KOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 69: Landdistriktsredegørelse 2009, fra velfærdsministeren

Bilag 1: Afgrænsning af landdistrikter og kommunetyper……………..………………2Bilag 2: Statistik………………………………………………………………...………….7Bilag 3: Støttemuligheder under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingspro-grammet 2007-2013…………………………………………………………………..... 26Bilag 4: Oversigt over tiltag ift. landdistrikterne opdelt efter ministerområde……...36Bilag 5: Analyser af landdistriktspolitikken efter kommunalreformen………………68Bilag 6: Folketingets vedtagelser……………………………………………………….77

Dette bilag gennemgår de definitioner og kommunetypeafgrænsninger, somanvendes i bilag 2, og som der henvises til i selve redegørelsen.I de foregående landdistriktsredegørelser har der bl.a. været anvendt en op-deling af kommunerne i tre kommunetyper, som det efter kommunalreformengiver begrænset mening at anvende. I det følgende beskrives status for ar-bejdet med at udarbejde nye definitioner og geografiske opdelinger af landet.LanddistriktI denne landdistriktsredegørelse anvendes der som i de foregående redegørelseren definition af landdistrikter, som tager udgangspunkt i befolkning og bebyggelse.Der sondres mellem landdistrikter og byområder, hvor byområder på baggrund afDanmarks Statistiks byopgørelse afgrænses som:”… en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, atafstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyl-des offentlige anlæg, kirkegårde o.l.”Landdistrikterne er områderne uden for byområderne. Derudover afgrænses byom-råderne yderligere i forhold til indbyggertal og hovedstadsområdet .1

Når der i bilag 2 henvises til landdistrikter, er det fortrinsvis efter ovennævnte defi-nition.Den seneste opgørelse over bymæssighed fra Danmarks Statistik fra 1. januar2008 viser, at 13,6 pct. af befolkningen er bosiddende i landdistrikterne, jf. tabel 1.To år tidligere, 1. januar 2006, var befolkningsandelen i landdistrikterne 14,4 pct.Det bemærkes, at disse tal er direkte sammenlignelige, uanset at der i mellemtidener gennemført en kommunalreform, da bymæssighed opgøres uafhængigt afkommunegrænserne.Tabel 1: Bymæssighed pr. 1. januar 2008DefinitionerHovedstadsområdet + byer over 100.000 indbyggereByer mellem 20.000-99.999 indbyggereByer mellem 5.000-19.999 indbyggereByer mellem 1.000-4.999 indbyggereByer mellem 200-999 indbyggereLanddistrikterUkendtKilde: Danmarks Statistik, særkørsel

KommunetyperSom supplement til definitionen af landdistrikter og opgørelserne over bymæssig-hed er der i de foregående landdistriktsredegørelser anvendt en ”kommunemeto-de” til opdeling af landets kommuner i udkants-, land- og bykommuner. Kommune-opdelingens fordel er, at den inddeler befolkningen geografisk og dermed kan giveet mere samlet billede af en kommunes indbyggertal uafhængigt af byområder oglanddistrikter.De nye kommunegrænser pr. 1. januar 2007 betyder, at den hidtidige opgørelses-måde af de daværende 270 kommuner i udkants-, land- og bykommunetyper ikkelængere kan anvendes meningsfyldt.Udover de ændrede geografiske grænser betyder kommunalreformens sammen-lægninger, at de fleste kommuner i dag er blandede land- og bykommuner. De 98nye og større kommuner udgør derfor i mange sammenhænge for store og uho-

mogene enheder til, at der på kommuneniveau kan laves fyldestgørende analyseraf udviklingen i den enkelte kommuneslanddistrikteruafhængigt af kommunensstørre eller mindre byområder. Det betyder, at der fremadrettet er behov for, at lan-dets 98 kommuner i nogle sammenhænge kan inddeles i subkommunale enheder,f.eks. i de tidligere sogne, der giver mulighed for analytisk at opdele den enkeltekommune i by- og landområder, herunder bynære og ikke-bynære landdistrikter.På den baggrund har Velfærdsministeriet i 2007 igangsat et samarbejde med Insti-tut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) om udarbejdelse af en ny defi-nition af landdistrikter og en operationalisering af en sådan definition.I arbejdet er der fokus på at udvikle et landdistriktsmål, som både medtager enform for landdistriktsgrad og et mål for beliggenhed i forhold til f.eks. større byom-råder. Til dette formål vil det som nævnt ovenfor være nødvendigt at opgøre datapå et subkommunalt niveau, der også muliggør sammenligninger og løbende over-vågning af udviklingen i landdistrikterne før og efter kommunalreformen. Samtidiglægges der i arbejdet vægt på, at en ny definition er mulig at operationalisere oghåndtere i praksis. Det skal således være muligt at skaffe data i overensstemmelsemed den nye definition.Idet arbejdet med opbygningen af et sådant databeredskab endnu ikke er tilende-bragt, er der i denne landdistriktsredegørelses bilag 2 indtil videre kun mulighed forat lave analyser på kommuneniveau, der tager udgangspunkt i de 98 nye kommu-ner. Analyserne på kommuneniveau er lavet med udgangspunkt i den opdeling aflandets kommuner, som Fødevareministeriet anvender i forbindelse med landdi-striktsprogrammet, og som beskrives i det følgende.Med udgangspunkt i den nye kommunale struktur pr. 1. januar 2007 har Fødeva-reministeriet inddelt de 98 nye kommuner i fire klasser: by-, yder-, land- og mel-lemkommuner. Inddelingen er blevet til på baggrund af et klassifikationssystem,der er udarbejdet sammen med Danmarks Jordbrugsforskning, og som er baseretpå følgende 14 indikatorer, som fremgår af tabel 2:Tabel 2: Indikatorer i indeks for landdistriktsgradEmneUrbaniseringIndikator1 Befolkning i 2004 – pr. km22 Befolkning i landområder og byer under 1000 indb. – andel af befolk-ningen i 2004

3 Areal i landzone – andel af kommunens arealCenter periferi4 Gennemsnitlig afstand til motorvej – km5 Antal arbejdspladser i forhold til antal beskæftigede i 20046 Gennemsnitlig afstand fra et punkt i kommunen til områder med stortoverskud af arbejdspladser i 2004 – kmLandbrugetsbetydningUdvikling7 Beskæftigede i landbrugserhverv – andel af beskæftigede i 20048 Udviklingen i beskæftigelsen 1994-2004 – andel af beskæftigede i19949 Befolkningsudviklingen 1994-2004 – andel af befolkningen i 1994Demografi10 Befolkningen i alderen 17-64 år – andel af befolkningen i 200411 Befolkningen i alderen 25-44 år – andel af befolkningen i 2004Uddannelse12 Indbyggere kun med grundskole uddannelse - andel af uddannelse ialt13 Indbyggere med mindst mellemlang uddannelse – andel af uddan-nelse i altØkonomi14 Beskatningsgrundlag – pr. indbygger i 2007 – tusind kr.

Fødevareministeriets definition og inddeling har relevans for landdistriktsprogram-met, idet det er de 63 kommuner, der er defineret som landdistrikter (lig med yder-,land- og mellemkommuner), der er berettiget til støtte fra programmet. Dog er støt-ten først og fremmest målrettet yderkommuner og landkommuner, mens mellem-kommunerne har mulighed for en vis EU-medfinansiering.2For at sikre sammenlignelighed i perioden før og efter kommunalreformen, er datafra de kommuner, som eksisterede før 1. januar 2007, omregnet til de nye 98kommuner. I tilfælde, hvor tidligere kommuner er blevet delt, er befolkningstallenepr. 1. januar 2005 i de enkelte dele af kommunen anvendt som fordelingsnøgle.Samme fordelingsnøgle er anvendt i regeringens seneste tre regionalpolitiske re-degørelser.

Dette bilag beskriver den generelle udvikling i de danske landdistrikter ogbyområder samt i de forskellige kommunetyper. Udviklingen belyses i for-hold til befolkningens sammensætning for så vidt angår alder, køn og ud-dannelse. Herefter belyses den økonomiske udvikling for så vidt angår be-skæftigelse, ledighed, udskrivningsgrundlag og nettodriftsudgifter. Afslut-ningsvis beskrives landdistrikternes erhvervsstruktur.I bilaget anvendes de to geografiske afgrænsninger, som er præsenteret i bilag 1.2.1. SammenfatningBilaget beskriver befolkningsudviklingen, den generelle økonomiske udvikling ogerhvervsudviklingen i landdistrikter og yder- og landkommuner sammenholdt medde øvrige dele af landet.BefolkningsudviklingBefolkningstallet i landdistrikterne ligger på ca. 745.000 personer, hvilket svarer tilca. 13,6 pct. af den samlede danske befolkning. I perioden fra 2006 til 2008 er an-tallet indbyggere i landdistrikterne årligt faldet med 0,94 pct. Set over en periode på10 år er antallet af indbyggere i landdistrikterne reduceret med ca. 40.000.Fordelt på kommunetyper har yderkommunerne i løbet af de seneste 10 år opleveten befolkningstilbagegang, mens befolkningstallet i land-, mellem- og bykommu-nerne er steget i samme periode.Der er ikke væsentlige forskelle i alderssammensætningen mellem landdistrik-ter/yderkommuner og de øvrige dele af landet, idet den største forskel er en mindreoverrepræsentation af de 46-64-årige i såvel landdistrikter som yder- og landkom-muner. Når det kommer til den kønsmæssige sammensætning i landdistrikterneses der generelt en lavere kvindeandel i landdistrikter og mindre byer end i landetsom helhed.

Befolkningens uddannelsesniveau er steget i det seneste årti, og landdistrikterne,der hidtil har haft et lavere uddannelsesniveau end landet som helhed, nærmer sigår for år landsgennemsnittet. Hvor 24 pct. af hele befolkningen f.eks. havde en vi-deregående uddannelse i 2007, var det 22 pct. af befolkningen i landdistrikterne.Den generelle økonomiske udviklingBilaget viser en positiv udvikling i den skattepligtige indkomst i alle fire kommune-typer, og den gennemsnitlige vækst i yder- og landkommunerne er de seneste femår større end for landet som helhed. Trods den positive udvikling i hele landet, haryder- og landkommunerne dog fortsat en relativt lavere indkomst pr. indbyggersammenlignet med det øvrige land.Beskæftigelsen har været stigende i alle fire kommunetyper fra 2004 og frem, idetyderkommunerne dog har oplevet den laveste vækstrate. Bilaget viser samtidig, atder i de senere år er sket en indsnævring i forskellene i ledighed de fire kommune-typer imellem. De seneste foreløbige tal over udviklingen i ledigheden viser, atyderkommunerne i januar 2009 havde en lidt højere ledighedsprocent end de øvri-ge kommunetyper.Kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger kan ses som en indikator for detkommunale serviceniveau. Bilaget viser, at kommunerne generelt har nærmet sighinandens udgiftsniveau i perioden 1995 til 2008, og nettodriftsudgifterne i yder-kommunerne har siden 2006 ligget på samme niveau som landsgennemsnittet.ErhvervsudviklingFra 2004 til 2007 har alle kommunetyper oplevet et stigende antal lokale arbejds-pladser. Stigningen er dog lavest i yderkommunerne.Endvidere ses det, at de primære erhverv i landdistrikterne de seneste to år haroplevet et markant fald i andelen af beskæftigede fra 25 pct. til 13 pct. De offentligeog private tjenesteydelser samt serviceerhvervene er de primære aftagere af ar-bejdskraften fra de primære erhverv i landdistrikterne samt i de mindre byer.Betragtes erhvervsstrukturen på kommunetyper, ses det, at såvel de primære er-hverv som fremstillingserhvervene generelt har været i tilbagegang i løbet af deseneste ti år i alle fire kommunetyper, mens især en fremgang i bygge- og anlægs-erhvervet og i serviceerhvervene er kommet yder- og landkommunerne til gode.

2.2. BefolkningsudviklingenI perioden 2006 til 2008 har Danmark som helhed oplevet en gennemsnitlig årligbefolkningstilvækst på ca. 0,44 pct. Befolkningsvæksten har dog ikke været jævntfordelt mellem byer og landdistrikter, men har altovervejende fundet sted i hoved-stadsområdet og byer med over 100.000 indbyggere, mens der har været en størreeller mindre befolkningstilbagegang i de øvrige bytyper.Især i de mindste byer på under 1.000 indbyggere og i landdistrikterne har der væ-ret en negativ befolkningstilvækst i perioden 2006 til 2008, jf. tabel 1.Tabel 1: Udviklingen i befolkningstallet, fordelt efter bymæssighed, 2006-2008Indbyggere Indbyggere Indbyggere200620072008Hovedstadsområdet + byerover 100.000 indbyggereByer mellem 5.000-99.999 indb.Byer mellem 1.000-4.999 indb.Byer mellem 200-999 indb.LanddistrikterUkendtHele landet1.587.1591.810.904840.293429.655759.448-5.427.4591.633.1111.804.806826.929428.270747.8686.1005.447.0841.644.4821.806.729840.028427.057745.21412.2815.475.791Gennemsnitligårlig vækst2006-08 i pct.1,79-0,12-0,02-0,30-0,94-0,44

Tabellen viser videre, at der i alt i 2008 bor ca. 745.000 personer i landdistrikterne,hvilket svarer til 13,6 pct. af den samlede befolkning.Til sammenligning kan nævnes, at befolkningen i landdistrikterne ti år tidligere, i1998, udgjorde omkring 784.000 indbyggere svarende til 14,8 pct. af Danmarkssamlede befolkning. Landdistrikternes indbyggertal er således fra 1998 til 2008 fal-det med ca. 40.000 indbyggere. Det bemærkes dog i den sammenhæng, at en nyopgørelsesmetode af bymæssighed pr. 1. januar 2006 kun tillader en direkte sam-menligning af data fra før og efter denne dato med forbehold for, at det er opgørel-

sesmetoden, der har medført forskydninger mellem land til by. I denne landdi-striktsredegørelse undgås derfor så vidt muligt sammenligninger af tal fra før ogefter 2006 opgjort efter bymæssighedMed dette forbehold in mente viser figur 1 udviklingen i befolkningstallet i et længe-re perspektiv fra 1940 og frem til i dag. Figuren viser dels, at Danmark igennemmange år har haft en konstant befolkningsvækst, dels at der i perioden har væreten stadig vandring fra landdistrikterne og de mindste byer til byer med over 1.000indbyggere.Figur 1: Udviklingen i befolkningstallet, fordelt efter bymæssighed, 1940-20086.000.000

Figur 2 viser befolkningsudviklingen siden 1995 fordelt på kommunetyper. Figurenviser, at yderkommunerne de seneste 10 år har oplevet en befolkningstilbagegang,mens befolkningstallet i de øvrige tre kommunetyper er steget. Mellemkommuner-ne har oplevet den største vækst efterfulgt af bykommunerne, der også befindersig over landsgennemsnittet. Landkommunernes befolkningsfremgang i periodenligger lidt under, men følger generelt landsgennemsnittets kurve.Gennemsnitligt har mellemkommunerne oplevet en årlig befolkningsvækst på 0,67pct. i perioden 1995 til 2009. For bykommunerne og landkommunerne er væksten i

samme periode på henholdsvis 0,50 pct. og 0,26 pct., mens yderkommunerne isamme periode har haft en årlig befolkningstilbagegang på 0,18 pct. Det bemær-kes, at yderkommunernes befolkningstilbagegang har været kraftigere fra 2002 ogfrem til 2007, hvor den stabiliserede sig.Pr. 1. januar 2009 var befolkningstallet i yderkommunerne 503.538 indbyggere og ilandkommunerne 1.541.536 indbyggere. Det svarer til henholdsvis 9,1 pct. og 28,0pct. af den samlede befolkning i Danmark.Figur 2: Udviklingen i befolkningstallet, fordelt på kommunetype, 1995-2009(1995 = indeks 100)11211010810610410210098969492901995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009YderkommuneLandkommuneMellemkommuneBykommuneHele landet

BefolkningssammensætningenBefolkningens sammensætning i landdistrikter, byer og de fire kommunetyper be-skrives i det følgende ud fra parametrene alder, køn og uddannelse.Figur 3 og 4 viser aldersfordelingen for befolkningen i 2008 fordelt på henholdsvisbymæssighed og kommunetype. Fordelt efter bymæssighed ses det, at landdistrik-terne primært afviger fra landet som helhed, når det kommer til gruppen af perso-ner i alderen 46-64 år, hvor der er en mindre overrepræsentation. Der er samtidigogså en lidt større andel børn i alderen 7-16 år. Der er omvendt en underrepræ-sentation af ældre over 65 år i landdistrikterne. Endelig er der for landdistrikternesåvel som for de mindre byer med under 5.000 indbyggere en underrepræsentati-on af unge i alderen 17-25 år, hvilket formentlig kan forklares med de unges søgen

mod de større uddannelsesbyer. Billedet er generelt uforandret i forhold til de fore-gående års landdistriktsredegørelser.Fordelt efter kommunetype ses det, at yderkommunerne har den største andel afindbyggere over 64 år efterfulgt af landkommunerne, der også ligger over lands-gennemsnittet. Samtidig har yder- og landkommunerne også de største andele afindbyggere i alderen 46-64 år.Figur 3: Seks aldersgrupper fordelt på bymæssighed, 2008Hele landetLanddistrikterByer mellem 200-999 indbByer mellem 1.000-4.999 indbByer mellem 5.000-99.999 indbHovedstadsområdet + byer over 100.000 indb

Det fremgår således af figur 5, at kvindeandelen i landdistrikterne, der er på 47,1pct., er noget lavere end landsgennemsnittet på 50,5 pct. Også de mindre byer un-der 1.000 indbyggere har en kvindeandel under landsgennemsnittet.Figur 6 viser ikke helt så store forskelle i kønsfordelingen på de fire kommunetyper,men kvindeandelen er dog mindst i yder- og landkommunerne.Figur 5: Køn fordelt på bymæssighed, 2008Hele landetLanddistrikterByer mellem 200-999 indbByer mellem 1.000-4.999 indbByer mellem 5.000-99.999 indbHovedstadsområdet + byer over 100.000 indb

Tabel 2 viser i tråd med tidligere landdistriktsredegørelser, at det generelle uddan-nelsesniveau i Danmark er stigende. Andelen af personer med en videregåendeuddannelse er således steget fra 19 pct. til 24 pct. i perioden 1999 til 2007. Samti-dig er andelen af personer med en grundskoleuddannelse som højeste fuldførteuddannelse faldet fra 36 pct. til 32 pct. for landet som helhed i samme periode.Også i landdistrikterne er der sket en stigning i andelen af personer med en vide-regående uddannelse i samme periode fra 16 pct. til 22 pct., samtidig med at ande-len af personer med en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelseer faldet markant i perioden. Dermed nærmer landdistrikterne sig generelt den ud-dannelsesprofil, som der er i landet som helhed.Tabel 2: Andele personer i alderen 15-69 år fordelt efter højeste uddannel-sesniveau i landdistrikterne sammenlignet med hele landet, udvalgte år fra1999-2007Hele Landet1999GrundskoleGymnasialErhvervsfagligVideregåendeUoplyst og øvrige

Figur 7 viser det højeste uddannelsesniveau pr. 10.000 indbyggere i alderen 15-69år i forhold til bymæssighed i 2007. Det ses, at uddannelsesprofilen i landdistrikterog de mindste byer er domineret af ufaglærte og personer med en erhvervsfagliguddannelse. Når det kommer til personer med en videregående uddannelse, viserfiguren, at der er en forholdsvis ens fordeling i de forskellige bytyper, bortset fra ihovedstadsområdet og de største byer med over 100.000 indbyggere.Figur 7: Fordeling af højeste uddannelsesniveau blandt 10.000 indbyggere ialderen 15-69 år i forhold til bymæssighed, 20075.0004.0003.0002.0001.000-GrundskoleGymnasialErhvervsfagligVideregående

2.3. Den generelle økonomiske udviklingI dette afsnit beskrives den generelle økonomiske udvikling i de forskellige kom-munetyper. Udviklingen i borgernes indkomster og i beskæftigelsen har betydningfor kommunernes udskrivningsgrundlag og dermed også for det serviceniveau,som kommunerne kan tilbyde.Figur 8 viser udviklingen i den skattepligtige indkomst, som udgør den indkomst,som den enkelte indbygger skal svare skat af. Det fremgår, at alle kommunetyperhar oplevet en væsentlig stigning set over hele perioden fra 2002 til 2007.Mens den gennemsnitlige årlige vækst i den skattepligtige indkomst for landet somhelhed var 2,8 pct. i perioden, lå både yder- og landkommuner over dette niveaumed en gennemsnitlig årlig vækst på henholdsvis 3,3 pct. og 3,2 pct.Bykommunerne har imidlertid fortsat den højeste skattepligtige indkomst pr. ind-bygger, mens yder- og dernæst landkommunerne har den laveste indkomst pr.indbygger. Mellemkommunernes gennemsnitlige indkomst befinder sig tættest pålandsgennemsnittet.

Figur 10 viser, at ledigheden generelt og i alle fire kommunetyper har været fal-dende fra 2004 frem til midten af 2008. Der ses en tendens til, at yder- og land-kommunernes ledighedsprocent indtil 2006 lå lidt over landsgennemsnittet, menherefter har de to kommunetyper befundet sig tæt ved eller under landsgennem-snittet. I det hele taget indikerer figuren, at der i de senere år er sket en indsnæv-ring i forskellene i ledighed kommunetyperne imellem.De seneste foreløbige tal over udviklingen i ledigheden viser imidlertid, at yder-kommunerne i januar 2009 havde en ledighedsprocent på ca. 3,1, mens land-, mel-lem- og bykommunernes ledighedsprocenter på henholdsvis 2,7; 2,5 og 2,6 stortset svarer til landsgennemsnittet på 2,6.Figur 10: Udviklingen i den månedlige ledighedsprocent, fordelt på kommu-netyper fra 1. januar 2001 til 1. januar 200998765432102001

Note: Ledighedsprocenten er beregnet som det gennemsnitlige antal ledige, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre, delt med arbejdsstyrken. Til og med 2005 er arbejdsstyrken opgjortfor de 16-66-årige, hvorefter Danmarks Statistik har ændret praksis som følge af den ændrede pensions-alder (herefter de 16-64-årige). For hele 2008 samt januar 2009 er ledighedsprocenten beregnet på bag-grund af arbejdsstyrken for 2007. Fra juli 2008 til januar 2009 er der tale om foreløbige ledighedstal fraDanmarks Statistik.Tallene er ikke sæsonkorrigerede.Kilde: Danmarks Statistik

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler. Det budgetterede udskriv-ningsgrundlag er kommunernes budgetterede indtægter fra indkomstskat af selvangivne indkomster divi-deret med den kommunale udskrivningsprocent. Hvis en kommune har valgt at lægge det statsgarante-rede udskrivningsgrundlag til grund for budgetlægningen, vil det være dette tal, som medtages. Det an-vendte befolkningstal, er ligeledes det, som kommunerne lægger til grund for budgetlægningen.Kilde: Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal

Kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger kan ses som en indikator for detkommunale serviceniveau. Figur 11 viser udviklingen i de kommunale driftsudgiftersiden 1995 fordelt på kommunetyper, og det ses, at der siden 1995 er sket en ind-snævring af forskelle i det kommunale serviceniveau mellem kommunetyperne.Nettodriftsudgifterne i yderkommunerne har siden 2006 ligget på samme niveausom landsgennemsnittet. Land- og mellemkommunerne, der frem til 2006 ogsånærmede sig landsgennemsnittet, har siden bevæget sig væk fra gennemsnittetigen. Tilsvarende har bykommunernes nettodriftsudgifter siden 2006 bevæget sigtilbage til et højere niveau. Det bemærkes i den sammenhæng, at ændringerne fra2006 og frem kan skyldes et databrud som følge af ændringer i kommunernes op-gaveportefølje efter kommunalreformen.

2.4. ErhvervsudviklingenI dette afsnit beskrives udviklingen i beskæftigelsen, dels fordelt på de forskelligekommunetyper, dels i forhold til bymæssighed. Der ses både på arbejdssteder ogpå brancher.Beskæftigelse opgjort efter arbejdssted er en måde at opgøre antallet af lokale ar-bejdspladser på. Figur 13 viser, at beskæftigelsen generelt har været stigende ihele landet fra 2004 og frem. Beskæftigelsen i yderkommunernes ligger imidlertidpå et lavere niveau end de øvrige kommunetyper, og beskæftigelsen er ikke stegeti samme takt som i resten af landet i de seneste år. Den gennemsnitlige årlige stig-ning fra 2004-2007 er således 0,47 pct. i yderkommunerne sammenlignet medlandsgennemsnittet, der er på 1,39 pct.Yderkommunerne har, hvis man ser samlet på hele perioden fra 1993 til 2007, op-levet et gennemsnitligt årligt fald i beskæftigelsen, opgjort efter arbejdssted, på0,12 pct., mens de øvrige tre kommunetyper har oplevet en gennemsnitlig årligstigning på henholdsvis 0,27 pct. for landkommunerne, 0,61 pct. for mellemkom-munerne og 0,85 pct. for bykommunerne. Stigningen i beskæftigelsen for landetsom helhed har i perioden været på gennemsnitligt 0,57 pct. pr. år.Figur 13: Udviklingen i beskæftigelsen, opgjort efter arbejdssted, fordelt påkommunetyper, 1993-2007 (1993 = indeks 100)115110105

Tabel 3 viser andelen af beskæftigede i de enkelte erhvervsgrupper opgjort efterarbejdssted i 2007. Formålet er at give et billede af den lokale erhvervsstruktur, derer opgjort efter både bymæssighed og kommunetype. Det fremgår, at de primæreerhverv med 13 pct. fortsat udgør en vægtig del af beskæftigelsen i landdistrikter-ne.Fordelt på kommunetyper udgør de primære erhverv også fortsat den største andeli såvel yder- som landkommuner med henholdsvis 7 pct. og 5 pct., set i forhold tilandelen for hele landet på 3 pct.Fremstillingserhvervene og bygge- og anlægsbranchen udgør en relativt større an-del i landdistrikterne og de mindre byer end i byer med over 100.000 indbyggere.Fordelt på kommunetype udgør særligt fremstillingserhvervene en væsentlig andeli yder- og landkommunerne.Serviceerhvervene er derimod i højere grad placeret i de største byområder og ibykommunerne.Offentlige og private tjenesteydelser udgør generelt en større andel af beskæftigel-sen i landdistrikterne end tidligere og nærmer sig landsgennemsnittet på 36 pct.med en andel på 31 pct. Opgjort efter kommunetype udgør de offentlige og privatetjenesteydelser også fortsat en lidt større andel i bykommunerne end i yderkom-munerne.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørselNote: Beskæftigelsen er opgjort efter arbejdssted. Uoplyst erhverv er ikke medtaget i tabellen.Primære erhvervomfatter landbrug, gartneri og skovbrug; fiskeri mv. samt råstofudvinding.Fremstillingserhvervomfatter nærings- og nydelsesmiddelindustri; tekstil-, beklædnings- og læderindustri;træ-, papir- og grafisk industri; mineralolie-, kemisk og plastindustri mv.; sten-, ler- og glasindustri mv.;jern- og metalindustri; møbelindustri og anden industri.Bygge- og anlægomfatter bygge- og anlægsvirksomhed samt energi- og vandforsyning.Serviceerhvervomfatter handel med biler, autoreparation og servicestationer; engros- og agenturhandelundtagen med biler; detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler; hotel- og restaurationsvirk-somhed mv.; transportvirksomhed; post og telekommunikation; finansierings- og forsikringsvirksomhed;udlejning og ejendomsformidling samt forretningsservice mv.Offentlige og private tjenesteydelseromfatter offentlig administration mv. samt øvrige offentlige og privatetjenesteydelser. Herunder undervisning; sundhedsvæsen mv. samt sociale institutioner mv. Desuden om-fatter offentlige og private tjenesteydelser renovation, foreninger og forlystelser mv.

Figur 14 viser erhvervsudviklingen i forhold til kommunetyper. Figuren understregerde store ændringer, som erhvervsstrukturerne særligt i landdistrikterne, men ogsåde mindste bysamfund, har undergået i løbet af det seneste årti. Antallet af ansattei de primære erhverv er i perioden 1997 til 2007 samlet set gået tilbage med 27 pct.Tilbagegangen i de primære erhverv kan primært tilskrives strukturudviklingen ilandbruget, hvor antallet af jordbrugsbedrifter i perioden er faldet fra ca. 58.000 tilca. 44.500, samtidig med at jordbruget arealmæssigt kun har ændret sig i begræn-set omfang.Betragtes erhvervsstrukturen på kommunetyper, ses det, at såvel de primære er-hverv som fremstillingserhvervene generelt har været i tilbagegang i perioden, ogat dette rammer bredt i de forskellige kommunetyper.Samtidig har der generelt været en fremgang i bygge- og anlægserhvervet og iserviceerhvervene, som ikke mindst er kommet yder- og landkommunerne til gode.Figur 14: Udviklingen i beskæftigelsen, opgjort på arbejdssted, fordelt påerhverv og kommunetyper, 1997-200745%33%20%18%13%3% 2%-4%-10%-15%-23%-25%-26%-27%-28%11%8%12%4%2%7%6%36%27%19%18%33%

Dette bilag supplerer redegørelsens kapitel 4 om landdistriktsprogrammet ogfiskeriudviklingsprogrammet. Bilaget beskriver de konkrete støttemulighederunder de to programmer.3.1. Landdistriktsprogrammet 2007-2013Det danske landdistriktsprogram er formuleret inden for rammerne af EU-forordningen om støtte til udvikling af landdistrikter (Rådsforordning 1698/2005).Forordningen har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling i landdi-strikterne som supplement til markedspolitikken. Med landdistriktsprogrammet un-derstøttes en målrettet landdistriktsudvikling såvel på erhvervsområdet som i for-hold til bosætning og generelle levevilkår. Det er en udvikling, der skal tilrettelæg-ges, så den underbygger en aktiv indsats for bevaring og udvikling af miljø- og na-turmæssige værdier. Den konkrete indsats gennemføres via støtteforanstaltninger,der nedenfor gennemgås i oversigtsform.Som følge af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 besluttede Rå-det for Den Europæiske Union i november 2008 at overføre flere EU-midler til ind-satsen for udvikling af landdistrikterne under søjle 2 i den fælles landbrugspolitik.Midlerne overføres fra EU-fondsmidlerne (den direkte landbrugsstøtte) under søjle

1. De nye såkaldte modulationsmidler tilføres landdistriktsprogrammet i årene2010-2013. Midlerne skal anvendes til en særlig indsats, som har til formål at imø-dekomme de nye udfordringer for landbruget på områderne for klimaændringer,vedvarende energi, vandforvaltning, biodiversitet samt omstruktureringer i mejeri-sektoren. Forslag til et revideret landdistriktsprogram, som beskriver anvendelse afde modulerede midler, skal sendes til Kommissionen senest den 30. juni 2009.3.2. Formelle rammerLanddistriktsprogrammet gennemføres med hjemmel i landdistriktsloven, som ervedtaget af Folketinget i marts 2007. Regeringens strategi og program for landdi-strikterne formuleres inden for rammerne af EU’s landdistriktspolitik og er baseretpå EU’s forordning for udvikling af landdistrikterne. Det danske landdistriktspro-gram 2007-2013 blev godkendt af Kommissionen den 22. februar 2008, hvorefterdet kunne træde i kraft.EU medfinansierer minimum 20 pct. og maksimalt 55 pct. af de offentlige udgifter tilaktiviteter under landdistriktsprogrammet afhængig af aktiviteternes placering un-der programmets fire akser. Resten af bidragene kommer fra den danske stat,kommuner og andre offentlige midler. De nye modulerede midler, som bliver til rå-dighed fra 2010, medfinansieres dog med op til 75 pct. fra EU. En række af aktivi-teterne forudsætter herudover medfinansiering fra støttemodtageren selv. Pro-grammet er gældende frem til 2013. Der kan dog ske udbetaling af EU-tilskud fremtil 2015 for tilsagn afgivet i 2013 eller før.Fødevareministeriet er hovedansvarlig for gennemførelse af landdistriktsprogram-met, idet Miljøministeriet dog er ansvarlig for skovbrugsindsatserne. En række ord-ninger bliver administreret centralt af Fødevareministeriet og Miljøministeriet, mensto ordninger administreres af lokale aktionsgrupper, som prioriterer og indstillerprojekter til støtte til Fødevareministeriet. For en nærmere beskrivelse af de lokaleaktionsgrupper, se redegørelsens kapitel 4 samt afsnit 3.4. i nærværende bilag.For at sikre en enstrenget erhvervsfremmeindsats og en målrettet regional og lokalerhvervsudviklingsindsats skal kommunerne og de regionale vækstfora godkende,at de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier er i overensstemmelse med defastlagte regionale og kommunale strategier, ligesom vækstfora skal godkendestørre erhvervsrettede projekter.3.3. Tilsagn fordelt på foranstaltninger i 2007 og 2008 samt 2009

Regeringen indgik i 2006 en aftale med Dansk Folkeparti om den overordnede fi-nansielle fordeling mellem landdistriktsprogrammets indsatsområder for årene2007 og 2008. I december 2008 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om enaftale om udmøntningen af landdistriktsprogrammet for 2009, og i 2009 vil forhand-lingerne om den finansielle fordeling mellem indsatsområderne for perioden 2010-2013 blive påbegyndt. Dette vil ske i sammenhæng med regeringens oplæg omGrøn Vækst.Nedenstående tabel angiver fordelingen af midler til tilsagn i landdistriktsprogram-met i 2007-2008 og 2009 i henhold til de politiske aftaler.Tabel 1: Fordelingen af de statslige midler til tilsagn i Landdistriktspro-grammet i 2007-2008 og 2009Foranstaltning/akseÅrligt 2007 Aftale 2009og 2008(mio. kr.)(mio. kr.)

Akse 1KompetenceudviklingInnovation og udvikling i primært jordbrug (Erhvervs-udvikling)Innovation og udvikling i forarbejdningssektorenFødevarekvalitetSærlig pesticidindsatsTotal akse 1Akse 2Ø-støtteVådområder og randzonerMiljøbetinget støtte(MB) og omlægning til økologiMiljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)Landskabs- og biotopforbedrende beplantningerMiljø- og naturprojekterPlantegenetiske ressourcerSkovrejsning i skovrejsningsområderSkov som følge af erhvervsstøtteanalysen (Skovrejs-ning, bæredygtig skovdrift, Natura2000)Total akse 2Akse 3 og 410,045,0111,090,015,011,02,024,0-308,010,059,0119,0185,015,011,04,024,072,0499,03,050,060,029,0-142,0-50,060,026,020,0156,0

FødevarekvalitetGennem støtteordningen fremmes kendskabet til og afsætningen af kvalitetsføde-varer, så forbrugernes efterspørgsel imødekommes og danskproducerede fødeva-rer positioneres på det globale marked som særlige højværdiprodukter. Et eksem-pel er det nye rejsehold, som kan give kvalificeret rådgivning om produktudviklingog markedsføring til små og mindre økologiske fødevareproducenter. Dermed un-derstøttes målet om en øget produktion af økologiske fødevarer fra gårdmejerier,møller, mosterier, bryggerier og andre mikro-økologer.Der kan ydes støtte til:Primærproducenter, der gennemfører investeringer for at producere underen godkendt kvalitetsmærkningsordningProducentsammenslutninger, der igangsætter information/markedsføringaf sådanne kvalitetsprodukter.Ø-støtteUnder ordningen ydes tilskud til jordbrugsmæssig drift på i alt 31 små og mellem-store øer. Det er en betingelse, at jordbrugeren har fast bopæl på bedriften.

Miljøbetinget tilskud og omlægningstilskud (økologiske arealtilskud)Omlægningstilskud er et arealbaseret tilskud til landmænd, der omlægger til økolo-gisk jordbrugsproduktion. Miljøbetinget tilskud ydes til landmænd, der driver land-brug uden anvendelse af pesticider og med begrænset gødningsforbrug. Hoved-parten af tilskudsmodtagerne er økologer.Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,Der ydes tilskud til pleje af græs- og naturarealer ved græsning eller slæt.Etablering og drift af vådområderEtablering af vådområder er et centralt virkemiddel til forbedring af vandmiljøet ognaturværdier.Der ydes tilskud til:Investeringer i anlæg, forundersøgelser, materialer, serviceydelserArealtilskudMulighed for statsligt opkøb af jord.

Etablering af brak i randzonerBraklagte randzoner er et effektivt virkemiddel til forbedring af vandmiljøet og na-turværdier. Der ydes et arealtilskud til etablering og pleje af brakarealer i randzonertil søer og vandløb.Miljø- og naturprojekterFormålet med ordningen er generelt at fremme miljø- og naturvenlig drift af land-brugs- og naturarealer og at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed i na-turen. Følgende instrumenter kan anvendes i projekterne:Planlægning af naturprojekterPleje med afgræsning eller slæt af sammenhængende græs- og natur-arealerEtablering af græsningsselskaberInvesteringer i forbindelse med beskyttelse af miljø, natur eller dyrevel-færdJordfordelinger i forbindelse med projekter

Formålet med ordningen er bevaring og fremme af den biologiske mangfoldighedved at skabe gode levevilkår for dyr og planter og generelt at fremme miljø-, natur-,kultur- og landskabsværdier og forbedre de rekreative værdier i landdistrikterne.Der kan ydes støtte til udgifter i forbindelse med etablering af beplantningen samtrenholdelse og vedligeholdelse.Plantegenetiske ressourcerFormålet med ordningen er beskyttelse af plantegenetiske ressourcer ved at ydestøtte til projekter, der har til formål at bevare de ældre danske bevaringsværdigeplantegenetiske ressourcer. Der kan ydes støtte til demonstration og formidling afviden om plantegenetiske ressourcer.SkovordningerFormålet er at bevare og understøtte udviklingen af skovenes naturlige økologiskestrukturer og funktioner. En rig biologisk mangfoldighed vil være med til at styrkeskovenes evne til at modstå naturlige eller menneskeskabte påvirkninger, f.eks.klimapåvirkninger. Til fremme af disse formål udbydes støtteordninger til privatskovrejsning på landbrugsjord i skovrejsningsområder og i neutralområder, bære-dygtig skovdrift og til Natura2000 planer i skovene.Børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterneFormålet med ordningen er at give støtte til børne- og ungdomsaktiviteter i landdi-strikterne for at fremme udviklingen i områderne. Der ydes tilskud til aktiviteter, derøger kompetencen hos landdistrikternes børn og unge og fremmer deres interessefor natur, miljø, bosætning, kultur, friluftsliv og levevilkår i landdistrikterne.Lokale aktionsgrupper i landdistriktsprogrammet (LAG’er)En væsentlig nyskabelse i landdistriktsprogrammet er etableringen af lokale akti-onsgrupper (LAG’er), som står for prioritering og indstilling af en betydelig del aflanddistriktsprogrammets indsats – især for udvikling af levevilkår og arbejdsplad-ser i landdistrikterne.I forbindelse med udarbejdelsen af landdistriktsprogrammet blev de enkelte kom-muner klassificeret efter deres ”landdistriktsgrad”, og der blev – jf. bilag 1 – identifi-ceret 16 yderkommuner, 30 landkommuner, 17 mellemkommuner og 35 bykom-muner. Godkendte lokale aktionsgrupper i yder- og landkommuner er berettiget tilstøtte fra landdistriktsprogrammet, mens LAG’er i mellemkommuner har mulighedfor at modtage et EU tilskud, hvis de selv medfinansierer aktiviteterne.

Det er på nuværende tidspunkt 51 godkendte lokale aktionsgrupper under landdi-striktsprogrammet, hvoraf de 11 er integreret med grupperne under fiskeriudvik-lingsprogrammet. 16 LAG’er er etableret i yderkommuner, 30 i landkommuner og13 i mellemkommuner. Der er herudover oprettet en særlig aktionsgruppe for de 27småøer, der er medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer, og en andenaktionsgruppe bestående af Ærø, Samsø og Læsø.Aktionsgrupperne består af en bred repræsentation af borgere, lokale organisatio-ner, foreninger og offentlige myndigheder, som på grundlag af en afvejning af loka-le behov og udfordringer udformer en strategi for den enkelte LAG og tager stillingtil de indsendte projektforslag.Der er afholdt informationsmøder, stiftende generalforsamlinger, ordinære general-forsamlinger, opstillet kandidater fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, gennem-ført valg og nyvalg, nedsat bestyrelser med over 700 medlemmer, der har udarbej-det ansøgninger for godkendelse af aktionsgruppen, samt forberedt lokale udvik-lingsstrategier, som er godkendt af Fødevareministeriets Netværkscenter efter hø-ring i kommuner, regioner og vækstfora. Efter etableringsprocessen er aktions-grupperne hen over sommeren 2008 gået ind i en egentlig driftsfase, hvor resulta-terne af bestyrelsernes arbejde med indstilling af projekter til tilskud under landdi-striktsprogrammet er ved at vise sig.Per 15. januar 2009 har Fødevareministeriet givet tilsagn til 602 projekter indstilletaf lokale aktionsgrupper, hvoraf de 76 også har fået tilsagn fra Velfærdsministerietslanddistriktspulje eller fra den særlige pulje til landsbyfornyelse. Projekterne er me-get varierede og understøtter både lokal erhvervsaktivitet, turisme og lokale fritids-aktiviteter.Tilskud til projekter indstillet af de lokale aktionsgrupper.De lokale aktionsgrupper har mulighed for at indstille projekter, hvor hovedformåleter etablering af nye arbejdspladser og sikring af attraktive levevilkår. Derudoverydes der tilskud til de lokale aktionsgruppers administration og drift.Formålet er at fremme udviklingen i landdistrikterne ved at få bosætning og ar-bejdspladser til at hænge fornuftigt sammen, så det bliver attraktivt for erhvervsak-tive familier at slå sig ned i områderne uden for byerne. Samtidig kan borgernes

3.5. Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013På grundlag af forordning (EF) 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond er derudarbejdet et dansk program for udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren 2007-2013.Fiskeriudviklingsprogrammet er med til at udvikle og støtte den regionale forankringaf fiskeri og akvakultur, hvor udfordringen er at skabe en fornuftig sammenhængmellem regional udvikling og global konkurrence. Danmark har som de øvrige med-lemslande udviklet et nationalt program for støtte under fiskerifondsprogrammet.Fiskeriudviklingsprogrammets formål er at skabe rammerne for størst muligt vedva-rende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyt-tes under hensyn til målet om bæredygtighed og regional udvikling. Programmethar således afsæt i den lokale udvikling i fiskeriområderne og på fremadrettede ud-viklingsinitiativer i fiskeri- og akvakultursektoren og indeholder detaljerede mål ogeffektkrav, som er præciseret i de danske bekendtgørelser og i udvælgelseskriteri-er for de enkelte ordninger. Nedenfor i tabel 2 er vist en oversigt over de aktuelletilskudsordninger.Tabel 2: Oversigt over tilskudsordninger i Fiskeriudviklingsprogrammet2007-2013• Fiskerihavne og landingssteder. Der kan gives tilskud til at forbedre fiskerihav-nes faciliteter og tjenesteydelser.• Modernisering af fiskerfartøjer. Fiskere kan søge tilskud til investeringer i mo-dernisering og forbedring af fiskerfartøjer.

• Bæredygtig udvikling af fiskeriområder. Projekterne gennemføres via de lokaleaktionsgrupper til udvikling af erhverv og levevilkår i fiskeriområder.• Akvatiske fauna og flora. Der kan bl.a. søges om tilskud til vandløbsrestaure-ring og til beskyttelse og forbedring af miljøet inden for rammerne af Natu-ra2000.• Fælles initiativer. Udviklingsprojekter der skal bidrage til at forøge det samledeværdiudbytte i fiskerisektoren.• Forarbejdning og afsætning. Virksomheder kan få tilskud til at forarbejde fiskog fiskevarer.• Yngre fiskere. Yngre fiskere kan få tilskud til køb af første fiskerfartøj.• Miljøvenlig akvakultur- og dyresundhedsforanstaltninger. Der kan søges omtilskud til omlægning til økologisk akvakultur og til deltagelse i miljøcertifice-ringsordningen EMAS, samt til kontrol med og eliminering af visse sygdommeinden for akvakultur.• Etablering og modernisering af akvakulturanlæg. Virksomheder, som ønskerat fremme virksomhedens udvikling i miljømæssig og økonomisk bæredygtigretning, kan søge tilskud til investeringer herunder recirkulerede anlæg med mi-nimal miljøbelastning.• Kompetenceudvikling. Organisationer kan fremme kompetenceniveauet i sek-toren ved tilskud til udvikling af uddannelsestilbud samt metoder og værktøjer iforbindelse med uddannelse.I 2008 blev der afsat 23,4 mio. kr. til tilpasning af fiskerflåden, 96 mio. kroner tilakvakultur, indlandsfiskeri, forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakul-turprodukter, samt 123,4 mio. kr. til fælles initiativer, vandløbsrestaurering samtinvesteringer i fiskerihavne og landingssteder. Desuden blev der afsat 37,2 mio. kr.til de lokale aktionsgrupper under fiskeriudviklingsprogrammet.Lokale aktionsgrupper i Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-13 (LAG’er)Under Fiskeriudviklingsprogrammet er der etableret i alt 16 lokale aktionsgrupper,hvoraf de 11 er integreret med LAG’erne i landdistriktsprogrammet. Formålet er atbidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområderne, skabe udviklingsmulighederi områder, der er ramt af nedgang i fiskerisektoren, samt forbedre levevilkårene iområderne og i de mindre fiskersamfund. Ordningen skal skabe alternative mulig-heder for udvikling også uden for fiskerisektoren, men til gavn for fiskeriområderne.Konkret skal ordningen i Danmark medvirke til at undgå affolkning, sikre tilstede-værelsen af et attraktivt og mangfoldigt erhvervsliv, skabe aktiviteter omkring de

mange fiskerihavne i Danmark samt skabe alternativer til fiskeri. Ordningen skalogså udvikle nye fiskeriaktiviteter, der bl.a. kan fastholde unge i erhvervet.Ordningen skal bidrage til opfyldelse af målene i fiskeriudviklingsprogrammet ogden nationale handlingsplan for fiskeri og akvakultur, der blev vedtaget i oktober2006, men bidrager også til den generelle udvikling af landdistrikterne. Ordningenblev igangsat i 2008 og forventes at løbe i programperioden til og med 2013.Fiskeriområder er i stor udstrækning beliggende i landdistrikter, og ordningen omtilskud til bæredygtig udvikling af fiskeriområder fremmer samme formål som land-distriktsprogrammets ordning, nemlig at forbedre livskvaliteten og skabe arbejds-pladser i landdistrikterne. Ordningen til udvikling af fiskeriområder bidrager såledesbåde til opfyldelse af fiskeripolitiske mål og til understøttelse af de nationale målom at skabe et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning og erhvervi hele landet.Der kan ydes støtte inden for:Diversificering til ikke-jordbrugsaktiviteterEtablering/udvikling af mikro-virksomhederEtablering af basale servicefaciliteterTurismeInvestering i små og mellemstore fødevarevirksomhederFornyelse i landsbyerNatur- og kulturarv

Dette bilag beskriver regeringens initiativer i forhold til landdistrikterne op-delt efter ministerområde. Bilaget indeholder dels uddybende beskrivelser aftiltag, der er omtalt i redegørelsen, dels beskrivelser af andre initiativer, somikke er omtalt i selve redegørelsen.Klima- og EnergiministerietUdbygning og fremme af vedvarende energianlægMed energiaftalen af 21. februar 2008 er grundlaget blandt andet lagt for en øgetudbygning med vedvarende energianlæg de kommende år.Aftalen indebærer blandt andet en udvikling, som vil medføre nye vindmøller påland og på havet, en tredobling i anvendelse af biogas samt øget anvendelse afbiomasse, som vil have betydning for både lokal beskæftigelse og øget indtjening ilanddistrikterne.Et andet element i aftalen er en ny lov om fremme af vedvarende energi vedtaget idecember 2008, som danner grundlaget for øget udbygning med vindkraft. Lovenomfatter endvidere:En værditabsordning, så naboer til vindmøller kan få betaling for et værdi-tab, som opstilling af vindmøller påfører deres ejendom.En køberetsordning, som giver naboer ret til at købe andel i nye vindmøl-ler. Ordningen tager sigte på at øge den lokale interesse for og opbakning

til opstilling af nye moderne vindmøller. Borgerne kan gennem ordningenhave et incitament til at støtte opstillingen af vindmøller i lokalområdet.En grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for atfremme lokal accept af opstilling af nye vindmøller på land.Etablering af en garantifond til støtte til finansiering af lokale møllelavsforundersøgelser mv. Formålet med ordningen er at støtte det lokale en-gagement i udbygningen med vindmøller.Afledte effekter af loven kan være øget lokal indtjening og beskæftigelse.KulturministerietStrategien: ”Kultur i hele landet”Med afsæt i kommunalreformen lancerede regeringen i 2006 en strategi for ”Kulturi hele Landet” med fokus på at styrke kulturlivet og den kunstneriske udfoldelseuden for hovedstadsområdet. Med strategien tager regeringen udgangspunkt i detlokale engagement og lokale ønsker.Målet med strategien er ikke mindst via kulturaftaler med kommunerne at samord-ne og styrke den kulturelle satsning i hele landet. Der er i 2008 indgået i alt 12 kul-turaftaler mellem staten og klynger af kommuner. Aftalerne understøtter det lokaleog regionale kulturpolitiske engagement og fremmer dispositionsfriheden på detregionale og lokale niveau.Samtidig har Kulturministeriet årligt siden 2001 støttet kulturprojekter uden for ho-vedstaden over først Provinspuljen og siden Puljen til kultur i hele landet. Der ertale om kulturelle tiltag, som udspringer af lokale initiativer, og som skal styrke kul-turlivet uden for hovedstaden yderligere i overensstemmelse med et bredt kultur-begreb. Samtidig er der etableret forsøg med nationale opdrag, hvor lokale institu-tioner midlertidigt varetager udviklingsopgaver af national betydning.Derudover er der i de seneste år bevilget støtte til en række initiativer, der gavnerkulturen jævnt fordelt over hele landet. Det gælder for områderne:Puljer for ”Børn og unge i bevægelse” og ”Idræt for vanskeligt stillede børn” samtbreddeidrætsudvalgRegeringen oprettede i 2004-05 udviklingspuljen ”Børn og unge i bevægelse” på ialt 24 mio. kr. med det formål at sikre mere idræt og bevægelse til flere børn ogunge efter skoletid. Det skal være nemmere for børn at vælge idrætten i deresnærmiljø og på tidspunkter af dagen, hvor det passer dem. Omdrejningspunktet for

alle projekterne er partnerskabet mellem det offentlige og det frivillige, det vi sigesamspillet mellem den organiserede idræt, kommunen, skolen, SFO'erne og deandre fritids- og klubtilbud.I 2005-2008 er der årligt afsat 10 mio. kr. til "Idræt for vanskeligt stillede børn”. Pul-jen administreres af Kulturministeriet og Velfærdsministeriet. Der er ydet tilskud tilen lang række projekter i idrætsforeninger for forskellige kategorier af vanskeligtstillede børn.I 2007 nedsatte kulturministeren et Breddeidrætsudvalg, som skal komme med for-slag til styrkelse af almindelige menneskers muligheder for at dyrke idræt og moti-on. Udvalgets rapport blev offentliggjort i marts 2009.BibliotekerDer er afsat 6 mio. kr. til projektet "Biblioteker i hele landet". Projektet støtter op omalternative bibliotekstilbud i hele landet, bl.a. hvor der lukker biblioteksfilialer. Her-med sikres der mulighed for, at der stilles alternative bibliotekstilbud til rådighed forborgere, der har fået langt til det nærmeste bibliotek.ArkiverStadsarkivet i Odense har fået bevilliget 200.000 kr. i 2008 til en forsamlingshusre-degørelse, som skal indeholde en historisk del og en visions del, som bl.a. skal in-deholde en kulturanalyse af husenes betydning for det lokale liv i landdistrikterne.Børnekulturens netværkBørnekulturens Netværk samarbejder i løbet af de næste to år med 14 modelkom-muner og 18 følgekommuner om at udvikle og opkvalificere det børnekulturelle om-råde i Danmark. Mange børn landet over får del i modelprojekternes aktiviteter, ogen lang række kulturinstitutioner rundt omkring i kommunerne er samarbejdspart-nere. Følgekommunerne får rådgivning af Netværket om bl.a. projektmodning ognetværksdannelse og deltager i de konferencer og seminarer, som netværket ar-rangerer i forbindelse med modelforsøget. En vigtig del i modelforsøget bliver atvidereformidle erfaringer, således at alle kommuner får gavn af dem i deres arbej-de med børn og kultur.KunstrådetKunstrådet har fastlagt en handlingsplan for 2007-2010. Et af indsatsområderne erKunst og kommunerne. Kunstrådet ønsker herigennem at bakke op om den lokale

kunstpolitiske indsats, hvor denne har fokus på udvikling, kvalitet og mangfoldig-hed. Kunstrådet og dets udvalg yder i vidt omfang støtte til formidling og produktionaf den lokalt forankrede professionelle kunst gennem en række eksisterende støt-teordninger og støtter gerne samarbejdet i kulturaftalekommunerne. Kunstrådet vilså vidt muligt medfinansiere konkrete initiativer, som kan fungere som modeller ogfyrtårne til inspiration og fremme af kunsten i kommunerne.KulturarvKulturarvsstyrelsen og Realdania gennemførte i 2005-2007 et Kulturarvskommuneprojekt i Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg Kommuner, og fire kommuner(Mariagerfjord, Halsnæs, Vordingborg og Det Sydfynske Øhav - et samarbejdemellem Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner) er i 2008valgt som nye kulturarvskommuner for 2008-10. Kulturarvsstyrelsen og Realdaniastøtter i projektet, at kommunerne skal gennemføre konkrete udviklingsprojekter,der aktiverer kommunernes kulturarv, og som kan tjene til inspiration for andrekommuner.I Vadehavsregionen har Kulturarvsstyrelsen sammen med en række kommunerarbejdet på det særlige aktiv, som kulturarven udgør. I kulturarvsatlasset sættesder fokus på landsbystrukturerne og de lokale byggeskikke, som er bevaringsvær-dige.Kulturarvsstyrelsen deltager i videnspanelet i projektet ”Fremtidens Herregård”.Projektet er iværksat af Realdania med henblik på at revitalisere de danske herre-gårde. Kampagnen skal udvikle bud på, hvordan de danske herregårde kan gen-indtage positionen som dynamoer for udviklingen på landet.Kulturarvsstyrelsen vil i de kommende 2-3 år sætte øget formidlingsmæssigt fokuspå en række kulturarvsattraktioner, der også ligger i landdistrikterne. Det vil skegennem de fondsstøttede projekter ”Danmarks Oldtid i Landskabet” og ”1001 for-tællinger om Danmark”.Kulturministeriets formidlingsplan for de danske statslige og statsanerkende muse-er består af en række indsatsområder, der skal skabe lige adgang og øget adgangtil kultur i hele landet. Det sker via puljemidler til udvikling af museernes formidlingfra et brugerperspektiv, støtte til udvikling af museernes undervisningsaktiviteter ogsamarbejde med uddannelsesinstitutionerne, kvalitative brugerundersøgelser på

museerne samt forskning i museernes formidling og støtte til international erfa-ringsudveksling.Det er Kulturarvsstyrelsens målsætning, at undervisningsaktiviteterne på de statsli-ge og statsanerkendte museer skal udgøre et væsentligt, kvalitativt bidrag i allebørn og unges grunduddannelse og ungdomsuddannelse i Danmark. Kulturarvs-styrelsen støtter de to regionale centre vest for Storebælt i en treårig konsolide-ringsperiode med 2 mio. kr. årligt.MiljøministerietArbejdsudvalget om landsbyer i yderområderSom opfølgning på Landsplanredegørelse 2006 nedsatte miljøministeren et Ar-bejdsudvalg om Landsbyer i Yderområder. Arbejdsudvalget bestod af repræsen-tanter for syv ministerier og syv organisationer med virke på feltet.Arbejdsudvalget konstaterede i sin afrapportering fra november 2007, at der ikkepå nuværende tidspunkt er særlige lovgivningsmæssige barrierer for at udviklelandsbyerne i yderområderne. Den største barriere for vækst og udvikling i yderom-rådernes landsbyer er den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling.Arbejdsudvalget anbefalede på den baggrund kommunerne at analysere de enkel-te landsbyer for at identificere styrker og mulige indsatsområder, at formulere enpolitik for landsbyerne som en del af kommunens landdistriktspolitik, at inddragespørgsmålet om udviklingen af landsbyerne i kommuneplanlægningen og brugelokalplaner til at præcisere rammerne for udviklingen i de enkelte landsbyer, at ind-drage landsbyernes situation når institutioner placeres eller ændres i kommunen,at inddrage de potentialer for udvikling af oplevelsessamfundet som landsbyerne iyderområderne rummer, at arbejde for at fremme landsbybeboernes og turisternesadgang til landskabet omkring landsbyerne og at undersøge de nye tendenser tildeltidsbosætning i landsbyerne.Undersøgelse af væksten i yderområdernes landsbyerI de sidste ti år har en tredjedel af landsbyerne i yderområderne haft voksende fol-ketal. Spørgsmålet er, hvad der er grunden til den positive udvikling, og om denneudvikling kan overføres til andre landsbyer eller til yderområderne generelt.By- og Landskabsstyrelsen bad derfor Institut for Forskning og Udvikling i Landdi-strikter ved Syddansk Universitet (IFUL) om at lave en undersøgelse af de faktorer,

der kan forklare, hvorfor nogle af yderområdernes landsbyer vokser. Rapportenblev fremlagt i september 2008.Rapporten konstaterer, at de landsbyer, der vokser, har betydelige aktiver i form afattraktive lokale natur- og kulturmiljøer samt infrastruktur. Desuden er der i lands-byerne vigtige aktører, der skaber et lokalt forenings- eller erhvervsengagement.IFUL vurderer, at det generelt vil være muligt at kortlægge og aktivere lokale natur-og kulturressourcer, så de kan blive et aktiv i at tiltrække nye borgere, og at enkombination af kommuneplanlægning og erhvervsmæssige strategier for vækst vilkunne anvendes til at skabe lokale strategier for bosætning og erhvervsudvikling iyderområdernes landsbyer.Nye sommerhusområder i kystnærhedszonenMed ændringen af planloven i 2004 blev der givet mulighed for at etablere op til8.000 nye sommerhusgrunde i kystområderne. De nye sommerhusgrunde skalprimært placeres i landets yderområder. Kommunerne skal godtgøre, at der kanforventes en lokal økonomisk effekt ved udlæg af nye sommerhusgrunde.Nye sommerhusgrunde skal placeres bagved eksisterende sommerhusområder,og de må ikke ligge inden for strandbeskyttelses- og klitfredningszonen eller i inter-nationale naturbeskyttelsesområder. Kommunerne skal endvidere godtgøre, at denye sommerhusgrunde kan indpasses i landskabet, uden at det giver negativekonsekvenser for naturen og landskabet.Loven giver mulighed for, at der kan tages særlige hensyn til de små øers behov.De krav, som gælder i resten af landet, kan derfor fraviges på de små øer, efter ensamlet afvejning af interesser.Der er i årene 2005-2008 udsendt en række landsplandirektiver om nye sommer-husområder i kystnærhedszonen, som har givet mulighed for at udlægge i alt 6.522sommerhusgrunde.I de kommende år forventes der udstedt landsplandirektiver for udlæg af de reste-rende 1.478 nye sommerhusgrunde af de i alt 8.000 grunde, det er muligt at ud-lægge. Direktiverne vil omfatte Region Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden(Bornholm), samt Haderslev, Odder og Vejle Kommuner.Ny natur og turisme

Regeringens særlige vand- og naturindsats (2007-2009) og den statslige naturfor-valtning omfatter bl.a. genskabelse af søer, vådområder, statslig skovrejsning, re-staurering af vandløb og fjernelse af spærringer. Der arbejdes generelt med atskabe forbedret adgang for publikum. Indsatsen i perioden 2006-2007 vil resulterei, at over 7.000 ha natur vil blive genoprettet. Ligeledes er der i årene 2006-2007plantet ca. 3.500 ha privat skov.De nye attraktive grønne områder og de nye friluftsmæssige muligheder giver bådeøget bosætning og turisme. Naturen i Danmark er vigtig for turisterne, hvor under-søgelser viser, at 7 ud af 10 turister angiver den danske natur som den vigtigstebegrundelse for at holde ferie i Danmark. Regeringen har på finansloven 2008 af-sat 14 mio. kr. til at skabe bedre muligheder for friluftsliv, i form af flere tilgængeligenaturoplevelser for befolkning og turister. Miljøministeriet vil i 2009 offentliggøre ennaturportal med formidling af friluftsfaciliteter og naturoplevelser i hele Danmark.NationalparkerLov om nationalparker fra maj 2007 fastlægger formål og generelle regler og be-stemmelser for oprettelse og udvikling af nationalparker. Loven bygger på anbefa-linger fra en national følgegruppe samt gennemførelsen af 10 pilot- og undersøgel-sesprojekter i perioden 2003-2005.Hovedformålet med etablering af nationalparker er at styrke og udvikle naturen oglandskabet i områder af national og international betydning, bl.a. gennem etable-ring af større sammenhængende naturområder. Samtidig er der mulighed for attilgodese en række andre formål, herunder at fremme naturoplevelser og friluftsliv,styrke kulturhistoriske værdier og understøtte en udvikling til gavn for lokalområdet.De gennemførte pilot- og undersøgelsesprojekter peger således alle på, at en nati-onalpark kan styrke det lokale erhvervsliv primært som følge af en forøget turisme,ligesom en nationalpark kan fremme bosætning.Der blev i juni 2007 indgået aftale med partierne bag nationalparkloven om at på-begynde etablering af et netværk af nationalparker og igangsætte proceduren foroprettelse af en nationalpark i Thy. Nationalpark Thy er efterfølgende oprettet i au-gust 2008.Der blev i januar 2008 indgået en ny aftale med partierne bag nationalparklovenom at udpege yderligere fire nationalparker. Proceduren med at oprette de ny nati-onalparker er igangsat for Mols Bjerge i foråret 2008 og for Skjern Å i efteråret

2008 og igangsættes for Vadehavet i foråret 2009 og for Kongernes Nordsjælland iefteråret 2009, idet forligspartierne tager stilling til afgrænsning af KongernesNordsjælland i juni 2009. Det forventes, at de enkelte nationalparker kan oprettesca. halvandet år efter, at oprettelsesproceduren er igangsat. Der er afsat 34 mio.kr. til etablering af de fem nationalparker.Aftale med Kommunernes Landsforening om miljøgodkendelserRegeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har i februar 2009 indgået enaftale, der vil nedsætte landmændenes ventetid på miljøgodkendelser af husdyr-brug markant. Regeringen investerer med aftalen samlet godt 100 mio. kr., der skalsikre en afvikling af ansøgningspuklen og en kortere ventetid på afgørelser i fremti-den. Aftalen forventes at fremme husdyrbruget, byggeaktiviteten og erhvervsudvik-lingen i landdistrikterne generelt.Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeriLanddistriktsprogrammet 2007-13Med Landdistriktsprogrammet 2007-13 understøttes en målrettet landdistriktsudvik-ling såvel på erhvervsområdet, som i forhold til bosætning og generelle levevilkår.Det er en udvikling, der tilrettelægges, så den underbygger en aktiv indsats for be-varing og udvikling af miljø- og naturmæssige værdier (se bilag 3).Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-13Fiskeriudviklingsprogrammet er med til at udvikle og støtte den regionale forankringaf fiskeri og akvakultur, hvor udfordringen er at skabe en fornuftig sammenhængmellem regional udvikling og global konkurrence. Danmark har som de øvrige med-lemslande udviklet et nationalt program for støtte under fiskerifondsprogrammet (sebilag 3).Sundhedstjek af EU’s landbrugspolitikSom resultat af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 indføres enrække ændringer til rådsforordningen om støtte til landdistriktsudvikling (RFO1698/2005), som vil medføre mulighed for en udvidelse af aktiviteterne under land-distriktsprogrammet 2007-13. Ændringerne skyldes en beslutning om at flytte EU-midler fra den direkte landbrugsstøtte (søjle 1 i EU’s landbrugspolitik) til landdi-striktsprogrammet 2010-13 (søjle 2 i EU’s landbrugspolitik). Anvendelsen af disseEU-midler forudsætter national medfinansiering svarende til 25 pct. af støtteram-men.

De nye EU-midler til landdistriktsprogrammet skal reserveres til en supplerendeindsats for at imødekomme de væsentligste nye udfordringer for det europæiskelandbrug (klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet).Derudover skal midlerne anvendes til ledsageforanstaltninger i forbindelse medomstrukturering af mejerisektoren og til fremme af innovation relateret til de fire ud-fordringer. Bestemmelserne om målretningen af de nye midler begrundes bl.a. i deforpligtelser, som medlemslandene skal imødekomme relateret til EU’s vandram-medirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv, Kyoto-aftalen og klimamål-sætningerne.De nye ”modulerede” midler kan anvendes under alle akser i landdistriktspro-grammet, men til de nævnte formål. En indikativ liste over egnede foranstaltningertil at imødekomme målene omfatter flere nye ideer, herunder arealstøtte til perma-nent udtagning af landbrugsjord, støtte til forbedring af energieffektiviteten i land-brug, skovbrug og forarbejdningssektoren, støtte til oprettelse og udvikling af virk-somheder til forarbejdning af biomasse med henblik på vedvarende energi eller tilinstallationer/infrastruktur, der producerer vedvarende energi. Anvendelsen af demodulerede midler og ændringen af landdistriktsprogrammet vil endvidere skulleses i sammenhæng med regeringens kommende Grøn Vækst Vision.Ændring af innovationslovenInnovationsloven er blevet ændret pr. 1. juli 2008. Den nye lov skal sikre en koordi-neret innovationsindsats i fødevaresektoren og forbedre især de små og mellem-store virksomheders muligheder for at udvikle en stærk og konkurrencedygtig fø-devaresektor.Som følge af lovændringen er der i efteråret 2008 blevet nedsat et nyt Innovations-udvalg, der skal rådgive fødevareministeren om udvikling og innovation i fødevare-sektoren. Udvalget har afløst de to tidligere udvalg under innovationsloven, dvs.Det Rådgivende Udvalg vedrørende det Primære Jordbrug og det tidligere Innova-tionsudvalg. Det er målet, at det nye Innovationsudvalg skal arbejde mere strate-gisk og sikre en sammenhængende og ensartet prioritering på tværs af sektorer.Lovændringen omfatter bedre tilskudsmuligheder til små og mellemstore virksom-heder med særlig vægt på at støtte samarbejdsprojekter. Dette skal sikre, at isærsmå virksomheder og landmænd bliver motiveret til at involvere sig i udviklings-samarbejder med andre virksomheder og forskningsinstitutioner.

Med innovationsordningen støtter Fødevareministeriet udviklingen af nye produk-ter, nye produktionsmetoder, nye teknologier, nye innovationskompetencer samtnye samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskere, der bl.a. kan give bed-re miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sunde fødevarer.Ændring af landbrugslovenLandbrugsloven blev i 2007 ændret som følge af en EF-dom. Ændringen har med-ført, at den personlige bopælspligt for landbrugsbedrifter under 30 ha. også kanopfyldes af en anden person, f.eks. en lejer. Hermed er bl.a. bosætningshensynet ilanddistrikterne blevet tilgodeset.Forskningsprogram med fokus på jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolleog udvikling i et regionalt perspektivDen 1. januar 2007 gik startskuddet for forskningsprogrammet om jordbrugs- ogfødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionalt perspektiv. Program-met består af fem enkeltstående projekter, som skal bidrage med ny viden om po-tentialer og instrumenter, der kan forbedre jordbrugs- og fødevaresektorens udvik-lingsmuligheder og fremtidige rolle. Projekterne gennemføres i perioden 2007 til2009 og har fået tildelt knapt 20 mio. kr. af Fødevareministeriet.Programmet skal blandt andet afdække, hvordan jordbrugs- og fødevaresektorenkan udnytte og udvikle styrker og kompetencer med henblik på at skabe grundlagfor lokal og regional erhvervsudvikling og bosætning. En udvikling af denne sektor,som bør ske i overensstemmelse med en bæredygtig udnyttelse og forvaltning afnatur- og landskabsressourcer. Forskningsindsatsen skal koble viden om jord-brugs- og fødevareerhvervets udvikling og rammebetingelser med viden om iværk-sætter- og samarbejdskultur og dermed etablere et fundament for effektive policy-tiltag.Projekterne vil undersøge innovationsmønstre og arealanvendelse i landdistrikter-ne og blandt andet se på, hvordan forholdene påvirkes af kommunalreformen, ud-viklingstendenser i EU mv. Programmet vil munde ud i anbefalinger vedrørendeden fremtidige udvikling af strategier, politikker og programmer for landdistriktsud-vikling.Udviklingen peger mere og mere på inddragelse af borgerne i udviklingen, og manvil i programmet undersøge, hvordan dette kan gøres på nye måder. Samtidig vilman se på, hvordan netværk dannes stadig med baggrund i jordbrugs- og fødeva-

resektoren. De fem projekter tager udgangspunkt i forskellige yderområder og vilbruge casestudier, interviews og forskellige modeller. Det endelige resultat vil blivestrategier, modeller og instrumenter til brug for beslutningstagere i udviklingen aflanddistrikterne. Det forventes, at programmet afsluttes med en konference i 2010.Flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktionRegeringens flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion blev vedta-get i sommeren 2006. Med planen anvender regeringen sammen med erhvervet255 mio. kr. i perioden 2007-2009 til en sammenhængende satsning på teknologiertil landbruget. Initiativerne dækker hele kæden fra forskning og innovation til certifi-cering og implementering af teknologierne. Teknologiindsatsen gennemføres i etsamarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet og jordbrugserhvervet.Planen rummer endvidere forslag om en mere tidssvarende regulering af husdyr-produktionen.Som led i flerårsplanen igangsatte Fødevareministeriet i 2008 et forskningspro-gram, der skal være med til at sikre optimal fodring af husdyr og begrænse belast-ningen af miljø og klima. Fødevareministeriet har afsat 15 mio. kr. til forskningspro-grammet. Hertil kommer 30 mio. kr. fra erhvervet.Projekt Smag DanmarkMed Projekt Smag Danmark, der blev opstartet i 2008, sætter Fødevareministerietfokus på fødevarekvalitet, smag og oplevelse. Visionen er at forbedre fødevarekva-litet, fremme smag og mad-oplevelse herhjemme og gøre Danmark mere kendt foret mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer i udlandet. Målet er at få gang i produk-tionen af flere kvalitetsfødevarer, der udvikler erhvervet, gavner eksporten og giverforbrugerne gode og sunde mad-oplevelser.Smag Danmark Projektet er væsentligt i relation til landdistriktsudvikling, da udvik-lingen af lokale og regionale fødevarer og den ekstra værdiskabelse, der her kanskabes, er vigtig. Fødevareproduktion udgør et vigtigt eksistensgrundlag for de fle-ste lokalsamfund i landdistrikter og yderområder.Oplevelsesøkonomien er en anden vigtig indtægtskilde i landdistrikterne, og etspændende fødevareudbud er et stort aktiv i forhold til turismen. Besøgende iDanmark bruger mange penge på mad, og de lægger stor vægt på at kunne få go-de og mangfoldige mad-oplevelser. Det er således vigtigt at kunne give dem disseoplevelser for at fastholde turismen.

Ændring i loven om indkøbsforeningerI januar 2009 er ændringen af loven om indkøbsforeninger for mindre jordbrugereblevet vedtaget. Med ændringen udvides medlemskredsen af indkøbsforeninger tilogså at omfatte andre mindre erhvervsdrivende med virksomheder i landdistrikter-ne, f.eks. mindre håndværksmestre og lignende. Med ændringen får også erhvervuden for jordbruget gavn af indkøbsforeningerne. Samtidig vil medlemskredsen nuogså kunne omfatte mindre virksomheder, som ikke er beliggende i landdistrikter-ne, men som virker til gavn for landdistrikterne.Formålet med indkøbsforeninger er at foretage indkøb af redskaber og maskiner,som herefter videresælges på købekontrakt (med ejendomsforbehold) til medlem-merne. Renten i købekontrakterne er typisk lavere end den rente, der skal betalespå det almindelige lånemarked.Ændringstiltaget harmonerer godt med andre tiltag fra Fødevareministeriets sidefor at skabe flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne, hvilket eret af indsatsområderne i landdistriktsprogrammet 2007–2013.Ændring i loven for lån til yngre jordbrugereI februar 2009 er ændringen af loven om statsgaranti for lån til yngre jordbrugerevedtaget. Lov om statsgaranti for lån giver Fødevareministeriet mulighed for at ydestatsgaranti for lån finansieret med realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-ditobligationer eller særligt dækkede obligationer til yngre jordbrugere. Formåletmed loven er at gøre det lettere for unge jordbrugere at erhverve deres første jord-brugsbedrift. Statsgarantien, der er en 100 procents garanti for realkreditinstitutter-nes tab og omkostninger i forbindelse med låntagers misligholdelse af lånet, giverrealkreditinstitutterne mulighed for at yde lån udover de almindelige lånegrænser.Formålet med lovændringen er at udvide adgangen til statsgarantier, så interes-sentskaber omfattes heraf. Det er hensigtsmæssigt, at interessentskaber kan opnåstatsgaranti for lån til yngre jordbrugere, da erhvervelse af en jordbrugsbedrift viaet interessentskab kan opfattes som en forlængelse af det personlige selveje.Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseI finanslovsaftalen for 2009 er aftalt, at der afsættes 250 mio. kr. fra kvalitetsfondentil facilitering af løsninger i yderområder med store afstande. Midlerne udmøntes iforlængelse af udvalgsarbejdet om det præhospitale beredskab og skal understøtte

en samlet sygehusstruktur med tryghed for hele befolkningen. Fokus for støttenskal være facilitering af løsninger på det præhospitale område i yderområder medstore afstande, herunder organisering af nære tilbud i form af f.eks. skadeklinikkereller lægehuse i eksisterende lokaler.For at øge befolkningens tryghed på bl.a. øer og i yderområder afsættes ligeledes ifinanslovsaftalen for 2009 100 mio. kr. fra kvalitetspuljen i 2011 til etablering af enlægehelikopterordning.Løsninger i yderområder med store afstande i form af nære tilbud på f.eks. skade-klinik eller i lægehus samt indførelse af en lægehelikopterordning skal være med tilat sikre befolkningen i yderområder en god og tilstrækkelig præhospital indsats. Deto initiativer supplerer således implementeringen af målsætningen om, at akutbe-redskabet skal indrettes, sådan at hjælpen under normale omstændigheder kanvære fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingNemmere adgang til det offentlige via den fællesoffentlige borgerportal, bor-ger.dkBorger.dk er med til at lette kontakten mellem borgerne og det offentlige uanset dekonkrete fysiske afstande, der måtte eksistere mellem borgere og myndigheder.Borger.dk indgår som et af de centrale elementer i udmøntningen af regeringens2012-mål om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgereog den offentlige sektor skal kunne foregå digitalt senest i 2012.Borger.dk bygger på ideen om, at borgerens behov skal være i centrum. Portalengiver en nem og overskuelig indgang til information om det offentlige og stiller enlang række selvbetjeningsløsninger til rådighed 24 timer i døgnet, uanset hvor ilandet man bor.I den seneste version af portalen, lanceret den 20. oktober 2008, er informationerog løsninger blandt andet opdelt i en række ’borgertemaer’. Disse er temaopdeltedigitale servicetilbud, som tager udgangspunkt i borgerens behov på tværs af debagvedliggende myndigheder.I løbet af 2009 fortsætter udviklingen af borger.dk. Borgerne vil blandt andet få mu-lighed for at tilvælge SMS-påmindelser og modtage e-post fra det offentlige på ’Min

Side’. Der vil løbende blive tilsluttet flere selvbetjeningsløsninger, og der sættesgang i forberedelse af nye borgertemaer.Adgang til den digitale infrastrukturAdgang til den digitale infrastruktur er vigtig for realisering af Danmark som høj-teknologisk samfund. Det gælder i særdeleshed de hurtige adgangsveje til internet-tet, der muliggør deltagelse i videnssamfundet på første række. Over 99 pct. af be-folkningen har i dag mulighed for bredbåndsadgang. IT- og Telestyrelsen arbejderpå at sikre muligheden for bredbåndsadgang til internettet til hele befolkningen in-den udgang af 2010.Som led i realiseringen af regeringens målsætning om at sikre alle danskere ad-gang til bredbånd inden udgangen af 2010, afholdt IT- og Telestyrelsen i 2007 enauktion over frekvenser til trådløst bredbånd. Auktionen blev vundet af ELRO Er-hverv A/S, og selskabet er nu med udgangspunkt i Midtjylland i færd med at op-bygge et trådløst alternativ til de tele-, kabel- og fibernet, som i forvejen konkurrererom at tilbyde befolkningen internetadgang. Tilladelsen forpligter ELRO til at udbydebredbånd i udvalgte dele af landet, hvor der i dag er dårligst bredbåndsdækning –typisk i de befolkningstynde områder i landet.InnovationsnetværkRådet for Teknologi og Innovation besluttede i 2008 at sammenlægge de tre eksi-sterende netværksordninger, ”Højteknologiske netværk”, Regionale Teknologi-centre” og ”Regionale IKT-centre” til ét initiativ under betegnelsen Innovationsnet-værk. Initiativet administreres ligesom tidligere initiativer af Rådet for Teknologi ogInnovation under Videnskabsministeriet.Innovationsnetværkene har alle et nationalt sigte, men udspringer ofte fra en regi-onal kontekst og er lokaliseret regionalt. Innovationsnetværk udgør en platform forsamarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og Godkendte TeknologiskeServiceinstitutter inden for et bestemt fagligt eller teknologisk afgrænset fokusom-råde, som netværkene selv definerer. Innovationsnetværkenes hovedopgave er atstyrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem virksom-heder, videninstitutioner, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og den offent-lige sektor.Videnskabsministeriet giver endvidere tilskud til Videnpiloter. Formålet er at få flerehøjtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i især yderområ-

derne samt styrke disse virksomheders samarbejde med de offentlige videninstitu-tioner. Der er også i 2008 taget initiativ til en mere regional opsøgende indsatsoverfor SMV’erne, hvilket indebærer et samarbejde med de regionale innovations-agenter i væksthusene. I løbet af 2008 blev der i alt afsluttet 224 Videnpilotprojek-ter, der er bredere geografisk fordelt, end hvad der er gældende for den regionalefordeling af arbejdspladser i øvrigt.Videreførelse af initiativer på BornholmI forbindelse med afviklingen af tilskud til Center for Regional- og Turismeforskninger der afsat en projektbevilling til nye initiativer på Bornholm. Bevillingen udmøntesaf videnskabsministeren efter indstilling fra Bornholms Vækstforum. I perioden2006-2009 er der afsat omkring 5 mio. kr. årligt på finansloven til de nye initiativerpå Bornholm.Projekterne i 2008 og 2009 har bl.a. fokus på Bornholms særlige udfordringer somø-samfund og den regionale sammenhæng i Øresundsregionen og Østersøområ-det. Der er specielt fokus på generelle erhvervsfremmende og infrastrukturelle initi-ativer. Initiativerne skal bidrage til at sikre Bornholms samfundsøkonomiske og be-skæftigelsesmæssige udvikling på lang sigt.SkatteministerietForhøjet befordringsfradrag i yderkommunerSom led i regeringens regionale vækststrategi fra maj 2003 blev der ved lov nr.1161 af 19.december 2003 indført en midlertidig ordning med forhøjet befordrings-fradrag for pendlere bosat i 50 udvalgte yderkommuner gældende i perioden 1. ja-nuar 2004 til 31. december 2006.Ordningen gik ud på, at pendlere fra de pågældende 50 kommuner kunne tageforhøjet befordringsfradrag for kørsel udover 100 km. dagligt mellem sædvanligbopæl og arbejdsplads. Befordringsfradraget blev beregnet med samme høje sats,som ellers normalt kun gælder for kørsel mellem 24 og 100 km. dagligt.Efter forsøgsperioden blev det vurderet, at ordningen bidrager til at styrke den ge-nerelle udvikling i landdistrikterne. Konkret medvirker fradraget til at øge jobmobili-teten samt til at tiltrække og fastholde ressourcestærke indbyggere i landdistrikterog yderområder. Regeringen tog på den baggrund initiativ til videreførelse af denmidlertidige ordning om forhøjet befordringsfradrag for langdistancependlere. Vide-reførelsen blev vedtaget af Folketinget i december 2006 og gælder for perioden2007-2013.

Forlængelsesperioden har tidsmæssigt sammenfald med den periode, som Øko-nomi- og Erhvervsministeriet arbejder med vedrørende udpegning af de yderområ-der, der skal have del i EU’s strukturfondsmidler i budgetperioden 2007-2013. Det-te har skabt mulighed for en høj grad af sammenfald mellem de kommuner, derudpeges som yderområder i strukturfondssammenhæng, og de kommuner, derudpeges som yderkommuner, omfattet af det forhøjede befordringsfradrag fra2007-2013.Den oprindelige ordning omfattede 50 yderkommuner, men som følge af kommu-nalreformen og de deraf følgende kommunesammenlægninger var det i forbindelsemed forlængelsen nødvendigt at fastlægge nye kriterier for hvilke kommuner, derskulle omfattes af ordningen. I samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministerietog det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium fandt Skatteministeriet fremtil to objektive samfundsøkonomiske indikatorer; lav erhvervsindkomst og svag be-folkningsudvikling, som er lagt til grund for udvælgelsen af yderkommunerne. Indi-katoren for lav erhvervsindkomst var, at kommunens erhvervsindkomst pr. indbyg-ger maksimalt var 90 pct. af landsgennemsnittet (udregnet som et gennemsnit forperioden 2001-2003). Indikatoren for svag befolkningsudvikling var, at kommunenhar oplevet et fald i befolkningstallet, eller at befolkningstilvæksten i kommunen harværet mindre end 50 pct. af landsgennemsnittet siden år 2000 (udregnet som gen-nemsnittet for perioden 2000-2005). De to kriterier ligger i forlængelse af de an-vendte kriterier i den oprindelige ordning. I alt 16 af landets 98 kommuner opfylderde to nye kriterier, og der er høj grad af sammenfald i forhold til de gamle kommu-ner, der var omfattet af ordningen.De 16 yderkommuner er: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn,Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø,Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.I forbindelse med Forårspakke 2.0 (skattereformen) fra 1. marts 2009 er det mel-lem regeringen og Dansk Folkeparti aftalt at forlænge ordningen yderligere fra2013-2018. Der sker ingen indholdsmæssige ændringer i ordningen i den forbin-delse.TransportministerietRegeringen fremlagde i december 2008 udspillet ”Bæredygtig Transport – BedreInfrastruktur”. Udspillet blev i januar 2009 udmøntet ved aftale mellem regeringen,

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-stre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik.I regeringens udspil og den efterfølgende aftale har der været fokus på at foretageinfrastrukturinvesteringer i de områder i Danmark, hvor der er størst trængsel, ek-sempelvis i hovedstadsområdet samt Østjylland.Regeringen har imidlertid lagt stor vægt på at sikre forholdene for borgere i yder-områder i landet, hvor den kollektive trafik er mindre udbygget end i de større byer.Således fremgår det af udspillet, at regeringen vil sikre et sammenhængendeDanmark. Dette indebærer, at der skal investeres i at skabe effektive forbindelserfra de enkelte landsdele og lokalområder til de centrale transportkorridorer i Dan-mark. Dette vil således få betydning for borgere i yderområder i Danmark. Yderme-re er der i aftalen afsat en pulje til fremme af ordninger, der øger antallet af bus-passagerer.Endvidere er der truffet beslutning om indførelse af grønne kørselsafgifter for bili-ster. Beslutningen indebærer blandt andet, at bilisterne skal betale mest for at køredér, hvor trængslen er størst og omvendt mindre i områder uden trængsel i detyndt befolkede dele af landet. Der indgår heri et hensyn til yderområderne, hvorden kollektive trafik ikke er så udbygget, hvorfor borgerne er henvist til at benyttebilen.Endelig er der i den nye aftale afsat en pulje på 200 mio. kr. til medfinansiering afkommunernes færgeinvesteringer i de kommende år. Baggrunden er, at der indenfor en årrække vil være behov for at udskifte en række af de færger, som sikrerforbindelsen til mindre danske øer. Regeringen ønsker at understøtte, at de berørtekommuner kan gennemføre de nødvendige investeringer.Puljen skal ses i sammenhæng med de 60 mio., der allerede er afsat til formålet iperioden, og som administreres af Velfærdsministeriet.UndervisningsministerietMulighed for ny socialrådgiveruddannelse med fokus på arbejdsmarkedsforhold påBornholmUndervisningsministeriet har i september 2008 sendt et større antal ansøgningerom udbud af uddannelser videre til akkreditering med henblik på mulig godkendel-se i perioden fra december 2008 til april 2009.

Der er taget hensyn til Bornholm, der som yderområde har en særlig uddannelses-udfordring med et stort antal unge, der flytter til resten af landet for at få en uddan-nelse. Af hensyn til øens befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling erder behov for at beholde unge på øen og tiltrække udefrakommende, hvorfor det erafgørende, at der også sikres en forsyning af videregående uddannelser til øen.På denne baggrund er ansøgning om en ny socialrådgiveruddannelse med fokuspå arbejdsmarkedsforhold blevet sendt videre til akkreditering med henblik på etmuligt udbud på Bornholm. Formålet med uddannelsen er at uddanne socialrådgi-vere, som kan tilrettelægge, koordinere og udføre socialt arbejde generelt, og somsamtidig har særlige kompetencer inden for arbejdsmarkedsområdet, herunderkvalificerer den uddannede inden for beskæftigelsesområdet for at forbedre effek-ten af beskæftigelsesindsatsen for svage grupper af ledige. Socialrådgiverne fårsærlige kompetencer inden for arbejdsmarkeds- og personalepolitik, og de kan der-for yde et væsentligt bidrag til at realisere intentionerne og målsætningerne i ar-bejdsmarkedsreformen.Ny tilskudsmodel for de almene gymnasierI 2007 er der indgået aftale om ny tilskudsmodel efter taxameterprincippet for dealmene gymnasier, der med kommunalreformen overgik til at være selvejende in-stitutioner.Med taxameterprincippet vil størstedelen af gymnasiernes økonomi fremover af-hænge af aktiviteten udtrykt ved elevbestanden. De hidtidige amtslige niveaufor-skelle i gymnasiernes økonomi vil gradvis over en periode på 4-6 år blive tilpassettil et fælles nationalt niveau.Udover de aktivitetsafhængige taxametertilskud modtager de almene gymnasierogså tilskud, der ikke afhænger direkte af elevtallet. Her er det aftalt at indføre etsærligt udkantstilskud. Formålet er at sikre, at der også i yderområder er tilstrække-lig økonomi til udbud af almengymnasiale uddannelser. Det nyere udkantstilskudindførtes fra 2008.Professionshøjskoler for videregående uddannelser1. januar 2008 blev professionshøjskoler for videregående uddannelser etableretsom et led i regeringens globaliseringsstrategi af 20. april 2006.

Formålet med etablering af professionshøjskolerne er at sikre udbud og udviklingaf videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internatio-nalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel denprivate som den offentlige sektor.Professionshøjskolerne skal fra 1. januar 2008 dække behovet for udbud af profes-sionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i den region, hvor de hø-rer hjemme. Der er lagt vægt på den regionale udbudsdækning i professionshøj-skolernes udviklingskontrakter, som Undervisningsministeriet godkendte i decem-ber 2008.I forhold til det regionale uddannelsesudbud er et vigtigt element i professionshøj-skolernes godkendte udviklingsplaner samarbejdet med de regionale vækstfora,herunder de regionale partnerskabsaftaler, der i 2007 er indgået med regeringen.Disse sikrer opmærksomhed på 50-procents målsætningen – at mindst 50 pct. afalle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 – i forhold til devideregående uddannelser samt løbende fokus på det regionale uddannelsesud-bud.Etablering af erhvervsakademier for videregående uddannelserLov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, som trådte i kraft 1. maj2008, medfører, at der i efteråret 2008 blev oprettet 10 erhvervsakademier med detformål at sikre forsyningen af erhvervsakademiuddannelser i hvert enkelt akademisgeografiske område, som kan være en region eller en del af en region.Erhvervsakademierne skal udbyde eksisterende og udvikle nye erhvervsakademi-uddannelser samt efter- og videreuddannelse og hermed bidrage til regional ognational udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i yderområder.Erhvervsakademierne har til opgave at:Udbyde uddannelser, der på et internationalt fagligt niveau imødekommerbehovet for kvalificeret arbejdskraft og de studerendes behov for variere-de og attraktive uddannelsesmiljøer.Sikre at uddannelsernes vidensgrundlag er karakteriseret ved professi-ons- og udviklingsbasering, bl.a. gennem praktik og samarbejde med er-hverv og professioner samt øvrige relevante videninstitutioner.

Erhvervsakademierne blev ansvarlige for udbuddet fra 1. januar 2009.Modificering af kravet om geografisk sammenhæng på de frie skolers områdeDer har tidligere generelt været et lovkrav om, at de frie skoler skal udgøre en geo-grafisk og bygningsmæssig enhed.En ændring af dette krav trådte i kraft den 1. august 2008 for så vidt angår friegrundskoler og private gymnasieskoler. Denne ændring indebar, at skolernes byg-ninger i stedet skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Det er en betingelse, atbygningerne ligger i en rimelig gåafstand fra hinanden, sådan at børnene kan ople-ve skolen som en samlet enhed. Der må ikke oprettes filialer, hvor der i realitetener tale om oprettelse af ”parallelskoler”.Regeringen har gennemført en ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, hus-holdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der bl.a. modificerer kravetom geografisk og bygningsmæssig enhed for de pågældende skoler. Lovændrin-gerne træder i kraft den 1. august 2009, hvorefter disse skoler kan have enkeltesærlige undervisningsfaciliteter liggende uden for den geografiske og bygnings-mæssige enhed. Disse særlige undervisningsfaciliteter skal ligge i en afstand fraden geografiske og bygningsmæssige enhed, så de kan anvendes i den dagligeundervisning, og uden at en større del af skoledagen medgår til transport.De omtalte ændringer giver mere fleksible rammer for driften af frie skoler, herun-der for brugen af den eksisterende bygningsmasse.Regionale kompetencecentre og voksenvejledningsnetværkI 2006-2007 har Undervisningsministeriet gennemført et landsdækkende forsøgmed 15 regionale kompetencecentre spredt over hele landet. I kompetencecentre-ne har ca. 60 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC'er fokuseret på atudvikle det regionale samarbejde om voksen- og efteruddannelse af især kortud-dannede i små og mellemstore virksomheder. Forsøget har afprøvet metoder ogmodeller for at udvikle samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhedersamt uddannelsesinstitutionerne imellem, blandt andet med henblik på at rådgive

virksomheder om kompetenceudviklingsløsninger og opbygge uddannelsesinstitu-tionernes kapacitet til at imødekomme efterspørgslen fra virksomhederne.Den 1. januar 2008 blev der oprettet 22 voksenvejledningsnetværk, der også skallave opsøgende arbejde over for virksomhederne. De 22 netværk består af uddan-nelsesinstitutioner, som tilbyder voksen- og efteruddannelse. De skal over dekommende to år styrke rådgivningen og vejledningen af både virksomheder og denenkelte medarbejder. Der er afsat 100 mio. kr. til vejledningsnetværkene, som skalsikre, at der kun er én indgang til vejledning om efter- og videreuddannelse.VelfærdsministerietOpfølgning på regeringens redegørelse om nærdemokratiI forbindelse med aftalen om kommunalreformen blev der sat fokus på at styrke detlokale demokrati. Regeringen har overfor kommunerne pointeret vigtigheden af atindtænke nærdemokrati og nye beslutningsstrukturer sideløbende med de øvrigeforberedelser til de nye kommuner.I løbet af 2008 har regeringen samlet op på de første erfaringer og tiltag, som denye kommuner har gjort sig på området, på baggrund af et spørgeskema til samtli-ge 98 kommuner med spørgsmål om blandt andet brugerbestyrelser, høringspro-cesser, demokratistrategier og kommunikationen med borgerne. På baggrund afkommunernes tilbagemeldinger har Velfærdsministeriet udarbejdet en statusrap-port, som offentliggøres i foråret 2009.Statusrapporten om nærdemokrati tegner det overordnede billede, at alle kommu-ner arbejder engageret med spørgsmålet om nærdemokrati. Der er ikke overra-skende forskel på, hvordan man i hver enkelt kommune ud fra de lokale forhold harvalgt at tilrettelægge arbejdet med nærdemokrati.Set over en bred kam giver kommunernes tilbagemeldinger anledning til at konklu-dere, at nærdemokratiet, ikke mindst i kølvandet på kommunalreformen, tages me-get alvorligt i kommunerne. Der arbejdes seriøst med inddragelsen af det civilesamfund i kommunernes daglige arbejde såvel som i den mere langsigtede udvik-ling af kommunen. Kommunernes besvarelser giver ikke mindst eksempler på til-tag, der vedrører inddragelse af kommunernes landdistrikter, f.eks. oprettelse aflokalråd, fællesråd og ansættelse af landdistriktskoordinatorer. Samtidig viser rap-porten, at der også visse steder fortsat rum er for, at kommunerne arbejder videremed metoder til at styrke det lokale demokrati.

Sammen med statusrapporten udgiver regeringen i foråret 2009 en publikation,udarbejdet i samarbejde med KL, som samler en række gode eksempler på, hvor-dan der i kommunerne arbejdes med det lokale demokrati.Sammenlægning af østøttepulje og landdistriktspuljePå finansloven for 2009 blev støtte til små øsamfund, der tidligere hørte under Mil-jøministeriet, og Velfærdsministeriets landdistriktspulje lagt sammen. Baggrundenfor sammenlægningen var, at en analyse af statslige støtteordninger til erhvervs-udvikling og livskvalitet i yderområderne fra foråret 2008, viste, at de to puljer i storudstrækning blev anvendt til ensartede formål og havde overlappende målgrupper.Det blev på den baggrund vurderet, at det er hensigtsmæssigt at sammenlægge deto puljer og overføre ansvaret for østøtteloven til Velfærdsministeriet. Der sker vedsammenlægningen af puljerne ingen ændringer i de formål, som hidtil har kunnetopnå støtte efter de to ordninger. Ved sammenlægningen af puljerne blev densamlede ramme reduceret med 10 mio. kr. Den nye pulje udgør således i 2009 i alt21,1 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. er afsat til øsekretariatet under Sammenslutningenaf Danske Småøer.Udvidede støttemuligheder efter byfornyelseslovenVelfærdsministeriet fik i 2007 på baggrund af henvendelser fra en række kommu-ner, der har store problemer med boliger af særlig lav kvalitet, gennemført en un-dersøgelse af ”Dårlige boliger i landets yderområder - om omfanget og betydnin-gen af boliger i særlig ringe stand”. Rapporten afdækkede omfanget og karakterenaf problemer med dårlige boliger i yderområder samt behovet for nye tiltag. Under-søgelsen pegede bl.a. på, at kommunerne havde brug for instrumenter, som kunnegive bedre muligheder for at afhjælpe disse byfornyelsesproblemer. På den bag-grund gennemførte regeringen i 2008 en række ændringer af byfornyelsesloven.Med virkning fra 1. juli 2008 blev kommunernes muligheder for at gribe ind over forde allerdårligste boliger i landsbyer og det åbne land samt problemramte landsby-er, der er karakteriseret ved funktionstømning og fraflytning af erhverv og borgere,forbedret. Indsatsen er sket i form af justeringer af eksisterende muligheder samtindførelse af nye byfornyelsesinstrumenter.De nye byfornyelsesinstrumenter indebærer, at kommunerne har fået følgende nyemuligheder:

Der er åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan give påbud om at afhjælpesundheds- og brandfarlige (kondemnable) forhold, såfremt det ud fra en samletøkonomisk og bebyggelsesmæssig vurdering kan betale sig. Ændringen betyder,at kommunerne nu kan sikre, at sundheds- eller brandfarlige bygninger, som detkan betale sig at istandsætte, ikke bliver stående tomme og skæmmer omgivelser-ne.Herudover har kommunalbestyrelsen fået mulighed for at nedlægge forbud mod, attomme boliger, som er sundhedsfarlige, tages i brug til beboelse. Før ændringenkunne kommunalbestyrelsen alene nedlægge forbud mod beboelse, såfremt boli-gen allerede var beboet. Ændringen betyder således, at kommunalbestyrelsen ikkebehøver at afvente indflytning i en sundheds- eller brandfarlig bolig, før der kan gri-bes ind med et forbud mod beboelse og eventuelt et påbud om istandsættelse,hvis det kan betale sig.Endvidere er der indført en såkaldt ”skrotningsordning” for ejer- og andelsboliger,idet kommunalbestyrelsens mulighed for at give støtte til nedrivning af faldefærdigeboliger er udvidet til – ud over udlejningsboliger – også at omfatte ejer- og andels-boliger. Dårlige og nedrivningstrængende boliger på landet har ofte status somejerboliger. Muligheden for at give ejere økonomisk støtte til nedrivning giver såle-des kommunerne øgede muligheder for at få fjernet de skæmmende boliger samtforhindre spekulationsmæssigt opkøb og udlejning af boligerne.Endelig er de statslige midler til områdefornyelse i mindre byer blevet forøget.Hvert år afsætter staten i alt 50 mio. kr. til områdefornyelse. Forlods blev der tidli-gere afsat 20 pct. svarende til 10 mio. kr. til områdefornyelse i de mindre byer. Fra2008 er den forlods andel til de mindre byer hævet til 25 pct. svarende til 12,5 mio.kr. Efterspørgslen efter midler til områdefornyelse i mindre byer og landsbyer erstigende som følge af de store udfordringer for disse områder grundet befolknings-nedgang, ændringer i den private og offentlige service samt et stort antal dårligtvedligeholdte boliger.Vejledning om udvikling af landsbyerEn af de væsentlige konklusioner i den ovenfor nævnte rapport fra 2007, ”Dårligeboliger i landets yderområder - om omfanget og betydningen af boliger i særlig rin-ge stand”, var også, at kommunerne ikke havde overblik over de handlemulighe-

der, som en række forskellige regelsæt allerede gav dem i indsatsen mod proble-merne i landets yderområder.På den baggrund har Velfærdsministeriet i marts 2009 udsendt en tværministerielvejledning ”Udvikling af landsbyer”, som skal hjælpe kommunerne med at skabe enpositiv udvikling i landsbyerne.Vejledningen, der er udarbejdet i samarbejde med Fødevareministeriet, Miljømini-steriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kulturarvsstyrelsen, omtaler de forskelligekrav og støttemuligheder, der findes inden for gældende lovgivning.Vejledningen giver et overblik over, hvilke tiltag kommunerne kan sætte i værk forat skabe den udvikling, de ønsker. Herudover er vejledningen udformet som et in-spirationskatalog, hvor kommunale planlæggere kan se eksempler på, hvad andrekommuner har gjort for at vende udviklingen og få idéer til at håndtere udfordrin-gerne i deres egen kommune.Metodeudvikling – registerbaseret kortlægning af de dårligste boligerMange kommuner har øget fokus på problemerne ved dårlige boliger på landet oger ved at forberede en styrket indsats på dette område. Det kræver, at kommuner-ne kan skabe sig et overblik over problemernes omfang på kommuneplan og i deenkelte lokalsamfund, også for at kunne styre omfang, økonomi og koordineringmed andre indsatser.Flere kommuner har påpeget, at de mangler en metode til helt konkret kortlægningaf problemernes omfang i den enkelte kommune, og at der er et behov for en me-todeudvikling med fokus på konkret anvendelighed.Velfærdsministeriet har på den baggrund bedt Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg Universitet om at undersøge mulighederne for samt om muligt udvikle etset up for anvendelsen af indikatorer baseret på registeroplysninger, der vil kunnebruges til en screening med henblik på lokalisering af de dårligste boliger. Rapportsamt eventuelt idékatalog til brug for kommunerne forventes udgivet ultimo 2009.En metode til analyse og kortlægning af landsbyer og mindre bysamfundEn lang række kommuner består efter kommunalreformen af såvel byområder somlanddistrikter og har derfor øget fokus på landsbyerne og de mindre byer. Byerneskal finde deres nye rolle i den nye struktur, og kommunerne skal overveje og prio-

ritere, hvordan de kan bidrage til, at byerne kan fastholde deres funktion. Vel-færdsministeriet støtter et projekt, der har til formål at anvende og afprøve en GIS-metode til analyse og kortlægning af landsbyer og mindre bysamfund. Metoden erbaseret på socioøkonomisk registerdata for befolkningen og erhvervslivet i de en-kelte landsbyer og mindre bysamfund.Kortlægningsmetoden er tilrettelagt således, at byerne på baggrund af et udvikletsæt indikatorer analyseres og klassificeres i forhold til den lokale og regionale kon-tekst inden for kommunen. Kortlægningen danner grundlag for at tilrettelægge enmålrettet planlægning og byfornyelsesindsats i landsbyer og mindre bysamfund ogkan medvirke til at udvikle en lokalt funderet strategi for udvikling i landdistriktsom-råderne.Projektet gennemføres i samarbejde med Kuben Management og Randers Kom-mune. På baggrund af projektet udarbejdes en folder til kommunernes generellebrug af metoden, der forventes udgivet medio 2010.Det rådgivende udvalg på landdistriktsområdet - skoleundersøgelseI Det rådgivende udvalg på landdistriktsområdet blev det i 2007 besluttet at igang-sætte en undersøgelse, der skal belyse, hvilken betydning eksistensen af en skolehar for udviklingen i lokalsamfund beliggende i et landdistrikt.Undersøgelsens resultater blev offentliggjort i februar 2008, og konklusionen var, atskolelukninger ikke er årsag til lokalområdernes tilbagegang, men nærmere resul-tatet af en forudgående tilbagegang. Det er karakteristisk for disse områder, at dehar haft en negativ befolkningsudvikling i en længere periode frem til skoleluknin-gen.4

Det kommunale udligningssystemVelfærdsministeriet har i en årrække afsat en pulje til særligt vanskeligt stilledekommuner, der gennemfører forsøgsprojekter i landdistrikter. Ved den seneste for-deling af puljen i marts 2008 gav Velfærdsministeriet tilskud på i alt 3,4 mio. kr. til13 projekter i 11 kommuner. Der blev bl.a. givet tilskud til en ny biblioteksbetjeningaf landdistrikterne i Vesthimmerland, et forprojekt til et akademi for landskabsplejepå Læsø, en arkitekturpolitik for det åbne land i Hjørring og et multifunktionelt for-midlingssted for bosætning, turisme, kunst og kultur på Samsø.Velfærdsministeriet forventer at foretage den næste udmelding fra puljen i foråret2009. I den forbindelse vil Velfærdsministeriet lægge særligt vægt på, at forsøgs-projekterne har fokus på initiativer, der vedrører samspillet mellem landdistrikter ogandre dele af kommunen. Ministeriet er endvidere interesseret i forsøgsprojektermed nytænkende initiativer i forhold til landdistrikternes infrastruktur og trafikalebetjening.Tilskuddene ydes med hjemmel i § 16 i lov om kommunal udligning og generelletilskud til kommuner (udligningsloven).Herudover yder Velfærdsministeriet et ø-tilskud til kommuner med tilhørende øer.Tilskuddet er begrundet i de særlige udgifter, disse kommuner har til 27 mindreøers trafikforbindelser; heraf 26 færgeforbindelser samt vejforbindelsen til Mandø.Tilskuddet ydes efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner og udgør i 2009 79,6 mio. kr.Med finanslovsforliget for 2008 blev der afsat ekstra 20 mio. kr. årligt i perioden2008-2010 til en tilsagnspulje til anskaffelse af nye færger til og fra de danskesmåøer. Puljen har til formål at skabe bedre vilkår for kommunernes investeringer inye færger til betjening af de danske ø-samfund. Yderligere er der som led i aftalenom en grøn transportpolitik afsat en pulje på 200 mio. kr. i 2009 til medfinansieringaf kommunernes færgeinvesteringer.Velfærdsministeriet yder endvidere ø-tilskud til kommuner på øer uden fast forbin-delse, der består af én kommune, efter § 21 i lov om kommunal udligning og gene-relle tilskud til kommuner. Fra 2009 er det tidligere tilskud efter § 21, de tidligereamtslige ulovbestemte tilskud vedr. færgedrift og transport af unge under uddan-nelse samt en del af særtilskudspuljen til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner omlagt

til et nyt samlet tilskud, der ydes på baggrund af objektive kriterier. Det nye tilskudvil skabe mere sikkerhed og understøtte en langsigtet plan- og budgetlægning. Til-skuddet udgør i 2009 69,8 mio. kr.Økonomi- og ErhvervsministerietGrøn VækstRegeringen har nedsat et ministerudvalg for Grøn Vækst, der skal udarbejde etsamlet regeringsudspil til en Grøn Vækst Vision, der forener et højt niveau for mil-jø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsprodukti-on. Udspillet vil indeholde en Miljø- og Naturplan Danmark, som bl.a. tager afsat ide ambitiøse målsætninger for vand og natur, der følger af EU’s Vandramme- ogNatura2000 direktiver. Udspillet vil desuden indeholde en strategi for et vækstori-enteret og grønt landbrugs- og fødevareerhverv, der beskytter naturen og leverergrøn energi. Udspillet præsenteres i foråret 2009.De regionale vækstforaDe regionale vækstfora, der blev nedsat i 2006, er omdrejningspunkter for den re-gionale erhvervsudvikling. Alle vækstfora har offentliggjort strategier og handlings-planer for erhvervsudviklingen i de enkelte regioner, som de nu er ved at omsættetil konkrete projekter.Projekterne kan understøtte udviklingen inden for følgende områder:Udvikling af menneskelige ressourcerEtablering og udvikling af virksomhederInnovation, videndeling og videnopbygningAnvendelse af ny teknologi

I 2007 og 2008 er der efter indstilling fra de regionale vækstfora indtil videre givettilsagn om 542,1 mio. kr. til regionale erhvervspolitiske indsatser.Erhverv med særlig "betydning" i landdistrikterEn række erhvervsområder har særlig betydning i landdistrikterne og yderområ-derne. Det gælder ikke mindst indsatsen for at udvikle oplevelseserhvervet, turis-men og fødevaresektoren.Fødevareerhvervet:Flere vækstfora har fokus på at udvikle fødevaresektoren og har derfor også satkonkrete initiativer i gang.I handlingsplanen for 2008-2009 har Vækstforum Nordjylland med udgangspunkt ierhvervsudviklingsstrategien blandt andet valgt særligt at fokusere på kvalitetsfø-devarer (stærke klynger). I den forbindelse har regionen igangsat en række projek-ter til gavn for landdistrikter og yderområder. Som eksempler kan nævnes vide-nindsamling og netværksopbygning ved distribution og afsætning af regionalt pro-ducerede fødevarer og understøttelse af et netværk af erhvervskvinder fra virk-somheder i landdistrikter og byområder i Vendsyssel, hvor målgruppen er mindrevirksomheder med udviklings- og vækstpotentiale primært inden for oplevelses- ogfødevarerelaterede erhverv.Vækstforum Sjælland har i 2008 haft forskellige typer af initiativer for de primæreerhverv. Frøavl er tidligere udpeget som en regional klynge. Fødevareplatformen eretableret i 2008 og skal understøtte, udnytte og realisere produkter og virksom-hedsrettede muligheder inden for fødevareområdet ved at inddrage virksomheder,videninstitutioner og andre relevante aktører i aktiviteter.Oplevelsesøkonomi:

Som led i den politiske aftale om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien iDanmark skal der etableres fire oplevelseszoner. De skal styrke vækstvilkårene ispecifikke oplevelseserhverv og være nationale i deres virke. Bag hver oplevelses-zone står et konsortium af virksomheder, brancheorganisationer, videninstitutionerog offentlige aktører. Landdistrikterne får glæde af disse nye vækstmiljøer i forholdtil sparring, videnopsamling, matchmaking, eksportfremme, vækstrådgivning osv.inden for de specifikke oplevelseserhverv.Modezonen er den første udvalgte oplevelseszone. Derudover vil der blive udbudtén zone inden for madkultur, én inden for computerspil og den sidste zone udby-des i fri konkurrence mellem oplevelseserhvervene. De tre sidste zoner forventesat være i drift medio 2009.Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop udgivet en ny analyse og casesamling om”Vækst via oplevelser”, som kan læses på www.ebst.dkTurisme:Alle vækstfora har i deres erhvervsudviklingsstrategi fokus på turismeerhvervet.Bornholms Vækstforum ønsker eksempelvis at tiltrække unikke uddannelsesforløbtil Bornholm. Formålet med projektet Master i Oplevelsesledelse i Yderområder(MOLLY) er at sikre Bornholm og andre yderområder lettere adgang til videre- ogefteruddannelsestilbud på universitetsniveau ved at udvikle et e-læringsforløb i ”op-levelsesledelse i yderområder”. Uddannelsen er et udviklingssamarbejde mellemØresundsuniversitetet, Roskilde Universitetscenter, Center for Regional- og Turis-meforskning, Dansk Videnscenter for Oplevelsesøkonomi og Bornholms Akademi.Herudover har VisitDenmark som led i realisering af regeringens strategi om udvik-ling af helårsturisme i perioden 2006-2008 gennemført et udviklingsprojekt i sam-arbejde med syv udvalgte turismeområder (destinationer) i Danmark. Projektet harfokus på udvikling af nye faciliteter og oplevelseskoncepter, der kan bidrage til hel-årsturisme og dermed skabe grundlag for flere helårs job i turismeerhvervet. Daseks af destinationerne rummer betydelige landdistriktsområder, har projektet ivæsentligt omfang medvirket til at styrke turismen og jobskabelsen i disse områder.VisitDenmark har i begyndelsen af 2009 offentliggjort en fælles strategi for danskturisme frem mod år 2015. Strategien lægger op til, at indsatsen for helårsturisme -også i landdistriktsområderne - skal videreføres. Målet er udvikling af en rækkestærke helårsdestinationer med international attraktionskraft, hvor de lokale turis-

meorganisationer, kommuner og erhvervsaktører arbejder ud fra en samlet og mål-rettet strategi.Særlige indsatser i landdistrikter og yderområderI de fleste af vækstforaene er indsatsen i landdistrikter, byer eller yderområder enintegreret og væsentlig del af erhvervsudviklingsstrategien.Hvad angår yderområderne skal vækstforaene sikre, at i alt mindst 35 pct. af struk-turfondsmidlerne i perioden 2007-2013 – svarende til ca. 183 mio. kr. i årligt gen-nemsnit – anvendes til gavn for yderområderne under ét.Region Syddanmark har i deres regionale erhvervspolitiske strategi lagt vægt på,at væksten skal komme hele regionen til gode. Der skal derfor sikres en særligopmærksomhed på brobygning til yderområderne, og yderområdernes særligestyrker og potentialer skal udfoldes til gavn for hele regionen.I Region Midtjylland er indsatsen for udvikling og vækst i landdistrikterne også enintegreret del af den erhvervsudviklingsstrategi, som Vækstforum Midtjylland harvedtaget. Vækstforum har lagt vægt på en stærk og sammenhængende lokal ogregional indsats for attraktive erhvervs- og levevilkår i landdistrikterne i regionen.En række af de initiativer, som Vækstforum Midtjylland har igangsat, virker til gavnfor vækst og udvikling i landdistrikterne. Det gælder ikke mindst oplevelses- og fø-devareinitiativer. Mere direkte rettet mod landdistrikterne har vækstforummet bud-getteret med en toårig indsats, der på tværs af forskellige finansieringskilder for-ventes at beløbe sig til godt 70 mio. kr. Denne indsats omfatter initiativer til profile-ring af landdistrikter, landsbyfornyelse og udarbejdelse af en regional strategi forlandbrugets udviklingVækstforum Sjælland har igennem projektstøtte til RUC også skabt fokus på land-distrikterne. Projektet handler om at udnytte lokale natur-, turisme- og erhvervspo-tentialer og skabe synergieffekter til gavn for udvikling af lokale erhvervsmulighedergennem en udnyttelse af potentialer i Åmosen.Samtidig har udmøntningen af EU’s landdistrikts- og fiskeriprogram 2007-13 skabtrammerne for forskellige typer af aktiviteter i landdistrikterne. Region Sjælland del-tager i forening med Vækstforum med regionale repræsentanter i den del af land-distrikts- og fiskeriprogrammet, der gennemføres af lokale aktionsgrupper (LAG’er).

Den regionale rolle i landdistrikts- og fiskeriprogrammet har ført til dannelsen af etregionalt netværk af LAG’er i regionen.Lokal erhvervsserviceI 2007 blev der etableret fem væksthuse, der skal styrke rådgivningen af nye ogmindre virksomheder med vækstpotentiale. Husene blev etableret på grundlag afen aftale mellem regeringen og KL, idet kommunerne som en del af kommunalre-formen overtog ansvaret for erhvervsservice fra 2007. Kommunerne i hver regionhar i fællesskab stiftet væksthusene som erhvervsdrivende fonde og har flertal ivæksthusenes bestyrelser.Væksthusenes opgave er at hjælpe nye og mindre vækstvirksomheder med atidentificere deres muligheder og realisere deres fulde vækstpotentiale. Væksthu-sene skal tilbyde gratis og uvildig problemafklaring. De skal udfordre og modnevirksomhederne til at opsøge de kompetencer, de ikke selv råder over, og henvisedem til relevante private rådgivere mv.Regionale partnerskabsaftalerI 2007 indgik alle vækstfora regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervs-udvikling med regeringen. Partnerskabsaftalerne medvirker til at udfolde regerin-gens globaliseringsstrategi i alle dele af landet. Senest har de regionale vækstforaog økonomi- og erhvervsministeren drøftet status for de regionale partnerskabsaf-taler, hvilket har mundet ud i en række tillægsaftaler, som blev indgået i juni 2008.I partnerskabsaftalerne er der fokus på landdistrikter og yderområder som et selv-stændigt tema. Blandt de initiativer, der er omfattet af partnerskabsaftalerne, er ud-vikling af jordbrugs- og fødevaresektoren, fokus på fødevareklynger og koordine-ring mellem erhvervsudviklingsstrategierne og de lokale udviklingsstrategier for delokale aktionsgrupper. I regi af partnerskabsaftalen har Vækstforum Nordjyllandønsket som supplement til mulighederne i landdistriktsprogrammet at gøre en sær-lig indsats for at skabe ”Fyrtårne i Fødevaresektoren” med henblik på at øge væk-sten i sektoren. Bornholms Vækstforum peger på, at vækstforum vil tage initiativ tilat udarbejde en regional landbrugsstrategi, der kan bidrage til en strategisk diskus-sion om landbrugets udvikling.Økonomi- og Erhvervsministeriet har sammen med Fødevareministeriet tilvejebragtet regelgrundlag, som sikrer koordination mellem landdistriktsindsatsen og er-hvervsudviklingsindsatsen i bredere forstand. Vækstfora høres eksempelvis om de

I dette bilag præsenteres to analyser, der med forskellige udgangspunkterundersøger kommunernes arbejde med landdistriktsudvikling og -politik ef-ter kommunalreformen.5.1. ”Kommunalreformen og landdistriktspolitikken” fra Institut for Forskningog Udvikling i LanddistrikterInstitut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) har undersøgt, hvordan dedanske kommuner forholder sig til landdistriktspolitikken. Undersøgelsen baserersig på et webbaseret spørgeskema, som i august 2008 blev udsendt til de 71kommuner uden for hovedstadsområdet. 50 kommuner svarede, hvilket giver ensvarprocent på 70. Respondenterne har hovedsageligt været kommunens koordi-natorer med ansvar for landdistrikts-/lokalsamfundspolitik eller ledere med ansvarfor området.Undersøgelsen medvirker til at give en viden om, hvad kommunerne opfatter somvæsentlige punkter i landdistriktspolitikken, og hvordan de enkelte kommuner erengageret i lokale initiativer. Den opdeler kommunerne i by-, mellem-, land- ogyderkommuner efter Fødevareministeriets definition.Undersøgelsen konkluderer overordnet set, at landdistriktspolitikken i alle kommu-ner er en aktiv del af kommunens dagsorden, men at der fra kommune til kommu-ne er stor variation i dens placering og form. Kommunernes servicering af landdi-strikterne foregår således ud fra den enkelte kommunes iagttagelser og vurderin-ger af, hvordan landdistrikterne bedst bevares som attraktive miljøer. For langt defleste kommuner handler det om, at landdistriktspolitikken skal udvikles i samarbej-de med lokalbefolkningen.

Undersøgelsen understreger, at landdistriktspolitik ikke er lovbestemt eller omfattetaf særlige økonomiske forpligtelser. Regeringen har opfordret kommunerne til atformulere en landdistriktspolitik, men altså på et frivilligt grundlag. Undersøgelsenkonstaterer på denne baggrund, at kommunerne generelt er kommet langt medpolitikformuleringen, og at mange af dem bruger området til at udvikle nye formerfor borgerinddragelse.I en del kommuner er etableringen af en landdistriktspolitik fortsat en igangværen-de proces. I nogle kommuner integreres landdistriktspolitikken i kommunens øvrigepolitikker, mens landdistriktspolitikken i andre kommuner etableres som en selv-stændig politik. Noget tilsvarende gælder for kommunens igangsætning af konkretemålsætninger og initiativer (fx trafiksikkerhed, offentlig transport, skoler og daginsti-tutioner), der kan fastholde og tiltrække beboere til landdistrikterne.Udarbejdelse af landdistriktspolitikPå spørgsmålet, om kommunen har en særskilt landdistriktspolitik, svarer 48 pct.ud af 50 kommuner med landdistrikter ja, mens 14 pct. af kommunerne svarer, atde er ved at udarbejde en landdistriktspolitik. 16 pct. af kommunerne anfører, atlanddistriktspolitikken er indarbejdet i de øvrige politikker.Under en fjerdedel af kommunerne svarer således nej til en særskilt landdistrikts-politik. Hovedparten af disse kommuner er bykommuner eller kommuner, der for-venter en befolkningsfremgang og dermed måske er mindre nervøse for udviklin-gen i landdistrikterne. Blandt de kommuner, der derimod har svaret ja, findes enovervægt af yder- og landkommuner.Undersøgelsen konkluderer på den baggrund, at der er en bevidsthed om, at det ervæsentligt at have en landdistriktspolitik i kommuner, der kan være særligt udsattefor en affolkning. Det konkluderes også, at i de kommuner, hvor der er vækst, an-ses det for lidt mindre påkrævet at formulere en særskilt landdistriktspolitik.Organisering af landdistriktspolitikkenUndersøgelsen viser, at der er individuelle forskelle fra kommune til kommune iden måde, landdistriktspolitikken er organiseret. Dette medfører, at aktivitetsni-veauet i forhold til landdistrikterne varierer en del fra kommune til kommune og ef-terlader et indtryk af, at hver kommune har sin egen fremgangsmåde i forhold til atbevare, skabe og udvikle attraktive forhold i landdistrikterne.

Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem kommuner, der svarer ja til at haveindført en særskilt landdistriktspolitik, og kommuner, der har oprettet et fagudvalgfor landdistriktspolitik. Der kan derfor udmærket være fokus på landdistrikterne i enkommune, uden at det nødvendigvis udmønter sig i en særskilt landdistriktspolitik.Som nævnt ovenfor konstaterer undersøgelsen på den baggrund, at landdistrikts-politikken i alle kommuner er en aktiv del af kommunens dagsorden, om end densplacering fra kommune til kommune varierer. I nogle kommuner er landdistriktspoli-tikken placeret som en meget central del af kommunens politik, mens den i andrekommuner er placeret mere decentralt.Samtidig har landdistriktspolitikken mange former i kommunerne. Der kan væretale om en formuleret landdistriktspolitik, en landdistriktspolitik integreret i andrepolitikområder, særlige fagudvalg, satsning på initiativer fra lokalråd, en formalise-ret adgang for lokalråd til et bestemt politisk udvalg, økonomiske midler til landdi-striktsinitiativer eller økonomiske tilskud til LAG’er (kontorfaciliteter, medfinansie-ring af projekter, medfinansiering af koordinator). Undersøgelsen viser, at samtligekommuner, der deltager i undersøgelsen, på den ene eller anden måde anvenderen af de nævnte former.I kommuner, hvor landdistriktspolitikken er placeret decentralt, er det i højere gradlokalbefolkningen, som skal komme med det afgørende udspil. I den forbindelsebemærker undersøgelsen, at kommunernes indbyggertal og areal angiveligt har enindflydelse på oprettelsen af lokalråd. Mindre kommuner og kommuner, som ikkeer sammenlagte, har i langt mindre udstrækning oprettet lokalråd.Undersøgelsen viser videre, at der forekommer en del kommunikation mellem lo-kalbefolkningen og kommunen om landdistriktspolitikken. I cirka halvdelen af demedvirkende kommuner er der oprettet en formaliseret kommunikation mellemkommunerne og lokalrådene eller det fællesråd, der i nogle kommuner er oprettettil at varetage lokalrådenes interesser. Den kontakt, der er mellem kommunen ogde lokale kræfter i lokalrådene, er som oftest god.Byrådsmedlemmernes bopælUndersøgelsen kigger på, hvor de enkelte byrådsmedlemmer er bosat ud fra enhypotese om, at der kan være en sammenhæng mellem de interesser og den ind-

sigt, som byrådsmedlemmerne har i landdistrikternes behov, og byrådsmedlem-mernes bopæl.Analysen kan dog konkludere, at byrådsmedlemmernes bopæl angiveligt ingen be-tydning har for gennemførelsen af en særskilt landdistriktspolitik. Selv om der sær-ligt i yder- og landkommunerne er en underrepræsentation af byrådsmedlemmerfra de mindre byer i forhold til befolkningen som helhed, er det særligt i yderkom-munerne, at der er udarbejdet en særskilt landdistriktspolitik.Undersøgelsen konkluderer i den forbindelse, at kommunalbestyrelserne genereltarbejder med landdistriktsudvikling, uanset om en stor del af lokalpolitikerne bor ibyen, eller om de hovedsageligt bor på landet.Landdistriktspolitikkens indhold og formålUndersøgelsen viser, at indholdet i de temaer, der anses som væsentlige i forbin-delse med gennemførelsen af en landdistriktspolitik, i langt de fleste kommunersker i et samarbejde med borgere, lokalråd eller den lokale aktionsgruppe.Et tema, der har en klar førsteprioritet, er bosætning, mens også natur/miljø, turis-me, erhverv/iværksættervirksomhed, fritidsliv og kultur vurderes som vigtige tema-er. Den tredje gruppe af temaer såsom offentlig service, foreningsliv og infrastruk-tur har kun en fjerdedel af kommunerne fundet relevante at inddrage i deres land-distriktspolitik.Undersøgelsen går også i dybden med, hvad der særligt rører sig på landdistrikts-området i de enkelte kommuner. Kommunerne er i den forbindelse blevet spurgtom, hvilke særlige initiativer kommunen tager for at sikre kvaliteten i landdistrikter-ne, herunder følgende navngivne områder: bredbånd, trafiksikkerhed, offentligetransportmuligheder, daginstitutioner og skoler.Det kan af kommunernes svar udledes, at skoler og daginstitutioner i høj grad vur-deres som medvirkende til at sikre kvaliteten. Undersøgelsens primære konklusioni denne sammenhæng er imidlertid, at kommunerne i stor stil anfører, at unavngiv-ne ”andre områder” er centrale for sikring af kvaliteten i landdistrikterne. Undersø-gelsen gentager i den forbindelse kommunernes forskellige fremgangsmåder ilanddistriktspolitikken.

Undersøgelsen vurderer, at samarbejdet med lokalbefolkningen er en medvirkendeårsag til, at landdistriktspolitikken udvikler sig forskelligt i kommunerne. Lokalbe-folkningen opfattes mange steder som vigtige sparringspartnere for kommunen,når det gælder gennemførelsen af initiativer og udvikling i landdistrikterne.De lokale aktionsgrupperI alle de 45 yder-, land- og mellemkommuner, der deltager i undersøgelsen, er deret samspil mellem kommunen og en lokal aktionsgruppe, enten en LAG i kommu-nen, en LAG sammen med en anden kommune, eller tilknytning til en LAG, derindgår i et samarbejde med en fiskeri-LAG.Den bistand, som kommunerne yder til LAG’en, varierer fra kommune til kommune,men næsten tre ud af fire kommuner er på en eller anden måde økonomisk invol-veret i LAG’en, f.eks. i form af medfinansiering af godkendte projekter, sekretari-atsbistand eller økonomisk støtte til LAG’ens opstartsfase. En femtedel af kommu-nerne finansierer delvist en koordinator, mens lidt under halvdelen stiller kontorfaci-liteter til rådighed, medfinansierer projekter eller yder anden økonomisk bistand.Undersøgelsen uddyber samspillet mellem kommunen og LAG’en nærmere ved atspørge ind til kommunernes opfattelse af LAG’ernes indflydelse på kommunenslanddistriktspolitik. Det konstateres, at der generelt ser ud til at foregå et ret gnid-ningsfrit samarbejde mellem LAG’er og kommuner. Dette fremhæves i den sam-menhæng, at LAG’erne er kommet til som nye forvaltningsorganer samtidig medkommunalreformen, hvorved de har skullet finde deres plads samtidig med opbyg-ningen af landdistriktsområdet i de nye kommuner. Fire ud af fem kommuner fin-der, at LAG’erne i høj grad eller nogen grad bidrager til de lokale målsætninger ilanddistriktspolitikken.Hele undersøgelsen kan findes på IFUL’s hjemmeside, sehttp://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Institutter/Iful/Udgivelser/IFUL_Report_10.ashx.5.2. ”Organisering af landdistriktsindsatsen efter kommunalreformen” fraCenter for Regional- og TurismeforskningCenter for Regional- og Turismeforskning har gennemført en undersøgelse af or-ganiseringen af landdistriktspolitikken efter strukturreformen. Formålet med under-søgelsen, der har karakter af en udredning, har bl.a. været at beskrive de forskelli-

ge aktører, der agerer på landdistriktsområdet, og deres respektive politiske ogadministrative mål og muligheder for at koordinere deres indsatser.Undersøgelsen har primært fokus på koordination og implementering af den kom-munale landdistriktspolitik, hvorimod der fokuseres lidt mindre på det konkrete ind-hold i den kommunale landdistriktsindsats. På den måde supplerer denne under-søgelse IFUL’s undersøgelse, der blev præsenteret foran.Undersøgelsen omfatter landets yder-, land- og mellemkommuner, opgjort efterFødevareministeriets definition, og hviler på spørgeskemaundersøgelser og inter-views blandt de kommunalt ansatte landdistriktsansvarlige og blandt formænd ogsekretærer i de lokale aktionsgrupper. Spørgeskemaundersøgelsen baserer sig pået webbaseret spørgeskema, som blev udsendt til samtlige kommuner i august2007, dvs. et år tidligere end IFUL’s spørgeskemaundersøgelse. Skemaerne erbesvaret af personer i kommunerne med ansvar for kommunens landdistriktspolitik.I alt 66 kommuner besvarede spørgeskemaet, hvilket for landets 62 yder-, land- ogmellemkommuner betyder en svarprocent på 86 pct. Der ses således i undersøgel-sen bort fra de få svar, der indkom fra landets bykommuner.Undersøgelsen konkluderer overordnet set, at kommunerne i de seneste år i vidudstrækning har sat landdistriktspolitikken på det kommunalpolitiske landkort. 41pct. af kommunerne havde ved undersøgelsens gennemførelse en formel landdi-striktspolitik, og et flertal af kommunerne på 60 pct. havde foretaget en afgræns-ning af landdistrikterne inden for deres respektive kommune og i en vis udstræk-ning målrettet politikken mod specifikke lokalområder.Undersøgelsen konkluderer videre, at kommunalreformen i mange kommuner harmedført en opprioritering af landdistriktsindsatsen, og at det øgede fokus på områ-det i sig selv har ført til, at flere lokalsamfund, der ikke tidligere var organiseret, erblevet det, fordi de på den måde bedre har kunnet matche kommunen.Landdistriktspolitikkens tilblivelse, indhold og forankringIfølge undersøgelsen integrerer kommunerne i betydelig udstrækning landdistrikts-politikken i det generelle kommunale plansystem. 54 pct. af kommunerne har gjorteller vil gøre landdistriktspolitikken til en del af kommuneplanen. Undersøgelsenkonstaterer på den baggrund, at den fysiske planlægning indgår med betydeligvægt i en række kommunale landdistriktspolitikker, og at de almindeligt benyttedeprocesser i forbindelse med kommuneplanlægning også finder anvendelse i forhold

til landdistriktspolitikken, bl.a. med brug af høringsperioder, borgermøder og udar-bejdelse af lokalplaner.Gennemsnitligt har kommunerne anvendt knap ti måneder fra beslutningen om, atder skal formuleres en landdistriktspolitik, og indtil der foreligger en vedtaget politikpå området.Undersøgelsen anfører videre, at det koordinerende ansvar for landdistriktspolitik-ken ofte ligger i kommunernes Planlægnings- eller Miljø- og Teknikudvalg. Dettebetyder, at de landdistriktsansvarlige i kommunen i nogle tilfælde kan have et be-grænset kendskab til den kommunale og regionale erhvervsfremmeindsats.Undersøgelsen konstaterer, at i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en formel, ned-skrevet landdistriktspolitik, vil dokumentet ofte omhandle en beskrivelse af landdi-strikterne samt en oplistning af satsningsområder. Politikken indeholder sjældnerekriterier for fordeling af ressourcer eller specifikke, kvantificerbare mål for den øn-skede udvikling. En tredjedel af kommunerne angiver imidlertid, at de i landdi-striktspolitikken har opstillet servicemål for landdistrikterne.Det er udbredt, at landdistriktspolitikken indeholder en række overvejelser i relationtil lokaldemokrati. Undersøgelsen konstaterer således, at flere kommuner har tildeltderes lokalsamfund en ganske vidtgående høringsret, ligesom flere kommunereksperimenterer med nye organisationsformer og teknologi for at forbedre lokal-samfundenes indflydelse på den førte politik.Det konstateres, at de mest udbredte redskaber, som kommunerne tager i anven-delse for at føre deres landdistriktspolitik ud i livet, er ansættelse af en landdi-striktskoordinator (58 pct. af kommunerne) og etablering af en landdistriktspulje,hvorfra borgere og virksomheder kan søge tilskud til forskellige projekter (67 pct.).Når det kommer til den geografiske fokusering af landdistriktsindsatsen, konstate-rer undersøgelsen, at områder omkring den enkelte kommunes bycentre typisk ud-peges til bosætningsområder, hvorimod områder med en vis herlighedsværdi ud-peges til kombineret bosætnings- og rekreationsområde. De yderligtliggende om-råder er i større udstrækning afhængige af evnen til at skabe udvikling og arbejds-pladser, og nogle kommuner tilkendegiver, at de i sådanne lokalsamfund typisk vilse lidt mere lempeligt på etablering af nye arbejdspladser. Behovet for lokale ar-bejdspladser i disse områder betyder samtidig, at yder- og landkommuner er mere

villige til at udpege erhvervsområder i de små lokalsamfund end mellem- og by-kommuner.Det konstateres i undersøgelsen, at når kommunerne taler om erhvervsudvikling irelation til landdistrikterne, er der i meget stor udstrækning tale om, at kommunenønsker at fremme etablering af turisme- og fødevarerelaterede virksomheder ilanddistrikterne. I den udstrækning etablering af virksomhederne kræver landzone-tilladelser, gives der kun i begrænset omfang tilladelse til andre virksomhedstyperend gårdbutikker eller forskellige former for håndværks- eller entreprenørvirksom-heder. Undersøgelsen har således ikke set eksempler på landzonetilladelser tiletablering af industriel produktion.Et flertal af kommunerne (65 pct.) har ikke udarbejdet interne procedurer for, hvor-ledes de vil følge op på deres landdistriktsindsats. Undersøgelsen minder i denforbindelse om, at landdistriktspolitikken risikerer at blive en hensigtserklæring, hvisder ikke løbende laves en opfølgning på den vedtagne politik.Undersøgelsen konstaterer dog samtidig, at kommunerne er længere fremme, nårdet gælder borgerinddragelse ved tilpasning, implementering og evaluering aflanddistriktsindsatsen. 62 pct. af kommunerne har således udarbejdet procedurer,der skal sikre en sådan inddragelse.Samarbejde mellem kommune og andre aktørerFlere kommuner har over en årrække opbygget en samarbejdsstruktur for dereslokalsamfund bestående af fællesråd, lokalråd og lignende. Disse råd benyttes og-så i forbindelse med implementering af den kommunale landdistriktsstrategi. I løbetaf 2007 er der herudover i regi af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram etab-leret en række lokale aktionsgrupper (LAG’er). Undersøgelsen bemærker, atLAG’erne oftest opererer sideløbende med de førnævnte råd og foreninger, og atde typisk arbejder mere projektorienteret. Både blandt medlemmerne af aktions-grupperne og blandt de kommunale landdistriktsansvarlige registrerer undersøgel-sen en vis usikkerhed om den fremtidige rollefordeling mellem disse to parallellesystemer.De kommunale landdistriktskoordinatorer mener i det store hele (ca. 70 pct.), atkommunikationen på området dels mellem kommunens interne afdelinger, delsmellem kommune og lokalsamfund fungerer tilfredsstillende.

Undersøgelsen vurderer, at det generelt også er lykkedes at opbygge et positivt ogkonstruktivt samarbejde mellem kommunerne og LAG’erne. 75 pct. af de inter-viewede LAG-formænd erklærer sig tilfredse med samarbejdet, og samtidig vurde-rer et flertal at LAG-formændene, at kommunerne ”i stor eller nogen grad” har haftindflydelse på udformningen af aktionsgruppens udviklingsstrategi.Samtidig viser undersøgelsen dog også, at kommunerne griber samarbejdet medLAG’erne ganske forskelligt an. Nogle kommuner forsøger at opbygge en megettæt relation til LAG’erne, hvor andre ser LAG’erne som autonome enheder i forholdtil kommunerne. Umiddelbart ses der imidlertid ikke nogen sammenhæng mellemLAG’ernes tilknytning til kommunen og LAG-formændenes vurdering af samarbej-det med kommunen.De lokale aktionsgrupper støttes og faciliteres af et nationalt netværkscenter underFødevareErhverv. Undersøgelsen viser, at 75 pct. af LAG-formændene er ententilfredse eller meget tilfredse med den støtte, de har fået fra netværkscentret. Nårdet kommer til de værktøjer, som centret udvikler og stiller til rådighed forLAG’erne, er tilfredsheden endnu større.Undersøgelsen indeholder også en række forslag og ideer til kommuner og andremed interesse i den kommunale landdistriktspolitik, som bl.a. tager udgangspunkt itilbagemeldingerne fra de kommunale landdistriktsansvarlige.Hele undersøgelsen kan findes på CRT’s hjemmeside, sehttp://www.crt.dk/media/Koordinering_af_landdistriktsindsats_endelig_rapport.pdf

V77. Af Erling Bonnesen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Allan Niebuhr(KF):Folketinget tager indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af F 45 og Land-distriktsredegørelse 2007 – afgivet af indenrigs- og sundhedsministeren og føde-vareministeren – til efterretning. Folketinget anerkender således, at der er tageten lang række statslige initiativer til gavn for udviklingen i landdistrikterne, sombeskrevet i redegørelsen. De nye stærkere kommuner kan samtidig fremme enbæredygtig udvikling i landdistrikterne med større styrke end før kommunalrefor-men. Folketinget anbefaler i den sammenhæng, at der i kommunerne individueltformuleres en lokal landdistriktspolitik, og Folketinget anerkender, at kommunernei stor udstrækning har fulgt opfordringen. Folketinget finder det imidlertid vigtigt, atudviklingen i landdistrikterne fortsat følges tæt, og Folketinget pålægger derforregeringen at afgive en status i foråret 2009 for udviklingen i de første år efterkommunalreformens ikrafttræden.Afstemning (24. maj 2007):V 77 vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF og Leif Mikkelsen (UFG)) mod 52 (S,RV, SF og EL).V 23. Af Leif Mikkelsen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Allan Niebuhr (KF):Folketinget anerkender, at regeringen har styrket den statslige koordination pålanddistriktsområdet, og opfordrer til, at en koordineret indsats, videndeling ogvidensopbygning benyttes til at sikre en vellykket landdistriktspolitik. Dette gælderogså over for udfordringerne med fornyelse af EU's landdistriktsprogram og im-plementering af kommunalreformen. Kommunalreformens større kommuner viltypisk omfatte betydelige landdistriktsområder. Regeringen anmodes om at sikre,at der igangsættes en systematisk overvågning og analyse af landdistrikternesvilkår og udvikling i processen før og efter en kommunalreform, således at Folke-tinget får mulighed for at vurdere udviklingen og behov for initiativer. Regeringenafrapporterer om forløb og resultater heraf til Folketinget.Afstemning (20. maj 2005):V 23 vedtaget med 58 stemmer (V, DF og KF) mod 43 (S, RV, SF og EL).