Folketingets Forsvarsudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FORSVARSMINISTEREN

 

 

 

 

Det følger af en kommentar i Weekendavisen den 27. februar 2009, ”Offentlig hemmelighed”, at Nicolai Sennels, som er offentlig ansat psykolog, har fået forbud mod at fortælle, hvor han er ansat. Ifølge kommentaren skyldes dette hans udtalelser om muslimske unges kriminalitet og islam som religion.

 

Nicolai Sennels er ansat som psykolog i et barselsvikariat ved Institut for militærpsykologi på Forsvarsakademiet. Nicolai Sennels har naturligvis ikke fået forbud mod at fortælle, hvor han arbejder, hvilket han selv kan bekræfte. 

 

Som det fremgår af artiklen, har Nicolai Sennels tidligere været ansat i Københavns Kommune på en døgninstitution for unge kriminelle (surrogatfængsel). Ifølge artiklen blev han for et år siden ”holdningsmobbet” ud af sit job på grund af sine kontroversielle udtalelser ved et medarbejderseminar. Det bemærkes i artiklen, at ”dét kostede ham jobbet”.

 

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at Nicolai Sennels har udtalt sig som privatperson. Hans udtalelser har intet at gøre med ansættelsen i forsvaret, og forsvaret kan følgelig ikke tages til indtægt for Nicolais synspunkter.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Søren Gade