistener fortegnelsen over de vælgere, der ikke eroptaget på 16.-dagsvalglisten, og som senest 9 dage før afstemningsdagen,dvs. senest fredag den 29. maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet ogsenest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Færøerneog Grønland skal ikke betragtes som udland i henseende tiludlandstilflyttervalglisten, når folkeafstemningen gælder hele riget.Udlandstilflyttervalglisten omfatter også de vælgere, der ikke er optaget på16.-dagsvalglisten, og som senest 9 dage før afstemningsdagen, dvs. senestfredag den 29. maj 2009, har fået ophævet værgemål med fratagelse af denretlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller har fået dansk indfødsret.

Skæringsdatoen for den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste eregentlig 7 dage før afstemningsdagen. Da 7.-dagen ved denne afstemningfalder på en søndag, rykkes skæringsdatoen frem til den umiddelbartforegående arbejdsdag, dvs. 9.-dagen før afstemningsdagen, for så vidt angården maskinelt udskrevne valgliste.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af udlandstilflyttervalglistenskal kommunalbestyrelsen indberette til CPR:1) alle flytninger fra udlandet, som kommunen har modtaget meddelelseom til og med 9 dage før afstemningsdagen, og hvor flyttedatoen liggerfør eller er lig med 9.-dagen før afstemningsdagen,2) meddelelser om ophævelse af værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6, som kommunen har modtagetsenest 9 dage før afstemningsdagen, samt3) meddelelser om erhvervelse af dansk indfødsret, som kommunen harmodtaget senest 9 dage før afstemningsdagen.Indberetningerne skal som nævnt skesenest 9 dage før afstemningsdagen,dvs. senest fredag den 29. maj 2009. Meddelelser modtaget på 9.-dagen førafstemningsdagen skal derfor indberettes samme dag. Om kontrol afmodtagne meddelelser m.v. henvises til det, der er anført ovenfor iforbindelse med 16.-dagsvalglisten.Kommunalbestyrelsenmodtagerdenmaskineltudskrevneudlandstilflyttervalgliste senest 5 dage før afstemningsdagen, dvs. senesttirsdag den 2. juni 2009.4.4.3. UdlandsdanskervalglistenUdlandsdanskervalglistener fortegnelsen over vælgere med valgret uansetophold i udlandet, jf. lovens § 2, der efter ansøgning og afgørelse heromsenest 9 dage før afstemningsdagen, dvs. senest fredag den 29. maj 2009, eroptaget på folketingsvalglisten. Udlandsdanskervalglisten udarbejdesmaskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR.Skæringsdatoen for den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste eregentlig 7 dage før afstemningsdagen. Da 7.-dagen ved denne afstemningfalder på en søndag, rykkes skæringsdatoen frem til den umiddelbartforegående arbejdsdag, dvs. 9.-dagen før afstemningsdagen, for så vidt angården maskinelt udskrevne valgliste.Til brug for den maskinelle udarbejdelse af udlandsdanskervalglisten skalkommunalbestyrelsen indberette til CPR optagelsen på valglisten af vælgere,der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2, og somkommunalbestyrelsen senest 9 dage før afstemningsdagen, dvs. senest fredag20

den 29. maj 2009, har truffet afgørelse om skal optages på valglisten, ellerfor hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag har modtaget skriftlig ellertelefonisk meddelelse fra Valgnævnet om, at de pågældende er optaget påvalglisten. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattetaf lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (statsansatte, der er beordret tiltjeneste uden for riget samt deres ægtefæller, registrerede partnere ogsamlevere), og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for rigetvar bopælsregistreret i CPR med adresse i Grønland, skal dog ikkeindberettes til CPR. Disse vælgere skal i stedet optages manuelt påvalglisten, jf. nedenfor i afsnit 4.6.3. under punkt C.Indberetningerne skal foretagessenest 9 dage før afstemningsdagen,dvs.senest fredag den 29. maj 2009.Kommunalbestyrelsenmodtagerdenmaskineltudskrevneudlandsdanskervalgliste senest 5 dage før afstemningsdagen, dvs. senesttirsdag den 2. juni 2009.4.5. Manuel rettelse af valglisten på grund af mangler m.v. vedrørendeindberetning til CPRHvis det konstateres, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget enindberetning til CPR, som kommunalbestyrelsen burde have foretaget senest16 dage før afstemningen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009, jf. ovenfor iafsnit 4.4.1., skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes afvalglisten. Er vælgeren flyttet fra en kommune til en anden, uden at det erregistreret i CPR, må tilflytningskommunen henvende sig tilfraflytningskommunen, så den pågældende vælger kan slettes manuelt afvalglisten i fraflytningskommunen.Dette gælder også, hvis der kommer oplysninger frem efter fristen forindberetning til CPR, men dog senest på afstemningsdagen, der gør, at dernu skal ske indberetning til CPR. Er en flytning til en kommune ikkeindberettet til CPR senest 16 dage før afstemningsdagen, dvs. senest fredagden 22. maj 2009, f.eks. fordi der ikke er indsendt en erklæring fra vælgerenslogivært, som bekræfter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v. ellerlignende, skal den pågældende vælger optages manuelt på valglisten itilflytningskommunen, når logiværterklæringen m.v. foreligger efter 16.-dagen før afstemningsdagen, dog senest på afstemningsdagen.Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde - medmindre der er tale omtilflytning fra udlandet - underrettes for at kunne slette vælgeren af valglistendér. Om underretning af fraflytningskommunen på Færøerne eller iGrønland, se afsnit 4.7. Det forudsættes herved, at tilflytningskommunen harmodtaget meddelelse om flytningen senest 16 dage før afstemningsdagen, ogat flyttedatoen ligger før eller er lig med 16 dage før afstemningsdagen.Hvis kommunalbestyrelsens afgørelse om, at en anmeldt flytning til enkommune ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, ændres afkommunalbestyrelsen selv eller af Velfærdsministeriet efter 16.-dagen førafstemningsdagen, dvs. efter fredag den 22. maj 2009, men dog senest påafstemningsdagen, skal den pågældende vælger optages manuelt på21

valglisten. Optagelse på valglisten skal i denne situation ske manuelt, davælgeren ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste overkommunens vælgere. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde -medmindre der er tale om tilflytning fra udlandet - underrettes for at kunneslette vælgeren af valglisten dér. Om underretning af fraflytningskommunenpå Færøerne eller i Grønland, se afsnit 4.7. Det forudsættes herved, attilflytningskommunen har modtaget meddelelse om flytningen senest 16dage før afstemningsdagen, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med 16.-dagen før afstemningsdagen.Tilsvarende gælder, hvis det efterfølgende konstateres, at en vælger fejlagtigter registreret som forsvunden i CPR på 16.-dagen før afstemningsdagen, jf.afsnit 4.2.1.Konstateres det, at en indberetning til CPR, som kommunalbestyrelsen burdehave foretaget senest9 dagefør afstemningsdagen, dvs. senest fredag den29. maj 2009, jf. afsnit 4.2. og 4.3., ikke er foretaget, skal de pågældendevælgere optages manuelt på valglisten. Der henvises til det, som er anførtovenfor om indberetninger til CPR, som kommunalbestyrelsen burde haveforetaget senest 16 dage før afstemningsdagen.4.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt4.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er flyttet tilFærøerne eller GrønlandVælgere, der er flyttet til Færøerne eller Grønland senere end 18 dage førvalgdagen, dvs. senere end onsdag den 20. maj 2009, eller som senere enddenne dag har anmeldt flytning, skal fortsat være optaget på valglisten underderes hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 5. Hvis sådanne vælgere erregistreret i CPR som flyttet til Færøerne henholdsvis Grønland senest 16dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009, vil de imidlertidikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste og skal derforoptages manuelt på valglisten.4.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er tilflyttet fraudlandetVælgere, der senest 7 dage før afstemningsdagen, dvs. senest søndag den 31.maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet og senest denne dag haranmeldt flytningen til tilflytningskommunen, skal optages på valglisten, jf.lovens § 18, stk. 6, 1. pkt. Dette gælder, selv om 7.-dagen førafstemningsdagen falder på en søndag, jf. lovens § 18, stk. 7,modsætningsvis. Disse vælgere optages imidlertid kun på den maskineltudskrevne udlandstilflyttervalgliste, hvis de senest 9 dage førafstemningsdagen, dvs. senest fredag den 29. maj 2009, er flyttet tilkommunen fra udlandet og senest denne dag har anmeldt flytningen tiltilflytningskommunen, jf. afsnit 4.4.2.De vælgere, der senest søndag den 31. maj 2009 er flyttet til kommunen fraudlandet og senest denne dag har anmeldt flytningen til22

Som følge heraf, skal vælgere, der1) senest fredag den 29. maj 2009 har anmeldt flytning til kommunen fraudlandet pr. lørdag den 30. maj 2009 eller søndag den 31. maj 2009, eller2) lørdag den 30. maj 2009 eller søndag den 31. maj 2009 indgiveranmeldelse om flytning til kommunen fra udlandet pr. søndag den 31. maj2009 eller tidligere,optages manuelt på valglisten.De anmeldelser, der er nævnt under 2), kan være indgivet ved nedlæggelseaf anmeldelserne i kommunens postkasse eller ved elektronisk post tilkommunen fredag aften den 29. maj 2009 til og med søndag den 31. maj2009 eller – om lørdagen – være fremkommet pr. post eller eventuelt vedpersonlig henvendelse i kommunens folkeregister, såfremt folkeregistretdenne lørdag holder åbent for brevstemmeafgivning.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen lørdag den 30. maj 2009afhenter post på posthuset samt lørdag den 30. maj 2009 og søndag den 31.maj 2009 efterser sin postkasse og elektroniske post med henblik på atkonstatere, om der i posten måtte være anmeldelser om tilflytning fraudlandet.Vælgere, der senere end søndag den 31. maj 2009 flytter eller anmeldertilflytning til kommunen, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmerenedenfor i afsnit 4.9.Tilflytninger fra Færøerne og Grønland skal ikke behandles efter reglerne idette afsnit, da Færøerne og Grønland ikke skal betragtes som udland medhensyn til tilflytning og fraflytning, jf. afsnit 4.24.6.3. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der har valgretuanset ophold i udlandet efter lovens § 2Vælgere, der efter lovens § 2 har valgret uanset ophold i udlandet, og som iforbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skaloptages på valglisten, hvis de har ansøgt om det, og der er truffet afgørelseherom senest 7 dage før afstemningsdagen, dvs. senest søndag den 31. maj2009. Se lovens § 18, stk. 6, 2. pkt. Dette gælder, selv om 7.-dagen førafstemningsdagen falder på en søndag, jf. lovens § 18, stk. 7modsætningsvis.Afgørelser om optagelse på valglisten af ansøgere, der efter lovens § 2 harvalgret uanset ophold i udlandet, skal indberettes til CPR på sædvanligmåde, medmindre ansøgeren er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4,jf. stk. 1, (statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget og deresægtefæller, registrerede partnere eller samlevere) og umiddelbart indenudsendelsen til tjeneste uden for riget var bopælsregistreret i CPR medadresse i Grønland, jf. punkt C nedenfor. Optagelsen af ansøgere, der efter23

lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, har valgret uansetophold i udlandet, sker med virkning fra afgørelsens dato, men dog ikke førvælgerens registrerede udrejsedato i CPR.Optagelsen af ansøgere, efter lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, harvalgret uanset ophold i udlandet, sker med virkning fra ansøgerensregistrerede udrejsedato i CPR. Se § 17, stk. 1 - 3 i bekendtgørelse nr. 605 af21. juni 2004 om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uansetophold i udlandet. Indberettes sådanne afgørelser til CPR senest 9 dage førafstemningsdagen, dvs. senest fredag den 29. maj 2009, hvilket erskæringsdagen for den maskinelt udskrevne valgliste, jf. afsnit 4.4.3., vildisse vælgere derfor også blive optaget på den maskinelt udskrevne valglistepå sædvanlig måde. Optagelse på valglisten i kraft af kommunalbestyrelsenseller Valgnævnets afgørelse herom vil derfor kun få betydning forfolkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, hvis vælgerensregistrerede udrejsedato i CPR ligger forud for eller samtidig medafstemningsdagen.Det indebærer, at de vælgere, der efter lovens § 2 har valgret uanset ophold iudlandet, og som er nævnt under punkt A – C og punkt D 2 og 3, skaloptages manuelt på valglisten:A) De vælgere med valgret uanset ophold i udlandet, jf. lovens § 2, hvisansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet lørdag den 30.maj 2009 eller søndag den 31. maj 2009, og som flytter til udlandet senest påafstemningsdagen, skal optages manuelt på valglisten. Tilsvarende gælder devælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommetsenest fredag den 29. maj 2009, uden at kommunalbestyrelsen, som denellers skulle, har nået at indberette disse afgørelser til CPR, jf. afsnit 4.5.,sidste afsnit.B) De vælgere med valgret uanset ophold i udlandet, jf. lovens § 2, hvisansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 9 dagefør afstemningsdagen, dvs. senest fredag den 29. maj 2009, men som førstflytter til udlandetsenere end 9 dage før afstemningsdagen, dog senest påafstemningsdagen,skal optagesmanuelt på udlandsdanskervalglisten(ellerforblive optaget på den maskinelt udskrevne 16.-dagsvalgliste).C) De vælgere, der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2,stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (statsansatte, der er beordret til tjeneste udenfor riget og deres ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere), og somumiddelbart inden udsendelse til tjeneste i udlandet var bopælsregistreret iCPR med adresse i Grønland skal optages manuelt på valglisten, hviskommunalbestyrelsen eller Valgnævnet senest 7 dage før afstemningsdagen,dvs. senest søndag den 31. maj 2009 har truffet afgørelse om optagelse påvalglisten af en sådan vælger, og hvis de pågældende vælgere flytter tiludlandet senest på afstemningsdagen. Også vælgere omfattet af gruppe C,for hvem der er truffet afgørelse om optagelse 9 dage eller tidligere førafstemningsdagen, skal optages manuelt på valglisten.

Da disse vælgere skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvorde sidst har været bopælsregistreret i CPR, er det kommunalbestyrelsen idenne kommune, der har pligt til at sørge for, at vælgerne optages manueltpå valglisten. Der henvises herved til § 17, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr.605 af 21. juni 2004 om optagelse på valglisten af personer, der har valgretuanset ophold i udlandet.D) For vælgere, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet efterlovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, og som tidligere eroptaget på valglisten og nu har søgt omfornyetoptagelse på valglisteninden2-årsperiodens udløb, gælder følgende:1) Hvis 2-årsperioden udløber på afstemningsdagen søndag den 7. juni 2009eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevnevalgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efterafstemningen.2) Hvis 2-årsperioden udløber før afstemningsdagen, og der ikke er truffetafgørelse om fornyet optagelse senest 9 dage før afstemningsdagen, dvs.senest fredag den 29. maj 2009, vil den pågældende ikke blive optaget påden maskinelt udskrevne valgliste. Er den pågældende optaget på valglisten imedfør af lovens§ 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2,skal denpågældendeoptages manuelt på valglisten.Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges for disse grupper af vælgere, indtil der er truffetafgørelse, hvis de anmoder om fornyet optagelse inden 2-årsperiodens udløb,jf. lovens § 16, stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efterafstemningen.3) Er den pågældende optaget på valglisten i medfør af§ 2, stk. 3, eller § 2,stk. 4, jf. stk. 3(personer, der opholder sig i udlandet og som agter at vendetilbage til landet, inden der er gået to år efter udrejsen, samt deresægtefæller, registrerede partnere eller samlevere), forlænges 2-årsperiodenderimod ikke, uanset om der er søgt om fornyet optagelse på valglisten indenudløbet af 2-årsperioden. Disse vælgere kan kun optages på valglisten på etnyt grundlag, dvs. når enten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet hartruffet afgørelse om, at de pågældende er omfattet af en af persongrupperne ilovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2.Hvis 2-årsperioden udløber før afstemningsdagen, kan disse vælgere derforkun optages på valglisten, når enten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnethar truffet afgørelse herom senest 7 dage før afstemningsdagen, dvs. senestsøndag den 31. maj 2009. Er ansøgningen om fornyet optagelse modtagetsenest 7 dage før afstemningsdagen, skal ansøgningen derfor efteromstændighederne straks behandles, for at der i givet fald kan være truffeten afgørelse om optagelse på valglisten senest 7 dage før afstemningen medhenblik på manuel optagelse på valglisten.Det skal hertil bemærkes, at fristen for optagelse på den maskinelt udskrevnevalgliste er9dage før afstemningsdagen, dvs. fredag den 29. maj 2009,hvorfor optagelse på valglisten skal være indberettet til CPR senest dennedato, hvis vælgeren skal optages på denmaskineltudskrevne valgliste..25

Ansøgninger, der er modtaget senest fredag den 29. maj 2009, skal derfor såvidt muligt behandles senest denne dag af hensyn til fristen for denmaskinelle optagelse på udlandsdanskervalglisten.4.6.4. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der får dansk indfødsret,eller som får ophævet deres værgemål med fratagelse af den retligehandleevne senere end 9 dage før afstemningsdagenPersoner, der får dansk indfødsret senere end 9 dage før afstemningsdagen,dvs. senere end fredag den 29. maj 2009, skal optages manuelt på valglisten,hvis de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse afden retlige handleevne ophæves senere end 9 dage før afstemningsdagen,dvs. senere end fredag den 29. maj 2009, skal optages manuelt på valglisten,hvis de opfylder de øvrige betingelser herfor.Disse rettelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skalforetages til og med afstemningsdagen for de meddelelser, der modtages ikommunen til og med afstemningsdagen.4.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigtDe vælgere, der er nævnt nedenfor under punkt A – E, skal slettes manuelt afvalglisten. Slettelse af valglisten skal i disse tilfælde foretages til og medafstemningsdagen for de meddelelser, der modtages i kommunen til og medafstemningsdagen.A) Når tilflytningskommunen henvender sig om manuel optagelse aftilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.5., skalfraflytningskommunen slette de pågældende vælgere af valglisten manuelt.B) Ved meddelelser om dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelseaf den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af danskindfødsret, som modtages i kommunen senere end 16 dage førafstemningsdagen, dvs. senere end fredag den 22. maj 2009, skal depågældende vælgere slettes manuelt af valglisten.C) Ved meddelelser om fraflytning til udlandet (dvs. ikke Færøerne ellerGrønland), som modtages i kommunen senere end 16 dage førafstemningsdagen, dvs. senere end fredag den 22. maj 2009, skal depågældende vælgere slettes manuelt af valglisten, jf. dog nedenfor.Ved meddelelser om fraflytning skal der kun ske sletning af valglisten, hvisflyttedatoen ligger før eller er lig med afstemningsdagen.En vælger, som har anmeldt flytning til et andet nordisk land, skal dog kunslettes, hvis fraflytningskommunen underrettes om, at den pågældende

senest på afstemningsdagen er registreret som bosat i tilflytningslandet, jf.CPR-lovens § 25, stk. 2.En vælger, der flytter til udlandet mellem 16.-dagen og 9.-dagen førafstemningsdagen, dvs. mellem fredag den 22. maj 2009 og fredag den 29.maj 2009, kan være maskinelt optaget på både 16.-dagsvalglisten ogudlandsdanskervalglisten. I en sådan situation skal den pågældende vælger,ligesom andre vælgere, der flytter til udlandet, slettes af 16.-dagsvalglisten.Om vælgere med valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, jf. lovens §2, der først flytter til udlandet senere end 9 dage før afstemningsdagen,henvises til afsnit 4.6.3., under punkt B.D) En vælger, som flytter til Færøerne, skal slettes manuelt af valglisten,hvis fraflytningskommunen senere end 16 dage før afstemningsdagenunderrettes om, at den pågældende senest på 18.-dagen førafstemningsdagen, dvs. senest onsdag den 20. maj 2009, er registreret sombosat på Færøerne, jf. CPR-lovens § 25, stk. 2, jf. § 27, stk. 2.E) Vælgere, der erflyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland,optages kun på valglisten, hvis de er flyttet til kommunen senest 18 dage førafstemningsdagen, dvs. senest onsdag den 20. maj 2009, og senest denne daghar anmeldt flytningen, jf. lovens § 18, stk. 2, 2. pkt. Hvis der på denmaskinelt udskrevne valgliste, der er udskrevet med skæringsdato 16 dagefør afstemningsdagen, dvs. fredag den 22. maj 2009, eller på den maskineltudskrevne udlandstilflyttervalgliste, der er udskrevet med skæringsdato 9dage før afstemningsdagen, dvs. fredag den 29. maj 2009, er optagetvælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland senere end18 dage før afstemningsdagen eller har anmeldt flytningen senere end dennedag, skal disse vælgere slettes af valglisten manuelt.Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skal udlevere eller sendeskriftlig oplysning til disse vælgere om, at de ikke kan stemme tilafstemningen i Danmark, uanset om de har modtaget eller senere modtagervalgkort.4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommunesenere end 16 dage før afstemningsdagenVælgere, som flytter til enandenkommune senere end 16 dage førafstemningsdagen, dvs. senere end fredag den 22. maj 2009, eller somanmelder flytning senere end denne dato, skal blive ved med at være optagetpå valglisten under den hidtidige bopæl i fraflytningskommunen, jf. lovens §18, stk. 4, jf. stk. 7.Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skal i overensstemmelse medkommunens almindelige vejledningsforpligtelse udlevere eller sendeskriftlig oplysning til disse vælgere om, at de kan stemme enten ved at mødefrem på afstemningsdagen på afstemningsstedet i den hidtidigebopælskommuneellervedatbrevstemme.Samtidigskalkommunalbestyrelsenoplysevælgerneomsidstefristfor

Ved flytningerinden for kommunen senere end 16 dage førafstemningsdagen,dvs. senere end fredag den 22. maj 2009, forblivervælgeren optaget på valglisten under den tidligere bopæl i kommunen, jf.lovens § 18, stk. 4, jf. stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelsemed kommunens almindelige vejledningsforpligtelse udlevere eller sendeskriftlig oplysning til disse vælgere om, at de kan stemme enten ved at mødefrem på afstemningsdagen på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl ellerved at brevstemme. Samtidig skal kommunalbestyrelsen oplyse vælgerne omsidste frist for brevstemmeafgivning, samt om at brevstemmen skal stiles tilkommunalbestyrelsen i kommunen.4.9. Særligt om tilflytning fra udlandet senere end 7 dage førafstemningsdagenVælgere, der flytter eller anmelder flytning til kommunen fra udlandetsenere end 7 dage før afstemningsdagen, dvs. senere end søndag den 31. maj2009, kan ikke optages på valglisten.Vælgere, der er optaget på valglisten under henvisning til deres valgretuanset deres ophold i udlandet i medfør af lovens § 16, jf. § 2, og som flyttereller anmelder flytning til kommunen fra udlandet senere end 7 dage førafstemningsdagen, dvs. senere end søndag den 31. maj 2009, skal dog bliveved med at være optaget på valglisten i medfør af lovens § 16.4.10. Udsendelse af valgkortSå snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbestyrelsen automatiskvalgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPRmed bopæl eller fast opholdssted i kommunen, jf. lovens § 20.Bemærk, at der skal udsendes særskilte valgkort for Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november2008 til alle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftetdenne vejledning sombilag 8.Der skal ikke sendes valgkort til vælgere, der har valgret uanset ophold iudlandet efter lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet erregistreret i CPR som udrejst, uanset om kommunalbestyrelsen ellerValgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten. Vælgere, der erregistreret under vejkoder højere end 9900, skal heller ikke have tilsendtvalgkort. De sidstnævnte skal dog have udleveret et valgkort, hvis de bederom det, eller have sendt et valgkort, hvis de beder om det og samtidigangiver en adresse, hvor valgkortet kan sendes til.Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de maskinelt udarbejdedevalglister og dermed på grundlag af kommunernes indberetninger til CPR, jf.afsnit 4.4. ovenfor.28

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummerpå valglisten samt afstemningsstedets beliggenhed og, på hvilken dag og påhvilket tidspunkt afstemningen finder sted, jf. lovens § 20. Hvis de maskineltudskrevne valgkort ikke indeholder de nævnte oplysninger, f.eks. fordiændringerne i afstemningsområderne eller afstemningsstederne er indberettetfor sent, jf. afsnit 4.4. ovenfor, må de manglende oplysninger påføresvalgkortene manuelt.Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling afvalglister og valgkort m.v., skal kommunalbestyrelsen senest 8 dage førafstemningsdagen, dvs. senest lørdag den 30. maj 2009, have modtaget devalgkort, der udskrives efter16.-dagsvalglisten.Kommunalbestyrelsen skalsenest 7 dage før afstemningsdagen,dvs. senestsøndag den 31. maj 2009, aflevere alle valgkort, der udskrives efter 16.-dagsvalglisten, til postbesørgelse, for at disse kan være modtaget af vælgernesenest 5 dage før afstemningsdagen, dvs. senest tirsdag den 2. juni 2009.For at sikre hurtig udbringning opfordres kommunalbestyrelsen til atorientere postvæsenet om udsendelsen i god tid inden afleveringen tilpostbesørgelse.Det anbefales endvidere, at kommunalbestyrelsen har fjernet valgkortvedrørende personer, for hvem der senere end 16 dage før afstemningsdagener modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grundehar mistet deres valgret (fraflytning til udlandet, iværksættelse af værgemålmed fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, ellerfortabelse af dansk indfødsret), inden valgkortene afleveres til postvæsenet.Kommunalbestyrelsen kan i stedet aftale med kommunens databehandler, atdatabehandleren afleverer valgkortene direkte til postbesørgelse (som B-post). I så fald anbefales det, at kommunalbestyrelsen aftaler medkommunens databehandler, at sidstnævnte orienterer postvæsenet omudsendelsen i god tid før afleveringen til postbesørgelse.Valgkort, der udskrives efterudlandstilflyttervalglisten,skal ifølge dentidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling af valglisterog valgkort m.v., afleveres til postbesørgelse direkte fra kommunensdatabehandler 6 dage før afstemningsdagen, dvs. mandag den 1. juni 2009,for at vælgerne kan have modtaget valgkortene 5 dage før afstemningsdagen.Disse valgkort skal derfor sendes som A-post.Kommunalbestyrelsen sender valgkort til vælgere, derikke er omfattetaf denmaskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manueltpå valglisten af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 4.5. og 4.6., hvis kommunensenest dagen før afstemningsdagen har haft de oplysninger, der fører tiloptagelse på valglisten. Der udsendes dog ikke valgkort til de vælgere, der ernævnt i afsnit 4.6.3., dvs. vælgere omfattet af lovens § 2, der manueltoptages på valglisten.

Tilflytningskommunen skal sende nyt valgkort til vælgere, derer omfattetafdenmaskinelleudskrivningafvalglisterogvalgkortifraflytningskommunen, men som skal optages manuelt på valglisten itilflytningskommunen, jf. afsnit 4.5. ovenfor. Med valgkortene skal der følgeen meddelelse om, at det nye valgkort træder i stedet for det tidligeretilsendte.4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglisterSenest 10 dage før afstemningsdagen, dvs. senest torsdag den 28. maj 2009,bekendtgør Velfærdsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendtvalgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse afvalgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættesover for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21.Kommunalbestyrelsen skal straks behandle indsigelser om valgkort samt igivet fald rette fejlene ved at udfærdige nye valgkort og rette i valglisten, jf.lovens § 22, stk. 1.Rettelser i valglisten kan foretages til og med afstemningsdagen. Det erderfor nødvendigt, at der på afstemningsdagen i hele det tidsrum, hvor derkan stemmes (kl. 9-20) er personale til stede i kommunerne, der kan tagestilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat.For at sikre, at kommunerne kan komme i kontakt med hinanden i hele dettidsrum, hvor der kan stemmes, kan kommunen f.eks. på afstemningsdagenpå sin hjemmeside offentliggøre det telefonnummer, som kommunen kankontaktes på i hele det nævnte tidsrum.Indfødsretskontoret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationkan kontaktes telefonisk i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl.9-20), for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål om en persons danskeindfødsret.4.12. Elektronisk valglisteVed en lovændring i 2005 er der givet mulighed for, atkommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende en elektronisk valgliste for et,flere eller alle afstemningsområder i kommunen, jf. lovens § 19, stk. 3. Deter frivilligt, om en kommune vil anvende elektroniske valglister. Det er igivet fald kommunalbestyrelsen selv, der skal betale de nødvendigemerudgifter, hvis den beslutter at anvende en elektronisk valgliste.Den elektroniske valgliste skal indeholde de samme oplysninger somvalglister på papir efter den gældende lovgivning og skal rettes og afmærkessamt påføres bemærkninger efter de gældende regler herom. Denelektroniske valgliste kan anvendes til alle de opgaver, som en valgliste ipapirudgave bruges til efter gældende lovgivning ved afholdelse affolkeafstemning. Forskellen vil derfor alene bestå i, at valglisten somudgangspunkt ikke skal foreligge på papir, men alene i elektronisk form, ogi, at rettelser og afmærkning af valglister sker elektronisk, ligesom30

eventuellebemærkningerpåføresvalglistenelektronisk.Afsikkerhedshensyn (systemnedbrud m.v.) skal kommunen til enhver tid kunneudskrive en papirudgave af valglisten for hvert afstemningsområde med deoplysninger, der kræves efter den gældende lovgivning.Den elektroniske valgliste skal ligesom valglisterne på papir udarbejdes pågrundlag af oplysningerne i CPR.Selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at anvende en elektroniskvalgliste, skal valgkortene stadig sendes ud til vælgerne på papir, jf. afsnit4.10. Valgkortene skal indeholde de oplysninger, der kræves efter dengældende lovgivning, se afsnit 4.10. ovenfor, og kan herudover forsynesmed en stregkode for at gøre det nemmere på afstemningsdagen at registrerepå den elektroniske valgliste, at den pågældende vælger har afgivet stemme.Der skal udarbejdes en elektronisk valgliste for hvert af deafstemningsområder i kommunen, hvor der efter kommunalbestyrelsensbeslutning skal anvendes elektronisk valgliste. I modsætning tilafstemningsområder, hvor der alene anvendes valgliste i papirform, skal derderimod ikke udarbejdes en særskilt valgliste for hvert valgbord i tilfælde,hvor der er flere valgborde på afstemningsstedet. Den elektroniske valglisteer fælles for alle valgborde. En vælger, der bliver afmærket på denelektroniske valgliste ved et valgbord, bliver derfor automatisk ogsåafmærket på den elektroniske valgliste ved det/de øvrige valgbord/e.Vælgeren skal derfor ikke som ved en papirvalgliste henvende sig ved etbestemt valgbord, men kan gå hen til det bord, hvor køen er kortest.Den elektroniske valgliste kan godt indeholde flere oplysninger ellervaretage andre funktioner end de, der er nævnt i valglovgivningen (se f.eks.afsnit8.7.3.ombrevstemmeafmærkning).Omvendtkankommunalbestyrelsen beslutte, at den elektroniske valgliste kun skal brugestil nogle af de opgaver, der har med valglister at gøre. F.eks. kankommunalbestyrelsen beslutte at anvende en papirbaseret valgliste tilmanuelle rettelser og kontrol af brevstemmer og kun anvende en elektroniskvalgliste til at kontrollere de fremmødte vælgere på afstemningsdagen. Detforudsætter dog, at de ændringer, der er sket i valglisten som følge af denhidtidige anvendelse af den papirbaserede valgliste, siden er tastet korrektind på den elektroniske valgliste. Omvendt vil der heller ikke være noget ivejen for, at kommunalbestyrelsen beslutter at anvende en elektroniskvalgliste til rettelser og gennemgang af brevstemmer og en papirbaseretvalgliste til at kontrollere de fremmødte vælgere, forudsat at denpapirbaserede valgliste først skrives ud, efter at den elektroniske valgliste erbrugt til de nævnte opgaver.Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og KMD A/S eller en andendataleverandør skal som databehandler træffe de nødvendige tekniske ogorganisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligteller ulovligt bliver ødelagt, mistes eller forringes, samt mod, atuvedkommende får kendskab til oplysningerne, at oplysningerne misbrugeseller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, ogbekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om31

sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, sombehandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), der erudstedt i medfør af persondatalovens § 41, stk. 5.Beslutter kommunalbestyrelsen at bruge en elektronisk valgliste, skal dentræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at valgstyrerne vedgennemgangen af brevstemmerne og valglisteførerne ved kontrollen af defremmødte vælgere på afstemningsdagen hurtigt går over til at registreremanuelt på en papirudgave af valglisten, hvis systemet bryder sammen, dersker strømsvigt eller lignende. På samme måde skal kommunalbestyrelsenhave truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de manuelleregistreringer efterfølgende bliver tastet ind i den elektroniske valgliste, nårdet elektroniske system er kommet op at køre igen efter et systemnedbrudm.v. I sådanne tilfælde er det både den elektroniske og den manuellevalgliste, der skal destrueres, når klagefristen er udløbet, og Folketingetendeligt har afgjort eventuelle klager over folkeafstemningen, jf. nedenforafsnit 10.

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere5.1. ValgbestyrelserFor hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. Dette gælder, uanset omopstillingskredsen består af flere (dele af) kommuner. I kommuner med flereopstillingskredse vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alleopstillingskredse i kommunen, jf. lovens § 97, stk. 1, jf. § 23, stk. 1. Landetsinddeling i opstillingskredse er fastlagt i valgkredsfortegnelsen, der er etbilag til folketingsvalgloven. Valgkredsfortegnelsen indeholder en angivelseaf, hvilken eller hvilke kommuner der helt eller delvis indgår iopstillingskredsen.Bemærk, at der skal vælges særskilte valgbestyrelser til Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven. Der er intet til hinder for, at personer, der er medlemmer afvalgbestyrelsen til Europa-Parlamentsvalget i de enkelte opstillingskredse,tillige er medlemmer af valgbestyrelsen i samme opstillingskreds tilfolkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Der henvises nærmere tilVelfærdsministerietsbrevaf27.november2008tilallekommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledningsombilag 8.Indgår flere kommuner helt eller delvis i opstillingskredsen, udføres defælles funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet somkredskommune, jf. lovens § 8, stk. 4. Valgkredsfortegnelsen indeholder enangivelse af, hvilken af kommunerne i opstillingskredsen der erkredskommune.Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandtdens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af valgbestyrelsen. Hvisopstillingskredsen alene består af én kommune, er borgmesteren født32

formand for valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller enstyreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov omkommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008 somændret ved lov nr. 136 af 24. februar 2009), kan kommunalbestyrelsen ikommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvisen udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren, jf.folketingsvalglovens § 23, stk. 3.Indgår flere kommuner helt eller delvis i opstillingskredsen, vælger hverkommunalbestyrelse i de kommuner, der helt eller delvis indgår iopstillingskredsen, et nærmere fastlagt antal medlemmer til valgbestyrelsenblandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Borgmesteren er født medlem afvalgbestyrelsen. Borgmesteren i kredskommunen er født formand forvalgbestyrelsen.Valgbestyrelsens næstformand vælges af kommunalbestyrelsen (ikredskommunen) blandt (kreds)kommunens medlemmer af valgbestyrelsen.Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmerog stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand,herunder for valg af valgbestyrelsen m.v. for opstillingskredse, der består afflere kommuner, henvises til lovens § 97, stk. 1, jf. §§ 23-26.Valgbestyrelsen skal vælges senest, når dagen for folkeafstemningen erbekendtgjort af Statsministeriet i Statstidende, jf. lovens § 95, stk. 2,sammenholdt med lovens § 97, stk. 1. Medlemmer til valgbestyrelsen kandog godt være valgt allerede på et tidligere tidspunkt, f.eks. på detkonstituerende møde.Bliver et medlem af kommunalbestyrelsen, der er valgt som medlem af envalgbestyrelse, forhindret i at varetage hvervet som medlem afvalgbestyrelsen, indtræder det medlem af kommunalbestyrelsen, der efterfolketingsvalglovens regler er udpeget som stedfortræder for vedkommende,i valgbestyrelsen, jf. lovens § 23, stk. 3.Om valgbestyrelsens opgaver, se oversigten i afsnit 2.2. og lovens § 97, stk.1, jf. § 23, stk. 2. Om formanden for valgbestyrelsens opgaver, se lovens §97, stk. 1, jf. § 28, stk. 1 og 2, lovens § 101, stk. 1, jf. § 70, § 71 og § 74,stk. 3 samt lovens § 105, stk. 1, 2. pkt. Om valgbestyrelsens valgbog, seafsnit 9.6. nedenfor.

Bemærk, at der skal vælges valgstyrere til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Derer intet til hinder for at vælge samme person som valgstyrer til både Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, idetdet dog skal bemærkes, at der vil være et øget behov for valgstyrere somfølge af den samtidige afholdelse af begge afstemninger. Der henvisesnærmere til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til allekommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledningsombilag 8.Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der bori kommunen, jf. lovens § 29, stk. 2.Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for disse forhvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg underét, jf. lovens § 29, stk. 4.Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer, jf. lovens§ 31, stk. 1.Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen,kan godt vælges til valgstyrer.Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs§ 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, hvis der er enighed ikommunalbestyrelsen om, hvem der skal udpeges til valgstyrere og formændfor valgstyrerne.Om valgstyrernes opgaver se lovens § 97, stk. 1, jf. §§ 46 - 52, § 100, stk. 1,jf. §§ 65 - 66 og § 101, stk. 1, jf. §§ 68 – 70. Om valgstyrernesafstemningsbog, se afsnit 9.3. nedenfor.Valgstyrerne har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindrede har forfald (er lovligt forhindret). Har en valgstyrer forfald, udpeger dengruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en nyvalgstyrer, jf. lovens § 31, stk. 2.Er der uenighed om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøresspørgsmålet af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det erforudsat i valgloven, at valgstyrerne på de enkelte afstemningsstederrepræsenterer flere grupper i kommunalbestyrelsen.5.3. Tilforordnede vælgereSenest når dagen for folkeafstemning er bekendtgjort af Statsministeriet iStatstidende, jf. lovens § 95, stk. 2, vælger kommunalbestyrelsen et antaltilforordnede vælgere til at hjælpe til ved afstemningen. De tilforordnedevælges blandt de vælgere, der bor i kommunen, jf. lovens § 97, stk. 1, jf.§ 30.

Bemærk, at der skal vælges tilforordnede vælgere til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Derer intet til hinder for at vælge samme person som tilforordnet vælger til bådeEuropa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven, idet det dog skal bemærkes, at der vil være et øget behov fortilforordnede vælgere som følge af den samtidige afholdelse af beggeafstemninger. Der henvises nærmere til Velfærdsministeriets brev af 27.november 2008 til alle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag,vedhæftet denne vejledning sombilag 8.Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger, jf.lovens § 31, stk. 1.Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen,kan godt vælges til tilforordnet vælger.De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindrede udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. omvalg af valgstyrere ved forholdstalsvalg.Velfærdsministeriethenstiller,at kommunalbestyrelsen tager særligt hensyntil de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret ikommunalbestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere.Er der uenighed om, hvor de enkelte tilforordnede vælgere skal gøre tjeneste,afgøresspørgsmåletafkommunalbestyrelsenvedalmindeligflertalsafgørelse. Det er forudsat i valgloven, at de tilforordnede vælgere pådeenkelteafstemningsstederrepræsentererfleregrupperikommunalbestyrelsen.De tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem,medmindre de har forfald (er lovligt forhindret). Har en tilforordnet vælgerforfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget denpågældende, en ny tilforordnet vælger, jf. lovens § 31, stk. 2.De tilforordnede vælgere skal hjælpe valgstyrerne med deres opgaver påafstemningsdagen, herunder stemmeoptællingen på afstemningsstedet.Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere også skal medvirkeved fintællingen.Tilforordnede vælgere skal endvidere være stemmemodtagere ved afgivningaf brevstemmer i visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger samt i vælgerens hjem.Efter lovens § 55, stk. 2, afgives brevstemmer de nævnte steder til tostemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere.Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er enperson udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Se nærmereafsnit 8.4.2 nedenfor.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer sombrevstemmemodtagere, også skal medvirke ved afstemningen påafstemningsdagen m.v.5.4. DiæterValgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere fårdiæter for deres virksomhed i forbindelse med afstemningen, se lovens § 31,stk. 3.Diæterne gives efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Der gives ikkediæter til en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner medmagistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd ikommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a istyrelsesloven. De øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer har krav pådiæter, selv om de også får fast vederlag m.v. for hvervet som medlem afkommunalbestyrelsen, se vejledning nr. 9 af 9. februar 2007 om vederlag,diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, kapitel 2, afsnit2.1.1.1., pkt. b og f, vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og f.Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der gives efter denkommunale styrelseslov. Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4timer, udgør i 2007-niveau 365 kr. pr. dag. Dette beløb forhøjes hvert år den1. januar, første gang den 1. januar 2008, med 5 kr. I 2009 udgør diætbeløbetsåledes 375 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydesder dog det dobbelte af det for det pågældende år gældende diætbeløb, dvs.750 kroner pr. dag. Se § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunalehverv.Efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 omkildeskat, § 18, nr. 4, er diæter til valgstyrere og tilforordnede ikke A-indkomst. Der skal derfor ikke tilbageholdes kildeskat.Folketingsvalglovens diætbestemmelse medfører ikke en indskrænkning iretten til godtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter denkommunale styrelseslovs §§ 16 og 16 a. For eventuellekommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende betyder det, at bl.a.befordringsgodtgørelse er obligatorisk, jf. styrelseslovens § 16, stk. 10. Forikke-kommunalbestyrelsesmedlemmersvedkommendekankommunalbestyrelsen beslutte at yde godtgørelse, jf. styrelseslovens § 16 a,stk.7.Eventuelydelseafkørselsgodtgørelsetilikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer forudsætter således en beslutning frakommunalbestyrelsen.6. Stemmesedler og opslag m.v.6.1. StemmesedlerValgbestyrelsen sørger for at få fremstillet stemmesedlerne til brug vedafstemningen i opstillingskredsen, jf. lovens § 97, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.36

Bemærk, at der skal fremstilles særskilte stemmesedler til Europa-Parlamentsvalget henholdsvis til folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven.Om stemmesedlernes indhold og udformning, se bekendtgørelse nr. 261 af31. marts 2009 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger.Bekendtgørelsen er gengivet ibilag 3til vejledningen.Bilag 4viser et udsnitaf en fiktiv stemmeseddel.Stemmesedlerne skal ved afstemningen om lovforslaget til ændring aftronfølgeloven være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt påmindst 120 g/m2, jf. bekendtgørelsens § 2. Minimumskravet tilstemmesedlens gramvægt er ved den senest udstedte bekendtgørelse sat nedfra 125 g/m2 til 120 g/m2. Valgbestyrelsen kan vælge at bruge en sværerekvalitet, f.eks. med en gramvægt på 140 g/m2. Stemmesedlerne skal ved etanbragt knæk kunne foldes sammen således, at de kan lægges ned istemmekassen af vælgerne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.Knækket skal være anbragt sammenfaldende med den fede, vandrette streg,der adskiller feltet for »Ja-stemme« fra feltet for »Nej-stemme«, jf.bekendtgørelsens § 2.Der er ikke fastsat regler om stemmesedlernes størrelse. Dette spørgsmål måvalgbestyrelsen tage stilling til. Stemmesedlerne kan f.eks. have en størrelsepå ca. 11 cm x 13 cm. Afkrydsningsrubrikkerne skal have en sådan størrelse,at der er rigelig plads til at sætte et kryds i rubrikken, jf. bekendtgørelsens §7. Afkrydsningsrubrikkerne kan f.eks. have en størrelse på ca. 2 cm x 1,5cm.Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler erafleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse,jf. princippet i § 44.6.2. OpslagForuden stemmesedler skal valgbestyrelsen til brug for afstemningenfremstille opslag, jf. lovens § 97, stk. 1, jf. § 23, stk. 2. Ifølge lovens § 99,stk. 2, skal der ved opslag i stemmerummet gives vælgeren vejledning om, atvælgere, der stemmer for lovforslaget, sætter et kryds ved ordet ”Ja” påstemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod lovforslaget, sætter et krydsved ordet ”Nej”. Det vil være hensigtsmæssigt, at opslaget ligeledes placeresi stemmelokalet.Bemærk, at der skal fremstilles særskilte opslag til Europa-Parlamentsvalgethenholdsvis til folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Ibilag 5er vist et forslag til et opslag. Forslaget er vist i formindsketstørrelse. Opslagets størrelse kan f.eks. være på ca. 40 cm x 60 cm, svarendetil størrelsen af en avisside.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal opslag er afleveret tilkommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse, jf.princippet i § 44.6.3 Fejl i stemmesedler og opslagValgbestyrelsen skal inden afstemningen sikre sig, at der ikke er fejl i defremstillede stemmesedler og opslag. Er der fejl i de fremstilledestemmesedler og opslag, skal valgbestyrelsen sørge for at få fremstillet nyestemmesedler og opslag, hvor fejlen er rettet. Dette skal ske tids nok til, at denye stemmesedler og opslag kan anvendes, når afstemningen går i gang påafstemningsdagen.Er det ikke muligt at få fremstillet nye stemmesedler og opslag tids nok til, atdisse kan anvendes, når afstemningen går i gang på afstemningsdagen, skalvalgbestyrelsen, uden at afbryde afstemningen, straks orientereVelfærdsministeriet med henblik på at drøfte, hvordan fejlen kan afhjælpes.6.4. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.Om partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælderreglerne i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj2008), hvorefter det er vejbestyrelsen, der giver tilladelse til varig ellermidlertidig anbringelse af bl.a. skilte, jf. § 102 i lov om offentlige veje.Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989, som ændretved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998, om valgagitationfastsætter på samme måde, at opslag af plakater o.lign. til valgagitation påeller ud til offentlig gade, vej eller plads kun må ske, hvis ejeren har givetskriftlig tilladelse til det.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilkevilkår den kan give tilladelse til opslag af plakater på kommunens veje eftervejloven og den nævnte bekendtgørelse om valgagitation, skal træffes ioverensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed ogligelighed i forvaltningen.En kommunalbestyrelse kan ikke beslutte, at der slet ikke må hængesvalgplakater op på kommunens vejarealer. Kommunalbestyrelsen kan hellerikke i øvrigt følge en praksis, der fører til, at valgplakater ikke kan sættes oppå kommunevejene, eller at valgplakater kun kan hænges op på veje, hvorman må regne med, at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Regler ellerretningslinjer for plakatopsætning skal endvidere administreres på sammemåde over for alle partier m.v.Om forbuddet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder iumiddelbar tilknytning hertil, se afsnit 7.5. nedenfor.Det er kommunalbestyrelsen, der, som ejer eller eventuelt bruger af denmatrikel, hvor bygningen med stemmelokalerne er beliggende, kan beslutte,om kommunalbestyrelsen i det hele taget vil tillade valgagitation påafstemningsstedets matrikel, se afsnit 7.5. nedenfor.38

7. Afstemning på afstemningsdagenAfstemningen foregår på ét afstemningssted i hvert afstemningsområde.Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og sålænge der endnu derefter møder vælgere op for at stemme. Afstemningensluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, selv om de opfordrestil det, jf. lovens § 99, stk. 1, jf. § 46, stk. 1.Ingen vælger må således nægtes adgang til at stemme – heller ikke efter kl.20 – hvis vælgeren er mødt op for at stemme, inden afstemningen rentfaktisk er afsluttet. Det gælder også, hvis vælgeren er mødt op for at stemmeefter kl. 20, men inden afstemningen rent faktisk er afsluttet.Afstemningen på afstemningsdagen sker i vidt omfang i overensstemmelsemed, hvad der gælder ved afstemningen på valgdagen ved folketingsvalg, jf.nærmere lovens § 99.Bemærk, at Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven skal gennemføres som to adskilte afstemninger med særskiltevalgborde og stemmekasser og så vidt muligt med særskilte stemmerum og iadskilte lokaler. Det skal ved tydelig skiltning markeres, hvilke lokaler,valgborde, stemmerum og stemmekasser der vedrører Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november2008 til alle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftetdenne vejledning sombilag 8.Som anført i Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 vil der dogkunne benyttes fælles stemmerum, hvis anvendelse af særskilte stemmerumikke er mulig, og det i øvrigt sikres, at de to valghandlinger gennemføressærskilt.I tilfælde, hvor de fysiske forhold således udelukker, at der kan benyttessærskilte stemmerum til hver afstemning, vil der endvidere i princippet ikkevære noget i vejen for, at en vælger får udleveret begge stemmesedler, indenvælgeren foretager stemmeafgivningen vedrørende begge valghandlingersamtidig i stemmerummet. I så fald skal kommunalbestyrelsen dog sørge for,at vælgeren ved tydelig skiltning bliver behørigt vejledt om den valgteprocedure. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at vejledevælgeren om vigtigheden af at beholde sin stemmeseddel, indtil man går indi stemmerummet, og om vigtigheden af ikke at stemme, før man er inde istemmerummet. Endvidere skal kommunalbestyrelsen ved skiltning ogudformning af stemmekasser samt ved indskærpelse over for devalgtilforordnede om vigtigheden af, at de holder nøje øje med, at vælgernelægger stemmesedlerne i de rigtige stemmekasser, sikre sig, atstemmesedlerne havner i de respektive stemmekasser, der hører til de toforskellige valghandlinger.7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt detnødvendige antal stemmerum og stemmekasser, jf. lovens § 45, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt sørge for, at der er truffet de nødvendigeforberedelser til afstemningen på hvert afstemningssted, jf. lovens § 45,stk. 4. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendigeantal valgborde m.v. med den nødvendige bemanding. Loven indeholderikke nærmere regler om, hvor mange valgborde, stemmerum ogstemmekasser der skal være på de enkelte afstemningssteder i forhold tilantallet af vælgere ved afstemningsstederne. Dette spørgsmål afgøres afkommunalbestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der måanses for nødvendigt på de enkelte afstemningssteder, og hvad der må ansesfor muligt under hensyn til de pladsmæssige forhold og antallet aftilforordnede vælgere, der vil kunne udpeges. Det vil dog værehensigtsmæssigt at prøve at undgå, at der er mere end 1.500 vælgere pr. bord(valgliste), da dette normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkterunder afstemningen.Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som fastsat i lovens § 45,stk. 2. Der skal bl.a. være det nødvendige udstyr i hvert stemmerum for, atvælgerne kan afgive deres stemme (skriveplade, blyant eller andet egnetskriveredskab).På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal der være indrettet etstemmerum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig.Stemmerummet skal have plads til, at der ud over vælgeren kan opholde sigto valgstyrere eller tilforordnede vælgere, eller en valgstyrer/tilforordnetvælger og en personligt udpeget hjælper, når en vælger har brug for hjælp tilat afgive sin stemme, se nedenfor i afsnit 7.3. Det særlige stemmerum skal såvidt muligt være stort nok til, at det ud over to hjælpere kan benyttes af envælger i kørestol.Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler, der skal brugesunder afstemningen, skal kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, atlokalerne og stemmerummene så vidt muligt skal være tilgængelige forkørestolsbrugereogandrestærktbevægelseshæmmede.Kommunalbestyrelsen kan af Statens Byggeforskningsinstitut få rådgivningom den fysiske indretning af stemmelokalerne og om, hvilke mål etstemmerum skal have, for at det også vil kunne benyttes af kørestolsbrugere.Statens Byggeforskningsinstitut kan kontaktes på tlf.nr. 45 86 55 33. Se ogsåinstituttetshjemmeside,derfindespåadressen:www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning.Ifølge lovens § 99, stk. 2, skal der ved opslag i stemmerummet givesvælgeren vejledning om, at vælgere, der stemmer for lovforslaget, sætter etkryds ved ordet ”Ja” på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imodlovforslaget, sætter et kryds ved ordet ”Nej”. Se ovenfor i afsnit 6.2.Det vil herudover være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op istemmerummet, som vejleder vælgeren om muligheden for at få byttetstemmesedlen til en ny, hvis den er afkrydset forkert, jf. lovens § 48, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er truffet de nødvendigeforberedelser til afstemningen på hvert afstemningssted, herunder atvalgstyrerne og de tilforordnede vælgere er oplyst om deres opgaver påafstemningsdagen, jf. lovens § 45, stk. 4.En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvordanopgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring afnøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Detforudsættes, at de nærmere regler herom i stedet fastsættes afkommunalbestyrelsen.Om rygning i stemmelokalerne se lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfrimiljøer, hvorefter det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokaliteter, somoffentligheden har adgang til, jf. lovens § 18, stk. 1. Det kan besluttes atindrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, jf. lovens§ 18, stk. 2. Hvad der forstås ved et rygerum og en rygekabine fremgår aflovens § 3, stk. 1 og 2.Hvis stemmelokalerne befinder sig på en skole eller en anden institution forbørn og unge under 16 år, må der heller ikke ryges på skolens ellerinstitutionens udendørs arealer, jf. lovens § 8, stk. 1. Det følger af lovens § 8,stk. 2, at det på sådanne skoler og institutioner vil være tilladt at indretterygerum. Derimod vil det ikke være tilladt at opstille rygekabiner.7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningenDen almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen er fastsat i lovens§ 99, jf. §§ 47 og 48.I lovens § 47 er følgende fastsat:» § 47.Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort tilvalglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives etvalgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal dennefastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter,og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveresen stemmeseddel til vælgeren. «Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være tilstede, jf. lovens § 48, stk. 1, 1. pkt. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere,der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« påstemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet»Nej«, jf. lovens § 99, stk. 2, 1. pkt.I lovens § 48, stk. 2 og 3, er følgende fastsat:»Stk. 2.En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den erfejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kanikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.41

Stk. 3.Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgerenstemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter læggervælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnetvælger.«Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragtning, kan ikkestemme ved afstemningen på afstemningsdagen, jf. lovens § 67.Det er en betingelse for at have ret til at stemme, at vælgeren er optaget påvalglisten, jf. lovens § 3. Møder en vælger, der på 16.-dagen førafstemningsdagen er registreret som forsvunden i CPR og derfor ikke eroptaget på valglisten, frem på et afstemningssted på afstemningsdagen, skalden pågældende manuelt optages på valglisten for at vedkommende kanstemme. Se herom afsnit 4.2.1.Det er ikke nogen betingelse, at valgkort medbringesstemmeafgivningen, jf. lovens § 47, 3. pkt. som gengivet ovenfor.ved

Som det fremgår af folketingsvalglovens § 47, 5. pkt., skal en vælgersidentitet, hvis der er tvivl herom, fastslås, om nødvendigt ved, at vælgerenbliver bedt om at fremlægge dokumentation herfor (ID). Det vil ikke være ioverensstemmelse med loven, hvis der kræves ID af alle, der stemmer.Dokumentation for en vælgers identitet skal alene kræves i tilfælde, hvor derer tvivl om den pågældende vælgers identitet. Der kan endvidere ikke stilleset generelt krav om billedlegitimation, mens der konkret vil kunne stilleskrav herom, hvis der, efter at vælgeren har fremvist legitimation udenbillede, stadig er tvivl om vælgerens identitet.Valglisteføreren skal efter lovens § 47, sidste pkt., afmærke vælgerens navnpå valglisten. Afmærkning på valglisten kan ske ved afkrydsning af denrubrik, hvor vælgerens navn står anført på valglisten. Der er endvidere ikkenoget i vejen for, at der i valglisten af praktiske årsager sættes nr. ud forvælgerne, efterhånden som de møder op for at stemme på afstemningsdagen,og at samme nr. påføres den pågældende vælgers valgkort.Om elektroniske valglister se afsnit 4.12.7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningenReglerne om hjælp til stemmeafgivningen er blevet ændret ved enlovændring i 2008. I det følgende vil det blive fremhævet, på hvilke punkterreglerne er blevet ændret.Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignendeikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigtafgive stemme på den foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendigehjælp til stemmeafgivningen. Der kan i den forbindelse ske de nødvendigelempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 49, stk. 1.Retten til at forlange hjælp ved stemmeafgivningen gælderallevælgere,herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælp til42

stemmeafgivningen. Også vælgere med behov for at få forklaretstemmesedlens indhold og få vejledning om fremgangsmåden vedstemmeafgivningen har ret til at få hjælp hertil.Skal en vælger have hjælp til at afgive stemme, skal to valgstyrere ellertilforordnede vælgere, efter at vælgerens identitet er blevet sikret efterreglerne i § 47, give vælgeren den fornødne hjælp, jf. lovens § 49, stk. 2, 1.pkt.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælptil stemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen i stedet for den eneaf de to valgstyrere eller tilforordnede vælgere ydes af en person, somvælgeren selv har udpeget, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt.Ønsker vælgeren hjælp fra en personligt udpeget hjælper, skal der således ialletilfælde tillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrereller tilforordnet vælger. Den person, vælgeren udpeger til at yde sig hjælptil stemmeafgivningen, kan kun yde hjælpeni stedet forden ene af de tovalgstyrere eller tilforordnede vælgere, som ellers skal yde hjælp tilvælgerens stemmeafgivning.Den tidligere gældende særlige regulering af blindes og svagsynedesmulighed for hjælp ved stemmeafgivningen, hvorefter blinde og svagsynedehavde ret tilaleneat lade sig bistå af en personligt valgt hjælperi stedet forto valgstyrere eller tilforordnede vælgere, er ophævet. Ønsker en blind ellersvagsynet hjælp til stemmeafgivningen, skal der således også i disse tilfældetillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer ellertilforordnet vælger.Ønsker vælgeren ikke at udpege en personligt valgt hjælper, ydes hjælpensom hidtil af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere på afstemningsdagen.Det ervælgeren selvog ingen andre, der over for en valgstyrer ellertilforordnet vælger skal forlange hjælp til sin stemmeafgivning af en person,vælgeren selv har udpeget. Og vælgerens tilkendegivelse skal være utvetydigog ikke kunne misforstås. Det er ikke tilstrækkeligt, at vælgeren ledsages afen anden person hen til valgstyrer eller tilforordnet vælger. Vælgerenstilkendegivelse behøver ikke at blive fremsat umiddelbart over forvalgstyreren eller den tilforordnede vælgere, dvs. den kan f.eks. ske på etandet sprog end dansk og kan eventuelt formidles gennem en anden person.Der er ikke begrænsninger i,hvilken personvælgeren ønsker at udpege til atyde sig bistand ved stemmeafgivningen. Hjælperen behøver ikke at havevalgret til det valg, hvortil vælgeren ønsker at stemme. Hjælperen behøverheller ikke at være myndig, men skal dog have en sådan alder og modenhed,at vedkommende forstår karakteren af sin virksomhed. En valgstyrer ellertilforordnet vælger kan også udpeges af vælgeren til at yde sig bistand.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen,er ikke forpligtet til at påtage sig eller at udføre dette hverv, hvorimodhvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, jf.43

folketingsvalglovens § 31, stk. 1 og 2. Der ydes følgelig heller ikke vederlagfra det offentlige til at yde en vælger bistand ved stemmeafgivningen.At hjælpen ydesi foreningmellem myndighedspersonen og den person, derer udpeget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selvestemmeafgivningen ydes af både myndighedspersonen og den person, der erudpeget af vælgeren selv. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføresaf én person alene, f.eks. afkrydsning på stemmesedlen, må det aftalesmellem myndighedspersonen og den person, der er udpeget af vælgeren selv,hvem der udfører opgaven. I tilfælde af uenighed kan det almindelige hensyntil valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro og orden føre til, at envalgstyrer må tilkaldes for at give anvisninger for stemmeafgivningensafvikling, som hjælperen skal rette sig efter, jf. folketingsvalglovens § 50.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen,er forpligtet til at yde bistand i overensstemmelse medvalglovgivningen.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen,må ikke give vælgeren råd eller opfordring med hensyn til, hvad vælgerenskal stemme på, sammenlign folketingsvalglovens § 51, ligesomvedkommende heller ikke må udsætte vælgeren for anden form forholdningsmæssig påvirkning. Vedkommende må heller ikke optrædestøjende eller truende eller på anden måde forstyrre den offentlige ro ogorden. Vedkommende må ikke forhindre, at kun vælgeren,myndighedspersonen og hjælperen overværer vælgerens stemmeafgivning,sammenlign folketingsvalglovens § 48, stk. 1. Det tilkommer i første rækkeden myndighedsperson, der er til stede ved stemmeafgivningen, at påse, atdisse principper bliver overholdt ved stemmeafgivningen, og hvis dette ikkeer tilfældet, at afbryde stemmeafgivningen og tilkalde en valgstyrer.Hjælperen skal som andre personer i stemmelokalet rette sig eftervalgstyrernes anvisninger og skal om fornødent, hvis valgstyrerenbestemmer dette, forlade lokalet, jf. folketingsvalglovens § 50, 1. og 2. pkt.Den fornødne hjælp til vælgerens stemmeafgivning må, medmindrevælgeren frabeder sig bistand, herefter ydes af to valgstyrere ellertilforordnede vælgere i overensstemmelse med den almindelige regel herom,eller vælgeren kan udpege en ny personlig hjælper.En vælger må kun få hjælp til at afkrydse stemmesedlen, hvis vælgerenumiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive,hvorledes vælgeren ønsker at stemme, jf. lovens § 49, stk. 4.Ydes hjælpen til vælgerens stemmeafgivning af både en myndighedspersonog den person, der er udpeget af vælgeren selv, skal vælgeren umiddelbartover forbådeden person, der er udpeget af vælgeren selv,ogmyndighedspersonen afgive en utvetydig tilkendegivelse af, hvorledesvælgeren ønsker at stemme. Det er ikke tilstrækkeligt, at vælgerenstilkendegivelse af, hvorledes vælgeren ønsker at stemme, alene opfattes somutvetydig af den person, der er udpeget af vælgeren selv. Uenighed herommellem myndighedspersonen og den person, der er udpeget af vælgeren selvvil indebære, at vælgerens tilkendegivelse om sin stemmeafgivning ikke kanbetragtes som utvetydig, hvis tvivlen ikke umiddelbart kan afklares vedsupplerende neutrale spørgsmål til vælgeren.44

En håndskrevet eller maskinskrevet seddel, som vælgeren selv har medbragt,hvor der står, hvorledes vælgeren ønsker at stemme, kan ikke anses som enumiddelbartilkendegivelse om vælgerens stemmeafgivning. Entilkendegivelse formidlet gennem tolk kan heller ikke anses for enumiddelbar tilkendegivelse. Vælgeren må i disse tilfælde supplerendetilkendegive umiddelbart over for hjælperne, hvorledes vælgeren ønsker atstemme. Det er forudsat i valglovgivningen, at den nødvendigekommunikation om vælgerens stemmeafgivning mellem vælgeren og dem,der yder bistand til vælgerens stemmeafgivning, foregår på dansk.Vælgerens tilkendegivelse om, hvad vælgeren ønsker at stemme på, skalværeutvetydig.Ved bedømmelsen heraf kan man tage udgangspunkt i dekrav, der stilles til, at en skriftlig tilkendegivelse på en brevstemmeseddelmed tilstrækkelig sikkerhed angiver, hvad vælgeren ønsker at stemme, seafsnit 9.2.2. Der vil ikke være noget i vejen for umiddelbart at afklare tvivlenved supplerende neutrale spørgsmål til vælgeren.Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at afgive stemmeumiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret vedafstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald,efter at have sikret sig vælgerens identitet efter reglerne i § 47, bringestemmesedlen ud til vælgeren. Efter at vælgeren har stemt og foldetstemmesedlen sammen, lægger valgstyrerne eller de tilforordnedestemmesedlen ned i en transportabel stemmekasse og bringer stemmekassentilbage til stemmelokalet.Det er meget vigtigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, såde pågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirkning med hensyntil, hvordan de skal stemme, og så ingen får lejlighed til at gøre sig bekendtmed, hvorledes vælgeren har stemt.Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet,skal have hjælp til at afkrydse stemmesedlen, må aleneentende tovalgstyrere eller tilforordnede vælgere, der giver vælgeren den nødvendigehjælp,ellerden hjælper, som vælgeren selv har udpeget samt denmedvirkende myndighedsperson, medvirke ved stemmeafgivningen og gøresig bekendt med, hvorledes vælgeren har stemt.De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give envælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skal stemme.De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stedefor at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgersstemmeafgivning. Se lovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1.De myndighedspersoner, der medvirker ved afstemningen, har såledestavshedspligtmed hensyn til, hvad de får at vide om en vælgersstemmeafgivning. Det gælder også, hvis myndighedspersonen medvirkersom hjælper.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerneIfølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at det ud over de personer,der står for afstemningen, kun er de vælgere, der skal afgive stemme, der måopholde sig i stemmelokalet. Valgstyrerne kan også begrænse antallet af devælgere, der må være til stede, når hensynet til ro og orden istemmelokalerne kræver det. De tilstedeværende skal rette sig eftervalgstyrernes anvisninger.Borgmesteren hører til de personer, der står for afstemningen, og har derforret til at opholde sig i stemmelokalerne. Den person, en vælger selv harudpeget til at yde sig bistand til stemmeafgivningen, hører ikke til depersoner, der står for afstemningen, og kan derfor bortvises af valgstyrerne,når hensynet til ro og orden i stemmelokalerne kræver det.7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation istemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. lovens§ 50.Efter almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn tilde ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling skal valgstyrerneendvidere sikre, at vælgerne kan afgive stemme uden at blive udsat fornogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart inden.Der må derfor ikke uddeles propagandamateriale eller hænges valgplakaterop eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokalitetereller de umiddelbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efteromstændighederne skolegårde og lignende, jf. nedenfor.Endvidere må der i stemmelokalerne ikke befinde sig et TV, som er tændt.Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skal skride ind, nårmanifestationerne er af en vis påtrængende karakter. At vælgere, der møderop for at stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende medopfordringer til at stemme for eller imod lovforslaget, er normalt ikke i sigselv nok til, at valgstyrerne skal skride ind.Derimod må de personer, der deltager i afviklingen af afstemningen, dvs.valgstyrere og tilforordnede og kommunalt ansatte, overhovedet ikke bærepolitiske emblemer, mærkater eller lignende. De må heller ikke bæremærkater, emblemer eller lignende, der agiterer for et bestemt synspunkt iforhold til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for enbestemt politisk holdning eller lignende.Det er ikke i strid med de nævnte grundsætninger at bæredannebrogsemblemer eller lignende eller at flage med dannebrogsflag.Valgstyrerne skal i øvrigt sørge for, at vælgerne har uforstyrret adgang til ogfra stemmelokalerne.46

Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i enskolegård) er ikke i sig selv i strid med folketingsvalglovens § 50. Detafgørende efter loven er, om der er tale om valgagitation på »steder iumiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Valgagitation påafstemningsstedets matrikel skal imidlertid foregå i en så passende afstandfra indgangsdøren til den bygning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikkesker »i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en størrebygning med flere indgangsdøre, er den eller de relevante indgangsdøre idenne sammenhæng dem, som vælgerne skal bruge, når de møder frem for atstemme på afstemningsdagen.Vurderingen af, hvad der må anses for ”passende afstand”, vil afhænge af dekonkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne.Kommunalbestyrelsen kan som ejer, eventuelt bruger, af den matrikel, hvorbygningen med stemmelokaler ligger, imidlertid beslutte, om valgagitationpå afstemningsstedets matrikel i det hele taget skal være tilladt, uanset om ensådan valgagitation ikke i øvrigt ville være i strid med forbuddet modvalgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytninghertil. Kommunalbestyrelsen vil således f.eks. kunne vælge den praksis ikkeat tillade benyttelse af valgplakater, herunder ”levende plakatsøjler”, påmatriklen. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal træffes i overensstemmelsemed almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen.Områder på eller ud til offentlig gade eller vej er ikke omfattet af forbuddetmod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbartilknytning hertil, selv om de måtte ligge tæt på indgangsdøren til bygningenmed stemmelokaler.Om kommunalbestyrelsens tilladelse til opsætning af valgplakater påkommunens vejarealer, se afsnit 6.2. ovenfor.7.6. Indsamlinger på afstemningsstederneKommunalbestyrelsen afgør, om der må ske indsamlinger til velgørendeformål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstemningsdagen vedde enkelte afstemningssteder. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelsestille betingelser om, hvor store indsamlingsbøsserne må være, og hvor demå stå m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden forstemmelokalerne.Eventuelle indsamlinger skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogenmåde kan forstyrre afstemningshandlingen, herunder gøre det besværligt atkomme ind og ud af stemmelokalerne.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilkebetingelser der skal gives tilladelse til sådanne indsamlinger, skal i øvrigttræffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighedog ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre, at afstemningen kanforegå uforstyrret.47

7.7. Andre afstemninger samtidig med folkeafstemningenKommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse medfolkeafstemningen skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætningherfor er, at den lokale afstemning tilrettelægges på en sådan måde, at denlokale afstemning foregår tydeligt og klart adskilt fra folkeafstemningen,herunder med særlige valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidtmuligt i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældendestemmelokaler. Den lokale afstemning skal herudover tilrettelægges på enmåde, så den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at stemmeved folkeafstemningen eller på gennemførelsen af afstemningen i øvrigt, ogsådan, at folkeafstemningen har første prioritet i forhold til den lokaleafstemning.7.8. Exit pollsLoven indeholder ikke bestemmelser, om og i bekræftende fald på hvilkebetingelser der kan foretages meningsmålinger på afstemningsstederne påafstemningsdagen, efter at vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).Efter de almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyntil de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling skal vælgernekunne stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssigpåvirkning umiddelbart inden.Der må derfor ikke foretages meningsmålinger på afstemningsdagen istemmelokalerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Der er ikkenoget i vejen for at afholde meningsmålingen uden for stemmelokalerne ogsteder i umiddelbar tilknytning hertil, blot man først henvender sig tilvælgerne, efter at de har stemt.Meningsmålinger, der afholdes inden for afstemningsstedets matrikel, kankun foretages med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsensafgørelse, om og i bekræftende fald på hvilke betingelser der skal givestilladelse, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætningerom saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikreafstemningens uforstyrrede varetagelse.Kommunalbestyrelsen må derfor ikke ud fra et ønske om at forhindreafholdelsen af sådanne meningsmålinger give afslag eller gøre en tilladelsebetinget af, at resultatet først offentliggøres efter afstemningens afslutningfor at forhindre, at sådanne meningsmålinger afholdes.Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig gade eller vej kanderimod foretages uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.Efter Velfærdsministeriets opfattelse kan der ikke udledes et forbud modoffentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden afstemningen påafstemningsdagen er afsluttet, af forbuddet i loven mod foretagelse afstemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20 påafstemningsdagen.48

7.9. Pressens adgang til stemmelokalerneDet er valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, der som ansvarligefor afstemningen på afstemningsdagen afgør, om og på hvilken mådepressen, herunder et tv-reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.Valgstyrerne skal sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på enmåde, der strider mod stemmehemmeligheden. Pressen må derfor underingen omstændigheder overvære en vælgers stemmeafgivning istemmerummet, hvor kun vælgeren og de, der efter loven må give vælgerenden nødvendige hjælp til stemmeafgivningen, må være til stede, jf. lovens§ 48, stk. 1, og § 49. I de tilfælde, hvor en vælger får lov til at stemme udenfor stemmelokalet, må pressen heller ikke overvære vælgerensstemmeafgivning på en sådan måde, at pressen kan se, hvorledes vælgerenhar stemt, jf. lovens § 49. Pressen må heller ikke se, hvorledes en vælger harstemt, inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen, da vælgerenskal folde stemmesedlen sammen på en sådan måde, at ingen kan se,hvorledes vælgeren har stemt, jf. lovens § 48, stk. 3. Dette gælder, uanset omvælgeren udtrykkeligt ønsker, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt.Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalernepå en måde, der strider mod den valgretlige grundsætning om neutralitet medhensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling og modforbuddet mod valgagitation, jf. afsnit 7.5 og 7.8 ovenfor. Det må derforsikres, hvis der gives tilladelse hertil, at pressen først henvender sig tilvælgerne, efter at disse har stemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker ireportagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmelokalerne ikke fårkarakter af valgagitation over for de vælgere, der er til stede i lokalet.Valgstyrernes afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilke betingelserdet kan tillades, at pressen er til stede under afstemningen, skal træffes ioverensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed ogligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrredevaretagelse.

dvs. fra lørdag den 7. marts 2009, dog senest den næstsidste hverdag, dvs.senest fredag den 5. juni 2009, før afstemningsdagen.Visse nærmere angivne grupper af vælgere på sygehuse, i visse boliger ogboformer efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje-og ældreboliger, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene kanbrevstemme inden for de sidste tre uger før afstemningsdagen, dvs. frasøndag den 17. maj 2009, til og med senest den næstsidste hverdag førafstemningsdagen, dvs. senest fredag den 5. juni 2009.Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikkekan møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem,medmindre de har mulighed for at stemme på sygehuse og i visse boformerog boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje-og ældreboliger. Alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, derhar behov for hjælp ved brevstemmeafgivningen har ret til at modtage hjælpaf en personligt udpeget hjælper, se nærmere nedenfor under afsnit 8.2.Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.Ifølge lovene om folketingsvalg på Færøerne og i Grønland kan færøske oggrønlandske vælgere, der opholder sig her i landet, brevstemme påfolkeregistrene her i landet til afstemningen på Færøerne henholdsvis iGrønland. De kan brevstemme fra 3 måneder før afstemningsdagen. Derbenyttes det samme brevstemmemateriale som ved valget i Danmark. Påyderkuverten overstreges ”Danmark”, og i stedet påføres henholdsvis”Færøerne” eller ”Grønland” afhængig af brevstemmens nærmeredestination.Ved brevstemmeafgivningen til folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven må kun anvendes det brevstemmemateriale, der er fremstilletaf Velfærdsministeriet hertil, jf. afsnit 8.7.3. og 9.2.2. nedenfor.Velfærdsministeriet har i 2008 fået fremstillet en ny udgave afbrevstemmematerialet.Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folkeafstemningbestår af1) en stemmeseddel påtrykt ordet »Stemmeseddel« samt ordene »Ja« og»Nej« i to adskilte rubrikker.2) en rød konvolut, der på forsiden er påtrykt ordene ”Stemmeseddel tilfolkeafstemning” samt en kortfattet vejledning om, hvordanstemmesedlen skal udfyldes,3) et følgebrev. Følgebrevets ene side er forsynet med rubrikker tilangivelse af den kommunalbestyrelse, følgebrevet skal sendes til, samtvælgerens navn, fødselsdato, bopæl og underskrift i tilknytning til enfortrykt tekst, hvoraf det bl.a. fremgår, at den stemmeseddel, derfremsendes i den lukkede konvolut, er en stemmeseddel til50

folkeafstemningen fra den vælger, der har underskrevet følgebrevet. Densamme side er endvidere forsynet med rubrikker i tilknytning til enfortrykt tekst til stemmemodtagerens attestation af vælgerensbrevstemmeafgivning. Følgebrevets anden side er påtrykt en vejledningom fremgangsmåden ved afgivelsen af brevstemme. I nederste højrehjørne på vejledningssiden (bagsiden) er trykt ”Schultz 2008”.4) en rød yderkuvert, der på forsiden i nederste venstre hjørne er påtryktordene ”Stemmeseddel til folkeafstemning”. Forsiden er endvidereforsynet med rubrikker til angivelse af, hvilken kommuneskommunalbestyrelse yderkuverten skal sendes til. Yderkuvertensbagside er forsynet med rubrikker til angivelse af vælgerens navn,fødselsdato og bopæl.Velfærdsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, somkommunalbestyrelsen har fået fremstillet, kan anvendes i stedet for defølgebreve og yderkuverter, som Velfærdsministeriet har fået fremstillet, jf.lovens § 60, stk. 3.I henhold hertil har Velfærdsministeriet bestemt, at det følgebrev, somkommunalbestyrelsen kan udskrive fra KMD A/S’s valgudskrivningssystem,samt den yderkuvert, der passer til dette følgebrev, skal sidestilles medfølgebreve og yderkuverter, som Velfærdsministeriet har fået fremstillet.Disse følgebreve og yderkuverter kan derfor anvendes ved denbrevstemmeafgivning, som kommunalbestyrelsen står for, dvs.brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecentrene, i visseboformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.Brevstemmematerialet kan for Velfærdsministeriets regning bestilles hosSchultz Distribution, Herstedvang 4, 2620 Albertslund, tlf. 43 22 73 00,telefax 43 63 19 69, e-post [email protected].Eventuelle restoplagaf det brevstemmemateriale, ministeriet lod fremstille i2002, eller af brevstemmematerialet benyttet ved folkeafstemningen iseptember 2000 kanfortsat bruges.Tidligere restoplag kan ikke benyttes.Benyttes restoplag af tidligere brevstemmemateriale, skal ministeriet doggøre opmærksom på, at det kan give nogle problemer i forhold tilpostsorteringen, såfremt yderkuverten frankeres med en frankeringsmaskine,der påfører afsenderens postnummer. I dette tilfælde kan man risikere, atyderkuverten ved den maskinelle postsortering returneres til indehaveren affrankeringsmaskinen. Dette skyldes, at yderkuverten i det gamle materiale ermindre end i det nye brevstemmemateriale, som ministeriet har fåetfremstillet. For at undgå dette skal brevstemmemodtageren overstregeafsenderadressen i frankeringsstemplet, inden brevet videregives til PostDanmark til postbesørgelse.Brevstemmemateriale beregnet til folketingsvalg eller kommunale ogregionale valg kanikkebruges til folkeafstemninger. Brevstemmematerialetil Europa-Parlamentsvalg kan hellerikkebruges, selv om der afholdes valg51

til Europa-Parlamentet samme dag som folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven.8.2. Særligt om brevstemmeafgivning påfolkeregistrene/borgerservicecentreneDet er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemførebrevstemmeafgivning på folkeregistrene.8.2.1. Betingelserne for brevstemmeafgivningEnhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen påafstemningsdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister i løbet af desidste 3 måneder før afstemningsdagen, dvs. fra lørdag den 7. marts 2009,dog senest den næstsidste hverdag før afstemningsdagen, dvs. senest fredagden 5. juni 2009, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 53, og § 100, stk. 4. Dettegælder, selv om den næstsidste hverdag før afstemningsdagen ergrundlovsdag.I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages i flere afdelinger,herunder i en eller flere borgerserviceafdelinger, kan der gives adgang til atbrevstemme på alle kommunens borgerserviceafdelinger inklusiv filialer. Ide kommuner, som er blevet væsentligt større efter kommunalreformen, kandet være hensigtsmæssigt at give vælgerne adgang til at brevstemme fleresteder i kommunen, så vælgerne ikke får for lang afstand til et sted, hvor dekan brevstemme.Brevstemmeafgivningen kan begynde på folkeregistrene/borgerservice-centrene fra og med lørdag den 7. marts 2009, forudsat at de nævnte stederholder åbent denne lørdag. Lovgivningen kræver ikke, atfolkeregistrene/borgerservicecentrene holder åbent på den lørdag, hvorbrevstemmeafgivningenkanbegynde.Detbemærkes,atfolkeregistrene/borgerservicecentrene normalt holder lukket lørdag ogsøndag.Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor brevstemmeafgivningenpåbegyndes, dvs. i praksis fra og med mandag den 9. marts 2009, findes påfolkeregistrene/borgerservicecentrene.Bestemmelsen om, at der på folkeregistrene kan afgives stemme de sidste 3måneder før afstemningsdagen, indebærer, at der inden for dette tidsruminden for almindelig ekspeditionstid skal være personale til stede, der kanfungere som brevstemmemodtagere for de vælgere, der måtte henvende sigfor at afgive brevstemme.Sidste dag for brevstemmeafgivning på folkeregistrene er som nævntfredagden 5. juni 2009.Uanset at den 5. juni 2009 er grundlovsdag, og kommunenmåtteholdelukketpågrundlovsdag,skalfolkeregistrene/borgerservicecentrene mindst ét sted i kommunen holdeåbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer. Det vil i øvrigt være52

hensigtsmæssigt at holde også de øvrige folkeregistre/borgerservicecentre ikommunen åbent nogle timer den pågældende dag.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borger-servicecentrene åbne nogle timer de to forudgående lørdage før den sidstedag for brevstemmeafgivning, dvs.lørdag den 23. maj 2009oglørdag den30. maj 2009.8.2.2. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningenVelfærdsministeriet har ikke fastsat nærmere regler om, hvordan afgivningaf brevstemmer på folkeregistrene/borgerservicecentrene skal foregå.Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte efter lovens regler, jf. §100, stk. 3, jf. § 99, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 61.Ved brevstemmeafgivningen skal vælgere, der ønsker at brevstemme, visefornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveresbrevstemmematerialet, jf. § 60. Der henvises til lovens § 61, stk. 1.Ved brevstemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslageteller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, derstemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«, jf. lovens § 99, stk. 2, 2. pkt.Vælgeren udfylder herefter stemmesedlen uden overværelse af andre oglægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet ogunderskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attestererstemmeafgivningen. Der henvises til lovens § 61, stk. 3.Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, dersendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget påvalglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato ogbopæl. Der henvises til lovens § 61, stk. 7.Når den enkelte vælger er færdig med at stemme, vil det værehensigtsmæssigt, at brevstemmen (yderkuvert med indhold) lægges ned i ensærlig brevstemmekasse i vælgerens påsyn, sådan at én stemmekasse erberegnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skalsendes videre med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til»udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal sendes videre medpostvæsenet.Det vil være hensigtsmæssigt, at alle brevstemmer, der skal sendes medpostvæsenet, sendes som A-post. Brevstemmer, der afgives i ugen op tilafstemningsdagen, skal sendes som A-post.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt indrettesstemmerum på folkeregistrene, hvor vælgeren kan stemme. Et bord eller enpult, der står for sig selv, kan dog også bruges.Det vil være hensigtsmæssigt, hvis et eller flere af kommunensfolkeregisterafdelinger/borgerservicecentre er indrettet således, at lokalerne,53

Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis der på et eller flere afkommunens folkeregisterafdelinger/borgerservicecentre for at lettetilgængeligheden for fysisk og psykisk handicappede vælgere indrettes etstemmerum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig.Stemmerummet skal have plads til, at der ud over vælgeren kan opholde sigto stemmemodtagere eller en stemmemodtager samt en personligt valgthjælper, når en vælger har brug for hjælp til at afgive sin stemme, senedenfor i afsnit 8.2.3. Det særlige stemmerum skal være stort nok til, at detud over de to hjælpere kan benyttes af en vælger i kørestol.Der er ingen bestemmelse om valgagitation ved brevstemmeafgivning, dersvarer til lovens § 50, 3. pkt., om valgagitation i stemmelokaler påafstemningsdagen. Det følger imidlertid af almindelige valgretligegrundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder vedvalghandlingens afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarligmyndighed for afholdelse af brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgernekan stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssigpåvirkning umiddelbart inden, herunder påvirkning, der ikke kankarakteriseres som valgagitation. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, atder i de lokaler, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, ikke liggermateriale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelsemed afstemningen, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres somvalgagitation.I forbindelse med brevstemmeafgivningen må stemmemodtagerne ikke giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skalstemme. De må ikke oplyse over for uvedkommende, om en vælger harbrevstemt eller i øvrigt oplyse noget om en vælgers stemmeafgivning. Selovens § 100, stk. 1, jf. § 62.De myndighedspersoner, der medvirker ved brevstemmeafstemningen somstemmemodtagere, har såledestavshedspligtmed hensyn til, hvad de får atvide om en vælgers stemmeafgivning.Efter lovens § 61, stk. 3, 1. pkt., skal vælgeren udfylde stemmesedlen, udenat andre overværer det, og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgerenhar stemt, jf. dog afsnit 8.2.3. nedenfor om de tilfælde, hvor vælgeren skalhave hjælp til stemmeafgivningen. Reglen gælder også vedbrevstemmeafgivning på folkeregistre. Reglen gælder endvidere i tilfælde,hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, er til stede ifolkeregistret, mens brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gælder,54

uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren harstemt. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at denne regel også overholdesved brevstemmeafgivning på kommunens folkeregister.Det er endvidere kommunalbestyrelsen, der afgør, om og i bekræftende faldpå hvilke vilkår pressen skal have adgang til folkeregistret i forbindelse medstemmeafgivningen, jf. afsnit 7.9.8.2.3. Reglerne om hjælp til brevstemmeafgivningenSom nævnt har Velfærdsministeriet ikke fastsat nærmere regler om, hvordanafgivning af brevstemmer på folkeregistrene/borgerservicecentrene skalforegå. Hjælp til brevstemmeafgivningen skal derfor ydes direkte efterlovens regler.Lovens regler om hjælp til brevstemmeafgivningen er blevet ændret ved enlovændring i 2008. I det følgende vil det blive fremhævet, på hvilke punkterreglerne er blevet ændret.Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde ogunderskrive følgebrevet, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmenafgives til, yde den fornødne hjælp, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, 1.pkt.Der er ikke nogen regel i loven om, at der skal være to stemmemodtagereved brevstemmeafgivning på folkeregistrene.Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst to stemmemodtagere tilstede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfyldestemmesedlen. I så fald kan to stemmemodtagere hjælpe vælgeren vedbrevstemmeafgivningen. De stemmemodtagere, der har ydet hjælp, påførerfølgebrevet ordene »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, ellerlignende samt deres underskrifter. Det er ikke længere hensigtsmæssigt atpåføre stemmemodtagernes initialer på følgebrevet, da vælgeren nu kanforlange, at hjælpen i stedet for den ene af stemmemodtagerne ydes af enperson, som vælgeren selv har udpeget, jf. nedenfor. Den ene afstemmemodtagerne attesterer følgebrevet.I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til selv at underskrive følgebrevet,kan vælgeren også få hjælp af to stemmemodtagere. Den enestemmemodtager skriver i dette tilfælde under på det sted på følgebrevet, derer beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet»for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriverattesten.I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder yderkuverten, herunderrubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at stemmemodtagerenhjælper vælgeren med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylderubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdatoog bopæl samt skriver adressen på yderkuverten til kommunalbestyrelsen iden kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (dvs. normalt den55

kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i CPR 16 dage førafstemningsdagen). Tilsvarende gælder om hjælp til at udfylde følgebrevet.Retten til at forlange hjælp ved brevstemmeafgivningen gælder såledesallevælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælptil brevstemmeafgivningen. Også vælgere med behov for at få forklaretstemmesedlens indhold og få vejledning om fremgangsmåden vedstemmeafgivningen har ret til at få hjælp hertil.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælptil brevstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen ydes af enperson, som vælgeren selv har udpeget. Hjælpen ydes af den personligtudpegede hjælperud overstemmemodtageren eller, hvis der medvirker flerestemmemodtagere,i stedet forden ene af stemmemodtagerne, jf. lovens §100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, 2. pkt. Ønsker vælgeren hjælp fra en personligtudpeget hjælper, skal der således ialletilfælde ud over den personligehjælper tillige medvirke en stemmemodtager.At hjælpen ydesi foreningmellem stemmemodtageren og den person, der erudpeget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selvestemmeafgivningen ydes af både stemmemodtageren og den person, der erudpeget af vælgeren selv. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføresaf én person alene, f.eks. afkrydsning på stemmesedlen, udfyldning ogunderskrift af følgebrevet, må det aftales mellem stemmemodtageren og denperson, der er udpeget af vælgeren selv, hvem der udfører opgaven. Det vildog være hensigtsmæssigt, at det er stemmemodtageren, der foretagerattestationen på følgebrevet af vælgerens brevstemmeafgivning. Den, derattesterer på følgebrevet, må ikke samtidig underskrive følgebrevet påvælgerens vegne, dvs. følgebrevet skal i givet fald underskrives af denperson, der er udpeget af vælgeren selv. Kan den person, vælgeren harudpeget, ikke underskrive følgebrevet, må en anden stemmemodtagertilkaldes for at løse denne opgave. Det er også stemmemodtageren, der skalidentificere vælgeren og yde denne vejledning om fremgangsmåden vedbrevstemmeafgivningen, jf. 8.2.2. I tilfælde af uenighed kan det almindeligehensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro og orden føre til, atbrevstemmeafgivningen må afbrydes. Den fornødne hjælp til vælgerensbrevstemmeafgivning må, medmindre vælgeren frabeder sig bistand, herefterydes af en eller to stemmemodtagere.Om reglerne for valget af den personligt udpegede hjælper og for hjælperensbistand henvises i øvrigt til afsnit 7.3. ovenfor.En vælger må kun få hjælp til at afkrydse stemmesedlen, hvis vælgerenumiddelbartover for den, der yder hjælp,utvetydigtkan tilkendegive,hvorledes vælgeren ønsker at stemme, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 6.Modtager vælgeren hjælp af en personligt udpeget hjælper, skal vælgerensutvetydige tilkendegivelse om sin stemmeafgivning fremsættes både over forden personligt udpegede hjælper og den stemmemodtager, der tillige skalmedvirke. Se nærmere afsnit 7.3.

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan efter behov ske uden forfolkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret(»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemmeuden for folkeregistrets lokaler.Det er meget vigtigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, såde pågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirkning med hensyntil, hvordan de skal stemme, og så ingen får lejlighed til at gøre sig bekendtmed, hvorledes vælgeren har stemt.8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgensanstalter og arresthuseneBrevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter ogarresthusene gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmereregler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat ibekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning påsygehuse henholdsvis i bekendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 ombrevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.8.4. Særligt om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjemDet er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemførebrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerenshjem.Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, og bekendtgørelse nr. 130 af 19.februar 2009 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, hvortil der henvises.Opmærksomheden henledes særligt på den fortegnelse overkommunalbestyrelsens opgaver, som er opregnet i § 3 i de nævntebekendtgørelser.8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivningFor så vidt angår brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger,gælder, at enhver vælger, der bor eller opholder sig i en af de boformer ogboliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen ombrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen, kan afgive brevstemme i boformen eller boligen. Seogså lovens § 100, stk. 1, jf. § 54, stk. 2. Vælgere, der på grund af sygdomeller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,kan brevstemme hjemme, medmindre de har mulighed for at stemme i en afde boformer og boliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen ombrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen. Se lovens § 100, stk. 1, jf. § 54, stk. 4.

Brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen samt i vælgerens hjem kan ske inden for de sidste 3uger før afstemningsdagen, dog senest næstsidste hverdag førafstemningsdagen, dvs. senest fredag den 5. juni 2009. Sefolketingsvalglovens § 56. Dette gælder, uanset at næstsidste hverdag førafstemningsdagen er grundlovsdag.Kredsen af boformer og boliger, hvor der kan afgives brevstemme uden atfølge fremgangsmåden for afgivelse af brevstemme i hjemmet, er blevetjusteret ved en lovændring i 2008. Der er ibilag 2redegjort nærmere forlovændringen. De boformer og boliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen, kan inddeles i følgende 3grupper:1) Beboere i plejehjem og beskyttede boliger, i kvindekrisecentre(servicelovens § 109) samt i (almene) plejeboliger, ustøttede privateplejeboliger og friplejeboliger har under alle omstændigheder ret til atbrevstemme i boformen eller boligen.2) Beboere i boformer for voksne med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer m.v. (servicelovens § 107, §108, stk. 1, og § 184) samt i øvrige (almene) ældreboliger, lettekollektivboliger m.v. har som udgangspunkt ret til at brevstemme i boformenellerboligen.Kommunalbestyrelsenkandogbeslutte,atbrevstemmeafgivning i de nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerneom brevstemmeafgivning i hjemmet.3) Vælgere, der opholder sig på opholdssteder uden for vælgerens bolig,hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., harsom udgangspunkt ret til at brevstemme på opholdsstedet.Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal foretagesbrevstemmeafgivning på de nævnte opholdssteder. Det betyder, at vælgeren istedet kan brevstemme i hjemmet efter reglerne herom.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der bor eller opholder sig ide nævnte boformer eller boliger, i god tid, inden afstemningen skal findested, bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i boformeneller boligen. Vælgerne skal samtidig gøres bekendt med, at de i stedet for atbrevstemme har mulighed for at afgive deres stemme ved personligtfremmøde på afstemningsstedet på afstemningsdagen. Se § 3 ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen..Sidste frist for at ansøge om at brevstemme i hjemmet erkl. 18 tolv dage førafstemningsdagen,dvs. tirsdag den 26. maj 2009. Se lovens § 54, stk. 4.Ansøgningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen på etsærligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret. Skemaet kanhentes på Velfærdsministeriets hjemmeside, der findes på adressenvalg.vfm.dk.

Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måttehenvende sig herom, skal folkeregistret holdes åbent mindst nogle timerumiddelbart inden kl. 18 tolv dage inden afstemningen, dvs. inden tirsdagden 26. maj 2009. I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages iflere afdelinger, herunder i en eller flere borgerserviceafdelinger, skal mindsten af disse afdelinger holdes længe åbent.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgerne på forskellig måde blivergjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og de nærmerebetingelser herfor, jf. § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning ivælgerens hjem. Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i destedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendtmed muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelserherfor. Kommunalbestyrelsen skal også sørge for, at vælgere, der fårpersonlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og sommå antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret etansøgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælpm.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende personfra hjemmesygeplejerskeordningen. Dette gælder, uanset om vedkommendeer ansat i kommunen eller hos en privat leverandør, kommunen har antaget.Den, der udleverer ansøgningsskemaet, skal også hjælpe vælgeren med atudfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.8.4.2. Udpegning af stemmemodtagereHvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning i visse boformerog boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje-og ældreboliger, samt i vælgerens hjem varetages af to tilforordnedevælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 55, stk. 2, ogafsnit 5.3. ovenfor.Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerneudpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning, jf. lovens § 55,stk. 2. Kommunalbestyrelsens adgang hertil blev indført ved en lovændring i2001. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at træffe bestemmelse herom.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en person udpeget blandt ansatte ikommunens forvaltning som stemmemodtager ved brevstemmeafgivningkun skal være stemmemodtager bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, ogikke ved brevstemmeafgivning andre steder. Kommunalbestyrelsen kan ogsåbestemme, at en sådan ordning skal gælde generelt for albrevstemmeafgivning de nævnte steder.Den stemmemodtager, der udpeges blandt personale ansat i kommunensforvaltning, behøver ikke selv bo i kommunen.Ved den lovændring i 1989, hvor det blev bestemt, at visse opgaver sombrevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet,at eventuel hjælp til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og ivælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på afstemningsdagen skalgives af to tilforordnede vælgere. Ved 1989-lovændringen er det derforforudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som59

brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere eftersamme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), derudpeges til på afstemningsdagen at hjælpe de vælgere medstemmeafgivningen, der har brug for det og anmoder herom.Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for1989-lovændringen, hvis der kun udpeges stemmemodtagere vedbrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerenshjem blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning,herunder folkeregistret. Brevstemmeafgivningen de nævnte steder må ikkesom før 1989-lovændringen gennemføres alene med kommunalt ansatpersonale som stemmemodtagere.I dag er der som nævnt ved 2001-lovændringen åbnet mulighed for, atkommunalbestyrelsen kan bestemme, atden eneaf de to stemmemodtagereer en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Dennævnte forudsætning fra 1989-lovændringen gælder fortsat for den anden afde to stemmemodtagere, der skal udpeges blandt tilforordnede vælgere, derikke samtidig er ansat i kommunen.§ 10 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 4 ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen indeholder en rækkebegrænsninger i, hvem der kan udpeges som stemmemodtager vedbrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceof boliglovgivningen samt i vælgerens hjem. Disse begrænsninger er somfølger:1) Personer, der er ansat til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. ihjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende ihjemmesygeplejerskeordningen kan ikke udpeges til at varetage hvervet somstemmemodtager i vælgerens hjem eller i de boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, hvor de gør tjeneste. Dette gælder,uanset om vedkommende er ansat i kommunen eller hos en privatleverandør, kommunen har antaget.2) For så vidt angår brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen gælder den særlige begrænsning,at ansatte knyttet til vedkommende boform eller bolig ikke kan udpeges til atvaretage hvervet som stemmemodtager. De nævnte begrænsninger gælder,uanset om de pågældende i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede ellerudpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.3) I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt detilforordnede vælgere, skal hver af de to stemmemodtagere så vidt muligtvære udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.8.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

Vælgeren skal vise fornøden legitimation til stemmemodtagerne, medmindrevælgerens identitet på anden måde kan fastslås med sikkerhed.Stemmemodtagerne skal herefter udlevere brevstemmematerialet tilvælgeren og påse, at brevstemmeafgivningen sker umiddelbart efter, atbrevstemmematerialet er udleveret. Se § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsenom brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 9 i bekendtgørelsen ombrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen.Foregår brevstemmeafgivningen i vælgerens egen bolig, må pårørende,besøgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne, ikke være til stede idet lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgerenudtrykkeligt tilkendegiver sit ønske herom. Har vælgeren udpeget en hjælpertil stemmeafgivningen, jf. nedenfor, har vedkommende også ret til at være tilstede ud over begge stemmemodtagere. Foregår brevstemmeafgivningenikke i vælgerens egen bolig, men i et særligt lokale i tilknytning til eller iumiddelbar nærhed af boligen, skal stemmeafgivningen tilrettelæggessåledes, at stemmesedlen kan udfyldes uset af andre, og at eventuel hjælp tilstemmeafgivningen sker uden for hørevidde af andre endstemmemodtagerne og en eventuel hjælper, vælgeren har udpeget.Stemmemodtagerne skal sørge for, at disse regler overholdes. Se § 13, stk. 3,i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og i § 6, stk. 2og 3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen.Stemmemodtagerne skal om fornødent give vælgeren vejledning omfremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, herunder om mulighederne ogbetingelserne for, at der kan ydes hjælp til stemmeafgivningen, jf. § 20 ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 16 ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen.Stemmemodtagerne må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skalstemme. De må heller ikke fortælle en uvedkommende, om en vælger harbrevstemt, eller oplyse andet om en vælgers stemmeafgivning. Se lovens §100, stk. 1, jf. § 62.Efter lovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemmesedlen, uden atandre ser det, og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren harstemt. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning i visse boformer ogboliger efter lov om social service og boliglovgivningen samt i vælgerenshjem, jf. dog nedenfor om de tilfælde, hvor vælgeren skal have hjælp tilstemmeafgivningen. Reglen gælder endvidere i tilfælde, hvor pårørendeeller andre, herunder repræsentanter for pressen, efter vælgerensudtrykkelige ønske herom er til stede i det lokale, hvorbrevstemmeafgivningen finder sted. Vælgeren kan ikke bestemme, at andreskal se, hvorledes vælgeren har stemt. Stemmemodtagerne skal sørge for, atdenne regel overholdes.

Reglerne om ydelse af hjælp til stemmeafgivningen i visse boformer ogboliger efter lov om social service og boliglovgivningen samt i vælgerenshjem findes i lovens § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4 og 6, sammenholdt med §19 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 15 ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen.Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde ogunderskrive følgebrevet eller udfylde yderkuverten, skal stemmemodtagerneyde den fornødne hjælp.Se afsnit 8.2.3. ovenfor om fremgangsmåden ved ydelse af hjælp. Bemærk,at det, hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, ikke længere ermuligt for stemmemodtagerne eller den personligt udpegede hjælper atunderskrive påtegningen herom på følgebrevet ved deres initialer, men aleneved deres underskrift. Se § 19, stk. 4, i bekendtgørelsen ombrevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 15, stk. 4 i bekendtgørelsen ombrevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælptil brevstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen ydes af enperson, som vælgeren selv har udpeget. Hvis der som vedbrevstemmeafgivningen i visse boformer og boliger efter lov om socialservice og boliglovgivningen samt i vælgerens hjem medvirker tostemmemodtagere, ydes hjælpen af den personligt udpegede hjælperi stedetforden ene af stemmemodtagerne. Ønsker vælgeren hjælp fra en personligtudpeget hjælper, skal der således ialletilfælde ud over den personligehjælper tillige medvirke en stemmemodtager.Hjælpen ydesi foreningmellem stemmemodtageren og den person, der erudpeget af vælgeren selv. Det er dog stemmemodtageren og ikke hjælperen,der sikrer sig vælgerens identitet, foretager attestationen på følgebrevet afvælgerens brevstemmeafgivning og giver vejledning om fremgangsmådenved brevstemmeafgivningen. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrivefølgebrevet, underskriver hjælperen eller, hvis dette ikke er muligt, denanden stemmemodtager følgebrevet på vælgerens vegne. Se § 19, stk. 6, ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 15, stk. 6, ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen.Om reglerne for valget af den personligt udpegede hjælper og for hjælperensbistand henvises i øvrigt til afsnit 8.2.3. og afsnit 7.3. ovenfor.En vælger må kun få hjælp til at afkrydse stemmesedlen, hvis vælgerenumiddelbartover for stemmemodtagerneutvetydigtkan tilkendegive,hvorledes vælgeren ønsker at stemme, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 6.Modtager vælgeren hjælp af en personligt udpeget hjælper, skal vælgerensutvetydige tilkendegivelse om sin stemmeafgivning fremsættes både over forden personligt udpegede hjælper og den stemmemodtager, der tillige skalmedvirke. Se nærmere afsnit 7.3.62

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder ChristiansøVælgere, der bor på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigtafstemningsområde, kan brevstemme på øen over for en eller flere vælgere,som kommunalbestyrelsen har udpeget som stemmemodtagere, jf. lovens §100, stk. 1, jf. § 54, stk. 5, jf. § 55, stk. 3.På Christiansø kan der brevstemmes hos øens administrator inden for defrister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danskeskibe i udenrigsfart og på danske havanlæg8.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og iudlandetVed folkeafstemningen kan enhver vælger ligesom ved andre valgbrevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danskediplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader,konsulater m.v.). Se lovens § 100, stk. 1, jf. § 57.Der kan også brevstemmes hos en stemmemodtager udpeget afVelfærdsministeriet, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 57. Velfærdsministerietgiver forud for afstemningen kommunalbestyrelserne meddelelse om, hvilkepersoner eller stillingsindehavere der er udpeget som stemmemodtagere iudlandet enten permanent eller alene til den pågældende afstemning.Stemmemodtagerne i udlandet udpeges enten gennem Forsvarsministerieteller Udenrigsministeriet.De permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennemForsvarsministeriet, er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandtdet tjenstgørende personel til at varetage opgaven som brevstemmemodtagerpå vegne af vedkommende stemmemodtager ved en bestemt afstemning.Navnene på de personer, der ved en bestemt afstemning rent faktisk fungerersom stemmemodtagere i udlandet, indberettes til Velfærdsministeriet indenafstemningen.Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Velfærdsministerietpermanent udpeget som brevstemmemodtagerepå Færøerne henholdsvis iGrønland.På Færøerne1) Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, somrigsombudsmanden har bemyndiget hertil2) Landfogden3) SysselmændeneI Grønland63

1) Forbindelsesofficeren, Thule Air Base2) Stationslederen, Danmarkshavn3) Regionschefen ved Grønlands Lufthavnsvæsen, Narssarssuaq4) Stationslederen, Prins Christianssund5) Stationslederen på Station Nord6) Flyvepladslederen, Constable Pynt7) Chefen for Slædepatruljen Sirius8.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfart ogdanske havanlægSøfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart kan brevstemme påskibet, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 58. Skibsføreren eller den, skibsførerenhar udpeget, fungerer som stemmemodtager. Der kan ikke brevstemmes pådanske skibe i indenrigsfart.Personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på havanlægget,jf. lovens § 58. Dette gælder danske havanlæg både på dansk område oguden for dansk område. Chefen for havanlægget eller den, chefen harudpeget, fungerer som stemmemodtager.8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivningPå Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt pådanske havanlæg uden for dansk område kan der som nævnt ovenforbrevstemmes fra 3 måneder før afstemningsdagen, dvs. fra lørdag den 7.marts 2009, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2.Den særlige regel i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, om søfolks ogmedsejlende ægtefællers adgang til ved folketingsvalg at afgive brevstemmepå skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommendefolketingsvalg finder ikke anvendelse ved folkeafstemninger.Bemærk, at folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt danskediplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet normalt holder lukketlørdag og søndag. Brevstemmeafgivningen kan begynde de nævnte steder fraog med lørdag den 7. marts 2009, hvis de nævnte steder holder åbent dennelørdag. Lovgivningen kræver ikke, at de nævnte steder holder åbent på denlørdag, hvor brevstemmeafgivningen kan begynde.Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor brevstemmeafgivningenpåbegyndes, findes de nævnte steder. For så vidt angår folkeregistrene påFærøerne og i Grønland samt danske diplomatiske og konsulærerepræsentationer i udlandet vil dette i praksis sige fra og med mandag den 9.marts 2009.64

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning påFærøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt pådanske havanlæg uden for dansk område. Brevstemmerne skal imidlertidvære afgivet i så god tid forud for afstemningsdagen, at de kan være sendthjem og modtaget i kommunen, inden afstemningen på afstemningsdagenbegynder kl. 9.Pådanske havanlæg på dansk områdekan der brevstemmes fra de sidste 3uger før afstemningsdagen, dvs. fra søndag den 17. maj 2009 til og mednæstsidste hverdag før afstemningsdagen, dvs. senest fredag den 5. juni2009, jf. lovens § 100, stk. 1, jf. § 58, stk. 4. Dette gælder, selv omnæstsidste hverdag før afstemningsdagen er grundlovsdag.8.6.4. BrevstemmematerialetBrevstemmematerialet er det samme, som bruges her i landet, jf. afsnit 8.1.ovenfor.8.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningMed hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningenhenvises til lovens § 61 og § 99, stk. 2, samt til afsnit 8.2.2. og 8.2.3. ovenforom brevstemmeafgivning på folkeregistrene.8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmerReglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering afbrevstemmer m.v. samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af dissefindes i lovens § 100, stk. 1, jf. §§ 64-66.8.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmerm.v.Før hver folkeafstemning skal kommunalbestyrelsen oprette en protokolover de brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til denpågældende afstemning (brevstemmeprotokol). Brevstemmeprotokollen skalvære udformet i overensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller,Velfærdsministeriet har ladet fremstille, jf. § 6 i cirkulære nr. 54 af 8. maj2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Cirkulæret eroptaget sombilag 6til vejledningen. Brevstemmeprotokoller kan købes hosSchultz Distribution, Herstedvang 4, 2620 Albertslund, tlf. 43 22 73 00,telefax 43 63 19 69, e-post[email protected]Bemærk, at der skal oprettes særskilte brevstemmeprotokoller forhenholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven og Europa-Parlamentsvalget.Modtagelsestidspunktet skal skrives på yderkuverten for de brevstemmer,som kommunalbestyrelsen modtager, jf. lovens § 64, stk. 1. Ibrevstemmeprotokollen skal samme dag, som kommunalbestyrelsen65

modtager brevstemmer, anføres det antal brevstemmer, der modtages denpågældende dag, og datoen herfor samt antallet af brevstemmer modtaget påen bestemt dato, der sendes videre til andre kommuner, samt datoen herfor.Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i enanden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresendebrevstemmen til denne, jf. lovens § 64, stk. 2.Når dagen for folkeafstemning er bekendtgjort i Statstidende, jf. lovens § 95,stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at de brevstemmer, somkommunen allerede har modtaget fra vælgere, der senere har anmeldtflytning til en anden kommune, straks sendes videre til denne, jf. lovens§ 64, stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal samle og opgøre antallet af brevstemmer, der ermodtaget for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efterderes bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten, jf. lovens§ 64, stk. 4, og der skal i brevstemmeprotokollen indføres en række nærmereoplysninger herom. Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 64, stk. 4,sørge for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret tilvalgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde, sedog nedenfor.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen afhenter post påposthuset lørdag den 6. juni 2009 og samme dag efterser sin postkasse medhenblik på at sikre, at de brevstemmer, der er afsendt fra en anden kommunem.v. fredag den 5. juni 2009 eller tidligere, rettidigt kan afleveres tilvedkommende valgstyrere.Fredag den 5. juni 2009 holder posthuse landet over lukket, og postkasser vilblive tømt svarende til det, der gælder for søndage. Det kan derforforekomme, at postkasser, der befinder sig i mindre befolkede områder, ikketømmes. For at sikre, at brevstemmer afgivet den fredag den 5. juni 2009 nårfrem til vedkommende valgstyrere senest på afstemningsdagen inden kl. 9,vil det derfor være hensigtsmæssigt, at brevstemmer afgivet den 5. juni2009, der skal videresendes til andre kommuner, afleveres til centralepostkasser som f.eks. postkasser ved posthuse.For afsides beliggende øer kan det endvidere forekomme, at der ikketømmes post fra postkasserne på øen fredag den 5. juni 2009.Velfærdsministeriet skal i den anledning henstille til kommunerne, at de vedannoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser samt ved opslag påfolkeregistret/borgerservicecentre bekendtgør, at vælgere, der ønsker atbrevstemme på øen, men som er hjemhørende andetsteds, bør brevstemme igod tid og senest torsdag den 4. juni 2009, da der på grund af grundlovsdagikke tømmes post i kommunen den 5. juni 2009, hvorfor brevstemmerafgivet denne dag ikke vil kunne være hjemkommunen i hænde påafstemningsdagen inden kl. 9 og derfor ikke vil kunne tages i betragtning.Brevstemmer, der modtages i kommunen på afstemningsdagen inden kl. 9,skal straks bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted.Brevstemmer, der modtages i kommunen på afstemningsdagen efter kl. 9,66

skal samme dag bringes ud til valgstyrerne på det pågældendeafstemningssted.Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen inden kl. 9, skalstraks bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted.Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen efter kl. 9, skalsamme dag bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted.Er der modtaget færre end fem brevstemmer for et afstemningsområde, skalbrevstemmerne efter kommunalbestyrelsens beslutning overføres til etafstemningsområde, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer, ogafleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde. Dette skyldeshensynet til sikring af stemmehemmeligheden. Det er valgstyrerne for detteafstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme ibetragtning. Se lovens § 64, stk. 5.Kan en brevstemme ikke henføres til et bestemt afstemningsområde ud fraoplysningerne om afsenderen på yderkuverten, skal kommunalbestyrelsenendvidere beslutte, hvilket afstemningsområde brevstemmen skal henregnestil i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme ibetragtning, jf. lovens § 64, stk. 6.I brevstemmeprotokollen skal der indføres oplysning om, hvilketafstemningsområdebrevstemmereroverførttilfradet/deafstemningsområder, hvor der var modtaget færre end fem brevstemmer,samt oplysning om, fra hvilket eller hvilke afstemningsområderbrevstemmerne blev overført.I brevstemmeprotokollen skal der også indføres oplysning om, hvilketafstemningsområde den/de brevstemmer, der ikke kunne henføres til etbestemt afstemningsområde, blev overført til.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmeropbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne ellerunder overværelse af valgstyrerne i forbindelse med valgstyrernesgennemgang af brevstemmerne.I cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold ogudformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer,hvortil der henvises.8.7.2. Elektronisk brevstemmeprotokolVed en lovændring i 2005 er der givet mulighed for, atkommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende en elektroniskbrevstemmeprotokol. Se lovens § 64, stk. 1. Den brevstemmeprotokol, somkommunalbestyrelsen skal føre, omfatter i modsætning til valglister allekommunens afstemningsområder, og en elektronisk brevstemmeprotokol kanderfor ikke indskrænkes til enkelte af disse.

Anvendelse af en elektronisk brevstemmeprotokol er frivillig. Det erkommunalbestyrelsen selv, der skal betale de nødvendige merudgifter, hvisden beslutter at anvende en elektronisk brevstemmeprotokol.Den elektroniske brevstemmeprotokol skal indeholde de samme oplysninger,som skal indføres i brevstemmeprotokollen ifølge den fortryktebrevstemmeprotokol (se cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 ombrevstemmeprotokollers indhold og udformning, der er optaget sombilag 6)og vil kunne varetage de opgaver, som brevstemmeprotokollen benyttes tilved folkeafstemningens afholdelse efter gældende lovgivning. Adgangen tilat anvende en elektronisk brevstemmeprotokol betyder endvidere, at det i såfald er en elektronisk brevstemmeprotokol, der skal opbevares afkommunalbestyrelserneefterfolkeafstemningensafholdelseioverensstemmelse med arkivlovens regler om opbevaring af materiale, deralene foreligger i elektronisk form, se nærmere afsnit 10 nedenfor.Der er ikke noget krav om, at brevstemmeprotokollen skal indeholdeoplysning om, hvilke vælgere der har brevstemt. Der er omvendt ikke nogettil hinder for, at kommunen som et supplement til brevstemmeprotokollenfører lister over de vælgere, der har brevstemt, blot listerne bliver destrueret,når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har afgjort eventuelleklager over afstemningen, jf. folketingsvalglovens § 104, stk. 3.I det omfang kommunen anvender en elektronisk valgliste, hvor der løbendeforetages en elektronisk foreløbig afmærkning af de vælgere, som der ermodtaget brevstemme fra (se afsnit 4.12. ovenfor), kan det værehensigtsmæssigt løbende at overføre oplysninger om de foreløbigtafmærkede vælgere til brevstemmeprotokollen som hjælp ved opgørelsen af,hvor mange brevstemmer der er modtaget for hvert afstemningsområde.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal oprettes et særskiltelektronisk system til at udarbejde, anvende og opbevarebrevstemmeprotokollen, hvis oplysninger skal kunne samkøres med etelektronisk system til udarbejdelse, anvendelse og opbevaring af valglisten.Kommunalbestyrelsen kan i stedet vælge at beslutte, at de oplysninger, somskalindføresibrevstemmeprotokollenifølgedenfortryktebrevstemmeprotokol, der er udarbejdet af ministeriet, indføres i etelektronisk system til valglistens udarbejdelse, anvendelse og opbevaringeller en liste over de vælgere, der har indsendt brevstemme. Dog skalkommunalbestyrelsen i så fald sørge for, at de oplysninger, som eftervalglovgivningen og den fortrykte brevstemmeprotokol skal indføres ibrevstemmerprotokollen, til enhver tid kan udskrives i overensstemmelsemed udformningen af den fortrykte brevstemmeprotokol.Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og KMD A/S eller en andendataleverandør skal som databehandler træffe de nødvendige tekniske ogorganisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligteller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommertil kendskab for uvedkommende, misbruges eller i øvrigt behandles i stridmed loven, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15.juni 2000 med senere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til68

beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentligeforvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør afpersondatalovens § 41, stk. 5.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen har truffet de nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at de oplysninger, der er indført i denelektroniske brevstemmeprotokol, også findes på papir i tilfælde afsystemnedbrud eller lignende. Det gælder uanset, om oplysningerne i denelektroniske brevstemmeprotokol alene svarer til oplysningerne i denmanuellebrevstemmeprotokol,elleromdenelektroniskebrevstemmeprotokol herudover indeholder oplysninger om de vælgere, derhar indsendt brevstemme.8.7.3. Valgstyrernes gennemgang og kontrol af de modtagne brevstemmerValgstyrerne skal gennemgå de modtagne brevstemmer på afstemningsdageninden afstemningens begyndelse. Gennemgangen skal om nødvendigtforetages dagen før afstemningsdagen. Der skal medvirke mindst tovalgstyrere for hvert afstemningsområde ved gennemgangen, undersøgelsenog afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, jf. lovens§ 65, stk. 1.For det/de afstemningsområde(r), som der er overført eller henregnetbrevstemmer til, jf. afsnit 8.7.1. ovenfor, omfatter gennemgangen både debrevstemmer, der hører til det/de pågældende afstemningsområder, og debrevstemmer, der er overført eller henregnes til dette/disseafstemningsområder.Benyttes elektronisk valgliste, vil denne kunne bruges, når valgstyrernegennemgår brevstemmerne inden afstemningsdagen og afmærker de vælgerepå listen, der har afgivet brevstemme, der kan komme i betragtning. Degældende regler forudsætter, at denne afmærkning først sker, nårvalgstyrerne har gennemgået de modtagne brevstemmer og konstateret,hvilke der kan komme i betragtning, da kun disse skal afmærkes påvalglisten, jf. nedenfor. Der er dog ikke noget i vejen for, at der indenvalgstyrernes gennemgang kan ske enforeløbigafmærkning på valglisten afde vælgere, som der er modtaget brevstemme fra, efterhånden som dissemodtages, og i det omfang det er muligt at identificere de pågældendevælgere uden at åbne yderkuverten, som først må åbnes ved valgstyrernesgennemgang af brevstemmerne, jf. lovens § 65, stk. 1, 2. pkt. Den foreløbigeafmærkning skal blot slettes, hvis det viser sig, at den pågældendebrevstemme, som er foreløbigt afmærket på den elektroniske valgliste, ikkekan komme i betragtning. En foreløbig afmærkning kan lette arbejdet iforbindelse med valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne, da man påforhånd har konstateret, om de pågældende vælgere er optaget på valglisten,ligesom arbejdet med valgstyrernes afmærkning af valglisten kan begrænsestil at fjerne afmærkninger for de vælgere, hvis brevstemme ikke er taget ibetragtning.En sådan foreløbig afmærkning af valglisten vil kunne ske, uanset om manbruger en valgliste på papir eller en elektronisk valgliste. Afmærkning på en69

valgliste af papir vil først kunne begyndes, når kommunen har modtagetpapirvalglisten senest 8 dage før afstemningen, hvorimod afmærkningen påen elektronisk valgliste vil kunne ske fra et tidligere tidspunkt, dakommunen vil kunne råde over denne kort tid efter skæringsdatoen forudskrivelse af valglister. (16.-dagen eller 9.-dagen før afstemningsdagen)Ved gennemgangen af brevstemmerne åbnes yderkuverterne, og detundersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 65,stk. 1.En brevstemme kanikke komme i betragtning,jf. lovens § 65, stk. 2, hvis1) afsenderen ikke er opført på valglisten,2) afsenderen er død inden afstemningsdagen,3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut,4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som Velfærdsministeriethar fået fremstillet,5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskriftm.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister.Har vælgeren afgivet mere end én brevstemme, der kan komme ibetragtning, er det den sidst afgivne brevstemme, der kommer i betragtning,jf. lovens § 65, stk. 3.Med hensyn til brevstemmematerialet, jf. 4), bemærkes, at en brevstemmekan tages i betragtning, selv om den er afgivet på brevstemmematerialefremstillet til brug ved tidligere folkeafstemning, jf. afsnit 8.1 ovenfor. OmfølgebreveogyderkuvertertilvejebragtfraKMDA/S`svalgudskrivningssystem henvises til afsnit 8.1. ovenfor. Er der anvendtbrevstemmemateriale til Folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg ellerkommunale og regionale valg, kan brevstemmen derimod ikke komme ibetragtning.Med hensyn til de brevstemmer, hvor den foreskrevne fremgangsmåde ikkehar været fulgt, jf. 5), bemærkes, at en brevstemme kan tages i betragtning,selv om følgebrevet mangler stempel på attesten, hvis der ikke er tvivl om, atbrevstemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kan brevstemmes, eller atbrevstemmen er afgivet til en stemmemodtager, der er udpeget afVelfærdsministeriet.Når en brevstemmeikke kan komme i betragtning,anføres årsagen hertil påyderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny iyderkuverten, jf. lovens § 66, stk. 2. Der skal ikke foretages nogenafmærkning på valglisten. Er der foretaget en foreløbig afmærkning, slettesdenne, se ovenfor.70

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke ertaget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.Når en brevstemmekan komme i betragtning,sættes et mærke vedvælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivetbrevstemme, jf. lovens § 66, stk. 1.Når en brevstemme, der er overført til afstemningsområdet fra etafstemningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer, kankomme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger påvalglisten og påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen påvalglisten. Valgstyrerne skal endvidere meddele valgstyrerne fra detoprindelige afstemningsområde, at den pågældende vælger skal slettes afvalglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder.Valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde skal endvidere anføreårsagen på valglisten til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilketafstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten, jf.lovens § 64, stk. 5.I tilfælde, hvor en brevstemme, der er henregnet til et bestemtafstemningsområde i medfør af lovens § 64, stk. 6, kan komme i betragtning,og hvor den pågældende vælger er optaget på valglisten i et andetafstemningsområde end det, hvortil brevstemmen er henregnet, kanvalgstyrerne følge samme fremgangsmåde som angivet i foregående afsnitvedrørende brevstemmer, der er overført fra et afstemningsområde, hvor derer modtaget færre end fem brevstemmer.Der skal ikke længere udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet enbrevstemme, der er taget i betragtning. I stedet kan følgebrevene anvendes tilat kontrollere antallet af vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme, senedenfor i afsnit 9.1.Når en brevstemme kan komme i betragtning, lægges den uåbnede konvolutog følgebrevet ind i yderkuverten igen. Brevstemmer, der kan komme ibetragtning, opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tageskonvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dognedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen,jf. lovens § 66, stk. 1.Brevstemmer, der kan komme i betragtning, skal i perioden, efter at disse ergennemgået, og indtil afstemningen er afsluttet, opbevares på en sådanmåde, at det alene er valgstyrerne eller eventuelt tillige en person, der ersærlig bemyndiget af valgstyrerne, der har adgang til brevstemmerne.Endvidere må der i denne periode kun ske håndtering af brevstemmer, hvisdet er nødvendigt som følge af andre regler i loven. For eksempel kan detvære nødvendigt at tage brevstemmen frem i forbindelse med afgørelsen af,om en vælger, der møder frem for at afgive stemme på afstemningsdagen,skal afvises som følge af, at vedkommende har afgivet en brevstemme, derkan komme i betragtning, jf. lovens § 67. Brevstemmen skal i denne

situation tages frem for at kontrollere, om afmærkningen i valglisten af, atvælgeren har brevstemt, er korrekt.Ved håndtering af en brevstemme, inden afstemningen er afsluttet, måkonvolutten med stemmesedlen under ingen omstændigheder åbnes.Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftetunderretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget ibetragtning ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningensbegyndelse, er afgået ved døden inden afstemningsdagen, kan denpågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skalderfor tages frem, påtegnes grunden til, at den ikke kan komme i betragtning,og lægges hen til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning,samt registreres sammen med disse i afstemningsbogen.Det samme gælder, hvis valgstyrerne, efter at afstemningen er begyndt,modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget påvalglisten, har mistet sin valgret inden afstemningsdagen af andre grunde(iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret eller flytning tiludlandet).Når konvolutterne tages ud af yderkuverterne efter afstemningens afslutningfor at blive lagt ned i en stemmekasse, skal det ske under den fornødnegensidige kontrol og i øvrigt på en sådan måde, at stemmehemmelighedenheller ikke i denne forbindelse kan blive krænket.Brevstemmer, dermodtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse,skal have påtegnet modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommerikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.Brevstemmer, der modtages i kommunen fra og med dagen efterafstemningsdagen og til og med den dag, hvor Folketinget endeligt harafgjorteventuelleklageroverafstemningen,registreresibrevstemmeprotokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2,stk. 4 og 5, i cirkulæret om brevstemmeprotokollers indhold og udformning,jf.bilag 6.Retningslinjerne for kassation af brevstemmemateriale, herunderaf brevstemmer, der er modtaget efter afstemningsdagen, er nærmerebeskrevet i afsnit 10 nedenfor.9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsenPå afstemningsaftenen tælles stemmerne op på de enkelte afstemningssteder,jf. afsnit 9.1. Senest dagen efter fintæller valgbestyrelsen stemmerne iafstemningsområdet, jf. afsnit 9.5. Reglerne om opgørelse af afstemningenfindes i lovens §§ 68-74, jf. § 101, stk. 1.Bemærk, at Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven skal gennemføres som to afskilte afstemninger med særskiltoptælling og særskilte afstemningsbøger og valgbøger.

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedetUmiddelbart efter, at afstemningen er afsluttet kl. 20, tæller valgstyrerne ogde tilforordnede vælgere stemmerne op på afstemningsstedet.Stemmeoptællingen sker efter reglerne i lovens §§ 68-70, jf. § 101, stk. 1.Bemærk, at kommunalt ansat personale kan udpeges til at bistå valgstyrerneog de tilforordnede vælgere ved stemmeoptællingen. Også kommunaltansatte, der ikke har bopæl i kommunen, kan deltage. Stemmeoptællingenskal dog ske under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion.Stemmeoptællingen kan ikke overlades til andre.De mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse afstemmeoptællingen, der fandtes i den tidligere lov, er ikke medtaget i dengældende lov. De nødvendige regler forudsættes i stedet fastsat afkommunalbestyrelsen.Stemmeoptællingen er offentlig, jf. lovens § 68, stk. 1. Afsikkerhedsmæssige grunde skal der foretages den fornødne afskærmning afden del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivetforlovforslaget (Ja-stemmer), og hvor mange stemmer der er afgivetimodlovforslaget (Nej-stemmer).Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesedler og andrestemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og gives til formandenfor valgstyrerne. Valgstyrerne bedømmer derefter, om stemmesedlerne ergyldige eller ej, se nedenfor i afsnit 9.2. Antallet af ugyldige stemmeroptælles særskilt fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde.Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet af stemmeoptællingeni afstemningsbogen, jf. lovens § 70. I afstemningsbogen indføres ogsåopgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskelligeugyldighedsgrunde, jf. lovens § 69, stk. 3.Valgstyrerne skal kontrollere optællingen af de afgivne stemmer og herunderpåse, at de foreskrevne kontroller af optællingen er foretaget. Valgstyrerneskal bl.a. sammenholde antallet af afgivne stemmesedler med det antalvælgere, der ifølge afmærkningerne på valglisten har stemt. Valgstyrerneskal endvidere sammenholde på den ene side antallet af vælgere, der ifølgeafmærkningerne på valglisten har stemt, med på den anden side antallet afmodtagne eller udskrevne valgkort for vælgere, der har stemt ved at mødepersonligt op på afstemningsdagen, og antallet af følgebreve (eventueltsærskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, derer taget i betragtning.Resultatet af stemmeoptællingen meddeles de tilstedeværende og indberettesstraks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen, jf. lovens § 70.

Der vil ikke være noget i vejen for at offentliggøre resultatet, førvalgstyrerne har underskrevet afstemningsbogen, forudsat at der hersker denfornødne sikkerhed omkring resultatet. Det vil dog på den anden side ikkevære usagligt at afvente valgstyrernes underskrivelse af afstemningsbogen,før offentliggørelse sker. Offentliggørelse kan ikke begrænses til enkeltemedier.Valgstyrerneskalendvidereforetagedenafstemningafstemmeseddelregnskabet,der er foreskrevet i afstemningsbøgerne.Valgstyrerne skal sammenholde på den ene side antallet af stemmesedler,valgstyrerne har modtaget fra valgbestyrelsen, og brevstemmer, der varnedlagt i stemmekasserne, med på den anden side antallet af afgivne,ombyttede og ikke-udleverede stemmesedler. Stemmematerialet bindesderefter sammen i særskilte pakker (sammenpakkes) som angivet iafstemningsbøgerne.Afstemningsbogenunderskrives af valgstyrerne, jf. lovens § 70. Denunderskrevne afstemningsbog og en kopi heraf afleveres tilkommunalbestyrelsen sammen med det sammenpakkede stemmemateriale.Valgstyrerne skal således ved deres underskrift af afstemningsbogen indeståfor, at stemmeoptællingen og kontrollen af denne er foretaget somforeskrevet i lovgivningen.Valgstyrernes opgave med bedømmelsen af tvivlsomme stemmesedler ogunderskrift af afstemningsbogen samt valgstyrernes ansvar for, atstemmeoptællingen og kontrollen af denne er foretaget som foreskrevet ilovgivningen, kan ikke overlades til andre. Valglovgivningen forudsætterderfor, atet fornødent antal valgstyrere er til stede under stemmeoptællingeni den udstrækning, dette er nødvendigt for at varetage disse opgaver. Enordning, hvorefter der ikke er valgstyrere til stede under (en del af)stemmeoptællingen på et afstemningssted, vil ikke være i overensstemmelsemed valglovgivningen.I afstemningsbogen indføres også alle væsentlige oplysninger omafstemningen på afstemningsdagen, inden stemmeoptællingen gik i gang, jf.lovens § 29, stk. 5. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse medvalglovgivningen, hvis de valgstyrere, der underskriver afstemningsbogen,kun har været til stede under stemmeoptællingen og ikke været til stede iafstemningsperioden.

9.2.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet samtbrevstemmesedlerBekendtgørelsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet tilfolkeafstemninger indeholder i kapitel 1 (§§ 1 – 11) en række fælles reglerfor, hvornår stemmesedler afgivet på afstemningsstedet samtbrevstemmesedler er ugyldige.Ifølge lovens § 99, stk. 2, afgiver vælgeren stemme på afstemningsstedet påafstemningsdagen ved at sætte et kryds ved ordet ”Ja”, hvis vælgerenstemmer for lovforslaget, henholdsvis ved ordet ”Nej”, hvis vælgerenstemmer imod lovforslaget.Ifølge lovens § 100, stk. 3, jf. § 99, stk. 2, afgiver vælgeren brevstemme vedat sætte et kryds ved ordet »Ja«, hvis vælgeren stemmer for lovforslaget ellerloven, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Påbrevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«,, jf. §100, stk. 2.Loven indeholder ingen definition af et kryds. I bekendtgørelsens § 7, stk. 1,er fastsat, at der vedkrydsforstås et tegn svarende til bogstavet X eller tiltegnet for plus (+).V-formede mærker(også kaldet »hak«, »tjekmærker«eller »flueben«) henholdsvis såkaldtedobbeltkrydssidestilles medalmindelige kryds, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, om tegn afledt af krydshenholdsvis tydeliggjorte kryds.En stemmeseddel er efter bekendtgørelsens § 9 ugyldig, såfremtstemmesedleni stedet forellerud over med krydser afmærket med bogstav,cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds. Stemmesedler, derer ugyldige, fordi dei stedet forkryds er afmærket med et mærke, der ikkehar karakter af et kryds, skal ikke registreres særskilt i afstemningsbogen ogvalgbogen, men registreres sammen med stemmesedler, der er ugyldige,fordi deud over med krydsogså er afmærket med et mærke, der ikke harkarakter af et kryds.En stemmeseddel er efter bekendtgørelsens § 10 ugyldig, hvis stemmesedlener påført ordet ”Ja” eller ”Nej”.En stemmeseddel er endvidere efterbekendtgørelsens § 11ugyldig, hvisstemmesedlen er forsynet med anden påskrift end »Ja« eller »Nej« eller medtegning af nogen art. Tilsvarende gælder efter bekendtgørelsens § 11, hvisder på anden måde er givet stemmesedlen et særpræg, herunder vediturivning eller påklæbning. Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 11 omfatterogså tilfælde, hvor stemmesedlen er givet et særpræg ved afmærkning medforskellige skriftfarver, afrivning af et eller flere stykker m.v.Iturivning eller afrivning skal dog ikke betragtes som særpræg, hvis dette ersket ved stemmesedlens udtagning af stemmekassen eller senere.Afmærkning af stemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der erfremlagt eller ophængt i stemmerummet, betragtes heller ikke som særpræg,medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig75

sammenlignet med almindelige skriveredskaber, smlgn. den mere detaljeredebestemmelse i § 17 i bekendtgørelse nr. 650 af 19. juni 2007 ombedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.Stemmesedler, der er ugyldige på grund af påklæbning, skal ikke registreressærskilt i afstemningsbogen og valgbogen, men registreres sammen medstemmesedler, der er ugyldige på grund af tegning eller anden påskrift end»Ja« eller »Nej«.Stemmesedler, der er ugyldige, fordi stemmesedlen er påført ordet »Ja« eller»Nej«, skal derimod registreres særskilt, jf. bekendtgørelsens § 10.Stemmesedler, hvor ordet »Ja « eller »Nej« er overkrydset, overstreget ellerunderstreget, samtidig med, at der er sat kryds i feltet for »Ja-stemme«henholdsvis »Nej-stemme« skal bedømmes efter den særlige bestemmelseherom, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3.9.2.2. Særligt om bedømmelse af brevstemmesedlerBekendtgørelsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet tilfolkeafstemninger indeholder i kapitel 3 (§§ 14 – 16) en række særlige reglerfor, hvornår brevstemmesedler er ugyldige. Reglerne gælder som etsupplement til de almindelige regler i bekendtgørelsens kapitel 1, omstemmesedlers, herunder brevstemmesedlers, ugyldighed, jf. afsnit 9.2.1.Ifølgebekendtgørelsens § 14er en brevstemmeseddel ugyldig, hvis det måantages, at den ikke er tilvejebragt af velfærdsministeren.Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet tilfolketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg eller kommunale og regionale valg,vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 14.Efterbekendtgørelsens § 16er en brevstemmeseddel ugyldig, hvis denkonvolut, hvori den er indlagt, er forsynet med påskrift eller påklæbning(dog ikke påklæbning med klar tape for at lukke konvolutten).Bemærk, at den almindelige bestemmelse om særpræg i bekendtgørelsens §11 også gælder for brevstemmesedler.En brevstemmeseddel er derfor ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt ibekendtgørelsens § 16 er givet et særpræg.9.2.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedlerAntallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på deenkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de skemaer, der er beregnet til det iafstemningsbogen og valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaervedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældendeugyldighedsgrunde er beskrevet..

En stemmeseddel, der er anset for ugyldig i medfør af to eller flerebestemmelser i bekendtgørelsen, registreres under den ugyldighedsgrund,der er anført først i bekendtgørelsen. Stemmesedler, der er ugyldige i medføraf §§ 13 – 16, skal dog altid registreres under den pågældendeugyldighedsgrund. Se bekendtgørelsens § 17.9.3. Valgstyrernes afstemningsbogFor hvert afstemningsområde fører valgstyrerne en afstemningsbog, hvoriindføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdetsamt resultatet heraf, jf. lovens § 29, stk. 5. Afstemningsbogen underskrivesaf valgstyrerne, jf. lovens § 70.De kommunalbestyrelser, der benytter KMD A/S`s valgopgørelsessystem,kan benytte de afstemningsbøger, der kan udskrives fra dette system. Dekommuner, der ikke benytter KMD A/S`s valgopgørelsessystem, kan købeafstemningsbøger hos KMD A/S til manuel udfyldelse.9.4. Indberetning til Danmarks Statistik på afstemningsaftenenDanmarks Statistik har overtaget udførelsen af valgopgørelsen samtudarbejdelse af valgstatistik vedrørende folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger fra Velfærdsministeriet pr. 1. oktober2008. Det lovmæssige ansvar over for Folketinget for valgopgørelsenpåhviler dog fortsat velfærdsministeren efter valglovgivningen. Det ersåledes alene udførelsen af valgopgørelsesopgaven, der overlades tilDanmarks Statistik, som derfor ved varetagelsen af valgopgaven erundergivet Velfærdsministeriets generelle og konkrete instruktioner iopgavens tilrettelæggelse på de områder, der relateres til administrationen afvalglovgivningen.Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtligeafstemningssteder i opstillingskredsen, tælles de indberettede stemmetalsammen og indberettes straks til Danmarks Statistik (frem for, som hidtil, tilVelfærdsministeriet).Inden afstemningsdagen vil Velfærdsministeriet give valgbestyrelsernemeddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal følges vedindberetningentilDanmarksStatistik,herunderrelevantekontaktoplysninger.9.5. Fintælling i opstillingskredsenSenest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, , dvs. senest mandag den8. juni 2009, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet afstemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, derbestår af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen, jf.folketingsvalglovens § 72, stk. 1, jf. § 101, stk. 1.Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere og kommunalt ansatpersonale også skal medvirke ved fintællingen. Også kommunalt ansatte, der77

ikke har bopæl i kommunen, kan deltage. Fintællingen skal dog ske undervalgbestyrelsens ansvar, kontrol og instruktion. Fintællingen kan ikkeoverlades til andre.Fintællingen er offentlig, jf. lovens § 72, stk. 1. Af sikkerhedsmæssigegrunde skal der foretages den fornødne afskærmning af den del aflokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.Kommunalbestyrelsenskalsørgefor,atafstemningsbøgerne,stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister ogvalgkort er til stede ved fintællingen, jf. lovens § 72, stk. 2.Efter Velfærdsministeriets opfattelse er det forudsat i valgloven, atfintællingen, der efter udtrykkelig bestemmelse herom i valgloven skalforetages af valgbestyrelsen, skal foretages på ét sted for hveropstillingskreds og ikke på de enkelte afstemningssteder. Formålet hermeder at sikre en ensartet bedømmelse af stemmesedlerne. Ministeriet skalderfor indskærpe, at det ikke er i overensstemmelse med loven at foretageden endelige fintælling på afstemningsstederne i fortsættelse af denforeløbige optælling på afstemningsaftenen. Efter valgloven er der dog ikkenoget i vejen for, at der på afstemningsstederne på afstemningsaftenerne, udover den foreskrevne optælling af stemmerne, der indføres iafstemningsbøgerne, foretages en foreløbig fintælling. En sådan foreløbigfintælling kan imidlertid ikke træde i stedet for den fintælling, somvalgbestyrelsen skal foretage senest dagen efter, at afstemningen har fundetsted. En foreløbig fintælling skal under alle omstændigheder ske eftersamme regler som den fintælling, valgbestyrelsen skal foretage.Fintællingen skal skesenestdagen efter, at afstemningen har fundet sted.Der er ikke noget i vejen for, at den egentlige fintælling påbegyndes og evt.afsluttes på selve afstemningsaftenen, når blot fintællingen foretages afvalgbestyrelsen på ét sted for hver opstillingskreds.Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73, jf. § 101, stk. 1.Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af de afgivnestemmesedler for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens§§ 68, 69 og 74 a, jf. lovens § 73, stk. 1. Det vil sige, der sker en fornyetoptælling af antallet af gyldige »Ja«stemmer, antallet af gyldige»Nej«stemmer samt antallet af blanke og andre ugyldige stemmesedler. Iforbindelse hermed foretages den endelige bedømmelse af stemmesedlernesgyldighed. Der henvises til afsnit 9.1. om stemmeoptælling påafstemningsstedet og afsnit 9.2. om bedømmelse af stemmesedler.For hvert afstemningsområde skal endvidere foretages en fornyetgennemgang af de brevstemmer (yderkuverter med følgebreve og uåbnedekonvolutter), som efter valgstyrernes undersøgelse ikke kunne komme ibetragtning, med henblik på at træffe endelig afgørelse af, hvilkebrevstemmer der ikke kan komme i betragtning. Resultatet af dennegennemgang indføres i valgbogen sammen med en opgørelse for

opstillingskredsen under ét af antallet af brevstemmer, der ikke kan komme ibetragtning fordelt på årsagerne hertil, jf. ovenfor i afsnit 8.7.3.Når fintællingen er afsluttet, indføres resultatet heraf i valgbogen ogmeddeles de tilstedeværende, jf. lovens § 73, stk. 6. Valgbogen underskrivesaf hele valgbestyrelsen, jf. lovens § 74, stk. 1. Der vil ikke være noget ivejen for at offentliggøre resultatet, før resultatet er bedømt og godkendt afvalgbestyrelsen ved dennes underskrivelse af valgbogen, forudsat at derhersker den fornødne sikkerhed omkring resultatet. Det vil dog på den andenside ikke være usagligt at afvente valgbestyrelsens bedømmelse oggodkendelse af resultatet, før offentliggørelse sker. Offentliggørelse kan ikkebegrænses til enkelte medier.Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes som angiveti lovens § 101, stk. 1, jf. § 74, stk. 1 og 2, og opbevares som angivet i lovens§ 104. Sammenpakningen og opbevaringen sker med de ændringer, derfølger af afstemningens karakter (gælder kun for kommuner, hvisborgmester er formand for valgbestyrelsen).9.6. Valgbestyrelsens valgbogFor hver opstillingskreds fører valgbestyrelsen en valgbog, hvori indføresalle væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samtresultatet heraf, jf. lovens § 28, stk. 3. Valgbogen underskrives af helevalgbestyrelsen, jf. lovens § 74, stk. 1.De valgbestyrelser, der benytter KMD A/S’s valgopgørelsessystem, kan selvudskrive valgbøgerne fra dette system. De valgbestyrelser, der ikke benytterKMD A/S’s valgopgørelsessystem, kan købe en valgbog hos KMD A/S tilmanuel udfyldelse.9.7. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Danmarks Statistik og tilVelfærdsministerietSå snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsenindsende en kopi af valgbogen til Danmarks Statistik og en kopi afvalgbogen til Velfærdsministeriet. De nævnte to kopier skal attesteres afformanden.Samtidig skal derVelfærdsministeriet.indsendesenannulleretstemmeseddeltil

9.8. Rettelse af eventuelle fejl og mangler i valgbogenDet er valgbestyrelsens opgave inden afsendelsen af valgbogen til DanmarksStatistik og til Velfærdsministeriet at sikre sig, at der ikke er fejl og mangleri valgbogen.Bliver valgbestyrelsen efter afsendelsen af valgbogen til Danmarks Statistikog til Velfærdsministeriet opmærksom på, at der er fejl eller mangler ivalgbogen, skal valgbestyrelsen snarest muligt underrette Danmarks Statistikog Velfærdsministeriet herom og om fornødent indsende rettelsesblade tilvalgbogen til Danmarks Statistik og til Velfærdsministeriet.Modtager valgbestyrelsen henvendelser om foretagelse af fornyet fintælling,skal sådanne henvendelser betragtes som en klage over afstemningen.Sådanne henvendelser skal derfor videresendes til Velfærdsministeriet medhenblik på, at de derefter kan blive behandlet af Folketinget, jf. lovens § 103.10. Opbevaring og kassation af valgmaterialeValgmateriale opbevares af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse medreglerne i lovens § 104. I opstillingskredse, der består af flere kommuner,opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen i kredskommunen. Hverkommunalbestyrelse opbevarer dog en kopi af afstemningsbøgerne samtøvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget.Når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har afgjort eventuelleklager over afstemningen, skal valglisterne, valgkortene, stemmesedlernesamt brevstemmematerialet tilintetgøres. Benyttes elektroniske valglisterog/eller elektroniske brevstemmeprotokoller, skal disse også tilintetgøresefter reglerne i lovens § 104. Øvrigt valgmateriale, herunder valgbogen ogafstemningsbøgerne og kopierne af afstemningsbøgerne, opbevares efterreglerne i arkivloven, jf. bekendtgørelser nr. 1000 af 28. september 2004 ombevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne og nr. 692 af 3. juli2003 om bevaring og kassation af arkivalier hos Københavns ogFrederiksberg Kommuner.Tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efterafstemningsdagen, skal fortsat ske efter de principper, der var angivet i §§ 5og 6 i tidligere cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollersindhold og udformning. Cirkulæret er nu erstattet af cirkulære nr. 54 af 8.maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning, jf.bilag 6.Brevstemmer, der modtages efter afstemningsdagen, men inden Folketingetendeligt har afgjort eventuelle klager over afstemningen, skal således somudgangspunkt tilintetgøres sammen med valglisterne, valgkortene ogstemmesedlerne.Når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har afgjort eventuelleklager over afstemningen, sender Velfærdsministeriet meddelelse herom tilvalgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne.

11. Afholdelse af udgifterne ved afstemningenReglerne om afholdelse af udgifterne ved folkeafstemninger står i lovens§ 105.Udgifterne til folkeafstemninger afholdes af kommunerne.Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen.Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed,institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles afvalgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til detsenest offentliggjorte folketal.12. Formularer m.v. til brug ved afstemningenBrevstemmeprotokoller kan købes hos Schultz Distribution, Herstedvang 4,2620 Albertslund, tlf. 43 22 73 00, telefax 43 63 19 69, e-post[email protected]. Samme sted kan for Velfærdsministeriets regningbestilles brevstemmemateriale. Skema til at ansøge om at brevstemme ihjemmet kan hentes på Velfærdsministeriets hjemmeside, der findes påadressen valg.vfm.dk.

Bilag 1Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger omfolketingsvalgOversigten vedrører bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger udstedt imedfør af lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24.februar 2009.Bekendtgørelser vedrørende folketingsvalglovens afsnit II om vederlag ogpension m.v. er ikke medtaget.Bekendtgørelser––––––––Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation, somændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998Bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992 om bedømmelse afstemmesedler afgivet til folkeafstemningBekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse påfolketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold iudlandetBekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivningi visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningenBekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivningpå sygehuseBekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivningi vælgerens hjemBekendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivningi kriminalforsorgens anstalter og arresthuseneBekendtgørelse nr. 261 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brugved folkeafstemninger

Bilag 2Oversigt over ændringer af reglerne om folkeafstemningerReglerne om folkeafstemninger findes i kapitel 12 i folketingsvalgloven (lovom valg til Folketinget) samt i de foregående kapitler i folketingsvalgloven idet omfang, der i kapitel 12 henvises til disse.Siden folkeafstemningen den 28. september 2000 og inden folketingsvalgetden 13. november 2007 er reglerne i folketingsvalglovens kapitel 12 ændretved lov nr. 215 af 28. marts 2001.Siden folketingsvalget den 13. november 2007 er folketingsvalgloven ændretved lov nr. 222 af 8. april 2008, lov nr. 1347 af 19. december 2008 og lov nr.135 af 24. februar 2009.Siden folketingsvalget den 13. november 2007 er endvidere en række af dehidtidige bekendtgørelser om valg af betydning for bl.a. folkeafstemningererstattet af nye bekendtgørelser, jf. nedenfor.Ændringer af reglerne i folketingsvalglovens kapitel 1 – 11 ogbekendtgørelser udstedt i medfør heraf inden folketingsvalget den 13.november 2007 er ikke medtaget i oversigten. For en oversigt overændringerne henvises til bilag 2 til de tidligere vejledninger omfolketingsvalg, jf. vejledning nr. 89 af 14. oktober 2004 og vejledning nr. 60af 26. september 2007. Ændringer i folketingsvalgloven siden den 13.november 2007, der ikke har betydning for folkeafstemninger, er heller ikkemedtaget.Lovændringer, der vedrører folketingsvalglovens afsnit II om vederlag ogpension m.v., er ikke medtaget i ovenstående opregning af ændringslove tilfolketingsvalgloven og omtales derfor heller ikke nærmere i det følgende.Ændringer i folketingsvalgloven af betydning for folkeafstemningerVed§ 1 i lov nr. 215 af 28. marts 2001 om ændring af lov om valg tilFolketinget og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet(Ændringer vedrørende godkendelse af partinavne, valglister, fristen forpartiernes godkendelse af kandidater, brevstemmeafgivning m.v.)er derindsat en bestemmelse om, at der ved folkeafstemninger, der ikke afholdes ialle dele af riget, gælder de samme regler om optagelse på valglisten,henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytningtil, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, somved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet. (lovens § 96, stk. 2,2. pkt.) Ved bestemmelsen fastslås det udtrykkeligt i overensstemmelse medgældende praksis, at Færøerne henholdsvis Grønland ved folkeafstemninger,der alene afholdes i Danmark, skal sidestilles med udland i henseende tiloptagelse på henholdsvis slettelse af valglisterne. Ved folkeafstemninger, derafholdes i alle dele af riget, gælder derimod folketingsvalglovens regler om83

optagelse på henholdsvis slettelse af valglisterne ved tilflytning fra,henholdsvis fraflytning til, Færøerne henholdsvis Grønland.Ved samme lov er der indsat en bestemmelse om, at brevstemmeafgivningpå folkeregistrene ved folkeafstemninger kan finde sted de sidste 3 månederfør afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen.(lovens § 100, stk. 4) 3-måneders fristen gælder alene ved folkeafstemningerog ikke ved folketingsvalg og alene ved brevstemmeafgivning påfolkeregistrene og ikke ved den brevstemmeafgivning her i landet, der findersted andre steder end på folkeregistrene, dvs. på sygehuse, ikriminalforsorgens anstalter og arresthusene, i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- ogældreboliger, i vælgerens hjem og på afsides beliggende øer, der ikke udgøret selvstændigt afstemningsområde, samt på danske havanlæg på danskområde. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes 3 ugers fristen..Brevstemme ved folkeafstemning kan dog tidligst afgives på et tidspunkt,hvor der er den fornødne klarhed over, hvilken lov eller hvilket lovforslagder skal afholdes afstemning om.Ved § 1 i lov nr. 222 af 8. april 2008 om ændring af lov om valg tilFolketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet oglov om kommunale og regionale valg (Valgnævnet, godkendelse afpartinavne m.v.)justeres bl.a. reglerne om, i hvilke boformer og boliger derved folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg samtregionale og kommunale valg kan brevstemmes i lyset af de forskelligeboligformer, voldsramte kvinder, ældre og handicappede og personer medsærlige sociale problemer vil kunne tilbydes efter social- ogboliglovgivningen (lovens § 54, stk. 2). Lovændringen bragte blandt andetbeboerne i boformerne efter servicelovens § 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, indunder brevstemmereglerne, dvs. beboere i boformer til midlertidigt ophold tilvoksne, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer har behov for det, jf. servicelovens § 107,stk. 1, eller til voksne med nedsat psykisk funktionsevne eller med særligesociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grundaf disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte, jf. servicelovens§ 107, stk. 2, nr. 2. Herudover fik kvinder, som opholder sig ikvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109, ret til at brevstemme ikrisecentret. Endvidere får beboere i ustøttede private plejeboliger ogfriplejeboliger ret til at brevstemme i boligen, ligesom beboere i lettekollektivboliger bringes ind under brevstemmereglerne.For almene plejeboliger m.v., hvis beboere i dag kan brevstemme i boligen,blev denne ret gjort ubetinget, således at kommunalbestyrelsens adgang til atbeslutte, at brevstemmeafgivning i stedet kan ske i vælgerens eget hjem,ophæves.Ved samme lov ændrede Valgretsnævnet, der træffer afgørelse om optagelsepå valglisten af visse vælgere, der efter lovens § 2 har valgret uanset ophold iudlandet, navn til Valgnævnet.

Ved § 1 i lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg tilFolketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet oglov om kommunale og regionale valg (Hjælp til stemmeafgivningen)fårvælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen ret til at forlange, athjælpen ydes af den person, som vælgeren selv har udpeget, når blot dersamtidig medvirker en myndighedsperson (lovens § 49, stk. 2, 2. pkt. og §61, stk. 4, 2. pkt.). Dette gælder såvel ved stemmeafgivningen påafstemningsdagen som ved brevstemmeafgivningen. De hidtidige særligeregler for blinde og svagsynede vælgere ved stemmeafgivningen påafstemningsdagen ophæves. Også blinde og svagsynede vælgere kan såledeskun forlange, at hjælpen ydes af den person, som vælgeren selv har udpeget,når blot der samtidig medvirker en myndighedsperson.Ved § 1 i lov nr. 135 af 24. februar 2009 om ændring af lov om valg tilFolketinget (Folkeafstemninger om grundlovsændringer)kommerfolketingsvalglovens regler om folkeafstemninger i det væsentlige til atgælde for folkeafstemninger om grundlovsændringer.Nye eller ændrede bekendtgørelser af betydning for folkeafstemningerBekendtgørelse nr. 261 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brug vedfolkeafstemningertræder i stedet for bekendtgørelse nr. 933 af 17. september2008 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger, der trådte i stedet forbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug vedfolkeafstemninger. Ved bekendtgørelse nr. 933 af 17. september 2008 blevder indsat regler om stemmesedler til en folkeafstemning, hvor der stemmesom flere lovforslag eller love. Ved bekendtgørelse nr. 261 af 31. marts 2009nedsættes minimumskravet til stemmesedlens gramvægt fra 125 g/m2 til 120g/m2 (bekendtgørelsens § 2).Bekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning påsygehusetræder i stedet for bekendtgørelse nr. 760 af 26. juni 2007 ombrevstemmeafgivning på sygehuse.Bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar2009 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjemtræder i stedet forbekendtgørelse nr. 758 af 26. juni 2007 om brevstemmeafgivning ivælgerens hjem.Bekendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 ombrevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusenetræder istedet for bekendtgørelse nr. 757 af 26. juni 2007 om brevstemmeafgivning ikriminalforsorgens anstalter og arresthusene.Bekendtgørelse nr. 130 af 19.februar 2009 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningentræder i stedet for bekendtgørelse nr.591 af 2. juni 2008 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen, der trådte i stedet forbekendtgørelse nr. 759 af juni 2007 om brevstemmeafgivning på plejehjemog i ældreboliger m.v.Bekendtgørelserne indeholder ajourføringer nødvendiggjort af ovennævntelov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg tilFolketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet oglov om kommunale og regionale valg (Hjælp til stemmeafgivningen).Bekendtgørelserne fastlægger i overensstemmelse med lovforslagetsbemærkninger, at den fornødne hjælp i givet fald skal ydes af hjælperen ogstemmemodtageren i forening. Det fastsættes dog – som et supplement hertil85

– at det altid er stemmemodtageren, der sikrer sig vælgerens identitet, givervælgeren vejledning m.v. og attesterer stemmeafgivningen på følgebrevet.Som en følge heraf fastsættes, at hjælperen i stedet for den andenstemmemodtager må underskrive følgebrevet på vælgerens vegne, hvisvælgeren skal have hjælp hertil. Endvidere slås fast, at selv om den fornødnehjælp alene skal ydes af den ene af stemmemodtagerne, må den andenstemmemodtager fortsat være til stede i stemmelokalet bl.a. af hensyn til, atvedkommende kan træde til og underskrive følgebrevet, hvis hjælperen ikkemagter denne opgave. Da hjælperens fulde navn ikke er kendt i kommunen,fastsættes det nu generelt, at underskriften, hjælperen/stemmemodtageren måforetage på følgebrevet på vegne af en vælger, der ikke selv kan underskrive,altid skal ske ved brug af underskrift og ikke initialer.Ud over de justeringer, der blev foretaget i de ovennævnte firebekendtgørelser om brevstemmeafgivningen som følge af vedtagelsen af lovnr. 1347 af 19. december 2008, indeholderbekendtgørelse nr. 130 af 19.februar 2009 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningenen ajourføring af regelsættet somfølge af den justering af reglerne om, i hvilke boformer og boliger der kanbrevstemmes, som skete ved lov nr. 222 af 8. april 2008. Ved ajourføringener der bl.a. taget højde for, at de boformer og boliger, hvor der nu kanbrevstemmes, ikke nødvendigvis er tilknyttet en institution.. Bl.a. skal detsærligestemmelokale,kommunalbestyrelsenskalindrettetilbrevstemmeafgivningen, være i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed afboformen eller boligen (bekendtgørelsens § 5).

Bilag 3Bekendtgørelse nr. 261 af 31. marts 2009Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folkeafstemningerI medfør af § 98, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelsenr. 145 af 24. februar 2009, fastsættes:§ 1.Afholdes der samme dag afstemning om ét lovforslag eller én lov,skal stemmesedlerne til afstemningen udformes i overensstemmelse medreglerne i §§ 2-9.Stk. 2.Afholdes der samme dag afstemning om flere lovforslag eller love,skal der anvendes særskilte stemmesedler til hver afstemning.Stemmesedlerne til hver afstemning skal udformes i overensstemmelse medreglerne i §§ 2-9.§ 2.Stemmesedlerne skal være af karton eller svært papir med engramvægt på mindst 120 g/m2. De skal ved et anbragt knæk være til atsammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen,uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt. Knækket skal være anbragtsammenfaldende med den fede, vandrette streg, der adskiller feltet for »Ja-stemme« fra feltet for »Nej-stemme«, jf. § 6, 2. pkt.§ 3.Afholdes der samme dag afstemning om ét lovforslag eller én lov,skal stemmesedlerne være hvide.Stk. 2.Afholdes der samme dag afstemning om flere lovforslag eller love,skal stemmesedlerne til hver afstemning være af forskellig farve. Farvernefor de forskellige stemmesedler bestemmes af velfærdsministeren.§ 4.På stemmesedlerne anføres øverst til højre med små typer enbetegnelse for den opstillingskreds, til hvilken de er bestemt. Umiddelbartunder denne betegnelse anføres, ligeledes med små typer, dato og år forafstemningen.Stk. 2.Afholdes der samme dag afstemning om flere lovforslag eller love,anføres umiddelbart under den i stk. 1 nævnte betegnelse, begyndende frastemmesedlens venstre kant, med fede typer titlen og med almindelige typeren eventuel undertitel på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.§ 5.Under den i § 4 anførte tekst og adskilt fra denne med en halvfed,vandret streg anføres, begyndende fra stemmesedlens venstre kant, medhalvfede typer: »Sæt X i én af rubrikkerne«. Umiddelbart under denne tekstanbringes en fed, vandret streg.§ 6.Stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for henholdsvis »Ja-stemme« og »Nej-stemme«. Feltet for »Nej-stemme« anbringes under feltetfor »Ja-stemme« og adskilles fra dette ved en fed, vandret streg. Feltet for»Nej-stemme« afsluttes med stemmesedlens nederste kant. Felterne for »Ja-stemme« og »Nej-stemme« skal være lige store.

§ 7.I midten af feltet for »Ja-stemme« anføres ordet »Ja« inden forstemmesedlens venstre kant. Ordet »Ja« trykkes med store, fede typer. Tilhøjre for ordet »Ja« og i passende afstand fra dette anbringes med halvfedestreger en afkrydsningsrubrik. Rubrikken skal have en sådan størrelse, at derer rigelig plads til at sætte et kryds i rubrikken.§ 8.I midten af feltet for »Nej-stemme« anføres ordet »Nej« inden forstemmesedlens venstre kant. Ordet »Nej« trykkes med store, fede typer. Tilhøjre for ordet »Nej« og i passende afstand fra dette anbringes med halvfedestreger en afkrydsningsrubrik. Afkrydsningsrubrikken skal have en sådanstørrelse, at der er rigelig plads til at sætte et kryds i rubrikken.§ 9.Alle de vandrette streger, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal gåtværs over stemmesedlen fra kant til kant.§ 10.Ud over det, der er nævnt i de foregående paragraffer, må intet ordeller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddelved tryk eller skrift eller på anden måde.§ 11.Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2009.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 933 af 17. september 2008om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger.Velfærdsministeriet, den 31. marts 2009Karen Jespersen/ Nicoline Nyholm Miller

Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold ogudformning(Til alle kommunalbestyrelser)I medfør af § 64, stk. 1, og § 100 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.261 af 18. april 2001, § 26, stk. 5, i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 18. april 2001, og § 70, stk. 1, i lov omkommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, fastsættes:§ 1.Forud for hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over debrevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg(brevstemmeprotokol).§ 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet af brevstemmermodtaget på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen. Brevstemmeprotokollenskal indeholde oplysning om, hvorledes de modtagne brevstemmer på en bestemt dato tilog med dagen før valgdagen fordeler sig på brevstemmer modtaget fra kommunensfolkeregister, fra stemmemodtagere på plejehjem m.v. og i ældreboliger og i vælgerenshjem, samt fra postvæsenet (dvs. brevstemmer, der er afgivet på andre kommunersfolkeregistre, på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, på danskerepræsentationer i udlandet m.v.).Stk. 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet af brevstemmermodtaget på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen, der er videresendt til andrekommuner, samt datoen for videresendelsen.Stk. 3.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 både for så vidt angår brevstemmer, der modtages på valgdagen og afleveres tilafstemningsstederne inden kl. 9, og for så vidt angår brevstemmer, der modtages påvalgdagen og afleveres til afstemningsstederne efter kl. 9.Stk. 4.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger som nævnt i stk.1 for så vidt angår brevstemmer, der modtages fra og med dagen efter valgdagen og tilog med den dag, hvor eventuelle klager over valget er endeligt afgjort.Stk. 5.De i stk. 1-4 nævnte oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokollen afkommunalbestyrelsen på de dage, hvor kommunalbestyrelsen modtager de pågældendebrevstemmer.§ 3.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, hvorledes det samlede antalbrevstemmer, der er modtaget til og med dagen før valgdagen, og som ikke ervideresendt til andre kommuner, efter afsendernes bopælsangivelse på yderkuverternefordeler sig på de enkelte afstemningsområder i kommunen. Brevstemmeprotokollen skalindeholde oplysning om antallet af brevstemmer, der er modtaget til og med dagen førvalgdagen, som ikke er videresendt til andre kommuner, og som på grundlag afoplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan henføres til et bestemtafstemningsområde.Stk. 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger som nævnt i stk.1 både for så vidt angår brevstemmer, der modtages på valgdagen og afleveres tilafstemningsstederne inden kl. 9, og for så vidt angår brevstemmer, der modtages påvalgdagen og afleveres til afstemningsstederne efter kl. 9.Stk. 3.De i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte oplysninger skal indføres ibrevstemmeprotokollen af kommunalbestyrelsen dagen før valgdagen henholdsvis påvalgdagen.§ 4.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilketafstemningsområde brevstemmer fra afstemningsområder, hvor der er modtaget færreend 5 brevstemmer, er overført, og fra hvilke afstemningsområder de pågældende

brevstemmer er overført, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 5, og den kommunale valglovs§ 70, stk. 4.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokollen afkommunalbestyrelsen senest på valgdagen.§ 5.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilketafstemningsområde brevstemmer, som ikke er videresendt til andre kommuner, og sompå grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan henføres til etbestemt afstemningsområde, er henregnet i henseende til valgstyrernes kontrol af, ombrevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 6, og denkommunale valglovs § 70, stk. 5.§ 6.Brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med de fortryktebrevstemmeprotokoller, Indenrigsministeriet har ladet fremstille.§ 7.§§ 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger.§ 8Cirkulæret træder i kraft den 15. maj 2001.Stk. 2.Samtidig ophæves cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollersindhold og udformning.Indenrigsministeriet, den 8. maj 2001Karen Jespersen/Anne Birte Pade

Fælles regler for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet og brevstemmesedler§ 1.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens § 101, stk. 2, nr. 1.§ 2.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er helt eller delvis overstreget.§ 3.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er forsynet med kryds i såvel feltet for »Jastemme« som feltet for »Nej-stemme«.§ 4.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er forsynet med kryds, der rækker ind isåvel feltet for »Ja-stemme« som feltet for »Nej-stemme«.Stk. 2.Hvis den væsentligste del af krydset, herunder krydsets skæringspunkt, erplaceret i eet af felterne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældendealternativ (»Ja« eller »Nej«), medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af deøvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.§ 5.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er forsynet med kryds uden forfelterne for henholdsvis »Ja-stemme« og »Nej-stemme«.§ 6.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt ordet »Ja« eller »Nej« er overkrydset elleroverstreget, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder, såfremt ordet »Ja« eller »Nej« erunderstreget, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Hvis ordet »Ja« henholdsvis »Nej« er overkrydset eller overstreget samtidigmed, at der er sat kryds i feltet for »Nej-stemme« henholdsvis »Ja-stemme«, ansesstemmesedlen som en gyldig Nej-stemme henholdsvis Ja-stemme, medmindrestemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Stk. 3.Hvis ordet »Ja« henholdsvis »Nej« er understreget samtidig med, at der er satkryds i feltet for »Ja-stemme« henholdsvis »Nej-stemme«, anses stemmesedlen som engyldig Ja-stemme henholdsvis Nej-stemme, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medføraf en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.§ 7.Ved et kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+).Stk. 2.Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for atvære resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds,bedømmes efter samme regler som kryds.§ 8.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for eller foruden med kryds erafmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skråstreg), jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis stemmesedlen er forsynet med kryds inden for samme felt som detoverstregede, udviskede eller halve kryds, anses stemmesedlen som en gyldig stemme fordet pågældende alternativ, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af deøvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.§ 9.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for eller foruden med kryds erafmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds.

Til alle kommunalbestyrelser________________________________________________________27. november 2008Vedrørende valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen omtronfølgeloven søndag den 7. juni 20091. Søndag den 7. juni 2009skal der som tidligere meddelt afholdesvalg afdanske medlemmer til Europa-Parlamentet.Samme dag skal derendvidere afholdesfolkeafstemning om ændring af tronfølgelovenunderforudsætning af, at Folketinget forinden vedtager lovforslaget herom iuændret form.Der skal såledesafholdes to forskellige valghandlinger samme dag,hvortil forskellige vælgergrupper har valgret, se nærmere nedenfor.Velfærdsministeriet vil i dette brev henlede kommunalbestyrelsernesopmærksomhed på forskellige praktiske forhold som følge af, at der skalafholdes to forskellige valghandlinger samme dag, som det kan være nyttigtfor kommunalbestyrelserne at indregne i deres planlægning af de tovalghandlinger allerede på nuværende tidspunkt. Ministeriet vil endvidere i 1.kvartal 2009 udsende en vejledning om Europa-Parlamentsvalget og enanden vejledning om folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, som istørre detalje vil informere kommunalbestyrelsen og andre aktører påvalgområdet om forskellige forhold i relation til deres opgavevaretagelseunder afviklingen af de to nævnte valghandlinger../.Enoversigt over de tidsfrister,der gælder vedEuropa-Parlamentsvalgetden 7. juni 2009, vedhæftes. En tilsvarende oversigt over de tidsfrister, dergælder ved afholdelsen af folkeafstemningen om ændring af tronfølgelovenden 7. juni 2009 vil være indeholdt i den vejledning om folkeafstemningen,der som tidligere nævnt forventes udsendt i begyndelsen af 2009.2.I henhold til Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, har enhvervalgrettil Europa-Parlamentet,der på valgdagen1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget oghar fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion, medmindre vedkommende er under værgemål medfratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fastbopæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemålmed fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgrettil Europa-Parlamentet.I henhold til grundlovens § 88 harfolketingsvælgernei Danmark, herunderFærøerne og Grønland, valgret til folkeafstemningen om ændringen aftronfølgeloven.Det vil således ikke være helt sammenfaldende grupper, der har valgret tilhenholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændringenaf tronfølgeloven, idet gruppen af personer, der har valgret til Europa-Parlamentsvalget, ud over folketingsvælgere også omfatter både EU-borgere over 18 år, der har fast bopæl i Danmark, samt danske statsborgereover 18 år, der har fast bopæl i udlandet, under forudsætning af, at de ikkeer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efterværgemålslovens § 6. Til gengæld vil danske statsborgere med fast bopælpå Færøerne og i Grønland alene kunne stemme ved folkeafstemningen omtronfølgeloven.Det følger derfor af lovgivningen, at der skal udarbejdessærskilte valglisterog udsendessærskilte valgkortfor Europa-Parlamentsvalget henholdsvisfolkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Da afstemningen på valgdagen som nævnt skal gennemføres i forhold til toforskellige valglister som følge af de forskellige vælgergrupper, der harvalgret til de to forskellige valghandlinger, vil det endvidere være nødvendigtatgennemføre afstemningen som to adskilte afstemningermedsærskilte valgborde, stemmerum og stemmekasser.Eventuelt vil derdog, hvis anvendelse af særskilte stemmerum ikke er mulig, og det i øvrigtsikres, at de to valghandlinger gennemføres særskilt, kunne benyttes fællesstemmerum.Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at stemmelokalerne indrettessåledes, at de to valghandlinger så vidt muligt kan gennemføres iadskiltelokaler.Der skal vælges særskiltevalgbestyrelserog vælgesvalgstyrere ogtilforordnede vælgeretil henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og

folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Der er intet til hinder for, atpersoner, der er medlemmer af valgbestyrelsen til Europa-Parlamentsvalgeti de enkelte opstillingskredse, tillige er medlemmer af valgbestyrelsen tilfolkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Tilsvarende gælderpersoner, der er valgt som valgstyrere eller tilforordnede vælgere, idet detdog skal bemærkes, at der vil være etøget behov for valgstyrere ogtilforordnede vælgeresom følge af den samtidige afholdelse af Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, jf.nedenfor.Kommunalbestyrelsen skal som følge af ovenstående sørge for det fornødneantal valgborde, det foreskrevne antal valgstyrere og det fornødne antaltilforordnede vælgere til de to valghandlinger. Kommunalbestyrelsen skalsamtidig sikre, at de to valghandlinger gennemføres adskilt, og at hver afvalghandlingerne kan gennemføres med den fornødne kapacitet ogbemanding. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, atkommunalbestyrelsen kan beslutte at benytte forskellige afstemningssteder,men ikke forskellige afstemningsområder, til henholdsvis valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Opmærksomheden henledes endvidere på, at kommunalt ansat personalekan udpeges som valgstyrere og tilforordnede vælgere eller til at bistå disseved valghandlingerne på valgdagen og den efterfølgende stemmeoptælling.Ved bistand til stemmeoptællingen kan også kommunalt ansatte, der ikkehar bopæl i kommunen, deltage.Kommunalbestyrelsen skal indskærpe, at der ved valgbordene til Europa-Parlamentsvalget kun må udleveres stemmesedler til personer, der ønskerat stemme til Europa-Parlamentsvalget, og som er anført på valglisten tilEuropa-Parlamentsvalget. Tilsvarende gælder for udlevering afstemmesedler til folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Endvidere skal det ved tydelig skiltning markeres, hvilke valgborde dervedrører Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen omændring af tronfølgeloven, samt i hvilken stemmekasse en stemmeseddel tilhenholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven skal lægges../.3.Velfærdsministeriet skal endvidere meddele, at velfærdsministeren harudstedt vedhæftedebekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008 omoptagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 afpersoner med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrigemedlemsstater i Den Europæiske Union.Bekendtgørelsen træder i kraftden 1. december 2008.Endvidere vedhæftes en fil med det ansøgningsskema med tilhørendevejledning, der skal benyttes af de EU-bosatte ved ansøgning om optagelsepå den særlige valgliste i Københavns Kommune. Velfærdsministeriet vil

senere levere et antal eksemplarer af en papirudgave af skemaet medtilhørende vejledning direkte til Københavns Folkeregister.Ansøgningsskemaet vil i øvrigt kunne hentes på ministeriets nyevalghjemmeside,valg.vfm.dk,som i skrivende stund forventes frigivet ibegyndelsen af 2009, og indtil da påwww.im.dk(Valg- ogfolkeafstemninger/Europa-Parlamentsvalg).Der vil på et senere tidspunkt tilgå alle kommunalbestyrelser nærmereoplysning omoptagelse på valglisten af herboende EU-borgere,derønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalget her i landet.4.Der vil endvidere tilgå kommunalbestyrelserne instruktion på et seneretidspunkt vedrørende afvikling afbrevstemmeafgivningen,der her i landetbåde ved Europa-Parlamentsvalg og ved folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven kan begynde på folkeregistrene fra og med lørdag den 7.marts 2009 til og med fredag den 5. juni 2009, jf. den vedhæftede oversigtover de tidsfrister, der gælder ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 7.juni 2009.I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages i flere afdelinger,herunder i en eller flere borgerserviceafdelinger, kan der gives adgang til atbrevstemme på alle kommunens borgerserviceafdelinger inklusiv filialer. I denye kommuner, som er blevet væsentligt større efter kommunalreformen,kan det være hensigtsmæssigt at give vælgerne adgang til at brevstemmeflere steder i kommunen, så vælgerne ikke får for lang afstand til et sted,hvor de kan brevstemme.Folkeregistrene/borgerservicecentrene skal mindst ét sted i kommunenholde åbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste dag,hvor fristen udløber (grundlovsdag), selv om der normalt kan være lukketdenne dag. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt at holde også de øvrigefolkeregistre/borgerservicecentre i kommunen åbent nogle timer den sidstelørdag før fristens udløb samt at holde folkeregistrene/borgerservicecentreneåbne nogle timer på alle lørdage i de tre uger, hvor der kan brevstemmes.Med venlig hilsen