Kommunaludvalget 2008-09
KOU Alm.del Bilag 107
Offentligt
RedningsberedskabetsStatistiske Beretning 2008
Udgivet af:BeredskabsstyrelsenDatavej 163460 BirkerødTelefon: 45 90 60 00E-mail: [email protected]www.brs.dkOplag:Tryk:B:ISSN:ISBN:1000 (august 2009)Schultz GrafiskB 2156 – CSB/20091399-6934978-87-91590-34-4
Forsideillustration: Storbrand i træbygning slukket med 3 C-rør og3 vandkanoner. Foto: Københavns Brandvæsen 2008.Beretningen kan hentes på www.brs.dk.Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af Beredskabsstyrelsen som kilde.
RedningsberedskabetsStatistiske Beretning 2008
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
2
Indholdsfortegnelse
IndholdsfortegnelseKapitel 1 IndledningKapitel 2 Redningsberedskabets struktur og opgaverRedningsberedskabets niveau 1, 2 og 3Niveau 1: Det kommunale redningsberedskabNiveau 2: StøttepunktsberedskabetNiveau 3: Det statslige redningsberedskabBeredskabsstyrelsenKapitel 3 Det kommunale redningsberedskabNiveau 1: Det kommunale redningsberedskabDet kommunale redningsberedskabs dimensioneringStationer, materiel og mandskabDet kommunale redningsberedskabs udrykninger 1998–2008Udrykninger sammenlignet med Finland, Norge og SverigeReelle alarmer: Brand, redning, miljøuheld og diverseUdrykninger til brandUdrykninger fordelt på døgnets timerNedbørens indflydelse på antallet af udrykninger til brandBrandes størrelse – strålerørsstatistikBrandplaceringerBrand i beboelseBrand i erhvervBrand på åbne arealerUdrykninger til brand sammenlignet med Finland, Norge og SverigeUdrykninger til redningsopgaverPersonredningDyreredningUdrykninger til miljøuheldAfgangs- og udrykningstiderAfgangstiderUdrykningstiderSammenfatningKapitel 4 Støttepunkterne og det statslige redningsberedskabNiveau 2: StøttepunktsberedskabetNiveau 2-assistancerNiveau 3: Det statslige redningsberedskabNiveau 3-assistancerKemisk BeredskabHenvendelser til Kemisk BeredskabSammenfatningKapitel 5 Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)Reelle ABA-alarmerStrålerørsfordeling for alle reelle alarmer til erhvervsbrandeBlinde alarmerÅrsager til blinde alarmer fra ABA-anlægSammenfatning5777788999912141416171718202224262728292931333334363737373838414243454546474849
3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Kapitel 6 Dødsbrande og omkomne ved brandAlder og kønÅrsager til dødsbrandeSammenligning med de øvrige nordiske landeÅrsager til dødsbrande i NordenSammenfatningKapitel 7 BrandsynBilag A Supplerende data om udvikling og opgaverBilag B Kommuneopgørelser
515253545454555769
Signaturforklaring til tabeller:-00,0..…NulMindre end 0,5 af den anvendte enhedMindre end 0,05 af den anvendte enhedOplysning usikker og angives derfor ikkeOplysning foreligger ikke
På grund af afrunding kan værdierne i sammentællinger afvige fra summen af tallene i tabellerne
4
Indledning
Kapitel 1
Kapitel 1
IndledningFormålet med Redningsberedskabets Statistiske Beretning er gennem statistisk dokumentationat informere om redningsberedskabets aktiviteter i Danmark på både det kommunale og detstatslige område.Datagrundlaget er blevet forbedret løbende, især fra januar 2005, hvor det blev obligatoriskfor kommunerne at indberette oplysninger om deres udrykningsaktiviteter i Beredskabsstyrel-sens internetbaserede indberetningssystem ODIN (Online Dataregistrering og INdberetning).Der er således nogle udrykningsaktiviteter, som først er indberettet fra og med 2005.Data opdateres løbende, og enkelte tal kan derfor være forskellige fra tidligere offentliggjorte tal.For talmaterialet i dette års beretning gælder:For 2007 og 2008 er talmaterialet landsdækkende baseret på indberetninger i ODIN.For 2005 og 2006 benyttes også ODIN-data. Dette talmateriale er også landsdækkende,dog var der enkelte kommuner, som i de to år kun indberettede udryknings- og strålerørs-statistik svarende til de obligatoriske krav fra før 2005.For årene 2000–2004 benyttes data fra det tidligere frivillige indberetningssystem RUS-terialet herfra dækker, afhængigt af årstallet, mellem 132 og 178 af de 271 kommuner førkommunalreformen 1. januar 2007.Ud over indberetningerne i ODIN og RUS er der anvendt data fra de kommunale rednings-beredskabers skriftlige indberetninger, herunder den obligatoriske udryknings- og stråle-rørsstatistik for perioden 1989–2004.Foruden ovenstående er der anvendt data og statistik fra Beredskabsstyrelsen om døds-brande (Dødsbrandsdatabasen) og henvendelser til Kemisk Beredskab samt eksterne datafra SikkerhedsBranchen om ABA-detektorer, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)om historiske dødsbrande samt Nordstat (www.nordstat.net) om nordisk udryknings- ogdødsbrandsstatistik.Befolkningsdata for de nordiske lande er hentet fra Danmarks Statistik – statistikbanken.dk�,Statistics Norway (www.ssb.no), Statistics Sweden (www.scb.se), Statistics Iceland (www.sta-tice.is) og Statistics Finland (www.stat.fi). Data og statistik om vejrforhold i Danmark stammerfra Danmarks Meteorologiske Institut (www.dmi.dk)”ODIN” er anvendt som generel kildebetegnelse for, data fra ODIN og RUS samt supple-rende skriftlige indberetninger.Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 indeholder oplysninger om redningsbered-skabets struktur (kapitel 2), det kommunale redningsberedskab (kapitel 3), støttepunktsbered-skabet og det statslige redningsberedskab (kapitel 4) samt temaer om alarmer fra automatiskebrandalarmanlæg (kapitel 5), dødsbrande (kapitel 6) og brandsyn (kapitel 7).Yderligere beredskabsfaglig statistik kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk og i Redningsberedskabets Statistikbank på www.statistikbank.brs.dk, som løbendeopdateres. Desuden udsender Beredskabsstyrelsen løbende Statistisk Nyhedsbrev, hvorpå derkan tegnes gratis abonnement via Beredskabsstyrelsens hjemmeside.Spørgsmål og kommentarer vedrørende Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 kanrettes til [email protected] eller til Beredskabsstyrelsen på telefon 45 90 60 00.
5
Kapitel 1
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
6
Redningsberedskabets struktur og opgaver |Redningsberedskabets niveau 1, 2 og 3
Kapitel 2
Kapitel 2
Redningsberedskabets strukturog opgaverRedningsberedskabets niveau 1, 2 og 3Redningsberedskabets opgave og struktur er først og fremmest fastlagt i beredskabsloven af1992 med senere ændringer. Loven er suppleret med bekendtgørelser om for eksempel risi-kobaseret kommunalt redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) og brandsyn.Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer,ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængendefare herfor.Redningsberedskabet er organiseret som et niveaudelt beredskab. Redningsberedskabet be-står af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder detstatslige regionale redningsberedskab.Boks 2.1 Oversigt over redningsberedskabets niveaudelte strukturNiveau 1 omfatter den enkelte kommune, eventuelt suppleret med mellemkommunal hjælpNiveau 2 omfatter ni kommunale støttepunkter og fem statslige regionale beredskabscentre (udrykningstidinden for ca. 1 time)Niveau 3 omfatter fem statslige regionale beredskabscentre med mulighed for indsættelse af særligt red-ningsmateriel og større mandskabsstyrker (udrykningstid inden for ca. 2 timer)
Redningsberedskabet løser fortrinsvis opgaver i forbindelse med brand, redning og akutte-skabsstyrelsen et Kemisk Beredskab, som døgnet rundt står til rådighed for bl.a. det kommu-nale redningsberedskabs indsatsledere.
Niveau 1: Det kommunale redningsberedskabDet kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod ulykker somf.eks. brand eller overhængende fare for brand, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulyk-ker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og miljøuheld på landjorden, i søer, i vand-løb og i havne. Fra den 1. juli 2008 har det kommunale redningsberedskab endvidere entydigtfået ansvaret for frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. Det kommunale redningsberedskabskal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Somen del af niveau 1-beredskabet yder de kommunale redningsberedskaber evt. hinanden mel-lemkommunal bistand.
Niveau 2: StøttepunktsberedskabetDet kommunale redningsberedskab kan rekvirere assistance fra de ni kommunale støttepunk-ter og de fem statslige regionale beredskabscentre i forbindelse med opgaver, der kræverressourcer ud over dem, det kommunale redningsberedskab selv råder over. Assistance kanrekvireres fra støttepunkterne gennem politiet, via alarmcentralen 112 eller direkte ved de på-gældende støttepunkter. Assistancen fra støttepunkterne vil være fremme inden for ca. 1 time.Støttepunkternes beredskab er primært et materielberedskab, der f.eks. kan stille vandtank-vogne, lysmateriel eller højtrykskompressorer til rådighed. Beredskabsstyrelsen stiller mate-riel til rådighed for de kommunale støttepunkter, som bemandes af kommunerne.
7
Kapitel 2
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Niveau 3: Det statslige redningsberedskabVed omfattende ulykker, der kræver specielt udstyr eller meget materiel og mandskab, kankommunerne rekvirere assistance fra Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre, der hardøgnbemandet udrykningsvagt. Fra disse centre kan der inden for 5 minutter afsendes mand-skab og udstyr, der kan være fremme over hele landet inden for ca. to timer.Beredskabsstyrelsen råder desuden over to frivillige indsatsstyrker (Den Frivillige Indsats-styrke – DFI) i hhv. Hedehusene og Herning, der kan støtte det øvrige beredskab.Figur 2.1Kommunale støttepunkter, statslige regionale beredskabscentre og Kemisk Beredskab
Kommunalt støttepunkt (niveau 2)BeredskabsstyrelsenNordjyllandStatsligt regionalt beredskabscenter (niveau 2 og 3)
Aalborg
BeredskabsstyrelsenMidtjylland
ÅrhusFredensborg
KalundborgEsbjergFredericiaBeredskabs-styrelsenSydjyllandOdense
FrivilligcenterHedehusene
BeredskabsstyrelsenKemisk BeredskabGreveBeredskabsstyrelsenBornholm
BeredskabsstyrelsenSjælland
Nykøbing Falster
Kilder: ODIN , Beredskabsstyrelsen og Kort & Matrikelstyrelsen
BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet og har en række beredskabsfagligeopgaver. Styrelsen fører tilsyn med kommunernes redningsberedskab og yder rådgivning omberedskabsfaglige emner. Styrelsen er ansvarlig for det statslige redningsberedskab, herun-der det statslige regionale beredskab (de fem beredskabscentre), det kemiske beredskab ogdet nukleare beredskab. Beredskabsstyrelsen forestår desuden planlægning og gennemfø-relse af uddannelse af det kommunale og det statslige beredskabspersonale.
8
Det kommunale redningsberedskab |Niveau 1: Det kommunale redningsberedskab
Kapitel 3
Kapitel 3
Det kommunale redningsberedskabNiveau 1: Det kommunale redningsberedskabKommunalbestyrelsen kan vælge mellem at etablere eget udrykningsberedskab eller at indgåaftale med andre kommuner, med private entreprenører, med Beredskabsstyrelsen eller andre,for eksempel frivillige brandværn. Den myndighed, virksomhed eller organisation, der vareta-ger opgaven med udrykningsberedskabet, betegnes i det følgende ”operatør”.I praksis er der et omfattende kommunalt samarbejde. Aftalerne omfatter typisk aftaler med an-dre kommuner eller Falck om brandslukning, aftaler mellem kommuner og frivillige brandværn,samt aftaler mellem kommuner om fælles udrykningsområde og fælles indsatsledervagt. Her-udover findes der aftaler om samarbejde på andre områder inden for redningsberedskabet.
Det kommunale redningsberedskabs dimensioneringDen 1. september 2005 trådte bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kom-munalt redningsberedskab i kraft. I modsætning til tidligere bekendtgørelser (senest bekendt-gørelse nr. 1010 af 11. december 2002) indeholder den nye bekendtgørelse kun få specifikkekrav og ingen krav til selve dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab i forholdtil udrykningsområdets indbyggertal, bygningsmasse, vandforsyningsforhold mv.Bekendtgørelsen indeholder derimod bestemmelser om, at det kommunale redningsbered-skab skal dimensioneres i forhold til lokale risici. Denne form for dimensionering betegnesrisikobaseret dimensionering, og en af konsekvenserne af denne nye dimensioneringsmådeer, at kommunalbestyrelserne har fået et øget ansvar, idet beslutningerne vedrørende detkommunale redningsberedskabs serviceniveau, og dermed selve dimensioneringen af red-ningsberedskabet, nu overvejende træffes lokalt.De væsentligste nye bestemmelser i bekendtgørelsen er, at dimensioneringen af det kom-munale redningsberedskab skal baseres på en identifikation og en analyse af lokale risici(risikoprofil) samt et af kommunalbestyrelsen fastlagt serviceniveau for redningsberedskabet.Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og mate-riel skal beskrives i en plan for redningsberedskabet, som skal indgå i den samlede plan forkommunens beredskab. Inden planen vedtages af kommunalbestyrelsen, skal den indsendestil Beredskabsstyrelsen, som skal afgive en udtalelse. Planen skal revideres efter behov, dogmindst én gang i hver kommunal valgperiode.Der er i bekendtgørelsen anført specifikke krav til redningsberedskabet vedrørende første-udrykningen, som skal være afpasset alarmmeldingen. Desuden skal førsteudrykningen værebemandet med en holdleder og det mandskab, der kræves for at betjene materiellet, og før-steudrykningen skal afgå senest 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Kommu-nalbestyrelsen har endvidere ansvaret for den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Enkommunal indsatsleder eller holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationerskal således varetage den tekniske ledelse.
Stationer, materiel og mandskabDet kommunale redningsberedskabs køretøjer og materiel er placeret på en række ”brand-stationer” betegnet enten beredskabsstationer eller hjælpeberedskabsstationer, hvor hjælpe-beredskabsstationerne er mindre stationer typisk med et enkelt brandkøretøj. Dertil kommerstationer af betegnelsen stedlig beredskabsstyrke, som er beredskaber på en række af demindre danske øer. De tre betegnelser findes ikke længere i lovgivningen, men stammer fratidligere dimensioneringsregler og er fastholdt bl.a. af hensyn til registrering af stationerne9
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
i ODIN. I de kommuner, som har frivillige knyttet til redningsberedskabet, vil der endviderevære stationer af kategorien supplerende styrker.Ifølge ODIN-databasen var der ved udgangen af 2008 registreret 246 beredskabsstationer ogsig på operatører.Tabel 3.1StationstypeStationer fordelt på type, 2006–20082006120071AntalKommunale beredskabsstationerFalck beredskabsstationerFrivillige brandværn i Sønderjylland/beredskabsstationAndre entreprenører eller kombination af Falck/kommunalt beredskabBeredskabsstationer i altKommunale hjælpeberedskabsstationerFalck hjælpeberedskabsstationerFrivillige brandværn i Sønderjylland/hjælpebered-skabsstationØvrige hjælpeberedskabsstationerHjælpeberedskabsstationer i altOpgjort i 2. kvartalOpgjort den 30. april3Opgjort den 30. decemberKilde: ODIN21
20082
20083
741123916241........102
821164010248........83
811124110244172625270
801154110246172424267
til 2008, hvorimod der har været et fald i antallet af hjælpeberedskabsstationer. Årsagen erprimært, at en række af ø-beredskaberne tidligere var registreret som hjælpeberedskabssta-tioner, men nu registreres som stedlig beredskabsstyrke.Fordelingen af ”brandstationer” i de
køretøjstyper registreret i ODIN.Tabel 3.2Bemandede køretøjer fordelt på type, 2006–20082006220072AntalAutosprøjteVandtankvognDrejestigeSlangetenderSlukningskøretøjer i altRedningsvognMiljøkøretøjØvrige bemandede køretøjerBemandede køretøjer i alt1
Køretøjstype1
20083
20084
433362..175970........
4293498370931........
4423628473961841297721.896
4063437973901701075831.661
Opgjort i 2. kvartalOpgjort den 30. april4Opgjort den 30. decemberKilde: ODIN3
2
10
Det kommunale redningsberedskab |Det kommunale redningsberedskabs dimensionering
Kapitel 3
Det fremgår af tabellen, at der var i alt 901 egentlige slukningskøretøjer ved udgangen af 2008.Det er det laveste antal, der har været registreret i den viste periode. Forklaringen skal delsfindes i indførelsen af den risikobaserede dimensionering og den fokus på bl.a. kommunernesbrand- og redningskøretøjer, som dette medførte, dels i en øget fokus på korrekt registreringaf data i ODIN. Niveau 1-redningsberedskaberne havde ved udgangen af 2008 desuden 70køretøjer til redningsopgaver og 107 køretøjer til miljøopgaver, hvilket også er færre end vedden foregående opgørelse. Dertil kommer et antal andre køretøjer (færdselsvogne, følgeska-devogne eller køretøjer til kombineret brand, redning eller miljø) samt indsatsledervogne, somindgår i kategorien øvrige bemandede køretøjer. Fordelingen af køretøjer for de enkelte kom-
-nerne brandmand, holdleder og indsatsleder.Boks 3.1 Operativt personel fordelt på funktionelle grupperFunktionen brandmand dækker over personel, der er uddannet i henhold til § 22 i bekendtgørelse nr. 41 af21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet, og omfatter typisk betegnelserne brandmand og bered-skabsassistentFunktionen holdleder dækker over personel, der er uddannet i henhold til § 23 i bekendtgørelse nr. 41 af 21.januar 1998 om personel i redningsberedskabet, og omfatter typisk betegnelserne holdleder, overbrand-mester, brandmester, underbrandmester, beredskabsmester, viceberedskabsmester, udrykningsleder ogstationslederFunktionen indsatsleder dækker over personel, der er uddannet i henhold til § 24 i bekendtgørelse nr. 41af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet, og omfatter typisk betegnelserne indsatsleder ogberedskabsinspektørTabel 3.3FunktionBrandmandHoldlederIndsatslederPersonel i altOpgjort den 30. aprilOpgjort den 30. decemberKilde: ODIN21
Personel med funktionen brandmand, holdleder eller indsatsleder, 200820081Antal5.4441.6827077.8335.4941.7196877.90020082
Ved udgangen af 2008 var der i ODIN registreret 7.900 personer tilknyttet de kommunaleredningsberedskaber, der enten havde funktion som brandmand, holdleder eller indsatslederi visse tilfælde fungere som holdleder, eller en holdleder kan fungere som brandmand. I hverkommune er hver enkelt person kun talt med én gang i tabellen, og den højest rangerendefunktion har afgjort, hvor personen er talt med. Det skal bemærkes, at på trods af dette kannogle personer tælle med flere gange; f.eks. kan en brandmand være heltidsansat i én kom-mune og deltidsansat i en anden.I det kommunale redningsberedskab findes også personel, som ikke indgår i det operative be-inden for ledelse, administration og brandsyn.-sesstatus.
11
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel 3.4
Redningsberedskabets personel fordelt på ansættelsesstatus, 200820081Antal20082
Ansættelsesstatus
HeltidDeltidFrivillig (Sønderjylland)Øvrige ansatte i beredskabet registreret i ODINPersonel i altOpgjort den 30. aprilOpgjort den 30. decemberKilde: ODIN21
1.7694.5361.4911.2159.011
1.7314.5201.4681.3669.085
Som det fremgår af tabellen, er de fleste personer deltidsansatte. Enkelte personer kan havemere end én ansættelsesstatus, f.eks. heltidsbrandmand i én kommune og deltidsbrandmand ien anden.-redskaber, fordelt pr. kommune.
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger 1998–2008I 2008 var der i alt 40.942 udrykninger. Det er det største antal, der er registreret, siden udryk-ningsstatistikken blev etableret i 1989.Boks 3.2 Hovedopgavetyper for niveau 1-beredskabetDet kommunale redningsberedskabs udrykninger indberettes elektronisk i ODIN under en af fire hovedopgavereller blind eller falsk alarm:Brand: Opgaver, hvor der er brand eller overhængende fare herforRedning: Her skelnes mellem personredning, dyreredning og evakuering. Opgaverne består oftest af redningaf fastklemte personer ved trafikuheldMiljøuheld: Uheld, hvor der spildes et stof, som i den aktuelle situation udgør en akut fare for personer, ejen-dom eller miljø (ofte spild fra køretøjer). Miljøuheld benævnes også ”akutte uheld med farlige stoffer”Diverse: Omfatter andre opgaver, der løses i medfør af beredskabsloven, for eksempel de fleste vejrligsop-gaver i forbindelse med storm eller oversvømmelseBlind alarm: En blind alarm er en alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som kræverredningsberedskabets assistanceFalsk alarm: En falsk alarm er en alarm afgivet i ond tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som kræver red-ningsberedskabets assistanceHovedopgavetyperne redning og diverse blev oprettet i forbindelse med indførelsen af obligatorisk indberetning
-beredskab igennem de seneste 20 år fordelt på hovedopgave samt blind og falsk alarm.Udviklingstendenser for perioden 1989–2008:Set over hele perioden har der været en stigning i det samlede antal udrykninger. Detteskyldes en jævn stigning i antallet af blinde alarmer fra 4.269 alarmer i 1998 til 11.558 alar-mer i 2008 kombineret med en stigning i det samlede antal udrykninger til redning, miljø-uheld og diverseopgaver fra 2.974 i 1998 til 7.826 alarmer i 2008. Faldet i antal udrykningertil miljøuheld i 2005 skyldes, at nogle af disse opgaver fra dette tidspunkt er specificeret somrednings- og diverseopgaver. Antallet af udrykninger til brand har i perioden svinget mellem15.927 og 20.686, hvilket også tydeligt afspejles i det samlede antal udrykninger. Antallet affalske alarmer svinger i perioden fra 593 til 987 alarmer. En mindre del af det stigende antal12
Det kommunale redningsberedskab |Det kommunale redningsberedskabs udrykninger 1998–2008
Kapitel 3
udrykninger fra 2005 og fremefter kan måske tilskrives en mere detaljeret opgaveregistreringefter indførelsen af ODIN i 2005.Figur 3.1Det kommunale redningsberedskabs udrykninger fordelt på hovedopgaver, blind og falskalarm, 1989–2008
Antal45.00040.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000019922002198919901993199419951996199719981999200020012003200420052006200719912008
Falsk alarmBlind alarmDiverseMiljøuheldRedningBrand
Kilde: ODIN
Udviklingstendenser for de enkelte opgaver fra 2007 (angivet i parentes) til 2008:I 2008 var der 20.686 udrykninger til reelle brande. Det er det største antal brande, der er re-gistreret i de seneste 20 år, og en stigning på 13,1 % i forhold til 2007 (18.295). Brand udgjordesåledes 50,5 % af alle udrykninger i 2008.I 2008 blev der registreret 3.133 udrykninger til redningsopgaver. Det svarer til en stigning på16,3 % i forhold til 2007 (2.694) og afspejler sandsynligvis, at flere redningsberedskaber nuudfører opgaver i forbindelse med frigørelse af fastklemte ved trafikuheld.Antallet af udrykninger til miljøuheld var 4.141 i 2008. Dette er stort set uændret i forhold til2007 (4.146).Antallet af udrykninger til diverseopgaver var 552 i 2008. Dette svarer til et fald på 7,7 % iforhold til 2007 (598). En væsentlig årsag til dette fald er, at der i 2008 var få vejrligsopgaver imodsætning til i 2007.Antallet af blinde alarmer var 11.558 i 2008, hvilket svarer til en stigning på 3,2 % i forhold til2007 (11.198). Dog er andelen af udrykninger til blinde alarmer i forhold til samtlige udryknin-ger på ca. 28 %, hvilket er ca. 1 % mindre end i 2007. Stigningen i blinde alarmer skyldes tildels flere blinde alarmer fra det ligeledes stigende antal automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg). For uddybende information om dette, se kapitel 5.Antallet af udrykninger til falske alarmer var 872 i 2008. Det er en stigning på 6,9 % i forhold til2007 (816) og svarer til, at falske alarmer udgjorde 2,1 % af samtlige udrykninger i 2008, eller2,4 udrykninger pr. dag.
alarmer i 2008 fordelt på kommuner.13
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Udrykninger sammenlignet med Finland, Norge og SverigeFigur 3.2 viser redningsberedskabernes samlede antal udrykninger pr. 100.000 indbyggerefor Danmark, Sverige, Norge og Finland i perioden 1995 til 2008. Statistikken dækker udryk-ninger til brande og miljøuheld samt blinde og falske alarmer. Statistikken indeholder ikkeudrykninger til rednings- og diverseopgaver, da disse er vanskelige at sammenligne på grundaf forskellige opgørelsesmetoder i de fire lande.Figur 3.2Udrykninger i Danmark, Finland, Norge og Sverige, 1995–2008
Udrykninger pr. 100.000indbyggere1.200
DanmarkFinland
1.000
Norge800
Sverige
600
400
200
019951996199719981999200020012002200320042005200620072008
Kilder: www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi, www.ssb.no og www.scb.se
Det fremgår, at Norge fra og med 1998 har haft de fleste udrykninger pr. 100.000 indbyggere,mens Danmark har haft de færreste i hele perioden. Fra 2007 til 2008 har Danmark, Norge ogSverige haft en stigning i antallet af udrykninger pr. 100.000 indbyggere, hvorimod antallet forFinland er faldet lidt.For Norges vedkommende kan de seneste års udsving primært forklares ved markante ud-antallet af blinde alarmer sammenlignet med året før, mens der i Finland og Sverige har væretet beskedent fald.På www.nordstat.net kan der findes flere oplysninger om redningsberedskabernes udryknin-ger i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Reelle alarmer: Brand, redning, miljøuheld og diverseFigur 3.3 viser den procentvise fordeling af reelle alarmer fordelt på hovedopgavetype iperioden fra 2005 til 2008. Udrykninger til hovedopgaven brand udgør næsten tre fjerdedeleaf udrykningerne til reelle alarmer set over hele perioden. Der er kun begrænset variation ifordelingen af opgaver fra år til år.
14
Det kommunale redningsberedskab |Det kommunale redningsberedskabs udrykninger 1998–2008
Kapitel 3
Figur 3.3Procent1009080706050403020100
Udrykninger til reelle alarmer fordelt på hovedopgave, 2005–2008
4149
21510
21611
21511
DiverseMiljøuheldRedningBrand
73
73
71
72
2005
2006
2007
2008
Kilde: ODIN
3.5 viser antallet af udrykninger til reelle alarmer i 2007 og 2008, fordelt på en række over-ordnede opgavetyper under førstemeldingens ordlyd. Heraf fremgår det f.eks., at der er flestmeldinger om bygningsbrand, lige som der også er mange meldinger om miljøuheld, brand ikøretøj og containerbrand. Fra 2007 til 2008 har der været en generel stigning i antallet af mel-dinger på ca. 12 %. Mest markant er stigningerne i antallet af meldinger om naturbrand, brandi affaldsoplag i det fri, redningsopgave, færdselsuheld og brand i køretøj.Tabel 3.5Reelle alarmer fordelt på første meldings ordlyd (grupperet), 2007-20082007AntalBygningsbrandSkorstensbrandEl-installationerContainerbrandAffaldsoplag i det friNaturbrandBrand i køretøjBrand i landbrugsredskabABA-anlægBrand i altFærdselsuheldRedningsopgave(ikke færdselsuheld)Redning i altMiljøuheldStørre forureningGasuheldMiljøuheld i altIndsatsleder-udkaldMeldinger i altKilde: ODIN5.9191.3003242.5176141.1362.5782631.70316.3541.4683621.8303.0832743333.6901.66823.5425.9861.2082792.8338701.9063.0962981.77218.2481.8574762.3333.1913192673.7771.97426.3322008Ændring i forhold til 2007Procent1,1-7,1-13,912,641,767,820,113,34,111,626,531,527,53,516,4-19,82,418,311,9
Første meldings ordlyd
Oplysninger om førstemeldingens ordlyd for reelle alarmer for de enkelte kommuner findes
15
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
I de følgende afsnit vil de enkelte opgavetyper blive analyseret med hovedvægt på hovedop-gavetypen brand.
Udrykninger til brandFigur 3.4 viser fordelingen af udrykninger til brand hen over året. I 2008 var der i gennemsnitca. 57 udrykninger til brand pr. dag mod 50 udrykninger pr. dag i 2007.Figur 3.4Antal450400Urolighederihovedstadsområdet mm.
Udrykninger til brande fordelt over året, 2008
3503002502001501005001.januar
Sankt Hans
Tørke
Varme- og hedebølge
1. februar
1. december
Jul
Kilde: ODIN
Der er nogle årligt tilbagevendende begivenheder, der har særlig indflydelse på antallet ogfordelingen af udrykninger til brand:De væsentligste er nytårsaften og perioden omkring jul. Det typiske billede er, at der nytårsaf-ten og -nat er flere brande end normalt. Ved nytåret 2007/2008 var der således 295 udryknin-ger den 31. december 2007 og 422 udrykninger den 1. januar 2008. Den 31. december 2008var der 313 udrykninger.I december 2008 var der i gennemsnit 62 udrykninger til brand pr. dag, når man ser bort fraden 31. december. Med nogle få undtagelser lå antallet af udrykninger til brand under gen-nemsnittet for december i første halvdel af måneden og over gennemsnittet i sidste halvdelaf måneden. I lighed med 2007 var der ikke specielt mange brande den 24. december, menderimod et forhøjet antal i dagene mellem jul og nytår, hvor der i 2008 var mellem 70 og 92udrykninger til brand pr. dag.En anden tilbagevendende begivenhed er Skt. Hans aften. Skt. Hans aften og dag lå med 69udrykninger til brand den 23. juni og 86 udrykninger den 24. juni over gennemsnittet for 2008og over antallet af udrykninger til brand i forbindelse med Skt. Hans i 2007. Antallet af ud-rykninger til brand i forbindelse med Skt. Hans 2008 adskiller sig dog ikke fra resten af junimåned 2008, da der i gennemsnit var 69 udrykninger og som flest 95 udrykninger på en dag.Skt. Hans aften i 2008 var ifølge www.dmi.dk kølig og tør og nogle steder præget af stærkevindstød. Mange Skt. Hans bål blev derfor ikke tændt af frygt for, at ilden skulle brede sig ogforårsage utilsigtede brande.
16
31. december
1. maj
1.juni
1.juli
1. august
1.september
1. november
1. marts
1. april
1. oktober
Nytår
Nytår
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
I 2008 var der yderligere tre begivenheder, som bidrog til det store antal udrykninger tilbrand. Fra den 14. til 17. februar var der i forbindelse med urolighederne i bl.a. Københavns-området særligt mange påsatte container- og bilbrande. Desuden medførte en tørkeperiode islutningen af maj og en varme- og hedebølge i sidste halvdel af juli (www.dmi.dk) også fleresammenhængende dage med et forhøjet antal udrykninger til brand.
Udrykninger fordelt på døgnets timerFigur 3.5 viser, at der er en karakteristisk døgnvariation med færrest brande sidst på natten ogførst på morgenen, mens der er flest brande sidst på eftermiddagen og først på aftenen.Figuren viser, hvor mange procent af udrykningerne der forekom i hver døgntime i 2008, hvormange der i gennemsnit er forekommet i de foregående 7 år og de største udsving pr. døgn-time i perioden 2001–2007. Som det ses, var andelen af udrykninger til brand i 2008 mindreend normalt mellem kl. 10 og kl. 20, hvorimod andelen af udrykninger fra kl. 21 til 23 vartydeligt større end i de syv foregående år, og der var også relativt mange brande i de tidligemorgentimer. En søgning i ODIN databasen viser, at den store hyppighed af brande sent påaftenen i 2008 delvis kan forklares ved de mange brande i forbindelse med urolighederne ifebruar 2008.Figur 3.5Udrykninger til brand fordelt på døgnet, 2001–2008
Udrykningeriprocent pr. time8765432100-11-22-33-44-55-66-77-88-99-1010-1111-1212-1313-1414-1515-1616-1717-1818-1919-2020-2121-2222-2323-24Time
2008Gennemsnit2001-2007Variation2001-2007Døgngennemsnit
Kilde: ODIN
Nedbørens indflydelse på antallet af udrykninger til brandSom beskrevet ovenfor varierer antallet af udrykninger til brand fra år til år. En af de faktorer,der har indflydelse på antallet af brande, er mængden af nedbør. I 2008 faldt der 783 mm ned-bør, hvilket er over den normale gennemsnitlige nedbørsmængde pr. år på 712 mm(www.dmi.dk).Figur 3.6 viser sammenhængen mellem brande pr. 1.000 indbyggere og mængden af nedbøri årene 1989–2008.I figuren er indlagt en tendenslinje, der indikerer, at når der er mere nedbør, er der færre ud-rykninger til brand. Nogle punkter som f.eks. tallene for 2005 og 2008 ligger langt fra tendens-linjen, hvilket indikerer, at der er andet end mængden af nedbør, der har haft en væsentligindflydelse på antallet af udrykninger til brand i disse år. Blandt disse andre faktorer kan pegespå antallet af nedbørsdage pr. år, og om nedbøren er faldet om sommeren eller om vinteren.Årsagerne til afvigelsen for 2008 (bl.a. urolighederne i februar) er gennemgået ovenfor i for-bindelse med Figur 3.4.
17
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Figur 3.6
Brande pr. 1.000 indbyggere i forhold til nedbørsmængden, 1989–2008
Brande pr. 1.000indbyggere3,919963,7198919972003199119901993200020012005200420062007199419982002199919952008
1992
3,5
3,3
3,1
2,9
2,7450500550600650700750800850900950
NedbørimmKilder: ODIN, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk og www.dmi.dk
Af Beredskabsstyrelsens Statistiske Nyhedsbrev nr. 3 (2007), som omhandler brande og vejr,fremgår det, at sammenhængen særligt gælder mellem tørre perioder og naturbrande, mensder f.eks. ingen sammenhæng er mellem tørre perioder og det samlede antal brande i privatbeboelse.
Brandes størrelse – strålerørsstatistikBrandes størrelse kan vurderes på flere måder, f.eks. ud fra skadens omfang, anvendte mande-timer, indsatstid, anvendt vandmængde eller type og antal strålerør.En analyse i Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2004 baseret på de første ODIN datafra januar til april 2005 viste bl.a., at der er en sammenhæng mellem længere indsatstider ogstørre vandforbrug og længere indsatstider og flere røgdykkerminutter.Hvilket mål for brandenes størrelse, der er mest hensigtsmæssigt at anvende, afhænger af,hvad man skal bruge det til, og hvilke data der er tilgængelige og af tilstrækkelig god kvalitet.Før indførelsen af ODIN var kun data for strålerør tilgængelige. Ud fra en samlet betragtninghar Beredskabsstyrelsen vurderet, at strålerørsstatistikken baseret på antallet af samtidigtanvendte strålerør fortsat er det bedst tilgængelige redskab til at sammenligne brandenesstørrelse.Boks 3.3 Brandstørrelse og strålerør
”Små brande” defineres som brande, der er ”slukket før ankomst” eller ”slukket med småredskaber””Store brande” defineres som brande, der er slukket med mindst 2 rør. Dvs. 2–3 rør eller >3 rørAntallet af strålerør angives som antal samtidigt anvendte strålerør. Hvis en brandslukning f.eks. begynder med
kategorien 2–3 rør.
Strålerørsstatistik fordelt på årFigur 3.7 viser udviklingen i udrykninger til brand fordelt på strålerør i perioden 1989 til 2008.I figuren er der set bort fra de brande, hvor der ikke er registreret oplysninger om strålerør.18
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Figur 3.7200820072006200520042003200220012000199919981997199619951994199319921991199019890
Udrykninger til brand fordelt på strålerør, 1989–200817171817191719181716161515151615151515152325242338212322242322252640393899393938873339404077710910107182121141617201940394041131181012994645414041556665515131211129955151315131344444544454455445555
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100Procent
Slukket før ankomstSlukket medsmåredskaber
Slukket med 1 HT/FH-rørSlukket med 1 rør
Slukket med2-3rør/2 HT-rørSlukket med mere end 3 rør
Kilde: ODIN
Tendenser i perioden 1989–2008:Andelen af små brande varierer mellem 30 % og 41 % og har været faldende efter 2002. Derer en større andel, der er slukket før ankomst efter år 2000, og andelen af brande slukket medsmåredskaber er aftaget de seneste år.For de mellemstore brande varierer andelen mellem 44 % og 51 % og den har været svagtendnu oftere end tidligere på bekostning af 1 rør.Andelen af store brande varierer mellem 13 % og 19 % og er overordnet set steget lidt modslutningen af perioden. Dette dækker dog over, at der har været et marginalt fald i andelen afde helt store brande, hvor der anvendes flere end 3 rør, og en generel stigning i andelen af debrande, der er slukket med 2–3 rør.Som nævnt på side 17 er en af de faktorer, der har indflydelse på brandenes størrelse, ned-børsforholdene. Mindre nedbør giver flere naturbrande, og naturbrande er i gennemsnit størreend andre brande. Dette kan f.eks. illustreres med tallene for 2003, der var et nedbørsfattigt år,og 2007, der var et nedbørsrigt år.2008 udmærker sig ved at have den mindste andel af små brande i perioden og hhv. den stør-ste og næststørste andel af mellemstore og store brande.
for hele landet og fordelt på kommuner for 2008.Strålerørsstatistik fordelt på døgnets timerFigur 3.8 viser de registrerede alarmeringstidspunkter og størrelser for brande i 2008, fordeltpå døgnet.Som det fremgår af figuren, forekom de fleste store brande om eftermiddagen mellem kl. 14og 17, og de fleste mellemstore brande sidst på aftenen i tidsrummet fra kl. 21 til 23. De flestesmå brande forekom i aftentimerne mellem kl. 17 og 22. Det hævdes ofte, at der er flere store19
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
brande om natten end om dagen. Dette var ikke tilfældet i 2008, men fordi der er få små ogtil dels også mellemstore brande tidligt om morgenen, udgør de store brande en væsentligstørre andel (mere end 25 %) i morgentimerne mellem kl. 3 og 5 end resten af døgnet. Detteskyldes formentlig, at der er færre vågne personer i dette tidsrum til at opdage en brand i tideog slukke den selv eller alarmere brandvæsnet, før den når at udvikle sig til en stor brand.Figur 3.8Udrykninger til brand fordelt på strålerør og døgnets timer, 2008
Antal1.250
Slukket med mere end 3 rørSlukket med2-3rør/2 HT-rør
1.000
Slukket med 1 rørSlukket med 1 HT/FH-rør
750
Slukket medsmåredskaber500
Slukket før ankomst
250
011-1219-2020-2121-2222-2323-2412-1310-1113-1414-1515-1616-1717-1818-199-100-11-22-33-44-55-66-77-88-9
Time
Kilde: ODIN
BrandplaceringerFigur 3.9 viser brandplaceringen fordelt på de 3 hovedkategorier og andet i perioden 2001–2008. Langt de fleste brande opstår i kategorierne beboelse og åbne arealer.Boks 3.4 BrandplaceringerBrandplaceringen angiver hvor branden fandt sted og opdeles i ODIN i tre overordnede brandplaceringskatego-rier med en række tilhørende underkategorier samt andet.Beboelse: Består af ”enfamiliehus og lign.”, ”etagebyggeri”, ”sommerhus/kolonihavehus” og ”anden bolig”Erhverv: Består af kategorierne ”landbrug og fiskeri” (primær), ”industri” (sekundær) samt ”offentlig ogprivat service” (tertiær)Åbne arealer: Består af fem kategorier, der kan grupperes dels i naturbrande: ”natur, andet” og ”markbran-de”, dels i ikke-naturbrande: ”park, plads, torv o. lign.”, ”vej, motorvej”, ”container”Andet omfatter de udrykninger, hvor brandplaceringen ikke er angivet specifikt
Siden 2004 har der været en stigning i antallet af udrykninger til brand på åbne arealer på ca.50 %. Den største del af stigningen er sket fra 2007 til 2008. 2008 er det år, hvor der indtil nu erregistreret flest udrykninger til brand på åbne arealer, hvilket bl.a. skyldes de mange bil- ogcontainerbrande i forbindelse med urolighederne i februar. I modsætning hertil har antalletaf udrykninger til brand i beboelse og erhverv siden 2005 stabiliseret sig på henholdsvis ca.6.000 og 3.000 udrykninger om året.
20
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Figur 3.9Antal22.50020.00017.50015.00012.50010.0007.5005.0002.50002001
Udvikling i brandplaceringer, 2001–2008
Andet/ukendtÅbnearealerErhvervBeboelse
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Note: Antal brande pr. brandplacering er for 2001 til 2006 estimeret på baggrund af det samlede antal udrykningertil brand og den procentvise fordeling af de oplyste brandplaceringerKilde: ODIN
Figur 3.10 viser strålerørsstatistikken for hele landet og brandplaceringer fordelt på beboelse,erhverv og åbne arealer samt udvalgte underkategorier i 2008.Figur 3.10 Strålerørsstatistik opdelt på udvalgte brandplaceringer, 2008I altBeboelse i altEnfamiliehuse og lign.EtagebyggeriErhverv i altLandbrug og fiskeri mv. (primær)Industri (sekundær)Service (tertiær)Åbne araler i altNaturbrandeÅbnearealer (ikke natur)08788885067463145629172119333125124122114142436192432723626511213101444632233918298520154315141331245751
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100Procent
Slukket før ankomstSlukket medsmåredskaber
Slukket med 1 HT/FH-rørSlukket med 1 rør
Slukket med2-3rør/2 HT-rørSlukket med mere end 3 rør
Kilde: ODIN
Som det fremgår af figuren, er der væsentlig forskel på strålerørsstatistikken for de forskelligebrandplaceringer:-miliehuse er der ofte tale om skorstensbrande, der slukkes med småredskaber, mens småbrande i ”etagebyggeri” oftest er slukket før ankomst. Desuden er der flere store brande i”enfamiliehuse og lign.” end i ”etagebyggeri” som kun har få store brande.
21
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Erhverv repræsenterer de to yderpunkter med flest små brande i serviceerhvervene ogflest store brande i landbruget, hvor næsten en tredjedel slukkes med mere end tre rør.yderst sjældent mere end tre rør.I de følgende afsnit bliver de tre overordnede brandplaceringer ”beboelse”, ”erhverv” og”åbne arealer” gennemgået nærmere mht. mere detaljeret brandplacering samt brandobjektog brandårsag.Boks 3.5 Brandplacering, brandobjekt og brandårsagBrandplacering: Angiver, hvor branden fandt sted og kan udspecificeres på forskellige typer af beboelse(etagebyggeri mv.), erhverv (industri mv.) og åbne arealer (natur mv.)Brandobjekt: Angiver, hvad (bygningskonstruktion, indbo mv.) der gik ild iBrandårsag: Angiver årsagen til, at branden startede baseret på formodede brandårsager oplyst af det kom-munale redningsberedskab for ca. to tredjedele af brandene
Brand i beboelseUdrykninger til brand i beboelse udgjorde 5.757 eller ca. 28 % af alle udrykninger til reelleBrandplaceringFigur 3.11 viser udviklingen i brandudrykningernes fordeling på forskellige beboelsestyperfra 2003 til 2008.Figur 3.11 Brandplacering i beboelse, 2003–2008
Procent1001190680706050403020100200320042005200620072008556156282323263635455441216171716
Anden boligSommerhus/kolonihavehusEtagebyggeriEnfamiliehus og lign.
524345
Kilde: ODIN
Som det fremgår af figuren, opstår de fleste brande i ”enfamiliehuse og lign.” (43–61 %), mens”etagebyggeri” (23–36 %) er den næsthyppigste brandplacering for brande i beboelse.Der er dog et bemærkelsesværdigt fald i andelen for ”enfamiliehuse og lign.” og en næstentilsvarende stigning for andelen i ”etagebyggeri” fra 2006 til 2007. Årsagen skal nok primærtfindes i et bedre datagrundlag, hvor særligt nogle af de største kommuner med meget etage-byggeri er blevet bedre til at registrere deres udrykninger. Dette understøttes af, at fordelin-gen ikke ændres væsentligt i 2008.
22
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Fra 2004 til 2005 er der sket en stigning på 25 % i kategorien ”anden bolig”. Det skyldes pri-mært et øget antal registrerede udrykninger til brand i udhuse.BrandobjekterEn sammenligning af brandobjekterne for beboelsestyperne ”enfamiliehus og lign.” og ”eta-gebyggeri” for 2008 i Figur 3.12. viser, at der er væsentlig forskel på, hvor hyppigt de enkeltebrandobjekter er genstand for brand for de to beboelsestyper.Figur 3.12 Fordeling af oplyste brandobjekter i beboelse, 2008Procent7060504030202013100El-installationerBygnings-konstruktionerHårdehvidevarerMøblerVarmeapparatertil madlavningElektrisk brugs-genstand mv.Affald og oplagFyringsanlægAndet16129545343221133859
EtagebyggeriEnfamiliehus og lign.
Kilde: ODIN
Typiske brandobjekter:I ”etagebyggeri” er ”bygningskonstruktioner” (13 %), ”varmeapparater, madlavning”(16 %) og ”møbler” (12 %) de hyppigste brandobjekter, når der ses bort fra kategorien”andet”. Kategorien ”varmeapparater til madlavning” dækker primært over kogeplader ogkomfur.I ”enfamiliehuse og lign.” udgør ”bygningskonstruktioner” (59 %) langt den største andel afbrandobjekterne. Det er typisk skorstenen, der er brandobjektet.
Formodede årsager til brandI forbindelse med årsagerne til boligbrande er der forskel på beboelsestyperne ”etagebyg-geri” og ”enfamiliehus og lign.”.
23
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Figur 3.13 Boligbrande fordelt på oplyste formodede brandårsager, 2008Procent50454035302520151050Uforsigtighed -brug afåben ildog afbrændingTilsodning/løbesodUforsigtighed -madlavning, el,arbejde og andetEl-installationer(fejl)ElektriskbrugsgenstandPåsat, forsæt,hærværkRygningAndet4923786842171129262242
EtagebyggeriEnfamiliehus og lign.
Kilde: ODIN
Hyppige brandårsager:I ”etagebyggeri” er den hyppigste brandårsag ”uforsigtighed – madlavning, el, arbejde ogandet” (26 %) og den næsthyppigste årsag ”påsat, forsæt, hærværk” (17 %). I virkelighe-den er antallet af påsatte brande nok endnu større, da det ofte hævdes, at en betydelig delaf ”brande med ukendt brandårsag” er påsatte brande, som ikke opklares.I ”enfamiliehuse og lign.” opstår langt de fleste brande i forbindelse med forkert fyring, somudvikler sig til skorstensbrand (42 %). Kun 4 % af brandene angives her som påsatte.
B.8, vises brandplacering og brandobjekt opgjort pr. kommune, 2008.
Brand i erhvervErhvervsbrandene repræsenterer 14 % af alle reelle udrykninger til brand i 2008 svarende til
Boks 3.6 Primære, sekundære og tertiære erhvervBrandplaceringerne i erhverv omfatter tre overordnede kategorier:Primære erhverv omfatter erhverv med primærproduktion: ”landbrug og fiskeri”, ”udvinding af råolie ognaturgas”, ”råstofudvinding” og ”anden råstofudvinding”Sekundære erhverv omfatter en række kategorier inden for bygge- og fremstillingsvirksomheder, industri(f.eks tekstil-, træ-, grafisk- og jern og metalindustri) og ”oplags- og pakhusvirksomhed”-væsen, forsyning, infrastruktur og fritidstilbud
BrandplaceringFigur 3.14 viser erhvervsbrandenes fordeling på primære, sekundære og tertiære erhverv,hvor sidstnævnte er opdelt i privat og offentlig service (Boks 3.6).
24
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Figur 3.14 Brandplacering i erhverv, 2003–2008
Procent10090807030605040302030100200320042005200620072008293029232521272227262125252635191923181618
Privat ServiceOffentlig ServiceIndustri mv.Landbrug og fiskeri mv.36
Kilde: ODIN
Som det fremgår af figuren, tegner de tertiære erhverv (privat og offentlig service) sig for ca.halvdelen af udrykningerne til erhvervsbrande. Andelen af udrykninger til brand i offentligservice har været større i 2007 og 2008, ca. 35 %, end i årene før, hvilket har betydet en samletstigning i antallet af udrykninger til serviceerhvervene. Samtidig har der været et fald i ande-len af udrykninger til de primære erhverv, hvilket i praksis vil sige til landbrug.Brandobjekter og brandårsager fordelt på erhverv 2005–2008Nedenfor gennemgås væsentlige tal for brandobjekter og formodede brandårsager for deforskellige typer erhverv i 2008 og udviklingstendenserne i perioden. Supplerende data forudrykninger til brand i erhverv fordelt på hhv. brandobjekter og formodede brandårsager for
Primære erhverv:Langt de fleste udrykninger til brand i primære erhverv vedrører brand inden for landbru-get.I hele perioden startede de fleste brande i ”bygningskonstruktioner” efterfulgt af ”brand-farligt oplag” og ”landbrugsmaskiner”. I 2008 udgjorde disse brandplaceringer hhv. 36 %,20 % og 10 %.Den hyppigste brandårsag er ”uforsigtighed, brug af åben ild og afbrænding”, som i 2008udgjorde 13 %.Sekundære erhverv:De 3 væsentligste brandobjekter i 2008 var ”bygningskonstruktioner”, ”oplag, container”og ”el”. De tre kategorier står for henholdsvis, 15 %, 12 % og 10 % af brandobjekterne.Dette er et anderledes billede end de foregående år, hvor ”maskiner” var den næsthyppig-ste kategori i stedet for ”oplag, container”.De tre hyppigste brandårsager i 2008 var ”defekt motor, ledningsbrud, lækage” (11 %)”el-installationer (fejl)” (7 %) og ”strålevarme, termostatsvigt” (7 %). Dette er en ændring iforhold til de foregående år, hvor ”el-installationer (fejl)” var den væsentligste årsag efter-fulgt af ”teknisk årsag” og ”uforsigtighed, madlavning, el, arbejde og andet”.
25
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tertiære erhverv:Det væsentligste brandobjekt i 2008 var ”bygningskonstruktioner” (14 %), efterfulgt af ”el”(8 %), ”varmeapparater, madlavning” (7 %), ”oplag, container” (7 %) og ”møbler” (6 %). Ettilsvarende billede gør sig gældende for 2005–2007.De væsentligste brandårsager var i 2008 ”påsat” (15 %), ”uforsigtighed, madlavning, ar-bejde, el, andet” (14 %) og ”rygning” (9 %). Antallet af brande forårsaget af ”uforsigtighed,madlavning, el, arbejde, andet” er faldet i forhold til de foregående år, hvor denne kategorihar været den hyppigste med ca. 20 %.En mere detaljeret analyse af brandplaceringer og formodede brandårsager i hhv. offentligeog private service-erhverv i ODIN viser:De hyppigste brandplaceringer i offentlig service er ”brand i offentlig pleje med institutionsop-Halvdelen af skolebrandene angives som påsatte, mens uforsigtighed – typisk i forbindelsemed madlavning (29 %) eller rygning (24 %) – er de største kategorier under offentlig plejemed institutionsophold.De hyppigst forekommende brandplaceringer i private serviceerhverv er ”handel ogreparation” (46 %) og ”hotel og restauration” (28 %). De to kategorier havde tilsammen 366brandudrykninger.Brandårsagen er typisk ”uforsigtighed”, herunder særligt madlavning for ”hotel og restau-ration”, men også ”el-installationer (fejl)”, mens ”påsat” og ”svejse- og slibearbejde” fyldergodt i årsagsstatistikken for ”handel og reparation”.
Brand på åbne arealerBrande i det fri, her omtalt som brand på åbne arealer, omfatter både naturbrande og ikke-naturbrande, se evt. Boks 3.4, side 20.
BrandplaceringFigur 3.15 viser hvordan brande på åbne arealer fordeler sig på brandplacering i de seneste 6 år.Figur 3.15 Brandplacering på åbne arealer, 2003–2008
Procent10090248070605040302028100200320042005200620072008211616791622162123192334292635372531313634343444
AndetContainer, park, plads,torv og lign.Vej, motorvejNatur, andetMarkbrande
Kilde: ODIN
26
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Set over hele perioden er der sket et kraftigt fald i andelen af naturbrande som følge af, at an-delen af markbrande er faldet fra 28 % til 9 %. I modsætning hertil er andelen af brande i kate-gorien ”container, park, plads, torv og lign.” steget, og både denne kategori og ”vej, motorvej”har i de seneste to år udgjort ca. 35 % hver.Det bemærkelsesværdige fald i andelen af naturbrande fra 2006 til 2007 skyldes formentligbåde det våde vejr i 2007 og et bedre datagrundlag.BrandobjekterFordelingen af brandobjekterne i 2008 adskiller sig ikke væsentligt fra den i 2005 til 2007 (bi-
18 % af naturbrandene opstod i 2008 i oplag (affaldsoplag, halmoplag og andet brandfar-ligt oplag). 6 % opstod i landbrugsmaskiner og 13 % i transportmidler. Kategorien ”andet”udgjorde en betragtelig andel på 46 %, hvilket antagelig skyldes, at der i mange tilfælderegistreres ”andet”, når der ikke har været noget øjensynligt objekt.For ikke-naturbrande var ”transportmidler” og ”containere og oplag” med hhv. 39 % og36 % de to hyppigste brandobjekter i 2008.Formodede brandårsagerDe formodede brandårsager fordeler sig stort set ens i hele perioden 2005–2008 (bilag A,i forbindelse med brug af ild.For naturbrande var den hyppigste brandårsag med 27 % i 2008 ”uforsigtighed ved brug afåben ild og afbrænding” på f.eks. marker. Herefter følger forsætlige brande, som udgjorde19 % af de angivne brandårsager.36 % af ikke-naturbrande var ”påsatte” i 2008, mens andre 8 % skyldtes ”defekt motor, tek-nisk årsag mm.”, typisk i forbindelse med bilbrande.Sammenlignet med hhv. brande i beboelse og brande i erhverv er der væsentligt flere påsattebrande på åbne arealer.
Udrykninger til brand sammenlignet med Finland, Norge og SverigeFigur 3.16 viser det samlede antal udrykninger til brande pr. 1.000 indbyggere i perioden1995–2008 for hhv. Danmark, Sverige, Norge og Finland.Figur 3.16 Brande i Danmark, Finland, Norge og Sverige, 1995–2008
Brande pr. 1.000indbyggere4,54,03,53,02,52,01,519951996199719981999200020012002200320042005200620072008
DanmarkFinlandNorgeSverige
Kilder: www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi, www.ssb.no og www.scb.se
27
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Sammenlignet med de øvrige lande viser figuren, at Danmark har haft flest brande pr. 100.000indbyggere i hele perioden – bortset fra et par år sidst i 1990’erne, hvor Sverige havde flestog i 2006, hvor Finland havde flest. Der er en naturlig variation i antallet af brande pr. 100.000indbyggere for de enkelte lande, men for Finland har der desuden været en jævn stigning iantallet af brande set i forhold til befolkningsudviklingen.Der kan være flere årsager til variationen i antallet af brande i de nordiske lande. Forskellenmellem landene kan f.eks. skyldes:Forskel i befolkningens adfærd i relation til brug af åben ild.Forskelle i praksis mht. at alarmere brandvæsenet.Geografiske forhold.For mere information vedrørende statistik over redningsberedskabets aktiviteter i de øvrigenordiske lande sammenlignet med Danmark henvises til www.nordstat.net.
Udrykninger til redningsopgaverSamtlige kommunale redningsberedskaber varetager i dag redningsopgaver, herunder opga-var det overvejende redning i forbindelse med brand, der blev udført af redningsberedska-berne. Nogle redningsberedskaber varetager desuden redningsopgaver til vands (i søer ogkystnære områder). Redningsberedskabernes materielbeholdning er i den sammenhængblevet udvidet med frigørelsesværktøj og i nogle tilfælde med både.I 2008 var der 3.133 udrykninger til hovedopgavetypen redning, mod 2.694 i 2007. Det svarertil en stigning på ca. 16 %. Redningsopgaver forekommer også i forbindelse med andre hoved-opgaver. Disse indsatser er medtaget nedenfor. Det samlede antal redningsopgaver er stegetfra 3.360 indsatser i 2007 til 3.829 i 2008.Figur 3.17 viser den procentvise fordeling af redningsopgaverne i perioden 2005 til 2008. Der viseskun tal for disse år, da der med indførelsen af ODIN er indført nye kategorier i forhold til tidligere.Figur 3.17 Redningsopgaver fordelt på type, 2005–2008
Procent10090807060504030203210020051
179
104
64
6225
Løst før ankomstNaturskadeAnden redningsopgaveØvrige redningsopgaver1Redningi/påvandTrafikuheld
2630
336454
55
45
5546
58
2006
2007
2008
Øvrige redningsopgaver omfatter kategorierne: ”nødflytning”, ”højderedning”, ”sammenstyrtningsulykke” og”tog-, fly- og skibsulykke”Kilde: ODIN
28
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til redningsopgaver
Kapitel 3
Det fremgår af figuren, at de fleste redningsopgaver vedrører redning i forbindelse med trafik-uheld (typisk frigørelse af fastklemte personer) eller ”anden redningsopgave”, som primærter redningsopgaver i forbindelse med brand (15 % i 2008). De to opgavetyper er tilsammensteget fra 65 % til 83 % af redningsopgaverne i den viste periode. Særligt bemærkelsesvær-digt er det, at andelen af redningsopgaver i forbindelse med trafikuheld har været stigende ihele perioden, og at andelen af opgaver, der er løst før ankomst, er faldet markant i perioden2005–2007 til de nuværende 6 % i 2008.
PersonredningDer er væsentlig forskel på, hvor alvorligt tilskadekomne de involverede personer er, når red-ningsberedskabet bliver kaldt til en personredningsopgave.I 2008 var redningsberedskabet involveret i 1.992 redningsopgaver, hvor oplysningerne ompersonredning blev registreret med beskrivelse af tilskadekomsten.Figur 3.18 viser fordelingen af de personskader i 2008, hvor der var oplysninger om skadearten.Figur 3.18 Tilskadekomne personer fordelt på skadeart, 200812%2%6%23%5%
DødKvæstet/svært kvæstetForbrændtMiddel røgforgiftet/svært røgforgiftetLet kvæstet/småskrammerLet røgforgiftet5%
13%
Uskadt/omtågetAndetBevidstløs
2%
13%
19%
Ukendtskadeart
Kilde: ODIN
Et overblik over hvor alvorlige skaderne var i 2008 og 2007 (i parentes) viser:5 % (7 %) af de skadede døde af ulykken.De alvorligt tilskadekomne tilhørende kategorierne ”kvæstet/svært kvæstet”, ”middel røg-forgiftet/svært røgforgiftet” og ”forbrændt” udgjorde 47 % (31 %) af samtlige personskader.De lettere tilskadekomne tilhørende kategorierne ”uskadt/omtåget”, ”let røgforgiftet”, ”letkvæstet/småskrammer” og ”andet” udgjorde 34 % (52 %).Kategorierne ”bevidstløs” og ”ukendt skadeart”, som ikke umiddelbart kan henføres til letteeller alvorlige personskader, udgjorde 14 % (10 %).
DyreredningRedningsberedskabet foretager også dyreredning, både som primær opgave og som led iindsats ved f.eks. brand. Der er stor forskel på omfanget af de enkelte indsatser, da disse kan
De fleste dyreredningsopgaver drejer sig om redning af kæledyr. Katte er traditionelt den hyp-pigste årsag til dyreredningsopgaver, og med 49 redningsopgaver i 2008 var dette år ingenundtagelse. Hunde giver som regel anledning til næstflest redningsopgaver, hvilket også vartilfældet med 31 opgaver i 2008. I modsætning til de i alt 85 redningsopgaver vedrørende kæ-
29
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
ledyr blev der kun registreret 32 redningsopgaver, der involverede husdyr. Vildtlevende dyrmedførte to indsatser, og de resterende 37 opgaver tilhørte kategorierne ”andre/ukendt” dyr.Fra 2001 til 2008 er der sket en stigning i antallet af registrerede dyreredningsopgaver med ca.50 %. En del af denne stigning skyldes formodentlig forbedret registrering af dyreredningsop-gaverne.Tabel 3.6DyretypeDyreredningsopgaver fordelt på dyretype, 2001–20082001200220032004AntalHundeKatteAndet kæledyrKæledyr i altFjerkræKvægSvinAndet husdyrHusdyr i altVildtlevende dyrAndet/ukendtOpgaver i altKilde: ODIN1424846318
2005
2006
2007
2008
193486165
926540611
16201248165
192695451217
273246381317
373968261713
31495855811
10637319105
14631219113
111644129105
410359597
1650111116
644-14121
1248225157
832237156
Selv om kæledyr tegnede sig for langt de fleste indsatser i 2008, repræsenterede de kun ca.dyr.Tabel 3.7DyretypeReddede dyr fordelt på dyretype, 2001–20082001200220032004ProcentHundeKatteAndet kæledyrKæledyr i altFjerkræKvægSvinAndet husdyrHusdyr i altVildtlevende dyrAndet/ukendtDyr i altDyr i altKilde: ODIN0,50,40,21,154,94,9
2005
2006
2007
2008
0,30,50,10,925,81,4
0,50,60,21,30,57,780,2
2,22,64,18,93,48,031,0
0,50,70,31,50,315,282,0
0,70,80,11,60,619,666,8
1,01,00,02,059,07,027,0
1,01,00,02,00,06,085,0
38,40,298,40,00,9100,06.205
70,51,098,70,00,4100,07.777
9,898,20,30,3100,04.262
10,653,01,236,9100,0Antal823
0,497,80,00,7100,05.637
1,488,40,09,9100,04.829
2,095,00,03,0100,08.235
0,091,00,06,0100,06.230
30
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til miljøuheld
Kapitel 3
Udrykninger til miljøuheldMiljøuheld dækker over en række forskellige uheldstyper, hvor det kommunale redningsbe-redskab bliver indsat. De fleste miljøuheld har relation til transportmidler, f.eks. i forbindelsemed spild af det stof, der transporteres, eller brændstof fra transportmidlet. De stoffer, der ertale om, spænder lige fra gylle og olie, der kan gøre stor skade på f.eks. vandløb, til farligestoffer som f.eks. ammoniak og klor, der kan være skadelige at indånde.Der er kun ganske få blinde eller falske alarmer til miljøuheld. Det vil sige, at der normalt er enreel opgave at løse, når redningsberedskabet bliver alarmeret til miljøuheld.I 2008 var der 4.141 udrykninger med hovedopgavetypen miljøuheld, hvilket stort set er uæn-hovedopgaver. Disse indsatser er medtaget nedenfor, således at der i 2007 og 2008 var i althhv. 4.831 og 4.894 opgaver i forbindelse med miljøuheld.Figur 3.19 viser årsager til miljøuheld i perioden 2005 til 2008. Figuren omfatter kun data fraog med 2005, da det først ved indførelsen af ODIN blev obligatorisk at indberette årsager tilmiljøuheld.Figur 3.19 Miljøuheld fordelt på årsag, 2005–2008Procent10090807060504030201002005200620072008364038412726272746255254244225232423
AndetUnderindustriproduktionUnder af- eller pålæsningUheldsketunder transportTrafikuheldLækage fra køretøj
Kilde: ODIN
Langt de fleste miljøuheld opstår i forbindelse med lækage fra køretøj eller trafikuheld, og til-sammen er disse indsatser steget fra ca. 63 % til ca. 68 % i perioden. Som det ses af Figur 3.19,er der ikke sket nogen nævneværdig udvikling i fordelingen af årsagerne i perioden fra 2005til 2008.Figur 3.20 viser fordelingen af de stoffer, der er registreret i forbindelse med miljøuheld i pe-rioden 2005–2008. Antallet af indsatser, hvor stoffet er oplyst, udgør kun ca. en femtedel af alleindsatserne.
31
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Figur 3.20 Miljøuheld fordelt på stof, 2005–2008Procent100903180706050403020100200520062007200843344846123154521341861532231426
AndetGylle32
FarligtstofGasBenzinOlie
Kilde: ODIN
Som det ses af Figur 3.20, udgør flydende brændstoffer som olie og benzin den største andel af deoplyste stoffer. I perioden fra 2006 til 2008 indgik de i fra 60 % til 63 % af alle miljøuheld, hvilket stortset svarer til antallet af miljøuheld i forbindelse med ”lækage fra køretøj” og ”trafikuheld” i Figur 3.19.Andelen af miljøuheld med ”gas” varierer fra 3 % til 6 % set over hele perioden. De fleste gasulykkersker ved beskadigelse af naturgasledninger, ofte i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejder.Miljøuheld med ”farligt stof ” udgør, som det fremgår af Figur 3.20, en mindre andel på 2 % til3 % set over hele perioden.
tabellen, at det typisk er transportmidler som biler, lastvogne m.fl. eller erhverv i form af land-brug eller benzinstationer, der er impliceret ved miljøuheld.Tabel 3.8Miljøuheld fordelt på skadevolder, 2007-20082007ProcentBenzinstationBilBusCyklistDyrFodgængerIndustriKnallertLandbrugLastvognMCSkibUkendtAndetI altKilde: ODIN1,829,61,50,10,10,22,00,94,59,40,80,70,119,528,6100,01,631,01,70,00,10,02,81,25,49,71,21,10,320,323,6100,0861.4327266109843216452413479441.3844.83120082007Antal801.51683142136612634745853139941.1564.8942008
Skadevolder
32
Det kommunale redningsberedskab |Afgangs- og udrykningstider
Kapitel 3
Afgangs- og udrykningstiderDette afsnit omhandler de kommunale redningsberedskabers afgangs- og udrykningstider iforbindelse med udrykninger. For at sikre en konsistent statistik og for at sortere eventuellefejlregistreringer fra er der opstillet følgende forudsætninger for køretøjsdata ved beregning afafgangs- og udrykningstid:Køretøjet skal være af typen (registreret i ODIN) Autosprøjte, ASP8, ASP16, ASP32, Brand/miljøkøretøj, Brand/redningskøretøj, Brandgruppevogn eller BrandkøretøjKun det først afgåede køretøj i førsteudrykningen indgår i beregningenUdrykningen skal være ”kørsel 1”, dvs. udrykning med ”blå blink”Aflyste køretøjer er ikke medtagetAfgangstid beregnes som afgangstidspunkt fratrukket alarmcentralens alarmeringstids-punktAfgangstiden skal være større end 0 sekunder og mindre end eller lig med 15 minutterUdrykningstid beregnes som fremmødetidspunkt fratrukket alarmcentralens alarmerings-tidspunktUdrykningstiden skal være større end 1 minut og mindre end eller lig med 30 minutterKun udrykninger til reelle alarmer er medtaget i statistikken over udrykningstiderDa indsatsledervognen og aflyste køretøjer ikke er medregnet, vil udrykninger, hvor aleneindsatsledervognen ”har været i brug” ikke indgå i opgørelsen.
AfgangstiderFigur 3.21 viser et hyppighedsplot af afgangstiderne i 2007 (30.633 afgangstider) og 2008(32.322 afgangstider). Hver søjle i hyppighedsplottet svarer til afgangstider i halvminuts inter-valler.Figur 3.21 Hyppighedsplot af afgangstiderne, 2007-2008Antal6.000
20072008
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0>0,0 - 0,50,5 - 1,01,0 - 1,51,5 -2,02,0-2,52,5- 3,03,0 - 3,53,5 - 4,04,0 - 4,54,5 - 5,05,0 - 5,55,5 - 6,06,0 - 6,56,5 - 7,07,0 - 7,57,5 - 8,08,0 -8,58,5 - 9,09,0 - 9,59,5 - 10,010,0 - 10,510,5 - 11,011,0 - 11,511,5 - 12,012,0 - 12,512,5 - 13,013,0 - 13,513,5 - 14,014,0 - 14,514,5 - 15,0
Minutter
Kilde: ODIN
Hyppighedsfordelingen af afgangstiderne i 2007 og 2008 viser en to-toppet fordeling medafgangstider under ca. 5 minutter og en mindre ”hale” af udrykninger med afgangstider over5 minutter:Den første top, der dækker afgangstider i intervallet 0,5 til 2 minutter, indeholder 15.071afgangstider i 2008. Dette svarer til ca. 47 % af de medtagne afgangstider33
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Den anden top, der dækker intervallet 3,5 til 5 minutter, indeholder 7.205 afgangstider i2008. Dette svarer til ca. 22 % af de medtagne afgangstiderAntallet af afgangstider over 5 minutter udgør ca. 12 % for både 2007 og 2008Denne fordeling af afgangstiderne – med to toppe – afspejler dels kravet til afgangstiden påhøjst fem minutter, dels at nogle kommuner som et element i det fastlagte serviceniveau harvalgt at lade hele eller dele af udrykningsberedskabet være baseret på et beredskab medmandskab på døgnvagt (heltidsmandskab).For at kvantificere, hvor stor en del af observationerne, der ligger under en given tidsgrænse,kan man sammentælle søjlerne i Figur 3.21, f.eks. søjlerne fra >0,0 – 0,50 minutter til og med4,5 – 5,0 minutter. Derved kan man beregne den kumulerede hyppighed af afgangstider i tids-rummet >0,0 – 5,0 minutter og dermed se, hvor stor en del af afgangstiderne der falder indenfor en given tidsgrænse.Figur 3.22 viser den kumulerede hyppighed i procent for de forskellige afgangstider i 2007 og2008.Figur 3.22 Kumulerede hyppigheder af afgangstiderne, 2007-2008Procent10090807060504030201000,00,51,01,52,02,53,03,54,04,55,05,56,06,57,07,58,08,59,09,510,010,511,011,512,012,513,013,514,014,515,0
20072008
Minutter
Kilde: ODIN
Den kumulerede hyppighed af afgangstiderne viser, at:Ca. 22 % af afgangstiderne for alle beredskaberne i 2008 er mindre end eller lig med 1minutCa. 88 % af afgangstiderne for alle beredskaberne i 2008 er mindre end eller lig med 5minutterDer er ingen nævneværdig forskel i fordelingen af afgangstiderne mellem 2007 og 2008De kumulerede afgangstider for de enkelte kommuner er vist i bilag B,
UdrykningstiderFigur 3.23 viser et hyppighedsplot af de henholdsvis 21.083 og 22.225 udrykningstider for2007 og 2008. Hver søjle i hyppighedsplottet svarer til udrykningstider i 1-minutsintervaller.Der er ingen søjler svarende til udrykningstider mellem 0 og 1 minut, da udrykningstider un-der 1 minut er udeladt i analysen, jf. forudsætningsbeskrivelsen.
34
Det kommunale redningsberedskab |Afgangs- og udrykningstider
Kapitel 3
Figur 3.23 Hyppighedsplot af udrykningstiderne, 2007-2008Antal3.000
20072008
2.500
2.000
1.500
1.000
500
028-291-210 - 1212 - 1319 -2020-2121-2222-2323-2424-2525-2626-2727-282-33-44-55-66-77-88-99 - 1029- 3010 - 1113 - 1414 - 1515 - 1616 - 1717 - 1818 - 19
Minutter
Kilde: ODIN
Hyppighedsplottet af udrykningstiderne viser, at:Udrykningstider mellem 4 og 8 minutter er hyppigst forekommende, og 9.475 ”brandkøre-tøjer” nåede frem i dette tidsrum i 2008. Det svarer til ca. 43 % af samtlige køretøjstider.Udrykningstider over 15 minutter udgjorde ca. 9 % eller 1.938 køretøjstider i 2008 (sammeprocentandel som i 2007).Figur 3.24 viser den kumulerede hyppighed i procent for de forskellige udrykningstider i 2007og 2008.Figur 3.24 Kumulerede hyppigheder af udrykningstiderne, 2007-2008Procent10090807060504030201000123456789101112131415161718192021222324252627282930
20072008
Minutter
Kilde: ODIN
Den kumulerede hyppighed af udrykningstiderne viser, at:Ca. 70 % af udrykningstiderne for alle beredskaberne er under 10 minutter.Ca. 91 % af udrykningstiderne for alle beredskaberne er under 15 minutter.Der er ingen nævneværdig forskel mellem udrykningstiderne i 2007 og 2008
35
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
De kumulerede afgangs- og udrykningstider for de enkelte kommuner er vist i bilag B,B.9.
SammenfatningSåvel det sanlede antal udrykninger som antallet af indsatser i forbindelse med brande varstørre i 2008 end i de foregående årDet større antal brande i 2008 skyldes primært flere brande i det fri af typen naturbrandeog urolighederne i februarAndelen af personredningsopgaver i forbindelse med trafikuheld har for fjerde år i trækværet stigendeMere end halvdelen af dyreredningsopgaverne skyldes kæledyr, men antalsmæssigt udgørde kun 2 % af de dyr, der reddesDe fleste miljøuheld involverer transportmidler, der spilder olie eller benzinAfgangs- og udrykningstiderne har på landsplan stort set været uændret i de seneste 2 år
36
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Niveau 2: Støttepunktsberedskabet
Kapitel 4
Kapitel 4
Støttepunkterne og det statsligeredningsberedskabNiveau 2: StøttepunktsberedskabetNiveau 2 yder assistance i form af særligt materiel. Assistancen ydes fra ni kommunale støtte-punker og fem statslige regionale beredskabscentre.Niveau 2-beredskabet kan som minimum yde assistance med lysmateriel, højtrykskompres-sorer, kemikalieindsatsdragter, renseplads og redningsenheder/-containere. De fleste støtte-punkter kan desuden levere bl.a. vandtankvogne, slangegrupper, generatorer og ventepladsermv. Assistancerne ydes typisk i forbindelse med slukning af større brande, til oplysning afskades- og gerningssteder og til fyldning af trykluftflasker til røg- og kemikaliedykkere.Assistance fra niveau 2 kan rekvireres af de kommunale redningsberedskaber, politiet og an-dre beredskabsmyndigheder.
Niveau 2-assistancerFigur 4.1 viser udviklingen i assistancer fordelt på hovedopgavetype i de kommunale og stats-lige støttepunkters assistancer i perioden 2001–2008. Af figuren fremgår det, at støttepunkter-ne primært benyttes til hovedopgavetypen brand.Stigningen i antallet af assistancer i 2003 hænger sammen med etableringen af to nye kom-munale støttepunkter i Greve og Fredensborg og skyldes et øget antal assistancer til brand ogmiljøopgaver. Herefter har der været et næsten uændret antal assistancer frem til 2007.Figur 4.1Antal220200180
Støttepunktsberedskabets assistancer fordelt på hovedopgavetype, 2001–2008
DiverseMiljøuheldRedning
16014012010080604020020012002200320042005200620072008
Brand
Kilde: ODIN
I 2008 ydede støttepunkterne det hidtil største samlede antal assistancer (210), fordelt på 76 %til brand, 8 % til redning, 1 % til miljø og 15 % til diverse. Ligesom på niveau 1 og 3 ( se Figur3.1 og 4.2), var der også på niveau 2 det hidtil største antal assistancer til brand (159).37
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Niveau 3: Det statslige redningsberedskabNiveau 3 yder assistance i form af mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsens 5 bered-skabscentre og Frivilligcentret i Hedehusene.Assistancen kan rekvireres dels ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- ellerbrandindsatser, dels ved hændelser, der kræver specialmateriel, f.eks. ved større miljøuheld,storm, orkan, kraftig nedbør mv.De tre hyppigste rekvirenter af assistancerne er det kommunale niveau 1-beredskab, politietog Fødevarestyrelsen, mens de øvrige assistancer typisk ydes til andre statslige myndighederog andre med ansvar for beredskab eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner.
Niveau 3-assistancerBoks 4.1 Hovedopgavetyper ved niveau 3-assistancerDe statslige regionale beredskabscentres assistancer indberettes i ODIN under en af de fire hovedopgavetyper:Brand: Brandslukning, brandvagt/standby, vand til brandslukning, luft til fyldning af trykluftflasker til røgdyk-kere og belysning af skadestedRedning: Lænsning i forbindelse med oversvømmelse, afstivning, belysning af skadested, frigørelse og nødstrømMiljøuheld: Olieforurening, ilanddrevne tromler, kemikalieuheld, gasrens, biologisk smittefare, måling (for gaseller radioaktivitet), fyldning af trykflasker (ved anvendelse af beskyttelsesdragter mod kemisk eller biolo-gisk forurening)Diverse: Eftersøgning, undersøgelse af gerningssted/brandårsag, belysning af gerningssted, sneberedskabog drikkevandsforsyning
Som det fremgår af Figur 4.2, er beredskabscentrenes opgavefordeling på niveau 3 væsentligtanderledes end de kommunale redningsberedskabers (niveau 1) og støttepunkternes assi-stancer (niveau 2) (se Figur 3.1 og Figur 4.1). Der er langt større variation i fordelingen af ho-vedopgaverne fra år til år, og til sammenligning udgør opgaver relateret til brand en væsentligtmindre andel af de samlede assistancer.Årsagen til variationen i antallet af ydede assistancer pr. år og hovedopgavefordelingen er, atcentrene netop ofte bliver benyttet ved større ulykker eller mange samtidige ulykker. Såledesskal årsagen til den store andel af assistancer til redningsopgaver i 2002 og særligt i 2005 pri-mært findes i kraftige snestorme og orkanen den 8. januar 2005. Det rekordstore antal miljø-opgaver i 2006 skyldes primært mange mindre assistancer til Fødevarestyrelsen som følge affugleinfluenzaen (se også Figur 4.3).
38
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Niveau 3: Det statslige redningsberedskab
Kapitel 4
Figur 4.2Antal1.6001.4001.2001.00080060040020002001
Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer, 2001–2008
DiverseMiljøuheldRedningBrand
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Kilde: ODIN
I 2008 blev beredskabscentrene rekvireret til 426 niveau 3-assistancer fordelt på 26 % tilbrand, 8 % til redning, 29 % til miljøuheld og 37 % til diverse.Antallet af niveau 3-assistancer til brand er relativt stabilt. Dog har antallet været jævnt stigendei perioden fra 2001 til 2008, og i 2008 var der 111 assistancer til brand. De fleste assistancer tilhovedopgavetypen brand blev ydet i form af ”brandslukning” og ”brandvagt/standby”, nogletil fyldning af trykluftsflasker i forbindelse med røgdykning, hvorimod der var relativt få assi-
I 2008 var der 123 niveau 3-assistancer til miljøuheld. Dermed er antallet af assistancer tilmiljøuheld fortsat faldende efter det rekordhøje antal assistancer i 2006, hvor fugleinfluenzaenkom til Danmark, men stadig lidt højere end perioden før 2006, hvor der typisk var fra 40 til 80assistancer pr år. De fleste assistancer tilhørte også i 2008 den udvidede opgavetype ”biolo-
Der var 34 assistancer til redning i 2008, hvilket er normalt for år med relativt rolige vejrfor-hvilket kan hænge sammen med, at nedbørsmængden i Danmark var over middel i 2008,særligt i januar, marts, august og oktober (www.dmi.dk).I 2008 var der 158 assistancer til diverse. Det er det næststørste antal assistancer til diverseop-gaver, kun overgået af 2007, hvor der blev registreret 215 assistancer.
det fremgår af tabellen, er der stor variation i det antal assistancer, der ydes til de forskelligeudvidede opgavetyper fra år til år.
39
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel 4.1
Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer fordelt på udvidet opgavetype, 2003–2008200320042005Antal200620072008
Udvidet opgavetype
AfstivningBelysningBiologisk smittefareBrandslukningBrandvagt/standbyDrikkevandsforsyningEftersøgningFrigørelseFyldning af trykflaskerGasrensGerningssted/brandårsagIlanddrevne tromlerKemikalieuheldMødeplanMåling (for gasser ellerradioaktivitet)NødstrømsforsyningOlieforureningOversvømmelse/lænsningSneberedskabVandforsyning til brandAndetI altKilde: ODIN
717764--6-152016492-835711615249
51354829-4-112510119-42716-130239
14132646-11-4-21378-851911698164599
551.1786718-12
8101776526915
1018758536111
-71179126-12154586551.478
192155166171778715129672
31117-8411192334105426
Figur 4.3 viser beredskabscentrenes mandetimeforbrug og assistancer på niveau 3 fra 1996 til2008. Da nogle indsatser (f.eks. slukning og efterslukning af store brande og oprydning efterolieforurening) kræver flere mandetimer end andre (f.eks. indsamling af fugle ved risiko forbiologisk smittefare), er der store udsving i såvel antallet af indsatser som mandetimeforbru-get.Information om assistancer og mandetimeforbrug fordelt på de enkelte beredskabscentre kanfindes under statistik på www.brs.dk.
40
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Kemisk Beredskab
Kapitel 4
Figur 4.3
Beredskabscentrenes mandetimeforbrug og assistancer på niveau 3, 1996–2008
Antal mandetimer (orange)90.000
Antal assistancer (orange)Fugleinfluenza, oversvømmelseogsnestorm
1.800
80.000Orkan ogsnestorm
1.600Brandslukning og fugleinfluenza
70.000
1.400
Orkan
60.000
1.200
50.000OlieulykkeniGrønsund
FyrværkeriulykkeniKolding
1.000
40.000
Fugleinfluenza
800
30.000
600
20.000
400
10.000
200
01996199719981999200020012002200320042005200620072008
0
Kilde: ODIN
Kemisk BeredskabKemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen står til rådighed med rådgivning ved uheld medfarlige stoffer og analyse af kemiske stoffer.Kemisk Beredskab er bemandet med kemikere, som kan træffes hele døgnet. Det er såledesmuligt at få telefonisk rådgivning, at få assistance på et skade- eller gerningssted og at få lavetkemiske analyser hele døgnet. Henvendelser til Kemisk Beredskab kan f.eks. ske i forbindelsemed:Brand – f.eks. farlige stoffer i slukningsvandet eller særligt farlig brandrøg, bl.a. ved brand ikemikalieoplagUheld med sammenblanding af kemikalier – f.eks. på en virksomhedSpild af kemikalier – f.eks. ved trafikuheld eller uheld på virksomhederFund af kemikalier – f.eks. i dødsbo, skoler eller hos ”hjemmekemikere”Spørgsmål om håndtering af kemikalieaffaldDet sidste år har der været en del fokus på flaskebomber (flasker med ætsende væske, sombringes til sprængning), som er et stigende problem. De er nemme at fremstille og tiltalerdermed en del unge mennesker, som nok ikke anser fænomenet som et egentligt problem.Fremstillingen af flaskebomber kan imidlertid få alvorlige følger for de personer, som måtteblive ramt af den ætsende væske. I 2008 havde Kemisk Beredskab syv henvendelser vedrø-rende flaskebomber. Derudover er der foretaget fire kemiske analyser af resterne fra spræng-te flaskebomber.Ifølge Kemisk Beredskabs opgørelser udgør redningsberedskabet den største gruppe afrekvirenter. Andre eksempler på rekvirenter er politiet, øvrige offentlige instanser og virksom-heder.
41
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Henvendelser til Kemisk BeredskabI 2008 var der i alt 472 henvendelser til Kemisk Beredskab, hvilket svarer til niveauet for detre forudgående år, hvor der i gennemsnit var 493 henvendelser. De fleste henvendelser tilKemisk Beredskab sker i dagtimerne. Men ca. 18 % af henvendelserne i perioden 1998–2008skete i aften- og nattetimerne.Tabel 4.2ÅrHenvendelser til Kemisk Beredskab, 1998–2008Henvendelser(kl.8–16)Henvendelser(kl.16–8)Antal199819992000200120022003200420052006200720082943653464074093884195024854924722472922783583723333624003883743604773684437555710297118112……9284587389143120144139…………27313924293925Akutte henvendelserAssistancer
Henvendelser i alt
Kilde: Beredskabsstyrelsen
-delser til Kemisk Beredskab end før 2005. Denne stigning skyldes hovedsageligt, at der ide seneste fire år har været flere henvendelser vedrørende akutte uheld med farlige stofferhvor indsatslederen ønsker oplysninger til brug for den umiddelbare indsats.Antallet af assistancer, hvor Kemisk Beredskab rykker ud til et skade- eller gerningssted, vari-erer fra år til år, men har i perioden 2002 til 2008 ligget mellem 24 og 39 assistancer årligt.Figur 4.4, viser hvordan henvendelserne til Kemisk Beredskab fordeler sig på forskellige stofferog indsatser med beskyttelsesudstyr. Langt de fleste henvendelser drejer sig om farlige stoffer(341). Som eksempler på større hændelser med farlige stoffer kan nævnes pesticider i sluk-ningsvand ved gårdbrand og kemikalieuheld på en vej med udslip af polyaluminiumchlorid.Figur 4.4Henvendelser til Kemisk Beredskab fordelt på stoftyper mv., 20083%2%9%1%2%5%6%
Farligt affaldFarligt godsFarligestofferFyrværkeriKampstofferUidentificeredestofferAndetBeskyttelsesudstyr
72%
Kilde: Beredskabsstyrelsen
42
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Sammenfatning
Kapitel 4
Yderligere information om Kemisk Beredskab findes på www.brs.dk og www.kemikaliebered-skab.dk.
Sammenfatning2008 bød på det hidtil største antal assistancer fra støttepunktsberedskabet, hvilket skyldesen væsentlig stigning i antallet af assistancer til brand2008 medførte det hidtil største antal niveau 3-assistancer til brand fra beredskabscentreneDet større antal henvendelser til Kemisk Beredskab i de seneste fire år skyldes hovedsage-ligt flere akutte henvendelser
43
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
44
Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) |Reelle ABA-alarmer
Kapitel 5
Kapitel 5
Automatiske brandalarmanlæg(ABA-anlæg)Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er en installation, som giver direkte alarm til detkommunale redningsberedskab i tilfælde af brand. Anlæggene er pligtige i en række bygnin-ger, eksempelvis i nyere plejeinstitutioner og visse typer erhverv. Derudover vælger mangeprivate virksomheder at sikre bygninger og inventar med ABA-anlæg.Figur 5.1 viser fordelingen af reelle, blinde og falske alarmer modtaget fra ABA-anlæg i perio-den fra 2001 til 2008. I 2007 og 2008 var der i alt hhv. 11.223 og 11.448 alarmer fra ABA-anlæg,med hhv. 15 % reelle, 81 % blinde og 4 % falske ABA-alarmer for begge år. Denne fordelinghar været stort set er uændret siden 2005.Figur 5.1Procent100908070608134534444
Fordelingen af alarmtyper fra ABA-anlæg, 2001–2008
Falsk alarmBlind alarmReel alarm
50403020100
90
89
87
89
82
81
81
167778
14
15
15
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Kilde: ODIN
Reelle ABA-alarmerNår det kommunale redningsberedskab rykker ud til en reel alarm fra et ABA-anlæg, er deroftest tale om meget små brande set i forhold til brande, som ikke meldes af ABA-anlæg.Figur 5.2 viser strålerørsfordelingen for reelle brande alarmeret fra ABA-anlæg i perioden fra2005 til 2008. Som det fremgår af figuren, var 74 % af brandene i 2008 slukket før redningsbe-redskabets ankomst, og 15 % kunne slukkes med småredskaber. Dvs. at kun de resterende11 % af brandene nåede at udvikle sig til ”rigtige” brande.
45
Kapitel 5
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Figur 5.2
Reelle brande meldt af ABA-anlæg fordelt på strålerør, 2005–2008
Procent10090807060504069302010020052006200720087374742419141328130119151 11815
Slukket med mere end 3 rørSlukket med2-3rør/2 HT-rørSlukket med 1 rørSlukket med 1 HT/FH-rørSlukket medsmåredskaberSlukket før ankomst
Kilde: ODIN
En sammenligning af Figur 5.2 med Figur 3.7 underbygger opfattelsen af, at reelle alarmer fraABA-anlæg er alarmer til relativt små brande. Definition af brandstørrelserne fremgår af Boks 3.3på side 18.
Strålerørsfordeling for alle reelle alarmer til erhvervsbrandeFigur 5.3 viser strålerørsfordelingen for reelle alarmer til erhvervsbrande i 2008 hhv. med oguden ABA-anlæg. Figuren er baseret på 667 udrykninger til brande, der blev alarmeret af ABA-anlæg, og 1.921 brande, der ikke blev alarmeret af ABA-anlæg. Som det ses, er det forholdsvisfå brande der udvikler sig til store brande i erhverv med ABA-anlæg. Dette skyldes dels dentidligere alarmering fra ABA-anlæg, dels at der er forskel på hvilke erhverv, der indgår i de togrupper.Figur 5.3Reelle brande i erhverv fordelt på oplysninger om strålerør og aktivering af ABA-anlæg,2008
Procent100908070605040733020100Med ABAUden ABA11162911191424
Slukket med mere end 3 rør16
Slukket med2-3rør/2 HT-rørSlukket med 1 rørSlukket med 1 HT/FH-rørSlukket medsmåredskaberSlukket før ankomst
5
Kilde: ODIN
46
Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) |Blinde alarmer
Kapitel 5
Blinde alarmerNormalt er der en sammenhæng mellem stigningen i det samlede antal blinde alarmer ogudviklingen i antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg. Det gælder også i 2008, hvor stigningeni blinde ABA-alarmer i forhold til 2007 er på 144 alarmer eller 1,6 %, og stigningen i alle blindealarmer er på 360 alarmer eller 3,0 %.Figur 5.4 viser antallet af blinde ABA-alarmer for 2001–2008.Figur 5.4Antal9.5009.0959.0008.5008.0698.0007.5007.0006.5006.0005.5005.000200120022003200420052006200720087.8627.7137.9307.9138.4059.239
Blinde alarmer fra ABA-anlæg, 2001–2008
Kilde: ODIN
Det fremgår af Figur 5.4, at der var 9.239 blinde ABA-alarmer i 2008. Det svarer til 80 % af alleblinde alarmer i 2008 (11.558).
Tabel 5.1År
Årlig tilgang af ABA-anlæg og branddetektorer, 2001–2008Årlig tilgang af ABA-anlæg(brutto)Årlig tilgang af branddetektorer(brutto)AntalAktive detektorer (skøn)
20012002200320042005200620072008
5706787601.1931.2081.3301.3391.621
77.97186.81296.436103.617102.85995.461104.971115.391
460.000520.000590.000670.000750.000835.000929.4741.023.082
Kilde: Sikkerhedsbranchen
Det fremgår af tabellen, at der i 2008 var en bruttotilgang på 115.391 detektorer. Alle detekto-rer kan udløse alarmer og dermed være årsag til blinde alarmer. Sikkerhedsbranchen skøn-ner, at der ultimo 2008 var mellem 10.000 og 11.000 ABA-anlæg i Danmark. Det vurderes, athvert anlæg i gennemsnit har 100 detektorer. Nettotilgangen af detektorer i 2008 skønnes atvære på ca. 93.600 detektorer og beholdningen på 1.023.082 detektorer ultimo 2008, som det
47
Kapitel 5
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
alarmer pr. 1.000 detektorer for perioden 2001 til 2008.Figur 5.5 viser udviklingen i antallet af blinde ABA-alarmer set i forhold til antallet af installe-rede branddetektorer.Figur 5.5Antal1816141210864202001200220032004200520062007200817,115,513,111,810,610,19,89,0
Blinde ABA-alarmer pr. 1.000 branddetektorer, 2001–2008
Kilder: ODIN og Sikkerhedsbranchen
Det fremgår af figuren, at der har været et fald i antallet af blinde ABA-alarmer pr. 1.000 brand-detektorer i perioden fra 2001 til 2008.Denne relativt positive udvikling tilskrives, at ABA-anlæggene og driften af disse er blevetbedre, og at afgifter og forebyggelsestiltag fra redningsberedskaberne samt andre tiltag harhaft en positiv virkning. Dette ændrer dog ikke ved, at der igen i år har været en stigning iantallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg.
Årsager til blinde alarmer fra ABA-anlægFigur 5.6 viser fordelingen af de registrerede årsager til blinde alarmer fra ABA-anlæg for deberedskaber, der har registreret disse oplysninger i ODIN. I perioden 2006 til 25. maj 2009er der er registreret 771 alarmer med fyldestgørende oplysninger. Data for hele perioden ermedtaget af hensyn til den begrænsede stikprøvestørrelse.Figur 5.6 Registrerede årsager til blinde alarmer fra ABA-anlæg6%
Rygning13%
Damp/osFugt/vand/frost4%
36%
HåndværkerarbejdeStød/beskadigelsePersonalefejlFejltrykAndetUkendtårsag
16%
10%2%9%
4%
Kilde: ODIN
48
Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) |Sammenfatning
Kapitel 5
Det fremgår af figuren, at bortset fra ”ukendt årsag” er den hyppigste registrerede årsag tilaktivering af detektorerne håndværkere (16 %), der i forbindelse med arbejde (typisk svejs-ning/slibning) får aktiveret detektorerne. Fejlalarm i forbindelse med damp/os (13 %), er dennæsthyppigste specificerede årsag efterfulgt af alarmtryk ved personalefejl (9 %) og tobaks-rygning (6 %).
SammenfatningSiden 2004 har ca. 15 % af alarmerne fra ABA-anlæg været reelle alarmerFor syvende år i træk er antallet af blinde alarmer pr. 1.000 branddetektorer i ABA- anlægfaldetBrande, der udløser ABA-anlæg, udvikler sig sjældent til store brandeUtilsigtet aktivering af ABA-anlæg (blinde alarmer) skyldes oftest menneskelige fejl
49
Kapitel 5
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
50
Dødsbrande og omkomne ved brand
Kapitel 6
Kapitel 6
Dødsbrande og omkomne ved brandBeredskabsstyrelsen registrerer dødsbrande og omkomne ved brand i Dødsbrandsdatabasen.Data stammer primært fra en systematisk indsamling af avisklip og suppleres med informa-tioner fra bl.a. Rigshospitalets brandsårsafdeling og politiet. Datagrundlaget uddybes i vissetilfælde med oplysninger fra ODIN og det kommunale redningsberedskab.Boks 6.1 Dødsbrande og omkomne ved brandEn dødsbrand er en brand, hvor én eller flere personer omkommer som følge af brandenEn omkommen ved brand er en person, der omkommer under en brand som følge af brandpåvirkning –typisk røgforgiftning eller forbrænding – eller inden 30 dage efter branden
Som det fremgår af Figur 6.1, varierer antallet af dødsbrande og særligt antallet af omkomneved brand en del set over en længere periode. I de seneste tre år har kurverne for døds-brande og omkomne ved brand dog været stort set sammenfaldende, da der kun har været énenkelt brand med mere end én omkommen.Figur 6.1Antal140
Dødsbrande og omkomne ved brand, 1960–2008
120100
80
60
4020
01960196219641966196819701972197419761978198019821984198619881990199219941996199820002002200420062008
OmkomneKilder: Beredskabsstyrelsen og DBI
Dødsbrande
Dødsbrande, gennemsnit 1983-2008
I 2008 var der 89 dødsbrande i Danmark, som kostede i alt 90 mennesker livet.Det er det største antal dødsbrande, der er blevet registreret i Danmark i den periode, Bered-skabsstyrelsen har tal for, men også i 1987 og i 1992 var der mange dødsbrande (87). Det gen-nemsnitlige antal dødsbrande i perioden fra 1983 til 2008 er 73 dødsbrande pr. år (Figur 6.1).90 omkomne ved brand i 2008 er et højt tal, men det ligger inden for den tidligere observe-rede variation. I 2003 var der f.eks. 92 personer der omkom ved brand.
51
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
2008 bød ikke kun på det største antal dødsbrande registreret i Danmark på et år, men ogsådet største antal udrykninger til brand. I 2008 var der således ca. 4,3 dødsbrande pr. 1.000brande, hvor gennemsnittet for perioden fra 1989 til 2008 var på 4,2 og de største udsving mel-ved brand viser, at der var 4,4 omkomne pr. 1.000 brande i 2008 mod et gennemsnit på 4,5for perioden 1989 til 2008 og maksimale udsving fra 3,6 til 5,4 omkomne ved brand pr. 1.000brande. Der var således i praksis ikke større relativ risiko for at omkomme ved brand i 2008end i de foregående 20 år.
Alder og kønFigur 6.2 viser, at flere mænd end kvinder omkommer ved brand, og at der fra år til år erstørre udsving i, hvor mange mænd, der omkommer ved brand, end tilfældet er for kvinder.I 2008 omkom 59 mænd og 31 kvinder, dvs. at næsten dobbelt så mange mænd som kvinderomkom ved brand.Figur 6.2Antal7060504030201001984198519861987198819891990199119931994199519961997199819992000200120032004200520062007200819922002
Omkomne ved brand fordelt på køn, 1984–2008
MændKvinder
Kilder: Beredskabsstyrelsen og DBI
Figur 6.3 viser den relative risiko for at omkomme ved brand opgjort for hhv. mænd og kvin-der i seks forskellige aldersintervaller. For hvert køn og hver alderskategori er andelen afomkomne ved brand sat i forhold til antallet af personer i den pågældende befolkningsgruppe.På grund af det relativt lille antal observationer i hver kategori er den relative risiko opgjortover en periode på flere år (2001–2008).
52
Dødsbrande og omkomne ved brand |Årsager til dødsbrande
Kapitel 6
Figur 6.3
Relativ risiko for at omkomme ved brand fordelt på alder, køn og befolkningsandel,2001–2008
Relativ risiko64,9
MændKvinderNormal risiko4,9
5
4
32,221,310,10-15år15-29år30-49år50-66år67-79år80-år0,30,90,50,20,51,22,4
Kilder: Beredskabsstyrelsen, DBI og Danmarks Statistik – statistikbanken.dk
Figur 6.3 viser, at ældre mennesker har en relativt større risiko for at omkomme ved brandend yngre. Desuden har mænd på 15 år og op til 50 år en ca. dobbelt så stor relativ risiko forat omkomme ved brand end kvinder i samme aldersgruppe.
Årsager til dødsbrandeEn gennemgang af de oplyste årsager til dødsbrande i perioden 1989 til 2008 (Dødsbrandsda-tabasen og DBI) viser, at rygning i alle årene har været den største enkeltårsag til dødsbrande.I 2008 er rygning angivet som årsag til 40 (54 %) af de 74 dødsbrande, hvor der er oplysnin-
Figur 6.4 viser, at der er en tendens til, at rygning udgør en stadigt stigende andel af de oply-ste brandårsager ved dødsbrande.Figur 6.4Procent6560555045403530251989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 19992000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Rygnings andel af oplyste årsager til dødsbrande, 1989–2008
RygningTendenslinje
Kilder: Beredskabsstyrelsen og DBI
Yderligere information kan findes i Beredskabsstyrelsens rapport ”Dødsbrande i Danmark2007”, der indeholder et tema om rygning som årsag til dødsbrande. Af denne rapport frem-53
Kapitel 6
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
går det desuden, at uforsigtighed i forbindelse med madlavning og uheld eller fejl i forbin-delse med el, er de næsthyppigste årsager til dødsbrande, omend de udgør en væsentligtmindre andel.
Sammenligning med de øvrige nordiske landeFigur 6.5 viser en sammenligning af udviklingen i antallet af omkomne ved brand pr. 100.000indbyggere i de nordiske lande i perioden 1995–2008.I Danmark er der i den viste periode ca.1,5 personer om året, der omkommer ved brand forhver 100.000 indbygger. Det er omtrent samme niveau som Norge, hvorimod Finland i deseneste år har ligget lidt højere og Sverige lidt lavere. Island skiller sig ud ved generelt at haveet mindre antal omkomne ved brand pr. 100.000 indbyggere og væsentlig større variation fraår til år. De store udsving skyldes, at de få omkomne ved brand skal ses i forhold til et relativtbeskedent befolkningstal i Island (ca. 300.000 indbyggere).Figur 6.5Omkomne ved brand i de nordiske lande, 1995–2008
Omkomne pr. 100.000indbygere2,5
DanmarkFinland
2,0
Island1,5
NorgeSverige
1,0
0,5
0,019951996199719981999200020012002200320042005200620072008
Kilder: Beredskabsstyrelsen, DBI, www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi,www.statice.is, www.ssb.no og www.scb.se
Årsager til dødsbrande i NordenI 2008 omkom 115 personer ved brand i Sverige, 107 i Finland og 3 i Island. Ligesom i Dan-mark er rygning også den enkeltårsag, der hyppigst angives til dødsbrande i disse tre lande.I Norge omkom 84 personer ved brand i 2008. En opgørelse over årsagerne til dødsbrandeneforeligger ikke ved redaktionens slutning, men i de foregående år har rygning og uforsigtig-hed i forbindelse med elektriske apparater været de væsentligste årsager til dødsbrande iNorge. Dog udgør rygning en mindre andel i Norge end i de øvrige nordiske lande.
SammenfatningEt stort antal brande i 2008 resulterede også i mange dødsbrandeDobbelt så mange mænd som kvinder omkom ved brand i 2008Ældre har en større relativ risiko for at omkomme ved brand end ungeRygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Norden
54
Brandsyn
Kapitel 7
Kapitel 7
BrandsynKommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) foretager brandsyn af brandfar-lige virksomheder og oplag, fredede bygninger, bygninger hvor mange mennesker samles ogbygninger, hvor mennesker er samlet under særlige forhold.Brandsyn foretages med hjemmel i bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resul-tater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler. Ved brandsyn skal det bl.a. påses, at gældendetekniske og driftsmæssige forskrifter er overholdt.Den 1. april 2008 blev den hidtidige brandsynsbekendtgørelse afløst af en ny bekendtgø-relse. Den nye bekendtgørelse har bl.a. givet kommunalbestyrelsen større fleksibilitet vedtilrettelæggelsen af brandsyn. Endvidere fastslås det nu, at formålet med brandsyn – ud overen kontrol af et øjebliksbillede – også er at motivere ejere, brugere mv. af virksomheder oginstitutioner, der er omfattet af reglerne, til at forstå nødvendigheden af at forebygge eller for-mindske brandfare. For at sikre, at ejeren eller brugeren af den virksomhed, hvor der foretagesbrandsyn, er til stede, fastsætter bekendtgørelsen, at brandsyn som hovedregel skal anmeldespå forhånd.Derudover kan kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) for de flestebrandsynsobjekters vedkommende efter en konkret risikovurdering ved et brandsyn træffebeslutning om at fravige de fastsatte brandsynsterminer. Dette kan gøres i de tilfælde, hvor derer tale om virksomheder med en god sikkerhedskultur, og hvor dette findes sikkerhedsmæs-sigt forsvarligt henset til bygningens indretning og anvendelse. Hensigten med ordningen erat frigøre ressourcer hos kommunen til anvendelse på objekter, der f.eks. repræsenterer ensærlig risiko, eller hvor sikkerhedskulturen er af en sådan standard, at det er nødvendigt forkommunen at skærpe tilsynet. Beslutningen om at fravige en faststat termin skal anføres ogbegrundes i den brandsynsrapport, der skal udarbejdes efter et brandsyn.
Landsdækkende opgørelser over brandsyn foretaget efter tidligere brandsynsbekendtgørel-ser i perioden fra 1995 til 2007 fremgår af Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2007.
55
Kapitel 7
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
56
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Bilag A
Supplerende data om udvikling ogopgaverhovedopgaver, blind og falsk alarm, 1989–200858
og Sverige, 1995–2008
58
og andet, 2001–2008
59
2001–2008
65
af ABA-anlæg, 2007-2008
66
ved brand i Danmark, 2000–2008
68
57
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.1
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger fordelt på hovedopgaver, blind og falskalarm, 1989–2008BrandRedningMiljø-uheldDiverseAntalBlindalarmFalskalarmUdryknin- Udrykningerger i alt pr. 1.000 indb.26.77425.20025.89627.57325.42526.81929.90830.88329.01027.02329.61430.04530.79130.89133.09430.79133.13034.39937.74740.94230.2985,24,95,05,34,95,25,75,95,55,15,65,65,85,86,15,76,16,36,97,45,7
År
198918.784199017.025199117.589199219.124199316.803199416.918199519.543199619.756199718.236199816.320199917.538200017.174200116.894200216.362200318.443200415.927200516.551200616.965200718.295200820.686Gennemsnit 17.747
…………………………………………1.9432.2152.6943.1332.496
2.9743.0232.7772.7562.7463.3743.5823.5413.4063.4053.8593.7954.0524.4434.9474.6793.2793.4594.1464.1413.619
…………………………………………967467598552646
4.2694.3824.7694.7065.0775.7785.9546.8636.6836.5617.4568.3669.2509.4939.0749.5549.68810.37711.19811.5587.553
747770761987799749829723685737761710595593630631702916816872751
Kilder: ODIN og Danmarks Statistik – statistikbanken.dkTabel A.2Udrykninger og blinde alarmer i Danmark, Finland, Norge og Sverige, 1995–2008UdrykningerÅrDanmarkFinlandNorgeSverigeDanmarkBlinde alarmerFinlandNorgeSverige
pr. 100.000 indbyggere19951996199719981999200020012002200320042005200620072008Gennemsnit5705855485095565625745746135695575826296765796696256446096857268308968828188639939229157917317928237748258168989149289169531.117959980888886814829700776781815841851781791820835842811113130126123140156172176168177178191205210162328347358372400449537541554536550596593573481389389395411424451492500478506521644490549474351350362330357359379381369348335352354343355
Kilder: www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi, www.ssb.no og www.scb.se
58
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.3År
Udrykninger til brand fordelt på strålerør, 1989–2008Sluk-ket førankomstSlukketmedsmåred-skaber4.3504.0174.3904.3674.3824.1984.3444.5934.4263.5583.4973.5083.2713.4163.3362.9892.9652.5642.6642.5863.787Slukketmed 1rørAntal7.1906.5326.8737.6376.4596.6207.5967.8837.3356.3095.0876.8856.3466.2597.1716.3686.0856.2247.4878.5646.7141.5991.4821.3181.5091.1661.1961.4371.4621.3711.7841.9851.0668927839147757978688209451.2451.9341.6391.6001.9411.5961.5112.2581.9761.6981.4631.8071.9021.9312.0232.7901.9632.0202.2582.1932.7511.9069217688148796576321.03395973758972765258859781659162166668881873618.78417.02517.58919.12416.80316.91819.54319.75618.23616.32017.53817.17416.89416.36218.44315.92716.55116.96518.29520.68617.5533,73,33,43,73,23,33,73,83,53,13,33,23,23,03,42,93,03,13,33,83,4Slukketmed1 rørSlukket UoplystBrande Brande pr.Slukketi alt 1.000 ind-med med merebyggere2–3 rør/ end 3 rør
19891990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008GennemsnitKilde: ODIN
2.7902.5872.5942.7912.5432.7612.8752.8832.6692.6172.4282.7812.8363.0163.0942.9232.5982.7312.8683.1112.751
2.0073801.0302683223181.4651.6541.5751.9111.093
Tabel A.4
Brandplaceringer fordelt på beboelse, erhverv, åbne arealer og andet, 2001–20082001200220032004Procent2005200620072008
Brandplacering
BeboelseErhvervÅbne arealerAndet/ukendtI altBeboelseÅbne arealerErhvervAndet/ukendtI alt
40183481006.7585.7443.0411.35116.894
401534111006.5455.5632.4541.80016.362
351438131006.4557.0082.5822.39818.443
39153412100
35193511100
321937121005.4976.2103.1642.09416.965
32184191005.6367.2613.1272.27118.295
281444141005.7579.2032.8382.88820.686
Antal6.2125.7275.4155.7322.3893.1451.9111.94715.92716.551
Note: Antal brande pr. brandplacering er for 2001 til 2006 estimeret på baggrund af det samlede antal udrykningertil brand og den procentvise fordeling af de oplyste brandplaceringer.Kilde: ODIN
59
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.5
Strålerørsstatistik opdelt på udvalgte brandplaceringer, 2008SlukketSlukketfør an- med små-komst redskaber1.154463597707166518799271106083.1121.31486434472218449630137431872.588Slukket Slukket Slukket medmed2–3 rør/FH-rør1 rørAntal1.7145527075.4841.1284.176617161753158.5701947163531193335110272440945772310991.269576693463205771382.752Slukketmed mereend 3 rør285166251438343061893063819UoplystI alt
Brandplacering
Beboelse i altEnfamiliehuse og lign.EtagebyggeriÅbne araler i altNaturbrandeÅbne arealer(ikke natur)Erhverv i altLandbrug (primær)Industri (sekundær)Service (tertiær)I altKilde: ODIN
32613116035016717827532361761.907
5.7592.5571.9959.2062.4226.4302.8716783951.52720.693
Tabel A.6Brandobjekt
Fordeling af oplyste brandobjekter i beboelse, 2005–200820052006Procent20072008
EtagebyggeriBygningskonstruktionerVarmeapparater til madlavningMøblerHårde hvidevarerElektrisk brugsgenstand mv.El-installationerAffald og oplagFyringsanlægAndetI altEnfamiliehus og lign.BygningskonstruktionerVarmeapparater til madlavningMøblerHårde hvidevarerElektrisk brugsgenstand mv.El-installationerAffald og oplagFyringsanlægAndetI altKilde: ODIN
92012641803910065543321414100
101712742903810064544221314100
121712652703910062645331314100
131612542913810059543321320100
60
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.7Brandårsag
Fordeling af oplyste formodede brandårsager i beboelse, 2005–200820052006Procent20072008
EtagebyggeriPåsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingEl-installationer (fejl)Elektrisk brugsgenstandRygningAndetI altEnfamiliehus og lign.Påsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingEl-installationer (fejl)Elektrisk brugsgenstandRygningAndetI altKilde: ODIN
1332664812910031156624522100
1331665713110031357724122100
1433464722910041358724022100
1726276112291004938844222100
61
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.8Brandobjekt
Fordeling af oplyste brandobjekter i erhverv, 2005–200820052006Procent20072008
Landbrug og fiskeri mv.Oplag, containerBygningskonstruktionerLandbrugsmaskinerFyringsanlægAndetIntet objekt/ukendtI altIndustri mv.MaskinerBygningskonstruktionerAnlægOplag, containerElFyringsanlæg, gasAndetIntet objekt/ukendtI altServiceerhvervBygningskonstruktionerMøblerVarmeapparater, madlavningElOplag, containerHårde hvidevarerAndetIntet objekt/ukendtI altKilde: ODIN
15381262361001617911147206100136887633712100
1644126175100171888177259100126996553315100
17401062161001422971353010100135896453218100
20361072161009159121033012100146787233419100
62
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.9Brandårsag
Fordeling af oplyste formodede brandårsager i erhverv, 2005–200820052006Procent20072008
Landbrug og fiskeri mv.El-installationer (fejl)Uforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingUforsigtighed - madlavning, el, arbejde og andetSelvantændelseSvejse-, slibe-, skærearbejdePåsatSkorsten (tilsodning, løbesod)Defekt motor, ledningsbrud og lækageAndetIntet objekt/ukendtI altIndustri mv.El-installationer (fejl)Uforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetSelvantændelseSvejse-, slibe-, skærearbejdeDefekt motor, ledningsbrud, lækageStrålevarme, termostatsvigtElektrisk brugsgenstandPåsatAndetIntet objekt/ukendtI altServiceerhvervPåsatEl-installationer (fejl)Uforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingRygningElektrisk brugsgenstandAndetIntet objekt/ukendtI altKilde: ODIN
6137752434272210010895464322623100136196842321100
687662464321910013883575312225100157216842415100
9117642373212710010895572332226100166196742121100
6130054447233410075054117532726100156145952422100
63
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.10BrandobjektNaturOplag
Fordeling af oplyste brandobjekter på åbne arealer, 2005–200820052006Procent2099451710043361831001599452210042361931002017739171004728214100181364617100393621410020072008
LandbrugsmaskineAndetIntet objekt/ukendtI altIkke naturContainere og oplagAndetIntet objekt/ukendtI altKilde: ODINTabel A.11BrandårsagNaturPåsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrænding-brud, defekt motor, lækageSelvantændelse, rygningFyrværkeriAndetIntet objekt/ukendtI altIkke NaturPåsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrænding-brud, defekt motor, lækageSelvantændelseFyrværkeriAndetUkendtI altKilde: ODIN
Fordeling af oplyste formodede brandårsager på åbne arealer, 2005–200820052006Procent1772953114241002343152125271001682674116221002843162223221002152473112271003432111221261001912745113301003603822183110020072008
64
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.12
Redningsopgaver fordelt på type, 2005–200820052006Procent1321243319171001461243024101001551152614610015811525126100421.8343050171859391352003.360200720082007Antal452.207355220195831812193.8292008
Redningsopgave
SammenstyrtningsulykkeHøjderedningRedning i/på vandAnden redningsopgaveNødflytningNaturskadeLøst før ankomstI altKilde: ODINTabel A.13Årsag
Miljøuheld fordelt på årsag, 2005–200820052006200720082007Antal4127442231001.6641.170186201651.0764.3624694.8311.8031.182195170741.0064.4304644.8942008
Procent af oplysteLækage fra køretøjUheld sket under transportUnder af- eller pålæsningUnder industriproduktionAndetOplyste i altUoplysteI altKilde: ODINTabel A.14362764225100402655223100382745224100
Støttepunktsberedskabets assistancer fordelt på hovedopgavetype, 2001–200820012002200320042005200620072008
Hovedopgave
Antal assistancerBrandRedningMiljøuheldDiverseI altKilde: ODIN81128-101831068107115822715210389251451081494918011722153819211115115319015916332210
65
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.15
Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer og mandetimer, 2001–200820012002200320042005200620072008
Hovedopgave
Antal assistancerBrandRedningMiljøuheldDiverseAssistancer i altMandetimer i altKilde: ODINTabel A.16Reelle brande meldt af ABA-anlæg fordelt på strålerør, 2005–200820052006200720082007Antal74159110100741581111007251458412839774061.38380616189151671.0943541.44820084728778924159.502421518111238629.1566730777524937.0437943457223980.91678389429059949.10479681.2061251.47846.9058715521521567245.6551113412315842630.502
Antal mandetimer
Brandklassificering
Procent af oplysteSlukket før ankomstSlukket med småredskaberSlukket med 1 rørSlukket med mere end 3 rørOplyste i altUoplystAntal i altKilde: ODINTabel A.176914914210073138231100
Reelle brande i erhverv fordelt på strålerør og aktivering af ABA-anlæg, 2007-20082007200820072008
Brandklassificering
Med ABA Uden ABA Med ABA Uden ABAProcent af oplyste
Med ABA Uden ABA Med ABA Uden ABAAntal
Slukket før ankomstSlukket med små-redskaberFH-rørSlukket med 1 rørSlukket med 2–3Slukket med mereend 3 rørOplyste i altUoplystI altKilde: ODIN
74,414,38,71,21,10,3100,0
15,712,329,76,223,213,0100,0
72,814,58,91,51,31,0100,0
16,010,629,05,223,615,6100,0
4959558872665192857
3372656391334992792.1521302.282
49398601097677141818
3082035571004542991.9211352.056
66
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.18År1
Dødsbrande og omkomne ved brand, 1983–2008Dødsbrandepr. 1.000brandeOmkomneved brandOmkomnemændAntalOmkomnekvinderOmkomne pr.1.000 brandeOmkomne pr.dødsbrand
Dødsbrande
198319841985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720081
6152835587627661788762758085637076807264847982697189
………………4,03,64,44,53,74,44,14,33,54,34,34,74,33,94,65,05,04,13,94,3
6160955587707661798770849599707180837476928687697190
…3652…535346315062…545666444149514341525058413859
…2621…342430302825…303732263030323035383629283331
………………4,03,64,54,54,25,04,95,03,84,44,64,84,44,65,05,45,34,13,94,4
1,01,21,11,01,01,11,01,01,01,01,11,11,21,21,11,01,11,01,01,21,11,11,11,01,01,0
Data om Dødsbrande og omkomne ved brand for perioden 1960–1983 fremgår af www.brs.dkKilder: Beredskabsstyrelsen, DBI og ODIN
67
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.19
Formodede brandårsager fordelt på dødsbrande og omkomne ved brand i Danmark,2000–2008200020012002200320042005200620072008
Brandårsag
Antal dødsbrande/antal omkomneRygningElbrandePåsat/selvmordStearinlysUforsigtighedved madlavningUforsigtighedandetFyringsanlæg(brændeovn)Ild i juletræ/dekorationBilbrandAndetUkendt/uoplystI altBoligbrandei alt34/344/45/55/58/93/31/13/35/77/75/580/8369/7029/296/61/11/15/55/52/3-/-2/26/615/1672/7465/6724/248/82/73/34/45/5-/-2/36/101/39/964/7653/5926/2812/141/56/67/74/44/42/24/4-/-18/1884/9276/8435/3912/131/14/64/41/1-/-1/14/41/116/1679/8674/8141/446/67/75/55/51/2-/-1/11/12/213/1482/8780/8528/286/62/23/310/10-/-3/31/11/11/114/1469/6968/6828/289/95/54/45/51/1-/-1/12/22/214/1471/7163/6340/409/93/35/610/104/4-/-1/11/11/115/1589/9082/83
Kilder: Beredskabsstyrelsen og DBI
68
Kommuneopgørelser
Bilag B
Bilag B
Kommuneopgørelsertil ODIN.B.3 til B.9 viser udrykningsrelaterede data og er opgjort for de enkelte kommuner enten ultimomarts eller maj 2009.
pr. kommune, 2008
74
Omfatter kun regulære stationer, og således ikke stationskategorien ”Andet”, som benyttes om f.eks. Administrati-onskontorer2-det”3Bemandede køretøjer er opdelt med følgende køretøjstyper og inkluderer køretøjer placeret på alle stationskate-gorier (herunder også ”andet”):Autosprøjte: ASP8, ASP16, ASP32 og AutosprøjteVandtankvogn: VandtankvognDrejestige: Drejestige og SnorkelSlangetender: SlangetenderRedningsvogn: Redningsvogn, Svær redningsvogn, Let redningsvogn, Redningsvogn og PionervognØvrige bemandede køretøjer: Afprodsstige, Brandkøretøj, Brand/miljøkøretøj, Brand/redningskøretøj, Færdsels-vogn, Følgeskadevogn, Indsatsledervogn, Kombinationskøretøj, Kommandopostvogn, Kommunikationsvogn,Ledelseskøretøj, Mandskabsvogn, Personvogn og Røgdykkertender4Hører under Vestegnens Brandvæsen – stationer placeret i Glostrup og Hvidovre5Dækkes af beredskabet i Ballerup6
1
Kilde: ODIN pr. 30. december 2008
69
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.1
Stationer og køretøjer, ultimo 2008Beredskabssta-tion1Hjælpebered-skabsstation1Stedlige beredskabsstyrkerog supplerende styrkerAntal bemandede køretøjer3Øvr. bemandede køretøjer242416153452444195591323643159946-447448156413511465
Frivilligt brandværn
Frivilligt brandværn
Stationer i alt1
Redningsvogn
Vandtankvogn
Slangetender
Miljøkøretøj
Autosprøjte
Kommunal
Kommunal
Drejestige
Øvrige2
Øvrige2
Falck
Falck
KommuneAlbertslund4AllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndby4BrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrup4GreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlev5HerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovre4HørsholmIkast-BrandeIshøj6JammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge
Antal-----5--2-1-1-11114--1------2-2-2----1--1---2-27--13121-2-121221--2-12---1232----114331-1-3-4111-2---------------------------6------------------3------------11----------11-----3--------1---------------------1------------------2----------1---------------------1--2--------3-----2--2-----1---1---------------------------------------------------------------------------------1--------------------12-------211---111-3------1-1------11-----11-1---25126-221644231265151111269254-5145431115-542772-13226-322624232185233143279345-816644-215-451782-14126-3-1514342-6413--22258332-416533-1-3-4637-3-1-112-11-1---1111-1-2131-11--1-11112--11---11151--111-----111--1-111-----112131-1-1--1-1---12-1-----111----2-1131-2211-1111-71---213-11-----321312-1------1-1-11----21-1-1--22----1-11----11--1-13128101082111277216151115267232381086171193138171415-21825171417110913115227342314
70
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Beredskabssta-tion1
Hjælpebered-skabsstation1Stedlige beredskabsstyrkerog supplerende styrker
Antal bemandede køretøjer3Øvr. bemandede køretøjer1771121633736576111035320612711119-534262389511012178168116127583
Frivilligt brandværn
Frivilligt brandværn
Stationer i alt1
Redningsvogn
Vandtankvogn
Slangetender
Miljøkøretøj
Autosprøjte
Kommunal
Kommunal
Drejestige
Øvrige2
Øvrige2
Falck
Falck
KommuneLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovre4SamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg
Antal-12-2--3-1-1-311-12--3-12-1-1-3--1-2141-2-2-----4-21-212-111-2-1-122--12-21----5-212-44-121---222180 115----------------------------------12-5---3-----12--41-----------------------1---------------------1---10--11--1--1--1-11--1------1-------1-------1-2-----172-----1----1----3---------1----11--1-----1-------24----------------------------------10-4---------10--24-----------------------1-------------------------21--4--1--1---1--1-1-------12--1-31--1---1-3---2--454238116214323224527122-24445123256224121-5657632244335821310216324335344728242-26538134126222123-5565124226884063337-13325343235328242-2555613333521471-666594221663431--21---11-11-1-1--112--2111---11-1111---2-2--33479-1121-11---1-112211-11-1-111-1---15-2--42121--212731-1-1-23-1--21-1-1-1---12-1-1132331-11-11--1--1--21--112---1----212-531113-----1--2231213-1-754221107 7081315377319119189161614172729924931141822241238213109112080173510126253624431968036301.661
Vallensbæk6VardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt
I alt
71
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.2
Ansatte fordelt på ansættelsesstatus og funktion, ultimo 2008Ansættelsesstatus1Medlem af frivilligbrandværnsforeningFunktioner2
Frivillig (indgår iudrykningsvagt)
Indsatsleder
Deltidsansat
Heltidsansat
Brandmand
Holdleder
Frivillig
Andet
I alt
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndby3BrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrup3GreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlev4HerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovre3HørsholmIkast-BrandeIshøj5JammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge3
Antal1153926211270123338801143451366733312833717145562223724221015834035-2064333787-502529912358382917-855728494372429449749496971-812974935235-203574-6954295411934-1215-------9511---4097271----11-635--52---2-52------1116-4-16-1---------1------2-----4---------------------116---------------------------154------------------61----1----1--------14-144-49-3119----11--------1-35----13485723993252263125626614132551211979033975512291804811625552721301894481981105725737783821153017846091-1359542966-3319221742143252125867432236251076255287717438514-723057694332-423351-40551810136854-71711717-1227253139-3315252571281022171220379138-9121919933-10419-21178227225128631127521325746512847645571710581017751010725-821144864122847139942522631212266141651781047633553912189774711422152722218849819862722573778272763013144683
72
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Ansættelsesstatus1Medlem af frivilligbrandværnsforening
Funktioner2
Frivillig (indgår iudrykningsvagt)
Indsatsleder
Deltidsansat
Heltidsansat
Brandmand
Holdleder
Frivillig
Andet
I alt
KommuneLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovre3SamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg
Antal-14828185173331225526731016612212156222-54116295715144288241025471091.731403346123191783383561574052222860573794253946-15607551872343183950925732229191498472956426583714.520---11--35-143---1-654228-65--7-1-50--48-1-68-22---26264---1825-1.072------1--3-----1--13-214-----16---1--4-7---1-4------92--------------------------1-------449-223---79-----501--1.468-1--3-5-----1-------1-----1---21--1------13-1---10-20240355014250181324353110604365258369178421452619262234758255175234891416795535782814429516011714812074285291651809.085282438683710742632483726441821471352576193448-27475935821436182844644005519732-62103584877522143131025.494946247325101481791635413279284658-5221514437813912248214608-17252820251518340641.71937610658731167441191172131052468515247510721954216108211276121076874035501025018107434967604264258669173411252610961236758254140234838426695503782624429513894891147428526531737.900
Vallensbæk5VardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt1
Samme person kan være registreret flere gange, f.eks. hvis personen er heltidsansat i en kommune og deltidsan-sat i en anden kommune2Hver person er kun talt med én gang i hver kommune, og er placeret under den højest rangerende funktion3Hører under Vestegnens Brandvæsen - brandmandskab registreret under Glostrup4Dækkes af beredskabet i Ballerup5
I alt
Kilde: ODIN pr. 30. december 2008
73
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.3
Udrykninger fordelt på hovedopgaver, blinde og falske alarmerpr. kommune, 2008Udrykninger tilDiverse pr. 1.000 indb.Brand pr. 1.000 indb.I alt pr. 1.000 indb.11,36,55,58,97,46,614,55,05,23,36,04,45,38,17,610,68,17,45,46,45,58,69,716,811,16,56,96,06,89,67,17,25,49,34,97,85,37,612,111,06,38,425,55,86,83,78,510,77,4
Miljøuheld pr. 1.000indb.
Blinde alarmer pr.1.000 indb.
Falske alarmer pr.1.000 indb.0,10,40,80,20,10,20,20,10,10,00,2-0,20,10,10,30,20,10,30,30,30,2-0,10,40,10,10,1-0,30,00,20,00,80,30,10,10,10,10,10,10,20,20,20,20,00,00,00,2
Redning pr. 1.000indb.
Blinde alarmer
Falske alarmer
Indbyggertalpr. 1/1 - 09
Miljøuheld
Diverse1
Redning
Brand
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge
Antal27.70623.82142.12847.39826.23542.65933.76235.76213.41141.031114.5953.20746.24835.44139.25449.69095.02962.52544.24637.86452.10869.79463.23321.00847.95140.62763.21156.50831.01345.95461.05326.63585.21747.08167.10269.52857.26781.56549.36647.40024.31040.17620.75638.99049.74123.74588.519518.57456.8481746,3933,91483,51362,9983,71714,02236,61153,2342,5892,23733,3103,11443,11634,61734,41883,82482,62283,61333,01443,81823,51762,52463,91266,02595,41603,92844,52013,61083,51974,32484,1662,52402,81533,21892,83515,01592,82443,03106,32304,9642,61573,9347 16,71443,71913,8612,64805,42.5735,02825,04291352131981201920213378133681314288459951881830231521193022291227184682963116382118125352221,50,40,31,10,50,42,40,60,10,20,20,60,31,00,22,70,70,20,30,70,20,61,62,41,80,40,50,40,50,50,31,10,30,60,20,40,30,61,72,01,30,41,80,50,40,00,30,70,4171514312247301551872-2354266835622610383128174729525418695418475433752910827211741102745565210390,60,60,30,70,81,10,90,40,40,40,6-0,51,50,71,40,41,00,60,30,70,40,40,81,00,70,81,00,61,50,90,70,61,10,51,10,51,30,50,40,71,00,50,70,90,20,70,40,7--1--115106-7-3--3256311652111210172----351--1216-53-713--0,0--0,30,10,30,4-0,1-0,1--0,10,30,10,10,00,00,90,00,00,20,00,20,00,20,0----0,00,10,0--0,00,10,4-0,10,1-0,10,00,1762922194572514616231818825331851233731434947432742371551104855576313911173151163758196212175166381011302174201712.394632,71,20,54,12,20,64,30,41,70,41,60,61,10,92,22,53,92,31,11,20,83,93,77,42,31,20,91,02,03,01,82,71,83,51,11,21,72,63,53,51,62,56,30,51,50,81,94,61,131034939621228-7251317913111611-218663-1326238174375627589121123121562324221932824911787013668814243287297528766461238241288602612352533263437339211441434193462437329543306617599520154338530226340887505.531421
74
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger tilDiverse pr. 1.000 indb.Brand pr. 1.000 indb.I alt pr. 1.000 indb.Miljøuheld pr. 1.000indb.
Blinde alarmer pr.1.000 indb.
Falske alarmer pr.1.000 indb.
Redning pr. 1.000indb.
Blinde alarmer
Falske alarmer
Indbyggertalpr. 1/1 - 09
Miljøuheld
Diverse1
Redning
Brand
KommuneLangelandLejreLemvigLolland
Antal13.5635126.77811821.9464947.75723151.532141Læsø1.99312Mariagerfjord42.762227Middelfart37.625134Morsø22.09892Norddjurs38.39070Nordfyns29.651118Nyborg31.714116Næstved80.954221Odder21.59359Odense187.929732Odsherred33.159157Randers94.221309Rebild28.900108Ringkøbing-Skjern58.803177Ringsted32.442120Roskilde81.285270Rudersdal53.915122Rødovre36.228129Samsø4.0038Silkeborg88.016256Skanderborg56.636124Skive48.300155Slagelse77.457363Solrød20.74376Sorø29.458111Stevns21.94887Struer22.64263Svendborg59.185174Syddjurs41.314152Sønderborg76.79323745.59617640.21620140.214167Vallensbæk13.36536Varde50.475161Vejen42.807164Vejle105.884272Vesthimmerland38.495159Viborg92.823301Vordingborg46.551177Ærø6.69817Aabenraa60.392232Ålborg196.292529Århus302.618 1.012I alt5.511.451 20.6863,844,4272,274,8332,7606,0-5,3113,6414,291,884,073,792,7242,773,9354,7223,3293,773,0313,7243,3572,3583,6562,0-2,9292,2193,254,7503,753,8234,0262,892,9163,7183,1353,9125,0204,2442,7273,2143,8262,6594,1133,2333,8212,513,8322,7603,3723,8 3.1330,3131,0330,3200,7671,227-20,341,1150,4220,2110,2190,3250,3890,3200,2560,7210,3660,270,5400,7220,7521,1311,515--0,3680,3440,1470,6 1310,2140,8441,2230,4200,3400,4320,5 1310,3310,5471,1172,060,3430,6640,6 1390,3400,4920,5350,110,5870,3 1330,2 2370,6 4.1411,0-1,240,9-1,480,531,0-0,1-0,431,020,330,610,8-1,1 120,9-0,320,670,710,220,7-0,7-0,6 300,660,41--0,820,811,031,7-0,7-1,561,020,9-0,710,851,7 570,721,240,4-0,4-0,931,511,361,0-1,0 190,830,1-1,4 200,750,8 970,8 552-320,126-220,2930,1175---920,1560,1130,1300,018-390,1113-30,03630,21190,01960,114-64-550,42320,11680,065--0,01140,0730,172-130-10,2420,115-370,0440,1350,71300,0640,170-203-290,1740,0430,1267-410,21500,176--0,3360,01940,34340,5 11.5582,41,01,01,93,4-2,21,50,60,80,61,21,40,11,93,62,10,51,11,72,93,11,8-1,31,31,51,70,01,40,71,60,70,81,71,41,75,02,21,51,02,51,11,61,6-0,61,01,42,1-46314-126155711-32-14712-12132-254273134161484381712114164-93798872100 7,4-212 7,90,1104 4,70,3435 9,10,1420 8,20,314 7,0-346 8,10,3255 6,80,2139 6,30,0127 3,30,1168 5,70,2196 6,20,2470 5,80,189 4,10,00,21.220 6,5326 9,8-615 6,50,1145 5,00,2324 5,50,2221 6,80,0653 8,00,1398 7,40,2268 7,40,18 2,0-494 5,60,3265 4,70,1284 5,90,0681 8,80,199 4,80,1239 8,10,4157 7,20,2130 5,70,0281 4,70,1256 6,20,3598 7,80,1289 6,30,1345 8,60,1439 10,90,299 7,40,1302 6,00,1299 7,00,0764 7,20,2267 6,90,4611 6,60,2316 6,80,119 2,8-416 6,90,1958 4,90,20,31.950 6,40,1 40.942 7,4
Omfatter andre beredskabsmæssige opgaver som f.eks. følgeskadebekæmpelse i forbindelse med brandKilder: ODIN (opgjort den 31. marts 2009) og Danmarks Statistik - statistikbanken.dk
1
I alt
75
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.4
Første meldings ordlyd til reelle alarmer pr. kommune, 2008Udrykninger til1ABA-anlægBrand i affaldsoplagi det friRedning - ikke FUHBrand i køretøjBrand i landbrugs-redskabStørre forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
Færdselsuheld
Elinstallationer
Indsatsleder-8941020313-831-7111025-111710612-1512503810113012814145415412718441723840213
Naturbrand
Miljøuheld
Gasuheld
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøj5JammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge
Antal84511231222723133-630717333143661121151783715429114132498219121016146710313114010231221204456-4713101781010621291315772101147589223153749675125-12-45710171621165427513511203040293655171421254220732533171323411029202745224239411023832627145632244217-12-81-8133---82-4----14913--92882611-1-9125--361645383045594212271273444847648062353270538637575699703776912111643721026467644517584751681599441682631127472464436-99271741181628418281139161510313351215151226934835541511559325916251235054319161212515451276350711313351210157111111230102652740162068-14948109251511-13444141025162352081391542418272421213041816263627241787171123218397421-1-2-211246--210281-3-4523-171411532211-63-223-3-8-25111215-431-123251311107342754-2-31-784221611514-731713429106615-1015-1333718148918831384022101917619922191610281829448314153716181357925---36855116213135101111174878562713321215542-154-8272161513211430251041455-21511644294918113023131439243336134836143549215522911819113972338483109461--4233-128-5127161-518115564137222342912-2-2218-1202115173203127235288153421114391217325521225927230216917522522530216532020438027314327833110430922622743720642833332883203374189245674592.681312
76
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger til1ABA-anlægBrand i affaldsoplagi det friRedning - ikke FUHBrand i køretøjBrand i landbrugs-redskabStørre forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
Færdselsuheld
Elinstallationer
Indsatsleder21724831-2055811605391716412-2082-231915484171312155721914-328252911412016128109
Naturbrand
Miljøuheld
Gasuheld
KommuneLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg
Antal32732116-144-46312339-29454744-1810891667561115442611185229152-4464851.772
VallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaÅlborgÅrhusI alt1
-911018114123214-28392218716-948121-527211712252255162142456
5119191013118799133881561646181825601524-3125177716161099171818143511163648253016426100164
21-5--5122333-2362533---5172-1-3253611--9858138112112
2122276128556504819383567271836810122513977312437940531041233212367607486623593763126519450568193356
210212811310965112061061131310154315291343167516851762110111138718102515-1173173
7133413-19101011151719562031119101471324191314-1611325271912152-41222173728-232615
5953823453156141821196662929125321191011211016392814825192717521323716191634182363855
12--3-11---2711-1114485-2-19274-2-10128-13151-5-853
11112-421--33-18172231---352511-16243-7-333132-4819
42041830-12186896154291424132513352336-19105227199413132410121824162144620171233929
22185-275-1362246516-741-44-1114104619231231117911-42037
132611462511112179171761999195819274411711-6434409211361715342490243813638436132782836194196
-1194-4-411-131134612811-5226121-196141-586273131219
68171703371781423916912291132146335797972083961182321543471501558341186203525901741279022520154222026517766215253434201422225193887351.31826.332
870 3.096 298 5.986 2.833 1.208 1.906 267 279 1.857
476 3.191 319 1.974
Kategorien ”Andet” er ikke medtagetKilde: ODIN (opgjort den 25. maj 2009)
I alt
77
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.5
Første meldings ordlyd til blinde alarmer pr. kommune, 2008Udrykninger til1Brand i affaldsoplagi det friRedning - ikke FUHBrand i landbrugs-redskabStørre forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
Færdselsuheld
Elinstallationer
Brand i køretøj
Indsatsleder11-42-1---5--163--742-1-162302-31275515-3111-5-1171-
Naturbrand
ABA-anlæg
Miljøuheld
Gasuheld
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge
Antal68261717649171371521141522312257105303136373936236199144742247145813796651371416169921861671463059112185618931.97151--------------3--5---22-1-1----1------12------1-----3------2--3-31----32-------1111-214-22-2---115--------------------------------------------------2-3221211215-2-18419132241021114112-14-655211023-257-7-65441-1-----------1-4-----112------------11---1--1139------1------11----1--41--2-11-1-1-1----1----1---1--1--1------11-1----112-41--1-2-21-21--1--1-11282--1-----1-------4----321111-1-1--2----11111---2---1--------------1-------------1-11---1-----------------1---1--1-2---1---1-----1----1--1-1---1--3--------1--------------3--31----1--1---1-2-------1--1-2-1---22----1-1111-11-21---1--21--3-12-1-2-111-----11---2----1------3--------------1-----------7229231875322143162318179235298512033214349474225622415097495357631391116815016174809621317216336861261972201112.26059
78
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger til1Brand i affaldsoplagi det friRedning - ikke FUHBrand i landbrugs-redskabStørre forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
Færdselsuheld
Elinstallationer
Brand i køretøj
Indsatsleder
Naturbrand
ABA-anlæg
Miljøuheld
Gasuheld
KommuneLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg
Antal28192076160-84421271237822258515313474714213358-87605497-3412244024964460180273333253398951-301493249.245----1---------1-1---1-1-----------1--------2----128-1-21-1-----4-311-2-21--3112-----22--3-1---21--2796---------------------------------------------------4114-421234-711210934-865441-64411-2-2349128713332-379-31830757--------------3-----4-1----2---------1--------13373-1-1---1----1--21-------2--1------11-1-11--43----41--11--2-----5-3-1111----1--211---112-------2--1-370----1---------1-----21--1-1----------2-1----1--3242-------1-----------1-----------------------1---1-10---------------1----2---1---------11-1--1------1-24-------2------11-----1--1--1--21--1-----1---2---432----1-1-----2-1-2---231-4141-1----2-----1--22--5979-------1------------1----2-----1---------------1-1528-261231909168---92-51213-30-16-381113123-29512119-195214-61355-222121463631--1126735695129121-40214-35743-3321239633691196129171242225724011434745--361189640017444 10.956
VallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaÅlborgÅrhusI alt1
Kategorien ”Andet” er ikke medtagetKilde: ODIN (opgjort den 25. maj 2009)
I alt
79
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.6
Første meldings ordlyd til falske alarmer pr. kommune, 2008Udrykninger til1Brand i affaldsoplagi det friRedning - ikke FUHBrand i landbrugs-redskabStørre forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
Færdselsuheld
Elinstallationer
Brand i køretøj
Indsatsleder-11-------2-1111-1111-----12-4---341---1---22---1
Naturbrand
ABA-anlæg
Miljøuheld
Gasuheld
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnsKøge
Antal-625716--1-20-311717-71096--344--5-2127101-411-1----2-5---------------------------------------1--1------12----2---1------1--1---3----1---1-------1--------------------------------------------------------1131-212-11---21-43-3---2----1131122223--1-24--1-1---1-2-------1---------2-----1------113--21----2--1-----------------------------------------1------1-1-1---2-------2--1-11--1-1---3-----------1--1------------------------------------------------1--------------------1-------------------------------------------1-------------1------------1--------2-------1----2--------1-----------------1---------------------1----1--1221----1-2--1---1--11---1--------------------------------------------1----31033838621127-425131761311167-214663-132623716437561356912111
80
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger til1Brand i affaldsoplagi det friRedning - ikke FUHBrand i landbrugs-redskabStørre forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
Færdselsuheld
Elinstallationer
Brand i køretøj
Indsatsleder-1---------32-4-1-1-2---3-11-1--2-1-2--1-1211--3673
Naturbrand
ABA-anlæg
Miljøuheld
Gasuheld
KommuneLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg
Antal-2626-114-4314-7-1273-33--133-2-112--671-5-3113991-61651435-------1----1-------11----1---------------------18------------1-4------------1---1---------------1527---------------------------------------------------1-22----112--7-1-3-521-41-2111-28-21--3-422--2821147------1-------2------------1----1----2-----2--11433----1------12---------------1--------------------7----------1---5---2--1-------------1--1-----1--1333------------------------2----------------1-----116----2-------1-----------1------------------------5--------------------1--------------------1-------5----1-------------------1-------1---------------111--------------1-------1-1----------------------5327------------------------------------------1-----13-46412-125-55711-30-1479-1272-254272133161484371712014143-93697820
VallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandsViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt1
Kategorien ”Andet” er ikke medtagetKilde: ODIN (opgjort den 25. maj 2009)
I alt
81
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.7
Strålerørsstatistik pr. kommune, 2008
Slukket før ankomst
Slukket med mereend 3 rør
Slukket med små-redskaber
Slukket med 1 rør
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge
Antal25221436132524102155021617262949142234194129263420512315373912414117411440473514205113111331489411623217103713112918-242713163443494537441216295623182031142916115020292761291812321028493329730506917471173918371753534210069110145626060621386412948118724165135351085959994311717515028672313242171021.4181005111-1071121611-27273245584557483710236152017512211021195123610173227202427385765216321730159278131128113737352921382033616579445322225335384916964262623661261141102436115122124217131691079137-1552025121246473116211135123213116253015530-2727102535310262316-7321010391176-81010228923629416755232986817493148136981712231153489373101441631731882482281331441821762461262591602842011081972486624015318935115924431023064157347144191614802.5732826,33,93,52,93,74,06,63,22,52,23,33,13,14,64,43,82,63,63,03,83,52,53,96,05,43,94,53,63,54,34,12,52,83,22,85,02,83,06,34,92,63,916,73,73,82,65,45,05,0
82
Brande i alt pr.1.000 indb.
Slukket med 2-3
Brande i alt
Uoplyst
FH rør
Kommuneopgørelser
Bilag B
Slukket før ankomst
Slukket med mereend 3 rør
Slukket med små-redskaber
Slukket med 1 rør
KommuneLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg
Antal715224231241568121439683244252520342223-322115523184114012522432386312074943202671181433.1118153541822512188181725531294725101731141143719222552455213233161411181122175034527451342.586202721716825540343027316827163401232247621355878286545518031441414784777528478204462904798505892375238.56426293-15434314141184121313165444-235819-1694713984161316151216-6284094571812458656251613242228121064046225510331351551836671517221614373049429439344243652742755942.75143211-1129-58111042711164211104111371211--1277101011135414151021149115171881833471721-402915226737413812217352377-10-792272411072215822-1991871921-129601.911511184923114112227134927011811622159732157309108177120270122129825612415536376111876317415223717620116736161164272159301177172325291.01220.6863,84,42,24,82,76,05,33,64,21,84,03,72,72,73,94,73,33,73,03,73,32,33,62,02,92,23,24,73,73,84,02,82,93,73,13,95,04,22,73,23,82,64,13,23,82,53,82,73,33,8
VallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt
Kilder: ODIN (opgjort den 31. marts 2009) og Danmarks Statistik - statistikbanken.dk
Brande i alt pr.1.000 indb.
Slukket med 2-3
Brande i alt
Uoplyst
FH rør
83
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.8
Brandplacering og brandobjekter pr. kommune, 2008BrandplaceringAffald, container og oplagBygningskonstruktionerElektriskbrugsgenstand mv.BrandobjektMaskiner (ikke landbrug)Varmeapparater, mad-lavning
Landbrugsmaskiner
Hårde hvidevarer
El-installationer
Ukendt/uoplyst
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge
Antal2910582716716938728102546483052877835379375672545421094945568115795359945276773826444743491481617581122047584448115621637138441681217284118674837681135915075110594955124337565801716011218016326572725559331241.547911526282922201514101694-251513323823202629224728292752539522294323405822342326634241914115216636193714221632241-8391323293339911332312181433161640737211043121027252230462252769322024297417203569341791673-14263223544831292433642451342823142247173311266827461119392516312198448943721111231-310-122232--122-121123-2521415343412-38711143219135226277215843132152415442112722912102238733331433953135435940533124142823293412274311113-321--5-1-127-4-110722143-87433434741-1112171952-334133-26-13-361-317742385312-68278226141-62624--4-14-4121-83-21212321--366-6117164563--3-3515122-232315117-33-351323453277253518334425216224236051-8123161-5-64---82-5----1-7131-927125511-1-8225---5--13112-1113-1-21248---1---21711---6-1-1-9- 2515251235-313412 13-121-3-616-1-81 13-2-3-2---1-121-4- 1472461110-21317320-1225712747113151 131-27332340122836 1253717113-21224646 1124479524234522410620 1034-1413082812625972024155774629222596125432215-64 17421 13154433221638245864181218252039567184603530274457336537284910528116843142943440474717405839458217700881548321123202713650-28162421232125221781621585432424165132521228242535162183947018645
84
Ukendt/uoplyst
Fyringsanlæg
Åbne arealer
Beboelse
Erhverv
Møbler
Anlæg
Andet
Kommuneopgørelser
Bilag B
BrandplaceringAffald, container og oplagBygningskonstruktionerElektriskbrugsgenstand mv.
BrandobjektMaskiner (ikke landbrug)Varmeapparater, mad-lavning
Landbrugsmaskiner
Hårde hvidevarer
El-installationer
Ukendt/uoplyst
KommuneLangelandLejreLemvigLolland
Antal1833208440Læsø3Mariagerfjord47Middelfart32Morsø30Norddjurs25Nordfyns35Nyborg36Næstved66Odder24Odense150Odsherred63Randers106Rebild25Ringkøbing-Skjern46Ringsted34Roskilde59Rudersdal48Rødovre30Samsø5Silkeborg69Skanderborg34Skive39Slagelse89Solrød10Sorø38Stevns27Struer17Svendborg69Syddjurs59Sønderborg64615135Vallensbæk9Varde29Vejen46Vejle94Vesthimmerland48Viborg121Vordingborg60Ærø5Aabenraa84Aalborg172Århus301I alt5.77216984-23- 1--245301023-192 431115953-16- 1-22852046293621 6517611724152108 2-215132-3-----85365827241- 1536422040153281 133-301913101242 42-332121141191 1113302528132283-31350201019228- 4326853436401344 3222181347-18- 432-35371155152447 11 164 10474192372533 6272108573848172 10 4873492014112242 2423812425173293 71476714518-132 12541263056623305 42511213214133 221-4978615351101-11-12-3-5-----894355513431 16 11445378102345 3432683513314296 122820634341043513 73824032214331----4914105-233 2241353227-13--111202244-123 1113612123342553 3-4250349172571 2245825635505387 4-9360391633-523 4828805416332293 432 1385192927295 7-2121236-4-----734118254174 231770381224450- 2859268811-397-17364582627221401 13261115021423675 774 15811917223442 23289-3--2---1-99427102513 2-2 12233457988365 12 41 12 11460136115194 2383 33 167 2729.256 2.850 2.817 4.020 216 2.952 320 303 238 388 312--5268--1413614--8-143-116 10652925955229-11-41523246632-1181431721931120-110214211842724121312411-33786520-2711051 12159 1726329121412712750 137113--322204-11815035--24-2625-66936813-31833913-22933412------253897481224318131-153512-48396125--1522611-12113117-16-3621-3921113-41163614451722951220 106919-31992781021623745-63994318--13192132123833-13522063627461103112424510-934 117722-223-4125--5171-527858521 2395 1710988- 46180 433332575 507 3.351 563 5.289 2.161
Kilde: ODIN (opgjort den 25. maj 2009)
Ukendt/uoplyst
Fyringsanlæg
Åbne arealer
Beboelse
Erhverv
Møbler
Anlæg
Andet
85
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel B.9
Kumuleret andel af oplyste afgangs- og udrykningstider pr. kommune, 2008Afgangstid1Udrykningstid1UdrykningstiderAntal10010094100939999951009397899598100981009795100961001001009898959899949910097100979695989999100991009498989999100100100981009599100981009899100981001001001009898100991001001009999989910097100100100100999899991001001009910099100100991001002101081542111041583071321710137491442037331834125813415619223934917635718429523210523525811125620620736217227937033689167380164174403872.463288
Afgangstider
10 min
15 min
20 min
Kommune2ProcentAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøge66117413632-95011-516126423310616877213-3165266124174570837012-43165795549598933-1856116106616313833773939491756110496139045117794913389037-65636896122497343097175821621115341387912415381296969694151720319169732958161887989462189217181771907497386299755598369230776750653192985037574298979896464960143535976498395445939996824895513960839680997284999380987510056916781906094988168818199989997837788375754988299748486969996938895836294959891
Antal272141206410157183440148261165689201231104434710364182214234506574311470221346277160345358189377395287425240449525512114259511183226525374.324361421162341-15-11-41012115114351-----519---151011311-71615339598932824827223432962998529517739255-342163754315324316973310325015
Procent9656429546669336766174564048517599576388249596988555516242407491468749515167958980668441473879947210097841007494988110088917875909595998790996710099100969384889078969782988583879299981009197849178969895
86
25 min
1 min
2 min
3 min
4 min
5 min
3 min
5 min
Kommuneopgørelser
Bilag B
Afgangstid1
Udrykningstid1UdrykningstiderAntal8399100941001009190829795979598989799839799989910010099988798959894999696100909910097999598989693-9897999895100100981001009895939999999810099991009899100100991001001009997100100100971001009910098991001001009999999999-9999100994112963247215102011449679951052136569817638148205161299110175823413614543386126876917017128516323921765167213307168286180-30652789622.225
Afgangstider
10 min
15 min
20 min
Kommune2ProcentLangelandLejreLemvigLollandLæsøMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborg2914374-4371132226-4042-171153131-2211315144110692238-292--184422225651195-66827556274273453574495131327617442531164368746772558-17982471947924697101012105191812179012786168808298132021161162324841172413154990262284116418-58688595378948199303629316544412660913986174829859310050584831303161583373455939627292776291407430-339093748895979399607357828778695789937694488274879610063908559627183847292828372939495998796788449-73959788
Antal641517132839010266188106891161453076597828558854262208495190234832220019855190168939319820036519930440191231249529210413238-3477201.43432.326-213110-1221-2--7-4-1-375---111-13111114-11311---45551451853-46788741224127272252934-7655667664146821-108125174-2202421
Procent375897519340403246514946446076457023466175919750636242596949475255438134739078485864525336-58637970639310089997074786582888182929590926382889398100100949170919188848884789771959989888888888574-90889691
VallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt12
Forudsætningerne for optællingen af afgangs- og udrykningstider er angivet på side 33.Eksempel: i Albertslund er 66 % af de oplyste afgangstider, der opfylder forudsætningerne i note 1, mindre endeller lig med 1 minut, og 96 % af udrykningstiderne er mindre end eller lig med 3 minutterKilde: ODIN (opgjort den 31. marts 2009)
25 min
1 min
2 min
3 min
4 min
5 min
3 min
5 min
87
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
88
BeredskabsstyrelsenDatavej 163460 Birkerødwww.brs.dk
