Til alle menighedsrÃ¥d, præster, provster, biskopper og stiftsadministrationer, Landsforeningen af MenighedsrÃ¥d, Den danske Præsteforening og Sammenslutningen af Overenskomstansatte Præster.   «pr. e-post»

Orientering om ugyldige sognebåndsløser aftaler i SBL-protokollen.

I forbindelse med det forestående valg til menighedsråd og oprettelsen af den elektroniske sognebåndsløserprotokol (SBL-protokollen) er Kirkeministeriet blevet opmærksomme på, at der er overenskomstansatte præster, der har indgået aftale om sognebåndsløsning.

 

Hvilke præster kan indgå aftale om sognebåndsløsning?

Det er kun tjenestemandsansatte sognepræster, der kan indgå aftale om sognebåndsløsning.

Baggrunden herfor findes i § 10 i lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, hvorefter et ethvert medlem af folkekirken ved sognebåndsløsning kan slutte sig til ”sognepræsten for en anden menighed” end den hvortil medlemmet hører.

Af bemærkningerne til medlemsskabsloven følger:

”Det er ikke anset for nødvendigt eller hensigtsmæssigt at give mulighed for sognebåndsløsning til midlertidige hjælpepræster.”

 

Betegnelsen: ”hjælpepræst” er i de seneste år blevet erstattet med den almindelige titulering: ”sognepræst”. I CIS 240159 af 20. maj 2005 blev det fastsat, at ”ændringen af stillingsbetegnelsen medfører ingen ændringer i…..eller øvrige rettigheder eller pligter”.

Det centrale i bestemmelsen er betegnelsen ”midlertidige hjælpepræster”. Betegnelsen ”hjælpepræst” er som nævnt ikke i brug mere. I ”Folkekirkens personale”, 2. udgave side 73f er det om ”hjælpepræster” anført, at de var uden selvstændigt embede og kun kunne udføre kirkelige handlinger på den faste præsts ansvar, samt at de ikke kunne modtage sognebåndsløsere. I dag kan alle sognepræster udføre kirkelige handlinger på eget ansvar.

Af Finansministeriets cirk. om midlertidige hjælpepræster m.fl. fra 1989 kan man se, hvordan en midlertidig hjælpepræst blev defineret. Her fremgår det, at det var alle overenskomstansatte præster uanset fastansættelse eller ej, der omfattedes af betegnelsen – altså alle stillinger som ikke var tjenestemandsstillinger.

Det er på denne baggrund, at bemærkningerne i 1991 loven om midlertidige hjælpepræster skal ses. Lovens intention var således at det kun var tjenestemandsansatte præster, som kunne indgå aftaler om sognebåndsløsning, hvilket også har været Kirkeministeriets faste praksis.

 

Konsekvens af ugyldige aftaler om sognebåndsløsning

De aftaler om sognebåndsløsning, som er blevet indgået af en præst, der ikke er berettiget til at modtage sognebåndsløsere, vil blive slettet fra SBL-protokollen. De berørte præster og de personer, som der var indgået aftaler med, er alle blevet orienteret om, at aftalen er slettet. Endvidere er de orienteret om, hvilke muligheder de har for at kunne bevare deres parlamentariske rettigheder i det sogn, hvor de har ønsket at løse sognebånd (f.eks. ved at løse sognebånd til en tjenestemandsansat præst i sognet). De berørte valgbestyrelser er også blevet orienteret.

 

Med venlig hilsen

 

Helene Munch
fuldmægtig