Vejledningomafholdelse af Europa-Parlamentsvalgsøndag den 7. juni 2009(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)INDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledning .................................................................................................. 42. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg ................. 52.1. Kommunalbestyrelsens opgaver.......................................................... 52.2. Valgbestyrelsens opgaver.................................................................... 53. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009........................................................................................................................ 64. Valgret, valglister og valgkort ................................................................. 164.1. Valgret............................................................................................... 164.1.1. Folketingsvælgere (§ 3, stk. 1, nr. 1)..........................................164.1.2. Danskere bosat i et andet EU-land (§ 3, stk. 1, nr. 2)................174.1.3. Herboende EU-borgere (§ 3, stk. 1, nr. 3)................................. 174.2. Generelt om optagelse på valglisten ................................................. 174.2.1. Automatisk optagelse på valglisten............................................ 194.2.1.1. Herboende folketingsvælgere.................................................. 194.2.1.2. Visse herboende EU-borgere.................................................. 204.2.2. Optagelse på valglisten efter ansøgning.................................... 214.2.2.1. Folketingsvælgere, der (midlertidigt) opholder sig i udlandet.......................................................................................................... 214.2.2.2. Danskere bosat i et andet EU-land..................................... 234.2.2.3. Visse herboende EU-borgere.............................................. 244.3. Indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder ogafstemningssteder ..................................................................................... 254.4. Maskinel udarbejdelse af valglister .................................................. 254.4.1. 16.-dagsvalglisten...................................................................... 254.4.2. Udlandstilflyttervalglisten..........................................................274.4.3. Udlandsdanskervalglisten.......................................................... 284.4.4. Københavnervalglisten...............................................................284.5. Manuel rettelse af valglisten på grund af mangler m.v. vedrørendeindberetning til CPR ................................................................................ 294.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt ............................................ 304.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er tilflyttetfra udlandet, Færøerne eller Grønland................................................304.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der har valgretuanset ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2...................... 314.6.3. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der får danskindfødsret, eller som får ophævet deres værgemål med fratagelse af denretlige handleevne senere end 9 dage før valgdagen........................... 334.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt................................................ 341

4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommunesenere end 16 dage før valgdagen............................................................ 354.9. Særligt om tilflytning fra udlandet, Færøerne eller Grønland senereend 7 dage før valgdagen ......................................................................... 364.10. Udsendelse af valgkort .................................................................... 364.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister................................. 384.12. Elektronisk valgliste ........................................................................ 385. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere......... 405.1. Valgbestyrelser.................................................................................. 405.2. Valgstyrere ........................................................................................ 425.3. Tilforordnede vælgere ....................................................................... 435.4. Diæter................................................................................................ 446. Kandidatlister, stemmesedler og opslag m.v............................................ 456.1. Kandidatlister m.v. ............................................................................ 456.2. Stemmesedler og opslag .................................................................... 466.2.1. Stemmesedler.................................................................................. 466.2.2. Opslag ............................................................................................ 476.2.3. Fejl i stemmesedler og opslag ........................................................ 476.2.4. Afdøde kandidater .......................................................................... 486.3. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. ........... 487. Afstemning på valgdagen ......................................................................... 497.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen....................... 507.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen................ 517.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen .................. 527.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne .............................. 567.5. Valgagitation er ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.......................... 567.6. Indsamlinger på afstemningsstederne ............................................... 577.7. Andre afstemninger samtidig med valg ............................................. 587.8. Exit polls............................................................................................ 587.9. Pressens adgang til stemmelokalerne ............................................... 598. Brevstemmeafgivning ............................................................................... 598.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet ............... 608.2.Særligtombrevstemmeafgivningpåfolkeregistrene/borgerservicecentrene..................................................... 628.2.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning..................................... 628.2.2. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen. 638.2.3. Reglerne om hjælp til brevstemmeafgivningen.......................... 658.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgensanstalter og arresthusene ......................................................................... 678.4. Særligt om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjem............... 678.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning..................................... 688.4.2. Udpegning af stemmemodtagere................................................ 698.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivning.................................... 718.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø.................................................................................................................. 738.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danskeskibe i udenrigsfart og på danske havanlæg ............................................ 732

8.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og iudlandet................................................................................................738.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfartog danske havanlæg............................................................................. 748.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning..............................................748.6.4. Brevstemmematerialet samt fremgangsmåden ved afgivning afbrevstemme...........................................................................................758.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning............................. 758.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer......................................... 758.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering afbrevstemmer m.v.................................................................................. 758.7.2. Elektronisk brevstemmeprotokol................................................ 778.7.3. Valgstyrernes kontrol og gennemgang af de modtagnebrevstemmer......................................................................................... 789. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen....................................... 829.1. Kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen .................................... 829.2. Stemmeoptælling på afstemningsstedet ............................................. 839.3. Særligt om offentliggørelse af valgresultatet før kl. 22..................... 859.4. Bedømmelse af stemmesedler............................................................ 879.4.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet.......879.4.2. Bedømmelse af brevstemmesedler..............................................889.4.3.Registreringafugyldigestemmesedler,herunderbrevstemmesedler................................................................................. 919.5. Valgstyrernes afstemningsbog........................................................... 919.6. Indberetning til Danmarks Statistik på valgaftenen.......................... 919.7. Fintælling i opstillingskredsen .......................................................... 929.8. Valgbestyrelsens valgbog.................................................................. 949.9. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Danmarks Statistik og tilVelfærdsministeriet .................................................................................. 949.10. Rettelse af eventuelle fejl og mangler i valgbogen.......................... 9510. Opbevaring og kassation af valgmateriale ............................................ 9511. Afholdelse af udgifterne ved valget ........................................................ 9612. Formularer m.v. til brug ved valget ....................................................... 96Bilag 1 .......................................................................................................... 97Bilag 2 .......................................................................................................... 99Bilag 3 ........................................................................................................ 104Bilag 4 ........................................................................................................ 106Bilag 5 ........................................................................................................ 108Bilag 6 ........................................................................................................ 114Bilag 7 ........................................................................................................ 1153

1. IndledningSøndag den 7. juni 2009 skal der afholdes valg af danske medlemmer tilEuropa-Parlamentet, jf. bekendtgørelse nr. 1002 af 8. oktober 2008 om fast-sættelse af dagen for afholdelse af valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i 2009.Der skal ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 vælges 13 danske medlemmertil Europa-Parlamentet. Antallet af danske medlemmer er siden Europa-Parlamentsvalget i 2004 blevet nedsat fra 14 til 13 medlemmer som følge afDen Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien.Der afholdes ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne og i Grønland.Velfærdsministeren har ved brev af 21. oktober 2008 til alle kommunalbe-styrelser fastsat, at stemmeoptællingen skal foretages på de enkelte afstem-ningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterfølgendefintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen, dvs. man-dag den 8. juni 2009, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1.Valget afholdes efter lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-Parlamentsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af24. februar 2009, samt efter folketingsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr.145 af 24. februar 2009, i det omfang Europa-Parlamentsvalgloven henviserhertil. Valget afholdes tillige efter de bekendtgørelser og cirkulærer, somministeriet har udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven og folke-tingsvalgloven se oversigten ibilag 1.Siden Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 er der gennemført forskel-lige ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg.Bilag 2indeholder enoversigt over ændringerne af de særlige regler om Europa-Parlamentsvalgsamt de regler i folketingsvalgloven, som er af betydning for Europa-Parlamentsvalg.I denne vejledning redegøres der for de opgaver, der i henhold til lovgivnin-gen m.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser iforbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009.Velfærdsministeriet vil desuden udsende en række meddelelser inden Euro-pa-Parlamentsvalget, der vil gøre rede for særlige forhold vedrørende Euro-pa-Parlamentsvalget, herunder udformning af stemmesedler, håndtering afbrevstemmeafgivningen m.v.Søndag den 7. juni 2009 afholdes der endvidere folkeafstemning om ændringaf tronfølgeloven. Velfærdsministeriet har samtidig med denne vejledningudsendt en vejledning om afholdelsen af folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven.Om forholdet mellem valget til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni 2009og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, der afholdes sammedag, henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til alle4

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-ParlamentsvalgDette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsviskommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af deenkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.2.1. Kommunalbestyrelsens opgaverVed Europa-Parlamentsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opga-ver:1) Behandler og afgør sager om optagelse af herboende EU-borgere på valg-listen efter ansøgning, se afsnit 4.1.3.2) Udarbejder valglister og udsender valgkort, se afsnit 4.3) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, se afsnit 5.1.4) Vælger valgstyrere til at stå for afstemningen og den efterfølgende stem-meoptælling på de enkelte afstemningssteder, se afsnit 5.2.5) Vælger tilforordnede vælgere dels til at hjælpe valgstyrerne, dels til atvære stemmemodtagere ved afgivning af brevstemmer i visse boformer ogboliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- ogældreboliger, samt i vælgerens hjem, se afsnit 5.3.6) Tilrettelægger afgivningen af brevstemmer på folkeregistrene/borgerser-vicecentre, i visse boformer og boliger efter lov om social service og bolig-lovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem ogudpeger stemmemodtagere på mindre øer, se afsnit 8.7) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra fremstilling af stem-mesedler og opslag), se afsnit 7.8) Sørger for, at valgmaterialet er til stede ved fintællingen, se afsnit 9.9) Opbevarer valgmaterialet og tilintetgør nærmere angivne dele af dette, nårFolketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, se afsnit 10(gælder kun de kommuner, hvis borgmester er formand for valgbestyrelsen).Københavns Kommune varetager ved Europa-Parlamentsvalg endvidere denopgave at behandle og afgøre sager om optagelse af personer med danskindfødsret, der har fast bopæl i én af de øvrige EU-lande, på valglisten efteransøgning, se afsnit 4.2.2.2.2.2. Valgbestyrelsens opgaver

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 7.juni 2009Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af Europa-Parlamentsvalgetskal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven,herunder ved en henvisning i Europa-Parlamentsvalgloven til de relevantebestemmelser i folketingsvalgloven, eller i henhold til disse love. I det føl-gende gives en oversigt over disse tidsfrister.Oversigten er på enkelte punkter præciseret i forhold til den oversigt overtidsfristerne, der ved brev af 27. november 2008 blev tilsendt alle kommu-nalbestyrelser.8. oktober 2008Datoen for underskrivelse af Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1002om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske medlemmer til Eu-ropa-Parlamentet i 2009 til søndag den 7. juni 2009.21. oktober 2008Velfærdsministeriet udsender meddelelse til alle kommunalbestyrelser om,at velfærdsministeren har fastsat, at stemmeoptællingen ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009 skal foretages på de enkelte af-stemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterføl-gende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen.27. november 2008Velfærdsministeriet udsender meddelelse til alle kommunalbestyrelser omforskellige praktiske forhold i anledning af, at der samme dag som Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009 skal afholdes folkeafstemning om6

ændring af tronfølgeloven (under forudsætning af, at Folketinget forindenvedtager lovforslaget herom i uændret form).Fredag den 5. december 2008(Nærmeste hverdag før 6 måneder før valgdagen)Tidligste frist for indgivelse af ansøgning til Københavns Kommune omoptagelse på en særlig valgliste i Københavns Kommune af personer meddansk indfødsret, der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (EU-bosatte).Snarest muligt efter fredag den 6. marts 2009(Dagen før 3 måneder før valgdagen)1) Velfærdsministeriet sender snarest muligt efterfredag den 6. marts 2009underretning om de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelse afretten til at stemme og opstille til valg i Danmark, til de personer, som dennedag:-----er tilmeldt folkeregistret i Danmark,er statsborgere i et af de øvrige EU-lande,vil være fyldt 18 år senest på valgdagen,ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-ter værgemålslovens § 6 ogikke er omfattet af pkt. 2) nedenfor.

(3 måneder før valgdagen)1) Tidligste frist for herboende EU-borgeres indgivelse af ansøgningom optagelse på valglisten til kommunalbestyrelsen i den kommune,hvor ansøgeren er bopælsregistreret i CPR.2) Brevstemmeafgivning kan begynde på folkeregistrene i Danmark, påFærøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart ogpå danske havanlæg uden for dansk område. Det bemærkes, at folke-registrene/borgerservicecentrene og danske repræsentationer i ud-landet normalt holder lukket lørdag og søndag.3) Brevstemmematerialet skal senest fra denne dag findes på de nævntebrevstemmesteder. Dette gælder for så vidt angår folkeregistre-ne/borgerservicecentrene og danske repræsentationer i udlandetnormalt først fra mandag den 9. marts 2009.4) Velfærdsministeriet udsender senest denne dag til brug for brev-stemmeafgivningen en fortegnelse over de partier, der er opstillings-berettiget til Europa-Parlamentsvalg. Fortegnelsen gælder, medmin-dre Velfærdsministeriet efter sidste frist for anmeldelse af nye parti-er til Europa-Parlamentet søndag den 12. april 2009 kl. 12 udsenderen revideret fortegnelse.Kommunalbestyrelsen kan – på et passende tidspunkt i forhold til påbegyn-delsen af brevstemmeafgivning på folkeregistrene – indrykke annoncer i destedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.Perioden fra lørdag den 7. marts 2009 til mandag den 4. maj 2009Kommunalbestyrelsen udleverer eller sender underretning og ansøgnings-skema til personer,1) der er statsborgere i et af de øvrige EU-lande,og2) som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen,og3) som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleev-ne efter værgemålslovens § 6,og4) som inden for perioden fra og med lørdag den 7. marts 2009 tilmandag den 4. maj 2009:-anmelder flytning til tilflytningskommunen for en flytning tilDanmark, der er foretaget inden lørdag den 7. marts 2009,eller-er flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til tilflytnings-kommuneneller-har erhvervet statsborgerskab i et af de øvrige EU-landeeller-har fået ophævet værgemål med fratagelse af den retlige handle-evne efter værgemålslovens § 6.Søndag den 12. april 2009(8 uger før valgdagen)1) – kl. 12. Sidste frist for anmeldelse til Velfærdsministeriet af nye partiertil deltagelse i Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009.

2) Velfærdsministeriet udsender denne dag eller snarest muligt derefter tilbrug for brevstemmeafgivningen en revideret fortegnelse over de partier, derer opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, hvis der er ændringer iforhold til den tidligere udsendte fortegnelse.Søndag den 26. april 2009(6 uger før valgdagen)1) Partier, der er opstillingsberettiget i kraft af repræsentation i Folketingethenholdsvis Europa-Parlamentet, skal denne dag opfylde betingelserne her-for.2) Tidligste frist for indlevering af kandidatlister til Velfærdsministeriet.3) Tidligste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund til Vel-færdsministeriet.Mandag den 4. maj 2009(dagen efter 5 uger før valgdagen)1) Sidste frist for EU-bosatte danske statsborgere til at søge KøbenhavnsKommune om at blive optaget på en særlig valgliste i Københavns Kommu-ne af EU-bosatte (Københavnervalglisten).2) Sidste frist for visse herboende EU-borgere (statsborgere i et af de øvrigeEU-lande) til at søge den kommune, hvor ansøgerne er bopælsregistreret iCPR, om at blive optaget på valglisten. Fristen gælder de EU-borgere, somsenest mandag den 27. april 2009----er flyttet til Danmark oghar anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, oghar erhvervet statsborgerskab i et af de øvrige EU-lande oghar fået ophævet et eventuelt værgemål med fratagelse af den retligehandleevne efter værgemålslovens § 6.

3) – kl. 12. Sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbundtil Velfærdsministeriet.4) Kandidater til valget skal opfylde valgretsbetingelserne bortset fraaldersbetingelsen denne dag.5) Tidligste frist for indgivelse af ansøgning om at brevstemme ihjemmet til folkeregistret i opholdskommunen.6) Sidste frist for kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til valgbe-styrelsen.Kommunalbestyrelsen skal vælge valgstyrere og tilforordnede vælgere ipassende tid forud for valgdagen.Kommunalbestyrelsen indrykker på et passende tidspunkt i forhold til, hvor-når brevstemmeafgivning i vælgerens hjem kan begynde, annoncer i de sted-lige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.Mandag den 11. maj 2009(dagen efter 4 uger før valgdagen)Sidste frist for visse herboende EU-borgere (statsborgere i et af de øvrigeEU-lande) til at søge den kommune, hvor ansøgerne er bopælsregistreret iCPR, om at blive optaget på valglisten. Fristen gælder for de herboende EU-borgere, som inden for perioden fra og med tirsdag den 28. april 2009 til ogmed mandag den 4. maj 2009----har anmeldt flytning til tilflytningskommunen for en flytning tilDanmark, der er foretaget senest mandag den 27. april 2009, ellerer flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til tilflytningskom-munen, ellerhar erhvervet statsborgerskab i et af de øvrige EU-lande ellerhar fået ophævet et eventuelt værgemål med fratagelse af den retligehandleevne efter værgemålslovens § 6.Mandag den 11. maj 2009 og snarest muligt derefter(dagen efter 4 uger før valgdagen)1) Velfærdsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister mini-steriet har godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvil-ke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.2) Velfærdsministeriet udsender fortegnelser over de godkendte kandidatli-ster, herunder navnene på de godkendte kandidater, de tildelte bogstavbeteg-nelser og de anmeldte valgforbund, til valgbestyrelserne og til kommunalbe-styrelser m.fl. til brug for brevstemmeafgivningen. Udsendelsen sker senest3 uger før valgdagen, dvs. senest søndag den 17. maj 2009.Søndag den 17. maj 2009(3 uger før valgdagen)

Brevstemmeafgivning kan begynde på sygehuse, i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen, herunder pleje- og ældre-boliger, samt i vælgerens hjem, i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse-ne, på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsom-råde, og på danske havanlæg på dansk område.Fredag den 22. maj 2009(16 dage før valgdagen)Da 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, rykkes de skæringsdatoer/sidstefrister, der er nævnt under nr. 1-8, frem til hverdagen umiddelbart før, somikke er en lørdag, dvs. fredag den 22. maj 2009. 15.-dagsvalglisten betegnesderfor i det følgende 16.-dagsvalglisten.1) Sidste frist for at søge den kommune, hvor ansøgeren er bopælsregi-streret i CPR, om at blive optaget på valglisten. Fristen gælder forherboende personer, der hidtil har haft dansk indfødsret, men som iperioden fra og med tirsdag den 5. maj 2009 til og med fredag den22. maj 2009 i stedet er blevet statsborgere i et af de øvrige EU-lande.2) Sidste frist for statsborgere i et af de øvrige EU-lande til at anmodeden kommune, hvor vedkommende er bopælsregistreret i CPR, omat blive slettet af valglisten med virkning for Europa-Parlamentsvalget i 2009.3) Sidste frist for kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse påvalglisten af statsborgere i et af de øvrige EU-lande.4) Sidste frist for Københavns Kommunes afgørelser om optagelse afEU-bosatte på en særlig valgliste i Københavns Kommune (Køben-havnervalglisten).5) Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra en anden kommune påvalglisten.6) Skæringsdato for optagelse af personer, der flytter inden for kom-munen, på valglisten under den nye bopæl.7) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af-anmeldelser om flytning,-iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse afden retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,-erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret-fortabelse af statsborgerskab i et af de øvrige EU-lande uden er-hvervelse af statsborgerskab i et andet af de øvrige EU-landesamt-dødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes afkommunalbestyrelsen og ikke af sognemyndigheden.Indberetningerne sker til brug for den maskinelle udskrivning af envalgliste over de vælgere, der denne dag er bopælsregistreret i CPRi kommunen (16.-dagsvalglisten).8) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetning til CPR af-de afgørelser om optagelse på valglisten, der er nævnt ovenforunder 3) og 4), samt

Indberetningerne sker til brug for den maskinelle udskrivning af 16.-dagsvalglisten.9) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringervedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) til CPR’s vejregi-ster.10) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringervedrørende afstemningssteder til kommunens databehandler.Valgbestyrelsen vil senest denne dag modtage en CD-rom fra Velfærdsmini-steriet med stemmesedlen og opslaget til Europa-Parlamentsvalget.Uanset, at den 22. maj 2009 er dagen efter Kristi Himmelfartsdag, skalkommunen denne dag modtage/afhente post og efterse sin postkasse og elek-troniske post for samme dag at behandle de meddelelser, der er nævnt underpkt. 1 – 10, som kommunen har modtaget senest denne dag. Der skal væretilstrækkeligt personale til på denne dag at modtage, åbne og behandle denævnte meddelelser.Lørdag den 23. maj 2009(15 dage før valgdagen)Det vil være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borgerservicecentreneåbne nogle timer for brevstemmeafgivning.

Indberetningerne sker til brug for den maskinelle udskrivning af en særligvalgliste over de folketingsvælgere, der ikke er optaget på 16.-dagsvalglisten, men som senest 9 dage før valgdagen er flyttet til kommunenfra Færøerne, Grønland eller udlandet eller har fået ophævet værgemål medfratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller har fåetdansk indfødsret (Udlandstilflyttervalglisten).2) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af afgø-relser om optagelse på valglisten af personer, der har valgret til Folketingetuanset udlandsophold, til brug for den maskinelle udskrivning af en særligvalgliste over disse vælgere (Udlandsdanskervalglisten).Lørdag den 30. maj 2009(8 dage før valgdagen)Kommunalbestyrelsen skal have modtaget de maskinelt udskrevne 16.-dagsvalglister. Kommunalbestyrelsen skal også have modtaget de maskineltudskrevne valgkort for vælgere optaget på 16.-dagsvalglisten, hvis det erkommunalbestyrelsen og ikke kommunens databehandler, der afleverervalgkortene til postbesørgelse.Kommunalbestyrelsen sørger for manuel rettelse af disse valglister. Se afsnit4.5. – 4.7.Det vil være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borgerservicecentreneåbne nogle timer for brevstemmeafgivning.Kommunen afhenter post på posthuset og efterser sin postkasse og elektroni-ske post denne dag for at behandle ansøgninger om optagelse på valglistenfra udlandsdanskere senest dagen efter.Søndag den 31. maj 200913

(7 dage før valgdagen)1) Maskinelt udskrevne valgkort vedrørende vælgere, der er optaget på denmaskinelt udskrevne 16.- dagsvalgliste, skal være afleveret til postbesørgelseenten af kommunalbestyrelsen eller af kommunens databehandler.2) Skæringsdato for optagelse på valglisten af vælgere, der flytter til Dan-mark fra Færøerne, Grønland eller udlandet (udlandstilflyttervalglisten).3) Personer, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, og som iforbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skal opta-ges på valglisten, hvis kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet senest dennedag har truffet afgørelse herom (udlandsdanskervalglisten).De under nr. 2 og 3 nævnte vælgere skal optages manuelt på valglisten, hvisde ikke er optaget på de maskinelt udskrevne valglister, hvis skæringsdato erfredag den 29. maj 2009, jf. ovenfor.Kommunen efterser sin postkasse og elektroniske post denne dag for at be-handle ansøgninger om optagelse på valglisten fra udlandsdanskere sammedag.Mandag den 1. juni 2009(6 dage før valgdagen)Kommunens databehandler skal aflevere de maskinelt udskrevne valgkort tilpostbesørgelse vedrørende de vælgere, der er optaget på den maskinelt ud-skrevne udlandstilflyttervalgliste.Tirsdag den 2. juni 2009(5 dage før valgdagen)Vælgerne skal have modtaget de maskinelt udskrevne valgkort.Kommunalbestyrelsen skal have modtaget den maskinelt udskrevne udlands-tilflytterliste og udlandsdanskervalgliste. Kommunalbestyrelsen i Køben-havns Kommune skal have modtaget den maskinelt udskrevne særlige valg-liste over EU-bosatte danskere (Københavnervalglisten).Kommunalbestyrelsen sørger for manuel rettelse af disse valglister. Se afsnit4.5. – 4.7.Fredag den 5. juni 2009(Næstsidste hverdag før valgdagen)Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havan-læg på dansk område.

Lørdag den 6. juni 2009(Dagen før valgdagen)Valgstyrerne kan begynde at undersøge, om brevstemmerne kan komme ibetragtning. Undersøgelsen skal være færdig, inden afstemningen begynderpå afstemningsdagen.For at komme i betragtning skal brevstemmerne være modtaget af valgsty-rerne, inden afstemningen begynder.Kommunen afhenter post på posthuset og efterser sin postkasse denne dagfor at sikre, at brevstemmer rettidigt kan afleveres til vedkommende valgsty-rere.Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrel-serne i god tid, inden afstemningen begynder.Søndag den 7. juni 2009(Valgdagen)Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne. Indberetningaf resultatet til valgbestyrelsen og til Danmarks Statistik.Mandag den 8. juni 2009(Dagen efter valgdagen)Kommunalbestyrelsen sørger for, at stemmematerialet er til stede ved fintæl-lingen.Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen udarbejdervalgbog og sender samme dag attesteret kopi af valgbogen m.v. til Vel-færdsministeriet og Danmarks Statistik. Valgbestyrelsen sender samme dagen annulleret stemmeseddel til Velfærdsministeriet.Søndag den 14. juni 2009(Ugedagen efter valgdagen)Sidste frist for at klage over valget. Klager skal stiles til Folketinget og sen-des til Velfærdsministeriet.15

4. Valgret, valglister og valgkort4.1. ValgretEuropa-Parlamentsvalgloven indeholder i § 3 følgende bestemmelse omvalgret til Europa-Parlamentet:»§3.Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen1) har valgret til Folketinget eller2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og harfast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, med-mindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige hand-leevne, jf. værgemålslovens § 6, eller3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark,medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6.Stk. 2.Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikkevalgret til Europa-Parlamentet.«4.1.1. Folketingsvælgere (§ 3, stk. 1, nr. 1)Efter grundlovens § 29 og folketingsvalglovens § 1 har enhver valgret tilFolketinget, der-har dansk indfødsret (statsborgerskab),-er fyldt 18 år og-har fast bopæl i riget.Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret (tidligere kaldt ”umyndiggjorte”).Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålslovens §§ 5og 7, bevarer deres valgret.Folketingsvælgere, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikkevalgret til Europa-Parlamentet. Se Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2.Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget,anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1. End-videre anses personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som eromfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i folketingsvalglovens §2, stk. 2, for at have fast bopæl i riget.Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl iriget, hvis de agter at vende tilbage til riget, inden der er gået 2 år efter ud-rejsen, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3.16

Det samme gælder under visse betingelser for ægtefæller, registrerede part-nere og samlevere til personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2,stk. 1, 2 eller 3, jf. § 2, stk. 4.Se om optagelse på valglisten for denne gruppe afsnit 4.2.1.1. og 4.2.2.1.nedenfor.4.1.2. Danskere bosat i et andet EU-land (§ 3, stk. 1, nr. 2)Personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande,og som på valgdagen er fyldt 18 år, har valgret til Europa-Parlamentet iDanmark. Personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevneefter værgemålslovens § 6 har dog ikke valgret.Bopælskravet anses for opfyldt, når man i forbindelse med flytning til ud-landet er registreret som udrejst i CPR og har taget ophold i et af de øvrigeEU-lande på en måde, der ikke er rent midlertidig, som f.eks. ferie, gennem-rejse og lignende.Se om optagelse på valglisten for denne gruppe afsnit 4.2.2.2. nedenfor.4.1.3. Herboende EU-borgere (§ 3, stk. 1, nr. 3)Statsborgere i et af de øvrige EU-lande har valgret til Europa-Parlamentsvalgi Danmark, hvis de på valgdagen er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.Personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efterværgemålslovens § 6 har dog ikke valgret.Bopælskravet anses for opfyldt, hvis man er bopælsregistreret i CPR.Se om optagelse på valglisten for denne gruppe afsnit 4.2.1.2. og 4.2.2.3.nedenfor.EU-borgere, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valg-ret til Europa-Parlamentet. Se Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2.4.2. Generelt om optagelse på valglistenFor at udøve sin valgret, dvs. have ret til at stemme, skal man være optagetpå valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4.Kommunalbestyrelsen skal i de år, hvor der afholdes valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet, udarbejde en valgliste over kommunensvælgere, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1. Der skal udarbejdesen valgliste for hvert afstemningsområde i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., der henviser til folketingsvalglo-vens § 18, stk. 1.Bemærk, at der skal udarbejdes særskilte valglister for Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgelo-ven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til allekommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledningsombilag 7.

Bemærk, at der på Færøerne og i Grønland ikke afholdes valg til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 2, stk. 3. Færøerne og Grøn-land skal derfor betragtes som udland med hensyn til tilflytning og fraflyt-ning, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste (ved dette valg en 16.-dagsvalgliste), en udlandstilflyttervalgliste og en udlandsdanskervalgliste.Herudover har Københavns Kommune ansvaret for en særlig valgliste overEU-bosatte danskere med valgret i Danmark til Europa-Parlamentet (Køben-havnervalglisten).Da 15.-dagen før valgdagen er lørdag den 23. maj 2008, rykkes de skærings-datoer/frister, der i henhold til folketingsvalglovens bestemmelser falder på15.-dagen før valgdagen, frem til hverdagen umiddelbart før, som ikke er enlørdag, dvs. fredag den 22. maj 2008, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14,stk. 2, 1. pkt., jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 7. 15.-dagsvalglisten be-nævnes derfor i det følgende for 16.-dagsvalglisten.På16.-dagsvalglistenoptages de folketingsvælgere og herboende EU-borgere med valgret til Europa-Parlamentet, jf. afsnit 4.1.3., der senest 16dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009, er flyttet til kom-munen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskom-munen. Dette følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. og§ 14 a, stk. 1 og 2, sammenholdt med folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1.pkt., samt § 13 i bekendtgørelse nr. 1429 af 19. december 2008.Påudlandstilflyttervalglistenoptages de folketingsvælgere, der ikke er opta-get på 16.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før valgdagen, dvs. senestsøndag den 31. maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet, Færøerneeller Grønland, og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytnings-kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, samt folketings-valglovens § 18, stk. 6, 1. pkt. Det gælder, selv om 7.-dagen før valgdagenfalder på en søndag. Dette følger modsætningsvis af folketingsvalglovens §18, stk. 7, som der henvises til i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1.pkt.På udlandstilflyttervalglisten optages også de vælgere, der ikke er optaget på16.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før valgdagen har fået ophævetværgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,eller har fået dansk indfødsret.Påudlandsdanskervalglistenoptages de folketingsvælgere, der har valgretuanset ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, og som i forbindelsemed udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, såfremt de har søgtom at blive optaget på valglisten, og enten kommunalbestyrelsen eller Valg-nævnet har truffet afgørelse herom senest 7 dage før valgdagen, dvs. senestsøndag den 31. maj 2009, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 2. pkt., somder henvises til i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Det gæl-der, selv om 7.-dagen før valgdagen falder på en søndag. Dette følger mod-sætningsvis af folketingsvalglovens § 18, stk. 7, som der henvises til i Euro-pa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

PåKøbenhavnervalglistenoptages de personer med dansk indfødsret, der harfast bopæl i et andet EU-land og valgret i Danmark til Europa-Parlamentet,jf. afsnit 4.1.2., såfremt de har søgt om at blive optaget på valglisten, ogkommunalbestyrelsen i Københavns Kommune har truffet afgørelse heromsenest fredag den 22. maj 2009 (16 dage før valgdagen). Se bekendtgørelsenr. 1095 af 18. november 2008. Vælgere, der er optaget på udlandsdansker-valglisten, kommer ikke på Københavnervalglisten eller slettes efterfølgen-de. Se nærmere afsnit 4.2.2.2.4.2.1. Automatisk optagelse på valglisten4.2.1.1. Herboende folketingsvælgereVælgere, der har valgret til Folketinget, og som er bopælsregistreret i CPR,dvs. registreret i CPR med bopæl, fast opholdssted eller under vejkode størreend 9900, optages automatisk, dvs. uden at ansøge herom, på valglisten tilEuropa-Parlamentsvalg. De optages på valglisten i den kommune, hvor de erbopælsregistreret i CPR senest 16 dage før valgdagen, dvs. senest fredag den22. maj 2009. Skæringsdagen er dog, for så vidt angår vælgere, der flytterhertil fra udlandet, Grønland eller Færøerne, senest 7 dage før valgdagen,dvs. senest søndag den 31. maj 2009. Se Europa-Parlamentsvalglovens § 14,stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 15 sammenholdt med § 18.Det gælder også vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjene-ste uden for riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1, såfremt de har tagetophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste fra og med den 1.juli 2000. Det samme gælder under visse betingelser deres ægtefæller, regi-strerede partnere og samlevere, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 4. Detteskyldes, at de nævnte vælgere fra og med den 1. juli 2000 ikke registreressom udrejst i CPR, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om det Centrale Personregister(CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006 med se-nere ændringer. Også vælgere, der på 16.-dagen før valgdagen i øvrigt erregistreret under vejkoder større end 9900, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1153af 23. november 2006 om folkeregistrering m.v., optages automatisk påvalglisten (se dog afsnit 4.10. nedenfor om udsendelse af valgkort). Vælgere,der på 16.-dagen før valgdagen er registreret af den hidtidige bopælskom-mune som forsvundet i CPR, fordi de resultatløst er eftersøgt, jf. § 6, stk. 5, iCPR-loven, optages ikke på valglisten.Den omstændighed, at en vælger er uden fast opholdssted og dermed hjem-løs, indebærer således ikke i sig selv, at den pågældende ikke optages påvalglisten. Er vedkommende registreret som forsvundet i CPR, optages denpågældende derimod ikke på valglisten, medmindre vedkommende er fundeteller har givet sig til kende senest på 16.-dagen før valgdagen. I så fald skalvedkommendes registrering som forsvundet i CPR ophøre. Kommer derefter 16.-dagen før valgdagen, men dog senest på valgdagen oplysningerfrem, der gør, at det kan konstateres, at den pågældende fejlagtigt på 16.-dagen før valgdagen var registreret som forsvundet i CPR, skal den pågæl-dende manuelt optages på valglisten. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis envælger, der på 16.-dagen før valgdagen er registreret som forsvundet i CPR,giver sig til kende på et senere tidspunkt, f.eks. ved at møde frem på et af-stemningssted på valgdagen, og hvis det på grundlag af de oplysninger,

kommunalbestyrelsen herved kommer i besiddelse af, kan konstateres, atvælgeren fejlagtigt på 16.-dagen var registreret som forsvundet i CPR.Skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglistenunder den nye bopæler som nævnt 16 dage før valgdagen, dvs. fredag den 22. maj 2009, for væl-gere, der flytter til kommunen fra en anden kommune. Skæringsdatoen forautomatisk optagelse på valglisten under den nye bopæl er ligeledes 16 dagefør valgdagen for vælgere, der flytter inden for kommunen. Det betyder, atkommunalbestyrelsen skal optage de vælgere på valglisten under den aktuel-le bopæl, der senest 16 dage før valgdagen er flyttet til kommunen fra enanden kommune eller er flyttet inden for kommunen, og som senest dennedag har anmeldt flytningen til (tilflytnings)kommunen. Se folketingsvalglo-vens § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 sammenholdt med stk. 7, som der henvisestil i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt.Vælgere, der senere end 16 dage før valgdagen er flyttet til en anden kom-mune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldtflytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf.folketingsvalglovens § 18, stk. 4 og 7, som der henvises til i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt..For folketingsvælgere, der flytter til kommunen fra udlandet, Færøerne ellerGrønland, er skæringsdatoen for at blive optaget på valglisten 7 dage førvalgdagen, dvs. søndag den 31. maj 2009, jf. folketingsvalglovens § 18,stk. 6, 1. pkt., sammenholdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2.Det gælder, selv om 7.-dagen før valgdagen falder på en søndag, jf. folke-tingsvalglovens § 18, stk. 7, modsætningsvis, som der henvises til i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at kommunalbestyrel-sen skal optage de vælgere på valglisten under den aktuelle bopæl, der erflyttet til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senest 7 dage førvalgdagen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytnings-kommunen.De pågældende vælgere skal optages manuelt på valglisten, hvis de ikke eroptaget på den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste, hvis skærings-dato er fredag den 29. maj 2009, jf. afsnit 4.4.2. og 4.6.1.4.2.1.2. Visse herboende EU-borgereHerboende EU-borgere, der var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2004, optages automatisk på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2009, hvis de pågældende siden da uafbrudt har haft fastbopæl i Danmark (dvs. siden da uafbrudt har været bopælsregistreret i CPR)og ikke i mellemtiden har anmodet om at blive slettet af valglisten, samt iøvrigt fortsat opfylder betingelserne for at have valgret, som er beskrevet iafsnit 4.1.3. ovenfor. Se Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 2. Deherboende EU-borgere skal optages på valglisten i den kommune, hvor de erbopælsregistreret i CPR på skæringsdatoen for optagelse på valglisten afvælgere, der tilflytter fra en anden kommune, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 18. Ved Eu-ropa-Parlamentsvalget i 2009 er denne skæringsdato 16.-dagen før valgda-gen, dvs. fredag den 22. maj 2009, jf. nærmere afsnit 4.2. ovenfor.

Herboende EU-borgere, der automatisk er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal slettes af valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009, hvis de senest fredag den 22. maj 2009sender en skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen om at blive slettet afvalglisten. Se nærmere afsnit 4.2.2.3.4.2.2. Optagelse på valglisten efter ansøgningAlle andre vælgere end dem, der er nævnt ovenfor i afsnit 4.2.1., optageskun på valglisten, hvis de har søgt om det. De nærmere regler herom er fast-sat i de bekendtgørelser med tilhørende vejledninger, der er nævnt nedenfor iafsnit 4.2.2.1.- 4.2.2.3.4.2.2.1. Folketingsvælgere, der (midlertidigt) opholder sig i udlandetVælgere, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet efter folke-tingsvalglovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registrereti CPR som udrejst, optages kun på valglisten, hvis de har ansøgt om det, ogenten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet har truffet afgørelse om opta-gelse på valglisten senest 7 dage før valgdagen, dvs. senest søndag den 31.maj 2009. Det gælder, selv om 7.-dagen før valgdagen falder på en søndag,jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 7, modsætningsvis, som der henvises til iEuropa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2.Optagelse på valglisten i kraft af kommunalbestyrelsens eller Valgnævnetsafgørelse herom vil endvidere kun få betydning for Europa-Parlamentsvalget, hvis vælgerens registrerede udrejsedato i CPR ligger forudfor eller samtidig med valgdagen, jf. nærmere afsnit 4.6.2. Ellers vil vælge-ren på valgdagen være automatisk optaget på valgdagen som herboende fol-ketingsvælger, jf. afsnit 4.2.1.1.Optagelse på valglisten sker i den kommune i Danmark, hvor de sidst harværet bopælsregistreret i CPR. Vælgere, der er omfattet af folketingsvalglo-vens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (ansatte i den danske stat beordrettil tjeneste uden for riget og deres ægtefæller, samlevere eller registreredepartnere), og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for rigetvar bopælsregistreret i CPR i en kommune på Færøerne eller i Grønland,optages også efter ansøgning på valglisten i den kommune i Danmark, hvorde sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. Europa-Parlamentsvalglovens§ 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 1.Ansøgning om optagelse på valglisten af en vælger, der har valgret uansetophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, og som er registreret i CPRsom udrejst, skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Dan-mark, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR, idet vælgeren igivet fald skal optages på valglisten i denne kommune, jf. ovenfor.Skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret uansetophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, er som nævnt 7 dage førvalgdagen, dvs. søndag den 31. maj 2009. Det betyder, at afgørelse om opta-gelse på valglisten skal være truffet senest 7 dage før valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 2.pkt.

Ansøgninger om optagelse på valglisten skal behandles løbende. Kommu-nalbestyrelsen skal endvidere, så vidt det overhovedet er muligt, sikre, atindkomne ansøgninger kan blive behandlet senest 7 dage før valgdagen, dvs.senest søndag den 31. maj 2009. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, atkommunen lørdag den 30. maj 2009 afhenter post på posthuset samt lørdagden 30. maj 2009 og søndag den 31. maj 2009 efterser sin postkasse og elek-troniske post med henblik på at konstatere, om der i posten måtte være an-søgninger om optagelse på valglisten af vælgere omfattet af folketingsvalg-lovens § 2.De pågældende vælgere skal optages manuelt på valglisten, hvis de ikke eroptaget på den maskinelt udskrevne udlandsdanskervalgliste, hvis skærings-dato er fredag den 29. maj 2009, jf. afsnit 4.4.3. og 4.6.2. Ansøgninger, derer modtaget senest fredag den 29. maj 2009, skal derfor så vidt muligt be-handles senest denne dag af hensyn til fristen for den maskinelle optagelsepå udlandsdanskervalglisten.Ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder ansøgninger om fornyetoptagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest 7 dage før valgdagen,dvs. senest søndag den 31. maj 2009, skal derfor behandles straks efter mod-tagelsen, herunder eventuelt straks sendes videre til Valgnævnet. Hvis det ernødvendigt, kan videresendelse til Valgnævnet ske pr. telefax (33 92 94 41)eller sikker (krypteret) e-post til [email protected] ved anvendelse af digitalsignatur med anførelse af ”Valgnævnet” i emnefeltet. Der henvises til be-kendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikkerheds-foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for denoffentlige forvaltning, samt tilhørende vejledning nr. 37 af 2. april 2001. PåVelfærdsministeriets hjemmeside valg.vfm.dk/valgmyndigheder/sikker_e-post findes en vejledning i, hvordan man sender sikker e-post til ministeriet.Behandlingen af en ansøgning omfornyetoptagelse på valglisten, der erindgivetinden2-årsperiodens udløb, kan dog i visse tilfælde sættes i bero tilefter afstemningen, jf. nedenfor i afsnit 4.6.2. under punkt D. 1.Det er kun Valgnævnet, der kan giveafslagpå ansøgninger om optagelse påvalglisten, herunder om fornyet optagelse. Kommunalbestyrelsen kan doggive afslag på optagelse på valglisten, hvis afslaget skyldes, at den pågæl-dende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbe-tingelsen (alderskrav, krav om dansk indfødsret samt krav om retlig handle-evne, jf. værgemålslovens § 6).Vælgere, der ansøger om at blive optaget på valglisten senere end 7 dage førvalgdagen, dvs. senere end søndag den 31. maj 2009, kan ikke optages (ellereventuelt forblive optaget) på valglisten, heller ikke selvom ansøgningenindgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet.Reglerne om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset op-hold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, og som er registreret i CPRsom udrejst, er fastsat dels i folketingsvalglovens §§ 16 og 17 og § 18, stk. 6,2. pkt., dels i bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folke-tingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold, med tilhø-rende vejledning nr. 65 af 27. juni 2004 om behandling af ansøgninger om

optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlands-ophold.Får Velfærdsministeriet underretning fra et af de andre EU-lande om, at enperson med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et andet EU-land og uansetophold i udlandet er optaget på valglisten som folketingsvælger til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i et af de øvrige EU-lande, kommer vælgeren ikke på valg-listen til Europa-Parlamentsvalget i Danmark eller slettes efterfølgende. SeEuropa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 4. Der henvises til afsnit 4.2.2.2.nedenfor.4.2.2.2. Danskere bosat i et andet EU-landReglerne om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni2009 af personer med dansk indfødsret, der bor i et andet EU-land, er fastsati bekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008 om optagelse på valglistentil Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personer med dansk indføds-ret, der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande. Disse regler administreresaf Københavns Kommune.Personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande,og som opfylder de øvrige betingelser for valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, jf. afsnit 4.1.2., kan efter ansøgning optages påen særlig valgliste i Københavns Kommune (Københavnervalglisten). An-søgning skal ske på et særligt ansøgningsskema til Københavns Kommune,og ansøgningen skal være modtaget af Københavns Kommune senest man-dag den 4. maj 2009.Københavns Kommune skal senest fredag den 22. maj 2009 afgøre ansøg-ningerne om optagelse på den særlige valgliste af personer med dansk ind-fødsret, der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande. Københavns Kommu-ne skal endvidere senest samme dag indberette afgørelserne til CPR om op-tagelse på valglisten af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i etandet EU-land.Via CPR kontrolleres, om en vælger, der er optaget på den særlige valgliste iKøbenhavns Kommune, også i medfør af reglerne om udlandsdanskeresvalgret i folketingsvalglovens § 2, jf. § 16, er optaget på valglisten i denkommune, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR (udlands-danskervalglisten). Hvis det viser sig, at en vælger, der er optaget på Køben-havnervalglisten, tillige er optaget på udlandsdanskervalglisten, bliver væl-geren slettet af den særlige valgliste i Københavns Kommune og bliver stå-ende på valglisten i den kommune, hvor den pågældende sidst har væretbopælsregistreret i CPR.Den særlige valgliste for Københavns Kommune vil derfor blive maskineltudskrevet fra CPR på skæringsdatoen for udskrivelsen af udlandsdansker-valglisten, som ved dette Europa-Parlamentsvalg er fredag den 29. maj 2009(9.-dagen før valgdagen).Får Velfærdsministeriet underretning fra et af de andre EU-lande om, at enperson med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et andet EU-land og eroptaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, er optaget på23

valglisten til Europa-Parlamentsvalget i et af de øvrige EU-lande, skal væl-geren slettes af valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 4.Det er Velfærdsministeriet, som træffer afgørelse om og sørger for sletningaf valglisten, jf. bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse afvalglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, derer optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion. Det sker enten ved en markering i CPR, der medfører, at den pågæl-dende ikke kommer på den maskinelt udskrevne valgliste, der udskrives på9.-dagen før valgdagen, eller efterfølgende ved en manuel sletning af valgli-sten af vedkommende på grundlag af CPR-systemets hændelseskatalog.Disse regler om slettelse af valglisten gælder ikke blot vælgere, der har valg-ret i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 (EU-bosattedanskere), men også vælgere, der uanset ophold i udlandet har valgret tilFolketinget og dermed i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,nr. 1, valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Der henvises i øvrigttil afsnit 4.7. nedenfor, punkt E.4.2.2.3. Visse herboende EU-borgereRegler om optagelse på valglisten af herboende EU-borgere er fastsat i be-kendtgørelse nr. 1429 af 19. december 2008 om optagelse på valglisten tilEuropa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personer, der er statsborgere iet af de øvrige EU-lande. Velfærdsministeriet har den 6. marts 2009 (dagenfør ansøgningen tidligst kan indgives) udsendt en meddelelse til alle kom-munalbestyrelser om behandling af ansøgninger om optagelse af herboendeEU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009.Statsborgere i et af de øvrige EU-lande, som har fast bopæl i Danmark, ogsom opfylder de øvrige betingelser for valgret til Europa-Parlamentet, jf.afsnit 4.1.3., kan efter ansøgning optages på valglisten. Ansøgning skal ind-gives på et særligt ansøgningsskema til kommunalbestyrelsen i den kommu-ne, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i CPR.Herboende EU-borgere, der var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2004, optages dog automatisk på valglisten, jf. ovenfor iafsnit 4.2.1.2., hvis de pågældende siden da uafbrudt har haft fast bopæl iDanmark og ikke i mellemtiden har anmodet om at blive slettet af valglisten.Ansøgning om optagelse på valglisten skal være indgivet senest mandag den4. maj 2009. I særlige tilfælde er ansøgningsfristen dog mandag den 11. maj2009, henholdsvis fredag den 22. maj 2009, se oversigten over tidsfrister vedEuropa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 gengivet i afsnit 3 ovenfor.Afgørelse om optagelse på valglisten af herboende statsborgere i et af deøvrige EU-lande skal træffes senest fredag den 22. maj 2009. Dette er enbetingelse for, at vælgeren kan optages på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Se § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1429 af 19. de-cember 2008. Kommunalbestyrelsen skal endvidere indberette afgørelser omoptagelse på valglisten til CPR senest fredag den 22. maj 2009.

Herboende EU-borgere, der er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal slettes af valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009, hvis de senest fredag den 22. maj 2009sender en skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen om at blive slettet afvalglisten. Sletning skal ske, hvad enten EU-borgeren er optaget på valgli-sten automatisk, jf. afsnit 4.2.1.2., eller efter ansøgning. Kommunalbestyrel-sen skal indberette anmodningen om sletning af valglisten til CPR senestfredag den 22. maj 2009. Modtager kommunalbestyrelsen vælgerens an-modning om at blive slettet af valglisten senere end den 22. maj 2009, skalvælgeren først slettes af valglisten med virkning for Europa-Parlamentetsvalget i 2014. Se § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1429 af 19.december 2008.4.3. Indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder og afstem-ningsstederKommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgerefor hvert afstemningsområde i kommunen. For hvert afstemningsområde erder ét afstemningssted. De valgkort, som kommunalbestyrelsen sender ud tilvælgerne, skal bl.a. indeholde oplysning om det afstemningssted, hvor væl-geren skal henvende sig for at stemme, jf. afsnit 4.10. nedenfor.Bemærk, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at benytte forskellige afstem-ningssteder, men ikke forskellige afstemningsområder til valget til Europa-Parlamentet henholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til allekommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledningsombilag 7.Kommunalbestyrelsen skal løbende indberette ændringer i afstemningsom-råder (valgdistrikter) til CPRs vejregister og ændringer i afstemningsstedertil kommunens databehandler. Ændringer vedrørende afstemningsområder(valgdistrikter) og afstemningssteder skal være indberettetsenest 16 dage førvalgdagen,dvs. senest fredag den 22. maj 2009, til CPRs vejregister hen-holdsvis kommunens databehandler.Skæringsdatoen er egentlig 15 dage før valgdagen. Da 15.-dagen ved denneafstemning falder på en lørdag, rykkes skæringsdatoen frem til 16.-dagen førvalgdagen, jf. afsnit 4.2.Ved »kommunens databehandler« forstås den virksomhed, der på vegne afkommunen elektronisk modtager det relevante udtræk fra CPR og på grund-lag heraf udskriver valglister og valgkort, som sendes til kommunen hen-holdsvis vælgerne i kommunen.4.4. Maskinel udarbejdelse af valglister4.4.1. 16.-dagsvalglisten16.-dagsvalglistener fortegnelsen over de vælgere til Europa-Parlamentetsvalget, der senest 16 dage før valgdagen er flyttet til kommuneneller er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldtflytningen til (tilflytnings)kommunen. 16.-dagsvalglisten udarbejdes maski-25

nelt på grundlag af oplysningerne i CPR med de ændringer, som kommunenhar modtaget til og med 16 dage før valgdagen, dvs. til og med fredag den22. maj 2009. 16.-dagsvalglisten omfatter dermed både herboende folke-tingsvælgere, jf. afsnit 4.2.1.1., og herboende EU-borgere med valgret tilEuropa-Parlamentet, hvad enten de sidstnævnte optages på valglisten auto-matisk, jf. afsnit 4.2.1.2., eller efter ansøgning, jf. afsnit 4.2.2.3.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af 16.-dagsvalglisten skalkommunalbestyrelsen indberette til CPR:1) alle flytninger til kommunen, som kommunen har fået meddelelse om tilog med 16 dage før valgdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller er ligmed 16 dage før valgdagen, dvs. fredag den 22. maj 2009.2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, somkommunen har modtaget senest 16 dage før valgdagen, dvs. senest fredagden 22. maj 2009.3) meddelelser om fortabelse af statsborgerskab i et af de øvrige EU-landeuden erhvervelse af statsborgerskab i et andet af de øvrige EU-lande, somkommunen har modtaget senest 16 dage før valgdagen, dvs. senest fredagden 22. maj 2009.4) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagel-se af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som kommunen harmodtaget senest 16 dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009.5) afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret efterEuropa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som optages på valglistenefter ansøgning, dvs. herboende EU-borgere, der ikke var optaget på valgli-sten til valget i 2004 eller ikke i øvrigt opfylder betingelserne for automatiskat blive optaget på valglisten, jf. afsnit 4.2.1.2. Disse afgørelser skal væretruffet af kommunalbestyrelsen senest 16 dage før valgdagen, dvs. senestfredag den 22. maj 2009. Se afsnit 4.2.2.3.6) anmodninger om slettelse af valglisten, der senest 16 dage før valgdagen,dvs. senest fredag den 22. maj 2009, indgives af vælgere med valgret efterEuropa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. af herboende EU-borgere. Dette gælder både anmodninger om slettelse fra herboende EU-borgere, der er optaget på valglisten automatisk, jf. afsnit 4.2.1.2., og efteransøgning, jf. afsnit 4.2.2.3.7) dødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes af kommunalbe-styrelsen. Dødsfald indberettes normalt til CPR af sognemyndigheden.Indberetningerne skal foretages senest 16 dage før valgdagen, dvs.senestfredag den 22. maj 2009.Meddelelser modtaget på 16.-dagen skal derforindberettes samme dag. Meddelelsernes rigtighed skal kontrolleres på sæd-vanlig måde. De almindelige betingelser i CPR-loven for indberetning, her-under af en flytning, til CPR skal være opfyldt. En anmeldt tilflytning, derikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, vil ikke kunne dannegrundlag for optagelse på valglisten.

Uanset, at den 22. maj 2009 er dagen efter Kristi Himmelfartsdag, og kom-munen måtte holde lukket denne dag, skal kommunalbestyrelserne sørge for,at der senest denne dag sker indberetning til CPR af de meddelelser, der ernævnt under pkt. 1 – 7, som kommunen har modtaget senest denne dag.Kommunalbestyrelserne skal derfor sørge for den 22. maj 2009 at modta-ge/afhente post og at efterse sin postkasse og elektroniske post for sammedag at behandle de meddelelser, der er nævnt under pkt. 1 – 7, som kommu-nen har modtaget senest denne dag. Der skal være tilstrækkeligt personale tilpå denne dag at modtage, åbne og behandle de nævnte meddelelser.Det vil derimod ikke være nødvendigt at holde åbent forpersonlig henven-delseden pågældende dag, hvis kommunen i øvrigt holder lukket. Det forud-sættes dog herved, at kommunalbestyrelsen i stedet sørger for, at kommunenkan kontaktes telefonisk vedrørende de spørgsmål, der har relation til deindberetninger, der skal foretages den 22. maj 2009.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne 16.-dagsvalglistesenest 8 dage før valgdagen, dvs. senest lørdag den 30. maj 2009.4.4.2. UdlandstilflyttervalglistenUdlandstilflyttervalglistener fortegnelsen over de folketingsvælgere, derikke er optaget på 16.-dagsvalglisten, og som senest 9 dage før valgdagen,dvs. senest fredag den 29. maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet,Færøerne eller Grønland, og senest denne dag har anmeldt flytningen tiltilflytningskommunen.Udlandstilflyttervalglisten omfatter også de vælgere, der ikke er optaget på16.-dagsvalglisten, og som senest 9 dage før valgdagen, dvs. senest fredagden 29. maj 2009, har fået ophævet værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller har fået dansk indfødsret.Udlandsdanskervalglisten udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysninger-ne i CPR.Skæringsdatoen for den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste eregentlig 7 dage før valgdagen. Da 7.-dagen ved denne afstemning falder påen søndag, rykkes skæringsdatoen frem til den umiddelbart foregående ar-bejdsdag, dvs. 9.-dagen før valgdagen, for så vidt angår den maskinelt ud-skrevne valgliste.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af udlandstilflyttervalglistenskal kommunalbestyrelsen indberette til CPR:1) alle flytninger fra udlandet, Færøerne eller Grønland, som kommunenhar modtaget meddelelse om til og med 9 dage før valgdagen, og hvorflyttedatoen ligger før eller er lig med 9.-dagen før valgdagen,2) meddelelser om ophævelse af værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6, som kommunen har modtaget se-nest 9 dage før valgdagen, samt

3) meddelelser om erhvervelse af dansk indfødsret, som kommunen harmodtaget senest 9 dage før valgdagen.Indberetningerne skal som nævnt skesenest 9 dage før valgdagen,dvs. se-nest fredag den 29. maj 2009. Meddelelser modtaget på 9.-dagen før valgda-gen skal derfor indberettes samme dag. Om kontrol af modtagne meddelelserm.v. henvises til det, der er anført ovenfor i forbindelse med 16.-dagsvalglisten.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne udlandstilflytter-valgliste senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest tirsdag den 2. juni 2009.4.4.3. UdlandsdanskervalglistenUdlandsdanskervalglistener fortegnelsen over folketingsvælgere med valg-ret uanset ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 2, der efter ansøgningog afgørelse herom senest 9 dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 29.maj 2009, er optaget på folketingsvalglisten. Udlandsdanskervalglisten udar-bejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR.Skæringsdatoen for den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste eregentlig 7 dage før valgdagen. Da 7.-dagen ved denne afstemning falder påen søndag, rykkes skæringsdatoen frem til den umiddelbart foregående ar-bejdsdag, dvs. 9.-dagen før valgdagen, for så vidt angår den maskinelt ud-skrevne valgliste.Til brug for den maskinelle udarbejdelse af udlandsdanskervalglisten skalkommunalbestyrelsen indberette til CPR optagelsen på valglisten af vælgere,der har valgret uanset ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, ogsom kommunalbestyrelsen senest 9 dage før valgdagen, dvs. senest fredagden 29. maj 2009, har truffet afgørelse om skal optages på valglisten, ellerfor hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag har modtaget skriftlig ellertelefonisk meddelelse fra Valgnævnet om, at de pågældende er optaget påvalglisten. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattetaf folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (statsansatte, derer beordret til tjeneste uden for riget samt deres ægtefæller, registreredepartnere og samlevere), og som umiddelbart inden udsendelsen til tjenesteuden for riget var bopælsregistreret i CPR med adresse i Grønland, skal dogikke indberettes til CPR. Disse vælgere skal i stedet optages manuelt påvalglisten, jf. nedenfor i afsnit 4.6.2. under punkt C.Indberetningerne skal foretagessenest 9 dage før valgdagen,dvs. senestfredag den 29. maj 2009.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne udlandsdansker-valgliste senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest tirsdag den 2. juni 2009.4.4.4. KøbenhavnervalglistenKøbenhavnervalglisten er den særlige fortegnelse over de personer meddansk indfødsret, der har fast bopæl i et andet EU-land og valgret i Danmarktil Europa-Parlamentet, jf. afsnit 4.1.2., såfremt de har søgt om at blive opta-get på valglisten, og kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune har28

truffet afgørelse herom senest fredag den 22. maj 2009 (16 dage før valgda-gen). Se bekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008. Københavnervalgli-sten udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af den særlige valgliste forKøbenhavns Kommune til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 skalkommunalbestyrelsen i Københavns Kommune senest fredag den 22. maj2009 (16 dage før valgdagen) foretage indberetning til CPR om de afgørel-ser, Københavns Kommune senest denne dag har truffet om optagelse afpersoner med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et andet EU-land og harvalgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.Via CPR kontrolleres, om en vælger, der er optaget på den særlige valgliste iKøbenhavns Kommune, også i medfør af reglerne om udlandsdanskeresvalgret i folketingsvalglovens § 2, jf. § 16, er optaget på valglisten i denkommune, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR (udlands-danskervalglisten). Den særlige valgliste for Københavns Kommune vil der-for blive maskinelt udskrevet af CPR på skæringsdatoen for udskrivelsen afudlandsdanskervalglisten, som ved dette Europa-Parlamentsvalg er fredagden 29. maj 2009 (9.-dagen før valgdagen). Se nærmere afsnit 4.2.2.2.Københavns Kommune modtager den maskinelt udskrevne Københavner-valgliste senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest tirsdag den 2. juni 2009.4.5. Manuel rettelse af valglisten på grund af mangler m.v. vedrørende ind-beretning til CPRHvis det konstateres, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget en indberet-ning til CPR, som kommunalbestyrelsen burde have foretaget senest 16 dagefør afstemningen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009, jf. ovenfor i afsnit4.4.1., skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valgli-sten. Er vælgeren flyttet fra en kommune til en anden, uden at det er registre-ret i CPR, må tilflytningskommunen henvende sig til fraflytningskommunen,så den pågældende vælger kan slettes manuelt af valglisten i fraflytnings-kommunen.Dette gælder også, hvis der kommer oplysninger frem efter fristen for indbe-retning til CPR, men dog senest på valgdagen, der gør, at der nu skal skeindberetning til CPR. Er en flytning til en kommune ikke indberettet til CPRsenest 16 dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 22. maj 2009, f.eks.fordi der ikke er indsendt en erklæring fra vælgerens logivært, som bekræf-ter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v. eller lignende, skal den pågælden-de vælger optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, når logi-værterklæringen m.v. foreligger efter 16.-dagen før valgdagen, dog senest påvalgdagen. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde - medmindre der ertale om tilflytning fra udlandet, Færøerne eller Grønland - underrettes for atkunne slette vælgeren af valglisten dér. Det forudsættes herved, at tilflyt-ningskommunen har modtaget meddelelse om flytningen senest 16 dage førvalgdagen, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med 16 dage før valgda-gen.Hvis kommunalbestyrelsens afgørelse om, at en anmeldt flytning til enkommune ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, ændres af29

kommunalbestyrelsen selv eller af Velfærdsministeriet efter 16.-dagen førvalgdagen, dvs. efter fredag den 22. maj 2009, men dog senest på valgdagen,skal den pågældende vælger optages manuelt på valglisten. Optagelse påvalglisten skal i denne situation ske manuelt, da vælgeren ikke er optaget påden maskinelt udskrevne valgliste over kommunens vælgere. Fraflytnings-kommunen skal i disse tilfælde - medmindre der er tale om tilflytning fraudlandet, Færøerne eller Grønland - underrettes for at kunne slette vælgerenaf valglisten dér. Det forudsættes herved, at tilflytningskommunen har mod-taget meddelelse om flytningen senest 16 dage før valgdagen, og at flytteda-toen ligger før eller er lig med 16.-dagen før valgdagen.Tilsvarende gælder, hvis det efterfølgende konstateres, at en vælger fejlagtigter registreret som forsvunden i CPR på 16.-dagen før valgdagen, jf. afsnit4.2.1.Konstateres det, at en indberetning til CPR, som kommunalbestyrelsen burdehave foretaget senest9 dagefør valgdagen, dvs. senest fredag den 29. maj2009, jf. afsnit 4.2. og 4.3., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgereoptages manuelt på valglisten. Der henvises til det, som er anført ovenfor omindberetninger til CPR, som kommunalbestyrelsen burde have foretaget se-nest 16 dage før valgdagen.4.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt4.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er tilflyttet fraudlandet, Færøerne eller GrønlandFolketingsvælgere, der senest 7 dage før valgdagen, dvs. senest søndag den31. maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønlandog senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, skaloptages på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 1. pkt., sammen-holdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2. Dette gælder, selv om7.-dagen før valgdagen falder på en søndag, jf. folketingsvalglovens § 18,stk. 7, modsætningsvis, som der henvises til i Europa-Parlamentsvalglovens§ 14, stk. 2, 1. pkt. Disse vælgere optages imidlertid kun på den maskineltudskrevne udlandstilflyttervalgliste, hvis de senest 9 dage før valgdagen,dvs. senest fredag den 29. maj 2009, er flyttet til kommunen fra udlandet,Færøerne eller Grønland og senest denne dag har anmeldt flytningen til til-flytningskommunen, jf. afsnit 4.4.2.De folketingsvælgere, der senest søndag den 31. maj 2009 er flyttet til kom-munen fra udlandet, Færøerne eller Grønland og senest denne dag har an-meldt flytningen til tilflytningskommunen, men som ikke er optaget på ud-landstilflyttervalglisten, skal derfor optages manuelt på valglisten.Som følge heraf, skal folketingsvælgere, der1) senest fredag den 29. maj 2009 har anmeldt flytning til kommunen fraudlandet, Færøerne eller Grønland pr. lørdag den 30. maj 2009 eller søn-dag den 31. maj 2009, eller2) lørdag den 30. maj 2009 eller søndag den 31. maj 2009 indgiver anmel-delse om flytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland pr.søndag den 31. maj 2009 eller tidligere,optages manuelt på valglisten.30

De anmeldelser, der er nævnt under 2), kan være indgivet ved nedlæggelseaf anmeldelserne i kommunens postkasse eller ved elektronisk post til kom-munen fredag aften den 29. maj 2009 til og med søndag den 31. maj 2009eller – om lørdagen – være fremkommet pr. post eller eventuelt ved person-lig henvendelse i kommunens folkeregister, såfremt folkeregistret dennelørdag holder åbent for brevstemmeafgivning.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen lørdag den 30. maj 2009afhenter post på posthuset samt lørdag den 30. maj 2009 og søndag den 31.maj 2009 efterser sin postkasse og elektroniske post med henblik på at kon-statere, om der i posten måtte være anmeldelser om tilflytning fra udlandet,Færøerne eller Grønland.Vælgere, der senere end søndag den 31. maj 2009 flytter eller anmelder til-flytning til kommunen, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmere nedenfori afsnit 4.9.4.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der har valgret uan-set ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2Vælgere, der efter folketingsvalglovens § 2 har valgret til Folketinget uansetophold i udlandet, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret iCPR som udrejst, skal optages på valglisten, hvis de har ansøgt om det, ogder er truffet afgørelse herom senest 7 dage før valgdagen, dvs. senest søn-dag den 31. maj 2009. Se folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 2. pkt., som derhenvises til i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder,selv om 7.-dagen før valgdagen falder på en søndag, jf. folketingsvalglovens§ 18, stk. 7, modsætningsvis, som der henvises til i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt.Afgørelser om optagelse på valglisten af ansøgere, der efter folketingsvalg-lovens § 2 har valgret uanset ophold i udlandet, skal indberettes til CPR påsædvanlig måde, medmindre ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens §2, stk. 1 eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, (statsansatte, der er beordret til tjenesteuden for riget og deres ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere) ogumiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var bopælsregistre-ret i CPR med adresse i Grønland, jf. punkt C nedenfor.Optagelsen af ansøgere, der efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2,eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, har valgret uanset ophold i udlandet, sker medvirkning fra afgørelsens dato, men dog ikke før vælgerens registrerede udrej-sedato i CPR. Optagelsen af ansøgere, der efter folketingsvalglovens § 2, stk.3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, har valgret uanset ophold i udlandet, sker medvirkning fra ansøgerens registrerede udrejsedato i CPR. Se § 17, stk. 1 - 3 ibekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på valglisten af perso-ner, der har valgret uanset ophold i udlandet. Optagelse på valglisten i kraftaf kommunalbestyrelsens eller Valgnævnets afgørelse herom vil derfor kunfå betydning for Europa-Parlamentsvalget, hvis vælgerens registrerede ud-rejsedato i CPR ligger forud for eller samtidig med valgdagen.

Indberettes sådanne afgørelser til CPR senest 9 dage før valgdagen, dvs.senest fredag den 29. maj 2009, hvilket er skæringsdagen for den maskineltudskrevne valgliste, jf. afsnit 4.4.3., vil disse vælgere derfor også blive opta-get på den maskinelt udskrevne valgliste på sædvanlig måde.Det indebærer, at de vælgere, der efter folketingsvalglovens § 2 har valgrettil Folketinget uanset ophold i udlandet, og som er nævnt under punkt A – Cog punkt D 2 og 3, skal optages manuelt på valglisten:A) De vælgere med valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, jf. folke-tingsvalglovens § 2, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevetimødekommet lørdag den 30. maj 2009 eller søndag den 31. maj 2009, ogsom flytter til udlandet senest på valgdagen, skal optages manuelt på valgli-sten. Tilsvarende gælder de vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valgli-sten er blevet imødekommet senest fredag den 29. maj 2009, uden at kom-munalbestyrelsen, som den ellers skulle, har nået at indberette disse afgørel-ser til CPR, jf. afsnit 4.5., sidste afsnit.B) De vælgere med valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, jf. folke-tingsvalglovens § 2, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevetimødekommet senest 9 dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 29. maj2009, men som først flytter til udlandetsenere end 9 dage før valgdagen,dog senest på valgdagen,skal optagesmanuelt på udlandsdanskervalglisten(eller forblive optaget på den maskinelt udskrevne 16.-dagsvalgliste).C) De vælgere, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet efterfolketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (statsansatte, der erbeordret til tjeneste uden for riget og deres ægtefæller, registrerede partnereeller samlevere), og som umiddelbart inden udsendelse til tjeneste i udlandetvar bopælsregistreret i CPR med adresse i Grønland, skal optages manuelt påvalglisten, hvis kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet senest 7 dage førvalgdagen, dvs. senest søndag den 31. maj 2009, har truffet afgørelse omoptagelse på valglisten af en sådan vælger, og hvis de pågældende vælgereflytter til udlandet senest på valgdagen. Også vælgere omfattet af punkt C,for hvem der er truffet afgørelse om optagelse 9 dage eller tidligere før valg-dagen, skal optages manuelt på valglisten.Da disse vælgere skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvorde sidst har været bopælsregistreret i CPR, er det kommunalbestyrelsen idenne kommune, der har pligt til at sørge for, at vælgerne optages manueltpå valglisten. Der henvises herved til § 17, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr.605 af 21. juni 2004 om optagelse på valglisten af personer, der har valgretuanset ophold i udlandet.D) For vælgere, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet efterfolketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, ogsom tidligere er optaget på valglisten og nu har søgt omfornyetoptagelse påvalglisteninden2-årsperiodens udløb, gælder følgende:1) Hvis 2-årsperioden udløber på valgdagen søndag den 7. juni 2009 ellersenere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgli-ste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.

2) Hvis 2-årsperioden udløber før valgdagen, og der ikke er truffet afgørelseom fornyet optagelse senest 9 dage før valgdagen, dvs. senest fredag den 29.maj 2009, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevnevalgliste. Er den pågældende optaget på valglisten i medfør af folketings-valglovens§ 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2,skal den på-gældendeoptages manuelt på valglisten.Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges for disse grupper af vælgere, indtil der er truffet afgø-relse, hvis de anmoder om fornyet optagelse inden 2-årsperiodens udløb, jf.folketingsvalglovens § 16, stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes ibero til efter afstemningen.3) Er den pågældende optaget på valglisten i medfør af§ 2, stk. 3, eller § 2,stk. 4, jf. stk. 3(personer, der opholder sig i udlandet og som agter at vendetilbage til landet, inden der er gået to år efter udrejsen, samt deres ægtefæl-ler, registrerede partnere eller samlevere), forlænges 2-årsperioden derimodikke, uanset om der er søgt om fornyet optagelse på valglisten inden udløbetaf 2-årsperioden. Disse vælgere kan kun optages på valglisten på et nytgrundlag, dvs. når enten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet har truffetafgørelse om, at de pågældende er omfattet af en af persongrupperne i folke-tingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2.Hvis 2-årsperioden udløber før valgdagen, kan disse vælgere derfor kunoptages på valglisten, når enten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet hartruffet afgørelse herom senest 7 dage før valgdagen, dvs. senest søndag den31. maj 2009. Er ansøgningen om fornyet optagelse modtaget senest 7 dagefør valgdagen, skal ansøgningen derfor efter omstændighederne straks be-handles, for at der i givet fald kan være truffet en afgørelse om optagelse påvalglisten senest 7 dage før afstemningen med henblik på manuel optagelsepå valglisten.Det skal hertil bemærkes, at fristen for optagelse på den maskinelt udskrevnevalgliste er9dage før valgdagen, dvs. fredag den 29. maj 2009, hvorfor op-tagelse på valglisten skal være indberettet til CPR senest denne dato, hvisvælgeren skal optages på denmaskineltudskrevne valgliste. Ansøgninger,der er modtaget senest fredag den 29. maj 2009, skal derfor så vidt muligtbehandles senest denne dag af hensyn til fristen for den maskinelle optagelsepå udlandsdanskervalglisten.4.6.3. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der får dansk indfødsret,eller som får ophævet deres værgemål med fratagelse af den retlige handle-evne senere end 9 dage før valgdagenPersoner, der får dansk indfødsret senere end 9 dage før valgdagen, dvs.senere end fredag den 29. maj 2009, skal optages manuelt på valglisten, hvisde opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige hand-leevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af denretlige handleevne ophæves senere end 9 dage før valgdagen, dvs. senere endfredag den 29. maj 2009, skal optages manuelt på valglisten, hvis de opfyl-der de øvrige betingelser herfor.

Disse rettelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skalforetages til og med valgdagen for de meddelelser, der modtages i kommu-nen til og med valgdagen.4.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigtDe vælgere, der er nævnt nedenfor under punkt A – E, skal slettes manuelt afvalglisten. Slettelse af valglisten skal i disse tilfælde foretages til og medvalgdagen for de meddelelser, der modtages i kommunen til og med valgda-gen.A) Når tilflytningskommunen henvender sig om manuel optagelse af tilflyt-tende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.5., skal fraflytningskom-munen slette de pågældende vælgere af valglisten manuelt.B) Ved meddelelser om dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelseaf den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af danskindfødsret, som modtages i kommunen senere end 16 dage før valgdagen,dvs. senere end fredag den 22. maj 2009, skal de pågældende vælgere slettesmanuelt af valglisten. Tilsvarende gælder ved fortabelse af statsborgerskab iet af de øvrige EU-lande uden erhvervelse af dansk indfødsret eller statsbor-gerskab i et andet af de øvrige EU-lande.C) Ved meddelelser om fraflytning til udlandet, Færøerne og Grønland, sommodtages i kommunen senere end 16 dage før valgdagen, dvs. senere endfredag den 22. maj 2009, skal de pågældende vælgere slettes manuelt afvalglisten, jf. dog nedenfor.Ved meddelelser om fraflytning skal der kun ske sletning af valglisten, hvisflyttedatoen ligger før eller er lig med valgdagen.En vælger, som har anmeldt flytning til et andet nordisk land, skal dog kunslettes, hvis fraflytningskommunen underrettes om, at den pågældende se-nest på valgdagen er registreret som bosat i tilflytningslandet, jf. CPR-lovens§ 25, stk. 2. Tilsvarende gælder ved fraflytning til Færøerne, jf. CPR-lovens§ 27, stk. 2.En vælger, der flytter til udlandet mellem 16.-dagen og 9.-dagen før valgda-gen, dvs. mellem fredag den 22. maj 2009 og fredag den 29. maj 2009, kanvære maskinelt optaget på både 16.-dagsvalglisten og udlandsdanskervalgli-sten. I en sådan situation skal den pågældende vælger, ligesom andre vælge-re, der flytter til udlandet, slettes af 16.-dagsvalglisten. Om vælgere medvalgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 2,der først flytter til udlandet senere end 9 dage før valgdagen, henvises tilafsnit 4.6.2., under punkt B.D) En vælger med valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, jf. folke-tingsvalglovens § 2, der først bliver optaget på valglisten lørdag den 30. maj2009 og søndag den 31. maj 2009, bliver ikke maskinelt optaget på udlands-danskervalglisten, men skal manuelt optages på valglisten, jf. afsnit 4.6.2.ovenfor under punkt A. Er den pågældende vælger også optaget på den sær-lige valgliste i Københavns Kommune over EU-bosatte personer med dansk34

indfødsret, skal vedkommende slettes af denne særlige valgliste (Københav-nervalglisten), jf. afsnit 4.2.2.2. ovenfor. Sletningen skal ske manuelt, daKøbenhavnervalglisten maskinelt udskrives med samme skæringsdato somudlandsdanskervalglisten.Da disse vælgere skal optages på udlandsdanskervalglisten i den kommune iDanmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, er det kommunal-bestyrelsen i denne kommune, der har pligt til at undersøge, om vedkom-mende tillige er optaget på Københavnervalglisten. Viser det sig, at dette ertilfældet, skal den pågældende kommune rette henvendelse til KøbenhavnsKommune med henblik på, at vedkommende slettes af Københavnervalgli-sten.E) Hvis en person med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i et afde øvrige EU-lande, manuelt skal slettes af valglisten, jf. herom afsnit4.2.2.2., vil Velfærdsministeriet underrette kommunalbestyrelsen herom, se§ 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valgli-sten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er op-taget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune sene-re end 16 dage før valgdagenVælgere, herunder EU-borgere, der er optaget på valglisten, som flytter til enandenkommune senere end 16 dage før valgdagen, dvs. senere end fredagden 22. maj 2009, eller som anmelder flytning senere end denne dato, skalblive ved med at være optaget på valglisten under den hidtidige bopæl i fra-flytningskommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 4, jf. stk. 7, jf. Euro-pa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, og § 14 a, stk. 2.Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skal i overensstemmelse medkommunens almindelige vejledningsforpligtelse udlevere eller sende skrift-lig oplysning til disse vælgere om, at de kan stemme enten ved at møde frempå valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller vedat brevstemme. Samtidig skal kommunalbestyrelsen oplyse vælgerne omsidste frist for brevstemmeafgivning, samt om at brevstemmen skal stiles tilkommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune.Ved flytningerinden for kommunen senere end 16 dage før valgdagen,dvs.senere end fredag den 22. maj 2009, forbliver vælgeren optaget på valglistenunder den tidligere bopæl i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 4,jf. stk. 7, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, og § 14 a, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med kommunens almindeli-ge vejledningsforpligtelse udlevere eller sende skriftlig oplysning til dissevælgere om, at de kan stemme enten ved at møde frem på valgdagen på af-stemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at brevstemme. Samtidigskal kommunalbestyrelsen oplyse vælgerne om sidste frist for brevstemme-afgivning, samt om at brevstemmen skal stiles til kommunalbestyrelsen ikommunen.

4.9. Særligt om tilflytning fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end7 dage før valgdagenVælgere, der flytter eller anmelder flytning til kommunen fra udlandet, Fæ-røerne eller Grønland senere end 7 dage før valgdagen, dvs. senere end søn-dag den 31. maj 2009, kan ikke optages på valglisten.Folketingsvælgere, der er optaget på valglisten under henvisning til deresvalgret uanset deres ophold i udlandet i medfør af folketingsvalglovens § 16,jf. § 2, og som flytter eller anmelder flytning til kommunen fra udlandetsenere end 7 dage før valgdagen, dvs. senere end søndag den 31. maj 2009,skal dog blive ved med at være optaget på valglisten i medfør af folketings-valglovens § 16, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2.4.10. Udsendelse af valgkortSå snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbestyrelsen automatiskvalgkort ud til de vælgere i kommunen, der er optaget på valglisten til Euro-pa-Parlamentsvalget og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted ikommunen, se Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 1, 1. pkt..Bemærk, at der skal udsendes særskilte valgkort for Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgelo-ven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til allekommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledningsombilag 7.Der skal således sendes valgkort til herboende folketingsvælgere samt tilherboende EU-borgere med valgret til Europa-Parlamentet, hvad enten desidstnævnte er optaget automatisk eller efter ansøgning på valglisten.Der skal ikke sendes valgkort til vælgere, der har valgret til Folketinget uan-set ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, og som i forbindelsemed udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, uanset om kommu-nalbestyrelsen eller Valgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valgli-sten. Vælgere, der er registreret under vejkoder højere end 9900, skal hellerikke have tilsendt valgkort. De sidstnævnte skal dog have udleveret et valg-kort, hvis de beder om det, eller sendt et valgkort, hvis de beder om det ogsamtidig angiver en adresse, hvor valgkortet kan sendes til.Der skal heller ikke sendes valgkort til de personer med dansk indfødsret,der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande, og som Københavns Kommu-ne har optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget (Københavnervalg-listen), jf. afsnit 4.2.2.2.Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de maskinelt udarbejdedevalglister og dermed på grundlag af kommunernes indberetninger til CPR, jf.afsnit 4.4. ovenfor.Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummerpå valglisten samt afstemningsstedets beliggenhed og, på hvilken dag og påhvilket tidspunkt afstemningen finder sted, jf. Europa-Parlamentsvalglovens36

§ 15, stk. 1, 2. pkt. Hvis de maskinelt udskrevne valgkort ikke indeholder denævnte oplysninger, f.eks. fordi ændringerne i afstemningsområderne ellerafstemningsstederne er indberettet for sent, jf. afsnit 4.3. ovenfor, må demanglende oplysninger påføres valgkortene manuelt.Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling afvalglister og valgkort m.v., skal kommunalbestyrelsen senest 8 dage førvalgdagen, dvs. senest lørdag den 30. maj 2009, have modtaget de valgkort,der udskrives efter16.-dagsvalglisten.Kommunalbestyrelsen skalsenest 7 dage før valgdagen,dvs. senest søndagden 31. maj 2009, aflevere alle valgkort, der udskrives efter 16.-dagsvalglisten, til postbesørgelse, for at disse kan være modtaget af vælgernesenest 5 dage før valgdagen, dvs. senest tirsdag den 2. juni 2009.For at sikre hurtig udbringning opfordres kommunalbestyrelsen til at oriente-re postvæsenet om udsendelsen i god tid inden afleveringen til postbesørgel-se.Det anbefales endvidere, at kommunalbestyrelsen har fjernet valgkort vedrø-rende personer, for hvem der senere end 16 dage før valgdagen er modtagetmeddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistetderes valgret (fraflytning til udlandet, Færøerne eller Grønland, iværksættel-se af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-vens § 6, fortabelse af statsborgerskab i et af de øvrige EU-lande uden er-hvervelse af dansk indfødsret eller statsborgerskab i et andet af de øvrigeEU-lande, eller fortabelse af dansk indfødsret), inden valgkortene afleverestil postvæsenet.Kommunalbestyrelsen kan i stedet aftale med kommunens databehandler, atdatabehandleren afleverer valgkortene direkte til postbesørgelse (som B-post). I så fald anbefales det, at kommunalbestyrelsen aftaler med kommu-nens databehandler, at sidstnævnte orienterer postvæsenet om udsendelsen igod tid før afleveringen til postbesørgelse.Valgkort, der udskrives efterudlandstilflyttervalglisten,skal ifølge den tids-plan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling af valglister ogvalgkort m.v., afleveres til postbesørgelse direkte fra kommunens databe-handler 6 dage før valgdagen, dvs. mandag den 1. juni 2009, for at vælgernekan have modtaget valgkortene 5 dage før valgdagen. Disse valgkort skalderfor sendes som A-post.Kommunalbestyrelsen sender valgkort til vælgere, derikke er omfattetaf denmaskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manueltpå valglisten af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 4.5. og 4.6., hvis kommunensenest dagen før valgdagen har haft de oplysninger, der fører til optagelse påvalglisten. Der udsendes dog ikke valgkort til de vælgere, der er nævnt iafsnit 4.6.2., dvs. vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, der manueltoptages på valglisten.Tilflytningskommunen skal sende nyt valgkort til vælgere, derer omfattetafden maskinelle udskrivning af valglister og valgkort i fraflytningskommu-37

nen, men som skal optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, jf.afsnit 4.5. ovenfor. Med valgkortene skal der følge en meddelelse om, at detnye valgkort træder i stedet for det tidligere tilsendte.4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglisterSenest 10 dage før valgdagen, dvs. senest torsdag den 28. maj 2009, be-kendtgør Velfærdsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendtvalgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valg-kort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes overfor kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 21, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal straks behandle indsigelser om valgkort samt igivet fald rette fejlene ved at udfærdige nye valgkort og rette i valglisten, jf.princippet i folketingsvalglovens § 22, stk. 1.Rettelser i valglisten kan foretages til og med valgdagen. Det er derfor nød-vendigt, at der på valgdagen i hele det tidsrum, hvor der kan stemmes (kl. 9-20) er personale til stede i kommunerne, der kan tage stilling til de indsigel-ser, der måtte blive fremsat.For at sikre, at kommunerne kan komme i kontakt med hinanden i hele dettidsrum, hvor der kan stemmes, kan kommunen f.eks. på valgdagen på sinhjemmeside offentliggøre det telefonnummer, som kommunen kan kontaktespå i hele det nævnte tidsrum.Indfødsretskontoret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationkan kontaktes telefonisk i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl.9-20), for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål om en persons danske ind-fødsret.4.12. Elektronisk valglisteVed en lovændring i 2005 er der givet mulighed for, at kommunalbestyrel-sen kan beslutte at anvende en elektronisk valgliste for et, flere eller alleafstemningsområder i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14,stk. 1, 2. pkt.. Det er frivilligt, om en kommune vil anvende elektroniskevalglister. Det er i givet fald kommunalbestyrelsen selv, der skal betale denødvendige merudgifter, hvis den beslutter at anvende en elektronisk valgli-ste.Den elektroniske valgliste skal indeholde de samme oplysninger som valgli-ster på papir efter den gældende lovgivning og skal rettes og afmærkes samtpåføres bemærkninger efter de gældende regler herom. Den elektroniskevalgliste kan anvendes til alle de opgaver, som en valgliste i papirudgavebruges til efter gældende lovgivning ved afholdelse af valg. Forskellen vilderfor alene bestå i, at valglisten som udgangspunkt ikke skal foreligge påpapir, men alene i elektronisk form, og i, at rettelser og afmærkning af valg-lister sker elektronisk, ligesom eventuelle bemærkninger påføres valglistenelektronisk. Af sikkerhedshensyn (systemnedbrud m.v.) skal kommunen til

enhver tid kunne udskrive en papirudgave af valglisten for hvert afstem-ningsområde med de oplysninger, der kræves efter den gældende lovgivning.Den elektroniske valgliste skal ligesom valglisterne på papir udarbejdes pågrundlag af oplysningerne i CPR.Selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at anvende en elektronisk valgli-ste, skal valgkortene stadig sendes ud til vælgerne på papir, jf. afsnit 4.10.Valgkortene skal indeholde de oplysninger, der kræves efter den gældendelovgivning, se afsnit 4.10. ovenfor, og kan herudover forsynes med en streg-kode for at gøre det nemmere på valgdagen at registrere på den elektroniskevalgliste, at den pågældende vælger har afgivet stemme.Der skal udarbejdes en elektronisk valgliste for hvert af de afstemningsom-råder i kommunen, hvor der efter kommunalbestyrelsens beslutning skalanvendes elektronisk valgliste. I modsætning til afstemningsområder, hvorder alene anvendes valgliste i papirform, skal der derimod ikke udarbejdesen særskilt valgliste for hvert valgbord i tilfælde, hvor der er flere valgbordepå afstemningsstedet. Den elektroniske valgliste er fælles for alle valgborde.En vælger, der bliver afmærket på den elektroniske valgliste ved et valgbord,bliver derfor automatisk også afmærket på den elektroniske valgliste veddet/de øvrige valgbord/e. Vælgeren skal derfor ikke som ved en papirvalgli-ste henvende sig ved et bestemt valgbord, men kan gå hen til det bord, hvorkøen er kortest.Den elektroniske valgliste kan godt indeholde flere oplysninger eller vareta-ge andre funktioner end de, der er nævnt i valglovgivningen (se f.eks. afsnit8.7.3. om brevstemmeafmærkning). Omvendt kan kommunalbestyrelsenbeslutte, at den elektroniske valgliste kun skal bruges til nogle af de opgaver,der har med valglister at gøre. F.eks. kan kommunalbestyrelsen beslutte atanvende en papirbaseret valgliste til manuelle rettelser og kontrol af brev-stemmer og kun anvende en elektronisk valgliste til at kontrollere de frem-mødte vælgere på valgdagen. Det forudsætter dog, at de ændringer, der ersket i valglisten som følge af den hidtidige anvendelse af den papirbaseredevalgliste, siden er tastet korrekt ind på den elektroniske valgliste. Omvendtvil der heller ikke være noget i vejen for, at kommunalbestyrelsen beslutterat anvende en elektronisk valgliste til rettelser og gennemgang af brevstem-mer og en papirbaseret valgliste til at kontrollere de fremmødte vælgere,forudsat at den papirbaserede valgliste først skrives ud, efter at den elektro-niske valgliste er brugt til de nævnte opgaver.Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og KMD A/S eller en andendataleverandør skal som databehandler træffe de nødvendige tekniske ogorganisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligteller ulovligt bliver ødelagt, mistes eller forringes, samt mod, at uvedkom-mende får kendskab til oplysningerne, at oplysningerne misbruges eller iøvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og be-kendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikkerheds-foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for denoffentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), der er udstedt i medføraf persondatalovens § 41, stk. 5.

Beslutter kommunalbestyrelsen at bruge en elektronisk valgliste, skal dentræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at valgstyrerne ved gen-nemgangen af brevstemmerne og valglisteførerne ved kontrollen af defremmødte vælgere på valgdagen hurtigt går over til at registrere manuelt påen papirudgave af valglisten, hvis systemet bryder sammen, der sker strøm-svigt eller lignende. På samme måde skal kommunalbestyrelsen have truffetde nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de manuelle registreringerefterfølgende bliver tastet ind i den elektroniske valgliste, når det elektroni-ske system er kommet op at køre igen efter et systemnedbrud m.v. I sådannetilfælde er det både den elektroniske og den manuelle valgliste, der skal de-strueres, når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har afgjort even-tuelle klager over valget, jf. nedenfor afsnit 10.

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede væl-gere5.1. ValgbestyrelserReglerne om valg af valgbestyrelser findes i Europa-Parlamentsvalglovens §16, stk. 1, der henviser til reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget.For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. Dette gælder, uanset omopstillingskredsen består af flere (dele af) kommuner. I kommuner med flereopstillingskredse vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillings-kredse i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1. Landets inddeling iopstillingskredse er fastlagt i valgkredsfortegnelsen, der er et bilag til folke-tingsvalgloven. Valgkredsfortegnelsen indeholder en angivelse af, hvilkeneller hvilke kommuner der helt eller delvis indgår i opstillingskredsen.Bemærk, at der skal vælges særskilte valgbestyrelser til Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgelo-ven. Der er intet til hinder for, at personer, der er medlemmer af valgbesty-relsen til folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven i de enkelte op-stillingskredse, tillige er medlemmer af valgbestyrelsen i samme opstillings-kreds til Europa-Parlamentsvalget. Der henvises nærmere til Velfærdsmini-steriets brev af 27. november 2008 til alle kommunalbestyrelser. Brevet er,dog uden bilag, vedhæftet denne vejledning sombilag 7.Indgår flere kommuner helt eller delvis i opstillingskredsen, udføres de fæl-les funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet somkredskommune, jf. folketingsvalglovens § 8, stk. 4. Valgkredsfortegnelsenindeholder en angivelse af, hvilken af kommunerne i opstillingskredsen derer kredskommune.Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandtdens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af valgbestyrelsen. Hvisopstillingskredsen alene består af én kommune, er borgmesteren født for-mand for valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styre-form med delt administrativ ledelse, se §§ 64 og 64 a i lov om kommunernesstyrelse (lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008), kan kommunalbesty-relsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem40

eller en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren, se folketings-valglovens § 23, stk. 3.Indgår flere kommuner helt eller delvis i opstillingskredsen, vælger hverkommunalbestyrelse i de kommuner, der helt eller delvis indgår i opstil-lingskredsen, et nærmere fastlagt antal medlemmer til valgbestyrelsen blandtkommunalbestyrelsens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af valg-bestyrelsen. Borgmesteren i kredskommunen er født formand for valgbesty-relsen.Valgbestyrelsens næstformand vælges af kommunalbestyrelsen (i kreds-kommunen) blandt (kreds)kommunens medlemmer af valgbestyrelsen.Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmerog stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand, her-under for valg af valgbestyrelsen m.v. for opstillingskredse, der består afflere kommuner, henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, jf.folketingsvalglovens §§ 23-26.Valgbestyrelsen skal ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, væl-ges senest 4 uger før valgdagen, dvs. senest søndag den 10. maj 2009. Med-lemmer til valgbestyrelsen kan dog godt være valgt allerede på et tidligeretidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.Bliver et medlem af kommunalbestyrelsen, der er valgt som medlem af envalgbestyrelse, forhindret i at varetage hvervet som medlem af valgbestyrel-sen, indtræder det medlem af kommunalbestyrelsen, der efter folketingsvalg-lovens regler er udpeget som stedfortræder for vedkommende, i valgbesty-relsen, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 3.Medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er opstillet som kandidater til Eu-ropa-Parlamentsvalget, kan ikke vælges som medlemmer eller stedfortræde-re til valgbestyrelsen, se Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 2.Efter almindelige retsgrundsætninger om generel inhabilitet kan et medlemaf kommunalbestyrelsen, der lever i ægteskab eller fast samlivsforhold meden kandidat til Europa-Parlamentsvalget, ikke vælges som medlem ellerstedfortræder til valgbestyrelsen.Om valgbestyrelsens opgaver, se oversigten i afsnit 2.2. Der henvises endvi-dere til Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1, samt til folketingsvalglo-vens § 23, stk. 2, og § 28, stk. 3, med de ændringer, der følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1.Valgbestyrelsen forestår ved dette Europa-Parlamentsvalg fintællingen. Dastemmeoptællingen ved dette Europa-Parlamentsvalg finder sted på valgda-gen, forestår valgbestyrelsen ved dette Europa-Parlamentsvalg ikke denneførste stemmeoptælling.Om formanden for valgbestyrelsens opgaver, se folketingsvalglovens § 28,stk. 1 og 2, § 70, § 71 og § 74, stk. 3, samt Europa-Parlamentsvalglovens §30, stk. 4. Om valgbestyrelsens valgbog, se afsnit 9.8. nedenfor.

5.2. ValgstyrereReglerne om valg af valgstyrere m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens§ 16, stk. 1, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde mindst 5 oghøjst 9 valgstyrere til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemme-optælling på afstemningsstedet, se folketingsvalglovens § 29, stk. 1. Valgsty-rene vælges i passende tid før valgdagen.Bemærk, at der skal vælges valgstyrere til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Derer intet til hinder for at vælge samme person som valgstyrer til både Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, idetdet dog skal bemærkes, at der vil være et øget behov for valgstyrere somfølge af den samtidige afholdelse af begge afstemninger. Der henvises nær-mere til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til alle kommunal-bestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledning sombilag8.Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der bori kommunen, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 2.Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for disse forhvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg underét, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 4.Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer, jf. folke-tingsvalglovens § 31, stk. 1.Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen,kan godt vælges til valgstyrer.En kandidat til valget kan godt vælges til valgstyrer, se folketingsvalglovens§ 29, stk. 3. En kandidat til valget må dog ikke deltage i optællingen af, hvormange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstil-let for, eller i opgørelsen af, hvordan de afgivne stemmer for den pågælden-de kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat oglistestemmer, se Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, samt afsnit 9.1.nedenfor. Kandidater til valget må heller ikke yde hjælp til stemmeafgivnin-gen på valgdagen som valgstyrer, se Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk.3. På samme måde må en kandidat til valget ikke yde hjælp til stemmeafgiv-ningen som stemmemodtager ved brevstemmeafgivningen, se Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5. En kandidat til valget må derimod godtyde hjælp ved stemmeafgivningen, hvis kandidaten udpeges af vælgerensom personlig hjælper, jf. folketingsvalglovens §§ 49, stk. 2, 2. pkt., og 64,stk. 4, 2. pkt., jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 6.Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs§ 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, hvis der er enighed ikommunalbestyrelsen om, hvem der skal udpeges til valgstyrere og formændfor valgstyrerne.

Om valgstyrernes opgaver se folketingsvalglovens §§ 46-52, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, folketingsvalglovens §§ 65 og 66, jf. Eu-ropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, og folketingsvalglovens § 68, § 69,stk. 3, og § 70, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2. Om valgstyrer-nes afstemningsbog se afsnit 9.5. nedenfor.Valgstyrerne har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindrede har forfald (er lovligt forhindret). Har en valgstyrer forfald, udpeger dengruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valg-styrer, jf. folketingsvalglovens § 31, stk. 2.Er der uenighed om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøresspørgsmålet af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det erforudsat i valgloven, at valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder repræ-senterer flere grupper i kommunalbestyrelsen.5.3. Tilforordnede vælgereReglerne om valg af tilforordnede vælgere findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til folketingsvalglovens kapi-tel 5.Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at hjælpe tilved valget. De tilforordnede vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt devælgere, der bor i kommunen, se folketingsvalglovens § 30, stk. 1. De tilfor-ordnede vælgere vælges i passende tid forud for valgdagen.Bemærk, at der skal vælges tilforordnede vælgere til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Derer intet til hinder for at vælge samme person som tilforordnet vælger til bådeEuropa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgelo-ven, idet det dog skal bemærkes, at der vil være et øget behov for tilforord-nede vælgere som følge af den samtidige afholdelse af begge afstemninger.Der henvises nærmere til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 tilalle kommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vej-ledning sombilag 7.Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger, jf.folketingsvalglovens § 31, stk. 1.Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen,kan godt vælges til tilforordnet vælger.En kandidat til valget kan godt vælges til tilforordnet vælger, se folketings-valglovens § 30, stk. 2. Kandidater til valget kan dog ikke udpeges til at va-retage hverv som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning i forskelligeboliger og boformer efter lov om social service og boliglovgivningen, f.eks.på plejehjem m.v. og i ældreboliger, samt i vælgerens hjem, se nærmereafsnit 8.4.2. nedenfor. Kandidater til valget må heller ikke deltage i optællin-gen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, de er opstil-let for, eller i opgørelsen af, hvordan de afgivne stemmer for den pågælden-de kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat oglistestemmer, se Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, samt afsnit 9.1.nedenfor. Kandidater til valget må heller ikke yde hjælp til stemmeafgivnin-43

gen på valgdagen som tilforordnet vælger, se Europa-Parlamentsvalglovens§ 25, stk. 3. På samme måde må en kandidat til valget ikke yde hjælp tilstemmeafgivningen som stemmemodtager ved brevstemmeafgivningen, seEuropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5. En kandidat til valget må derimodgodt yde hjælp ved stemmeafgivningen, hvis kandidaten udpeges af vælge-ren som personlig hjælper, jf. folketingsvalglovens §§ 49, stk. 2, 2. pkt., og64, stk. 4, 2. pkt., jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk.6.De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindrede udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. omvalg af valgstyrere ved forholdstalsvalg.Velfærdsministeriethenstiller,at kommunalbestyrelsen tager særligt hensyntil de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunal-bestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere.Er der uenighed om, hvor de enkelte tilforordnede vælgere skal gøre tjeneste,afgøres spørgsmålet af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørel-se. Det er forudsat i valgloven, at de tilforordnede vælgere på de enkelteafstemningssteder repræsenterer flere grupper i kommunalbestyrelsen.De tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem,medmindre de har forfald (er lovligt forhindret). Har en tilforordnet vælgerforfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget denpågældende, en ny tilforordnet vælger, jf. folketingsvalglovens § 31, stk. 2.De tilforordnede vælgere skal hjælpe valgstyrerne med deres opgaver påvalgdagen, herunder stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Valgbestyrel-sen kan beslutte, at tilforordnede vælgere også skal medvirke ved fintællin-gen.Tilforordnede vælgere skal endvidere være stemmemodtagere ved afgivningaf brevstemmer i visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.Efter folketingsvalglovens § 55, stk. 2, jf, Europa-Parlamentsvalglovens §26, stk. 6, afgives brevstemmer de nævnte steder til to stemmemodtagere,der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kandog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt per-sonale ansat i kommunens forvaltning. Se nærmere afsnit 8.4.2 nedenfor.Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer sombrevstemmemodtagere, også skal medvirke ved afstemningen på valgdagenm.v.5.4. DiæterReglerne om diæter m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2,der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere fårdiæter for deres virksomhed i forbindelse med afstemningen, se folketings-valglovens § 31, stk. 3.

Diæterne gives efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Der gives ikkediæter til en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner medmagistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommu-ner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelses-loven. De øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer har krav på diæter, selvom de også får fast vederlag m.v. for hvervet som medlem af kommunalbe-styrelsen, se vejledning nr. 9 af 9. februar 2007 om vederlag, diæter, pensionm.v. for varetagelsen af kommunale hverv, kapitel 2, afsnit 2.1.1.1., pkt. bog f, vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og f.Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der gives efter den kommuna-le styrelseslov. Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør i2007-niveau 365 kr. pr. dag. Dette beløb forhøjes hvert år den 1. januar,første gang den 1. januar 2008, med 5 kr. I 2009 udgør diætbeløbet således375 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dogdet dobbelte af det for det pågældende år gældende diætbeløb, dvs. 750 kro-ner pr. dag. Se § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.Efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 om kilde-skat, § 18, nr. 4, er diæter til valgstyrere og tilforordnede ikke A-indkomst.Der skal derfor ikke tilbageholdes kildeskat.Folketingsvalglovens diætbestemmelse medfører ikke en indskrænkning iretten til godtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter den kom-munale styrelseslovs §§ 16 og 16 a. For eventuelle kommunalbestyrelses-medlemmers vedkommende betyder det, at bl.a. befordringsgodtgørelse erobligatorisk, jf. styrelseslovens § 16, stk. 10. For ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende kan kommunalbestyrelsenbeslutte at yde godtgørelse, jf. styrelseslovens § 16 a, stk. 7. Eventuel ydelseaf kørselsgodtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer forudsættersåledes en beslutning fra kommunalbestyrelsen.

6. Kandidatlister, stemmesedler og opslag m.v.6.1. Kandidatlister m.v.Reglerne om hvilke partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 10:”§10.Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgda-gen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagenfortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg tilEuropa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og somseks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage iEuropa-Parlamentsvalg.Stk. 2.Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye partier,der er anmeldt for velfærdsministeren efter reglerne i § 11.”Nye partier, der senest kl. 12 8 uger før valgdagen, dvs. senest søndag den12. april 2009 kl. 12, er anmeldt for Velfærdsministeriet, har ret til at deltage45

i Europa-Parlamentsvalg. Med anmeldelsen skal på en Valgnævnet godkendtformular følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. afsamtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, dvs. 69.188vælgere (2 pct. af 3.459.420). Se nærmere Europa-Parlamentsvalglovens §11.De partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstillekandidater til Europa-Parlamentsvalg. Kandidaterne opføres på en kandidat-liste, se nærmere Europa-Parlamentsvalglovens § 18. Der kan således ikkeopstilles kandidater uden for partierne.Kandidatlister og anmeldelser om valgforbund indleveres til Velfærdsmini-steriet, se Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, og § 21. Kandidatlisterkan tidligst indleveres seks uger før valgdagen, dvs. tidligst søndag den 26.april 2009 ved det kommende valg til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009,og skal senest indleveres kl. 12 fire uger før valgdagen, dvs. senest søndagden 10. maj 2009 kl. 12. Denne frist er også sidste frist for indlevering afanmeldelser om valgforbund.Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de øn-skes anført på stemmesedlen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 4.Velfærdsministeriet undersøger, om de rettidigt indleverede kandidatlisterkan godkendes, samt om kandidaterne kan godkendes eller skal slettes afkandidatlisterne, se nærmere Europa-Parlamentsvalglovens §§ 19-23 a. Vel-færdsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er god-kendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidat-listerne der har indgået valgforbund, se Europa-Parlamentsvalglovens § 24,stk. 1. Velfærdsministeriet sender disse oplysninger til valgbestyrelsernesammen med oplysninger om navnene på de opstillede kandidater, og i hvil-ken rækkefølge kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlen, se Euro-pa-Parlamentsvalglovens § 24, stk. 2. Velfærdsministeriet vil sende dennemeddelelse til valgbestyrelserne senest tre uger før valgdagen, dvs. senestsøndag den 17. maj 2009.Velfærdsministeriet sender endvidere senest tre uger før valgdagen, dvs.senest søndag den 17. maj 2009, fortegnelser over de opstillede kandidatli-ster, de opstillede kandidater og de anmeldte valgforbund til kommunalbe-styrelserne m.fl. til brug ved brevstemmeafgivningen.6.2. Stemmesedler og opslag6.2.1. StemmesedlerValgbestyrelsen sørger for at få fremstillet stemmesedler til valget til Euro-pa-Parlamentet.Bemærk, at der skal fremstilles særskilte stemmesedler til folkeafstemningenom ændring af tronfølgeloven.Som ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 vil Velfærdsministeriet sendevalgbestyrelserne en CD-rom med en PDF-fil og en EPS-fil med stemmesed-len og med det opslag, der skal være i stemmelokalerne, jf. afsnit 6.2., tilbrug for valgbestyrelsernes fremstilling af stemmesedler og opslag. Valgbe-46

styrelserne kan forvente at modtage den nævnte CD-rom i løbet af uge 21,dvs. senest fredag den 22. maj 2009.Reglerne om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg er fastsat ibekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brug ved valgaf medlemmer til Europa-Parlamentet, der er gengivet sombilag 3til dennevejledning.Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning kan valgbestyrelsenrent praktisk holde sig til den CD-rom, som Velfærdsministeriet som nævntovenfor vil sende ud i løbet af i uge 21.Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal stemmesedlerne være af hvidt karton ellersvært papir med en gramvægt på mindst 120 g/m2. Minimumskravet tilstemmesedlens gramvægt er ved den senest udstedte bekendtgørelse sat nedfra 125 g/m2 til 120 g/m2. Valgbestyrelsen kan vælge at bruge en sværerekvalitet, f.eks. med en gramvægt på 140 g/m2. Stemmesedlerne skal kunnefoldes sammen ved to anbragte knæk, så de kan lægges ned i stemmekassenaf vælgerne, uden at nogen kan se, hvad der er stemt.Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler er af-leveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse,jf. princippet i folketingsvalglovens § 44.6.2.2. OpslagValgbestyrelsen sørger for at få fremstillet de opslag, der skal være i stem-melokalerne til Europa-Parlamentsvalget. Opslagene skal indeholde allekandidatlisters navne og bogstavbetegnelse samt alle kandidaters navne i denrækkefølge, som de er anført i på stemmesedlerne. Opslagene skal endvidereindeholde oplysning om de anmeldte valgforbund. Se Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1, og folketingsvalglovens § 45, stk. 3, jf.Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.Bemærk, at der skal fremstilles særskilte opslag til folkeafstemningen omændring af tronfølgeloven.Som ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 vil Velfærdsministeriet sendevalgbestyrelserne en CD-rom med en PDF-fil og en EPS-fil med opslaget, jf.afsnit 6.2. ovenfor. Valgbestyrelserne kan forvente at modtage den nævnteCD-rom i løbet af uge 21, dvs. senest fredag den 22. maj 2009.Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal opslag er afleveret tilkommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse, jf. princip-pet i folketingsvalglovens § 44.6.2.3. Fejl i stemmesedler og opslagValgbestyrelsen skal inden afstemningen sikre sig, at der ikke er fejl i defremstillede stemmesedler og opslag. Er der fejl i de fremstillede stemme-sedler og opslag, skal valgbestyrelsen sørge for at få fremstillet nye stemme-sedler og opslag, hvor fejlen er rettet. Dette skal ske tids nok til, at de nyestemmesedler og opslag kan anvendes, når afstemningen går i gang på valg-dagen.47

Er det ikke muligt at få fremstillet nye stemmesedler og opslag tids nok til, atdisse kan anvendes, når afstemningen går i gang på valgdagen, skal valgbe-styrelsen, uden at afbryde afstemningen, straks orientere Velfærdsministerietfor at drøfte, hvordan fejlen kan afhjælpes.6.2.4. Afdøde kandidaterEuropa-Parlamentsvalgloven indeholder ikke udtrykkelige regler om, hvadder skal ske, hvis en kandidat til Europa-Parlamentsvalget dør inden valget.Velfærdsministeriet vil i givet fald give valgbestyrelserne besked om, hvor-ledes valgbestyrelserne skal forholde sig, herunder om valgbestyrelserne skalsørge for, at stemmesedlen ændres eller fremstilles på ny, således at denafdøde kandidat ikke medtages, eller, hvis dette ikke er muligt, at vælgernefår kendskab til dødsfaldet på anden måde.I sidstnævnte tilfælde vil den relevante oplysning af vælgerne kunne ske vedopslag i stemmerum og stemmelokaler. Opslagene skal udformes neutralt,f.eks. som en meddelelse om, at kandidat NN med angivelse af den kandidat-liste, kandidaten opstiller for, er afgået ved døden. Det er i givet fald valgbe-styrelsen, der sørger for at få fremstillet opslagene, og kommunalbestyrelsen,der sørger for at få sat opslagene op.6.3. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.Om partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælder reg-lerne i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008),hvorefter det er vejbestyrelsen, der giver tilladelse til varig eller midlertidiganbringelse af bl.a. skilte, se § 102 i lov om offentlige veje. Justitsministeri-ets bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 som ændret ved bekendtgø-relse nr. 828 af 25. november 1998 om valgagitation fastsætter på sammemåde, at opslag af plakater o.lign. til valgagitation på eller ud til offentliggade, vej eller plads kun må ske, hvis ejeren har givet skriftlig tilladelse tildet.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilkevilkår den kan give tilladelse til opslag af plakater på kommunens veje eftervejloven og den nævnte bekendtgørelse om valgagitation, skal træffes ioverensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelig-hed i forvaltningen.En kommunalbestyrelse kan f.eks. ikke beslutte, at der slet ikke må hængesvalgplakater op på kommunens vejarealer. Kommunalbestyrelsen kan hellerikke i øvrigt følge en praksis, der fører til, at valgplakater ikke kan sættes oppå kommunevejene, eller at valgplakater kun kan hænges op på veje, hvorman må regne med, at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Regler ellerretningslinjer for plakatopsætning skal endvidere administreres på sammemåde over for alle partier m.v., der deltager i valget.Om forbuddet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umid-delbar tilknytning hertil, se afsnit 7.5. nedenfor.Det er kommunalbestyrelsen, der som ejer eller eventuelt bruger af den ma-trikel, hvor bygningen med stemmelokalerne er beliggende, kan beslutte, om48

7. Afstemning på valgdagenIfølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemningen påvalgdagen sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med deafvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partier-ne.Bemyndigelsen for velfærdsministeren til at fastsætte regler om, at vælgere,der har valgret efter denne lovs § 3, stk. 1, nr. 2 (personer med dansk ind-fødsret, der bor i et andet EU-land), ikke kan afgive stemme ved personligtfremmødepåafstemningsstedetpåvalgdagen,seEuropa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2, er ikke udnyttet. Enhver vælger til Euro-pa-Parlamentsvalget, også personer med dansk indfødsret, der bor i et andetEU-land, kan således afgive stemme ved personligt fremmøde på afstem-ningsstedet på valgdagen.Afstemningen foregår på ét afstemningsted i hvert afstemningsområde.Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og sålænge der endnu derefter møder vælgere op for at stemme. Afstemningensluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, selvom de opfordrestil det, jf. folketingsvalglovens § 46, stk. 1.Ingen vælger må således nægtes adgang til at stemme – heller ikke efter kl.20 – hvis vælgeren er mødt op for at stemme, inden afstemningen rent fak-tisk er sluttet. Det gælder også, hvis vælgeren er mødt op for at stemme efterkl. 20, men inden afstemningen rent faktisk er afsluttet.Bemærk, at Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven skal gennemføres som to adskilte afstemninger med særskiltevalgborde og stemmekasser og så vidt muligt med særskilte stemmerum og iadskilte lokaler. Det skal ved tydelig skiltning markeres, hvilke lokaler,valgborde, stemmerum og stemmekasser der vedrører Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgelo-ven. Der henvises til Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 til allekommunalbestyrelser. Brevet er, dog uden bilag, vedhæftet denne vejledningsombilag 7.Som anført i Velfærdsministeriets brev af 27. november 2008 vil der dogkunne benyttes fælles stemmerum, hvis anvendelse af særskilte stemmerumikke er mulig, og det i øvrigt sikres, at de to valghandlinger gennemføressærskilt.I tilfælde, hvor de fysiske forhold således udelukker, at der kan benyttessærskilte stemmerum til hver afstemning, vil der endvidere i princippet ikkevære noget i vejen for, at en vælger får udleveret begge stemmesedler, indenvælgeren foretager stemmeafgivningen vedrørende begge valghandlingersamtidig i stemmerummet. I så fald skal kommunalbestyrelsen dog sørge for,at vælgeren ved tydelig skiltning bliver behørigt vejledt om den valgte pro-49

cedure. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at vejlede vælge-ren om vigtigheden af at beholde sin stemmeseddel, indtil man går ind istemmerummet, og om vigtigheden af ikke at stemme, før man er inde istemmerummet. Endvidere skal kommunalbestyrelsen ved skiltning og ud-formning af stemmekasser samt ved indskærpelse over for de valgtilforord-nede om vigtigheden af, at de holder nøje øje med, at vælgerne læggerstemmesedlerne i de rigtige stemmekasser, sikre sig, at stemmesedlerne hav-ner i de respektive stemmekasser, der hører til de to forskellige valghandlin-ger.7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningenKommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt det nød-vendige antal stemmerum og stemmekasser, jf. folketingsvalglovens § 45,stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt sørge for, at der er truffet de nød-vendige forberedelser til afstemningen på hvert afstemningssted, jf. folke-tingsvalglovens § 45, stk. 4. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skalsørge for det nødvendige antal valgborde m.v. med den nødvendige beman-ding. Loven indeholder ikke nærmere regler om, hvor mange valgborde,stemmerum og stemmekasser der skal være på de enkelte afstemningsstederi forhold til antallet af vælgere ved afstemningsstederne. Dette spørgsmålafgøres af kommunalbestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg med,hvad der må anses for nødvendigt på de enkelte afstemningssteder, og hvadder må anses for muligt under hensyn til de pladsmæssige forhold og antalletaf tilforordnede vælgere, der vil kunne udpeges. Det vil dog være hensigts-mæssigt at prøve at undgå, at der er mere end 1.500 vælgere pr. bord (valgli-ste), da dette normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkter underafstemningen.Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som fastsat i folketings-valglovens § 45, stk. 2. Der skal bl.a. være det nødvendige udstyr i hvertstemmerum for, at vælgerne kan afgive deres stemme (skriveplade, blyanteller andet egnet skriveredskab).På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal der være indrettet etstemmerum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig.Stemmerummet skal have plads til, at der ud over vælgeren kan opholde sigto valgstyrere eller tilforordnede vælgere, eller en valgstyrer/tilforordnetvælger og en personligt udpeget hjælper, når en vælger har brug for hjælp tilat afgive sin stemme, se nedenfor i afsnit 7.3. Det særlige stemmerum skal såvidt muligt være stort nok til, at det ud over to hjælpere kan benyttes af envælger i kørestol.Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler, der skal brugesunder afstemningen, skal kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, atlokalerne og stemmerummene så vidt muligt skal være tilgængelige for kø-restolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede. Kommunalbestyrelsenkan af Statens Byggeforskningsinstitut få rådgivning om den fysiske indret-ning af stemmelokalerne og om, hvilke mål et stemmerum skal have, for atdet også vil kunne benyttes af kørestolsbrugere. Statens Byggeforskningsin-stitut kan kontaktes på tlf.nr. 45 86 55 33. Se også instituttets hjemmeside,der findes på adressen: www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver alle kandidatlisters nav-ne og bogstavbetegnelse samt alle kandidaters navne i den rækkefølge, somde er anført i på stemmesedlerne. Opslagene skal endvidere indeholde oplys-ning om de anmeldte valgforbund. Se afsnit 6.2.2.Det vil være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op i stemmerummene,som vejleder vælgeren om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen og ommuligheden for at få byttet stemmesedlen til en ny, hvis den er fejlagtigtafkrydset, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er truffet de nødvendige forbe-redelser til afstemningen på hvert afstemningssted, herunder at valgstyrerneog de tilforordnede vælgere er oplyst om deres opgaver på valgdagen, jf.folketingsvalglovens § 45, stk. 4.En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvordan opga-verne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøg-lerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsæt-tes, at de nærmere regler herom i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.Om rygning i stemmelokalerne se lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri mil-jøer, hvorefter det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokaliteter, som offent-ligheden har adgang til, jf. lovens § 18, stk. 1. Det kan besluttes at indretterygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, jf. lovens § 18, stk. 2.Hvad der forstås ved et rygerum og en rygekabine fremgår af lovens § 3,stk. 1 og 2.Hvis stemmelokalerne befinder sig på en skole eller en anden institution forbørn og unge under 16 år, må der heller ikke ryges på skolens eller instituti-onens udendørs arealer, jf. lovens § 8, stk. 1. Det følger af lovens § 8, stk. 2,at det på sådanne skoler og institutioner vil være tilladt at indrette rygerum.Derimod vil det ikke være tilladt at opstille rygekabiner.7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningenDen almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen er fastsat i folke-tingsvalglovens §§ 47 og 48 med de afvigelser, der er en følge af, at der ikkesom til folketingsvalg kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.I folketingsvalglovens § 47 er følgende fastsat:»§47.Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Væl-geren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal iøvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvisder er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent vedfremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren harafmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til væl-geren.Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være tilstede, jf. lovens § 48, stk. 1, 1. pkt. På stemmesedlen sætter vælgeren et51

kryds ud for navnet på en kandidat eller partinavnet på en kandidatliste, jf.folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 30.I folketingsvalglovens § 48, stk. 2 og 3, er følgende fastsat:»Stk.2.En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigtafkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske,efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.Stk. 3.Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgerenstemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter læggervælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnetvælger.«Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragtning, kan ikkestemme ved afstemningen på valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 67.Det er en betingelse for at have ret til at stemme, at vælgeren er optaget påvalglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4. Møder en vælger, der på16.-dagen før valgdagen er registreret som forsvunden i CPR og derfor ikkeer optaget på valglisten, frem på et afstemningssted på valgdagen, skal denpågældende manuelt optages på valglisten for at vedkommende kan stemme.Se herom afsnit 4.2.1.1.Det er ikke nogen betingelse, at valgkort medbringes ved stemmeafgivnin-gen, jf. folketingsvalglovens § 47, 3. pkt. som gengivet ovenfor.Som det fremgår af folketingsvalglovens § 47, 5. pkt., skal en vælgers identi-tet, hvis der er tvivl herom, fastslås, om nødvendigt ved, at vælgeren bliverbedt om at fremlægge dokumentation herfor (ID). Det vil ikke være i over-ensstemmelse med loven, hvis der kræves ID af alle, der stemmer. Doku-mentation for en vælgers identitet skal alene kræves i tilfælde, hvor der ertvivl om den pågældende vælgers identitet. Der kan endvidere ikke stilles etgenerelt krav om billedlegitimation, mens der konkret vil kunne stilles kravherom, hvis der, efter at vælgeren har fremvist legitimation uden billede,stadig er tvivl om vælgerens identitet.Valglisteføreren skal efter folketingsvalglovens § 47, sidste pkt., afmærkevælgerens navn på valglisten. Afmærkning på valglisten kan ske ved af-krydsning af den rubrik, hvor vælgerens navn står anført på valglisten. Derer endvidere ikke noget i vejen for, at der i valglisten af praktiske årsagersættes nr. ud for vælgerne, efterhånden som de møder op for at stemme påvalgdagen, og at samme nr. påføres den pågældende vælgers valgkort.Om elektroniske valglister se afsnit 4.12.7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen på valgdagenReglerne om hjælp til stemmeafgivningen er blevet ændret ved en lovænd-ring i 2008. I det følgende vil det blive fremhævet, på hvilke punkter regler-ne er blevet ændret.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignendeikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigtafgive stemme på den foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendigehjælp til stemmeafgivningen. Der kan i den forbindelse ske de nødvendigelempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. folketingsvalglovens § 49,stk. 1.Retten til at forlange hjælp ved stemmeafgivningen gælderallevælgere,herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælp til stem-meafgivningen. Også vælgere med behov for at få forklaret stemmesedlensindhold og få vejledning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen harret til at få hjælp hertil.Skal en vælger have hjælp til at afgive stemme, skal to valgstyrere eller til-forordnede vælgere, efter at vælgerens identitet er blevet sikret efter reglernei folketingsvalglovens § 47, give vælgeren den fornødne hjælp, jf. folke-tingsvalglovens § 49, stk. 2, 1. pkt.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælptil stemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen i stedet for den eneaf de to valgstyrere eller tilforordnede vælgere ydes af en person, som væl-geren selv har udpeget, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 2. pkt.Ønsker vælgeren hjælp fra en personligt udpeget hjælper, skal der således ialletilfælde tillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrereller tilforordnet vælger. Den person, vælgeren udpeger til at yde sig hjælptil stemmeafgivningen, kan kun yde hjælpeni stedet forden ene af de tovalgstyrere eller tilforordnede vælgere, som ellers skal yde hjælp til vælge-rens stemmeafgivning.Den tidligere gældende særlige regulering af blindes og svagsynedes mulig-hed for hjælp ved stemmeafgivningen, hvorefter blinde og svagsynede havderet tilaleneat lade sig bistå af en personligt valgt hjælperi stedet forto valg-styrere eller tilforordnede vælgere, er ophævet. Ønsker en blind eller svag-synet hjælp til stemmeafgivningen, skal der således også i disse tilfældetillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforord-net vælger.Ønsker vælgeren ikke at udpege en personligt valgt hjælper, ydes hjælpensom hidtil af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere på valgdagen.En kandidat til valget må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger ydehjælp til stemmeafgivningen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 3.Dette gælder, hvad enten vælgeren har udpeget en personligt valgt hjælpereller ej. En kandidat til valget må således ikke som myndighedsperson ydehjælp til stemmeafgivningen. Der er derimod ikke noget i vejen for, at enkandidat som personligt udpeget hjælper yder hjælp til stemmeafgivningen.Det ervælgeren selvog ingen andre, der over for en valgstyrer eller tilfor-ordnet vælger skal forlange hjælp til sin stemmeafgivning af en person, væl-geren selv har udpeget. Og vælgerens tilkendegivelse skal være utvetydig ogikke kunne misforstås. Det er ikke tilstrækkeligt, at vælgeren ledsages af enanden person hen til valgstyrer eller tilforordnet vælger. Vælgerens tilkende-53

givelse behøver ikke at blive fremsat umiddelbart over for valgstyreren ellerden tilforordnede vælgere, dvs. den kan f.eks. ske på et andet sprog enddansk og kan eventuelt formidles gennem en anden person.Der er ikke begrænsninger i,hvilken personvælgeren ønsker at udpege til atyde sig bistand ved stemmeafgivningen. Hjælperen behøver ikke at havevalgret til det valg, hvortil vælgeren ønsker at stemme. Hjælperen behøverheller ikke at være myndig, men skal dog have en sådan alder og modenhed,at vedkommende forstår karakteren af sin virksomhed. En valgstyrer, entilforordnet vælger eller en kandidat til valget kan også udpeges af vælgerentil at yde sig bistand.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen,er ikke forpligtet til at påtage sig eller at udføre dette hverv, hvorimod hver-vet som valgstyrer eller tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, jf. folke-tingsvalglovens § 31, stk. 1 og 2. Der ydes følgelig heller ikke vederlag fradet offentlige til at yde en vælger bistand ved stemmeafgivningen.At hjælpen ydesi foreningmellem myndighedspersonen og den person, derer udpeget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selvestemmeafgivningen ydes af både myndighedspersonen og den person, der erudpeget af vælgeren selv. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføresaf én person alene, f.eks. afkrydsning på stemmesedlen, må det aftales mel-lem myndighedspersonen og den person, der er udpeget af vælgeren selv,hvem der udfører opgaven. I tilfælde af uenighed kan det almindelige hensyntil valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro og orden føre til, at en valgsty-rer må tilkaldes for at give anvisninger for stemmeafgivningens afvikling,som hjælperen skal rette sig efter, jf. folketingsvalglovens § 50.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen,er forpligtet til at yde bistand i overensstemmelse medvalglovgivningen.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen,må ikke give vælgeren råd eller opfordring med hensyn til, hvad vælgerenskal stemme på, sammenlign folketingsvalglovens § 51, ligesom vedkom-mende heller ikke må udsætte vælgeren for anden form for holdningsmæssigpåvirkning. Vedkommende må heller ikke optræde støjende eller truendeeller på anden måde forstyrre den offentlige ro og orden. Vedkommende måikke forhindre, at kun vælgeren, myndighedspersonen og hjælperen overvæ-rer vælgerens stemmeafgivning, sammenlign folketingsvalglovens § 48, stk.1. Det tilkommer i første række den myndighedsperson, der er til stede vedstemmeafgivningen, at påse, at disse principper bliver overholdt ved stem-meafgivningen, og hvis dette ikke er tilfældet, at afbryde stemmeafgivningenog tilkalde en valgstyrer. Hjælperen skal som andre personer i stemmelokaletrette sig efter valgstyrernes anvisninger og skal om fornødent, hvis valgsty-reren bestemmer dette, forlade lokalet, jf. folketingsvalglovens § 50, 1. og 2.pkt. Den fornødne hjælp til vælgerens stemmeafgivning må, medmindrevælgeren frabeder sig bistand, herefter ydes af to valgstyrere eller tilforord-nede vælgere i overensstemmelse med den almindelige regel herom, ellervælgeren kan udpege en ny personlig hjælper.En vælger må kun få hjælp til at afkrydse stemmesedlen, hvis vælgerenumiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, hvor-ledes vælgeren ønsker at stemme, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4.54

Ydes hjælpen til vælgerens stemmeafgivning af både en myndighedspersonog den person, der er udpeget af vælgeren selv, skal vælgeren umiddelbartover forbådeden person, der er udpeget af vælgeren selv,ogmyndigheds-personen afgive en utvetydig tilkendegivelse af, hvorledes vælgeren ønskerat stemme. Det er ikke tilstrækkeligt, at vælgerens tilkendegivelse af, hvor-ledes vælgeren ønsker at stemme, alene opfattes som utvetydig af den per-son, der er udpeget af vælgeren selv. Uenighed herom mellem myndigheds-personen og den person, der er udpeget af vælgeren selv, vil indebære, atvælgerens tilkendegivelse om sin stemmeafgivning ikke kan betragtes somutvetydig, hvis tvivlen ikke umiddelbart kan afklares ved supplerende neu-trale spørgsmål til vælgeren.En håndskrevet eller maskinskrevet seddel, som vælgeren selv har medbragt,hvor der står, hvorledes vælgeren ønsker at stemme, kan ikke anses som enumiddelbartilkendegivelse om vælgerens stemmeafgivning. En tilkendegi-velse formidlet gennem tolk kan heller ikke anses for en umiddelbar tilken-degivelse. Vælgeren må i disse tilfælde supplerende tilkendegive umiddel-bart over for hjælperne, hvorledes vælgeren ønsker at stemme. Det er forud-sat i valglovgivningen, at den nødvendige kommunikation om vælgerensstemmeafgivning mellem vælgeren og dem, der yder bistand til vælgerensstemmeafgivning, foregår på dansk.Vælgerens tilkendegivelse om, hvad vælgeren ønsker at stemme på, skalværeutvetydig.Ved bedømmelsen heraf kan man tage udgangspunkt i dekrav, der stilles til, at en skriftlig tilkendegivelse på en brevstemmeseddelmed tilstrækkelig sikkerhed angiver, hvad vælgeren ønsker at stemme, seafsnit 9.4.2. Der vil ikke være noget i vejen for umiddelbart at afklare tvivlenved supplerende neutrale spørgsmål til vælgeren.Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at afgive stemmeumiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemnings-stedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald, efter at havesikret sig vælgerens identitet efter reglerne i folketingsvalglovens § 47, brin-ge stemmesedlen ud til vælgeren. Efter at vælgeren har stemt og foldetstemmesedlen sammen, lægger valgstyrerne eller de tilforordnede stemme-sedlen ned i en transportabel stemmekasse og bringer stemmekassen tilbagetil stemmelokalet.Det er meget vigtigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, såde pågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirkning med hensyntil, hvordan de skal stemme, og så ingen får lejlighed til at gøre sig bekendtmed, hvorledes vælgeren har stemt.Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet,skal have hjælp til at afkrydse stemmesedlen, må aleneentende to valgstyre-re eller tilforordnede vælgere, der giver vælgeren den nødvendige hjælp,ellerden hjælper, som vælgeren selv har udpeget samt den medvirkendemyndighedsperson, medvirke ved stemmeafgivningen og gøre sig bekendtmed, hvorledes vælgeren har stemt.De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give envælger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilket parti (kandidatliste)55

eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme. De må ikke over for uved-kommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemmeeller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Sefolketingsvalglovens § 51, stk. 1.De myndighedspersoner, der medvirker ved afstemningen, har såledestavs-hedspligtmed hensyn til, hvad de får at vide om en vælgers stemmeafgiv-ning. Det gælder også, hvis myndighedspersonen medvirker som hjælper.7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerneIfølge folketingsvalglovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at det ud overde personer, der står for afstemningen, kun er de vælgere, der skal afgivestemme, der må opholde sig i stemmelokalet. Valgstyrerne kan også begræn-se antallet af de vælgere, der må være til stede, når hensynet til ro og orden istemmelokalerne kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgsty-rernes anvisninger.Reglerne i den tidligere folketingsvalglov, hvorefter de opstillede kandidater– og for hver kandidat en vælger, som kandidaten angav over for valgstyrer-ne – havde en særlig ret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Dethar dog ikke været meningen at ændre eventuelle lokale traditioner for kan-didater med fleres tilstedeværelse på afstemningsstederne, men spørgsmåletom, hvorvidt og i hvilket omfang de pågældendes har ret til at være til stede,vil være op til valgstyrernes beslutning.Borgmesteren hører til de personer, der står for afstemningen, og har derforret til at opholde sig i stemmelokalerne. Den person, en vælger selv har ud-peget til at yde sig bistand til stemmeafgivningen, hører ikke til de personer,der står for afstemningen, og kan derfor bortvises af valgstyrerne, når hensy-net til ro og orden i stemmelokalerne kræver det.7.5. Valgagitation er ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation istemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. folke-tingsvalglovens § 50.Efter almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn tilde ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling skal valgstyrerneendvidere sikre, at vælgerne kan afgive stemme uden at blive udsat for no-gen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart inden.Der må derfor ikke uddeles propagandamateriale eller hænges valgplakaterop eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokalitetereller de umiddelbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efteromstændighederne skolegårde og lignende, jf. nedenfor.Endvidere må der i stemmelokalerne ikke befinde sig et TV, som er tændt.Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skal skride ind, når manifestati-onerne er af en vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for atstemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med opfordringer til atstemme for eller imod lovforslaget, er normalt ikke i sig selv nok til, at valg-styrerne skal skride ind.56

Derimod må de personer, der deltager i afviklingen af afstemningen, dvs.valgstyrere og tilforordnede og kommunalt ansatte, overhovedet ikke bærepolitiske emblemer, mærkater eller lignende. De må heller ikke bære mærka-ter, emblemer eller lignende, der agiterer for et bestemt synspunkt i forholdtil aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt poli-tisk holdning eller lignende.Det er ikke i strid med de nævnte grundsætninger at bære dannebrogsem-blemer eller lignende eller at flage med dannebrogsflag.Valgstyrerne skal i øvrigt sørge for, at vælgerne har uforstyrret adgang til ogfra stemmelokalerne.Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i enskolegård) er ikke i sig selv i strid med folketingsvalglovens § 50. Det afgø-rende efter loven er, om der er tale om valgagitation på »steder i umiddelbartilknytning« til stemmelokalerne. Valgagitation på afstemningsstedets matri-kel skal imidlertid foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til denbygning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikke sker »i umiddelbar til-knytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en større bygning med flereindgangsdøre, er den eller de relevante indgangsdøre i denne sammenhængdem, som vælgerne skal bruge, når de møder frem for at stemme på valgda-gen.Vurderingen af, hvad der må anses for ”passende afstand”, vil afhænge af dekonkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne.Kommunalbestyrelsen kan som ejer, eventuelt bruger, af den matrikel, hvorbygningen med stemmelokaler ligger, imidlertid beslutte, om valgagitationpå afstemningsstedets matrikel i det hele taget skal være tilladt, uanset om ensådan valgagitation ikke i øvrigt ville være i strid med forbuddet mod valg-agitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.Kommunalbestyrelsen vil således f.eks. kunne vælge den praksis ikke attillade benyttelse af valgplakater, herunder ”levende plakatsøjler”, på matrik-len. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal træffes i overensstemmelse medalmindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen.Områder på eller ud til offentlig gade eller vej er ikke omfattet af forbuddetmod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknyt-ning hertil, selv om de måtte ligge tæt på indgangsdøren til bygningen medstemmelokaler.Om kommunalbestyrelsens tilladelse til opsætning af valgplakater på kom-munens vejarealer, se afsnit 6.3. ovenfor.7.6. Indsamlinger på afstemningsstederneKommunalbestyrelsen afgør, om der må ske indsamlinger til velgørendeformål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen ved de en-kelte afstemningssteder. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stillebetingelser om, hvor store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må ståm.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Eventuelle indsamlinger skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogenmåde kan forstyrre afstemningshandlingen, herunder gøre det besværligt atkomme ind og ud af stemmelokalerne.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilkebetingelser der skal gives tilladelse til sådanne indsamlinger, skal i øvrigttræffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighedog ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre, at afstemningen kanforegå uforstyrret.7.7. Andre afstemninger samtidig med valgKommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætningherfor er, at den lokale afstemning tilrettelægges på en sådan måde, at denlokale afstemning foregår tydeligt og klart adskilt fra Europa-Parlamentsvalget, herunder med særlige valgborde, stemmerum og stemme-kasser og så vidt muligt i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til depågældende stemmelokaler. Den lokale afstemning skal herudover tilrette-lægges på en måde, så den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgangtil at stemme ved Europa-Parlamentsvalget eller på gennemførelsen af af-stemningen i øvrigt, og sådan, at Europa-Parlamentsvalget har første prioriteti forhold til den lokale afstemning.7.8. Exit pollsLoven indeholder ikke bestemmelser, om og i bekræftende fald på hvilkebetingelser der kan foretages meningsmålinger på afstemningsstederne påvalgdagen, efter at vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).Efter de almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyntil de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling skal vælgernekunne stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig på-virkning umiddelbart inden.Der må derfor ikke foretages meningsmålinger på valgdagen i stemmeloka-lerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Der er ikke noget i vejenfor at afholde meningsmålingen uden for stemmelokalerne og steder i umid-delbar tilknytning hertil, blot man først henvender sig til vælgerne, efter atde har stemt.Meningsmålinger, der afholdes inden for afstemningsstedets matrikel, kankun foretages med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsensafgørelse, om og i bekræftende fald på hvilke betingelser der skal gives tilla-delse, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger omsaglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemnin-gens uforstyrrede varetagelse.Kommunalbestyrelsen må derfor ikke ud fra et ønske om at forhindre afhol-delsen af sådanne meningsmålinger give afslag eller gøre en tilladelse betin-get af, at resultatet først offentliggøres efter afstemningens afslutning for atforhindre, at sådanne meningsmålinger afholdes.Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig gade eller vej kan der-imod foretages uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.58

Efter Velfærdsministeriets opfattelse kan der ikke udledes et forbud modoffentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden afstemningen på valg-dagen er afsluttet, af forbuddet i loven mod foretagelse af stemmeoptællingog offentliggørelse af resultatet inden kl. 20 på valgdagen.7.9. Pressens adgang til stemmelokalerneDet er valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, der som ansvarligefor afstemningen på valgdagen afgør, om og på hvilken måde pressen, her-under et tv-reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.Valgstyrerne skal sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på enmåde, der strider mod stemmehemmeligheden. Pressen må derfor underingen omstændigheder overvære en vælgers stemmeafgivning i stemme-rummet, hvor kun vælgeren og de, der efter loven må give vælgeren dennødvendige hjælp til stemmeafgivningen, må være til stede, jf. folketings-valglovens § 48, stk. 1, og § 49. I de tilfælde, hvor en vælger får lov til atstemme uden for stemmelokalet, må pressen heller ikke overvære vælgerensstemmeafgivning på en sådan måde, at pressen kan se, hvorledes vælgerenhar stemt, jf. folketingsvalglovens § 49. Pressen må heller ikke se, hvorledesen vælger har stemt, inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen,da vælgeren skal folde stemmesedlen sammen på en sådan måde, at ingenkan se, hvorledes vælgeren har stemt, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 3.Dette gælder, uanset om vælgeren udtrykkeligt ønsker, at andre kan se, hvor-ledes vælgeren har stemt.Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalernepå en måde, der strider mod den valgretlige grundsætning om neutralitet medhensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling og modforbuddet mod valgagitation, jf. afsnit 7.5 og 7.8 ovenfor. Det må derforsikres, hvis der gives tilladelse hertil, at pressen først henvender sig til væl-gerne, efter at disse har stemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker i reporta-gen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmelokalerne ikke får karakteraf valgagitation over for de vælgere, der er til stede i lokalet.Valgstyrernes afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilke betingelserdet kan tillades, at pressen er til stede under afstemningen, skal træffes ioverensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelig-hed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede vare-tagelse.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landetReglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i folketingsvalglovens§§ 53-56 og §§ 60-62.Efter disse bestemmelser, sammenholdt med Europa-Parlamentsvalglovens §26, stk. 2, 1. pkt., kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem tilafstemningen på valgdagen, brevstemme på ethvert folkeregister/borgerser-vicecenter de sidste 3 måneder før valgdagen, dvs. fra lørdag den 7. marts2009, dog senest næstsidste hverdag før valgdagen, det vil sige fredag den 5.juni 2009.Visse nærmere angivne grupper af vælgere på sygehuse, i visse boliger ogboformer efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje-og ældreboliger, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene kanbrevstemme inden for de sidste tre uger før valgdagen, dvs. fra søndag den17. maj 2009, til og med senest den næstsidste hverdag før valgdagen, dvs.senest fredag den 5. juni 2009.Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikkekan møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, med-mindre de har mulighed for at stemme på sygehuse og i visse boformer ogboliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- ogældreboliger. Alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, derhar behov for hjælp ved brevstemmeafgivningen har ret til at modtage hjælpaf en personligt udpeget hjælper, se nærmere nedenfor under afsnit 8.2.Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland.Der opstår derfor ikke spørgsmål om stemmeafgivning for færøske og grøn-landske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark.Ved brevstemmeafgivningen må kun anvendes det brevstemmemateriale, derer fremstillet af Velfærdsministeriet, se afsnit 8.7.3. og 9.4.2. nedenfor.Velfærdsministeriet har i 2008 fået fremstillet nyt brevstemmemateriale tilEuropa-Parlamentsvalg.Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg består af1) en grå stemmeseddel, der er påtrykt ordene »Stemmeseddel til Euro-pa-Parlamentsvalg« samt forsynet med tre rubrikker til angivelse af60

henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kan-didatnavn,2) en blå konvolut, der på forsiden er påtrykt ordene ”Stemmeseddel tilEuropa-Parlamentsvalg” samt en kortfattet vejledning om, hvordanstemmesedlen skal udfyldes,3) et følgebrev. Følgebrevets ene side er forsynet med rubrikker til an-givelse af den kommunalbestyrelse, følgebrevet skal sendes til, samtvælgerens navn, fødselsdato, bopæl og underskrift i tilknytning til enfortrykt tekst, hvoraf det bl.a. fremgår, at den stemmeseddel, derfremsendes i den lukkede konvolut, er en stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalget fra den vælger, der har underskrevet følgebrevet.Den samme side er endvidere forsynet med rubrikker i tilknytning tilen fortrykt tekst til stemmemodtagerens attestation af vælgerensbrevstemmeafgivning. Følgebrevets anden side er påtrykt en vejled-ning om fremgangsmåden ved afgivelsen af brevstemme. I nederstehøjre hjørne på vejledningssiden (bagsiden) er trykt ”Schultz 2008”.4) En lysegrøn yderkuvert, der på forsiden i nederste venstre hjørne erpåtrykt ordene ”Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg”. Forsidener endvidere forsynet med rubrikker til angivelse af, hvilken kom-munes kommunalbestyrelse yderkuverten skal sendes til. Yderkuver-tens bagside er forsynet med rubrikker til angivelse af vælgerensnavn, fødselsdato og bopæl.Velfærdsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, somkommunalbestyrelsen har fået fremstillet, kan anvendes i stedet for de følge-breve og yderkuverter, som Velfærdsministeriet har fået fremstillet, jf. Euro-pa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4, 4. pkt.I henhold hertil har Velfærdsministeriet bestemt, at det følgebrev, somkommunalbestyrelsen kan udskrive fra KMD A/S’s valgudskrivningssystem,samt den yderkuvert, der passer til dette følgebrev, skal sidestilles med føl-gebreve og yderkuverter, som Velfærdsministeriet har fået fremstillet. Dissefølgebreve og yderkuverter kan derfor anvendes ved den brevstemmeafgiv-ning, som kommunalbestyrelsen står for, dvs. brevstemmeafgivning på fol-keregistrene/borgerservicecentre, i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen, samt i vælgerens hjem.Brevstemmematerialet kan for Velfærdsministeriets regning bestilles hosSchultz Distribution, Herstedvang 4, 2620 Albertslund, tlf. 43 22 73 00,telefax 43 63 19 69, e-post [email protected].Eventuelle restoplagaf brevstemmemateriale fra Europa-Parlamentsvalget i2004 kan fortsat benyttes. Tidligere restoplag kan ikke benyttes.Benyttes restoplag af tidligere brevstemmemateriale, skal ministeriet doggøre opmærksom på, at det kan give nogle problemer i forhold til postsorte-ringen, såfremt yderkuverten frankeres med en frankeringsmaskine, der på-fører afsenderens postnummer. I dette tilfælde kan man risikere, at yderku-verten ved den maskinelle postsortering returneres til indehaveren af franke-ringsmaskinen. Dette skyldes, at yderkuverten i det gamle materiale er min-dre end i det nye brevstemmemateriale, som ministeriet har fået fremstillet.For at undgå dette skal brevstemmemodtageren overstrege afsenderadressen

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecen-treneDet er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brev-stemmeafgivning på folkeregistrene.8.2.1. Betingelserne for brevstemmeafgivningEnhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgda-gen, kan brevstemme på ethvert folkeregister i løbet af de sidste 3 månederfør valgdagen, dvs. fra lørdag den 7. marts 2009, dog senest den næstsidstehverdag før valgdagen, dvs. senest fredag den 5. juni 2009, jf. folke-tinsvalglovens § 53 og § 56, sammenholdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder, selv om den næstsid-ste hverdag før valgdagen er grundlovsdag.I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages i flere afdelinger,herunder i en eller flere borgerserviceafdelinger, kan der gives adgang til atbrevstemme på alle kommunens borgerserviceafdelinger inklusiv filialer. Ide kommuner, som er blevet væsentligt større efter kommunalreformen, kandet være hensigtsmæssigt at give vælgerne adgang til at brevstemme fleresteder i kommunen, så vælgerne ikke får for lang afstand til et sted, hvor dekan brevstemme.Brevstemmeafgivningen kan begynde på folkeregistrene/borgerservice-centrene fra og med lørdag den 7. marts 2009, forudsat at de nævnte stederholder åbent denne lørdag. Lovgivningen kræver ikke, at folkeregistre-ne/borgerservicecentrene holder åbent på den lørdag, hvor brevstemmeaf-givningenkanbegynde.Detbemærkes,atfolkeregistre-ne/borgerservicecentrene normalt holder lukket lørdag og søndag.Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor brevstemmeafgivningenpåbegyndes, dvs. i praksis fra og med mandag den 9. marts 2009, findes påfolkeregistrene/borgerservicecentrene.Bestemmelsen om, at der på folkeregistrene kan afgives stemme de sidste 3måneder før valgdagen, indebærer, at der inden for dette tidsrum inden foralmindelig ekspeditionstid skal være personale til stede, der kan fungere sombrevstemmemodtagere for de vælgere, der måtte henvende sig for at afgivebrevstemme.Sidste dag for brevstemmeafgivning på folkeregistrene er som nævntfredagden 5. juni 2009.Uanset at den 5. juni 2009 er grundlovsdag, og kommunenmåtte holde lukket på grundlovsdag, skal folkeregistrene/borgerservice-62

centrene mindst ét sted i kommunen holde åbent for brevstemmeafgivning imindst nogle timer. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt at holde også deøvrige folkeregistre/borgerservicecentre i kommunen åbent nogle timer denpågældende dag.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borger-servicecentrene åbne nogle timer de to forudgående lørdage før den sidstedag for brevstemmeafgivning, dvs.lørdag den 23. maj 2009oglørdag den30. maj 2009.8.2.2. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningenVelfærdsministeriet har ikke fastsat nærmere regler om, hvordan afgivningaf brevstemmer på folkeregistrene/borgerservicecentrene skal foregå. Brev-stemmeafgivningen skal derfor foregå direkte efter lovens regler, jf. § folke-tingsvalglovens § 61 med de afvigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlamentsvalg kan stemmes på de samme kandidater i hele landet.Ved brevstemmeafgivningen skal vælgere, der ønsker at brevstemme, visefornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brev-stemmematerialet, jf. folketingsvalglovens § 60. Der henvises til folketings-valglovens § 61, stk. 1.På stemmesedlen anfører vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for etparti, der har opstillet en kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget den 7.juni 2009. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstil-let til Europa-Parlamentsvalget, anføres navnet på kandidaten, eventuelt medtilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen. Se folketingsvalglovens §61, stk. 2, med de afvigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlamentsvalgkan stemmes på de samme kandidater i hele landet.Vælgeren udfylder herefter stemmesedlen uden overværelse af andre oglægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og under-skriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeaf-givningen. Der henvises til folketingsvalglovens § 61, stk. 3.Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, dersendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget påvalglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato ogbopæl. Der henvises til folketingsvalglovens § 61, stk. 7.Når den enkelte vælger er færdig med at stemme, vil det være hensigtsmæs-sigt, at brevstemmen (yderkuvert med indhold) lægges ned i en særlig brev-stemmekasse i vælgerens påsyn, sådan at én stemmekasse er beregnet til»indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal sendes videremed postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys«brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal sendes videre med postvæsenet.Det vil være hensigtsmæssigt, at alle brevstemmer, der skal sendes medpostvæsenet, sendes som A-post. Brevstemmer, der afgives i ugen op tilvalgdagen, skal sendes som A-post.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt indrettesstemmerum på folkeregistrene, hvor vælgeren kan stemme. Et bord eller enpult, der står for sig selv, kan dog også bruges.Det vil være hensigtsmæssigt, hvis et eller flere af kommunens folkeregister-afdelinger/borgerservicecentre er indrettet således, at lokalerne, herunderevt. stemmerum eller enkeltstående pulte, er tilgængelige for kørestolsbruge-re og andre stærkt bevægelseshæmmede. Kommunalbestyrelsen kan af Sta-tens Byggeforskningsinstitut få rådgivning om den fysiske indretning afstemmelokalerne og om, hvilke mål et stemmerum skal have, for at det ogsåvil kunne benyttes af kørestolsbrugere. Statens Byggeforskningsinstitut kankontaktes på tlf.nr. 45 86 55 33. Se også instituttets hjemmeside, der findespå adressen:www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning.Se afsnit 7.1.ovenfor.Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis der på et eller flere afkommunens folkeregisterafdelinger/borgerservicecentre for at lette tilgænge-ligheden for fysisk og psykisk handicappede vælgere indrettes et stemme-rum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig. Stemme-rummet skal have plads til, at der ud over vælgeren kan opholde sig tostemmemodtagere eller en stemmemodtager samt en personligt valgt hjæl-per, når en vælger har brug for hjælp til at afgive sin stemme, se nedenfor iafsnit 8.2.3. Det særlige stemmerum skal være stort nok til, at det ud over deto hjælpere kan benyttes af en vælger i kørestol.Der er ingen bestemmelse om valgagitation ved brevstemmeafgivning, dersvarer til folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., om valgagitation i stemmeloka-ler på valgdagen. Det følger imidlertid af almindelige valgretlige grundsæt-ninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghand-lingens afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig myndighed forafholdelse af brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan stemme udenat blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbartinden, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation.Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at der i de lokaler, hvor brevstem-meafgivningen finder sted, ikke ligger materiale med nogen form for hold-ningsmæssig påvirkning i forbindelse med afstemningen, herunder påvirk-ning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation.I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have mulighed forat se fortegnelser over de partier, der opstiller kandidatlister, og en fortegnel-se over de opstillede kandidater, så snart disse oplysninger foreligger.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at disse fortegnelser er tilgængelige forvælgerne ved brevstemmeafgivning på folkeregistret/borgerservicecenteretså snart de foreligger.Velfærdsministeriet vil senest 3 måneder før valgdagen, dvs. senest lørdagden 7. marts 2009, udsende fortegnelser over de partier, der er opstillingsbe-rettiget til Europa-Parlamentsvalg, til kommunalbestyrelserne. Fortegnelsengælder, medmindre Velfærdsministeriet efter sidste frist for anmeldelse afnye partier til Europa-Parlamentet søndag den 12. april 2009 kl. 12 udsenderen revideret fortegnelse.

Velfærdsministeriet vil senest 3 uger før valgdagen, dvs. senest søndag den17. maj 2009, udsende fortegnelser over de opstillede kandidatlister, de op-stillede kandidater og de anmeldte valgforbund til kommunalbestyrelserne.Se nærmere afsnit 6.1. ovenfor.I forbindelse med brevstemmeafgivningen må stemmemodtagerne ikke giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skalstemme. De må ikke oplyse over for uvedkommende, om en vælger harbrevstemt eller i øvrigt oplyse noget om en vælgers stemmeafgivning. Sefolketingsvalglovens § 62.De myndighedspersoner, der medvirker ved brevstemmeafstemningen somstemmemodtagere, har såledestavshedspligtmed hensyn til, hvad de får atvide om en vælgers stemmeafgivning.Efter folketingsvalglovens § 61, stk. 3, 1. pkt., skal vælgeren udfylde stem-mesedlen, uden at andre overværer det, og dermed, uden at andre kan se,hvorledes vælgeren har stemt, jf. dog afsnit 8.2.3. nedenfor om de tilfælde,hvor vælgeren skal have hjælp til stemmeafgivningen. Reglen gælder ogsåved brevstemmeafgivning på folkeregistre. Reglen gælder endvidere i tilfæl-de, hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, er tilstede i folkeregistret, mens brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gæl-der, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgerenhar stemt. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at denne regel også overhol-des ved brevstemmeafgivning på kommunens folkeregister.Det er endvidere kommunalbestyrelsen, der afgør, om og i bekræftende faldpå hvilke vilkår pressen skal have adgang til folkeregistret i forbindelse medstemmeafgivningen, jf. afsnit 7.9.8.2.3. Reglerne om hjælp til brevstemmeafgivningenSom nævnt har Velfærdsministeriet ikke fastsat nærmere regler om, hvordanafgivning af brevstemmer på folkeregistrene/borgerservicecentrene skal fo-regå. Hjælp til brevstemmeafgivningen skal derfor ydes direkte efter lovensregler.Lovens regler om hjælp til brevstemmeafgivningen er blevet ændret ved enlovændring i 2008. I det følgende vil det blive fremhævet, på hvilke punkterreglerne er blevet ændret.Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde ogunderskrive følgebrevet, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmenafgives til, yde den fornødne hjælp, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 4, 1.pkt.Der er ikke nogen regel i loven om, at der skal være to stemmemodtagereved brevstemmeafgivning på folkeregistrene.Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst to stemmemodtagere tilstede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesed-len. I så fald kan to stemmemodtagere hjælpe vælgeren ved brevstemmeaf-givningen. De stemmemodtagere, der har ydet hjælp, påfører følgebrevetordene »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende samt65

deres underskrifter. Det er ikke længere hensigtsmæssigt at påføre stemme-modtagernes initialer på følgebrevet, da vælgeren nu kan forlange, at hjæl-pen i stedet for den ene af stemmemodtagerne ydes af en person, som vælge-ren selv har udpeget, jf. nedenfor. Den ene af stemmemodtagerne attestererfølgebrevet.I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til selv at underskrive følgebrevet,kan vælgeren også få hjælp af to stemmemodtagere. Den ene stemmemodta-ger skriver i dette tilfælde under på det sted på følgebrevet, der er beregnettil vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og væl-gerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder yderkuverten, herunderrubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at stemmemodtagerenhjælper vælgeren med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylderubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdatoog bopæl samt skriver adressen på yderkuverten til kommunalbestyrelsen iden kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (dvs. normalt denkommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i CPR 16 dage før valgdagen).Tilsvarende gælder om hjælp til at udfylde følgebrevet.Retten til at forlange hjælp ved brevstemmeafgivningen gælder såledesallevælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælptil brevstemmeafgivningen. Også vælgere med behov for at få forklaretstemmesedlens indhold og få vejledning om fremgangsmåden ved stemme-afgivningen har ret til at få hjælp hertil.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælptil brevstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen ydes af en per-son, som vælgeren selv har udpeget. Hjælpen ydes af den personligt udpege-de hjælperud overstemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere stem-memodtagere,i stedet forden ene af stemmemodtagerne, jf. folketingsvalg-lovens § 61, stk. 4, 2. pkt. Ønsker vælgeren hjælp fra en personligt udpegethjælper, skal der således ialletilfælde ud over den personlige hjælper tilligemedvirke en stemmemodtager.At hjælpen ydesi foreningmellem stemmemodtageren og den person, der erudpeget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selve stem-meafgivningen ydes af både stemmemodtageren og den person, der er udpe-get af vælgeren selv. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføres af énperson alene, f.eks. udfyldning af stemmesedlen, udfyldning og underskriftaf følgebrevet samt attestationen på følgebrevet af vælgerens brevstemmeaf-givning, må det aftales mellem stemmemodtageren og den person, der erudpeget af vælgeren selv, hvem der udfører opgaven. Det vil dog være natur-ligt, at det er stemmemodtageren, der foretager attestationen på følgebrevetaf vælgerens brevstemmeafgivning. Den, der attesterer på følgebrevet, måikke samtidig underskrive følgebrevet på vælgerens vegne, dvs. følgebrevetskal i givet fald underskrives af den person, der er udpeget af vælgeren selv.Kan den person, vælgeren har udpeget, ikke underskrive følgebrevet, må enanden stemmemodtager tilkaldes for at løse denne opgave. Det er ogsåstemmemodtageren, der skal identificere vælgeren og yde denne vejledningom fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningen, jf. 8.2.2. I tilfælde afuenighed kan det almindelige hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvik-66

ling i ro og orden føre til, at brevstemmeafgivningen må afbrydes. Den for-nødne hjælp til vælgerens brevstemmeafgivning må, medmindre vælgerenfrabeder sig bistand, herefter ydes af en eller to stemmemodtagere.Om reglerne for valget af den personligt udpegede hjælper og for hjælperensbistand henvises i øvrigt til afsnit 7.3. ovenfor.En kandidat må ikke som stemmemodtager (men godt som personligt udpe-get hjælper) yde hjælp til brevstemmeafgivning, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5. Denne regel blev indført ved lovændrin-gen i 2008.En vælger må kun få hjælp til at udfylde stemmesedlen, hvis vælgerenumid-delbartover for den, der yder hjælp,utvetydigtkan tilkendegive, hvorledesvælgeren ønsker at stemme, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 6. Modtagervælgeren hjælp af en personligt udpeget hjælper, skal vælgerens utvetydigetilkendegivelse om sin stemmeafgivning fremsættes både over for den per-sonligt udpegede hjælper og den stemmemodtager, der tillige skal medvirke.Se nærmere afsnit 7.3.Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan efter behov ske uden for folkere-gistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrev-stemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden forfolkeregistrets lokaler.Det er meget vigtigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, såde pågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirkning med hensyntil, hvordan de skal stemme, og så ingen får lejlighed til at gøre sig bekendtmed, hvorledes vælgeren har stemt.8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgensanstalter og arresthuseneBrevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og ar-resthuse gennemføres af institutionerne selv. Nærmere regler om tilrettelæg-gelse og gennemførelse af brevstemmeafgivningen er fastsat i bekendtgørel-ser nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning på sygehuse og ibekendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i kri-minalforsorgens anstalter og arresthusene.8.4. Særligt om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjemDet er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brev-stemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, og bekendtgørelse nr. 130 af 19.februar 2009 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, hvortil der henvises. Opmærksom-heden henledes særligt på den fortegnelse over kommunalbestyrelsens opga-ver, som er opregnet i § 3 i de nævnte bekendtgørelser.67

8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivningFor så vidt angår brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger,gælder, at enhver vælger, der bor eller opholder sig i en af de boformer ogboliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgiv-ning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgiv-ningen, kan afgive brevstemme i boformen eller boligen. Se også folketings-valglovens § 54, stk. 2. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglendeførlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemmehjemme, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de boformer ogboliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgiv-ning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgiv-ningen. Se folketingsvalglovens § 54, stk. 4.Brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social serviceog boliglovgivningen samt i vælgerens hjem kan ske inden for de sidste 3uger før valgdagen, dog senest næstsidste hverdag før valgdagen, dvs. senestfredag den 5. juni 2009. Se folketingsvalglovens § 56. Dette gælder, uansetat næstsidste hverdag før valgdagen er grundlovsdag.Kredsen af boformer og boliger, hvor der kan afgives brevstemme uden atfølge fremgangsmåden for afgivelse af brevstemme i hjemmet, er blevetjusteret ved en lovændring i 2008. Der er ibilag 2redegjort nærmere forlovændringen. De boformer og boliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendt-gørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen, kan inddeles i følgende 3 grupper:1) Beboere i plejehjem og beskyttede boliger, i kvindekrisecentre (servicelo-vens § 109) samt i (almene) plejeboliger, ustøttede private plejeboliger ogfriplejeboliger har under alle omstændigheder ret til at brevstemme i bofor-men eller boligen.2) Beboere i boformer for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer m.v. (servicelovens § 107, § 108, stk. 1,og § 184) samt i øvrige (almene) ældreboliger, lette kollektivboliger m.v. harsom udgangspunkt ret til at brevstemme i boformen eller boligen. Kommu-nalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte bofor-mer i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.3) Vælgere, der opholder sig på opholdssteder uden for vælgerens bolig,hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., harsom udgangspunkt ret til at brevstemme på opholdsstedet. Kommunalbesty-relsen kan dog beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning påde nævnte opholdssteder. Det betyder, at vælgeren i stedet kan brevstemme ihjemmet efter reglerne herom.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der bor eller opholder sig ide nævnte boformer eller boliger, i god tid, inden afstemningen skal findested, bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i boformeneller boligen. Vælgerne skal samtidig gøres bekendt med, at de i stedet for atbrevstemme har mulighed for at afgive deres stemme ved personligt frem-møde på afstemningsstedet på valgdagen. Se § 3 i bekendtgørelsen om brev-

stemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningen.Sidste frist for at ansøge om at brevstemme i hjemmet erkl. 18 tolv dage førvalgdagen,dvs. tirsdag den 26. maj 2009. Se folketingsvalglovens § 54, stk.4. Ansøgningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen på etsærligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret. Skemaet kan hen-tes på Velfærdsministeriets hjemmeside, der findes på adressen valg.vfm.dk.Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måtte hen-vende sig herom, skal folkeregistret holdes åbent mindst nogle timer umid-delbart inden kl. 18 tolv dage inden valget, dvs. inden tirsdag den 26. maj2009. I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages i flere afdelin-ger, herunder i en eller flere borgerserviceafdelinger, skal mindst en af disseafdelinger holdes længe åbent.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgerne på forskellig måde blivergjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og de nærmerebetingelser herfor, jf. § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i væl-gerens hjem. Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedligedagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt medmuligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelserherfor. Kommunalbestyrelsen skal også sørge for, at vælgere, der får person-lig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må an-tages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et an-søgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælpm.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende personfra hjemmesygeplejerskeordningen. Dette gælder, uanset om vedkommendeer ansat i kommunen eller hos en privat leverandør, kommunen har antaget.Den, der udleverer ansøgningsskemaet, skal også hjælpe vælgeren med atudfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.8.4.2. Udpegning af stemmemodtagereHvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning i visse boformerog boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje-og ældreboliger, samt i vælgerens hjem varetages af to tilforordnede vælge-re, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 55, stk. 2,og afsnit 5.3. ovenfor.Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne ud-peges blandt personale ansat i kommunens forvaltning, jf. folketingsvalglo-vens § 55, stk. 2. Kommunalbestyrelsens adgang hertil blev indført ved enlovændring i 2001. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at træffe be-stemmelse herom. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en person udpe-get blandt ansatte i kommunens forvaltning som stemmemodtager ved brev-stemmeafgivning kun skal være stemmemodtager bestemte steder, f.eks. ivælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andre steder. Kommu-nalbestyrelsen kan også bestemme, at en sådan ordning skal gælde genereltfor al brevstemmeafgivning de nævnte steder.Den stemmemodtager, der udpeges blandt personale ansat i kommunensforvaltning, behøver ikke selv bo i kommunen.69

Ved den lovændring i 1989, hvor det blev bestemt, at visse opgaver sombrevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet,at eventuel hjælp til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i væl-gerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal gives af totilforordnede vælgere. Ved 1989-lovændringen er det derfor forudsat, at detilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliverudpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de til-forordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen athjælpe de vælgere med stemmeafgivningen, der har brug for det og anmoderherom.Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for1989-lovændringen, hvis der kun udpeges stemmemodtagere ved brevstem-meafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og bolig-lovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjemblandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunderfolkeregistret. Brevstemmeafgivningen de nævnte steder må ikke som før1989-lovændringen gennemføres alene med kommunalt ansat personale somstemmemodtagere.I dag er der som nævnt ved 2001-lovændringen åbnet mulighed for, at kom-munalbestyrelsen kan bestemme, atden eneaf de to stemmemodtagere er enperson udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Den nævnteforudsætning fra 1989-lovændringen gælder fortsat for den anden af de tostemmemodtagere, der skal udpeges blandt tilforordnede vælgere, der ikkesamtidig er ansat i kommunen.§ 10 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 4 ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen indeholder en række begræns-ninger i, hvem der kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeaf-givning i visse boformer og boliger efter lov om social service of boliglov-givningen samt i vælgerens hjem. Disse begrænsninger er som følger:1) Personer, der er ansat til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjem-met, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i hjemmesygeple-jerskeordningen kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodta-ger i vælgerens hjem eller i de boformer og boliger efter lov om social ser-vice og boliglovgivningen, hvor de gør tjeneste. Dette gælder, uanset omvedkommende er ansat i kommunen eller hos en privat leverandør, kommu-nen har antaget.2) For så vidt angår brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen gælder den særlige begrænsning,at ansatte knyttet til vedkommende boform eller bolig ikke kan udpeges til atvaretage hvervet som stemmemodtager. De nævnte begrænsninger gælder,uanset om de pågældende i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede ellerudpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.3) I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordne-de vælgere, skal hver af de to stemmemodtagere så vidt muligt være udpegetaf forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

4) Kandidater til valget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stem-memodtager ved brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger,samt i vælgerens hjem.8.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivningVælgeren skal vise fornøden legitimation til stemmemodtagerne, medmindrevælgerens identitet på anden måde kan fastslås med sikkerhed. Stemmemod-tagerne skal herefter udlevere brevstemmematerialet til vælgeren og påse, atbrevstemmeafgivningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet erudleveret. Se § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning ivælgerens hjem og § 9 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visseboformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen.Foregår brevstemmeafgivningen i vælgerens egen bolig, må pårørende, be-søgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne, ikke være til stede i detlokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgeren ud-trykkeligt tilkendegiver sit ønske herom. Har vælgeren udpeget en hjælper tilstemmeafgivningen, jf. nedenfor, har vedkommende også ret til at være tilstede ud over begge stemmemodtagere. Foregår brevstemmeafgivningenikke i vælgerens egen bolig, men i et særligt lokale i tilknytning til eller iumiddelbar nærhed af boligen, skal stemmeafgivningen tilrettelægges såle-des, at eventuel hjælp til stemmeafgivningen sker uden for hørevidde af an-dre end stemmemodtagerne og en eventuel hjælper, vælgeren har udpeget.Stemmemodtagerne skal sørge for, at denne regel overholdes. Se § 13, stk. 3,i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og i § 6, stk. 2og 3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen.Stemmemodtagerne skal om fornødent give vælgeren vejledning om frem-gangsmåden ved brevstemmeafgivning, herunder om mulighederne og be-tingelserne for, at der kan ydes hjælp til stemmeafgivningen, jf. § 20 i be-kendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 16 i bekendt-gørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen.Stemmemodtagerne skal sørge for, at vælgeren i forbindelse med stemmeaf-givningen har adgang til at gøre sig bekendt med den fortegnelse over deopstillede kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater, som Vel-færdsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser senest 3 uger før valg-dagen, jf. § 21 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjemog § 17 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer ogboliger efter lov om social service og boliglovgivningen. Se nærmere afsnit6.1.Stemmemodtagerne må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skalstemme. De må heller ikke fortælle en uvedkommende, om en vælger harbrevstemt, eller oplyse andet om en vælgers stemmeafgivning. Se folke-tingsvalglovens § 62.

Efter folketingsvalglovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemme-sedlen, uden at andre ser det, og dermed, uden at andre kan se, hvorledesvælgeren har stemt. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning i visseboformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen samt ivælgerens hjem, jf. dog nedenfor om de tilfælde, hvor vælgeren skal havehjælp til stemmeafgivningen. Reglen gælder endvidere i tilfælde, hvor pårø-rende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, efter vælgerens ud-trykkelige ønske herom er til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningenfinder sted. Vælgeren kan ikke bestemme, at andre skal se, hvorledes vælge-ren har stemt. Stemmemodtagerne skal sørge for, at denne regel overholdes.Reglerne om ydelse af hjælp til stemmeafgivningen i visse boformer og bo-liger efter lov om social service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjemfindes i folketingsvalglovens § 61, stk. 4 og 6, sammenholdt med § 19 i be-kendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 15 i bekendt-gørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen.Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde ogunderskrive følgebrevet eller udfylde yderkuverten, skal stemmemodtagerneyde den fornødne hjælp.Se afsnit 8.2.3. ovenfor om fremgangsmåden ved ydelse af hjælp. Bemærk,at det, hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, ikke længere ermuligt for stemmemodtagerne eller den personligt udpegede hjælper at un-derskrive påtegningen herom på følgebrevet ved deres initialer, men aleneved deres underskrift. Se § 19, stk. 4, i bekendtgørelsen om brevstemmeaf-givning i vælgerens hjem og § 15, stk. 4 i bekendtgørelsen om brevstemme-afgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og bolig-lovgivningen.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælptil brevstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen ydes af en per-son, som vælgeren selv har udpeget. Hvis der som ved brevstemmeafgivnin-gen i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgiv-ningen samt i vælgerens hjem medvirker to stemmemodtagere, ydes hjælpenaf den personligt udpegede hjælperi stedet forden ene af stemmemodtager-ne. Ønsker vælgeren hjælp fra en personligt udpeget hjælper, skal der såle-des ialletilfælde ud over den personlige hjælper tillige medvirke en stem-memodtager.Det er stemmemodtageren og ikke hjælperen, der sikrer sig vælgerens identi-tet, foretager attestationen på følgebrevet af vælgerens brevstemmeafgivningog giver vejledning om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningen og omopstillede partier og kandidater m.v. Hvis vælgeren ikke er i stand til at un-derskrive følgebrevet, underskriver hjælperen eller, hvis dette ikke er muligt,den anden stemmemodtager følgebrevet på vælgerens vegne. Se § 19, stk. 6,i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 15, stk. 6,i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen.Om reglerne for valget af den personligt udpegede hjælper og for hjælperensbistand henvises i øvrigt til afsnit 8.2.3. og afsnit 7.3. ovenfor.72

En vælger må kun få hjælp til at udfylde stemmesedlen, hvis vælgerenumid-delbartover for stemmemodtagerneutvetydigtkan tilkendegive, hvorledesvælgeren ønsker at stemme, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 6. Modtagervælgeren hjælp af en personligt udpeget hjælper, skal vælgerens utvetydigetilkendegivelse om sin stemmeafgivning fremsættes både over for den per-sonligt udpegede hjælper og den stemmemodtager, der tillige skal medvirke.Se nærmere afsnit 7.3.8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder ChristiansøVælgere, der bor på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigtafstemningsområde, kan brevstemme på øen over for en eller flere vælgere,som kommunalbestyrelsen har udpeget som stemmemodtagere, se folke-tingsvalglovens § 54, stk. 5, sammenholdt med § 55, stk. 3.På Christiansø kan der brevstemmes hos øens administrator inden for defrister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danskeskibe i udenrigsfart og på danske havanlæg8.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og i ud-landetVed Europa-Parlamentsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brev-stemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske di-plomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsula-ter m.v.).Der kan også brevstemmes hos en stemmemodtager udpeget af Velfærdsmi-nisteriet, se folketingsvalglovens § 57. Velfærdsministeriet giver forud forafstemningen kommunalbestyrelserne meddelelse om, hvilke personer ellerstillingsindehavere der er udpeget som stemmemodtagere i udlandet entenpermanent eller alene til den pågældende afstemning. Stemmemodtagerne iudlandet udpeges enten gennem Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeri-et.De permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennem For-svarsministeriet, er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandtdet tjenstgørende personel til at varetage opgaven som brevstemmemodtagerpå vegne af vedkommende stemmemodtager ved en bestemt afstemning.Navnene på de personer, der ved en bestemt afstemning rent faktisk fungerersom stemmemodtagere i udlandet, indberettes til Velfærdsministeriet indenafstemningen.Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Velfærdsministerietper-manent udpeget som brevstemmemodtagerepå Færøerne henholdsvis iGrønland.På Færøerne1) Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, somrigsombudsmanden har bemyndiget hertil2) Landfogden73

8.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfart ogdanske havanlægSøfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart kan brevstemme på ski-bet, se folketingsvalglovens § 58. Skibsføreren eller den, skibsføreren harudpeget, fungerer som stemmemodtager. Der kan ikke brevstemmes på dan-ske skibe i indenrigsfart.Personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på havanlægget,se folketingsvalglovens § 58. Dette gælder danske havanlæg både på danskområde og uden for dansk område. Chefen for havanlægget eller den, chefenhar udpeget, fungerer som stemmemodtager.8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivningPå Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt pådanske havanlæg uden for dansk område kan der som nævnt ovenfor brev-stemmes fra 3 måneder før valgdagen, dvs. fra lørdag den 7. marts 2009, seEuropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 2. pkt.Den særlige regel i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, om søfolks og medsej-lende ægtefællers adgang til ved folketingsvalg at afgive brevstemme påskibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommendefolketingsvalg finder ikke anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg.Folketingsvalgloven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemme-afgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfartsamt på danske havanlæg uden for dansk område. Brevstemmerne skal imid-lertid være afgivet i så god tid forud for valgdagen, at de kan være sendthjem og modtaget i kommunen inden afstemningen på valgdagen begynderkl. 9.Bemærk, at folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt danske diploma-tiske og konsulære repræsentationer i udlandet normalt holder lukket lørdagog søndag. Brevstemmeafgivningen kan begynde de nævnte steder fra ogmed lørdag den 7. marts 2009, hvis de nævnte steder holder åbent dennelørdag. Lovgivningen kræver ikke, at de nævnte steder holder åbent på denlørdag, hvor brevstemmeafgivningen kan begynde.Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor brevstemmeafgivningenpåbegyndes, findes de nævnte steder. For så vidt angår folkeregistrene påFærøerne og i Grønland samt danske diplomatiske og konsulære repræsenta-

tioner i udlandet vil dette i praksis sige fra og med mandag den 9. marts2009.Pådanske havanlæg på dansk områdekan der brevstemmes fra de sidste 3uger før valgdagen, det vil sige fra søndag den 17. maj 2009 til og med næst-sidste hverdag før valgdagen, det vil sige senest fredag den 5. juni 2009, sefolketingsvalglovens § 58, stk. 4. Dette gælder, selv om næstsidste hverdagfør valgdagen er grundlovsdag.8.6.4. Brevstemmematerialet samt fremgangsmåden ved afgivning af brev-stemmeBrevstemmematerialet er det samme, som bruges her i landet, se afsnit 8.1.ovenfor.8.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningMed hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningenhenvises til folketingsvalglovens § 61 med de afvigelser, der følger af, at derved Europa-Parlamentsvalg kan stemmes på de samme kandidater i helelandet, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregi-strene/borgerservicecentrene.8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmerReglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brev-stemmer m.v. samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findesi folketingsvalglovens §§ 64-66, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.6.8.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmerm.v.Før hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over de brev-stemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg(brevstemmeprotokol). Brevstemmeprotokollen skal være udformet i over-ensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller, Velfærdsministeriethar ladet fremstille, se § 6 i cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemme-protokollers indhold og udformning. Cirkulæret er optaget sombilag 4tildenne vejledning. Brevstemmeprotokoller kan købes hos Schultz Distributi-on, Herstedvang 4, 2620 Albertslund, tlf. 43 22 73 00, telefax 43 63 19 69, e-post[email protected]Bemærk, at der skal oprettes særskilte brevstemmeprotokoller for henholds-vis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølge-loven.Modtagelsestidspunktet skal skrives på yderkuverten for de brevstemmer,som kommunalbestyrelsen modtager, se folketingsvalglovens § 64, stk. 1.Samme dag, som kommunalbestyrelsen modtager brevstemmer, skal detantal brevstemmer, der modtages den pågældende dag, anføres i brevstem-meprotokollen sammen med den dato, hvor de er modtaget, samt antallet afbrevstemmer modtaget på en bestemt dato, der sendes videre til andre kom-muner, samt datoen for videresendelsen. Hvis afsenderen efter sin bopælsan-givelse på yderkuverten bor i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen75

straks sende brevstemmen videre til denne kommune, se folketingsvalglo-vens § 64, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de brevstemmer, som kommunenallerede har modtaget fra vælgere, der senere har anmeldt flytning til en an-den kommune, straks sendes videre til denne, se folketingsvalglovens § 64,stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal samle og opgøre antallet af brevstemmer, der ermodtaget for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efterderes bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten, se folke-tingsvalglovens § 64, stk. 4, og der skal i brevstemmeprotokollen indføres enrække nærmere oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen skal efter folke-tingsvalglovens § 64, stk. 4, sørge for, at brevstemmerne inden afstemnin-gens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det på-gældende afstemningsområde, se dog nedenfor.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen afhenter post på posthu-set lørdag den 6. juni 2009 og samme dag efterser sin postkasse med henblikpå at sikre, at de brevstemmer, der er afsendt fra en anden kommune m.v.fredag den 5. juni 2009 eller tidligere, rettidigt kan afleveres til vedkommen-de valgstyrere.Fredag den 5. juni 2009 holder posthuse landet over lukket, og postkasser vilblive tømt svarende til det, der gælder for søndage. Det kan derfor forekom-me, at postkasser, der befinder sig i mindre befolkede områder, ikke tømmes.For at sikre, at brevstemmer afgivet den fredag den 5. juni 2009 når frem tilvedkommende valgstyrere senest på afstemningsdagen inden kl. 9, vil detderfor være hensigtsmæssigt, at brevstemmer afgivet den 5. juni 2009, derskal videresendes til andre kommuner, afleveres til centrale postkasser somf.eks. postkasser ved posthuse.For afsides beliggende øer kan det endvidere forekomme, at der ikke tøm-mes post fra postkasserne på øen fredag den 5. juni 2009. Velfærdsministeri-et skal i den anledning henstille til kommunerne, at de ved annoncering i destedlige dagblade eller lokalaviser samt ved opslag på folkeregi-stret/borgerservicecentre bekendtgør, at vælgere, der ønsker at brevstemmepå øen, men som er hjemhørende andetsteds, bør brevstemme i god tid ogsenest torsdag den 4. juni 2009, da der på grund af grundlovsdag ikke tøm-mes post i kommunen den 5. juni 2009, hvorfor brevstemmer afgivet dennedag ikke vil kunne være hjemkommunen i hænde på afstemningsdagen indenkl. 9 og derfor ikke vil kunne tages i betragtning.Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen inden kl. 9, skalstraks bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted. Brev-stemmer, der modtages i kommunen på valgdagen efter kl. 9, skal sammedag bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted.Er der modtaget færre end fem brevstemmer for et afstemningsområde, skalbrevstemmerne efter kommunalbestyrelsens beslutning overføres til et af-stemningsområde, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer, og afleve-res til valgstyrerne for dette afstemningsområde. Dette skyldes hensynet tilsikring af stemmehemmeligheden. Det er valgstyrerne for dette afstemnings-76

område, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Sefolketingsvalglovens § 64, stk. 5.Kan en brevstemme ikke henføres til et bestemt afstemningsområde ud fraoplysningerne om afsenderen på yderkuverten, skal kommunalbestyrelsenendvidere beslutte, hvilket afstemningsområde brevstemmen skal henregnestil i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme ibetragtning, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 6.I brevstemmeprotokollen skal der indføres oplysning om, hvilket afstem-ningsområde brevstemmer er overført til fra det/de afstemningsområder,hvor der var modtaget færre end fem brevstemmer, samt oplysning om, frahvilket eller hvilke afstemningsområder brevstemmerne blev overført.I brevstemmeprotokollen skal der også indføres oplysning om, hvilket af-stemningsområde den/de brevstemmer, der ikke kunne henføres til et be-stemt afstemningsområde, blev overført til.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbeva-res betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller underoverværelse af valgstyrerne i forbindelse med valgstyrernes gennemgang afbrevstemmerne.I cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold ogudformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvor-til der henvises.8.7.2. Elektronisk brevstemmeprotokolVed en lovændring i 2005 er der givet mulighed for, at kommunalbestyrel-sen kan beslutte at anvende en elektronisk brevstemmeprotokol. Se folke-tingsvalglovens § 64, stk. 1. Den brevstemmeprotokol, som kommunalbesty-relsen skal føre, omfatter i modsætning til valglister alle kommunens af-stemningsområder, og en elektronisk brevstemmeprotokol kan derfor ikkeindskrænkes til enkelte af disse.Anvendelse af en elektronisk brevstemmeprotokol er frivillig. Det er kom-munalbestyrelsen selv, der skal betale de nødvendige merudgifter, hvis denbeslutter at anvende en elektronisk brevstemmeprotokol.Den elektroniske brevstemmeprotokol skal indeholde de samme oplysninger,som skal indføres i brevstemmeprotokollen ifølge den fortrykte brevstem-meprotokol (se cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollersindhold og udformning, der er optaget sombilag 4)og vil kunne varetage deopgaver, som brevstemmeprotokollen benyttes til ved valgets afholdelseefter gældende lovgivning. Adgangen til at anvende en elektronisk brev-stemmeprotokol betyder endvidere, at det i så fald er en elektronisk brev-stemmeprotokol, der skal opbevares af kommunalbestyrelserne efter valgetsafholdelse i overensstemmelse med arkivlovens regler om opbevaring afmateriale, der alene foreligger i elektronisk form, se nærmere afsnit 10 ne-denfor.Der er ikke noget krav om, at brevstemmeprotokollen skal indeholde oplys-ning om, hvilke vælgere der har brevstemt. Der er omvendt ikke noget til77

hinder for, at kommunen som et supplement til brevstemmeprotokollen førerlister over de vælgere, der har brevstemt, blot listerne bliver destrueret, nårklagefristen er udløbet og Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klagerover valget, jf. folketingsvalglovens § 104, stk. 3.I det omfang kommunen anvender en elektronisk valgliste, hvor der løbendeforetages en elektronisk foreløbig afmærkning af de vælgere, som der ermodtaget brevstemme fra (se afsnit 4.12. ovenfor), kan det være hensigts-mæssigt løbende at overføre oplysninger om de foreløbigt afmærkede vælge-re til brevstemmeprotokollen som hjælp ved opgørelsen af, hvor mangebrevstemmer der er modtaget for hvert afstemningsområde.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal oprettes et særskilt elektro-nisk system til at udarbejde, anvende og opbevare brevstemmeprotokollen,hvis oplysninger skal kunne samkøres med et elektronisk system til udarbej-delse, anvendelse og opbevaring af valglisten. Kommunalbestyrelsen kan istedet vælge at beslutte, at de oplysninger, som skal indføres i brevstemme-protokollen ifølge den fortrykte brevstemmeprotokol, der er udarbejdet afministeriet, indføres i et elektronisk system til valglistens udarbejdelse, an-vendelse og opbevaring eller en liste over de vælgere, der har indsendt brev-stemme. Dog skal kommunalbestyrelsen i så fald sørge for, at de oplysnin-ger, som efter valglovgivningen og den fortrykte brevstemmeprotokol skalindføres i brevstemmerprotokollen, til enhver tid kan udskrives i overens-stemmelse med udformningen af den fortrykte brevstemmeprotokol.Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og KMD A/S eller en andendataleverandør skal som databehandler træffe de nødvendige tekniske ogorganisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligteller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommertil kendskab for uvedkommende, misbruges eller i øvrigt behandles i stridmed loven, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15.juni 2000 med senere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttel-se af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sik-kerhedsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af persondatalovens § 41,stk. 5.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen har truffet de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at de oplysninger, der er indført i den elektroniskebrevstemmeprotokol, også findes på papir i tilfælde af systemnedbrud ellerlignende. Det gælder uanset, om oplysningerne i den elektroniske brevstem-meprotokol alene svarer til oplysningerne i den manuelle brevstemmeproto-kol, eller om den elektroniske brevstemmeprotokol herudover indeholderoplysninger om de vælgere, der har indsendt brevstemme.8.7.3. Valgstyrernes kontrol og gennemgang af de modtagne brevstemmerValgstyrerne skal gennemgå de modtagne brevstemmer på valgdagen indenafstemningens begyndelse. Gennemgangen skal om nødvendigt foretagesdagen før valgdagen. Der skal medvirke mindst to valgstyrere for hvert af-stemningsområde ved gennemgangen, undersøgelsen og afgørelsen af, omen brevstemme kan komme i betragtning, se folketingsvalglovens § 65,stk. 1.

For det/de afstemningsområde(r), som der er overført eller henregnet brev-stemmer til, se afsnit 8.7.1. ovenfor, omfatter gennemgangen både de brev-stemmer, der hører til det/de pågældende afstemningsområder, og de brev-stemmer, der er overført eller henregnes til dette/disse afstemningsområder.Benyttes elektronisk valgliste, vil denne kunne bruges, når valgstyrerne gen-nemgår brevstemmerne inden valgdagen og afmærker de vælgere på listen,der har afgivet brevstemme, der kan komme i betragtning. De gældenderegler forudsætter, at denne afmærkning først sker, når valgstyrerne har gen-nemgået de modtagne brevstemmer og konstateret, hvilke der kan komme ibetragtning, da kun disse skal afmærkes på valglisten, jf. nedenfor. Der erdog ikke noget i vejen for, at der inden valgstyrernes gennemgang kan skeenforeløbigafmærkning på valglisten af de vælgere, som der er modtagetbrevstemme fra, efterhånden som disse modtages, og i det omfang det ermuligt at identificere de pågældende vælgere uden at åbne yderkuverten,som først må åbnes ved valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne, jf.folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 2. pkt. Den foreløbige afmærkning skalblot slettes, hvis det viser sig, at den pågældende brevstemme, som er fore-løbigt afmærket på den elektroniske valgliste, ikke kan komme i betragtning.En foreløbig afmærkning kan lette arbejdet i forbindelse med valgstyrernesgennemgang af brevstemmerne, da man på forhånd har konstateret, om depågældende vælgere er optaget på valglisten, ligesom arbejdet med valgsty-rernes afmærkning af valglisten kan begrænses til at fjerne afmærkninger forde vælgere, hvis brevstemme ikke er taget i betragtning.En sådan foreløbig afmærkning af valglisten vil kunne ske, uanset om manbruger en valgliste på papir eller en elektronisk valgliste. Afmærkning på envalgliste af papir vil først kunne begyndes, når kommunen har modtagetpapirvalglisten senest 8 dage før afstemningen, hvorimod afmærkningen påen elektronisk valgliste vil kunne ske fra et tidligere tidspunkt, da kommu-nen vil kunne råde over denne kort tid efter skæringsdatoen for udskrivelseaf valglister. (16.-dagen eller 9.-dagen før valgdagen)Ved gennemgangen af brevstemmerne åbnes yderkuverterne, og det under-søges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens§ 65, stk. 1.En brevstemme kanikke komme i betragtning,se folketingsvalglovens § 65,stk. 2, hvis1)2)3)4)afsenderen ikke er opført på valglisten,afsenderen er død inden valgdagen,der er mere end ét følgebrev og én konvolut i yderkuverten,der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som velfærdsministe-ren har fået fremstillet,5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskriftm.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i loven

Med hensyn til brevstemmematerialet, se nr. 4) ovenfor, bemærkes, at enbrevstemme kan tages i betragtning, selvom den er afgivet på brevstemme-materiale fremstillet til brug ved tidligere Europa-Parlamentsvalg, jf. afsnit8.1. ovenfor. Om følgebreve og yderkuverter tilvejebragt fra KMD A/S’svalgudskrivningssystem, se afsnit 8.1. ovenfor. Er der anvendt brevstemme-materiale til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale og regionalevalg, kan brevstemmen derimodikkekomme i betragtning.Med hensyn til de brevstemmer, hvor den foreskrevne fremgangsmåde ikkehar været fulgt, se nr. 5) ovenfor, bemærkes, at en brevstemme kan tages ibetragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten, hvis der ikkehersker tvivl om, at brevstemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kanbrevstemmes, eller at brevstemmen er afgivet til en stemmemodtager, der erudpeget af Velfærdsministeriet.Når en brevstemmeikke kan komme i betragtning,anføres grunden hertil påyderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet skal lægges ned iyderkuverten igen, se folketingsvalglovens § 66, stk. 2. Der foretages ingenafmærkning på valglisten. Er der lavet en foreløbig afmærkning, slettes denigen, se ovenfor.Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke ertaget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.Når en brevstemmekan komme i betragtning,sættes et mærke ved vælge-rens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har brevstemt, se folke-tingsvalglovens § 66, stk. 1.Når en brevstemme, der er overført til afstemningsområdet fra et afstem-ningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer, kan kommei betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglistenog skrive en bemærkning på valglisten om grunden til, at vælgeren er opta-get på valglisten. Valgstyrerne skal desuden inden afstemningen begyndermeddele valgstyrerne fra det oprindelige afstemningsområde, at den pågæl-dende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde. Valgsty-rerne for det oprindelige afstemningsområde skal endvidere anføre årsagenpå valglisten til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemnings-område vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten, se folketingsvalglo-vens § 64, stk. 5.I tilfælde, hvor en brevstemme, der er henregnet til et bestemt afstemnings-område i medfør af folketingsvalglovens § 64, stk. 6, kan komme i betragt-ning, og hvor den pågældende vælger er optaget på valglisten i et andet af-stemningsområde end det, som brevstemmen er henregnet til, kan valgsty-rerne følge den samme fremgangsmåde som står i det foregående afsnit ombrevstemmer, der er overført fra et afstemningsområde, hvor der er modtagetfærre end fem brevstemmer.Der skal ikke længere udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet enbrevstemme, der er taget i betragtning. I stedet kan følgebrevene anvendes tilat kontrollere antallet af vælgere, der ifølge valglisten har stemt, se nedenfori afsnit 9.2.

Når en brevstemme kan komme i betragtning, lægges den uåbnede konvolutog følgebrevet ind i yderkuverten igen. Brevstemmer, der kan komme i be-tragtning, opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvo-lutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, se dog nedenfor.Konvolutterne skal først åbnes, når stemmeoptællingen går i gang, se folke-tingsvalglovens § 66, stk. 1.Brevstemmer, der kan komme i betragtning, skal i perioden, efter at disse ergennemgået, og indtil afstemningen er afsluttet, opbevares på en sådan må-de, at det alene er valgstyrerne eller eventuelt tillige en person, der er særligbemyndiget af valgstyrerne, der har adgang til brevstemmerne. Endvideremå der i denne periode kun ske håndtering af brevstemmer, hvis det er nød-vendigt som følge af andre regler i loven. For eksempel kan det være nød-vendigt at tage brevstemmen frem i forbindelse med afgørelsen af, om envælger, der møder frem for at afgive stemme på valgdagen, skal afvises somfølge af, at vedkommende har afgivet en brevstemme, der kan komme i be-tragtning, jf. folketingsvalglovens § 67. Brevstemmen skal i denne situationtages frem for at kontrollere, om afmærkningen i valglisten af, at vælgerenhar brevstemt, er korrekt.Ved håndtering af en brevstemme, inden afstemningen er afsluttet, må kon-volutten med stemmesedlen under ingen omstændigheder åbnes.Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet under-retning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i be-tragtning ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens begyn-delse, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brev-stemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor tages frem,påtegnes grunden til, at den ikke kan komme i betragtning, og lægges hen tilde øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, samt registreressammen med disse i afstemningsbogen.Det samme gælder, hvis valgstyrerne, efter at afstemningen er begyndt, mod-tager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten,har mistet sin valgret inden valgdagen af andre grunde (iværksættelse afværgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,fortabelse af statsborgerskab i et af de øvrige EU-lande uden erhvervelse afstatsborgerskab i et andet af de øvrige EU-lande, fortabelse af dansk indføds-ret eller flytning til udlandet).Når konvolutterne tages ud af yderkuverterne efter afstemningens afslutningfor at blive lagt ned i en stemmekasse, skal det ske under den fornødne gen-sidige kontrol og i øvrigt på en sådan måde, at stemmehemmeligheden hellerikke i denne forbindelse kan blive krænket.Brevstemmer, dermodtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse,skal have påtegnet modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommerikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.Brevstemmer, der modtages i kommunen fra og med dagen efter valgdagenog til og med den dag, hvor Folketinget eventuelt har afgjort eventuelle kla-ger over valget, registreres i brevstemmeprotokollen i overensstemmelsemed bestemmelserne i § 2, stk. 4 og 5, i cirkulæret om brevstemmeprotokol-81

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsenI medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1, har velfærdsministe-ren ved brev af 21. oktober 2008 til alle kommunalbestyrelser fastsat, atstemmeoptællingen skal foretages på de enkelte afstemningssteder umiddel-bart efter afstemningens afslutning med efterfølgende fintælling i opstil-lingskredsene senest dagen efter valget.I tilfælde, hvor stemmerne tælles op på valgdagen, følger det af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, at stemmeoptælling på de enkelte afstem-ningssteder, indberetning af afstemningsresultatet, endelig opgørelse af re-sultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintællingen), underskri-velse af valgbogen og sammenpakning af stemmematerialet i øvrigt skal skeefter reglerne i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget med de fravigelser, derfølger af Europa-Parlamentsvalglovens §§ 29 og 30.På valgaftenen tælles stemmerne op på de enkelte afstemningssteder, se af-snit 9.2. Senest dagen efter fintæller valgbestyrelsen stemmerne i opstil-lingskredsen, se afsnit 9.7. Reglerne om opgørelse af afstemningen findes ifolketingsvalglovens §§ 68-74, samt Europa-Parlamentsvalglovens §§ 29 og30.Særligt om kandidaters deltagelse i optællingen af stemmer på de enkelteafstemningssteder og i fintællingen gælder endvidere Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4.Bemærk, at Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven skal gennemføres som to afskilte afstemninger med særskiltoptælling og særskilte afstemningsbøger og valgbøger.9.1. Kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen1) I Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, 1. pkt., er fastsat, at en kandi-dat til Europa-Parlamentsvalget ikke kan deltage i optællingen af, hvor man-ge stemmer den kandidatliste, som vedkommende er opstillet for, har fået.Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen af stemmer, der er afgivetfor den pågældende kandidatliste, mens en kandidat, der er opstillet for énkandidatliste, godt kan deltage i optællingen af stemmer afgivet for andrekandidatlister.Forbuddet gælder kun optællingen af det samlede antal stemmer (personligestemmer og listestemmer), der er afgivet for den kandidatliste, kandidaten eropstillet for. Kandidaten kan derfor godt være med til at sortere de stemme-sedler, der er taget ud af stemmekasserne, i bunker, inden bunkerne senereskal tælles op for hver kandidatliste. Kandidaten må dog ikke deltage i sorte-ringen, hvis der i en kommune tælles stemmer op samtidig med sorteringen.Kandidaten må f.eks. ikke deltage i et optællingshold, der både skal tælle

stemmer op og sortere stemmerne i bunker efter kandidatlister, se folke-tingsvalglovens tidligere bestemmelser herom, der blev ophævet i 1964.Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen og ikke kontrollen medandres optælling. Er kandidaten valgstyrer, må kandidaten derfor forestå ogkontrollere andres optælling og dermed løfte det ansvar for, at stemmeoptæl-lingen er korrekt, som er en valgstyrers opgave. En kandidat, som også ervalgstyrer, må endvidere gerne skrive i afstemningsbogen, hvor mangestemmersedler der er ugyldige, se folketingsvalglovens § 69, stk. 3, ellerskrive resultatet af stemmeoptællingen i afstemningsbogen og underskrivedenne, se folketingsvalglovens § 70. De nævnte bestemmelser i folketings-valgloven gælder også for Europa-Parlamentsvalg, da Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, henviser til reglerne i kapitel 9 i folke-tingsvalgloven.2) Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, 2. pkt., kan en kandidatdesuden ikke deltage i opgørelsen af, hvordan de afgivne stemmer for denpågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandi-dat og listestemmer. Opgørelse af, om der er tale om en personlig stemmeeller listestemme, foretages under ét og ikke særskilt for de enkelte kandida-ter. Kandidaten må derfor hverken være med til at tælle den pågældendesegne personlige stemmer eller være med til at tælle personlige stemmer forandre kandidater for den kandidatliste, som kandidaten selv stiller op for.Det gælder både den fintælling, som valgbestyrelsen står for senest dagenefter valget, og en eventuel foreløbig fintælling på afstemningsstederne påvalgaftenen.Reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, for kandidaters delta-gelse i stemmeoptællingen gælder, uanset om kandidaten er valgstyrer, til-forordnet vælger eller en kommunalt ansat person indkaldt for at deltage ioptællingen.9.2. Stemmeoptælling på afstemningsstedetUmiddelbart efter, at afstemningen er afsluttet kl. 20, tæller valgstyrerne ogde tilforordnede vælgere stemmerne op på afstemningsstedet. Stemmeoptæl-lingen sker som anført i Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, efterreglerne i folketingsvalglovens §§ 68-70 om stemmeoptælling på afstem-ningsstedet med de fravigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlamentsvalg ikke er opstillet kandidater uden for partierne. Om bedøm-melse af stemmesedler gælder Europa-Parlamentsvalglovens § 29, se nær-mere nedenfor i afsnit 9.4.Bemærk, at kommunalt ansat personale kan udpeges til at bistå valgstyrerneog de tilforordnede vælgere ved stemmeoptællingen. Også kommunalt ansat-te, der ikke har bopæl i kommunen, kan deltage. Stemmeoptællingen skaldog ske under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion. Stemmeoptællin-gen kan ikke overlades til andre.De mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeop-tællingen, der fandtes i den tidligere lov, er ikke medtaget i den gældendelov. De nødvendige regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrel-sen.

Stemmeoptællingen er offentlig, se Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk.1. Af sikkerhedsmæssige grunde skal der foretages den fornødne afskærm-ning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.Det tælles op, hvor mange der har stemt for hver kandidatliste, se folketings-valglovens § 68, stk. 1. Reglerne om, hvilke stemmer der anses for afgivetfor de enkelte kandidatlister (partier), findes i folketingsvalglovens § 68, stk.2, der lyder som følger:”Stk. 2.En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemme-sedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvisnavn eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Harvælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller foret parti, anses stemmen for afgivet for partiet.”Om begrebet felt/partifelt, se afsnit 9.4.1.Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesedler og andre stem-mesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og gives til formanden forvalgstyrerne. Valgstyrerne bedømmer derefter, om stemmesedlerne er gyldi-ge eller ej, se nedenfor i afsnit 9.4. Antallet af ugyldige stemmer optællessærskilt fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde.Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet af stemmeoptællingeni afstemningsbogen, jf. folketingsvalglovens § 70. I afstemningsbogen indfø-res også opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyl-dighedsgrunde, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 3.Valgstyrerne skal kontrollere optællingen af de afgivne stemmer og herunderpåse, at de foreskrevne kontroller af optællingen er foretaget. Valgstyrerneskal bl.a. sammenholde antallet af afgivne stemmesedler med det antal væl-gere, der ifølge afmærkningerne på valglisten har stemt. Valgstyrerne skalendvidere sammenholde på den ene side antallet af vælgere, der ifølge af-mærkningerne på valglisten har stemt, med på den anden side antallet afmodtagne eller udskrevne valgkort for vælgere, der har stemt ved at mødepersonligt op på valgdagen, og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt ud-skrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget ibetragtning.Resultatet af stemmeoptællingen meddeles de tilstedeværende og indberettesstraks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen, jf. folketings-valglovens § 70.Der vil ikke være noget i vejen for at offentliggøre resultatet, før valgstyrer-ne har underskrevet afstemningsbogen, forudsat at der hersker den fornødnesikkerhed omkring resultatet. Det vil dog på den anden side ikke være usag-ligt at afvente valgstyrernes underskrivelse af afstemningsbogen, før offent-liggørelse sker. Offentliggørelse kan ikke begrænses til enkelte medier. Senærmere afsnit 9.3. nedenfor om offentliggørelse af valgresultatet før kl. 22.Valgstyrerne skal endvidere foretage den afstemning afstemmeseddelregn-skabet,der er foreskrevet i afstemningsbøgerne. Valgstyrerne skal sammen-holde på den ene side antallet af stemmesedler, valgstyrerne har modtaget fravalgbestyrelsen, og brevstemmer, der var nedlagt i stemmekasserne, med på84

den anden side antallet af afgivne, ombyttede og ikke-udleverede stemme-sedler. Stemmematerialet bindes derefter sammen i særskilte pakker (sam-menpakkes) som angivet i afstemningsbøgerne.Afstemningsbogenunderskrives af valgstyrerne, jf. folketingsvalglovens§ 70. Den underskrevne afstemningsbog og en kopi heraf afleveres til kom-munalbestyrelsen sammen med det sammenpakkede stemmemateriale.Valgstyrerne skal således ved deres underskrift af afstemningsbogen indeståfor, at stemmeoptællingen og kontrollen af denne er foretaget som foreskre-vet i lovgivningen.Valgstyrernes opgave med bedømmelsen af tvivlsomme stemmesedler ogunderskrift af afstemningsbogen samt valgstyrernes ansvar for, at stemmeop-tællingen og kontrollen af denne er foretaget som foreskrevet i lovgivningen,kan ikke overlades til andre. Valglovgivningen forudsætter derfor, atet for-nødent antal valgstyrere er til stede under stemmeoptællingeni den ud-strækning, dette er nødvendigt for at varetage disse opgaver. En ordning,hvorefter der ikke er valgstyrere til stede under (en del af) stemmeoptællin-gen på et afstemningssted, vil ikke være i overensstemmelse med valglov-givningen.I afstemningsbogen indføres også alle væsentlige oplysninger om afstemnin-gen på valgdagen, inden stemmeoptællingen gik i gang, jf. folketingsvalglo-vens § 29, stk. 5. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med valglov-givningen, hvis de valgstyrere, der underskriver afstemningsbogen, kun harværet til stede under stemmeoptællingen og ikke været til stede i afstem-ningsperioden.9.3. Særligt om offentliggørelse af valgresultatet før kl. 22Efter artikel 9, stk. 2, i Rådets akt af 1976, som ændret i 2002, om alminde-lige direkte valg af medlemmerne i Europa-Parlamentet, må en medlemsstatførst officielt offentliggøre resultatet af stemmeafgivningen, efter at stemme-afgivningen er afsluttet i den medlemsstat, hvor vælgerne sidst afgiver deresstemme i løbet af stemmeafgivningsperioden.For medlemsstater, der som Danmark afholder valget om søndagen, vil dettebetyde, at stemmeoptælling kan påbegyndes umiddelbart efter afstemningensafslutning, men at resultaterne heraf først kan offentliggøres, når stemmeaf-givningen er afsluttet i alle medlemsstater. Det bemærkes, at stemmeafgiv-ningen i flere af EU-landene først slutter søndag kl. 22.Forud for det sidste valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004 meddelteEuropa-Kommissionen ved breve af 4. maj og 4. juni 2004 til alle medlems-stater, at den nævnte bestemmelse i akten af 1976, som ændret ved ændring-sakten af 2002, efter Europa-Kommissionens opfattelse skulle forstås såle-des, at en valgmyndighed i en medlemsstatheller ikke måtte offentliggøredelresultater af stemmeoptællingen før kl. 22søndag den 13. juni 2004.På den baggrund gælder følgende ved det kommende valg til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009:

1) På baggrund af Europa-Kommissionens retsopfattelse vilDanmarksStatistikførst offentliggøre og videregive resultater af stemmeoptæl-lingen fra kl. 22 søndag den 7. juni 2009.2)Valgstyrerneog øvrige personer, der deltager i stemmeoptællingenpå de enkelte afstemningssteder, må på baggrund af Europa-Kommissionens retsopfattelse ikke offentliggøre eller medvirke tiloffentliggørelse af resultatet af stemmeoptællingen på det pågælden-de afstemningssted eller dele heraf før kl. 22 søndag den 7. juni2009.Der må ikke gives tilladelse til, at en tilstedeværende optager medde-lelsen af resultatet af stemmeoptællingen eller dele heraf på bånd el-ler video eller foretager radio eller TV-transmission heraf.På de afstemningssteder, hvor stemmeoptællingen er afsluttet indenkl. 22, meddeles resultatet de tilstedeværende inden kl. 22. Det føl-ger af reglen i folketingsvalglovens § 70, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2.Resultatet kan, når det er meddelt de tilstedeværende, tillige medde-les til personer, herunder repræsentanter for pressen, der ikke harværet til stede, men som telefonisk eller på anden måde henvendersig til afstemningsstedet, evt. kommunen, herom.Det anførte ændrer ikke ved de gældende regler om indberetning afresultatet af stemmeoptællingen.Kommunalbestyrelsen skal gøre valgstyrerne og øvrige personer, derdeltager i stemmeoptællingen på de enkelte afstemningssteder ikommunen, bekendt med foranstående.3)Kommunalbestyrelsenmå ikke offentliggøre eller medvirke til of-fentliggørelse af resultatet af stemmeoptællingen på et eller flere af-stemningssteder i kommunen eller dele heraf før kl. 22 søndag den7. juni 2009. Det anførte ændrer ikke ved de gældende regler omindberetning af resultatet af stemmeoptællingen.4)Valgbestyrelsenmå ikke offentliggøre eller medvirke til offentliggø-relse af resultatet af stemmeoptællingen for vedkommende opstil-lingskreds som helhed eller resultatet af stemmeoptællingen på et el-ler flere af afstemningsstederne i opstillingskredsen eller dele heraffør kl. 22 søndag den 7. juni 2009. Det anførte ændrer ikke ved degældende regler om indberetning af resultatet af stemmeoptællingen.Nærmere instruktioner om indberetning af valgresultater til Dan-marks Statistik, herunder også i forhold til indberetning af resultateraf den samtidige folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, viltilgå valgbestyrelserne ved et separat brev ca. en uge før afstem-ningsdagen.

9.4. Bedømmelse af stemmesedlerDe grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til Euro-pa-Parlamentsvalget er ugyldige, står i Europa-parlamentsvalglovens § 29,stk. 1 og 2. De nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr.653 af 19.juni 2007om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg, som er optrykt ibilag 5til denne vejledning.I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.9.4.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedetIfølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §48, stk. 1, afgiver vælgeren sin stemme ved at mærke stemmesedlen med etkryds. Loven indeholder ingen definition af et kryds. I bekendtgørelsens § 1,stk. 1, er fastsat, at der vedkrydsforstås et tegn svarende til bogstavet Xeller til tegnet for plus (+). V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjek-mærker« eller »flueben«) henholdsvis såkaldte dobbeltkryds sidestilles medalmindelige kryds, se bekendtgørelsens § 1, stk. 2, om tegn afledt af et krydshenholdsvis tydeliggjorte kryds.En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, hvis vælgerensstemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, se Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, og den tilsvarende bestemmelse ibekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt. En stemmeseddel er derfor ugyldig, hvisdeni stedet for med krydser afmærket med et bogstav, en cirkel eller et an-det mærke, der ikke har karakter af (ligner) et kryds, se bekendtgørelsens §4, stk. 1, 2. pkt. Stemmesedler, derud over at være afmærket med krydsogsåer afmærket med et bogstav, en cirkel eller et andet mærke, der ikke har ka-rakter af et kryds, er også ugyldige, se bekendtgørelsens § 14, stk. 1.I afstemningsbogen og valgbogen skal det registreres særskilt, hvor mangestemmesedler, der er ugyldige, fordi de i stedet for et kryds er afmærket medet mærke, der ikke har karakter af et kryds. I afstemningsbogen og valgbo-gen skal det også registreres særskilt, hvor mange stemmesedler, der erugyldige, fordi de ud over med kryds også er afmærket med et mærke, derikke har karakter af et kryds.Stemmesedler, der er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds(dvs. en lodret, vandret eller skrå streg)i stedet formed kryds, skal ifølgebekendtgørelsens § 4, stk. 2, bedømmes efter den særlige bestemmelse her-om i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, dvs. sådanne stemmesedler er ugyldige. Erstemmesedlen inden for samme partifeltbådeafmærket med krydsogmed etoverstreget, udvisket eller halvt kryds, anses stemmesedlen som en gyldigstemme for den pågældende kandidatliste, medmindre stemmesedlen erugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Se be-kendtgørelsens § 9, stk. 2. Er stemmesedlen afmærket med kryds i ét partifeltog med et overstreget, udvisket eller halvt kryds i et andet partifelt, er stem-mesedlen ugyldig, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1.Selv om det er forudsat i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folke-tingsvalglovens § 48, stk. 1, at vælgeren kun sætter ét kryds på stemmesed-len, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn, er en stemmeseddel ogsågyldig, selv om der er anbragt to eller tre kryds (men derimod ikke flere end87

3 kryds) på stemmesedlen, når blot disse kryds er placeret inden for sammepartifelt. Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, nr. 1 og2, sammenholdt medbekendtgørelsens § 6 og § 15modsætningsvis. Stem-mesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt,kan også være gyldige.Reglerne i folketingsvalglovens § 68, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, nr. 2, samt reglerne i bekendtgørelsens §§6-10 er alle baseret på begrebet felt/partifelt. Stemmesedlen indeholder etsærskilt felt for hvert parti, der har indleveret en gyldig kandidatliste til val-get, se § 3 i bekendtgørelse nr. 652 af 19. juni 2007 om stemmesedler tilbrug ved Europa-Parlamentsvalg. Bekendtgørelsen er optrykt ibilag 3i den-ne vejledning.En stemmeseddel, som der er tegnet på, eller som der er skrevet eller påklæ-bet (klistret) noget på af nogen art, er ugyldig, sebekendtgørelsens § 16.Afsmitning eller lignende fra skriftfarven i det skriveredskab, som er brugttil at sætte krydset, er ikke påskrift, sebekendtgørelsens § 16, 2. pkt.Stem-mesedler, der er ugyldige, fordi der er klistret noget på dem, skal ikke regi-streres særskilt, men registreres sammen med stemmesedler, der er ugyldigepå grund af tegning eller påskrift.En stemmeseddel er også ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt i §§14-16 er givet et særpræg, f.eks. hvis den er afmærket med forskellige skrift-farver, er revet itu, eller der er revet et eller flere stykker af den, sebekendt-gørelsens § 17.Er en stemmeseddel revet itu eller har fået revet et eller flerestykker af i forbindelse med, at stemmesedlen blev taget ud af stemmekasseneller senere, er der ikke tale om særpræg, og stemmesedlen er derfor ikkeugyldig. På samme måde er afmærkning af stemmesedlen med et andet skri-veredskab end det, der er lagt frem eller hængt op i stemmerummet, normaltheller ikke et særpræg, medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er heltusædvanlig sammenlignet med almindelige skriveredskaber, sebekendtgø-relsens § 17, 2. og 3. pkt.Stemmesedler, der er ugyldige, fordi de er afmær-ket med forskellige skriftfarver, eller fordi de er revet itu m.v., skal ikkeregistreres særskilt, men sammen med de stemmesedler, der er ugyldige pågrund af andet særpræg.9.4.2. Bedømmelse af brevstemmesedlerIfølge Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, jf. folketingsvalglovens §61, stk. 2, brevstemmer vælgeren ved at skrive navnet eller bogstavbetegnel-sen på brevstemmesedlen for et parti, der har opstillet kandidater til valget.Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, skrives navnet på kan-didaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.Det er derfor nok, at vælgeren enten har skrevet navnet eller bogstavbeteg-nelsen for et parti, der har opstillet kandidater til valget, eller navnet på enkandidat til valget på stemmesedlen.Kandidatens navn skal angives, ikke blot kandidatens stilling. Har vælgerenalene skrevet navnet på en person, der ikke opstiller som kandidat til Europa-Parlamentet, må stemmesedlen anses for ugyldig.

Udtrykket »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« betyderefter bekendtgørelsens § 2, 1. pkt., en bogstavbetegnelse, som Velfærdsmini-steriet efter Europa-Parlamentsvalglovens § 13 har givet de opstillingsberet-tigede partier til Europa-Parlamentsvalget forud for det pågældende valg.Tildelingen af bogstavbetegnelse vil til dette Europa-Parlamentsvalg skesenest 3 uger før valgdagen. Se herom afsnit 6.1. En ”uofficiel bogstavbe-tegnelse” er enhver anden betegnelse bestående af et eller flere bogstaver,herunder de betegnelser, som Folketinget anvender til at angive de enkeltefolketingsmedlemmers tilhørsforhold til en bestemt folketingsgruppe, se § 2,2. pkt. i bekendtgørelsen.En brevstemmeseddel, der alene er påført den officielle bogstavbetegnelsefor et parti, der har opstillet kandidater, er derfor en gyldig stemme for detpågældende partis kandidatliste, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig imedfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Reglerne ibekendtgørelsens §§ 19-22handler om bedømmelsen af brev-stemmesedler, der hverken er påført partinavn eller officiel bogstavbetegnel-se for et parti, der har opstillet kandidater, eller navnet på en kandidat. Dissebrevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører debrevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser påflere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 21, stk. 2, og eventueltogså er påført navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillet til valget,jf. § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Hvis der ikke er begrundet tvivl om, hvil-ket parti en uofficiel bogstavbetegnelse, der består af flere bogstaver, skalangive, er brevstemmesedlen en gyldig stemme for det pågældende partiskandidatliste, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvri-ge bestemmelser i bekendtgørelsen.Ligesom ved folketingsvalget i 2007 anses KF som en sikker uofficiel bog-stavbetegnelse for Det Konservative Folkeparti, se bekendtgørelsens § 21,stk. 2. De øvrige eksempler på sikre uofficielle bogstavbetegnelser, der ernævnt ibekendtgørelsens § 21, stk. 2,og som er relevante ved dette valg(RV, SF og DF), er fortsat sikre uofficielle bogstavbetegnelser.Som supplement til opregningen i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, af eksem-pler på ”sikre” uofficielle bogstavbetegnelser kan endvidere nævnes, at LAefter Ny Alliances navneændring til Liberal Alliance i august 2008 vil kunneanses for sikker uofficiel bogstavbetegnelse for partiet Liberal Alliance. Somfølge af Ny Alliances navneændring til Liberal Alliance vil NA eller NYikke kunne anses for sikker uofficiel bogstavbetegnelse for Liberal Alliance.En brevstemmeseddel, der alene er påført en sådan sikker uofficiel bogstav-betegnelse, og eventuelt også navnet på en eller flere personer, der ikke eropstillet til valget, må herefter anses som en gyldig stemme for den pågæl-dende kandidatliste, medmindre den er ugyldig efter bekendtgørelsens øvrigebestemmelser.Reglerne ibekendtgørelsens § 23handler om bedømmelsen af brevstemme-sedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende officiel bogstavbe-tegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn). Disse brevstemmesed-ler er ugyldige. Someksempelkan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyl-dig, hvis den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Brevstemmesed-89

len er også ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat,der er opstillet for partiet Venstre.En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet DetKonservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet tilvalget, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 23, hvis det eralmindeligt kendt, at personen ikke tilhører Det Konservative Folkeparti,men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.Reglerne ibekendtgørelsens § 24handler om bedømmelse af en brevstem-meseddel, der ud over officiel bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/ellerkandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse. Someksemplerpå anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 24 kan anføresfølgende:En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KFsamt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti,er en gyldig stemme for Det Konservative Folkepartis kandidatliste, med-mindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KFsamt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er derimod ugyldig.En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse NAeller NY samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Liberal Alliance, eren gyldig stemme for Liberal Alliances kandidatliste, medmindre den erugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Bekendtgørelsens § 25handler om brevstemmesedler, hvor det af andregrunde ikke kan afgøres med sikkerhed, hvilken af kandidatlisterne vælgerenhar villet give sin stemme.Den omstændighed, at der på brevstemmesedlen er anført »Ny Alliance « istedet for »Liberal Alliance«, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan fore-ligge den fornødne sikkerhed for, at der er tale om en stemme for LiberalAlliance. En brevstemmeseddel, hvorpå der er anført »Ny Alliance «, ersåledes en gyldig stemme for Liberal Alliance, medmindre den er ugyldigefter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Anvendelse af forkortelser eller forkert stavemåde af et partinavn eller etkandidatnavn eller udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden forde rubrikker, der er bestemt til udfyldning, er ikke i sig selv til hinder for, atder kan foreligge den fornødne sikkerhed, jf. bekendtgørelsens § 25, 2. pkt.Har vælgeren på brevstemmesedlen alene skrevet et fornavn eller et efter-navn, der svarer til fornavnet eller efternavnet på kun én af kandidaterne tilEuropa-Parlamentsvalget, må det bero på en konkret bedømmelse, om brev-stemmesedlen med tilstrækkelig sikkerhed angiver, hvilket parti eller hvilkenkandidat vælgeren ønsker at stemme på.Ifølgebekendtgørelsens § 27er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt detmå antages, at den ikke er tilvejebragt af velfærdsministeren. De brevstem-mesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg, er grå, med ordene »Stemmeseddel til Europa-90

Parlamentsvalg« trykt på stemmesedlerne og forsynet med tre rubrikker tilangivelse af bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn,se afsnit 8.1. ovenfor. Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedlerberegnet til folketingsvalg, kommunale og regionale valg eller folkeafstem-ninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 27.En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt ibe-kendtgørelsens §§ 28 og 29er givet et særpræg, herunder ved udfyldning påbagsiden i stedet for eller ud over på forsiden, ved iturivning eller ved afriv-ning af et eller flere stykker, jf. nærmerebekendtgørelsens § 30.Brevstem-mesedler, der er ugyldige, fordi de er udfyldt på bagsiden, eller fordi de eriturevet m.v., skal ikke registreres særskilt, men registreres sammen med debrevstemmesedler, der er ugyldige på grund af andet særpræg.Udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der erbestemt til udfyldning, gør ikke i sig selv, at brevstemmesedlen bliver ugyl-dig, sebekendtgørelsens § 25, 2. pkt., og § 30, 2. pkt.9.4.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedlerAntallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på deenkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de skemaer, der er beregnet til det iafstemningsbogen og valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer ved-rører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldigheds-grunde er beskrevet..En stemmeseddel, der er anset for ugyldig i medfør af to eller flere bestem-melser i bekendtgørelsen, registreres under den ugyldighedsgrund, der eranført først i bekendtgørelsen. Stemmesedler, der er ugyldige i medfør af §§13, 26, 27 eller 28, skal dog altid registreres under den pågældende ugyldig-hedsgrund. Se bekendtgørelsens § 31.9.5. Valgstyrernes afstemningsbogFor hvert afstemningsområde fører valgstyrerne en afstemningsbog, hvor deskal skrive alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområ-det samt afstemningens resultat, se folketingsvalglovens § 29, stk. 5, sam-menholdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2. Afstemningsbogenunderskrives af valgstyrerne, se folketingsvalglovens § 70.De kommunalbestyrelser, der benytter KMD A/S’s valgopgørelsessystem,kan benytte de afstemningsbøger, der kan udskrives fra dette system. Dekommuner, der ikke benytter KMD A/S’s valgopgørelsessystem, kan købeafstemningsbøger hos KMD A/S til manuel udfyldelse.9.6. Indberetning til Danmarks Statistik på valgaftenenDanmarks Statistik har overtaget udførelsen af valgopgørelsen samt udarbej-delse af valgstatistik vedrørende folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentetog folkeafstemninger fra Velfærdsministeriet pr. 1. oktober 2008. Det lov-mæssige ansvar over for Folketinget for valgopgørelsen påhviler dog fortsatvelfærdsministeren efter valglovgivningen. Det er således alene udførelsenaf valgopgørelsesopgaven, der overlades til Danmarks Statistik, som derforved varetagelsen af valgopgaven er undergivet Velfærdsministeriets generel-

le og konkrete instruktioner i opgavens tilrettelæggelse på de områder, derrelateres til administrationen af valglovgivningen.Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtligeafstemningssteder i opstillingskredsen, tælles de indberettede stemmetalsammen og indberettes straks til Danmarks Statistik (frem for, som hidtil, tilVelfærdsministeriet).Inden valgdagen vil Velfærdsministeriet give valgbestyrelserne meddelelseom den nærmere fremgangsmåde, der skal følges ved indberetningen tilDanmarks Statistik, herunder relevante kontaktoplysninger.9.7. Fintælling i opstillingskredsenSenest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, dvs. senest mandag den8. juni 2009, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet afstemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, derbestår af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen, jf. folke-tingsvalglovens § 101, stk. 1, jf. § 72, stk. 1.Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere og kommunalt ansatpersonale også skal medvirke ved fintællingen. Også kommunalt ansatte, derikke har bopæl i kommunen, kan deltage. Fintællingen skal dog ske undervalgbestyrelsens ansvar, kontrol og instruktion. Fintællingen kan ikke over-lades til andre.Fintællingen er offentlig, jf. folketingsvalglovens § 72, stk. 1. Af sikker-hedsmæssige grunde skal der foretages den fornødne afskærmning af den delaf lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedler-ne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til ste-de ved fintællingen, jf. folketingsvalglovens § 72, stk. 2.Efter Velfærdsministeriets opfattelse er det forudsat i valgloven, at fintællin-gen, der efter udtrykkelig bestemmelse herom i valgloven skal foretages afvalgbestyrelsen, skal foretages på ét sted for hver opstillingskreds og ikke påde enkelte afstemningssteder. Formålet hermed er at sikre en ensartet be-dømmelse af stemmesedlerne. Ministeriet skal derfor indskærpe, at det ikkeer i overensstemmelse med loven at foretage den endelige fintælling på af-stemningsstederne i fortsættelse af den foreløbige optælling på afstemnings-aftenen. Efter valgloven er der dog ikke noget i vejen for, at der på afstem-ningsstederne på afstemningsaftenerne, ud over den foreskrevne optælling afstemmerne, der indføres i afstemningsbøgerne, foretages en foreløbig fintæl-ling. En sådan foreløbig fintælling kan imidlertid ikke træde i stedet for denfintælling, som valgbestyrelsen skal foretage senest dagen efter, at afstem-ningen har fundet sted. En foreløbig fintælling skal under alle omstændighe-der ske efter samme regler som den fintælling, valgbestyrelsen skal foretage.Fintællingen skal skesenestdagen efter, at afstemningen har fundet sted.Der er ikke noget i vejen for, at den egentlige fintælling påbegyndes og evt.afsluttes på selve afstemningsaftenen, når blot fintællingen foretages afvalgbestyrelsen på ét sted for hver opstillingskreds.

Fintællingen foretages efter reglerne i folketingsvalglovens § 73, stk. 1 og 2,og Europa-Parlamentsvalglovens § 30.Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af de afgivnestemmesedler for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i folke-tingsvalglovens §§ 68, 69 og 74 a, jf. § 73, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 29. Det vil sige, der sker en fornyet optælling af,hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidatliste, samt antallet afblanke og andre ugyldige stemmesedler. I forbindelse hermed foretages denendelige bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed. Der henvises til afsnit9.2. om stemmeoptælling på afstemningsstedet og afsnit 9.4. om bedømmel-se af stemmesedler.Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer hver af kandidatlisternehar fået, foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidatsamt antallet af listestemmer for hver kandidatliste, se folketingsvalglovens§ 73, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 30. Ved en lovændring i2005 er det fastsat, at opgørelsen af de personlige stemmer for hver kandidatog antallet af listestemmer ikke blot skal ske for hele opstillingskredsen, menogså for hvert afstemningsområde for sig.Reglerne om, hvordan det afgøres, om en stemme er en personlig stemmeeller en listestemme, findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, nr. 1og 2:”§ 30.Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkeltkandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmerder i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgenderegler:1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud fornavnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste, kandida-ten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personligstemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anførtnavnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet ellerbogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flerekandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigtforetaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme,anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvaren-de gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet ellerbogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidateropstillet på samme kandidatliste.”Om begrebet partifelt, se afsnit 9.4.1.For hvert afstemningsområde skal endvidere foretages en fornyet gennem-gang af de brevstemmer (yderkuverter med følgebreve og uåbnede konvolut-ter), som efter valgstyrernes undersøgelse ikke kunne komme i betragtning,med henblik på at træffe endelig afgørelse af, hvilke brevstemmer der ikkekan komme i betragtning. Resultatet af denne gennemgang indføres i valg-bogen sammen med en opgørelse for opstillingskredsen under ét af antallet

af brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning fordelt på årsagerne her-til, jf. ovenfor i afsnit 8.7.3.Når fintællingen er afsluttet, indføres resultatet heraf i valgbogen og medde-les de tilstedeværende, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3, 1. pkt..Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens §74, stk. 1. Resultatet af opgørelsen af personlige stemmer og listestemmerfor hvert afstemningsområde vedlægges valgbogen som bilag, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3, 2. pkt. Der vil ikke være noget i vejen forat offentliggøre resultatet, før resultatet er bedømt og godkendt af valgbesty-relsen ved dennes underskrivelse af valgbogen, forudsat at der hersker denfornødne sikkerhed omkring resultatet. Det vil dog på den anden side ikkevære usagligt at afvente valgbestyrelsens bedømmelse og godkendelse afresultatet, før offentliggørelse sker. Offentliggørelse kan ikke begrænses tilenkelte medier.Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes som angiveti Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 74,stk. 1 og 2, og opbevares som angivet i Europa-Parlamentsvalglovens § 44,jf. folketingsvalglovens § 104 (gælder kun for kommuner, hvis borgmesterer formand for valgbestyrelsen).9.8. Valgbestyrelsens valgbogFor hver opstillingskreds fører valgbestyrelsen en valgbog, hvor valgbesty-relsen indfører alle væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillings-kredsen samt resultatet heraf, se folketingsvalglovens § 28, stk. 3, sammen-holdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2. Opgørelsen for hvertafstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samtantallet af listestemmer for hvert parti, se afsnit 9.7., skal vedlægges valgbo-gen som et bilag, se Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3, 2. pkt.. Valg-bogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 74,stk. 1.De valgbestyrelser, der benytter KMD A/S’s valgopgørelsessystem, kan selvudskrive valgbøgerne fra dette system. De valgbestyrelser, der ikke benytterKMD A/S’s valgopgørelsessystem, kan købe en valgbog hos KMD A/S tilmanuel udfyldelse.9.9. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Danmarks Statistik og til Vel-færdsministerietSå snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsen-de en kopi af valgbogen til Danmarks Statistik og en kopi af valgbogen tilVelfærdsministeriet. De nævnte to kopier skal attesteres af formanden. Sombilag til hver af kopierne skal vedlægges den ovennævnte opgørelse for hvertafstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samtantallet af listestemmer for hvert parti, se Europa-Parlamentsvalglovens §30, stk. 3, 2. pkt.Samtidig skal der indsendes en annulleret stemmeseddel til Velfærdsministe-riet.

Valgbogskopierne inklusiv bilag og den annullerede stemmeseddel skal såvidt muligt være modtaget i Danmarks Statistik henholdsvis Velfærdsmini-steriet dagen efter fintællingen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 4,dvs. i praksis samme dag som fintællingen.Forud for hver afstemning vil Velfærdsministeriet give valgbestyrelsenmeddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogenog kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen skal ind-sendes elektronisk til Danmarks Statistik og til ministeriet.9.10. Rettelse af eventuelle fejl og mangler i valgbogenDet er valgbestyrelsens opgave inden afsendelsen af valgbogen til DanmarksStatistik og til Velfærdsministeriet at sikre sig, at der ikke er fejl og mangleri valgbogen.Bliver valgbestyrelsen efter afsendelsen af valgbogen til Danmarks Statistikog til Velfærdsministeriet opmærksom på, at der er fejl eller mangler i valg-bogen, skal valgbestyrelsen snarest muligt underrette Danmarks Statistik ogVelfærdsministeriet herom og om fornødent indsende rettelsesblade til valg-bogen til Danmarks Statistik og til Velfærdsministeriet.Modtager valgbestyrelsen henvendelser om foretagelse af fornyet fintælling,skal sådanne henvendelser betragtes som en klage over afstemningen. Så-danne henvendelser skal derfor videresendes til Velfærdsministeriet medhenblik på, at de derefter kan blive behandlet af Folketinget, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne atforetage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller deleheraf, der har været benyttet ved Europa-Parlamentsvalget, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 37, stk. 2.

10. Opbevaring og kassation af valgmaterialeValgmateriale opbevares af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse medreglerne i folketingsvalglovens § 104, se Europa-Parlamentsvalglovens § 44.I opstillingskredse, der består af flere kommuner, opbevares valgmaterialetaf kommunalbestyrelsen i kredskommunen. Hver kommunalbestyrelse op-bevarer dog en kopi af afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, somkommunalbestyrelsen har modtaget.Når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har afgjort eventuelleklager over valget, skal valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samtbrevstemmematerialet tilintetgøres. Benyttes elektroniske valglister og/ellerelektroniske brevstemmeprotokoller, skal disse også tilintetgøres efter reg-lerne i folketingsvalglovens § 104. Øvrigt valgmateriale, herunder valgbo-gen og afstemningsbøgerne og kopierne af afstemningsbøgerne, opbevaresefter reglerne i arkivloven, jf. bekendtgørelser nr. 1000 af 28. september2004 om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne og nr. 692af 3. juli 2003 om bevaring og kassation af arkivalier hos Københavns ogFrederiksberg Kommuner.

Bilag 1Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger m.v. om Eu-ropa-ParlamentsvalgDenne oversigt indeholder bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger m.v.om Europa-Parlamentsvalg. De nævnte bekendtgørelser og cirkulærer erudstedt i medfør af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009, eller i medføraf lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar2009 i det omfang, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet henviser til lov om valg til Folketinget.Bekendtgørelser––Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation, somændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998Bekendtgørelse nr. 79 af 21. januar 1994 om slettelse af valglisten tilEuropa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er op-taget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnionBekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketings-valglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandetBekendtgørelse nr. 653 af 19. juni 2007 om bedømmelse af stemme-sedler afgivet til Europa-ParlamentsvalgBekendtgørelse nr. 1002 af 8. december 2008 om fastsættelse af da-gen for afholdelse af valg af danske medlemmer til Europa-ParlamentetBekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008 om optagelse påvalglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personermed dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlems-stater i Den Europæiske UnionBekendtgørelse nr. 1429 af 19. december 2008 om optagelse påvalglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personer,der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnionBekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgiv-ning på sygehuseBekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgiv-ning i vælgerens hjemBekendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgiv-ning i kriminalforsorgens anstalter og arresthuseneBekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgiv-ning i visse boformer og boliger efter lov om social service og bolig-lovgivningenBekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brugved Europa-Parlamentsvalg

Bilag 2Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-ParlamentsvalgReglerne om Europa-Parlamentsvalg findes i Europa-Parlamentsvalgloven(lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet) samt i folke-tingsvalgloven (lov om valg til Folketinget) i det omfang, Europa-Parlamentsvalgloven henviser til reglerne i folketingsvalgloven. Hertilkommer bekendtgørelser af betydning for Europa-Parlamentsvalg.I den følgende oversigt er alene medtaget ændringer i disse regler, der harbetydning for Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009.Ændringer af Europa-Parlamentsvalgloven siden sidste Europa-Parlamentsvalg den 13. juni 2004Siden Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 er loven om valg af dan-ske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. dagældende lovbekendtgørelsenr. 52 af 2. februar 2004, ændret ved § 2 i lov nr. 294 af 27. april 2005, § 2 ilov nr. 222 af 8. april 2008, § 1 i lov nr. 223 af 8. april 2008 og § 2 i lov nr.1347 af 19. december 2008. En ny bekendtgørelse af Europa-Parlamentsvalgloven er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. febru-ar 2009.Ved § 2 i lov nr. 294 af 27. april 2005 om ændring af lov om valg til Folke-tinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov omkommunale valg (Adgang til benyttelse af elektroniske valglister og elektro-niske brevstemmeprotokoller, opgørelse af personlige stemmer for hvertafstemningsområde, elektronisk indsendelse af valgbøger til indenrigs- ogsundhedsministeren m.v.)gives der mulighed for, at kommunalbestyrelsenkan beslutte at benytte en elektronisk valgliste for et, flere eller alle afstem-ningsområder i kommunen (lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.). Endvidere er detbestemt, at der ved fintællingen fremover også skal ske en opgørelse forhvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver kandidatsamt antallet af listestemmer for hver kandidatliste (lovens § 30, stk. 2) ogikke blot som hidtil for hele opstillingskredsen. Den nævnte opgørelse forhvert afstemningsområde skal vedlægges valgbogen som et bilag (lovens §30, stk. 3, 2. pkt.). Ministeren bemyndiges endvidere til at bestemme, atvalgbogen med bilag skal indsendes elektronisk (lovens § 30, stk. 4, 4. pkt.).Herudover er der foretaget enkelte ændringer af redaktionel karakter.Ved § 2 i lov nr. 222 af 8. april 2008 om ændring af lov om valg til Folketin-get, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov omkommunale og regionale valg (Valgnævnet, godkendelse af partinavne m.v.)gennemføres nye regler for godkendelse og forlængelse af godkendelse afpartinavne og formularer til vælgererklæringer (lovens § 11, stk. 2 – 4).Godkendelsesperioden udvides fra to til tre år. Godkendelsen kan kun for-længes med yderligere et år, hvis der er grund til at antage, at der inden fordenne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Kun i særlige tilfælde kanforlængelse ske flere gange. Har et parti fået afslag på forlængelse, kan an-søgning om generhvervelse af partinavnet tidligst indgives et år fra udløbet99

af den tidligere godkendelse. Partinavnet vil i denne periode være til fri af-benyttelse for andre end den, der i første omgang fik godkendt partinavnet.Bestemmelserne hænger sammen med den samtidige ændring af reglerne ifolketingsvalgloven, hvorved kompetencen til at behandle disse sager blevoverført til Valgnævnet, jf. nedenfor.Ved § 1 i lov nr. 223 af 8. april 2008 om ændring af lov om valg af danskemedlemmer til Europa-Parlamentet (Nedsættelse af antallet af danske med-lemmer af Europa-Parlamentet)nedsattes antallet af danske medlemmer afEuropa-Parlamentet fra 14 til 13 som følge af udvidelsestraktaten om DenEuropæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien, som er ratifice-ret af Danmark ved en særlig lov herom (lovens § 1).Ved § 2 i lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg tilFolketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet oglov om kommunale og regionale valg (Hjælp til stemmeafgivning)fastsættes,at en kandidat til valget ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger må ydehjælp til en vælgers stemmeafgivning (lovens § 25, stk. 3). Tilsvarende måen kandidat til valget ikke som stemmemodtager yde hjælp til en vælgersbrevstemmeafgivning (lovens § 26, stk. 5). Bestemmelserne hænger sammenmed den samtidige ændring af reglerne i folketingsvalgloven for hjælp tilstemmeafgivning, som er gennemgået nærmere nedenfor under afsnittet omændringer af folketingsvalgloven af betydning for Europa-Parlamentsvalg.

Oversigt over ændringer i folketingsvalgloven siden sidste folketingsvalgden 13. november 2007, der har betydning for Europa-ParlamentsvalgSiden folketingsvalget den 13. november 2007 er folketingsvalgloven ændretved lov nr. 222 af 8. april 2008, lov nr. 1347 af 19. december 2008 og lov nr.135 af 24. februar 2009.Ændringer af reglerne i folketingsvalgloven og bekendtgørelser udstedt imedfør heraf inden folketingsvalget den 13. november 2007 er ikke medta-get i oversigten. For en oversigt over ændringerne henvises til bilag 2 til detidligere vejledninger om folketingsvalg, jf. vejledning nr. 89 af 14. oktober2004 og vejledning nr. 60 af 26. september 2007. Ændringer i folketings-valgloven siden den 13. november 2007, der ikke har betydning for Europa-Parlamentsvalg, er heller ikke medtaget.Lovændringer, der vedrører folketingsvalglovens afsnit II om vederlag ogpension m.v., er ikke medtaget i ovenstående opregning af ændringslove tilfolketingsvalgloven og omtales derfor heller ikke nærmere i det følgende.Ved § 1 i lov nr. 222 af 8. april 2008 om ændring af lov om valg til Folketin-get, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov omkommunale og regionale valg (Valgnævnet, godkendelse af partinavne m.v.)udvides Valgretsnævnets kompetence til ikke blot som før lovændringen atomfatte sager om optagelse af udlandsdanskere på valglisten, men også atomfatte sager om godkendelse af navnet for et nyt parti til deltagelse i folke-tingsvalg og Europa-Parlamentsvalg samt godkendelse af den formular, somvælgererklæringer for et sådant nyt parti skal afgives på (lovens § 17). Somen konsekvens af kompetenceudvidelsen ændrede Valgretsnævnet ved lov-100

ændringen navn til Valgnævnet. Nævnet blev endvidere i partinavnesagerudvidet med et medlem, der skal være kyndigt i navne- og varemærkerettig-heder. Nævnet består derudover som før lovændringen af en dommer somformand, en kyndig i statsforfatningsret og en embedsmand fra Velfærdsmi-nisteriet. For de øvrige ændringer af reglerne for godkendelse og forlængelseaf godkendelse af partinavne og formularer til vælgererklæringer, se ovenforunder omtalen af de ændringer, som L 222 medførte for Europa-Parlamentsvalgloven.Ved samme lov justeres bl.a. reglerne om, i hvilke boformer og boliger derved folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg samt regiona-le og kommunale valg kan brevstemmes i lyset af de forskellige boligformer,voldsramte kvinder, ældre og handicappede og personer med særlige socialeproblemer vil kunne tilbydes efter social- og boliglovgivningen (lovens § 54,stk. 2). Lovændringen bragte blandt andet beboerne i boformerne efter ser-vicelovens § 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, ind under brevstemmereglerne, dvs.beboere i boformer til midlertidigt ophold til voksne, der på grund af betyde-lig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemerhar behov for det, jf. servicelovens § 107, stk. 1, eller til voksne med nedsatpsykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov forpleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kanklare sig uden støtte, jf. servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2. Herudover fikkvinder, som opholder sig i kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109, ret tilat brevstemme i krisecentret. Endvidere får beboere i ustøttede private pleje-boliger og friplejeboliger ret til at brevstemme i boligen, ligesom beboere ilette kollektivboliger bringes ind under brevstemmereglerne. For almeneplejeboliger m.v., hvis beboere i dag kan brevstemme i boligen, blev denneret gjort ubetinget, således at kommunalbestyrelsens adgang til at beslutte, atbrevstemmeafgivning i stedet kan ske i vælgerens eget hjem, ophæves.

Ved § 1 i lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg tilFolketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet oglov om kommunale og regionale valg (Hjælp til stemmeafgivningen)får væl-gere med behov for hjælp til stemmeafgivningen ret til at forlange, at hjæl-pen ydes af den person, som vælgeren selv har udpeget, når blot der samtidigmedvirker en myndighedsperson (lovens § 49, stk. 2, 2. pkt. og § 61, stk. 4,2. pkt.). Dette gælder såvel ved stemmeafgivningen på valgdagen som vedbrevstemmeafgivningen. De hidtidige særlige regler for blinde og svagsyne-de vælgere ved stemmeafgivningen på valgdagen ophæves. Også blinde ogsvagsynede vælgere kan således kun forlange, at hjælpen ydes af den person,som vælgeren selv har udpeget, når blot der samtidig medvirker en myndig-hedsperson.Nye bekendtgørelser, der særligt vedrører Europa-ParlamentsvalgBekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brug ved Eu-ropa-Parlamentsvalgtræder i stedet for bekendtgørelse nr. 652 af 19. juni2007, der trådte i stedet for bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 med se-nere ændringer. Ved bekendtgørelse nr. 652 af 19. juni 2007 blev det bl.a.præciseret, at stemmesedlerne skal have mindst to anbragte knæk (mod før etubestemt antal anbragte knæk), for at stemmesedlerne kan foldes sammen påen måde, så de kan lægges ned i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvad101

vælgeren har stemt (bekendtgørelsens § 1). Ordet ”Europa-Parlamentsvalget” med tilføjelse af årstallet for valget skal anføres med sto-re, fede typer og ikke blot med fede typer umiddelbart over vejledningen iafkrydsning af stemmesedlen (bekendtgørelsens 2, stk. 2). Stemmesedlensvejledning om, hvordan stemmesedlen skal krydses af, skal ikke mere af-grænses opad ved en fed vandret streg (bekendtgørelsens § 2, stk. 3). Desu-den skal den fede vandrette streg, der adskiller vejledningsteksten fra detførste partifelt på stemmesedlerne, være dobbelt så fed som de fede, vandret-te streger, der i øvrigt afgrænser de forskellige partiers felter (bekendtgørel-sens § 3, stk. 2). Ved den nye bekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009 ned-sættes minimumskravet til stemmesedlens gramvægt fra 125 g/m2 til 120g/m2 (bekendtgørelsens § 1).Bekendtgørelse nr. 653 af 19. juni 2007 om bedømmelse af stemmesedlerafgivet til Europa-Parlamentsvalg,der træder i stedet for bekendtgørelse nr.437 af 31. maj 2001, er der foretaget en opdatering af opregningen af ek-sempler på officielle samt sikre uofficielle bogstavbetegnelser (bekendtgø-relsens § 21, stk. 2, og § 24, nr. 2). Betegnelsen ”KF” anses ikke længeresom en bogstavbetegnelse, der afhængigt af det partinavn eller kandidatnavn,der i øvrigt var påført brevstemmesedlen, kunne anses som en henvisning tilenten Det Konservative Folkeparti eller Kristeligt Folkeparti, jf. særreglenherom i § 24, nr. 3, i den tidligere gældende bekendtgørelse. Betegnelsen”KF” anses i stedet nu som en sikker uofficiel bogstavbetegnelse for DetKonservative Folkeparti.Bekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008 om optagelse på valglisten tilEuropa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personer med dansk indføds-ret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion,er i det store og hele enslydende med bekendtgørelse nr. 998 af 10.december 2003 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den13. juni 2004 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af deøvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. I bekendtgørelsen er indsatnye frister vedrørende valget den 7. juni 2009, ligesom henvisningerne i dentidligere bekendtgørelse til stater, der endnu ikke er medlemmer af EU, mensom forventes at blive det senest på valgdagen, ikke længere er aktuelle ogderfor er udeladt.Bekendtgørelse nr. 1429 af 19. december 2008 om optagelse på valglisten tilEuropa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personer, der er statsborgere ien af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Unioner i det store og heleenslydende med bekendtgørelse nr. 51 af 2. februar 2004 om optagelse påvalglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer, der erstatsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. I be-kendtgørelsen er indsat nye frister vedrørende valget den 7. juni 2009, lige-som henvisningerne i den tidligere bekendtgørelse til stater, der endnu ikkeer medlemmer af EU, men som forventes at blive det senest på valgdagen,ikke længere er aktuelle og derfor er udeladt.Nye bekendtgørelser om valg af betydning for bl.a. Europa-Parlamentsvalg

Siden folketingsvalget den 13. november 2007 er endvidere følgende af dehidtidige bekendtgørelser om valg af betydning for bl.a. valg til Europa-Parlamentet erstattet af nye bekendtgørelser:Bekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning påsygehusetræder i stedet for bekendtgørelse nr. 760 af 26. juni 2007 om brev-stemmeafgivning på sygehuse.Bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009om brevstemmeafgivning i vælgerens hjemtræder i stedet for bekendtgørelsenr. 758 af 26. juni 2007 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.Be-kendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i krimi-nalforsorgens anstalter og arresthusenetræder i stedet for bekendtgørelsenr. 757 af 26. juni 2007 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens an-stalter og arresthusene.Bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om brev-stemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningentræder i stedet for bekendtgørelse nr. 591 af 2. juni 2008om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om socialservice og boliglovgivningen, der trådte i stedet for bekendtgørelse nr. 759 afjuni 2007 om brevstemmeafgivning på plejehjem og i ældreboliger m.v.Bekendtgørelserne indeholder ajourføringer nødvendiggjort af ovennævntelov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg til Folketin-get, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov omkommunale og regionale valg (Hjælp til stemmeafgivningen). Bekendtgørel-serne fastlægger i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger, atden fornødne hjælp i givet fald skal ydes af hjælperen og stemmemodtagereni forening. Det fastsættes dog – som et supplement hertil – at det altid erstemmemodtageren, der sikrer sig vælgerens identitet, giver vælgeren vej-ledning m.v. og attesterer stemmeafgivningen på følgebrevet. Som en følgeheraf fastsættes, at hjælperen i stedet for den anden stemmemodtager måunderskrive følgebrevet på vælgerens vegne, hvis vælgeren skal have hjælphertil. Endvidere slås fast, at selv om den fornødne hjælp alene skal ydes afden ene af stemmemodtagerne, må den anden stemmemodtager fortsat væretil stede i stemmelokalet bl.a. af hensyn til, at vedkommende kan træde til ogunderskrive følgebrevet, hvis hjælperen ikke magter denne opgave. Da hjæl-perens fulde navn ikke er kendt i kommunen, fastsættes det nu generelt, atunderskriften, hjælperen/stemmemodtageren må foretage på følgebrevet påvegne af en vælger, der ikke selv kan underskrive, altid skal ske ved brug afunderskrift og ikke initialer.Ud over de justeringer, der blev foretaget i de ovennævnte fire bekendtgørel-ser om brevstemmeafgivningen som følge af vedtagelsen af lov nr. 1347 af19. december 2008, indeholderbekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om socialservice og boliglovgivningenen ajourføring af regelsættet som følge af denjustering af reglerne om, i hvilke boformer og boliger der kan brevstemmes,som skete ved lov nr. 222 af 8. april 2008. Ved ajourføringen er der bl.a.taget højde for, at de boformer og boliger, hvor der nu kan brevstemmes,ikke nødvendigvis er tilknyttet en institution.. Bl.a. skal det særlige stemme-lokale, kommunalbestyrelsen skal indrette til brevstemmeafgivningen, være itilknytning til eller i umiddelbar nærhed af boformen eller boligen (bekendt-gørelsens § 5).

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug vedEuropa-ParlamentsvalgI medfør af § 24, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009, fastsættes:§ 1.Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med engramvægt på mindst 120 g/m2. De skal ved mindst to anbragte knæk være tilat sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen,uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.§ 2.Øverst til højre på stemmesedlerne anføres med små typer en betegnel-se for den opstillingskreds, til hvilken de er bestemt.Stk. 2.Umiddelbart under den i stk. 1 anførte betegnelse anføres med store,fede typer ordet » Europa-Parlamentsvalget« med tilføjelse af årstallet forvalget.Stk. 3.Umiddelbart under ordet » Europa-Parlamentsvalget« med tilhøren-de årstal og umiddelbart over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3,stk. 2, 3. pkt., anføres med almindelige typer: »Sæt x til højre for et parti-navn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«.§ 3.Stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der harindleveret en gyldig kandidatliste til valget. Felterne for de enkelte partier(kandidatlister) anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter parti-ernes bogstavbetegnelse.Stk. 2.Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg. Ogsådet øverste og nederste felt skal henholdsvis begyndes og afsluttes med enfed, vandret streg. Den fede, vandrette streg, hvormed det øverste felt be-gyndes, skal være dobbelt så fed som de øvrige fede, vandrette streger.§ 4.Øverst i hvert felt anføres med fede typer partiets bogstavbetegnelseefterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbartinden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anfø-res partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet ogstemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds.§ 5.Under bogstavbetegnelsen og partinavnet, jf. § 4, anføres adskilt veden halvfed, vandret streg navnene på de kandidater, der er opført på partietskandidatliste. Navnene anføres med almindelige typer og adskilles fra hin-anden med tynde, vandrette streger.Stk. 2.Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, hvori de er anført påkandidatlisten.§ 6.For hver kandidatliste anføres kandidaternes navne i to lodrette kolon-ner adskilt ved en meget fed, lodret streg. I den første kolonne anføres nav-nene på den første halvdel af kandidaterne lodret under hinanden, i den an-den kolonne navnene på resten af kandidaterne.104

Stk. 2.Navnene anføres begyndende umiddelbart inden for stemmesedlensvenstre kant, henholdsvis umiddelbart til højre for den meget fede, lodrettestreg. Til højre for kandidatnavnene skal være rigelig plads til at sætte etkryds.§ 7.Kandidaternes navne anføres med fornavne eller forbogstaver først.Stk. 2.Kandidaterne skal anføres på stemmesedlerne med deres fulde navn,medmindre de på kandidatlisten har angivet, hvordan navnet ønskes anført.Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller for-bogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten erberettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt tilfolkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anfø-res et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.§ 8.I tilfælde, hvor der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skalder i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stillingeller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må kandidaternesstilling eller bopæl ikke anføres.Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsministeren træffer afgørelse om, hvilken be-tegnelse der skal anføres i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.§ 9.Alle de vandrette streger, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal gå tværsover stemmesedlen fra kant til kant.§ 10.Ud over det, der er nævnt i de foregående paragraffer, må intet ordeller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddelved tryk eller ved skrift eller på anden måde.§ 11.Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2009.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 652 af 19. juni 2007 om stem-mesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg.Velfærdsministeriet, den 31. marts 2009Karen Jespersen/Nicoline Nyholm Miller

I medfør af § 64, stk. 1, og § 100 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, § 26, stk. 5, i lov om valg af danskerepræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 18.april 2001, og § 70, stk. 1, i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelsenr. 263 af 18. april 2001, fastsættes:§ 1.Forud for hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokolover de brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågælden-de valg (brevstemmeprotokol).§ 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet af brev-stemmer modtaget på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen. Brev-stemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, hvorledes de modtagnebrevstemmer på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen fordeler sigpå brevstemmer modtaget fra kommunens folkeregister, fra stemmemodta-gere på plejehjem m.v. og i ældreboliger og i vælgerens hjem, samt fra post-væsenet (dvs. brevstemmer, der er afgivet på andre kommuners folkeregi-stre, på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, på danskerepræsentationer i udlandet m.v.).Stk. 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet afbrevstemmer modtaget på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen,der er videresendt til andre kommuner, samt datoen for videresendelsen.Stk. 3.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysningersom nævnt i stk. 1 og 2 både for så vidt angår brevstemmer, der modtages påvalgdagen og afleveres til afstemningsstederne inden kl. 9, og for så vidtangår brevstemmer, der modtages på valgdagen og afleveres til afstemnings-stederne efter kl. 9.Stk. 4.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysningersom nævnt i stk. 1 for så vidt angår brevstemmer, der modtages fra og meddagen efter valgdagen og til og med den dag, hvor eventuelle klager overvalget er endeligt afgjort.Stk. 5.De i stk. 1-4 nævnte oplysninger skal indføres i brevstemmeproto-kollen af kommunalbestyrelsen på de dage, hvor kommunalbestyrelsen mod-tager de pågældende brevstemmer.§ 3.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, hvorledes detsamlede antal brevstemmer, der er modtaget til og med dagen før valgdagen,og som ikke er videresendt til andre kommuner, efter afsendernes bopælsan-givelse på yderkuverterne fordeler sig på de enkelte afstemningsområder ikommunen. Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet afbrevstemmer, der er modtaget til og med dagen før valgdagen, som ikke ervideresendt til andre kommuner, og som på grundlag af oplysningerne omafsenderen på yderkuverten ikke kan henføres til et bestemt afstemningsom-råde.106

Stk. 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysningersom nævnt i stk. 1 både for så vidt angår brevstemmer, der modtages påvalgdagen og afleveres til afstemningsstederne inden kl. 9, og for så vidtangår brevstemmer, der modtages på valgdagen og afleveres til afstemnings-stederne efter kl. 9.Stk. 3.De i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte oplysninger skal indføres ibrevstemmeprotokollen af kommunalbestyrelsen dagen før valgdagen hen-holdsvis på valgdagen.§ 4.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilket af-stemningsområde brevstemmer fra afstemningsområder, hvor der er modta-get færre end 5 brevstemmer, er overført, og fra hvilke afstemningsområderde pågældende brevstemmer er overført, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 5,og den kommunale valglovs § 70, stk. 4.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokol-len af kommunalbestyrelsen senest på valgdagen.§ 5.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilket af-stemningsområde brevstemmer, som ikke er videresendt til andre kommu-ner, og som på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuvertenikke kan henføres til et bestemt afstemningsområde, er henregnet i henseen-de til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmerne kan komme i betragtning,jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 6, og den kommunale valglovs § 70, stk. 5.§ 6.Brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse medde fortrykte brevstemmeprotokoller, Indenrigsministeriet har ladet fremstille.§ 7.§§ 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger.§ 8Cirkulæret træder i kraft den 15. maj 2001.Stk. 2.Samtidig ophæves cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemme-protokollers indhold og udformning.Indenrigsministeriet, den 8. maj 2001Karen Jespersen/Anne Birte Pade

Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet tilEuropa-ParlamentsvalgI medfør af § 29, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 2004, og efter fore-læggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, fastsættes:Kapitel 1Definitioner§ 1.Ved kryds forstås i bekendtgørelsen et tegn svarende til bogstavet Xeller til tegnet for plus (+).Stk. 2.Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må ansesfor at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villettydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.§ 2.Ved »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« forstås ibekendtgørelsen en af de bogstavbetegnelser, der i medfør af lovens § 13forud for det pågældende valg er tildelt de partier, der har ret til at deltage iEuropa-Parlamentsvalg. Ved »uofficiel bogstavbetegnelse« forstås i be-kendtgørelsen enhver anden betegnelse bestående af et eller flere bogstaver,herunder en af de betegnelser, som Folketinget anvender til at angive deenkelte folketingsmedlemmers tilhørsforhold til en bestemt folketingsgrup-pe.Kapitel 2Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedetBlanke stemmesedler§ 3.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens § 29, stk.1, nr. 1.Stemmesedler, hvor vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærketmed kryds§ 4.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemme-sedlen ikke er afmærket med kryds, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 2. En stemme-seddel betragtes ved anvendelse af reglen i 1. pkt. som ugyldig, såfremtstemmesedlen i stedet for med kryds er afmærket med bogstav, cirkel ellerandet mærke, der ikke har karakter af et kryds, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis stemmesedlen i stedet for med kryds er afmærket med over-streget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg),bedømmes stemmesedlen efter reglen i § 9, stk. 1.

Stemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning§ 5.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er helt eller delvis overstre-get.§ 6.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds iflere partifelter.§ 7.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds, derrækker ind i flere partifelter, jf. dog § 8.§ 8.Hvis den væsentligste del af et kryds, herunder krydsets skærings-punkt, er placeret i ét partifelt, anses stemmesedlen som en gyldig stemmefor den pågældende kandidatliste, medmindre stemmesedlen er ugyldig imedfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.§ 9.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med overstreget,udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), jf. dog stk.2.Stk. 2.Hvis stemmesedlen er afmærket med kryds inden for samme parti-felt som det overstregede, udviskede eller halve kryds, anses stemmesedlensom en gyldig stemme for den pågældende kandidatliste, medmindre stem-mesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgø-relsen.§ 10.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med krydsuden for partifelterne.§ 11.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt det af andre grunde end dem,der er nævnt i §§ 5-10, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatli-ste vælgeren har villet give sin stemme.§ 12.Det afgøres efter reglerne i lovens § 30, stk. 1, hvorvidt en gyldigstemmeseddel, der er omfattet af reglerne i § 8 eller § 9, stk. 2, er en person-lig stemme eller en listestemme.Stemmesedler, der ikke er udleveret på afstemningsstedet§ 13.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke erudleveret på afstemningsstedet, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 4.Stemmesedler med særpræg§ 14.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den foruden med kryds er af-mærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af etkryds, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Stemmesedler, der er omfattet af § 9, stk. 2, er ikke på grund af de idenne bestemmelse nævnte angivelser ugyldige i medfør af stk. 1.§ 15.En stemmeseddel, der er afmærket med flere end 3 kryds, er ugyldig.Et overstreget, udvisket eller halvt kryds (lodret, vandret eller skrå streg), jf.§ 9, betragtes som ét kryds ved anvendelse af reglen i 1. pkt.

§ 16.En stemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som er påført påskrift afnogen art, herunder et kandidatnavn eller andet navn, eller som er påførtpåklæbning af nogen art, er ugyldig. Afsmitning eller lignende fra skriftfar-ven i det benyttede skriveredskab betragtes ikke som påskrift.§ 17.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden måde end nævnt i§§ 14-16 er givet et særpræg, herunder ved afmærkning med forskelligeskriftfarver, ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker. Ituriv-ning eller afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket vedstemmesedlens udtagning af stemmekassen eller senere. Afmærkning afstemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der er fremlagt eller op-hængt i stemmerummet, betragtes ikke som særpræg, medmindre skriftfar-ven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindeligeskriveredskaber.Kapitel 3Bedømmelse af brevstemmesedlerBlanke brevstemmesedler§ 18.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens §29, stk. 2, nr. 1.Brevstemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgiv-ning§ 19.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt der på stemmesedlen aleneer anført navnet på en eller flere personer, som ikke er opstillet til valget,eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstilletkandidater til valget.Stk. 2.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den ud over navnet på eneller flere personer, der ikke er opstillet til valget, alene er påført en uofficielbogstavbetegnelse, jf. dog stk. 3.Stk. 3.En brevstemmeseddel, der ud over navnet på en eller flere personer,der ikke er opstillet til valget, alene er påført en af de uofficielle bogstavbe-tegnelser, der er omfattet af § 21, stk. 2, anses som en gyldig stemme for detpågældende partis kandidatliste, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig imedfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.§ 20.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en uof-ficiel bogstavbetegnelse på ét bogstav.§ 21.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en uof-ficiel bogstavbetegnelse bestående af flere bogstaver, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis der ikke hersker begrundet tvivl om, hvilket parti en uofficielbogstavbetegnelse bestående af flere bogstaver skal angive, anses stemme-sedlen som en gyldig stemme for det pågældende partis kandidatliste, somf.eks. RV for Det Radikale Venstre, KF for Det Konservative Folkeparti, SFfor SF–Socialistisk Folkeparti, DF for Dansk Folkeparti og EL for Enhedsli-sten - De Rød-Grønne, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør afen af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

§ 22.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført kryds.§ 23.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført modstridendeangivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (per-sonnavn).§ 24.Ved anvendelse af reglen i § 23 om modstridende angivelser bedøm-mes en uofficiel bogstavbetegnelse, der er påført en brevstemmeseddelsammen med en bogstavbetegnelse, et partinavn eller et kandidatnavn (per-sonnavn), således:1) Bogstavet »S«, bedømmes som Socialdemokratiets officielle bogstavbe-tegnelse (A).2) De uofficielle bogstavbetegnelser, der er nævnt i § 21, stk. 2, (f.eks. RV,KF, SF, DF og EL), bedømmes som de pågældende partiers officielle bog-stavbetegnelse (f.eks. henholdsvis B, C, F, O og Ø).3) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående Eu-ropa-Parlamentsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et af de partier, derhavde ret til at deltage i det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg, bedøm-mes efter samme regler som det pågældende partis nuværende officielle bog-stavbetegnelse.4) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående Eu-ropa-Parlamentsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et parti, der ikkehavde ret til at deltage i det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg, ansessom en modstridende angivelse til enhver bogstavbetegnelse, partinavn ellerkandidatnavn (personnavn).5) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det sidst afholdte folketingsvalgvar officiel bogstavbetegnelse til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens §14, for et parti, der ikke havde ret til at deltage i det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg, anses som en modstridende angivelse til enhver bogstavbe-tegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).6) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ikke er omfattet af nr. 1-5, anses ikkesom en modstridende angivelse til nogen bogstavbetegnelse, partinavn ellerkandidatnavn (personnavn).§ 25.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt det af andre grunde enddem, der er nævnt i §§ 19-24, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken afkandidatlisterne vælgeren har villet give sin stemme. Anvendelse af forkor-telser eller forkert stavemåde af et partinavn eller et kandidatnavn eller ud-fyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der erbestemt til udfyldning, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreliggeden fornødne sikkerhed.Konvoluttens indhold§ 26.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den erindlagt, indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, jf. lovens § 29,stk. 2, nr. 3.Brevstemmesedler, der ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministe-ren

§ 27.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt det må antages, at den ikkeer tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. lovens § 29, stk. 2, nr.4.Brevstemmesedler med særpræg§ 28.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den erindlagt, er forsynet med påskrift eller påklæbning. Påklæbning med klar tapefor at lukke konvolutten medfører dog ikke ugyldighed.§ 29.En brevstemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som ud over officieleller uofficiel bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn)er påført påskrift eller påklæbning af nogen art, er ugyldig. Rettelse elleroverstregning af en påført officiel eller uofficiel bogstavbetegnelse, et parti-navn eller kandidatnavn (personnavn) betragtes ikke som påskrift.§ 30.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden måde endnævnt i §§ 28 og 29 er givet et særpræg, herunder ved udfyldning på bagsi-den i stedet for eller foruden på forsiden, ved iturivning eller ved afrivning afet eller flere stykker. Udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden udenfor de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, betragtes ikke som særpræg.Iturivning eller afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket iforbindelse med udtagning af stemmekassen eller af konvolutten eller sene-re. Anvendelse af skrift, som er særlig karakteristisk eller som er gået ud afalmindelig brug, og som indebærer en særlig udformning af bogstaverne,betragtes ikke som særpræg.Kapitel 4Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler§ 31.I valgbogen anføres, hvor mange stemmesedler valgbestyrelsen haranset for ugyldige, og grundene hertil. Tilsvarende oplysninger som nævnt i1. pkt. anføres i afstemningsbogen af valgstyrerne, såfremt indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter, at stemmeoptællingen finder sted på valgda-gen, jf. lovens § 28, stk. 1.Stk. 2.En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der er anset forugyldig i medfør af to eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, regi-streres under den ugyldighedsgrund, der er anført først i bekendtgørelsen.Stemmesedler, der er ugyldige i medfør af bestemmelserne i §§ 13, 26, 27eller 28, registreres dog altid under den pågældende ugyldighedsgrund.Kapitel 5Ikrafttræden§ 32.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 437 af 31. maj 2001 om be-dømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 19. juni 2007Lars Løkke Rasmussen112

Bekendtgørelse om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optagetpå valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion (* 1)I medfør af § 14, stk. 5, i lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danskerepræsentanter til Europa-Parlamentet, som ændret ved lov nr. 1086 af 22.december 1993, fastsættes:§ 1.Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet må ingen vælgerafgive stemme både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstateri Den Europæiske Union, jf. lovens § 5, stk. 1.§ 2.Såfremt indenrigsministeren modtager underretning om, at en person,der har dansk indfødsret og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater iDen Europæiske Union, er optaget på valglisten i bopælslandet, skal inden-rigsministeren undersøge, om den pågældende tillige er optaget på valglistentil Europa-Parlamentsvalg i Danmark.Stk. 2.Såfremt undersøgelsen viser, at den pågældende er optaget på valg-listen i Danmark, afgør indenrigsministeren, om der på det foreliggendegrundlag kan træffes afgørelse om at slette den pågældende af valglisten, jf.stk. 3, eller om der forinden skal indhentes en udtalelse fra den pågældende.Stk. 3.Såfremt det må anses for godtgjort, at den pågældende efter ønskeer optaget på valglisten i bopælslandet, træffer indenrigsministeren afgørelseom, at den pågældende skal slettes af valglisten i Danmark og sørger for, atden pågældende bliver slettet af valglisten, jf. stk. 4.Stk. 4.Indenrigsministeren kan om fornødent pålægge kommunalbestyrel-sen i den kommune, hvor den pågældende er optaget på valglisten, at sørgefor, at den pågældende manuelt bliver slettet af valglisten.§ 3.Indenrigsministeren underretter skriftligt de personer, der er slettet afvalglisten i medfør af § 2, herom.Stk. 2.En person, der er slettet af valglisten efter § 2, kan ikke genoptagespå valglisten til det pågældende valg.§ 4.Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1994.Indenrigsministeriet, den 31. januar 1994Birte Weiss/ Anne Birte Pade

Til alle kommunalbestyrelser________________________________________________________27. november 2008

Vedrørende valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen om

tronfølgeloven søndag den 7. juni 2009

1. Søndag den 7. juni 2009

skal der som tidligere meddelt afholdes

valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Samme dag skal der endvi-dere afholdes

folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven

under for-udsætning af, at Folketinget forinden vedtager lovforslaget herom i uændretform.Der skal således

afholdes to forskellige valghandlinger samme dag,

hvortil forskellige vælgergrupper har valgret, se nærmere nedenfor. Vel-færdsministeriet vil i dette brev henlede kommunalbestyrelsernes opmærk-somhed på forskellige praktiske forhold som følge af, at der skal afholdes toforskellige valghandlinger samme dag, som det kan være nyttigt for kommu-nalbestyrelserne at indregne i deres planlægning af de to valghandlingerallerede på nuværende tidspunkt. Ministeriet vil endvidere i 1. kvartal 2009udsende en vejledning om Europa-Parlamentsvalget og en anden vejledningom folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, som i større detalje vilinformere kommunalbestyrelsen og andre aktører på valgområdet om for-skellige forhold i relation til deres opgavevaretagelse under afviklingen af deto nævnte valghandlinger../.En

oversigt over de tidsfrister,

der gælder ved

Europa-Parlamentsvalget

den 7. juni 2009, vedhæftes. En tilsvarende oversigt over de tidsfrister, dergælder ved afholdelsen af folkeafstemningen om ændring af tronfølgelovenden 7. juni 2009 vil være indeholdt i den vejledning om folkeafstemningen,der som tidligere nævnt forventes udsendt i begyndelsen af 2009.

2.

I henhold til Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, har enhver

valgret

til Europa-Parlamentet,

der på valgdagen1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget oghar fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagel-se af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den EuropæiskeUnion, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bo-pæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemål medfratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgrettil Europa-Parlamentet.I henhold til grundlovens § 88 har

folketingsvælgerne

i Danmark, herunderFærøerne og Grønland, valgret til folkeafstemningen om ændringen af tron-følgeloven.Det vil således ikke være helt sammenfaldende grupper, der har valgret tilhenholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændringenaf tronfølgeloven, idet gruppen af personer, der har valgret til Europa-Parlamentsvalget, ud over folketingsvælgere også omfatter både EU-borgere over 18 år, der har fast bopæl i Danmark, samt danske statsborgereover 18 år, der har fast bopæl i udlandet, under forudsætning af, at de ikkeer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-målslovens § 6. Til gengæld vil danske statsborgere med fast bopæl på Fæ-røerne og i Grønland alene kunne stemme ved folkeafstemningen om tron-følgeloven.Det følger derfor af lovgivningen, at der skal udarbejdes

særskilte valglister

og udsendes

særskilte valgkort

for Europa-Parlamentsvalget henholdsvisfolkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Da afstemningen på valgdagen som nævnt skal gennemføres i forhold til toforskellige valglister som følge af de forskellige vælgergrupper, der har valg-ret til de to forskellige valghandlinger, vil det endvidere være nødvendigt at

gennemføre afstemningen som to adskilte afstemninger

med

særskilte

valgborde, stemmerum og stemmekasser.

Eventuelt vil der dog, hvisanvendelse af særskilte stemmerum ikke er mulig, og det i øvrigt sikres, atde to valghandlinger gennemføres særskilt, kunne benyttes fælles stemme-rum.Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at stemmelokalerne indrettessåledes, at de to valghandlinger så vidt muligt kan gennemføres i

adskilte

lokaler.

Der skal vælges særskilte

valgbestyrelser

og vælges

valgstyrere og til-

forordnede vælgere

til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeaf-stemningen om ændring af tronfølgeloven. Der er intet til hinder for, at per-soner, der er medlemmer af valgbestyrelsen til Europa-Parlamentsvalget i

de enkelte opstillingskredse, tillige er medlemmer af valgbestyrelsen til fol-keafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Tilsvarende gælder perso-ner, der er valgt som valgstyrere eller tilforordnede vælgere, idet det dogskal bemærkes, at der vil være et

øget behov for valgstyrere og tilforord-

nede vælgere

som følge af den samtidige afholdelse af Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, jf.nedenfor.Kommunalbestyrelsen skal som følge af ovenstående sørge for det fornødneantal valgborde, det foreskrevne antal valgstyrere og det fornødne antaltilforordnede vælgere til de to valghandlinger. Kommunalbestyrelsen skalsamtidig sikre, at de to valghandlinger gennemføres adskilt, og at hver afvalghandlingerne kan gennemføres med den fornødne kapacitet og beman-ding. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at kommunalbesty-relsen kan beslutte at benytte forskellige afstemningssteder, men ikke for-skellige afstemningsområder, til henholdsvis valget til Europa-Parlamentetog folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Opmærksomheden henledes endvidere på, at kommunalt ansat personalekan udpeges som valgstyrere og tilforordnede vælgere eller til at bistå disseved valghandlingerne på valgdagen og den efterfølgende stemmeoptælling.Ved bistand til stemmeoptællingen kan også kommunalt ansatte, der ikkehar bopæl i kommunen, deltage.Kommunalbestyrelsen skal indskærpe, at der ved valgbordene til Europa-Parlamentsvalget kun må udleveres stemmesedler til personer, der ønskerat stemme til Europa-Parlamentsvalget, og som er anført på valglisten tilEuropa-Parlamentsvalget. Tilsvarende gælder for udlevering af stemmesed-ler til folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. Endvidere skal detved tydelig skiltning markeres, hvilke valgborde der vedrører Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om ændring af tronfølgelo-ven, samt i hvilken stemmekasse en stemmeseddel til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven skallægges../.

3.

Velfærdsministeriet skal endvidere meddele, at velfærdsministeren harudstedt vedhæftede

bekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008 om

optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af

personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union.

Bekendtgørelsen træder i kraftden 1. december 2008.Endvidere vedhæftes en fil med det ansøgningsskema med tilhørende vej-ledning, der skal benyttes af de EU-bosatte ved ansøgning om optagelse påden særlige valgliste i Københavns Kommune. Velfærdsministeriet vil sene-re levere et antal eksemplarer af en papirudgave af skemaet med tilhørendevejledning direkte til Københavns Folkeregister. Ansøgningsskemaet vil iøvrigt kunne hentes på ministeriets nye valghjemmeside,valg.vfm.dk,som i

skrivende stund forventes frigivet i begyndelsen af 2009, og indtil da påwww.im.dk(Valg- og folkeafstemninger/Europa-Parlamentsvalg).Der vil på et senere tidspunkt tilgå alle kommunalbestyrelser nærmere op-lysning om

optagelse på valglisten af herboende EU-borgere,

der ønskerat deltage i Europa-Parlamentsvalget her i landet.

4.

Der vil endvidere tilgå kommunalbestyrelserne instruktion på et seneretidspunkt vedrørende afvikling af

brevstemmeafgivningen,

der her i landetbåde ved Europa-Parlamentsvalg og ved folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven kan begynde på folkeregistrene fra og med lørdag den 7.marts 2009 til og med fredag den 5. juni 2009, jf. den vedhæftede oversigtover de tidsfrister, der gælder ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 7.juni 2009.I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages i flere afdelinger, her-under i en eller flere borgerserviceafdelinger, kan der gives adgang til atbrevstemme på alle kommunens borgerserviceafdelinger inklusiv filialer. I denye kommuner, som er blevet væsentligt større efter kommunalreformen,kan det være hensigtsmæssigt at give vælgerne adgang til at brevstemmeflere steder i kommunen, så vælgerne ikke får for lang afstand til et sted,hvor de kan brevstemme.Folkeregistrene/borgerservicecentrene skal mindst ét sted i kommunen hol-de åbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste dag, hvorfristen udløber (grundlovsdag), selv om der normalt kan være lukket dennedag. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt at holde også de øvrige folkeregi-stre/borgerservicecentre i kommunen åbent nogle timer den sidste lørdag førfristens udløb samt at holde folkeregistrene/borgerservicecentrene åbnenogle timer på alle lørdage i de tre uger, hvor der kan brevstemmes.Med venlig hilsen