I |
|
Udtalelse om Kommissionens grønbog om territorial samhørighed, territorial forskelligartethed skal være en styrke jf. KOM (2008)0616 |
24. februar 2009 |
Kære Kommissær Hübner,
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Europaudvalg og Kommualudvalget om Kommissionens grønbog territorial samhørighed, territorial forskelligartethed skal være en styrke, jf. KOM(2008)0616.
Europaudvalget har den 5. november 2008 anmodet Kommunaludvalget om at behandle Kommissionens grønbog. Kommunaludvalget har drøftet sagen på nogle møder og enedes om et høringssvar der blev tiltrådt den 20. februar 2009 af Europaudvalget, som gengivet nedenfor.
Udtalelse fra udvalget vedrørende Europaudvalget, Uddannelsesudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og Udvalget for Videnskab og Teknologi
Kommunaludvalget sætter pris på at være blevet inddraget i høringen over
grønbogen. Kommunaludvalget har drøftet grønbogen på 2 møder.
Grønbogen sætter bl.a. fokus på at sikre, at udkantsområderne ikke hægtes
af den økonomiske, sociale og tekniske udvikling i samfundet. Det er en vigtig
målsætning, bl.a. fordi at relativt mange europæere bor i landdistrikterne.
Kommunaludvalget er derfor enig i, at territorial samhørighed bør tænkes ind,
når EU´s øvrige politikker planlægges. Udvalget vil dog også pege på, at
eventuelle EU-tiltag for at styrke den territoriale samhørighed bør udformes
sådan, at de ikke mindsker det lokale og kommunale selvstyre i medlemsstaterne
Med venlig hilsen
Formanden for Europaudvalget
Svend Auken
Formanden for Kommunaludvalget
Hans Kristian Skibby