KIU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 27: Henvendelse af 12/1-09 fra Vesterbro Bykirke om invitation til at besøge Eliaskirken tirsdag den 20. januar 2009 kl. 15.00

Vesterbro Bykirke – vedtægtIndledningBaggrunden for forsøgetVesterbro er en bydel, hvor befolkningssammensætningen er markant forandret i kraft af byfornyelsen.Bydelen har udviklet sig til et lokalområde, der fremstår som et attraktivt sted for hele København. Her i2008 er Vesterbro i overvejende grad beboet af unge mennesker, der enten er studerende eller veluddannedemed arbejde og god økonomi; siden byfornyelsen har der været en større tilgang af småbørnsforældre. I dagrummer bydelen også flere nationaliteter, på grund af den store indvandring til området i 70’erne og 80’erne.Bydelens beliggenhed op til Københavns Hovedbanegård gør endvidere, at der fortsat er et betydeligtgademiljø med handel af illegale stoffer og prostitution. Suppleret med et mere righoldigt forretningsliv, etvoksende udbud af kulturelle arrangementer, ekspansionen af Vesterbro med nybyggeri i bl.a. Carlsberg ogKøbenhavns Havn omkring Fisketorvet, er bydelen vokset i kulturel rigdom og mangfoldighed.Det er disse ændrede vilkår, kirkerne på Vesterbro ønsker at forholde sig til. En fortsat medlemsnedgang ogvigende deltagelse i højmesserne i flere af bydelens kirker viser, at Folkekirken, som vi traditionelt kenderden, spiller en mindre rolle i en ung og moderne bydel som Vesterbro i dag. Kirkerne i bydelen står derfor ifællesskab overfor den store udfordring at placere kirken i det moderne bymenneskes bevidsthed.Udfordringerne handler blandt andet om, hvordan man imødekommer de mange unge studerende, som kunbor her i få år, men som udgør den største andel udmeldte af Folkekirken. Udfordringerne handler også om atvære kirke i et område med en betydelig indvandring, et fortsat gadeliv med sårbare og udsatte mennesker,og danskere, der meldte sig ud af folkekirken i kølvandet på ’68 - men som endnu ikke har fundet vejen indtil kirken igen. Dette er alt sammen med til at tegne et billede af en bydel med en meget broget befolkningmed mange forskellige holdninger og tilgange-også til Folkekirken.En stor spørgeskemaundersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Zapera efteråret 2006, bekræftede dettebillede. Denne undersøgelse af befolkningens syn på kirken viste, at Vesterbroborgeren gerne vil en modernekirke, der lægger op til dialog og har et differentieret udbud af gudstjenester og aktiviteter med mulighed forindividuel tilgang til kirken. Ligesom den unge befolkning tager det lokale bymiljø til sig på en ny måde medbrug af det offentlige rum, kulturliv mv., skal den også have mulighed for at tage kirkelivet til sig. Detønsker menighedsrådene på Vesterbro at give mulighed for: At fastholde og styrke folkekirken på Vesterbro.Udviklingen af bydelen og de befolkningsmæssige ændringer på Vesterbro efterspørger åbenlyst nye måderat løse kirkens opgaver på. Det brogede billede af den befolkning, der i dag kendetegner Vesterbro, børafspejle sig i en større mangfoldighed i kirkelivet, så den kan rumme mange kristne trosudtryk – mangeforskellige måder at udleve og opleve sin kristentro på. Den individuelle tilgang til kirken udfordrer tilligeden folkekirkelige struktur og arbejde.FormålMenighedsrådene på Vesterbro ønsker derfor at iværksætte et forsøg med et samarbejde om en ny struktur,hvor folkekirken på Vesterbro fremtræder som en fælles bykirke med en differentiering og profilering af deenkelte kirker: Vesterbro Bykirke. Ønsket om samarbejde er resultatet af en længere udviklingsproces, somhar gjort det indlysende, at den udfordring, folkekirken på Vesterbro står overfor, bedst kan løses i bydelensom helhed. Der vil nemlig være behov for at kunne anvende flere midler til udviklingen af detfolkekirkelige liv på Vesterbro.Bykirkeråd og ÅrsmødeSamarbejdet omfatter fælles koordinering, ledelse og udvikling af gudstjeneste- og kirkelivet på Vesterbro.Organisatorisk skal strukturen være operationel i forhold til de kirkelige opgaver og sikre en kirkeligudvikling i forhold til bydelens livsformer. Derfor ønsker kirkerne i bydelen / pastoratet at oprette et fælles

Vesterbro Bykirke – vedtægtorgan: Vesterbro Bykirkeråd. Formålet hermed er bl.a. at sikre sammenhængen og udviklingen samt at sikreden bedst mulige udnyttelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer. Samarbejdet kiler sig indimellem menighedsrådslovens § 1 stk.4: etablering af fælles menighedsråd i et pastorat og § 43 a: samarbejdemellem menighedsråd med provstiet som ramme. Rent teknisk hedder det snarere: samarbejde mellemmenighedsråd med bydelen / pastoratet som ramme.Bykirkerådet kan tage initiativer, der samler kirkerne om tidsbegrænsede, tematiske indsatser i forbindelsemed lokale kulturarrangementer. Bykirkerådet kan være ansvarlig for faste, tilbagevendende projekter ogarrangementer. Bykirkerådet kan ligeledes lægge op til nye fælles initiativer samt etablering af fagligenetværk. Bykirkerådets opgave vil bl.a. være at indstille planer og budget til godkendelse af Årsmødet.Årsmødet er et årligt, udvidet, fælles menighedsrådsmøde for de otte menighedsråd samt kirkefunktionærerog frivillige med interesse. Årsmødet består bl.a. af valg til bykirkerådet samt godkendelse af regnskab fordet tidligere år og beslutning af planer og budget for det efterfølgende år. Årsmødet er Vesterbro Bykirkesøverste demokratiske forsamling.MenighedsrådDe enkelte kirkers menighedsråd bibeholdes, og her vil en af de store opgaver være at tydeliggøre denenkelte kirkes særegenhed og profil bl.a. i forhold til det umiddelbare nærmiljø sådan, at kristendommensmangfoldighed forsat kan blomstre på Vesterbro på en sådan måde, at befolkningen kan vælge netop denudtryksform, der afspejler den personlige tro. En af menighedsrådenes store opgaver bliver derfor at værelokale antenner for, hvad der rører sig i nærmiljøet, og katalysatorer for et frivilligt arbejde, der kan udvikleden lokale kirkes profil.Personale og daglig ledelseMenighedsrådenes ansatte personale vil fremover være ansat i pastoratet. Dette gøres bl.a. med henblik på atprofessionalisere personaleledelsen. Derfor ansættes en ledelse som bl.a. får ansvaret for personaleområdetog personalepleje. En umiddelbar opgave for den daglige leder, i samarbejde med pastoratsrådet, er atudarbejde en plan for fælles funktioner, f.eks. bogføring, kommunikation, bygningsadministration.Vision og fælles værdier for samarbejdetUdvikling og ledelse af Vesterbro bykirke kræver en klar vision at navigere efter og en organisatoriskstruktur, der muliggør, at man kan arbejde i retning af den. Visionen for Vesterbro bykirke harmenighedsrådene i fællesskab formuleret som et ønske om at fremstå som én bykirke, der formidler et livmed Kristus og giver borgerne mindst en årlig, indlysende årsag til at komme i kirken. Udviklingsprocessenfrem mod samarbejdet Vesterbro Bykirke har vist sig konstruktivt og fremadrettet ved sin åbnekommunikation. Samarbejdet har hvilet – og skal også fremover hvile – på tillid, gensidig anerkendelse ogdialog imellem menighedsrådene, hvor det enkelte menighedsråds og kirkes særegenhed og profilrespekteres.Forskellighed og fællesskabMålet med dette samarbejdsprojekt er ikke at skabe en enhedskirke med samme ydelse i alle filialer. Målet ermest mulig kirke på Vesterbro. Og mest mulig kirke har sine rødder i forskellighed; en tydelig profil af hverenkelt kirke. Det er det lokale perspektiv. Men det er samtidig i fællesskabet om visionen, at der skabesmuligheder, dels ved at løse ensartede opgaver og aktiviteter på tværs af de enkelte kirker, som f.eks. medoprettelsen af et fælles kordegnekontor, men også ved at have fokus på at udvikle et kirkeliv, der matcherbefolkningssammensætningen på Vesterbro her i begyndelsen af det nye årtusinde. Det er det ”globale”perspektiv. Den fremtidige organisation, Vesterbro Bykirke, skal kunne rumme begge perspektiver.

Samarbejdets sammensætning:Deltagere og hjemsted§1Vesterbro Bykirke er et fireårigt samarbejdsforsøg mellem menighedsrådene hørende til de eksisterendesogne ved Absalons Kirke, Apostelkirken, Enghave- /Bavnehøj Kirke, Eliaskirken, Gethsemane Kirke,Kristkirken og Mariakirken Kirke på Vesterbro, Københavns Stift.Stk 2.De 7 menighedsråd indgår i et fælles pastorat. Pastoratets navn er Vesterbro Bykirke, og pastoratsrådets navner Vesterbro Bykirkeråd. Samarbejdet etableres i medfør af § 43 i lov om menighedsråd, jf.lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007.Stk. 3Samarbejdet har hjemsted i Københavns Kommune.Stk. 4Aftalen gælder for valgperioden 2009-2012, begyndende den 1. søndag i advent 2008 og indtil 1. søndag iadvent 2012Stk. 5Bykirkerådet foretager årligt en evaluering af projektets forløb og resultater i forhold til de for året besluttedemål. Konklusionen på evalueringen udarbejdes af bykirkerådet og tilstiles Årsmødet. 2011 gennemføres ensamlet evaluering, hvor anbefalinger om fortsat samarbejde, ændringer hertil eller evt. ophør beskrives ogbegrundes i henhold til besluttede kriterier for projektets succes. Gennemgangen omfatter alle ifølge§1 stk. 1. Evalueringen kan indeholde punkter vedrørende fælles aktiviteter, økonomi, personaleforhold,presseomtale, deltagelse og kendskab, medlemstal – forhold mellem ind- og udmeldelser mv.

Vesterbro Bykirke – vedtægtStk. 5Årsmødets dagsorden har som minimum følgende punkter:Formalia (valg af dirigent, referent, godkendelse af dagsorden).Forelæggelse og godkendelse af bykirkerådets beretning om arbejdet i Vesterbro Bykirke.Forelæggelse og godkendelse af regnskab for Vesterbro Bykirke.Forelæggelse og godkendelse af udviklings- og handlingsplan for det kommende år.Forelæggelse og foreløbig godkendelse af budget for Vesterbro Bykirke. Det endelige budget lægges ved detbesluttende budgetsamråd.Valg af 11 medlemmer til bykirkerådet jvf. § 3 stk. 1Indkomne forslag.Eventuelt.Stk. 6Forslag, der ønskes behandlet af årsmødet, skal fremsendes til formanden senest tre uger før årsmødet.Forslag udsendes til årsmødedeltagerne senest to uger før årsmødet.Stk. 7De enkelte valggrupper vælger suppleanter efter regler, der fastlægges af bykirkerådet i en forretningsorden.Stk. 8Kandidater, der ønsker at stille op til årsmødevalgt medlem af bykirkerådet, skal senest tre uger før mødetmeddele deres kandidatur. Navne på opstillede kandidater samt de udpegede menighedsrådsmedlemmerudsendes til årsmødedeltagerne senest to uger før årsmødet. I tilfælde af for få kandidater, kan der opstillessupplerende kandidater på årsmødet. I dette tilfælde er det årsmødedirigenten, der fastsætter reglerne forsuppleringsvalget.Stk. 9Ved afstemninger på årsmødet har medlemmer af menighedsrådene samt de valgtemedarbejderrepræsentanter i Bykirkerådet stemmeret.Stk. 10Årsmødet er offentligt efter samme regler, som er gældende for menighedsråd.

Vesterbro Bykirke – vedtægtStk. 3Bykirkerådet vælger på første møde, senest en måned efter årsmødet, en formand og en næstformand.Formand og næstformand vælges blandt de oprindeligt valgte menighedsrådsmedlemmer. Bykirkerådet kanmed almindeligt flertal beslutte, at der skal foretages ekstraordinært nyvalg af formand og næstformand.Stk. 4Bykirkerådet træder sammen mindst fire gange årligt. Bykirkerådet indkaldes af formanden. En tredjedel afbykirkerådet kan pålægge formanden at indkalde til møde. Formanden er tillige ansvarlig for at forberede oglede møderne. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Bykirkerådet er beslutningsdygtigt, når mindsthalvdelen af medlemmerne er til stede. Rådet fastsætter selv nærmere forretningsorden.Stk. 5Møder i Bykirkerådet er offentlige efter samme regler, som er gældende for menighedsråd.

§4Bykirkerådet varetager de fælles udviklende og koordinerende opgaver for Vesterbro Bykirke, herunder dendaglige ledelse. Bykirkerådet er ansvarlig for udarbejdelse af udkast til budget og udkast til helhedsplan forkirkebygningernes fremtidige indretning og daglige anvendelse, herunder gudstjenester og andre aktiviteter.Stk. 2Til bykirkerådet henlægges de opgaver, der i menighedsrådsloven er henlagt til kirkeværge, kontaktperson,kasserer og bygningskyndig. Bykirkerådet ansætter en daglig leder, som indenfor rammer fastsat af og medreference til bykirkerådet er ansvarlig for personale, regnskab, administration og bygningsvedligeholdelse.Stk. 3Til bykirkerådet henlægges menighedsrådenes arbejdsgiverkompetence (ansættelse, afskedigelse,administration af tilsyn) ift. medarbejdere. Ændringer i personalenormeringer, vikarforbrug, ansættelser ogafskedigelser besluttes af bykirkerådet efter forhandling med de berørte menighedsråd.Stk. 4Ved ansættelse af kirkefunktionærer med primær tilknytning til en bestemt kirke består ansættelsesudvalgetaf den daglige leder (formand), mindst en og max fire repræsentanter fra menighedsrådet og enmedarbejderrepræsentant ved den pågældende kirke, samt et medlem af bykirkerådet. Ved ansættelse afkirkefunktionærer uden primær tilknytning til en bestemt kirke nedsættes et ansættelsesudvalg bestående afden daglige leder (formand) og tre medlemmer af bykirkerådet.Stk. 5Bykirkerådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedendeeller rådgivende funktioner for bykirkerådet eller de stående udvalg. Bykirkerådet bestemmer de særligeudvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.Stk. 6Bykirkerådet tegnes i større økonomiske og kontraktlige anliggender af formand, næstformand og / ellerdaglig leder, dog altid to. Størrelse fastlægges af bykirkerådet.

Menighedsråd§5De syv menighedsråd vælges i overensstemmelse med gældende lov.Stk. 2Menighedsrådene har – under hensyn til det godkendte budget – ansvaret for tilrettelæggelsen af detkirkelige liv og udviklingen af profilen ved den enkelte kirke.Stk. 3Menighedsrådenes kompetencer omfatter blandt andet:Indstilling til ledige præstestillinger (menighedsrådslovens § 34 stk. 2). Bykirkerådet vælger tomedlemmer med høringsret til sammen med menighedsrådet at udgøre et indstillingsudvalg.Gudstjenester, konfirmation, herunder beslutninger om salmebøger, liturgi mv.(menighedsrådslovens § 35 og § 38).Kirkelige aktiviteter i øvrigt, der tydeliggører kirkens profil, med dertil hørende ressourcer.Udarbejde budget og aflægge regnskab vedrørende dette arbejde.Aflæggelse af årlig, mundtlig beretning om rådets virksomhed (menighedsrådslovens § 34 stk. 4).Valg af biskop og af medlemmer til provstiudvalg og stiftsudvalg (menighedsrådslovens § 34 stk. 1).Stk. 4Der etableres fælles kordegnekontor, hvortil alle kordegne knyttes. Nærmere samarbejdsaftale følger.

Økonomi§6Menighedsrådene har budget- og disponeringsansvar for egen lokal kirkekasse, der omfatter alle drifts- ogstatuskonti, bortset fra de i bilag 1 opførte konti, der overføres til bykirkerådets fælleskasse jf. reglerbeskrevet iht. menighedsrådslovens § 34 stk. 3.Stk.2Menighedsrådene indgår i et forpligtende samarbejde, som betyder, at der ikke må flyttes midler fra de ibilag 1 beskrevne konti.Stk. 3Menighedsrådene har af egne budgetmidler pligt til at foretage indkøb gennem bykirkerådets indkøbs- ogvedligeholdelsesaftaler, i det omfang denne mulighed tilbydes.Stk. 4Til varetagelse af bykirkerådets virksomhed, herunder mødevirksomhed, fælles kommunikation oglønudgifter til fælles personale oprettes en fælleskasse for Bykirkerådet. Kassen er omfattet af de almindeligebestemmelser for regnskab, budget og revision for menighedsrådenes kasser

Budget§7Bykirkerådets årlige udviklings- og handlingsplan danner grundlag for behandlingen af planens finansieringaf hhv. bykirkerådets midler og af lokale kirkekassemidler, samt fastsættelse af størrelsen af næste årsgrundbeløb til bykirkerådets fælleskasse.Stk. 2Endelig vedtagelse af næste års budgetfordeling mellem bykirkerådet og de lokale kirkekasser træffes på etbudgetmøde i oktober, hvor menighedsrådene deltager, ud fra provstiudvalgets tildeling af ligningsmidler ogårlige driftsrammebevillinger, jvf principperne for et besluttende budgetsamråd efter Bekendtgørelse af lovom folkekirkens økonomi; LBK nr. 609 af 06/06/2007 § 5. stk. 7 – med Vesterbro Bykirke som ramme.Stk. 3Årlige anlægsbevillinger forudsættes fordelt efter budgetsamråd med provstiudvalget og menighedsrådene.