Kirkeudvalget 2008-09
KIU Alm.del Bilag 65
Offentligt
Tale til åbent samråd i Kirkeudvalget den 20.maj 2009 vedr. Assistens Kirkegård
Baggrunden forplacering afstationen vedAssistensKirkegård
Kirkeudvalget har bedt mig redegøre forbaggrunden for metrostationensplacering ved Assistens Kirkegård samtfor de etiske konsekvenser af deopgravninger på kirkegården, der skalske i forbindelse med arbejdet.I 2001 indgik staten og Københavns ogFrederiksberg kommuner en aftale om atundersøge mulighederne for en cityringsom metro nøjere. Aftalen var en del afaftalen om kommunernes økonomi for2002.Baggrunden var det såkaldte ProjektBasisnet om højklasset kollektiv trafik ihovedstadsområdet.
Side 2/2
I første fase af Udredning om en Cityringblev der set på flere forskelligelinieføringer for en cityring, men allehavde en station ved NørrebrosRunddel.Oprindelig var tanken at placerestationen ved Nørrebros Runddel udeunder Nørrebrogade med de gener, derfulgte heraf i form af bl.a. omfattendeomlægning af bustrafik ianlægsperioden.Tidligt blev der imidlertid peget på atlægge stationen ind på den del afAssistens Kirkegård, der ligger lige op tilNørrebros Runddel, idet KøbenhavnsKommune i 1989 traf beslutning om, at
Side 3/3
denne del af kirkegården skal overgå tilpark fra 2020.I virkeligheden var det allerede i 1879ved kongelig resolution besluttet, atAssistens Kirkegård skulle nedlæggessom kirkegård med udgangen af 1979 ogderefter overgå til park. Nedlæggelsenblev i 1951 udsat til udgangen af 2019, ogi 1989 vedtog borgerrepræsentationen såplanen for kirkegårdens fremtid. Planenindebærer bl.a., at der skal være park idet område, hvor metrostationen erplanlagt.Jeg kan tilføje, at allerede i årene 1881-1908 blev større dele af AssistensKirkegård afgivet bl.a. til anlæg af Hellig
Side 4/4
Kors Kirke, to skoler og - mestomfattende Hans Tavsens Park.Et møde i forbindelse medudredningsarbejdet i december 2003 idet daværende Trafikministerium meddeltagelse af Kirkeministeriet,Kulturarvsstyrelsen og KøbenhavnsKommunes kirkegårdsmyndighederbekræftede, at en placering af en stationpå denne del af kirkegården varrealistisk.Kirkeministeriet oplyste på mødet bl.a.,at hvis hjemfaldstiden for enkelte graveikke var udløbet, skulle pårørendessamtykke indhentes.En station på Assistens Kirkegård erindeholdt i den rapport fra
Side 5/5
udredningens første fase, som blevoversendt til Folketingets Trafikudvalg ijanuar 2004.Udredningens anden og sidste fase, somblev afrapporteret og oversendt tilFolketingets Trafikudvalg den 27. maj2005, beskriver to alternativelinjeføringer, der begge har en stationved Nørrebros runddel.Placeringen af stationen ved NørrebrosRunddel er forskellig i de tolinjeføringer, men hovedparten af beggeplaceringer ligger inde på kirkegården. Iudredningen er stationsplaceringernebeskrevet både i tekst og tegninger.Det er klart, at når man graver på entidligere kirkegård, så vil man også
Side 6/6
kunne møde knoglerester fra tidligerebegravelser. I udredningen fra 2005 erdet således beskrevet, at”udgravninginden for kirkegårdsområdet forventesat kræve arkæologiske metoder,herunder muligvis flytning af nogleenkelte resterende gravsteder i områdeti en særlig teknik, hvor hvert gravstedflyttes som et samlet jordlegeme.”På baggrund af Udredningen indgikkommunerne og regeringen enPrincipaftale om Cityringen i december2005.I Principaftalen er linjeføringen overFrederiksberg station valgt, og dermedogså den beliggenhed af stationen vedNørrebros Runddel på Assistens
Side 7/7
Kirkegård, som knytter sig til dennelinjeføring.På baggrund af Principaftalen indgik alleFolketingets partier på nær Enhedslisteni februar 2006 aftalen om udvidelsen afMetroen med Cityringen.Forslag til Lov om en Cityring blevfremsat den 21. februar 2007. Ilovforslaget og i den senere vedtagne lovmed tilhørende bekendtgørelse fremgårdet, at loven hviler på Udredningen framaj 2005. Stationsplaceringen vedNørrebros Runddel fremgår af kortet,der er bilag 1 til lovforslaget hhv. tilloven.I lovforslagets bilag 3, der indeholderudkast til den tilhørende
Side 8/8
”Bekendtgørelse om placering ogudformning af stationer og skakte m.m.”henvises der i bilag 1 til Udredningensafsnit 7.2 – 7.15.6. for en nærmeregennemgang af de enkelte stationer.Lov om en Cityring af 6. juni 2007 blevvedtaget af alle folketingets partierundtagen Enhedslisten.Oplysninger om udformning af stationenved Nørrebros Runddel på AssistensKirkegård og om konsekvenserne heraf iforhold til kirkegården har således væretoffentlig tilgængelige flere år før lovensvedtagelse.Efterfølgende har de to kommunerudarbejdet en fælles VVM-redegørelse jf.Cityringlovens § 3, stk. 3, som var i
Side 9/9
offentlig høring i efteråret 2008. Heraffremgår placeringen af stationen påAssistens Kirkegård også.På baggrund heraf forelagde de tokommuner en koordineret indstilling omgodkendelse af anlægget for mig ifebruar 2009. Kommunerneskoordinerede indstillinger med bilag eroversendt til Folketingets Trafikudvalg.På den baggrund kunne jeg – efter athave besvaret en række spørgsmål fraTrafikudvalget – godkende anlægget afCityringen i slutningen af marts 2009.Håndtering afnuværende ogtidligeregravsteder
Hvad så med de etiske hensyn iforbindelse med metrobyggeriet påAssistens Kirkegård?
Side 10/10
Der kan være etiske hensyn at tage tilpågældende afdøde, til pårørende og tiloffentligheden.Der er som bekendt ikke evig gravfred påalmindelige danske kirkegårde.Fredningstiden er typisk 20 år. Nårfredningstiden er udløbet, og depårørende eller andre ikke længereønsker at betale for gravstedetsopretholdelse, og gravstedet såledeshjemfalder, foretages typisk nyebegravelser oveni de tidligere. I denforbindelse vil jorden inkl. eventuelletilbageblevne knoglerester fra dentidligere begravelse typisk blive gravetop, og knogleresterne vil blive fjernet fragravstedet og nedgravet andetsteds påkirkegården.
Side 11/11
Når der er sket en ny begravelse, vil detsåledes være begrænset, hvad der ertilbage af rester af de tidligere begravedepersoner i et gravsted.Antal berørtegrave påAssistensKirkegård
Der er på Assistens Kirkegård - i detområde, hvor metrostationen er planlagt- tale om tre forskellige typer afgravsteder:For det første
er der gravsteder, hvorfredningstiden ikke er udløbet. Flytningaf sådanne gravsteder, der indebærer enligflytning, kan kun ske i ganske særligetilfælde og kræver biskoppens tilladelse.De pårørende skal anmode stiftet omflytningen.Kirkegårdens ejer, KøbenhavnsKommune, har oplyst, at der er to
Side 12/12
gravsteder af denne type. KøbenhavnsStift har oplyst, at biskoppen harmodtaget en ansøgning fra de pårørendetil det ene gravsted om flytning afgravstedet, men at denne ansøgning erblevet trukket tilbage mandag den 18.maj.Det betyder, at gravstedet så bliverliggende i anlægsperioden, og atMetroselskabet må finde de tekniskeløsninger, der skal til, for dette kan ladesig gøre.Det pågældende gravsted ligger uden forselve stationsboksen, men inden forarbejdspladsområdet. Det kan derforgodt lade sig gøre at etablere stationenuden at flytte gravstedet, men det vil i
Side 13/13
sagens natur gøre anlægsarbejderne lidtmere komplicerede. Det vil ikke fåindflydelse på anlægsarbejdets tidsplan.Til det andet gravsted er der ingenpårørende, og det røres ikke, førfredningstiden er udløbet i 2010.For det andet
er der gravsteder, hvorfredningstiden er udløbet, men hvortilder fortsat gælder en betalt brugsret. Derer tale om en flytning af et gravsted, menikke om en ligflytning, eftersomfredningstiden er udløbet. Flytning ellernedlæggelse før udløb af brugsret aftalesmellem Københavns Kommunes Centerfor Kirkegårde og brugsretsindehaver.Københavns Kommune har oplyst, atantallet af disse gravsteder er 11, og af
Side 14/14
disse er de 10 nedlagt eller flyttet pånuværende tidspunkt i forståelse med depårørende. For det 11’te er dialogen medde pårørende endnu ikke afsluttet.For det tredje
er der gravsteder, hvorsåvel fredningstid som en eventuelbrugsret ud over fredningstiden erudløbet. Det er de såkaldte hjemfaldnegravsteder. For disse er der tale omopgravning af eventuelle knoglerester,der efterfølgende nedgraves andetstedspå kirkegården. Der er heller ikke hertale om ligflytning i lovens forstand, ogdet er her, at arkæologerne kommer ind.Som forberedelse til de arkæologiskeudgravninger, som KøbenhavnsBymuseum efter aftale med
Side 15/15
Metroselskabet og KøbenhavnsKommune skal foretage på området forbyggepladsen, har Bymuseet her i foråret2009 opgjort, hvor mange hjemfaldnegravsteder med tilhørende begravelserdet formentlig drejer sig om.Bymuseet har over for ministeriet oplyst,at opgørelsen, der er baseret påhistoriske kilder bl.a.begravelsesprotokollerne, viser, atantallet af hjemfaldne gravsteder, derdirekte berøres af anlægsarbejderne iforbindelse med stationen, er 264.I følge Bymuseets opgørelse er der i altsket 1235 begravelser i de 264 gravstedersiden 1809. Det må formodes, at storedele af resterne fra de tidligere
Side 16/16
begravelser allerede er fjernet eller erstærkt forstyrret i forbindelse med nyebegravelser i hjemfaldne gravsteder.Desuden har Bymuseet registreret 211gravsteder på det øvrigebyggepladsareal. Her renses foreventuelle rester ned til 1 meters dybde– dvs. at det alene er jorden overnormalt placerede kistebegravelser, derberøres. Derefter udlægges et såkaldtsignalnet.Registreredebevaringsværdigegravminder
Endelig er der ca. 70 registreredegravminder i området. Disse flyttes ioverensstemmelse med lov omfolkekirkens kirkebygninger ogkirkegårde til et andet sted påkirkegården. Det er endnu ikke besluttet,
Side 17/17
hvor præcis på kirkegården disse skalplaceres varigt, men ifølge”Dispositionsforslag 2020, AssistensKirkegård”, vedtaget af KøbenhavnsBorgerrepræsentation i 1989, planlæggesgenanbringelsen af registreredegravminder at ske i den kommendemindepark og for de ældste gravmindersvedkommende i det kommende musealeområde.Københavns Bymuseum har detarkæologiske ansvar inden forKøbenhavns og Frederiksbergkommuner og arbejder i henhold tilretningslinier fra Kulturarvsstyrelsen.Museet har opbygget stor ekspertise meden værdig og respektfuld udgravning af
Side 18/18
tidligere kirkegårde senest på enejendom i Frederiksberggade.Det er aftalt mellem Metroselskabet,Kulturarvsstyrelsen og KøbenhavnsBymuseum, at det er bymuseet der stårfor at fjerne knoglerester fra hjemfaldnegravsteder.Ved inddragelsen af Bymuseet vurderesdet, at håndtering af de hjemfaldnegravsteder vil ske på en værdig ogrespektfuld måde.Københavns Bymuseum vil bl.a.bestræbe sig på at optage og opbevareknoglerester fra det enkelte individ forsig selv og familiegrupper samlet. Centerfor Kirkegårde vil efterfølgende sørge forat disse knoglerester placeres et andet
Side 19/19
sted på Assistens Kirkegård, og atområdet markeres med en særligmindesten.Både Bymuseet og Center for Kirkegårdeer meget optaget af, at håndteringen afde hjemfaldne gravsteder sker på enrespektfuld og etisk forsvarlig måde.Sammenfatning
Sammenfattende er situationen på detpågældende område på AssistensKirkegård altså følgende:For to gravsteder er fredningstidenikke udløbet. Det ene berøres ikkeinden fredningstiden udløber, og hvisdet andet ikke kan flyttes, vil der blivefundet en teknisk løsning, så
Side 20/20
gravstedet bliver liggende ianlægsperioden.Der er 11 gravsteder, hvorfredningstiden er udløbet, men hvorder er en betalt brugsret. Her er derikke tale om ligflytninger. Af de 11 er10 allerede nedlagt eller flyttet iforståelse med de pårørende.Der er 264 hjemfaldne gravsteder,hvor fredningstid og brugsret erudløbet, som direkte berøres afanlægget af stationsboksen.Der er yderligere 211 hjemfaldne gravepå det øvrige byggepladsareal, somberøres ved rensning af jorden ned til1 meters dybde.
Side 21/21
Det skal understreges, at flytninger afgravsteder og knoglerester fragravsteder sker sømmeligt og eftergældende regler.