Velfærdsminister og minister for ligestilling

Karen Jespersen

Velfærdsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

 

 

 

 

 

Kære Karen Jespersen

 

Tak for dit svarbrev af 16. december 2008 vedrørende den fælles henvendelse fra de fynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Middelfart, Kerteminde og Assens, om de betydelige udgifter på det sociale område som udligningssystemet ikke medregner.

 

Lad mig blot indrømme, at det ikke var det svar, som vi havde håbet på.

 

Du henleder i dit svar opmærksomheden på, at lovpakken om finansieringsreformen havde en opgjort positiv virkning for 5 af de 6 kommuner bag henvendelsen. Dette overrasker mig nu lidt, da bilaget til aftalen af 27. februar 2006 nævner, at de samlede ændringer opgøres til en beskeden gevinst på op til 0,2 procent af beskatningsniveauet i tre af kommunerne. Og et noget større tab på op til 0,66 procent i de tre andre.

 

Lad mig også erindre om, at en væsentlig begrundelse for finansieringsreformen var, at førtidspensionsreformen gennem en længere årrække havde medført en accelererende skævvridning af økonomien i kommunerne, da kompensationen for den gradvis øgede pensionsbyrde i kommunerne - i det gamle system - blev fordelt efter beskatningsgrundlaget. Set i det lys synes finansieringsreformen blot at have cementeret den skævhed, der var opbygget i det gamle system, hvad angår de seks fynske kommuner bag henvendelsen.

 

I svaret anføres det, at afstandskriteriet, som af beregningstekniske årsager er placeret under det demografiske udgiftsbehov, tager højde for visse merudgifter på det sociale område i kommuner med relativ stor geografisk spredning, herunder de 6 fynske kommuner. Der er selvfølgelig en pointe her, men grunden til, at afstandskriteriet – i udligningsmæssig sammenhæng - alene placeres under det demografiske udgiftsbehov, blev jo netop begrundet med, at kriteriet altovervejende skal kompensere de omkostningsmæssige forskelle netop her, og i meget begrænset omfang på det sociale område. Så jeg mener, at vi kun i meget beskedent omfang kan bruge dette argument som forklaring på den meget store afvigelse, som vi peger på.     

 

I forhold til incitamentsbetragtningen medgiver jeg gerne, at der i en model baseret på objektive kriterier, hvad udligningssystemet jo er, må accepteres kommunespecifikke afvigelser mellem kommunernes placering i udgiftsfordelingen efter henholdsvis realiserede udgifter og det socioøkonomiske udgiftsbehov.

 

Lovgivningen må dog også tage højde for de grundlæggende problemstillinger, der knytter sig til generel usikkerhed ved statistikoptagelse og vanskelighederne ved at finde kriterier, som præcist kan forklare den faktiske udfordring i den enkelte kommune.

 

Generel anerkendelse og accept af udligningssystemet lægger derfor op til, at der indbygges en sikkerhedsmekanisme i form af et loft over den maksimale afvigelse i den enkelte kommune.

 

Hvor tolerancen for ”ratslør i udligningsmodellen” skal lægges, er jo en afgørelse Folketinget skal træffe, men eksemplerne på de meget store afvigelser, som vi har afdækket ved hjælp af KREVI-rapporten, synes at ramme meget ved siden af målet.

 

Jeg medsender en oversigt, hvor vi har lavet samme beregning på alle landets kommuner svarende til opgørelsen for de 6 fynske kommuner i brevet af 25. november 2008. Det ses, at der endog meget store forskelle kommunerne imellem, når afvigelsen gøres op pr. indbygger.

 

I de 6 fynske kommuner bag henvendelsen er der udgifter på mellem 1.669 og 2.726 kr. pr. indbygger som ikke medregnes i udligningsgrundlaget. I den anden ende af skalaen er der eksempler på kommuner, som får medregnet betydelige ”ikke afholdte udgifter” i udligningsgrundlaget.

 

Vi bør kunne nå frem til en fælles erkendelse af, at sådanne forskelle ikke kan forklares med forskellen i lokal prioritering eller effektivitet. Især ikke når vi er vidende om, at finansieringsudvalget i februar 2002 fik kendskab til et eksempel på en alternativ model, med kriterier der rammer de enkelte kommuner mere præcist end de gældende. 

 

Løsningen kunne være, at en uvildig ekspertvurdering må afgøre, om kriterierne i udligningssystemet vil kunne forbedres, før der eventuelt rejses forslag om et loft over de mest ekstreme afvigelser mellem udligningsmæssige og realiserede udgifter.

 

Jeg vil opfordre til, at vi hurtigst muligt mødes til en drøftelse af sagen. Du er således meget velkommen til at aflægge Svendborg et besøg. Sagen har dog en sådan prioritet og betydning, at det skal være op til dig at bestemme tid og sted.  

 

Jeg håber derfor, at du hurtigt vil tage kontakt til mig.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Lars Erik Hornemann                         

Borgmester