1. Indledning............................................................................................................. 22. Landdistrikterne efter kommunalreformen............................................................ 32.1. Landdistriktspolitikken efter kommunalreformen.......................................... 32.2. Kommunerne, regionerne og landdistriktsudviklingen ................................. 53. Regeringens indsatsområder ............................................................................... 83.1. Erhvervsudvikling i landdistrikterne ............................................................. 83.2. Generelle levevilkår og bosætning i landdistrikterne ................................... 93.3. Natur i landdistrikterne............................................................................... 114. Landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet.................................. 134.1. Status for landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2009.......... 154.2. Landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet 2010-13........... 175. Udfordringer på landdistriktsområdet………………………….……………………205.1. Udfordringer, der knytter sig til bosætnings- og erhvervsstrukturen .......... 205.2. Udfordringer, der knytter sig til den offentlige service i landdistrikterne..... 21

Regeringens overordnede målsætning på landdistriktsområdet er, at det skal væreattraktivt at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Denne landdistriktsredegørelse tilFolketinget, der afgives af velfærdsministeren og fødevareministeren i fællesskab,gør status over udviklingen i de danske landdistrikter og redegør for regeringenskonkrete tiltag for at sikre ovenstående målsætning og fremme udviklingen i land-distrikterne.Redegørelsen sætter særligt fokus på landdistrikternes udvikling i de første år efterkommunalreformen som opfølgning på folketingsvedtagelse V77 fra 2007. Det skerbl.a. med en præsentation af to undersøgelser af kommunernes organisering aflanddistriktsindsatsen efter kommunalreformen. Desuden indeholder redegørelsenen detaljeret beskrivelse af regeringens EU-medfinansierede landdistriktsprogramog fiskeriudviklingsprogram 2007-2013, som er blevet sat i værk i perioden sidensidste landdistriktsredegørelse.Landdistriktsområdet i Danmark vil også i de kommende år være præget af foran-dringer som følge af den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling.Aktuelt er dansk økonomi påvirket af den finansielle uro og de svage internationalevækstforhold, og det nuværende konjunkturbillede er præget af betydelig usikker-hed. Udgangspunktet for dansk økonomi er imidlertid en historisk lav ledighed oget meget højt beskæftigelsesniveau. Regeringen har med bl.a. finansloven for 2009og Forårspakke 2.0 taget en række initiativer, der medvirker til at understøtte vækstog beskæftigelse. Heraf får en række vækstinitiativer allerede effekt i 2009. Detgælder muligheden for udbetaling af Særlig Pensionsopsparing (SP), en pulje på1,5 mia. kr. til privat renovering af helårsbeboelse og forøgelse af de kommunaleinvesteringer med mindst 2 mia. kr. Aftalen om en grøn transportpolitik forøgerendvidere trafikinvesteringerne med i alt 5 mia. kr. i 2009 og 2010.Der kan være grund til at fremhæve, at de data for udviklingen i landdistrikterne,som ligger til grund for denne redegørelse, ikke viser de seneste ændringer i sam-fundsøkonomien fra efteråret 2008 og frem.

Kommunalreformen har nu været en realitet i to år. Med kommunalreformens stør-re og mere bæredygtige kommuner blev der skabt et solidt fundament for en styr-ket indsats på en række områder, herunder også på landdistriktsområdet.

2.1. Landdistriktspolitikken efter kommunalreformen

Konkret i relation til landdistrikterne anmodede Folketinget med folketingsvedtagel-se V23 fra 2005 regeringen om at sikre, at der igangsættes en systematisk over-vågning og analyse af landdistrikternes vilkår og udviklingen i processen før og ef-ter kommunalreformen. I nærværende redegørelse præsenteres de første to ana-lyser af landdistriktsudviklingen efter 1. januar 2007. Begge undersøgelser bekræf-ter, at landdistriktspolitikken er en aktiv del af kommunernes dagsorden, og atkommunalreformen i mange kommuner har medført en opprioritering af landdi-striktsindsatsen. Undersøgelsen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvordanman i hver enkelt kommune har valgt at tilrettelægge arbejdet med en landdi-striktspolitik.Den første analyse ”Kommunalreformen og landdistriktspolitikken” er udarbejdet afInstitut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) ved Syddansk Universitet.Analysen præsenteres i bilag 5.Analysens primære konklusion er, at kommunerne generelt er kommet langt medpolitikformuleringen på landdistriktsområdet. Undersøgelsen konkluderer samtidig,at der er stor forskel på, hvordan kommunerne griber landdistriktsområdet an. Det-te skyldes bl.a., at området stadig er forholdsvis nyt, og at det ikke er et lovbundetområde. Undersøgelsen viser således, at kommunernes servicering af landdistrik-terne foregår ud fra den enkelte kommunes iagttagelser og vurderinger af, hvordanlanddistrikterne bedst bevares som attraktive miljøer.

På den baggrund har omkring halvdelen af de kommuner, der har landdistrikter,etableret en selvstændig landdistriktspolitik, mens 14 pct. af kommunerne er ved atudarbejde en landdistriktspolitik. 16 pct. af kommunerne har indarbejdet landdi-striktspolitikken i de øvrige politikker. Blot en fjerdedel af kommunerne har såledeshelt fravalgt en landdistriktspolitik, og hovedparten af disse kommuner er bykom-muner eller kommuner, der forventer en befolkningsfremgang og dermed er mindrebekymrede for udviklingen i landdistrikterne. Blandt de kommuner, der i en elleranden form har en landdistriktspolitik, findes en overvægt af yder- og landkommu-ner.Den anden analyse, som præsenteres i bilag 5, vedrører ”Organiseringen af land-distriktspolitikken efter strukturreformen – med særligt fokus på yderområder”, oger gennemført af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) på Bornholm i2007-08 med støtte fra Velfærdsministeriets landdistriktspulje.Også denne analyse konkluderer overordnet set, at kommunerne i de seneste år ivid udstrækning har sat landdistriktspolitikken på det kommunalpolitiske landkort.Undersøgelsen anfører, at kommunalreformen i mange kommuner har medført enopprioritering af landdistriktsindsatsen, og at det øgede fokus på området i sig selvhar ført til, at flere lokalsamfund, der ikke tidligere var organiseret, er blevet det,med henblik på bedre at kunne matche den nye kommune.Når det kommer til landdistriktspolitikkens indhold konstaterer undersøgelsen, atden fysiske planlægning indgår med betydelig vægt i en række kommunale landdi-striktspolitikker, og at processer fra kommuneplanlægningen hyppigt tages i an-vendelse her. Dette betyder samtidig, at det koordinerende ansvar for landdistrikts-politikken ofte ligger i kommunernes Planlægnings- eller Miljø- og Teknikudvalg.Hvis en kommune har udarbejdet en særskilt landdistriktspolitik, vil denne ofte in-deholde en beskrivelse af landdistrikterne samt en oplistning af satsningsområder.Politikken indeholder sjældnere specifikke mål for den ønskede udvikling, ligesomde færreste kommuner har udarbejdet interne procedurer for, hvorledes de vil følgeop på deres landdistriktsindsats. Derimod er kommunerne langt fremme i udarbej-delsen af procedurer for borgerinddragelse.Undersøgelsen beskæftiger sig også med samarbejde og koordination de forskelli-ge landdistriktsaktører imellem. Den overordnede konklusion blandt de kommunalelanddistriktskoordinatorer er i den forbindelse, at kommunikationen på landdi-

striktsområdet fungerer tilfredsstillende, både mellem kommunens interne afdelin-ger og mellem kommune og lokalsamfund. Også de lokale aktionsgruppers for-mænd erklærer sig tilfredse med samarbejdet med kommunen, ligesom de er til-fredse med samarbejdet med Fødevareministeriets netværkscenter.

2.2. Kommunerne, regionerne og landdistriktsudviklingen

Kommuner og regioner spiller i den nye kommunale struktur hver især en væsent-lig rolle, når det kommer til udvikling på landdistriktsområdet, mens statens primæ-re rolle er at sikre de bedst mulige rammebetingelser for den decentrale indsats.Kommunerne og landdistriktsudviklingenKommunernes status som den primære decentrale ramme om udviklingen i landdi-strikterne blev styrket efter kommunalreformen, hvor en række konkrete opgaverog kompetencer blev overflyttet til kommunerne.På erhvervsområdet har kommunerne fået ansvaret for den lokale erhvervsservice,ligesom kommunerne har overtaget plankompetencen for det åbne land. For beggeområder gælder, at kommunerne har fået mulighed for at præge den lokale udvik-ling ud fra kendskabet til lokalområdernes styrker, udfordringer og praktiske for-hold. Som det fremgår af undersøgelserne ovenfor, har mange kommuner i forbin-delse med formuleringen af en sammenhængende landdistriktspolitik indtænkt denye opgaver.De nye kommuner har i de første leveår været begunstiget af en positiv økonomiskudvikling, som er kommet alle kommuner til gode. Statistikkerne i bilag 2 viser bl.a.,at alle kommunetyper har oplevet en positiv udvikling i den skattepligtige indkomst ide seneste fem år. Det er bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige vækst iyder- og landkommunerne i perioden har været større end i landet som helhed.Også beskæftigelsen har været stigende i alle kommunetyper fra 2004 og frem,ligesom der i de senere år generelt er sket en indsnævring i forskellene i ledighedde fire kommunetyper imellem. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der ertegn på, at den stigende ledighed, der er fulgt i kølvandet af den økonomiske fi-nansielle krise fra efteråret 2008, umiddelbart rammer yderkommunerne lidt hurti-gere end de øvrige kommuner.For de mange sammenlægningskommuner har den nye kommunale struktur ogsåbetydet en harmonisering af det eksisterende serviceniveau i de tidligere kommu-ner. En række kommuner har benyttet sammenlægningen til at gennemføre om-

lægninger og effektiviseringer af driften på de store serviceområder, og det ses ibilag 2, at kommunerne de senere år har nærmet sig hinandens udgiftsniveau, nårdet kommer til nettodriftsudgifter pr. indbygger, som kan ses som en indikator fordet kommunale serviceniveau.Bl.a. folkeskoleområdet har de senere år undergået en række omstruktureringer,hvor en række sammenlægningskommuner har valgt at nedlægge eller slå demindste skoler sammen. Bag en beslutning om at reducere antallet af skoler liggerofte en kombination af pædagogiske overvejelser og ønsker om omlægning og ef-fektivisering. Ændringerne i de lokale skolestrukturer finder i mange tilfælde sted ilanddistrikterne, hvoraf mange ligger i landets yderområder.Velfærdsministeriet har i februar 2008 offentliggjort resultaterne af en analyse, dernetop undersøger konsekvenserne af skolelukninger i landdistrikter. Analysen viserførst og fremmest, at skolelukninger ikke er årsag til lokalområders tilbagegang.Lukningerne er snarere resultatet af en forudgående befolkningstilbagegang i om-råderne. Det er karakteristisk for disse områder, at de har oplevet en befolknings-tilbagegang i en længere periode frem til skolelukningen.1

Kommunalreformen satte også fokus på at styrke det lokale demokrati. Regeringenhar netop samlet op på de første erfaringer, som de nye kommuner har gjort sig påområdet i en statusrapport om nærdemokrati, som offentliggøres i foråret 2009.Samtidig med statusrapporten udgiver regeringen en publikation, udarbejdet isamarbejde med KL, som samler en række gode eksempler på, hvordan der ikommunerne arbejdes med det lokale demokrati.Regionerne og landdistriktsudviklingenRegionerne har efter kommunalreformen fået ansvaret for at udarbejde regionaleudviklingsplaner, som beskriver den overordnede strategi for regionens udvikling,herunder regionernes byer, landdistrikter og yderområder. Den regionale udvik-lingsplan er et centralt virkemiddel for regionernes indsats på landdistriktsområdet.Regionsrådet udpeger i udviklingsplanen retningen for, hvorledes der kan skabesudvikling og vækst i regionen inden for en række indsatser.Udviklingsplanerne har fokus på de regionale og lokale styrkepositioner, f.eks. kob-lingen mellem fødevarer, turisme, oplevelsesøkonomi og naturressourcer. Der er1

også fokus på sammenhængen mellem land og by og tilgængelighed til og fralanddistrikterne. De regionale udviklingsplaner har også indsatser inden for lands-byfornyelse, uddannelse i yderområder, landdistriktsplatforme og profilering aflanddistrikterne.En anden central opgave for regionerne har været at etablere de regionale vækst-fora, som regionerne samtidig sekretariatsbetjener. Vækstforaene blev oprettet i2006 med afsæt i lov om erhvervsfremme. Vækstforaene skal sikre en regionalforankring af erhvervspolitikken og bl.a. udarbejde regionale erhvervsudviklings-strategier og handlingsplaner, der tager afsæt i de enkelte områders rammevilkårog erhvervsspecialisering. Vækstforaene skal blandt andet adressere de særligeudfordringer, der er for den enkelte regions yderområder. Samtidig har Vækstfora-ene indgået i et samarbejde med de lokale aktionsgrupper ved formulering af dis-ses strategier og ved deltagelse i disses bestyrelser.De seks vækstfora har i 2008 inden for de regionale udviklingsstrategier og hand-lingsplaner igangsat en lang række projekter inden for bl.a. fødevareerhvervet, op-levelsesøkonomi og turisme. En række af disse erhvervspolitiske indsatser er be-skrevet i Økonomi- og Erhvervsministeriets bidrag i bilag 4.Vækstfora indstiller til regionerne om anvendelsen af de midler, som regionerneråder over (ca. en halv mia. kr. i 2008), og til staten om prioriteringen af EU’s struk-turfondsmidler, hvilket i perioden 2007-2013 svarer til ca. en halv mia. kr. årligt.Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne skal anvendes til gavn for yderområderneunder ét.For flertallet af vækstfora gælder, at der i erhvervsudviklingsstrategierne ikke ar-bejdes med specifikke yderområdeprojekter, idet udvikling af yderområderne erintegreret i den samlede indsats for regionens erhvervsudvikling. Herved byggesder bro mellem yderområderne og resten af regionen, så der skabes gode rammerfor vækst overalt.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2007, fortsætter regeringen arbejdetfor udvikling af landdistrikterne med gode rammer for erhverv, natur og bosætning.Landdistriktsområdet er kendetegnet af mange interessenter, og landdistriktsudvik-ling i bred forstand såvel som inden for områderne ”erhverv, natur og bosætning”omfatter i praksis de fleste politikområder. Landdistriktsudvikling bliver derfor lø-bende tænkt ind i regeringens arbejde på tværs af de respektive ministerområder.Gennem de seneste to år har regeringen således iværksat en lang række initiati-ver, som understøtter målsætningerne om at sikre gode rammer for erhverv, naturog bosætning i landdistrikterne. En oversigt over alle initiativer opdelt efter mini-sterområde findes i bilag 4.

3.1. Erhvervsudvikling i landdistrikterne

Som beskrevet i kapitel 2 spiller både kommuner, regioner og regionale vækstforaen væsentlig rolle i forhold til erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Hertil kommerregeringens strategier for udmøntningen af henholdsvis landdistriktsprogrammet ogfiskeriudviklingsprogrammet, hvor et centralt mål netop er at skabe erhvervsudvik-ling og nye arbejdspladser i landdistrikterne. De to programmer beskrives nærmerei redegørelsens kapitel 4.Med henblik på at sikre en målrettet regional og lokal erhvervsudviklingsindsats ogen enstrenget erhvervsfremmeindsats har regeringen sikret rammerne for, at land-distriktsprogrammets erhvervsrettede indsats koordineres med vækstforaenes er-hvervsudviklingsstrategier. Det betyder bl.a., at de lokale aktionsgrupper underlanddistriktsprogrammet skal sende deres udviklingsstrategier i høring i vækstfora-

ene, og at der i aktionsgruppernes bestyrelser sidder repræsentanter fra vækstfo-raene.Udover ovennævnte programmer har regeringen fremsat en række lovforslag samtigangsat og videreført flere selvstændige initiativer, der forbedrer mulighederne forat drive erhverv i landdistrikterne - såvel i jordbruget som i andre erhverv.Fødevareministeriets innovationslov blev ændret pr. 1. juli 2008 for at sikre en ko-ordineret innovationsindsats i fødevaresektoren og forbedre små og mellemstorevirksomheders muligheder for at udvikle en stærk og konkurrencedygtig fødevare-sektor.En ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, som blev vedtaget iFolketinget i februar 2009, vil gøre det lettere for unge jordbrugere at erhverve sigderes første jordbrugsbedrift. Samtidig vil en ændring af loven om indkøbsforenin-ger for mindre jordbrugere fra januar 2009, der udvider medlemskredsen af ind-købsforeninger, understøtte regeringens målsætning om at skabe flere iværksætte-re og lokale arbejdspladser i landdistrikterne.Fødevareministeriet har i 2008 igangsat Projekt Smag Danmark, der sætter fokuspå fødevarekvalitet, smag og oplevelse. Målet er bl.a. at igangsætte produktionenaf flere kvalitetsfødevarer, der udvikler erhvervet, gavner eksporten og giver for-brugerne gode og sunde madoplevelser. Projektet har stor relevans i forhold til bå-de generel erhvervsudvikling og oplevelsesøkonomi i landdistrikterne.I regi af Fødevareministeriet er der i perioden 2007-2009 tildelt 20 mio. kr. til etambitiøst forskningsprogram, der sætter fokus på jordbrugs- og fødevaresektorensfremtidige rolle og udvikling i et regionalt perspektiv. Formålet er bl.a. at frembringeny viden om, hvordan jordbrugs- og fødevaresektoren i fremtiden kan skabe grund-lag for lokal og regional erhvervsudvikling og bosætning.

3.2. Generelle levevilkår og bosætning i landdistrikterne

Landdistriktsudvikling handler også i høj grad om at sikre attraktive vilkår for bo-sætning i landdistrikterne samt gode muligheder for at få hverdagen til at hængefornuftigt sammen for de mennesker, der har valgt at bosætte sig i landdistrikterne.Regeringen har med en række initiativer sat fokus på at understøtte de generellelevevilkår og bosætningen i landdistrikterne. Initiativerne skal ses i sammenhængmed de initiativer, der er nævnt i kapitel 2.

Den generelle boligkvalitet i et lokalområde kan have stor betydning for, hvor at-traktivt området opfattes af beboere og potentielle tilflyttere. Velfærdsministeriet fiki 2007 på baggrund af henvendelser fra en række kommuner, der har store pro-blemer med boliger af særlig lav kvalitet, gennemført en undersøgelse af omfangetog betydningen af boliger i særlig ringe stand i yderkommunerne. Undersøgelsenpegede bl.a. på, at kommunerne havde brug for instrumenter, som kunne give bed-re muligheder for at afhjælpe disse byfornyelsesproblemer. På den baggrund gen-nemførte regeringen i 2008 en række ændringer af byfornyelsesloven.Med virkning fra 1. juli 2008 blev kommunernes muligheder for at gribe ind over forde allerdårligste boliger i landsbyer og landdistrikter forbedret. Kommunerne harbl.a. fået mulighed for at give påbud om at afhjælpe sundheds- og brandfarlige for-hold samt at nedlægge forbud mod, at tomme sundhedsfarlige boliger tages i brugtil beboelse. Endvidere har kommunerne fået mulighed for at give økonomisk støttetil nedrivning af faldefærdige ejer- og andelsboliger. Endelig er de statslige midler tilområdefornyelse i mindre byer blevet forøget.En ændring af landbrugsloven fra 2007 som følge af en EF-dom tilgodeser bosæt-ningshensynet i landdistrikterne, idet den personlige bopælspligt for visse land-brugsbedrifter fremover også kan opfyldes af andre end bedriftens ejer.På sundhedsområdet er der i finanslovsaftalen for 2009 afsat 250 mio. kr. til ativærksætte præhospitale løsninger i yderområder med store afstande, f.eks. til or-ganisering af nære tilbud som skadeklinikker eller lægehuse. Der er i samme aftaleafsat 100 mio. kr. til etablering af en lægehelikopterordning for bl.a. øer og yderom-råder.Med aftale om en grøn trafikpolitik fra januar 2009 lægges vægt på at sikre etsammenhængende Danmark. Der er bl.a. afsat 800 mio. kr. til en pulje til bedrekapacitet og bekæmpelse af flaskehalse med henblik på at fremme initiativer, derkan bidrage til et mere trafikalt sammenhængende Danmark.I aftalen lægges der desuden op til at indføre grønne kørselsafgifter for bilister, derskal betale mest for at køre dér, hvor trængslen er størst og omvendt mindre i om-råder uden trængsel. Der indgår heri et hensyn til yderområderne, hvor mangeborgere er henvist til at benytte bilen.

Endelig er der i aftalen afsat en pulje på 200 mio. kr. til medfinansiering af kommu-nernes færgeinvesteringer i de kommende år til sikring af forbindelsen til mindredanske øer. Disse øer er i sagens natur landdistrikter, og færgeruterne findes ofte ikommuner, som rummer betydelige landdistriktsområder.Disse nye initiativer skal ses i sammenhæng med, at regeringen har videreført denmidlertidige ordning om forhøjet befordringsfradrag for langdistancependlere i før-ste omgang i december 2006 for perioden 2007-2013, og senest i forbindelse medForårspakke 2.0 (skattereformen) i marts 2009 yderligere fra 2013 til 2018. Formå-let med ordningen er dels at øge jobmobiliteten, dels at tiltrække og fastholde res-sourcestærke indbyggere i landdistrikter og yderområder.Når det kommer til digital infrastruktur, har over 99 pct. af befolkningen i dag mulig-hed for bredbåndsadgang. IT- og Telestyrelsen arbejder på at sikre muligheden forhøjhastighedsadgang til internettet til hele befolkningen inden udgang af 2010.Samtidig arbejder Videnskabsministeriet med at udbygge hjemmesiden Borger.dk,som skal lette kontakten mellem borgerne og det offentlige uanset konkret fysiskafstand. Fra 2009 vil borgerne bl.a. få flere selvbetjeningsløsninger på siden, ogdet vil blive muligt at modtage e-post fra det offentlige.Regeringen arbejder for at modvirke de unges fraflytning fra yderområderne. Forde almene gymnasier er der fra 2008 indført et særligt udkantstilskud, der skalmedvirke til at sikre, at der også i yderområder er tilstrækkelig økonomi til udbud afalmengymnasiale uddannelser. Endvidere er der i forbindelse med 2007-godkendelsen af erhvervsfaglige uddannelser blevet lagt vægt på sikring af et øko-nomisk bæredygtigt udbud af skoler i landets yderområder.På det kulturelle område bidrager staten gennem en række tilskudsordninger til atskabe et bredt kulturelt grundtilbud over hele landet. Regeringen har derudoverigennem en årrække igangsat initiativer til yderligere understøttelse af kulturlivetudenfor hovedstadsområdet. Som led i strategien ”Kultur i hele Landet” er derf.eks. i 2008 indgået i alt 12 kulturaftaler mellem staten og klynger af kommuner.

3.3. Natur i landdistrikterne

Regeringen kommer i foråret 2009 med et Grøn Vækst udspil, der skal forene ethøjt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtiglandbrugsproduktion.

Grøn Vækst angiver blandt andet, hvordan de ambitiøse målsætninger iVandramme- og Natura2000-direktiverne skal opnås. Planen skal udpege konkreteindsatser for mere og bedre natur, der er tilgængelig for borgerne. Udspillet skalsamtidig bidrage til, at det bliver lettere for dansk landbrug at udvikle sig på mar-kedsvilkår, og at barrierer for nye teknologier og produktionsformer fjernes.Udspillet vil endvidere fremhæve betydningen af investeringer i forskning og tekno-logi indenfor natur, miljø og vækst, så Danmark kan styrke sin rolle som leverandøraf bæredygtige løsninger indenfor fødevare- og energiproduktion. Forskning og in-novation indenfor fødevaresektoren skal i højere grad målrettes miljø, energi ogklima samt fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.Landdistriktsprogrammet for 2009-2013 er et vigtigt værktøj til at sikre gennemfø-relse af natur- og miljøindsatser.Regeringen har i de senere år styrket vand- og naturindsatsen for at bevare dan-ske naturværdier for eftertiden og gennemført en omfattende naturgenopretnings-indsats. Indsatsen vedrører bl.a. genskabelse af søer, vådområder, statslig skov-rejsning, restaurering af vandløb og fjernelse af spærringer. Der arbejdes genereltmed at skabe forbedret adgang for publikum. De nye attraktive grønne områder ogde nye friluftsmæssige muligheder giver både øget bosætning og turisme i landdi-strikterne.Med vedtagelsen af en ny lov om fremme af vedvarende energi i december 2008er der dannet grundlag for øget udbygning med vindkraft. Loven indfører bl.a. enrække ordninger, der skal øge den lokale interesse for og opbakning til opstilling afnye moderne vindmøller, hvilket ikke mindst har betydning for mange landdistrikter.Afledte effekter af loven kan være øget lokal indtjening og beskæftigelse.Der etableres fem danske nationalparker med det mål at skabe store sammen-hængende naturområder og styrke fritidsliv, kulturhistoriske værdier og lokal udvik-ling. Nationalpark Thy blev indviet i august 2008, mens yderligere fire nationalpar-ker er udpeget og indvies i løbet af de næste par år. De fire nationalparker er MolsBjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland.

Regeringen har i 2007 udarbejdet såvel et landdistriktsprogram som et fiskeriudvik-lingsprogram, som begge gælder for årene 2007-2013. Begge programmer harsom overordnet formål at understøtte udviklingen i landdistriktsområder og fiskeri-udviklingsområder og finansieres fra EU af henholdsvis EU’s landdistriktsfond ogEU’s Fiskerifond med offentlig dansk medfinansiering.De vigtigste målsætninger i landdistriktsprogrammet er at skabe en stærk konkur-rencekraft i fødevaresektoren, at understøtte indsatsen for miljø og natur, herunderbidrage til opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser, samt at bevare og udvikle enstærk sammenhængskraft mellem landdistrikterne på den ene side og byerne påden anden side. Programmet er desuden tilrettelagt, så det understøtter bosætningog generelle levevilkår. I regeringsgrundlaget fra 2007 har regeringen tydeliggjort,at miljøindsatsen også fremover er central, idet 75 pct. af landdistriktsprogrammetsmidler som pejlemærke afsættes til indsatser for natur og miljø.Fiskeriudviklingsprogrammet er med til at udvikle og støtte den regionale forankringaf fiskeri og akvakultur, hvor udfordringen er at skabe en fornuftig sammenhængmellem regional udvikling og global konkurrence under hensyn til målet om bære-dygtighed.En central nyskabelse i begge programmer er nedsættelsen af de lokale aktions-grupper (LAG’er), som står for prioritering og indstilling af en betydelig del af pro-grammernes indsats – især for udvikling af levevilkår og arbejdspladser i landdi-strikterne. LAG’erne præsenteres uddybende i bilag 3.

Rammerne for de enkelte indsatser i landdistriktsprogrammet 2007 og 2008 er fast-lagt i den politiske aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i 2006, ogsom siden er blevet fornyet med en aftale om udmøntning af programmet i 2009.Der er ligeledes indgået en aftale om en særlig økologipakke, som sikrer en foku-seret indsats for økologien i hele programperioden 2007-2013.I efteråret 2008 vedtog EU’s landbrugsministre det såkaldte sundhedstjek af land-brugspolitikken, hvor det blev besluttet at overføre yderligere fem pct. fra den direk-te landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet – såkaldt modulerede midler.Et væsentligt formål med landdistriktsprogrammet er at bidrage til at løfte de storemiljøudfordringer, der forudses i de kommende år, hvor der især er fokus på im-plementeringen af Vandrammedirektivet og Natura2000-direktiverne. Regeringenhar nedsat et ministerudvalg, der i foråret 2009 fremsætter et samlet udspil til enGrøn Vækst Vision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med enmoderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Dette udspil vil få væsentligindflydelse på udformningen af landdistriktsprogrammet i årene 2010-2013.Indsatsen under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet skal lø-bende tilrettelægges, så de enkelte ordninger har den størst mulige effekt i forholdtil målsætningerne. Dette sikres dels ved den konkrete udformning af ordningerne,dels ved at koordinere landdistriktsprogrammets tiltag med de indsatser, der i øv-rigt gennemføres. Fødevareministeriets indsatser under innovationsloven, initiativet”Smag Danmark” og indsatsen i husdyrpakken for udviklingen af miljøteknologier ereksempler på væsentlige initiativer, som understøtter udviklingen af landdistrikter-ne.For at sikre bedst mulig koordination med regioner, vækstfora og kommuner er dis-se repræsenteret i Fødevareministeriets relevante udvalg, ligesom der gennemfø-res en række konsultationer og høringer særligt med kommuner og vækstfora. Det-te gælder i særlig grad de initiativer, der gennemføres af de lokale aktionsgrupper.Fiskeriudviklingsprogrammet for 2009-2013 er aftalt som led i finanslovsaftalenmed Dansk Folkeparti. Overordnet gælder det, at regeringens og Dansk Folkepar-tis handlingsplan fra oktober 2006 ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur for2007-2013” danner baggrunden for en række tiltag på fiskeriområdet, hvoraf man-ge er finansieret via midler ansøgt fra det danske fiskerifondsprogram.

4.1 Status for landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet 2007-

2009

LanddistriktsprogrammetDen første aftale om landdistriktsprogrammet for årene 2007-2008 blev indgåetmed Dansk Folkeparti i november 2006. Der blev aftalt aktiviteter for 560 mio. kr.og desuden stillet EU-midler til rådighed for de lokale aktionsgrupper i mellem-kommunerne og til projekter medfinansieret af andre ministerier og af landbrugetsfonde.Det endelige program blev godkendt af EU-kommissionen i februar 2008. Pro-grammets ordninger er løbende sat i gang, og med opstarten af de lokale aktions-grupper i sommeren 2008 er programmet fuldt implementeret.I december 2008 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en aftale om ud-møntningen af Landdistriktsprogrammet for 2009. Der afsættes i alt 760 mio. kr. tilindsatser inden for fødevareerhvervet, miljø og natur samt til de lokale aktions-grupper og til børn- og ungeaktiviteter i landdistrikterne, jf. bilag 4. I 2009 vil de fi-nansielle rammer for perioden 2010-2013 blive fastlagt.Omstruktureringsprogram for sukkersektorenI forbindelse med afvikling af EU’s støtte til sukkerproduktion igangsættes et om-struktureringsprogram for sukkersektoren. Danmark modtager 56 mio. kr., der for-deles mellem region Sjælland og region Syddanmark, som er de to regioner, der erhårdest ramt af afviklingen af sukkersektoren. Midlerne skal administreres eftersamme EU-regelsæt som landdistriktsprogrammet. Fødevareministeriet iværksæt-ter en fokuseret støtteordning i 2009 med støtte til grønne investeringer, som f.eks.pesticidteknologi, biogas og solfangere.FiskeriudviklingsprogrammetRegeringens og Dansk Folkepartis handlingsplan fra oktober 2006 ”En ny fremtidfor dansk fiskeri og akvakultur for 2007-2013” danner baggrunden for en række til-tag på fiskeriområdet, hvoraf mange er finansieret via midler ansøgt fra det danskefiskerifondsprogram.I 2008 blev der i alt afsat 284 mio. kroner til indsatser på området, bl.a. tilpasning affiskerflåden, investeringer i fiskerihavne og til igangsætning af lokale aktionsgrup-per under fiskeriudviklingsprogrammet.

Som led i finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti er det aftalt, at der i 2009 skalanvendes ca. 200 mio. kr. til hele programmet inklusive EU midler. Den statsligemedfinansiering aftalt for 2009 udgør 56,5 mio. kr.Fiskeriudviklingsprogrammet og landdistriktsprogrammet vil i 2010 blive evalueretmed henblik på at undersøge, om programmerne fungerer efter hensigten. Føde-vareministeriet har fokus på effekten af de gennemførte aktiviteter og arbejder lø-bende med at målrette programmerne gennem fastlæggelse af klare udvælgelses-og prioriteringskriterier for de enkelte indsatsområder.De lokale aktionsgrupper i landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammetDer er nu etableret 56 lokale aktionsgrupper med mere end 700 medlemmer. De40 fungerer i landdistrikter, de 5 i fiskeriområder og 11 er fælles. Grupperne ind-sender løbende projektansøgninger, og der er foreløbig givet tilsagn til over 600projekter.Sammenhæng mellem landdistriktsprogrammet, fiskeriudviklingsprogrammet ogøvrige indsatserOrdningerne under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet under-støtter en lang række initiativer af betydning for landdistrikter og yderområder, der iøvrigt sættes i værk. For eksempel inddrager landdistriktsprogrammets indsats forøkologi konklusionerne fra en rapport, som Fødevareministeriet fik udarbejdet afInternationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer(ICROFS). Rapporten pegede på de væsentligste barrierer for udviklingen af øko-logien og gav en række anbefalinger, som indarbejdes i Fødevareministeriets sam-lede politik for udvikling af økologien.På samme vis understøtter fiskeriudviklingsprogrammets indsats for erhvervsudvik-ling og udvikling af havne og anden infrastruktur den generelle fiskeripolitik.På regeringsniveau koordineres der tæt mellem de relevante ministerier, så dersikres en sammenhængende indsats over for landdistrikter og fiskeriområder.Landdistriktsprogrammet medfinansierer også andre statslige initiativer i forhold tillanddistrikterne, som for eksempel Velfærdsministeriets indsats for fornyelse aflandsbyer og en række projekter under landdistriktspuljen.

4.2. Landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet 2010-13

Ved opstarten af landdistriktsprogrammet blev Danmark tildelt godt 3,4 mia. kr. til

landdistriktsprogrammet 2007-2013 fra EU. Der var allerede igangsat en rækkeindsatser under det tidligere program og med aktiviteterne i 2007-2009 er der di-sponeret over ca. 2,3 mia. kr., således at der i dag rådes over ca. 1,1 mia. kr. fraEU. Hertil kommer de 880 mio. kr., der følger af den nye modulation, som blev ved-taget i sundhedstjekket. Disse midler skal anvendes under landdistriktsprogrammeti 2010-13 til særlige udfordringer vedrørende klimaændringer, vedvarende energi,vandforvaltning og biodiversitet, samt i mælkesektoren.Regeringens kommende udspil til Grøn Vækst, som tidligere er omtalt i kapitel 3,sigter på at forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne ogkonkurrencedygtig landbrugsproduktion. Landdistriktsprogrammet for 2009-2013 eret vigtigt værktøj til at sikre gennemrørelsen af denne indsats.

Politikken på landdistriktsområdet er i bevægelse i disse år, hvilket bl.a. har resul-teret i, at man internationalt taler om et nyt landdistriktsparadigme. Paradigmeskif-tet er resultatet af en række ændringer, som de europæiske landes landdistriktspo-litikker har gennemgået over en årrække.Tidligere var landdistriktspolitikken karakteriseret af et sektorbestemt fokus, hvorlandbrug eller fiskeri var altafgørende for udviklingen i landdistrikterne, hvor land-bruget var den primære aktør, og hvor subsidier var det primære virkemiddel til athæve erhvervsproduktiviteten og indkomstdannelsen i landdistrikterne.I dag karakteriseres landdistriktspolitikken i højere grad af et territorielt fokus og aftilstedeværelsen af langt flere erhvervssektorer end landbruget og fiskeriet, bl.a.turisme, håndværk og videnserhverv. Derudover samarbejder aktører fra flere ni-veauer, og der er generelt et større fokus på landdistrikternes landskabelige og kul-turelle herlighedsværdier. Samtidig bevæger det primære virkemiddel i landdi-striktspolitikken på EU-plan sig fra at være subsidier og i retning mod investeringerog målrettet projektstøtte med fokus på udnyttelse af regionale og lokale områdersrespektive konkurrencefordele.Dette skift i landdistriktspolitikken er ledsaget af et skift i den offentlige styring aflanddistriktspolitikken, som i højere grad inddrager de lokale ressourcer. Skiftet sesf.eks. i landdistriktsprogrammet, hvor de lokale aktionsgrupper (LAG’er) tillæggesen væsentlig rolle.2

Det nye landdistriktsparadigme betyder, at der tænkes i nye internationale såvelsom nationale løsninger for fortsat at skabe udvikling i landdistrikterne.Med reformen af EU’s landbrugspolitik fra 2003 blev den direkte EU-støtte til land-bruget reduceret, og en del af midlerne blev stillet til rådighed for landdistriktspoli-tikken under forudsætning af national medfinansiering – de såkaldte moduleredemidler. Senest har sundhedstjekket af EU’s landbrugspolitik resulteret i, at der ka-naliseres flere midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsudvikling, hvorfokus er på de nye udfordringer, som er klimaændringer, biodiversitet, vedvarendeenergi og forvaltning af vandressourcerne, samt omstrukturering af mejerisektoren.På nationalt niveau er det nye landdistriktsparadigme i mange år kommet til udtrykved, at Velfærdsministeriet – og tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet – harhaft den koordinerende rolle på landdistriktsområdet med fokus på en helhedsori-enteret landdistriktspolitik på kommunalt og centralt niveau.Senest er det nye paradigme kommet til udtryk i regeringens strategi for landdi-striktsprogrammet 2007-2013, hvor der udover et mål om en stærkere konkurren-cekraft i jordbrugssektoren er fastsat mål om flere iværksættere og lokale arbejds-pladser i landdistrikterne, en rig natur, et rent miljø og varierede landskaber samtattraktive levevilkår i landdistrikterne.I de lande, vi typisk sammenligner os med, er forskellen mellem land og by væ-sentligt større end her i Danmark. Regeringens regionalpolitiske redegørelse for2008 viste således, at de regionale forskelle i ledighed er blevet væsentlig mindresiden regeringens tiltrædelse i 2001. Derudover viste redegørelsen, at der i rege-ringens levetid er skabt større regional lighed i den skattepligtige indkomst pr. ind-bygger. Tallene i denne redegørelses bilag 2 understøtter billedet af, at forskellenpå land og by er mindsket i de senere år.Regeringen er imidlertid opmærksom på, at den generelle samfundsudvikling ogden økonomiske udvikling – ikke mindst den aktuelle globale finansielle krise – kansætte landdistrikterne under pres i de kommende år. Det er endnu for tidligt at vur-dere, om krisen systematisk vil påvirke de regionale forskelle i ledighed og økono-mi. Regeringens kommende regionalpolitiske redegørelse for 2009, der fremsættesi dette forår, vil belyse den seneste udvikling på dette område.

I det følgende skitseres i overskriftsform nogle af de udfordringer, der forventes atvære på dagsordenen i de nærmeste år:

5.1. Udfordringer, der knytter sig bosætnings- og erhvervsstrukturen

Der er i Danmark en generel befolkningsvækst, men en del yderområder er udsatfor en stadig befolkningstilbagegang, idet en række kommuner over en årrækkehar oplevet en nettofraflytning.Men landdistrikter er forskellige og er i forskelligt omfang påvirket af de ændredesamfundsstrukturer. Der er derfor også varierende udfordringer og behov for for-skellige løsninger i forskellige landdistrikter. Hvor mange bynære landdistrikter op-leverer en befolkningsvækst, oplever flere yderområder fraflytninger, hvor det pri-mært er de unge, der flytter. Fraflytningerne resulterer visse steder i problemermed tomme bygninger og forfaldne ejendomme i det åbne land og mindre lands-byer. Flere yderområder melder også om en ubalance mellem antallet af mænd ogkvinder, og tallene i bilag 2 bekræfter, at der i landdistrikterne generelt er en laverekvindeandel end i resten af landet.Undersøgelserne i bilag 5 viser, at kommunerne er bevidste om de forskellige ud-fordringer landdistrikterne imellem, idet det især er kommuner med faldende ind-byggertal, der har formuleret en landdistriktspolitik.Det er ikke et særegent dansk fænomen, at den økonomiske vækst er højere om-kring de store byer, og at befolkning og virksomheder følger med. Der er snareretale om en international trend. Den generelle samfundsudvikling skaber såledesforskellige udfordringer for forskellige typer af landdistrikter.Regeringen er opmærksom på disse udfordringer og har igangsat mange nye ini-tiativer og reformer, der skal bidrage til en afbalanceret regional udvikling. På detoverordnede plan har kommunalreformen og finansieringsreformen skabt et for-bedret grundlag for, at yderkommuner har mulighed for at tilbyde en god offentligservice for deres indbyggere. Hertil kommer, at mange regionale erhvervs- ogvækstpolitiske initiativer søger at etablere beskæftigelsesmuligheder i alle dele aflandet. I den nye strukturfondsperiode fra 2007 til 2013 skal i gennemsnit mindst 35procent af midlerne, som nævnt i kapitel 3, anvendes til gavn for yderområderneunder ét.

Men der er fortsat behov for at overveje situationen på både bosætnings- og er-hvervsområdet. Der skal være rum for kommunale og lokale løsninger på de kon-krete udfordringer, som et område står over for, men der kan også være behov for,at de relevante ministerier hjælper med at skabe overblik over, hvilke rammer ogmuligheder den enkelte kommune har på de forskellige sektorområder.Som eksempel på en sådan støtte har Velfærdsministeriet i marts 2009 udsendt entværministeriel vejledning ”Udvikling af landsbyer”, som gennemgår gældende lov-givning og støttemuligheder, når det gælder problemer med boliger af særlig lavkvalitet. Vejledningen skal hjælpe kommunerne med at skabe en positiv udvikling ilandsbyerne.Samtidig kan der være behov for inspiration til, hvordan man lokalt kan medvirke tilat skabe en positiv befolkningsvækst i yderområderne. Miljøministeriet fik derfor i2008 lavet en undersøgelse af hvilke faktorer, der kan forklare, at omkring en tred-jedel af yderområdernes landsbyer vokser. Rapporten vurderer, at en kombinationaf kommuneplanlægning og erhvervsmæssige strategier for vækst vil kunne an-vendes til at skabe lokale strategier for bosætning og erhvervsudvikling i yderom-rådernes landsbyer.Endelig har Velfærdsministeriet ved 2009-fordelingen af midler fra Landdistriktspul-jen efterlyst ideer til projekter, der gør noget særligt for, at kvinder finder det attrak-tivt at bosætte sig i landdistrikterne. Af en samlet uddeling af midler til forsøgspro-jekter på 11 mio. kr. har ministeriet i marts 2009 givet tilsagn til 12 projekter med etsærligt fokus på kvinder, svarende til i alt 2,4 mio. kr.

5.2. Udfordringer, der knytter sig til den offentlige service i landdistrikterne

Den offentlige service i landdistrikterne er løbende til debat. Senest har særligt denoffentlige transport og sygehusene i yderområderne givet anledning til diskussioneri nogle kommuner og regioner.Regeringen anerkender, at der i nogle tyndtbefolkede områder er udfordringer forden kollektive trafik og ønsker en løbende debat om, hvorledes de bedst muligerammer for den kollektive trafik sikres, og hvordan der skabes fleksible og rentableløsninger. Der kan f.eks. være potentiale i at indsætte telebusser eller sende taxaerud i yderområder, hvor en stor rutebil aldrig vil kunne fyldes op.

Ansvaret for det offentlige trafikudbud er imidlertid kommunernes og regionernes,og det er i den sammenhæng kommunerne og regionerne, der skal tilrettelæggedriften af f.eks. busser, herunder omlægning, nedlæggelse eller oprettelse af ruter.Regeringen har i januar 2009 indgået en aftale med Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om dekommende års infrastrukturinvesteringer, hvor der satses massivt på den kollektivetrafik og skabelsen af et sammenhængende Danmark. Dette indebærer, at der skalinvesteres i at skabe effektive forbindelser fra de enkelte landsdele og lokalområ-der til de centrale transportkorridorer i Danmark. Dette vil således få betydning forborgere i yderområder i Danmark.Også på sygehusområdet har der på det seneste været diskuteret udfordringer,som berører befolkningen i landdistrikter og yderområder. Baggrunden er bl.a. dennye sygehusstruktur, hvor der som led i en modernisering af det danske sygehus-væsen over en årrække vil ske en samling af den specialiserede behandling påfærre sygehuse.En samling af behandlinger på færre fagligt bæredygtige enheder skal sikre denfaglige kvalitet i behandlingen og samtidig gå hånd i hånd med en styrket præhos-pital indsats. I områder med store afstande kan der også være nære tilbud, f.eks. iform af skadesklinikker, lægehuse mv. i eksisterende lokaler, der kan håndtere delettere skader. Det skal medvirke til at skabe tryghed i yderområder og landdistrik-ter. Der er i finanslovsaftalen for 2009 afsat i alt 250 mio. kr. fra kvalitetsfonden tildisse formål. Derudover er der afsat 100 mio. kr. i 2011 til etablering af en lægehe-likopterordning, der skal øge befolkningens tryghed på bl.a. øer og i yderområder.Det præhospitale beredskab skal understøtte den nye sygehusstruktur. I rege-ringsgrundlaget indgår, at hjælpen under normale omstændigheder skal værefremme indenfor 15 minutter fra alarmen til 112.Når regeringen ovenfor henviser til kommunernes og regionernes ansvar for denoffentlige service i landdistrikterne, skal det i samme forbindelse fremhæves, at dermed kommunalreformen også blev vedtaget en reform af tilskuds- og udligningssy-stemet, som især er kommet de vanskeligt stillede kommuner i yderområderne tilgode. Regeringen sikrer hermed de kommuner, der har udfordringer med negativbefolkningsvækst og et relativt lavt beskatningsgrundlag, en bedre mulighed for atlevere det samme serviceniveau ved en ensartet skatteprocent.