Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    km@km.dk

Dokument nr. 394576

Dato: 20. januar 2009

 Folketingets Kirkeudvalg

 

Orientering om godkendelse af samarbejdsaftaler i Københavns Stift

 

Jeg har d.d. godkendt 2 samarbejdsaftaler i Københavns Stift. Det ene samarbejde vedrører 7 sogne på Vesterbro (Vesterbro Bykirke) og det andet vedrører et samarbejde mellem 3 sogne i indre by.

De 7 sogne ønsker at oprette et pastoratsråd for en 4 årig forsøgsperiode. Formålet med pastoratsrådet er, at menighedsrådene på Vesterbro ønsker at iværksætte et forsøg med samarbejde med en helt ny struktur, hvor folkekirken på Vesterbro fremtræder som en fælles bykirke med en differentiering og en profilering af de enkelte kirker.

Baggrunden for ønsket om denne forsøgsordning er bl.a.:

·        at Vesterbro er en bydel, hvor befolkningssammensætningen er markant forandret i kraft af byfornyelsen

·        at Vesterbro er en bydel med fortsat medlemsnedgang og med vigende deltagelse i højmesserne i flere af bydelens kirker

·        at en traditionel kirke spiller en mindre rolle i en ung og moderne bydel som Vesterbro

·        at kirkerne i bydelen derfor i fællesskab stÃ¥r overfor store udfordringer

·        at en undersøgelse fra efterÃ¥ret 2006 viser, at Vestebro-borgerne gerne vil have en moderne kirke, der lægger op til dialog og har et differentieret udbud af gudstjenester og aktiviteter.

De 3 sogne i indre by ønsker også at oprette et pastoratsråd for en 4 årig forsøgsperiode. Formålet med pastoratsrådet er, at sognene vil forpligte sig til at øge sammenhængen og variationen i sognenes kirkelige tilbud og gennem samarbejdet at sikre bedst mulig udnyttelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer.

Baggrunden for ønsket om denne forsøgsordning er bl.a.:

·        at de deltagende sogne vil udvikle samarbejdstrukture til varetagelse af den gejstlige del af pastoratets fælles kirkelige aktiviteter og indgÃ¥ i fælles kirkelige projekter.

 

Kirkeministeriet modtog ansøgningen fra Vesterbro den 13. november 2008 og ansøgningen fra de 3 menighedsråd i indre by den 22. oktober 2008 og har i den mellemliggende periode været i løbende dialog samt afholdt møde med stift mv. om ansøgningerne grundet deres helt særlige karakter. Ministeriet er ved disse lejligheder fremkommet med forskellige betænkeligheder i relation til, om det er muligt at give de ønskede dispensationer.

Jeg bliver orienteret om disse overvejelser i forbindelse med henvendelsen af 12. januar 2009 fra menighedsrådene på Vesterbro til medlemmerne af Folketingets Kirkeudvalg. 

Idet jeg finder, at sådanne samarbejder og forsøg vil bidrage med vigtige erfaringer til brug for arbejdet med folkekirkens struktur og til gavn for det lokale kirkeliv har jeg d.d. principgodkendt de nævnte ansøgninger.

Til udvalgets orientering vedlægges kopi af de 2 godkendelser.

 

Med venlig hilsen

 

Birthe Rønn Hornbech