Indfødsretsudvalget 2008-09
IFU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Kære medlemmer af indfødsretsudvalget,Det er mit store ønske, at du og dit parti vil støtte det Radikale Venstres beslutningsforslag om at ændreindfødsretsloven, så dobbelt statsborgerskab bliver tilladt.Jeg har nu boet i Nova Scotia, Canada i seks år. I den periode har vi haft to parlamentsvalg og ligeså mangelokalvalg, som jeg desværre har været afskåret fra at deltage i, da jeg ikke er canadisk statsborger og ej hellerønsker at opgive mit danske statsborgerskab. Hvert 5 år skal opholdstilladelsen fornys, en bureaukratisk proces,der tager 2 til 3 måneder, og i den periode kan jeg ikke rejse ud af Canada. Man indleverer nemlig sinopholdstilladelse sammen med ansøgningen om en ny, så hvis jeg skulle finde på at rejse ud, kan jeg ikkekomme hjem igen!Hvorfor så ikke bare opgive det danske statsborgerskab, så jeg kan blive fuldgyldigt medlem af det canadiskesamfund? Tja, hvordan ville du selv have det med sådan et valg? Jeg bryder mig ikke om at skulle presses til atfrasige mig min danskhed på grund af utidsvarende regler, som næsten ingen andre EUlande længere holderfast i. Jeg er født og opvokset i Danmark og har boet der i 45 år, før jeg mødte min canadiske mand og bosattemig i Canada, der er langt mere venligt stemt over for immigranter end Danmark. Det var derfor, vi valgteCanada! Jeg blev budt velkommen fra første færd af de canadiske myndigheder, der ryster på hovedet over dedanske restriktioner mht. dobbelt statsborgerskab.Jeg betaler skat både i Danmark og Canada, men er fanget i et limbo, hvor jeg ikke har mine fuldeborgerrettigheder nogen steder. Her tænker jeg på, at jeg automatisk mistede min stemmeret i Danmark, da jegrejste ud i 2002. Vi har lige oplevet det historiske præsidentvalg i USA, hvor mange af vore venner, der bor iCanada, men er amerikanske statsborgere, så afgjort havde stemmeretten i behold. Tankevækkende!Man kunne fristes til at tro, at stavnsbåndet aldrig blev ophævet fuldt ud i Danmark, for hvorfor skulle man ellersstraffe de borgere, der vælger at bo i udlandet på denne måde, som det foregår i dag? Jeg betragter mig selvsom en aktiv ambassadør for Danmark og dansk kultur, men det føles som om Danmark betragter mig som enandenrangsborger, man ikke behøver at tage hensyn til.Jeg flyttede ud sent i livet, og efter seks år i Canada føler jeg fortsat større tilknytning til familie og venner iDanmark end til Canada, så i fald min mand dør tidligt, lad os bare sige inden for de næste 20 år, vil jeg gernehave mulighed for at vende tilbage til Danmark og bosætte mig der igen. Jeg frygter imidlertid, at jeg misterdenne ret, hvis jeg frasiger mig mit danske statsborgerskab for at blive fuldgyldig canadier.Jeg ønsker at Danmark og danske politikere giver mig min valgfrihed tilbage, så jeg kan blive et fuldgyldigtmedlem af verdenssamfundet i stedet for som nu, hvor jeg er nægtet normale borgerrettigheder, som mangeandre lande giver sine borgere uden videre.Tak for din tid og lad os så få den lovgivning ændret.Venlig hilsenElse Marie OstermannPO Box 111, 20 School LaneAdvocate Harbour, Nova ScotiaB0M 1A0Canada