Cirkulæreskrivelse om naturalisation

(Til samtlige politidirektører, Politidirektøren i København, samtlige statsforvaltninger,
Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne)

 

Retningslinjer for naturalisation

1. Den 22. september 2008 indgik regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti med Dansk Folkeparti en aftale om håndteringen af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metock-sagen. Aftaleparterne har i den forbindelse tillige fundet det relevant at se nærmere på de krav, der stilles for at få dansk statsborgerskab.

2. Aftalen indebærer en skærpelse af kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Ansøgere skal således aflægge og bestå sprogcentrenes Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 4 eller en af de i bilag 3 angivne prøver, der er på niveau med Prøve i Dansk 3 bestået med et gennemsnit på mindst 4, samt aflægge og bestå en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Aftalen indebærer endvidere en skærpelse af kravet om selvforsørgelse.

3. Aftaleparterne er endvidere blevet enige om, at aftalen af 22. september 2008 ikke herudover ændrer på de retningslinjer, der er fastsat ved den aftale, der den 8. december 2005 blev indgået mellem regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om indfødsret. Ved denne aftale blev de fremtidige generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation) fastlagt. Aftalen af 8. december 2005 er med de ændringer, der følger af aftalen af 22. september 2008, optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

4. Efter retningslinjernes § 30, stk. 1, træder aftalen i kraft den 10. november 2008 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation indgivet efter ikrafttrædelsen. Dog følger det af aftalens § 30, stk. 2, at ansøgere, der har bestÃ¥et indfødsretsprøven ved prøveterminerne i maj 2007, juni 2007, december 2007 og ved prøveterminen i juni 2008, fortsat vil opfylde betingelsen i retningslinjernes § 24, stk. 2, om dokumentation for en ansøgers kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, sÃ¥fremt en ansøgning om dansk indfødsret er indgivet til politiet inden den 1. juli 2009 i overensstemmelse med retningslinjernes bestemmelser herom, eller at en anmodning om genoptagelse af en ansøgning, der tidligere er afslÃ¥et, inden den 1. juli 2009 indgives til Integrationsministeriet.

Det fremgår endvidere af retningslinjernes § 30, stk. 3, at bestemmelserne i aftalen i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation forsat finder anvendelse for ansøgninger indgivet inden den 10. november 2008. Herudover finder også bestemmelserne i aftalen i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse anvendelse for ansøgninger indgivet inden den 12. december 2005, dog med den undtagelse, at kapitel 5 om kriminalitet og § 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber m.v. i aftalen i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 finder anvendelse, uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Endelig fremgår det af retningslinjernes § 30, stk. 4, at aftalen tillige gælder for behandlingen af anmodninger om genoptagelse af en ansøgning, der tidligere er afslået, og som indgives til Integrationsministeriet efter den 10. november 2008.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 22. september 2008.

Birthe Rønn Hornbech

 

/ Dorit Hørlyck

AFTALE OM INDFØDSRET:

Det aftales mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne offentliggøres. Det er samtidig med fastlæggelsen heraf ved den tidligere aftale af 8. december 2005 aftalt at iværksætte en udredning af rækkevidden af De Forenede Nationers Konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed samt af mulighederne for at justere praksis med henblik på at begrænse dobbelt statsborgerskab. Aftaleparterne vil på baggrund af denne udredning overveje den fremtidige regulering på området.

Kapitel 1

Indledning

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnÃ¥ indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende pÃ¥ lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange Ã¥rligt af integrationsministeren.

Retningslinjerne beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i disse retningslinjer eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslagene stemmer aftaleparterne på denne baggrund for regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet.

Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Integrationsministeriet efter retningslinjerne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ved Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne.

 

 

Med hensyn til anden fase bemærkes, at Integrationsministeriet til brug for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 1. Personer, der opfylder betingelserne i disse retningslinjer for sÃ¥ vidt angÃ¥r ophold, alder, afkald pÃ¥ hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie optages pÃ¥ regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer pÃ¥ tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen.

§ 2. Det er en betingelse for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

§ 3. Kravene om opholdsperiode og karenstid efter eventuel kriminalitet skal være opfyldt ved udgangen af den mÃ¥ned, hvor det pÃ¥gældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

§ 4. Det er en forudsætning for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er indforstÃ¥et med at give afkald pÃ¥ sit hidtidige statsborgerskab. Hvis ansøgeren ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisationen, stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse for erhvervelsen af indfødsret.

    Stk. 2. Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Det samme gælder, hvis en ansøger har fÃ¥et afslag pÃ¥ løsning, eller hvis det er dokumenteret, at den pÃ¥gældende har gjort et seriøst, men forgæves forsøg pÃ¥ at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab.

Kapitel 3

Ophold

§ 5. Det er en betingelse for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16.

    Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, 1. pkt., § 13, § 14, 3. pkt., § 15, § 17 og § 18, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse.

§ 6. De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fÃ¥et opholdstilladelse.

§ 7. Statsborgere fra de nordiske lande kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 Ã¥rs uafbrudt ophold. Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der mÃ¥ sidestilles hermed, og statsløse personer, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 Ã¥rs uafbrudt ophold. Andre udlændinge kan optages efter 9 Ã¥rs uafbrudt ophold.

§ 8. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 6 Ã¥rs uafbrudt ophold her i landet, nÃ¥r ægteskabet har bestÃ¥et og ægtefællen har været dansk i mindst 3 Ã¥r. Ved 2 Ã¥rs ægteskab kræves 7 Ã¥rs ophold her i landet, og ved 1 Ã¥rs ægteskab kræves 8 Ã¥rs ophold.

    Stk. 2. Op til 1 Ã¥rs samliv inden ægteskabets indgÃ¥else ligestilles med ægteskab i den pÃ¥gældende periode.

    Stk. 3. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det pÃ¥ den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

    Stk. 4. Har ansøgeren pÃ¥ grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser.

§ 9. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det mÃ¥ lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet.

Det er endvidere en betingelse, at

1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller

2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem.

    Stk. 2. Særlige retningslinjer for optagelse pÃ¥ lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgÃ¥r af pkt. 1 i bilag 1.

§ 10. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. Ã¥r, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, nÃ¥r de er fyldt 18 Ã¥r. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fÃ¥et under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.

§ 11. Ansøgere, der har fÃ¥et en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 4 Ã¥rs ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 Ã¥r, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

§ 12. Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, sÃ¥fremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet.

§ 13. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinier for optagelse pÃ¥ lovforslag om indfødsrets meddelelse i sÃ¥danne tilfælde fremgÃ¥r af pkt. 2, 3 og 4 i bilag 1.

Kapitel 4

Naturalisation af børn

§ 14. Børn under 12 Ã¥r, der adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. Ã¥r, kan barnet optages pÃ¥ et lovforslag, hvis det inden det fyldte 18. Ã¥r har opholdt sig mindst 2 Ã¥r her i landet.

§ 15. Børn, der udelukkende pÃ¥ grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen derved er bortfaldet.

§ 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uafhængig af ophold her i landet, hvis faderen har del i forældremyndigheden over barnet.

§ 17. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan børn, der er født statsløse i Danmark, optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de har bopæl her i landet.

§ 18. Børn kan kun optages som hovedpersoner pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget pÃ¥ et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, nÃ¥r én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.

 

 

Kapitel 5

Kriminalitet

§ 19. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren erklærer ikke at have gjort sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Urigtig erklæring herom vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af § 8 A i lov om dansk indfødsret.[1]

    Stk. 2. Ansøgere idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 samt ansøgere, der er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 1½ år eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

    Stk. 3. Ansøgere, der i øvrigt er straffet, kan ikke optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.

    Stk. 4. Er ansøgeren straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 Ã¥r for hver gang. Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for sÃ¥ vidt angÃ¥r overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgÃ¥r vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

    Stk. 5. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

§ 20. Det er en betingelse for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger pÃ¥ tro og love om eventuelle kriminelle forhold begÃ¥et her i landet eller i udlandet.

    Stk. 2. SÃ¥fremt en ansøger afgiver oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgÃ¥r af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg. 

§ 21. Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pÃ¥gældende fra optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

 

 

 

Kapitel 6

Forfalden gæld til det offentlige

§ 22. En ansøger kan ikke optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,

2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,

3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4) daginstitutionsbetaling,

5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,

6) tilbagebetaling af boligindskudslån, eller

7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Selvforsørgelse

§ 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.[2]

    Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder.

 

 

 

Kapitel 7

Danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

§ 24. Det er en betingelse for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3 angivne prøver.

    Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.

    Stk. 3. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2.[3]

        Stk. 4. De forhold, der er omtalt i stk. 3, skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund.[4] Det skal fremgÃ¥ af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om den pÃ¥gældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk pÃ¥ det krævede niveau.    

Kapitel 8

Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation

§ 25. Ansøgning om naturalisation indgives pÃ¥ et særligt ansøgningsskema til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Ansøgere, der bor i Københavns Kommune, indgiver ansøgningen til Politidirektøren i København.

    Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr pÃ¥ 1.000 kr., jf. indfødsretslovens § 12 og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995.

§ 26. Ved modtagelsen af ansøgningen gennemgÃ¥r politiet ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbindelse sørger politiet for, at ansøgeren har forstÃ¥et betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives pÃ¥ tro og love. Politiet sender herefter sagen til Integrationsministeriet.

§ 27. For børn under 18 Ã¥r, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden direkte til Integrationsministeriet.

§ 28. Integrationsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinjerne og optager i givet fald ansøgeren pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

    Stk. 2. Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Integrationsministeriets sagsbehandling pÃ¥ oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister og Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder.

§ 29. Efter fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Integrationsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer pÃ¥ lovforslaget fordelt efter nationalitet.

    Stk. 2. Efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Integrationsministeriet følgende oversigter til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag:

1. Oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

2. Oversigt over personer på lovforslaget, som er idømt ubetinget frihedsstraf, foranstaltningsdomme eller betingede domme.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 30. Aftalen træder i kraft den 10. november 2008 og gælder for behandlingen af ansøgninger om naturalisation indgivet fra og med denne dato.

    Stk.2. Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven ved prøveterminen i maj 2007, juni 2007, december 2007 eller ved prøveterminen i juni 2008, vil dog fortsat opfylde betingelsen i retningslinjernes § 24, stk. 2, om dokumentation for en ansøgers kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, uanset at prøven er aflagt og bedømt efter bekendtgørelse nr. 278 af 22. marts 2007 om indfødsretsprøven. Det er dog en forudsætning herfor, at en ansøgning om dansk indfødsret er indgivet til politiet inden den 1. juli 2009 i overensstemmelse med retningslinjernes bestemmelser herom, eller at en anmodning om genoptagelse af en ansøgning, der tidligere er afslået, inden den 1. juli 2009 indgives til Integrationsministeriet.

   Stk. 3. For ansøgninger, herunder anmodninger om genoptagelse, indgivet inden den 10. november 2008 finder bestemmelserne i aftalen i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation fortsat anvendelse. For ansøgninger, herunder anmodninger om genoptagelse, indgivet inden den 12. december 2005 finder bestemmelserne i aftalen i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse anvendelse, dog med den undtagelse, at kapitel 5 om kriminalitet og § 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber m.v. i aftalen i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 finder anvendelse, uanset at ansøgningen er indgivet før den 12. december 2005.

    Stk. 4. Aftalen gælder tillige for behandlingen af anmodninger om genoptagelse af en ansøgning, der tidligere er afslået, og som indgives til Integrationsministeriet efter den 10. november 2008.

Bilag 1

Særlige retningslinjer vedrørende ophold

De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold i Danmark, fremgår af kapitel 3 i retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

I det følgende beskrives retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige opholdskrav.

Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt.

1. Længerevarende opholdsafbrydelser

Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i retningslinjernes § 9, stk. 1, men opholdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 Ã¥r, kan optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse ske i følgende tilfælde:

1.1. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet.

1.2. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger.

1.3. En ansøger, der har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 Ã¥r) kan optages pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestÃ¥et i mindst 2 Ã¥r, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. retningslinjernes §§ 7 og 8) med tillæg af 1 Ã¥r.

2. Danskfødte ansøgere

Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og

1) begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller hvis kun én af forældrene var dansk

 

2) ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger.

3. Tidligere danske statsborgere

Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

4. Ansøgere af dansk afstamning

Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,

2) ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år,

3) ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.

5. Dansksindede sydslesvigere

Dansksindede sydslesvigere kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark.

Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold.

Bilag 2

Retningslinjer for personer, der er straffet

Bødestraf

1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

2) Bøder for spiritus- eller promillekørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra gerningstidspunktet.

4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra gerningstidspunktet.

Frihedsstraffe og betingede domme

5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

6) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 er dog til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

7) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

8) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

9) Ubetinget frihedsstraf på 1 år og op til 1½ år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 18 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

10) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf. pkt. 5-9, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.

11) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9. En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag i 3 år efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.

12) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 5 år fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag i 4 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

13) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den ubetingede del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9.

Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9

14) Forvaring, jf. straffelovens § 70, er til hinder for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 20 Ã¥r fra foranstaltningens ophævelse.

15) Anbringelsesdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra dommens afsigelse.

16) Behandlingsdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra dommens afsigelse.

17) Domme til ambulant behandling er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra dommens afsigelse.

18) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophør.

Andre sanktioner

19) Tiltalefrafald med vilkÃ¥r, jf. retsplejelovens § 723, er til hinder for optagelse pÃ¥ et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 Ã¥r fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 2 Ã¥r ved vilkÃ¥r om ungdomskontrakt.

20) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2 år fra gerningstidspunktet.

21) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte opholdsperiode, jf. retningslinjernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse.

 

 

Bilag 3

Følgende prøver m.v. anses for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. retningslinjernes § 24, stk. 1.

1)       Danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 bestÃ¥et med et karaktergennemsnit pÃ¥ mindst 7 (efter 13-skalaen) eller 4 (efter 7-trins-skalaen) eller Studieprøven med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i karaktergennemsnit i hver af de fire discipliner. (Ved beregning af en gennemsnitskarakter for Prøve i Dansk 3 tæller karakteren i mundtlig kommunikation dobbelt). 2)       Folkeskolens afsluttende prøve 9. eller 10. klasse med et karaktergennemsnit pÃ¥ mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden. 3)       Bevis for gymnasiale uddannelser - den almene gymnasieuddannelse (studentereksamen og HF) og den erhvervsgymnasiale uddannelse (HHX og HTX).  4)       AVU: Dansk som andetsprog, Dansk trin 1, Dansk trin 2 og HF i dansk med et karaktergennemsnit pÃ¥ mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). 5)       BestÃ¥et Danskprøve 3 fra Studieskolen i København og Odense samt fra Ã…rhus Kommunes Sprogcenter. 6)       BestÃ¥et FVU-læsning trin 4. 7)       Erhvervsuddannelser o.lign. (f.eks. ”Handelsskolens Grunduddannelse/Grundforløb”, ”Bevis for Erhvervsuddannelsernes Grundforløb” og ”Eksamensbevis for Grundfag i Erhvervsuddannelsen”) med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin pÃ¥ niveau A-G og et gennemsnit af standpunkts- og prøvekarakterer pÃ¥ mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). 8)       Social- og sundhedsuddannelsernes grundforløb med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin og med gennemsnit af standpunkts- og prøvekarakterer i dansk pÃ¥ mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). 9)       Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk pÃ¥ mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). 10)   Bevis for videregÃ¥ende uddannelser pÃ¥ universiteter, handelshøjskoler, professionshøjskoler m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb. 11)   Sprogcentrenes Almenprøve 2 med et karaktergennemsnit pÃ¥ mindst 7. 12)   BestÃ¥et Danskprøve 2 fra sprogcentrene. 13)   Sprogskolernes Profiltest med et gennemsnit pÃ¥ 3 eller derover. 14)   Sprogskolernes erhvervsforberedende prøve (ERH), bestÃ¥et med et karaktergennemsnit pÃ¥ mindst 7 eller B. 15)   Sprogskolernes voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF), bestÃ¥et med et karaktergennemsnit pÃ¥ mindst 7 eller B.     Særligt med hensyn til børn. 16)   Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber m.v. for børn under 12 Ã¥r 17)   Med hensyn til børn, der er fyldt 12 Ã¥r, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse, anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber, kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er pÃ¥ et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn pÃ¥ den pÃ¥gældendes ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl pÃ¥ Færøerne eller i Grønland 18)   Med hensyn til ansøgere med bopæl pÃ¥ Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den pÃ¥gældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale pÃ¥ dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig. Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere 19)   Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestÃ¥et afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig. Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere 20)   Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gÃ¥et i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber m.v. Særligt med hensyn til ansøgere omfattet af retningslinjernes § 12 21)   Med hensyn til ansøgere omfattet af retningslinjernes § 12 (den sÃ¥kaldte prinsesseregel) anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pÃ¥gældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale pÃ¥ dansk som tilstrækkelig.